Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg Folketinget – Christiansborg Finansministeren Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax  (+45) 33 32 80 30 E-post  [email protected] Hermed fremsendes i 70 eksemplarer en skriftlig redegørelse for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2004, som er relevante for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg. Med venlig hilsen Thor Pedersen

Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2004 1. (Evt.) Stabilitets- og Vækstpagten – Statistik for offentlige finanser i Grækenland 2. Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for 2004 3. De finansielle perspektiver 2007-2013 – Status 4. Finansielle tjenesteydelser a) Direktiv om kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (Basel II) b) Direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber c) (Evt.) Finansiel regulering, tilsyn og stabilitet 5.   Bekæmpelse af terrorisme/hvidvaskning a) EU’s strategi b) Direktiv om hvidvaskning af penge 6.   Kommissionens rapport vedrørende alkoholafgifter 7.   Moms a) Direktiv om nedsat moms b) Direktiv om grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til erhvervskunder c) (Evt.) Generalisering af momsundtagelser 8.   Rapport fra adfærdskodeksgruppen (a-punkt) 9.   Direktiv om fusionsskat 10.  Bedre regulering – opfølgning på fælles initiativ om reform af reguleringen 11.  Forlængelse af mandat for EU Joint Transfer Pricing Forum (a-punkt) Side 2

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, der skønnes at vedrøre Politisk-Økonomisk Udvalgs ansvarsområde: 1. Stabilitets- og Vækstpagten – Statistik for offentlige finanser i Grækenland 2. Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for 2004 3. De finansielle perspektiver 2007-2013 - Status 5.     Bekæmpelse af terrorisme/hvidvaskning a) EU’s strategi b) Direktiv om hvidvaskning af penge 10.    Bedre regulering – opfølgning på fælles initiativ om reform af reguleringen Side 3

Dagsordenspunkt 1:  Stabilitets- og Vækstpagten – Statistik for offentlige finanser i Grækenland Baggrund Grækenlands  offentlige  budgetunderskud  for  2003  blev  i  Kommissionens økonomiske prognose fra april 2004 opgjort til 3,0 pct. af BNP, men blev efter konsultationer mellem de græske myndigheder og Eurostat i maj 2004 revideret til 3,2 pct. af BNP, hvilket er over Traktatens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP. Kommissionens prognose skønnede endvidere, at underskuddet ville overskride 3-procentsgrænsen i 2004. ECOFIN vedtog derfor på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger fra Kommissionen - en Rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland, jf. Traktatens artikel 104.6 - en  Rådshenstilling  til  Grækenland  om  at  bringe  situationen  med  et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. Rådshenstillingen til Grækenland anbefaler flg.: - de græske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2005 (d.v.s. året efter Rådets   konstatering   af   det   uforholdsmæssigt   store   underskud   i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten). Rådet fastlægger en frist til den 5. november 2004 (4 måneder efter henstillingen) for den græske regerings iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger; - med henblik på at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres senest  i  2005,  bør  de  græske  myndigheder  iværksætte  budgetkorrigerende foranstaltninger, hovedsageligt af strukturel karakter, der svarer til 1 pct. af BNP akkumuleret i 2004 og 2005, helst ligeligt fordelt mellem de to år; - de  græske  myndigheder  bør  endvidere  sikre,  at  den  offentlige  bruttogæld mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien på 60 pct. af BNP med tilfredsstillende  hastighed,  og  være  særlig  opmærksom  på  faktorer  udover nettolåntagningen, som bidrager til ændringer i gældens niveau; - de græske myndigheder bør snarest forbedre indsamlingen og behandlingen af data vedr. offentlige finanser med henblik på at udbedre de alvorlige mangler, som har vist sig på dette område. - Rådet opfordrer endvidere de græske myndigheder til at sikre at konsolideringen i retning af et mellemfristet budget tæt på balance eller i overskud fortsætter gennem en reduktion af det konjunkturrensede underskud med mindst 0,5 pct. af BNP per år, efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.   Side 4

Rådshenstillingen blev offentliggjort efter aftale med den græske regering. I  forbindelse  med  EU-landenes  indberetninger  om  offentlige  finanser  til Kommissionen  og  Eurostats  verificering  og  offentliggørelse  af  landenes budgetstatistik for 2000-2003 den 23. september 2004, blev det græske underskud for 2003 revideret til 4,6 pct. af BNP, mens underskuddene for 2000, 2001 og 2002 ligeledes blev revideret, til hhv. 4,1, 3,7 og 3,7 pct. af BNP, jf. tabel 1. Tabel 1: Grækenlands budgetsaldo og gæld, 2000-2006 Pct. af BNP 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Notifikationer Kommissionens prognose Budgetsaldo Opgørelse/skøn nu¹ -4,1 -3,7 -3,7 -4,6 -5,5 -3,6 -3,0 Opgørelse/skøn før² -2,0 -1,4 -1,4 -3,0/-3,2* -3,2 -2,8 Gæld Opgørelse/skøn nu¹ 114,0 114,7 112,5 109,9 112,2 111,9 110,2 Opgørelse/skøn før² 106,2 106,9 104,7 103,0 102,8 101,7 1: Tal  for 2000-2003  stammer fra  notifikationerne af  1. september  2004. Skøn  for 2004-2006 stammer fra Kommissionens prognose af 26. oktober 2004. 2: Tal for 1997-2003 stammer fra tidligere opgørelser til og med notifikationerne af 1. marts 2004 (*:2003-underskuddet blev revideret fra 3,0 til 3,2 pct. af BNP den 7. maj 2004). Skøn for 2004-2006 stammer fra Kommissionens prognose af 7. april 2004. I opfølgning på ECOFIN den 21. oktober blev der i samarbejde mellem Eurostat og de græske myndigheder gennemført en revision af budgettallene for 1997-1999. I forbindelse med ECOFIN den 16. november blev det annonceret, at revisionen viser, at Grækenland i alle årene 1997-1999 havde underskud på over 3 pct. af BNP og gældskvoter, der ligeledes var højere end hidtil opgjort (der foreligger endnu ikke offentliggjorte endelige tal). ECOFIN vedtog rådskonklusioner om Grækenland, der anfører, at beslutningen om  Grækenlands  optagelse  i  euroen  i  juni  2000  blandt  andet  var  baseret  på statistiske data fra de græske myndigheder, som var blevet valideret af Eurostat. Ministrene anerkendte, at en del af revisionerne reflekterer usikkerhederne knyttet til overgangen til det nye nationalregnskabssystem ESA95, der blev implementeret i forbindelse med indberetningerne af marts 2000. ECOFIN  annoncerede,  at  man  snarest  og  på  grundlag  af  en  henstilling  fra Kommissionen vil vurdere situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland,  og  opfordrede  de  græske  myndigheder  til  at  leve  op  til  deres forpligtelser i relation til proceduren. ECOFIN annoncerede endelig, at man vil Side 5

vende tilbage til spørgsmålet om årsager til statistikrevisionen og mulige tiltag for at forhindre fremtidige gentagelser af sagen.    Indhold ECOFIN ventes på rådsmødet den 7. december 2004 at have en drøftelse på grundlag  af  en  orientering  fra  Kommissionen  om  årsagerne  til  revisionen  af statistikken  for  offentlige  finanser  i  Grækenland.  Der  foreligger  på  nuværende tidspunkt ikke oplysninger om Kommissionens undersøgelser af spørgsmålet om årsager til statistikrevisionen. ECOFIN vil eventuelt efter en foreløbig drøftelse vende  tilbage  til  spørgsmålet  med  henblik  på  endelige  konklusioner  ved  et kommende rådsmøde. På  et  kommende  rådsmøde  –  efter afslutningen  af  spørgsmålet  om  årsager  til statistikrevisionen  –  ventes  ECOFIN  at  behandle  spørgsmålet  om  den  videre håndtering  af  proceduren  vedrørende  uforholdsmæssigt  stort  underskud  i Grækenland, herunder det forhold, at det faktiske underskud for 2003 på 4,6 pct. af BNP er større end det skønnede underskud på 3,2 pct. af BNP, som lå til grund for Rådets henstilling af 5. juli 2004, samt Grækenlands opfølgning på henstillingen i form af budgettiltag med henblik på at sikre et underskud på under 3 pct. af BNP senest i 2005. Kommissionen   har   oplyst,   at   man   overvejer   mulighederne   for   en traktatkrænkelsesprocedure  over  for  Grækenland  som  følge  af  manglende overholdelse af EU-reguleringen vedrørende budgetstatistik (forordning 3605/93 om  indberetninger  angående  offentlige  finanser  og  nationalregnskabssystemet ESA95). Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Finanspolitik  er  det  enkelte  medlemslands  eget  ansvar  inden  for  rammerne  af Traktaten samt Stabilitets- og Vækstpagten, hvorefter medlemslandene er forpligtet til  at  undgå  uforholdsmæssigt  store  budgetunderskud.  Drøftelser  vedrørende gennemførelsen af de fælles reger for finanspolitik må nødvendigvis gennemføres på  fællesskabsniveau.  Regeringen  skønner  på  den  baggrund,  at  sagen  er  i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Spørgsmålet  om  årsager  til  revisionen  af  statistikken  for  offentlige  finanser  i Grækenland  har  ikke  tidligere  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg. Side 6

Iværksættelse  af  proceduren  vedrørende  uforholdsmæssigt  store  underskud  for Grækenland  i  form  af  Rådets  henstilling  under  artikel  104.7  blev  forud  for ECOFIN  den  5.  juli  2004  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  m.h.p. forhandlingsoplæg. Dagsordenspunktet om EU-landenes notifikationer vedrørende offentlige finanser, herunder revisioner af Grækenlands budgettal for 2000-2003, blev forud for ECOFIN den 21. oktober 2004 forelagt Folketingets Europaudvalg m.h.p.  orientering.  Dagsordenspunktet  om  statistik  for  offentlige  finanser  i Grækenland, herunder i perioden 1997-1999, blev forud for ECOFIN den 16. november 2004 forelagt Folketingets Europaudvalg m.h.p. orientering. Side 7

Dagsordenspunkt 2:  Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for 2004 Baggrund I henhold til Traktaten, art. 122.2, skal Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen rapportere til Rådet om de fremskridt lande med en dispensation overfor ØMU’ens tredje fase har gjort med hensyn til den nationale lovgivnings overensstemmelse med Traktaten og statutten for Den Europæiske Centralbank og Det  Europæiske  System  af  Centralbanker  (ESCB)  samt  den  opnåede  grad  af holdbar konvergens. På den baggrund udarbejder Den Europæiske Centralbank og Kommissionen hver  en  konvergensrapport, som  vurderer, hvorledes  status for EU-medlemsstaterne med en dispensation er i forhold til ovennævnte kriterier. Disse konvergensrapporter udarbejdes minimum med to års mellemrum eller på anmodning fra en medlemsstat. Lande med en dispensation udgøres af de ti nye medlemslande samt Danmark, Storbritannien og Sverige. Danmark og Storbritannien har en særlig status, som følge af forbeholdene overfor ØMU’ens tredje fase. På grund af disse forbehold er Danmark og Storbritannien således ikke genstand for en evaluering af ECB og Kommissionen i deres respektive konvergensrapporter. Indhold I  forbindelse  med,  at  der  skulle  udarbejdes  konvergensrapport  for  Sverige,  er lejligheden ligeledes anvendt til at udarbejde konvergensrapporter for de ti nye medlemslande.  De  11  lande,  som  vurderes  i  ECB’s  og  Kommissionens konvergensrapporter er Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. De 11 lande skal på baggrund af Traktaten, art. 121.1, vurderes på fem kriterier, hhv. (1) den nationale lovgivnings overensstemmelse med Traktaten og statutten for Den Europæiske Centralbank og  Det Europæiske System af Centralbanker, (2) prisstabilitet,  (3)  den  offentlige  budgetposition  (inkluderer  både  vurdering  af budgetsaldoen og den offentlige gæld), (4) valutakursstabilitet og (5) det langsigtede renteniveau. Graden  af  de  11  landes  konvergens  i  forhold  til  de  ovennævnte  fem  kriterier varierer en del, jf. tabel 1. Side 8

Tabel 1: Graden af konvergens i medlemslande med en undtagelse Retlig kom-patibili tet    sep. 2004^* Inflation, sep. 2004 Off. budgetsaldo ,   pct.   af BNP, 2003 Off.   gæld, pct.    af BNP, 2003 Rentekon-v ergens, lang rente,  sep. 2004 Valutakursst abilitet, ERM2   i min. to år Cypern nej 2,1 -6,4 70,9 5,2 nej Estland nej 2,0 3,1 5,3 4,6^** nej^*** Letland nej 4,9 -1,5 14,4 5,0 nej Litauen nej -0,2 -1,9 21,4 4,7 nej^*** Malta nej 2,6 -9,7 71,1 4,7 nej Polen nej 2,5 -3,9 45,4 6,9 nej Slovakiet nej 8,4 -3,7 42,6 5,1 nej Slovenien nej 4,1 -2,0 29,4 5,2 nej^*** Sverige nej 1,3 0,3 52,0 4,7 nej Tjekkiet nej 1,8 -12,6 37,8 4,7 nej Ungarn nej 6,5 -6,2 59,1 8,1 nej Anm.: Tal mærket med fed skrift indikerer, at det pågældende land opfylder konvergenskravet. ^*Retlig kompatibilitet i forhold til Traktatens art. 108 og 109. ** Bankers udlånsrente er anvendt. Der eksisterer ikke en lang rente i Estland. *** Estland, Litauen og Slovenien har deltaget i ERM II siden 28. juni 2004. Kilde: Kommissionens konvergensrapport, 2004. Kravet om retlig kompatibilitet indebærer at landenes centralbanklovgivning skal være i overensstemmelse med art. 108 (vedrører ECB’s og nationale centralbankers uafhængighed) og 109 (vedrører tilpasning af national lovgivning om centralbanker) i Traktaten samt statutten for ECB og ESCB. Lovgivningen i Slovakiet og Sverige er ikke fuldt ud i overensstemmelse hverken med art. 108 og 109 i Traktaten eller statutten for ECB og ESCB. I de resterende ni lande er lovgivningen ikke fuldt ud i overensstemmelse med Traktatens art. 109 samt statutten for ECB og ESCB. Ingen af de elleve lande opfylder således kravet om retlig kompatibilitet. Kriteriet  om  prisstabilitet  indebærer,  at  landenes  gennemsnitlige  inflationstakt, betragtet i en periode på et år før undersøgelsen, ikke må overstige inflationstakten i de  højst  tre  medlemsstater,  der  har  nået  de  bedste  resultater  med  hensyn  til prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Inflationskriteriet i august 2004, der ligger til grund for rapporten, er således på 2,4 pct., beregnet udfra inflationen i Danmark (1,0 pct.), Finland (0,4 pct.) og Sverige (1,3 pct.) plus 1,5 procentpoint. Af de  elleve  lande  opfylder  Cypern,  Estland,  Sverige  og  Tjekkiet  kriteriet  om prisstabilitet.  Litauen  der  har  deflation  på  0,2  pct.  opfylder  ikke  kriteriet  om Side 9

prisstabilitet,  da  dette  implicit  forudsætter,  at  der  skal  være  tale  om  positive prisændringer. Kriteriet  om  den  offentlige  budgetposition  inkluderer  to  elementer,  hhv.  den offentlige budgetsaldo og den offentlige gæld. Konvergenskriteriet for den offentlige budgetsaldo indebærer, at medlemsstaterne ikke må have et budgetunderskud, der overstiger 3 pct. af BNP. I 2003 opfyldte fem lande dette kriterium, hhv. Estland, Letland, Litauen, Slovenien og Sverige, jf. tabel 1. De resterende seks lande overskred referenceværdien på 3 pct. af BNP, hvorfor proceduren om uforholdsmæssigt store underskud er indledt overfor de resterende lande.  Disse  lande  har  pga.  særlige  omstændigheder  fået  dispensation  fra  de almindelige  frister  for  korrektion  af  uforholdsmæssige  underskud.  Cypern  skal således korrigere sit underskud i 2005, Malta i 2006, Polen og Slovakiet i 2007 og Tjekkiet og Ungarn i 2008. Med hensyn til den offentlige gæld i pct. af BNP er det kun Cypern og Malta, der overskrider referenceværdien på 60 pct. af BNP, hhv. med en gæld i pct. af BNP på 70,9 og 71,1, jf. tabel 1. Med en offentlig gæld i 2003 på 59,1 pct. af BNP holder Ungarn sig akkurat indenfor referenceværdien mens de syv resterende lande har en sikkerhedsmargin på mellem 8 og knap 55 pct.point i forhold til referenceværdien på 60 pct. af BNP. Rentekonvergenskriteriet indebærer, at en medlemsstat over en periode på et år før undersøgelsen har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste  resultater  med  hensyn  til  prisstabilitet,  med  mere  end  to  procentpoint. Rentekriteriet i august 2004 er således bestemt udfra renteniveauet i Danmark, Finland og Sverige og ligger på 6,4 pct. Med et renteniveau på hhv. 6,9 pct. og 8,1 pct. opfylder Polen og Ungarn ikke rentekriteriet. Estland udgør et særligt tilfælde, da der ikke udstedes langfristede statsobligationer i landet, hvorfor der i stedet er beregnet en rente udfra bankernes udlånsrente. Det gennemsnitlige renteniveau i Estland er på basis heraf beregnet til 4,6 pct. På baggrund af renteudviklingen og landets  lave  gæld  vurderer  Kommissionen,  at  Estland  opfylder  det  langsigtede rentekriterium. De resterende otte lande opfylder alle rentekriteriet. Kriteriet om valutakursstabilitet indebærer, at landene skal være medlem af ERM II i  mindst to  år,  indenfor  hvilke valutakursen  i  henhold  til Traktaten  skal  have befundet sig indenfor udsvingsgrænserne. Særligt må valutakursen ikke depreciere overfor euroen indenfor to år før optagelse i eurosamarbejdet. Estland, Litauen og Slovenien har deltaget i ERM II siden 28. juni 2004, og har i perioden siden haft stabile valutakurser i forhold til euroen. De resterende otte lande deltager endnu Side 10

ikke i ERM II. Da kravet om valutakursstabilitet betinger deltagelse i ERM II i mindst to år, opfylder ingen af medlemslandene dette kriterium. Kommissionen konkluderer, at ingen af de 11 medlemsstater opfylder kriterierne for at ophæve deres status som ’medlemsstat med en dispensation’. Den  Europæiske  Centralbank  vurderer  derudover,  at  den  finanspolitiske konsolidering generelt har været for langsom, og at flere af landene endnu ikke har opnået  en  økonomisk  situation,  der  er  holdbar  på  mellemfristet  sigt.  Særligt  i forhold til kriteriet om den budgetmæssige position har flere af landene behov for yderligere finanspolitisk konsolidering for at opfylde Stabilitets- og vækstpagtens krav om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud på mellemfristet sigt, og ikke blot sigte mod at opfylde referenceværdien for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede  økonomisk-politiske  retningslinier,  traktatens  bestemmelser  om finanspolitik samt Stabilitets- og Vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker  som et  spørgsmål  af  fælles  interesse  og samordne  dem  i  ECOFIN. Kommissionen og ECB fremlægger konvergensrapporter i henhold til Traktaten mhp. at vurdere, hvilke fremskridt medlemsstater med en dispensation har gjort både mht. at få bragt national lovgivning i overensstemmelse med Traktaten og opnå en høj grad af holdbar konvergens. Regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Side 11

Dagsordenspunkt 3:  De finansielle perspektiver for 2007-2013 Baggrund KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter.  De  startede  med  Delors  I  og  II-pakkerne  for  hhv.  1988-1992  og 1994-1999, og de nuværende lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at kombinere planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske  reformer.  De  finansielle  perspektiver  vedtages  som  en  samlet  pakke  med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de nødvendige indrømmelser for dets accept heraf. Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september en række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af forslaget. Retsakter vedrørende bl.a. retlige og indre anliggender, forskning & udvikling samt innovation er endnu ikke fremlagt, men forventes fremlagt i starten af 2005. Under det nederlandske formandskab har sagen været drøftet regelmæssigt i GAERC, der  er  ansvarlig  for  dagsorden  2007-processen,  og  i  ECOFIN,  som  har  en  særlig interesse for sagen. Der er fortsat tale om indledende drøftelser og afklaring af indholdet af  de  omfattende  forslag.  Realitetsforhandlinger  er  ikke  påbegyndt.  Rådets  flerårige arbejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005, men det er usikkert, om der vil være reel politisk vilje hertil. På mødet den 7. december forventes en præsentation fra formandskabet af status for drøftelserne.   Dette   forventes   at   tage   udgangspunkt   i   en   kommende formandskabsrapport  som  er  under  udarbejdelse  til  Det  Europæiske  Råd  den  17. december sammen med udkast til principper og retningslinier som efter planen skal vedtages på det Europæiske Råd. Indhold Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller: EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst. EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed. Side 12

EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde. Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig realvækst i forpligtelser¹ i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være voksende for både forpligtelser og betalinger. Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013) Mia. euro 2004-priser Faktiske udgifter i 2003 91 mia. euro / 0,98 % af BNI 2006 2007 2013 Årlig realvækst i BNI = 2,3% Mia. % af BNI Mia. % af BNI Mia. % af BNI Loft for EU’s budget. Forpligtelser¹ 121 1,13 134 1,23 158 1,27 Loft for EU’s budget. Betalinger¹ 115 1,07 125 1,15 143 1,15 1. Tallene for 2006 er justeret for at sikre sammenligneligheden, bl.a. som følge af forslag om at indbudgettere Den Europæiske Udviklingsfond og Solidaritetsfonden. Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor  historisk  ikke  haft  praktisk  relevans  for  fastlæggelsen  af  EU’s  udgifter  og skatteopkrævningen til finansiering heraf. Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles  landbrugspolitik  og  samhørighed  (strukturfonde  mv.),  om  end  den  fælles landbrugspolitiks andel vil være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af optagelse af Rumænien og Bulgarien.  Samhørighedspolitikken  derimod  foreslås  at  stige  med  godt  30  pct.  fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI. Kommissionens foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender den 22. november. På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af medlemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands Side 13

indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU) som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året. Alle lande skal betale til rabatterne. Der henvises til fremsendt grundnotat til folketinget den 2. september. Formandskabet  har  oplyst,  at  man  på  ECOFIN  den  7.  december  ønsker  en statusdrøftelse  på  baggrund  af  en  kommende  formandskabsrapport  og  udkast  til principper og retningslinier som oplæg til Det Europæiske Råd den 17. december. Der forventes ikke vedtaget konklusioner på mødet. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau,   og   det   er   derfor   i   overensstemmelse   med   nærheds-   og proportionalitetsprincippet. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser De  statsfinansielle  konsekvenser  skønnes  potentielt  meget  betydelige,  men  på  det foreliggende  grundlag  kan  der  dog  ikke  gives  et  præcist  skøn  over  de  samlede konsekvenser. Mere konkrete skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald. Høring Kommissionens meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring. De enkelte programmer  vil  i  nødvendigt  omfang  blive  sendt  i  høring  af  de  ressortansvarlige ministerier. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet for økonomi- og finansministre den 16. november 2004, rådsmødet for almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser  den  22.  november  2004  samt rådsmødet for landbrug og fiskeri den 19. juli 2004. Side 14

Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget¹ Mio. euro, 2004-priser 2006 Andel  / BNI2006²20072008200920102011201220132013 andel / BNI Vækst  2006-2013   1.  Bæredygtig  vækst  0,44%  46.621  58.735  61.875  64.895  67.350 69.795 72.865 75.950  0,60%  63%    -  1a.  Konkurrenceevne  for  vækst  og beskæftigelse  0,08%  8.791  12.105  14.390  16.680  18.965  21.250  23.540  25.825 0,21% 194%  - Uddannelse 0,01% 650 1.149 1.281 1.465 1.650 1.894 2.138 2.390 0,02% 268%  - Forskning 0,05% 5.256 6.325 7.525 8.750 9.950 11.175 12.375 13.600 0,11% 159%  - Transeuropæiske net 0,01% 1.175 1.675 2.200 2.725 3.250 3.775 4.275 4.800 0,04% 309%  - Vækstfonden - - 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 0,01% -  - Andet, inkl. Administration 0,02% 1.711 1.956 2.384 2.740 3.115 3.406 3.752 4.035 0,03% 136%  - 1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse 0,35% 37.830 46.630 47.485 48.215 48.385 48.545 49.325 50.125 0,40% 33%  - Støtte til mindre udviklede regioner (mål 1) 0,27% 28.608 34.723 36.039 37.249 37.947 38.657 39.355 40.074 0,32% 40%  - Regional udvikling (mål 2) 0,07% 6.989 9.818 9.241 8.641 8.027 7.396 7.391 7.385  0,06%  6%    -  Støtte  til  europæisk territorialt samarbejde (mål 3) 0,02% 1.975 1.791 1.888 1.989 2.050 2.111 2.177 2.245 0,02% 14%  - Andet, inkl. administration 0,00% 259 295 314 335 357 376 399 419 0,00% 62%  2. Forvaltning af naturressourcer 0,52% 56.015 57.180 57.900 58.115 57.980 57.850 57.825 57.805 0,46% 3%  - Fælles landbrugspol. (søjle I) 0,41% 43.735 43.500 43.673 43.354 43.034 42.714 42.506 42.293 0,34% -3%  - Landdistriktsudvikling 0,10% 10.544 11.759 12.235 12.700 12.825 12.952 13.077 13.205 0,10% 25%  - Fiskeri 0,01% 909 1.025 1.050 1.075 1.100 1.100 1.125 1.125 0,01% 24%  - Miljø  0,00% 228 237 254 271 284 297 311 325 0,00% 43%  - Andet, inklusiv adm. 0,01% 599 659 688 715 737 787 806 857 0,01% 43%  3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed 0,02% 2.342 2.570 2.935 3.235 3.530 3.835 4.145 4.455 0,04% 90%  - Frihed, sikkerhed og retfærdighed 0,00% 479 701 961 1.221 1.481 1.741 2.001 2.261 0,02% 372%  - Borgerskab, sundhed, forbrugerbeskyt., kultur, adm. mv. 0,01% 901 927 1.050 1.108 1.161 1.223 1.291 1.357 0,01% 51%  - Europæiske Solidaritetsfond 0,01% 961 942 924 906 888 871 853 837 0,01% -13% partner3 0,11% 11.232 11.280 12.115 12.885 13.720 14.495 15.115 15.740 0,12% 40%  - EU og dets naboer 0,04% 4.010 2.750 3.020 3.336 3.678 4.101 4.425 4.748 0,04% 18%  - EU som udviklingspartner (inkl. EUF) 0,04% 4.244 5.096 5.708 5.975 6.279 6.428 6.531 6.645 0,05% 57%  - EU som en global aktør 0,01% 984 1.260 1.300 1.376 1.516 1.594 1.667 1.728 0,01% 76%  - Lånegarantier og nødreserver 0,00% 442 442 442 442 442 442 442 442 0,00% 0%  - Andet, inkl. Administration 0,01% 1.552 1.732 1.645 1.756 1.805 1.930 2.050 2.177 0,02% 40%  5. Administration4 0,03% 3.436 3.675 3.815 3.950 4.090 4.225 4.365 4.500  0,04%  31%    Kompensationer    1.041  120  60  60 Forpligtelser  i  alt  1,13%5  120.688  133.560  138.700  143.140  146.670  150.200  154.315  158.450  1,26%  31,3% Betalinger i alt 1,07% 114.740 124.600 136.500 127.700 126.000 132.400 138.400 143.100 1,14% 24,7%  Betalinger (andel af BNI)6  1,07% 1,13% 1,21% 1,11% 1,07% 1,10% 1,12% 1,14%  6,5%  1.    Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret fordeling efter fremlæggelse af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn. 2.     Loftet for maksimale forpligtelser i 2006. 3.    Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007. Side 15

4.    Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier. 5.    Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden. 6.    De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal. Side 16

Dagsordenspunkt 5 a): Bekæmpelse af terrorisme/hvidvaskning: EU’s strategi Baggrund Siden  terrorangrebene  11.  september  2001  har  EU’s  indsats  i  kampen  mod terrorisme primært været baseret på Rådets (RIA) konklusioner af 20. september 2001 og den handlingsplan DER vedtog 21. september 2001 og den dertil knyttede køreplan, som løbende er blevet opdateret. På mødet i DER den 17.-18. juni 2004 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en sammenhængende overordnet strategi for EU’s indsats mod terrorisme. Herunder blev  det  vedtaget,  at  der  skulle  udarbejdes  forslag  til  en  sammenhængende overordnet strategi mhp. bekæmpelse af terrorfinansiering, som Rådet skal vedtage senest i december 2004. Indhold Der  foreligger  nu  et  forslag  til  strategi  for  forebyggelse  og  bekæmpelse  af finansiering  af  terrorisme,  hvori  der  gøres  status  over  hidtidige  tiltag  samt fremsættes en række anbefalinger til, hvorledes bekæmpelsen af terrorfinansiering kan  styrkes yderligere.  EU  har  allerede foretaget  omfattende  tiltag  rettet imod terrorfinansiering,  både  på  eget  initiativ  såvel  som  led  i  implementeringen  af FN-konventioner og -resolutioner samt henstillinger fra ’Financial Action Task Force’ (FATF). Identifikation og opløsning af de kanaler, hvorigennem terrorisme finansieres, er blandt nøgleelementerne i de overordnede tiltag mod bekæmpelse af terrorisme. Udover at gøre det lettere at følge de finansielle transaktioner, der mistænkes for at finansiere terrorisme, kan tiltag rettet mod terrorfinansiering ligeledes tilvejebringe værdifuld information om terroristerne og de netværk de opererer i.  Dermed forbedres mulighederne for succesfuld efterforskning af terrorisme. Som følge af stigende international fokus på terroristernes brug af banksektoren til kanalisering  af  finansielle  midler  til  terrorbrug  og  heraf  øget  regulering,  synes metoderne til finansiering af terrorisme at have ændret sig siden 11. september 2001. Efterretninger indikerer således, at der i mindre omfang end tidligere gøres brug af banksektoren, til fordel for blandt andet anvendelse af kurérer i stedet. På baggrund af de vedvarende nye ufordringer indenfor bekæmpelse af terrorisme, og  på trods  af  de fremskridt  der  allerede er  opnået  indenfor bekæmpelsen  af terrorfinansiering, er det nødvendigt at indsatsen på området løbende revideres for at  sikre,  at  den  tager  højde for  nye  tendenser  i  terrorfinansieringen.  Forslaget Side 17

fremsætter på den baggrund følgende fem anbefalinger til, hvordan bekæmpelsen af terrorfinansiering kan styrkes: 1. Der er behov for tiltag, der bedre målretter indsatsen mod terrorfinansiering, baseret på en forbedret informationsdeling indenfor og mellem den statslige og den private sektor. 2. Mekanismer til at identificere terrorister og indefrysning af aktiver skal være under  løbende  vurdering  med  det  formål  at  forbedre  effektiviteten  af mekanismerne. 3. Der   skal   udvikles   redskaber,   der   forbedre   eftersporingen   af   og gennemsigtigheden   i   kapitalbevægelser   foretaget   af   terrorister, terrororganisationer og de, der finansierer terrorisme, særligt med hensyn til transaktioner  gennem  den  uformelle  banksektor  og  via  non-profit organisationer. 4. Aktuelle  tendenser  i  terrorfinansiering  skal  løbende  analyseres,  herunder forbindelsen   til   kriminel   aktivitet   med   henblik   på   passende modforanstaltninger. 5. EU skal styrke den internationale dimension i kampen mod terrorfinansiering i tæt  samarbejde  med  FN  og  andre  internationale  institutioner,  særligt gennem forstærket dialog og øget teknisk assistance. Derudover  vurderes  det,  at  der  er  behov  for  at  overvåge  effektiviteten  af  de eksisterende midler til bekæmpelse af finansiering af terrorisme. Desuden mangler nogle EU-lande at implementere de juridiske rammer for terrorbekæmpelse, der er truffet  beslutning  om  i  EU.  Endvidere  har  flere  medlemsstater  endnu  ikke ratificeret FN-Konventionen om at standse terrorfinansiering. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ikke i sig selv  statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Implementering  af  de  enkelte  dele  af  handlingsplanen  for  EU’s  indsats  mod terrorisme kan have statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Bekæmpelse  af  terrorisme  kan  kun  ske  gennem  et  effektivt  samarbejde  på internationalt  plan.  Den  foreslåede  strategi  skønner  regeringen  at  være  i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om EU’s strategi for bekæmpelse af terrorisme, forud for rådsmødet RIA den 2.-3. december. Et aktuelt notat om bekæmpelse af finansiering af terrorisme blev oversendt til Folketingets Side 18

Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004. Dagsordenspunkt 5 b): Direktiv om hvidvaskning af penge Baggrund og indhold Kommissionen fremsatte den 30. juni 2004 et forslag til direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering (3. hvidvaskdirektiv). Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktatens artikel 47, stk. 2 og artikel 95. Direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. Traktatens artikel 251. Hvidvask og terrorfinansiering er et internationalt problem. For at sikre et effektivt system  mod  hvidvask  og  terrorfinansiering  lægger  direktivforslaget  op  til  en samordning af bekæmpelsen på EU-plan og på internationalt plan. Ved hvidvaskning af penge forstås konvertering, overførsel, erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder eller fortielse eller tilsløring af deres art, oprindelse, lokalisering, bevægelser og ejerforhold samt forsøg herpå eller medvirken hertil med viden  eller  formodning  om,  at  formuegoderne  stammer  fra  overtrædelse  af straffeloven. Den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering FATF, med deltagelse af Danmark, har vedtaget en række anbefalinger: De 40 anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask (og fra juni 2003 også terrorfinansiering) samt 8 særlige anbefalinger til bekæmpelse af terrorfinansiering. Ved  udarbejdelsen  af  både  1.  og  2.  hvidvaskdirektiv  har  det  været  målet,  at direktiverne  skulle  harmonere  med  de  internationale  standarder  på  området, herunder  særligt FATFs  anbefalinger.  Som følge  af  revideringen af  FATFs  40 anbefalinger i juni 2003 besluttede Kommissionen at fremsætte et forslag til et 3. hvidvaskdirektiv. Revideringen af de 40 anbefalinger har navnlig betydet en mere detaljeret beskrivelse af ”kend din kunde”-princippet samt en udvidelse af disse anbefalinger til også at omfatte terrorfinansiering. Forslaget til det 3. hvidvaskdirektiv indarbejder store dele af FATFs 40 reviderede anbefalinger, således at disse internationale standarder bliver ensartet gennemført i EU.  For  at  skabe  større  klarhed  er  direktivforslaget  udformet  således,  at  der samtidig   sker   en   sammenskrivning   af   forslaget   og   de   to   gældende hvidvaskdirektiver. Side 19

Ud  over  at  videreføre  de  grundlæggende  regler  fra  de  to  foregående hvidvaskdirektiver,  behandler  Kommissionens  direktivforslag  hovedsageligt følgende forhold: En udvidelse af direktivet til ikke kun at bekæmpe hvidvask af penge, men også terrorfinansiering. En udvidelse af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte personer, der udbyder  tjenesteydelser  til  en  værdi  af  15.000  EUR  eller  derover, forsikringsmæglere samt de såkaldte ”trust and company service providers”. Sidstnævnte omfatter blandt andet personer, der ejer aktier på andres vegne (nominee  ordning),  personer,  der  deltager  i  stiftelsen  af  eller  som bestyrelsesmedlem i et selskab samt personer, der udbyder hjemsted eller adresse for selskaber, (kontorhoteller mv.) Anvendelsesområdet  udvides  endvidere,  i  overensstemmelse  med  FATFs anbefalinger,  til  at  omfatte  de  virksomheder,  der  udøver  aktiviteter  på bilagslisten til Kreditinstitutdirektivet (2000/12/EF), uanset om der er tale om en hovedaktivitet. Dette er en udvidelse i forhold til tidligere, hvor direktivet kun omfattede virksomheder, der udøver en af aktiviteterne fra bilagslisten i Kreditinstitutdirektivet som hovedaktivitet. Ændringen betyder først og fremmest, at såfremt en virksomhed erhvervsmæssigt yder kredit uden  at  dette  er  en  hovedaktivitet,  vil  virksomheden  være  omfattet  af direktivet. Forbud mod anonyme konti samt en mere detaljeret regulering af kravene til kundekendskab, herunder særligt krav om kendskab til selskabers fysiske ejerkreds,  ”beneficial  owners”.  Såfremt  en  fysisk  person  direkte  eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 10 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne i et selskab, skal disse personer identificeres mv. inden der kan etableres et kundeforhold med selskabet. Endvidere stilles der krav til en øget opmærksomhed på – samt kendskab til – visse typer af kunderelationer, for eksempel kunder, bosiddende i udlandet som indtager højere offentlige embeder mv. – såkaldte ”politically exposed persons”. Med henblik på at lette byrden om krav til kundekendskab for de virksomheder, der er omfattet af direktivet, indeholder forslaget dog mulighed for, at de omfattede virksomheder, i et vist omfang og under særlige betingelser, kan basere deres kundekendskab på oplysninger fra andre, der har indhentet de i direktivforslaget  krævede  oplysninger.  Det  er  dog  op  til  det  enkelte medlemsland at beslutte. Endvidere  åbnes der  mulighed  for,  at visse  typer  af  virksomhed, herunder udstedelse af elektroniske penge, under et vist beløb, vil kunne undtages fra direktivets krav til kundekendskab. Side 20

Et krav om at virksomheder, der er omfattet af direktivet, sørger for at deres datterselskaber  eller  filialer,  beliggende  udenfor  EU,  pålægges  krav  til kundekendskab og opbevaring af oplysninger herom i samme omfang som direktivforslaget. En understregning af, at medlemslandene skal sørge for, at de af direktivet omfattede virksomheder hurtigt skal  kunne videregive samtlige krævede kundeoplysninger til brug for politiets efterforskning. Det fastslås endvidere, at politiet, om muligt, skal give en tilbagemelding om en sags udfald mv. til de  virksomheder,  der  har  underrettet  politiet  om  en  hvidvask-  eller terrorfinansieringsmistanke. Der  stilles  krav  til  enten  tilladelse  til  eller  registrering  af  vekselkontorer, pengeoverførselsvirksomheder samt de såkaldte ”trust and company service providers”.  Der  stilles  derudover  krav  om  tilladelse  til  spillekasinoer. Derudover skal ledelsen og den fysiske ejerkreds i sådanne virksomheder undergives en ”fit and proper” vurdering. Endvidere skal det påses, at samtlige personer og virksomheder, der er omfattet af direktivet, overholder kravene i direktivet. Endeligt understreges det i direktivforslaget, at landene skal sikre sig, at ansatte i de af direktivet omfattede virksomheder, der underretter politiet om en mistænkelig transaktion, beskyttes bedst muligt mod trusler og lignende. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentets udtalelse vil først kunne forventes i slutningen af 2004 eller starten af 2005. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Kommissionen tilkendegiver i direktivforslaget, at økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask, samt terrorfinansiering kun kan bekæmpes effektivt på internationalt plan. Regeringen er enig i, at bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering bedst opnås gennem indførelse af fælles regler på området – både på EU plan og internationalt plan. Regeringen skønner således, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Gældende dansk ret Dansk  lov  om  forebyggende  foranstaltninger  mod  hvidvaskning  af  penge  og finansiering  af  terrorisme,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  129  af  23.  februar  2004 (hvidvaskloven), 1. og 2. hvidvaskdirektiv er gennemført. På baggrund af FATFs 8 særlige anbefalinger om terrorfinansiering har den danske hvidvasklov, siden 2002, endvidere omfattet terrorfinansiering. Side 21

Den danske hvidvasklov har på nuværende tidspunkt ikke gennemført FATFs 40 anbefalinger i den reviderede udgave fra juni 2003. Høring I  forbindelse  med  en  høring  af  specialudvalgets  medlemmer  har  Finanstilsynet modtaget svar fra Forsikring & Pension, Advokatrådet, Finansrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Forsikring  & Pension  har  særligt  gjort  opmærksom  på, at  direktivets  krav  om identifikation af et selskabs fysiske ejerkreds er udtryk for betydeligt skærpede legitimationsforanstaltninger i forhold til det nugældende direktiv. Forsikring & Pension  foreslår  på  denne  baggrund,  at  identificering  af  og  indhentelse  af dokumentation for et selskabs fysiske ejerkreds overlades til en central offentlig myndighed.  Dette  vil  således  lette  byrden  for  de  af  direktivet  omfattede virksomheder samt deres kunder. Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  anfører,  at  forslaget  vil  medføre,  at revisorer  bliver  pålagt  nye  undersøgelsespligter,  og  at  dette  vil  være omkostningskrævende for revisorer og dermed for kunderne. Foreningen støtter endvidere, at definitionen af ”beneficial owner” bliver så tæt på FATF´s definition som muligt. Finansrådet gør opmærksom på, at definitionen af alvorlige forbrydelser i direktivet, som bygger på definitionen i Joint Action 98/733/JHA, kan give problemer i Danmark, idet det kan medføre, at uforholdsmæssigt mange lovovertrædelse skal indberettes,  idet  strafferammerne  er  bredt  formuleret i  den  danske  lovgivning. Finansrådet tager afstand fra en så vidtgående anmeldelsespligt. Med hensyn til ”benificial owners” foretrækker Finansrådet en grænse højere end 10 pct.  Definitionen  af  ”political  exposed  persons”  skal  være  præcis,  således  at bestemmelsen er operationel i filialledet. Advokatrådet  anfører  også  betænkeligheder  ved  definitionen  af  alvorlige forbrydelser  og  har  endvidere  anført  en  del  detailbemærkninger,  særligt  om afgrænsningen af advokaters forpligtelser til at foretage indberetninger. Finansforbundet  har  endvidere  understreget  vigtigheden  af  direktivforslagets bestemmelse om tilstrækkelig beskyttelse af ansatte, der underretter politiet om en mistænkelig transaktion. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Side 22

Vedtagelse af forslaget til 3. hvidvaskdirektiv vil kræve en ændring af den danske hvidvasklov. Endvidere  kan  forslaget få  betydning for  udformningen af  anden lovgivning, herunder særligt i selskabslovgivningen. Den  danske  hvidvasklov  omfatter  navnlig  ikke  så  detaljerede  regler  til kundekendskab som foreslået i direktivet. Dette drejer sig særligt om kravene til kendskab til virksomhedens kunder, f.eks. et selskabs fysiske ejerkreds (”beneficial owners”) samt krav om øget opmærksomhed overfor kunder, der indtager højere offentlige embeder m.v. (”politically exposed persons”). Derudover er de såkaldte ”trust and company service providers” ikke omfattet af lovens anvendelsesområde. Krav om registrering af ”trust and company service providers” samt vekselkontoer skal ligeledes gennemføres i loven. Endelig er det nødvendigt at indføre regler om, at det skal påses af de relevante myndigheder, at samtlige personer og virksomheder, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, overholder kravene i loven. Samfundsøkonomiske konsekvenser Direktivforslaget vil betyde væsentlige ændringer i de nugældende regler for de virksomheder  og  personer,  som  er  eller  vil  blive  omfattet  af  direktivet.  Både virksomheder og offentlige myndigheder vil blive pålagt omkostninger i forbindelse med indførelse af de forøgede registrerings- og tilsynsopgaver samt det øgede krav til kundekendskab. De væsentlige ændringer vil særligt berøre kravene til kundekendskab samt det forhold, at virksomheder og personer, der ikke på nuværende tidspunkt er underlagt et tilsyn med overholdelsen af hvidvaskreguleringen, vil blive underlagt et sådant tilsyn. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er fremsendt faktuelt grundnotat den 20. juli 2004, alm. Del bilag 1113. Side 23

Dagsordenspunkt 10:    Bedre regulering – Opfølgning på fælles initiativ om reform af regulering Baggrund og indhold Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og  medlemsstaterne  at  udarbejde  en  fælles  EU-strategi  for  bedre  regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. Kommissionen offentliggjorde i juni 2002 en samlet pakke om bedre regulering, som blev fremlagt på DER Sevilla i juni 2002. I januar 2004 fremlagde det nuværende samt det foregående og de to kommende EU-formandskabslande et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret vedrører bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder. Indholdet beskrives nærmere nedenfor. På DER den 25.-26. marts 2004 blev følgende konkluderet vedr. udvikling af en metode til måling af de administrative byrder: En  bedre  lovgivning  både  på  europæisk  og  på  nationalt  plan  vil  fremme konkurrenceevnen og produktiviteten. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed det  initiativ,  de  fire  formandskaber  for  nylig  har  taget  med  henblik  på  bedre lovgivning, og opfordrer Rådet til at arbejde videre med et program med tiltag, der kan  fremme  initiativet  i  det  kommende  år.  Det  udtrykker  tilfredshed  med Kommissionens tilsagn om, i samarbejde med Rådet og Europa-parlamentet inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, yderligere at udbygge den integrerede konsekvensanalyseproces med særlig vægt på forbedring af konkurrenceevnedimensionen, og om sammen med Rådet at udvikle en metode til måling af de administrative byrder, der hviler på virksomhederne. Det Europæiske Råd  […]  agter  at  vende  tilbage  til  spørgsmålet  om  bedre  lovgivning  på  Det Europæiske Råds møde i november 2004. I maj 2004 indkaldte det daværende og det nuværende formandskab (Irland og Nederlandene) i Konkurrenceevnerådets forslag til regelforenkling af eksisterende EU-regulering fra de øvrige medlemsstater. Danmark svarede i august 2004 positivt på  indkaldelsen  og  afgav  i  den  forbindelse  en  liste  med  13  initiativer  til EU-forenkling, herunder bl.a. på statistikområdet. I Konkurrenceevnerådets konklusioner fra møde den 25.-26. november bliver der udpeget 15 konkrete områder, som Rådet opfordrer Kommissionen til at inkludere i sit regelforenklingsprogram. Områderne er udvalgt på baggrund af 330 forslag, som Side 24