5. november 2004
/JIL
Sag
ERHVERVS- OG
SELSKABSSTYRELSEN
Kampmannsgade 1
1780 København V
Tlf.
33 30 77 00
Fax
33 30 77 99
CVR-nr 10 15 08 17
[email protected]
www.eogs.dk
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Testgruppe vedr. EU Kommissionen's forslag til en ny forordning - REACH (af 29. oktober
2003).
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i foråret/sommeren 2004 foretaget en undersøgelse med
det formål at opgøre de administrative konsekvenser for erhvervslivet af forslaget til en ny
EU forordning på kemikalieområdet (KOM(2003)644) (af 29. oktober 2003) populært
kaldet REACH.
I forbindelse med undersøgelsen blev der i april 2004 afholdt to testgruppemøder med
virksomheder, der forventes at blive omfattet af forordningen. Ét for producenter og
importører af kemikalier og ét for brugere af kemikalier (såkaldte downstream brugere).
Der var i alt tale om henholdsvis 10 virksomheder i testgruppen for producenter og
importører og 9 virksomheder i testgruppen for brugere af kemikalier.1
Det skal som et grundlæggende forhold nævnes, at REACH forslaget er en kompleks og
meget teknisk forordning. Den samler og erstatter de nuværende regler om nye og
eksisterende stoffer samt reglerne om anvendelsesbegrænsning, dvs. 40 eksisterende
direktiver og forordninger. Endvidere var der på tidspunktet for undersøgelsen ikke
udarbejdet vejledninger og fortolkninger på området.
Det er endvidere vigtigt at understrege, at undersøgelsen alene omfatter de områder i
forordningsforslaget, hvor det på forhånd er blevet vurderet, at der er væsentlige
administrative konsekvenser for virksomhederne. Eventuelle yderligere administrative
konsekvenser af REACH er kun blevet taget med i undersøgelsen, hvis virksomhederne
selv har identificeret dem.
Afgrænsning
Konsekvensvurderingen berører kun et delområde af konsekvenserne af REACH de
administrative konsekvenser. Det ligger derfor uden for undersøgelsens genstandsfelt at
beskæftige sig med miljømæssige, sociale, konkurrencemæssige og øvrige økonomiske
konsekvenser, der følger af forslaget. Flere virksomheder i testgrupperne bemærker
således, at der findes væsentlige økonomiske konsekvenser af REACH og, at de