Fremsat den {FREMSAT} af {AF} Forslag til Lov om ændring af lov om CO₂-kvoter¹⁾ § 1 I lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO₂- kvoter foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således: »§ 1. Loven har til formål at fremme en reduktion af udledningen af driv husgassen CO2 og andre drivhusgasser på en omkostningseffektiv måde gennem et system med omsættelige kvoter og kr e- ditter.« 2.§ 2 affattes således: »§ 2. I denne lov forstås ved følgende: 1) Biomasse: Brændsler, som efter bilag 1 har en CO₂-udledningsfaktor på nul, samt tilsvarende brændsler af biologisk oprindelse, lossepladsgas, slam og lignende. 2) CDM-land: Et land, som har ratificeret Kyoto-protokollen, og som ikke er nævnt i bilag B til protokollen og dermed efter denne ikke har kvantitative reduktionsforpligtelser. 3) CDM-kredit: En CDM-kredit er et tilgodehavende på et antal CO₂-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af Kyoto -protokollens artikel 12 og beslutninger vedtaget i henhold til FN’s klima- konvention eller Kyoto-protokollen. Betegnes i ændring  sdirektivet som CER. 4) CO₂-ækvivalent:   En mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som en ton CO₂, set over en given periode. 5) Driftsleder: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver pro- duktionsenheden for egen regning. 6) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), lattergas (N₂O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF₆). 7) Emissionsfaktor: Udledning af CO₂ pr. brændselsenhed pr. ton af en vare eller lignen  de i for- bindelse med aktiviteter omfattet af loven. 8) Executive Board: Det af FN under Kyoto-protokollen nedsatte organ til godkendelse af CDM- kreditter. 9) FN’s Klimakonvention: De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer af 9. maj 1992 (UNFCCC). 10)  Fossile brændsler:   Brændsler, der er udvundet fra   - eller fremstillet på basis af  – fossilt, ikke fornybart organisk materiale, herunder kul, koks, naturgas, raffinaderigas, mineralolieprodukter, tørv og brunkul. 1)  Denne  lov   gennemfører  Europa -Parlamentets  og  Rådets  direktiv  om  ændring  af  direktiv 2003/87/EF om en ordning  for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i  Fællesskabet,  for så vidt angår Kyoto -protokollens projektmekanismer, jf. EF-Tidende 2004, nr. L…, side …[foreligger endnu ikke]

11)  Fossil kapacitet: El- eller varmekapaciteten på en produktionsenhed ved anvendelse af fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata. 12)  Fossil elproduktion: Den del af en elproduktion, der tilvejebringes ved anvendelse af fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre brændsler, bestemmes den fossile elproduktion pro rata. 13)  I drift: En produktionsenhed eller en del heraf anses at være i drift den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første gang finder en CO₂-udledning sted fra denne. Produktionsenheder el- ler en del heraf, som første gang udleder CO₂ efter den 31. marts 2004, anses dog først at være i drift den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første gang i forbindelse med pr  oduktion finder en CO₂-udledning sted fra denne. 14)  Indfyret effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde i MW eller MJ/s, som kan tilføres et anlæg. 15)  Investorland: Det land, der investerer i et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter, eller det land, hvor investor i et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter er hjemmehø 16)  JI-land: Et land, som har ratificeret Kyoto-protokollen, og som er nævnt i bilag B til protoko  l- len og derfor efter denne har kvantitative reduktionsforpligtelser. 17)  JI-kredit: En JI-kredit er et tilgodehavende på et antal CO₂-ækvivalenter, som er udstedt i me  d- før af Kyoto -protokollens artikel 6 og beslutninger vedtaget i henhold til FN’s klimakonvention eller Kyoto-protokollen. Betegnes i ændringsdirekt  ivet som ERU. 18)  Kapacitet: Den maksimale produktionsevne pr. tidsenhed, jf. §§ 5-8. 19)  Kyoto-protokollen: Klimaaftalen under Klimakonventionen, vedtaget 11. december 1997, med tilhørende fortolkningsbidrag vedtaget under partskonferencer. 20)  Kvote: Bevis for retten til at udlede et ton CO₂ i en nærmere angivet periode. 21)  Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61EF . 22)  Ministeren: Økonomi  - og erhvervsministeren. 23)  Produktionsenhed: En teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg, beliggende på samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede aktiviteter. 24)  Produktionsrate: Faktisk produktion pr. tidsenhed, f.eks. ton pr. time, m³ eller lignende. 25)  Procesudledning: Udledninger af CO₂, som ikke er brændselsrelaterede, og som opstår som et resultat af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem materialer eller gennem deres omdan- nelse i en proces. 26)  Supervisory Committee: Det organ under Kyoto-protokollen, som FN nedsætter til godkendelse af JI-kreditter. 27)  Værtsland:   Det land, hvor et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter gennemføres. 28)  Ændringsdirektivet:    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, for så vidt angår Kyoto  -protokollens projektmekanismer.« 3. § 3, stk. 3 og 4 ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 3. Hvis flere driftsledere på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan økonomi - og erhvervsministeren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én produktionse  nhed. Stk. 4. Hvis flere fysiske eller juridiske personer på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan økonomi - og erhvervsministeren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én produktionsenhed. Stk. 5. Hvis en produktionsenhed bringes ned under lovens kapacitetsgrænser efter §§ 5  -8, kan ministeren beslutte, at produktionsenheden fortsat skal være omfattet af loven.

Stk. 6. Ministeren kan pålægge driftsledere for anlæg nævnt i stk. 3, driftsledere for andre produ k- tionsenheder med flere driftsledere og fysiske og juridiske personer nævnt i stk. 4, at udpege én fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne i henhold til denne lov. Driftslederne og de i stk. 4 nævnte personer hæfter solidarisk for de økonomiske forpligtels er og andre forpligtelser, som følger af denne lov. « Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8. 4. I § 4 indsættes efter stk. 1: »Stk. 2. Såfremt det fossile brændselsforbrug på en produktionsenhed omfattet af loven udgør mindre end 1 pct. af produktionsenhedens samlede brændselsforbrug, kan økonomi   - og erhvervsmi- nisteren beslutte, at der ses bort fra det fossile brændselsforbrug ved vurdering af produktionsenh  e- dens forhold efter loven. Ministeren kan stille vilkår om, hvorledes brændselsforbruget skal dok   u- menteres, og kan træffe afgørelse om, at beslutning efter denne bestemmelse, skal have virkning fra den 1. januar 2005.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 5. § 13, stk. 1, affattes sål edes: »Enhver kvote skal kunne identificeres entydigt og kan kun anvendes til dækning af udledninger af CO2 fra en produktionsenhed i den periode, for hvilken den er tildelt.« 6. I § 19, stk. 1, ændres   »stk. 3-7« til: »stk. 3-8«. 7. I § 19, stk. 4, indsættes efter   »pr. installeret«: »fossil«. 8. § 19, stk. 7, affattes således: »Stk. 7. Ved en større udvidelse efter denne bestemmelse forstås: 1) For produktionsenheder omfattet af stk. 3, 4 og 6 en udvidelse af kapaciteten på mindst 10 MW indfyret effekt eller en forøgelse af den indfyrede kapacitet med mindst 20 pct. i forbindels e med etablering af kraft-varme-produktion. 2) For produktionsenheder omfattet af stk. 5 en udvidelse på mere end 10 pct. af den før udvide  l- sen installerede produktionskapacitet.« 9. I § 19 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Kvotetildeling efter stk. 3-7 er betinget af, at produktionsenheden helt eller delvist anven- der et fossilt brændsel, for hvis udledning driftslederen skal anvise kvoter til annullering efter § 26. Så fremt der kun delvist anvendes fossilt brændsel, reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt .« 10. Efter § 21 indsættes før tekstove   rskriften »Force majeure«: »Kreditter opnået gennem projekter § 21 a. CDM-kreditter og JI - kreditter kan anvendes til opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 el- ler 2, såfremt disse opfylder de betinge lser herfor, som er angivet i denne lov.

Stk. 2. CDM- og JI-projekter, som udføres for at reducere drivhusgasudledninger med henblik på at opnå CDM - og JI-kreditter, må kun igangsættes og gennemføres af juridiske eller fysiske pers o- ner hjemmehørende i Danmark efter till adelse fra miljøministeren eller fra den kompetente myndi g- hed i et EU-land, som ikke er vært  sland for projektet, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Projekter, som påtænkes udført i Danmark til opnåelse af JI -kreditter, må kun igangsættes og gennemføres efter godkende lse af miljøministeren. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 2 og 3 fra miljøministeren, sker ved indsendelse af a  n- søgning herom bilagt nødvendig dokumentation for projektet og ansøgerens kvalifikati   oner. Stk. 5. Ansøgning om tilladelse til udførelse   af projekter i Danmark kan imødekommes, såfremt projektet skønnes at være i overensstemmelse med dansk klimastrategi og udføres af en fysisk eller juridisk person, der ikke er hjemmehørende i Da nmark. Stk. 6. JI-projekter, der direkte eller indirekte begrænser drivhusgasudledninger fra produktion  s- enheder omfattet af denne lov, kan ikke opnå tilladelse efter stk. 3. Stk. 7. Tilladelse efter stk. 2 og 3 kan ikke gives, såfremt projektet skønnes at være i strid med dansk lovgivning, EU-retten eller internationale forpligtelser, herunder retningslinjer, fremgangs- måder og procedurer vedtaget i henhold til FN’s Klimakonvention og Kyoto -protokollen. Tilladelse kan endvidere ikke gives, såfremt miljøministeren finder, at ansøgeren ikke kan anses for at være kvalificeret til at gennemfø Stk. 8. Tilladelse til vandkraftanlæg over 20 MW kan ikke gives, såfremt miljøministeren skønner, at projektet er i strid med en miljømæssige forsvarlig eller bæredygtig udvikling for vært slandet. Stk. 9. Miljøministeren k an fastsætte nærmere regler for tilladelser efter denne bestemmelse, he r- under regler om de oplysninger ansøgningen skal indeholde, tidsfrister for indsendelse heraf, samt at ansø gning skal ske i en bestemt form.« 11. § 24 affattes således: »§ 24. Miljømini steren etablerer et elektronisk register, som skal indeholde oplysninger om tilde- ling, beholdning, overdragelse og annullering af kvoter efter denne lov. Registret indeholder endvi- dere CDM- og JI-kreditter, som indehavere heraf ønsker indsat i dette. Stk. 2. Enhver fysisk eller juridisk person har adgang til at få oprettet konti i registret til brug for registrering af kvoter eller kreditter. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som indeholdes i reg i- stret, om den nærmere i  ndretning af dette, om registrets opgaver og udførelsen heraf, herunder om samarbejdet med andre registre, om driften af registret, om anvisning af kvoter til annullering efter § 13, stk. 3, samt om offentlighedens adgang til oplysninger i registret. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om betaling af gebyr for registrets kontohavere. Miljøm i- nisteren fastsætter endvidere regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved tildeling af tillade l- ser efter § 21 a, stk. 2 og 3 og i forbindelse med godkendelser efter § 26 a, stk. 1.« 12. § 25 affattes således: »§ 25. Ethvert køb eller salg af en kvote eller en kredit indsat i registret skal indberettes til milj ø- ministeren og registreres af denne, jf. stk. 4. Stk. 2. Det er en forudsætning for handel efter stk.   1, at både køber og sælger har en konto i det danske register eller i et tilsvarende register oprettet i en anden stat. Enhver med konto i registret kan forlange, at miljøministeren annullerer kvoter eller kreditter, som den pågældende r å der over. Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 skal indeholde en entydig identifikation af køber og sælger samt af de omsatte kvoter eller kreditter. Stk. 4. Miljøministeren afgør, om indberetningen udgør et tilstrækkeligt grundlag for registrering af handelen. Finder miljøm inisteren, at dette ikke er tilfældet, afvises registr  ering af handelen.«

13. I § 26, stk. 1, indsættes efter   »produktionsenheden«:  », jf. dog § 26 a«. 14. I § 26, stk. 2, indsættes efter   »tidligere år «:  », jf. dog § 26 a«. 15. I § 26, stk. 3, ændres   »stk. 1 og 2,« til: »stk. 1 eller 2,«. 16. Efter § 26 indsættes som ny bestemmelse: »§ 26 a. CDM- og JI-kreditter, som er indsat i det danske kvoteregister, kan efter godkendelse fra miljøministeren anvendes til opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 elle r 2. Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 gives, med mindre dette skønnes at være i strid med stk. 3   -6, dansk lovgivning i øvrigt, herunder fastsatte grænser for anvendelse af kreditter, EU   -retten eller internationale forpligtelser. Stk. 3. Anvendelse af JI-kreditter til opfyldelse af forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2, kan først ske efter den 1. januar 2008. Stk. 4. CDM- og JI-kreditter fra nukleare anlæg og fra arealanvendelse, ændringer i arealanve n- delse og skovbrug kan ikke anvendes til opfyldelse af forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2. Stk. 5. Kreditter fra vandkraftanlæg over 20 MW kan ikke anvendes, såfremt miljøministeren skønner, at projektet er i strid med en miljømæssige forsvarlig eller bæredygtig udvikling for vært s- landet. Stk. 6. Godkendelse efter stk. 2 er betinget af, at alle rettigheder over kreditten samtidigt med godkendelsen overdrages til miljøm inisteren. Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 1, herunder om de oplysninger, som ansøgningen s kal indeholde, om tidsfrister for indsendelse heraf samt at ansø g- ning skal ske i en bestemt form.« 17. § 30 affattes således: »§ 30. En driftsleder, hvis produktionsenhed er omfattet af loven skal årligt senest den 31. marts rapportere verificerede CO₂-udledninger for det foregående år fra produktionsenheder, som denne er ansvarlig for, til økonomi - og erhvervsministeren og til det i § 24 nævnte register. Stk. 2. Rapporteringen til økonomi - og erhvervsministeren skal omfatte følgende oplysninger for hver produktionsenhed: 1) Identifikationsdata for produktionsenheden. 2) Aktivitetsdata, emissionsfaktorer, oxidationsfaktorer, samlede udledninger og usikkerhed for opgørelsen for hver af de af loven omfattede aktiviteter, der udføres på produkt   ionsenheden. Stk. 3. En driftsleder, hvis udledninger af CO 2 for det foregående år ikke er verificeret og rappo  r- teret efter stk. 1 senest 31. marts, kan ikke omsætte kvoter eller kreditter gennem det i § 24 nævnte register, førend fo rholdet er bragt i orden. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rapporteringen efter stk. 1 og 2. Stk. 5.  Ministeren meddeler senest den 20. april hvert år miljøministeren ændringer til de af driftslederen anmeldte udledninger efter stk. 1, samt eventuelle oplysninger om driftsledere, der ikke har rapporteret udledninger, jf. stk. 3. Stk. 6. Økonomi  - og erhvervsministeren og miljøministeren kan videregive de indrapporterede o p- lysninger til en anden offentlig myndighed med de begrænsninger, der følger af lovgivningen   « 18. § 31, stk. 1, affattes så ledes: »Såfremt en driftsleder ikke har overholdt sin forpligtelse efter § 26, stk. 1 eller 2, pålægger øk o- nomi- og erhvervsministeren driftslederen at betale en afgift til statskassen. Afgiften udgør et beløb

svarende til 100 EURO for hver ton CO2, som er udledt uden anvisning af kvoter eller kreditter til annullering, jf. § 26, stk. 1 og 2 og § 26 a. For overskridelser i årene 2005, 2006 og 2007 udgør a  f- giften dog et beløb svarende til 40 EURO pr. ton. « 19. § 31, stk. 5, affattes så ledes: »Stk. 5. Afgiftsbetalingen efter stk. 1 fritager ikke driftslederen for forpligtelsen til at returnere en kvote- eller kreditmængde svarende til de overskridende udledninger til miljøministeren senest den 30. april det efterfø lgende kalenderår. « 20. I § 32 indsættes som   stk. 3: »Stk. 3. Til brug ved administrationen af denne lov kan økonomi - og erhvervsministeren indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder i elektronisk form.« 21. I § 33 indsættes som   stk. 3: »Stk. 3. Ubetalte beløb eft er denne bestemmelse kan inddrives på samme måde som angivet i § 31, stk. 7 og 8.« 22. I § 35, stk. 1, indsættes efter   »§§ 13«: », 21 a«. 23. Efter § 38 indsættes: »§ 38 a. Miljøministeren offentliggør oplysninger om projekter omfattet af § 21 a, som Danm  ark deltager i eller tillader andre at deltage i. Stk. 2. Økonomi  - og erhvervsministeren offentliggør rapporter efter § 30 om produktionsenheders udledninger.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2005. Stk. 2. Henvendelser eller ansøgninger modtage t inden [fremsættelsesdato] behandles efter de hi  d- til gældende regler, jf. dog § 4, stk. 2.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med FN’s Klimakonvention fra 1992 har størsteparten af verdens lande forpligtet si  g til at arbejde for at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt in   d- virkning  på  klimasystemet.  Kyoto -protokollen  fastlægger  bindende  reduktionsmål  for  de  industrialiserede landes udledninger af drivhusgasser. Samlet skal EU-15 reducere den gennemsnitlige årlige udledning i per i- oden 2008-2012 med 8 pct. i forhold til basisåret 1990. I den efterfølgende ”byrdefordelingsaftale” i EU har Danmark forpligtet sig til at reducere sin udledning af drivhusgasser med 21 pct. Som et fælles instrument til at nå denne reduktion er der i EU med kvotedirektivet skabt et system, hvor energiintensive virksomheder tildeles forpligtelser og udledningsrettigheder, der kan handles. Kvotedirekti- vet er i Danmark implementeret med lov om CO₂-kvoter. Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget et direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasudledninger i Fællesskabet, for så vidt angår Kyoto -protokollens pro- jektmekanismer,  i  det  følgende  betegnet  ændringsdirektiv.  Ændringsdirektivet har  til  formål  at  koble  dri v- husgaskreditter opnået igennem Kyoto -protokollens projektbaserede mekanismer, til EU’s ordning for han- del med CO₂ kvoter. Dette sker ved anerkendelsen af, at virksomhedernes kreditter fra drivhusgasreduceren- de projekter gennemført i andre lande kan anvendes til opfyldelse af de omfattede virksomheders forpligte l- ser i forhold til kvoteordningen.  De  projektbaserede mekanismer er JI-projekter, som er udledningsreduce- rende projekter i andre lande med reduktionsforpligtelser, f.eks. landene i Østeuropa, og CDM  -projekter som er projekter i lande, der har ratificeret Kyoto-protokollen, men som ikke har nogen kvantitativ reduktionsfor- pligtelse, typisk ulande. Det er kun kreditter fra gennemførelse af konkrete udledningsreducerende projekter, der kan bruges under ordningen. Direktivet åbner ikke mulighed for, at den såkaldte ”varme luft” kan anve    n- des under kvoteordningen. Lovforslaget er en implementering af ændringsdirektivet i Danma  rk. Det vil give de danske virksomheder der er omfattet af lov om CO₂-kvoter mulighed for at anvende projektkreditter til opfyldelse af virksomhe- dernes forpligtelser i forhold til lov om CO₂-kvoter. Direktivet fastlægger, at der fra 2008 skal fastlægges et nationalt  loft  for  produktionsenhedernes  anvendelse  af  projektkreditter  under  kvoteordningen.  Loftet  skal ifølge direktivet bidrage til at opfylde Marrakech -aftalernes bestemmelser om, at mekanismerne bør være et supplement til hjemlige foranstaltninger. Der vil derfor i forbindelse med fastlæggelsen af kvotetildelingen for perioden 2008-12 blive fastsat et loft for anvendelse af projektkreditter. Gennemførelsen  af  æ   ndringsdirektivet  vil reducere  EU’s samlede omkostninger for at leve op til Kyoto- protokollen. Samtidig er projektmekanismerne med til at overføre avanceret miljøteknologi til lande, der har brug for investeringer og udvikling. Det er et vigtigt element i en langsigtet global klimaindsats. Lovforslaget er i overensstemmelse med regeringens klimastrategi, hvorefter klimaindsatsen skal gennem- føres på den mest omkostningseffektive måde. Projektmekanismerne tager højde for, at klimaforandringer er et globalt anliggende, og reduktionerne i drivhusgasudledningerne bliver foretaget, hvor der er billigst reduk- tionspotentiale.

For kvoteomfattede danske virksomheder giver lovforslaget mulighed for at opfylde forpligtelsen med fæ  r- re omkostninger og for at udvikle nye forretningsmuligheder gennem teknologioverførsel i andre lande. På en række områder har staten en betydelig ekspertise gennem tilstedeværelse i og samarbejde med vært s- lande om etablering af miljø -, energi- og udviklingsprojekter. Regeringen har derfor afsat 1,13 mia. kr. i år e- ne 2003 - 2008 til indkøb af CO₂-kreditter fra JI- og CDM-projekter. De kreditter, der erhverves på de nne måde, vil bidrage direkte til opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtelse i 2008 -2012 og vil ikke påvi rke kvotehandelssystemet. Lovforslagets bestemmelser  vedrørende godkendelse af projekter og anvendelse af projek tkreditter under kvoteordningen  vil  blive  administreret  af  miljøministeren.  idet  Miljøministeriet  i  forvejen  har  ansvaret  for indkøb af en stor del af de statslige kreditter på området og desuden har det overordnede ansvar for den da   n- ske klimastrategi. 2. Lovforslagets indhold Lovforslaget giver virksomhederne mulighed for at benytte projektkreditter fra gennemførelse af konkrete projekter til reduktion af drivhusgasser i andre lande i opfyldelsen af forpligtelser efter lov om CO₂-kvoter. Projekterne er ikke begrænset til reduktion af CO₂, men omfatter alle drivhusgasser. Lovforslaget fastlægger en procedure for, hvordan projektkreditter kan anvendes i kvoteordningen. Kreditter fra de såkaldte CDM -projekter kan anvendes i EU’s kvotesystem allerede fra 2005. Kreditter fra JI - projekter kan først anvendes fra 2008. Anvendelsen af en kredit kræver en godkendelse af miljøministeren, der skal sikre, at kreditterne er i ove   r- ensstemmelse med national lovgivning og EU-retten. Kreditter fra nukleare anlæg, fra area  lanvendelse, æ  n- dringer i arealanvendelse og skovbrug kan ikke anvendes til at opfylde virksomhedernes forpligtelser. Kre- ditter baseret på projekter vedr. vandkraftanlæg over 20 MW vil kun blive godkendt, hvis projektet vurderes at leve op til internationale standarder. Disse begrænsninger følger direkte af ændringsdirekt ivet. Lovforslaget fastlægger også en godkendelses procedure for danske aktørers deltagelse i JI - og CDM pro- jekter. For at kunne deltage i eller iværksætte projektaktiviteter skal danske vi rksomheder have en tilladelse hertil fra miljøministeren. Dette godkendelseskrav gælder, uanset om kreditter fra projektet skal anvendes i kvotesystemer eller ej. Dette skal ses i lyset af, at den danske stat forbliver ansvarlig for Danmarks internati- onale klimaforpligtelser og skal sikre, at dansk deltagelse i projektaktiviteter overholder Klimakonventionens regler. Godkendelsen er et krav i ændringsdirektivet. Lovforslaget giver hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af projek- ter i en bekendtgøre lse. Ligeledes kræver det miljøministerens godkendelse, hvis virksomheder fra andre lande vil gennemføre et projekt  i  Danmark.  Lovforslaget  fastslår,  at  der  ikke  må  gennemføres  JI  projekter  i  Danmark,  der  direkte eller indirekte påvirker udledningen fra produktionsanlæg, der er omfattet af kvotel   oven. Herudover indeholder  lovforslaget  en række  mindre væsentlige ændringer, som følge af konsekvenser af ændringsdirektivet. Det drejer sig bl.a. om ændringer, der sikrer, at registe ret tillige skal kunne modtage kre- ditter og om indførelse af en række nye definitioner i lovens § 2.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte ændringer af mere teknisk karakter af den gældende kvotelov. Det drejer sig bl.a. om en mere hensigtsmæssig afgræn sning af begrebet produktionsenhed, om indførelse af en bagatelgrænse for anlæg, som omfattet af loven, om en præcisering af adgangen til at modtage kvoter til nye anlæg og om konsekvensrettelser som følge af, at Europa   -Kommissionen nu har udstedt en bindende forord- ning om kvotelovens register. 3. Økonomiske og admin  istrative konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner Det følger af ændringsdirektivet og hermed af lovforslaget, at statslige myndigheder skal varetage en ræ k- ke administrative opgaver. I henhold til forslagets § 21 a vil det kræve en tilladelse fra miljøministeren, hvis en dansk juridisk eller f   y- sisk person ønsker at gennemføre et JI  - eller CDM-projekt i udlandet, eller hvis en udenlandsk juridisk eller fysisk person ønsker at gennemføre   et JI-projekt i Danmark. Godkendelse fra den kompetente myndighed i et andet EU-land, som ikke må være værtsland, vil også være tilstrækkeligt. Baggrunden herfor er den, at EU har  en  fælles  kvoteordning  for  virksomheder,  og  det  bør  derfor  være  tilstrækkeli gt,  hvis  en  virksomheds igangsættelse af et projekt er godkendt i et EU  -land. Det er det godkendende land, der påtager sig forpligte l- serne efter direktivet til at sikre overholdelse af nationale og internationale retsregler mv. Inden tilladelsen kan gives, skal miljøministeren vurdere det planlagte projekt med henblik på at sikre, at projektet  ikke  er  i  strid  med  dansk  lovgivning,  herunder  gældende  EU  -ret,  og  ikke  strider  mod  Danmarks internationale forpligtelser. Endvidere skal ministeren vurdere, om ansø geren har den nødvendige økonom  i- ske og tekniske kapacitet til at gennemføre projektet. Miljøministerens afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse, vil kræve en vis sagsbehandling i Milj ø- ministeriet. Gebyrets præcise størrelse vil blive fastlagt når godkendelsesprocedurens omfang og karakter er afklaret i samarbejde med de øvrige EU -lande. Gebyret forventes at kunne finansiere 2-4 årsværk, som vil blive placeret i Miljøm inisteriet. De administrative omkostninger ved lovens ydelser foreslås dækket ved    gebyr fra de virksomheder m.m. der benytter sig af muligheden for at gennemføre JI - eller CDM-projekter, samt de virksomheder der ønsker at anvende JI- og CDM-kreditter til dækning af deres forpligtelser. Samfundsøkonomisk vil det være en fordel, at den     del af den danske klimaindsats der gennemføres under kvoteordningen kan gennemføres til lavere omkostninger. Gennemførelsen af ændringsdirektivet på eur opæ- isk plan vil føre til lavere kvotepriser på markedet for europæiske CO ₂-kvoter, idet en del af efterspørg slen vil blive dækket af JI  - og CDM-kreditter. De lavere kvotepriser vil reducere de samlede samfundsøk onomi- ske omkostninger ved opfyldelsen af den danske klimaforpligtelse. Lovforslaget har hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for amt skommuner og kommuner. I det omfang  kommunalt  eller  amtskommunalt ejede virksomheder benytter muligheden for at gennemføre JI- eller CDM-projekter, eller anvende kreditter, vil ordningen dog medføre såvel økonomiske som admin   i- strative konsekvenser for disse parallelt med de øvrige berørte virksomh  eder, som beskrevet under punkt 4. 4. Økonomiske og admin  istrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget  vil  give  mulighed  for  omkostningsreduktioner,  for  de  virksomheder  der  er  omfattet  af  lov  om CO₂-kvoter, da gennemførelsen af ændringsdirektivet på europæisk plan forventes at ville føre til lavere kv o-

tepriser  på  markedet  for  europæiske  CO₂-kvoter,  idet  en  del  af  efterspørgslen  vil  blive  dækket  af  JI   -  og CDM-kreditter. De lavere kvotepriser vil være til gavn fo  r alle de kvoteomfattede virksomheder i Danmark. Godkendelse af projekter i andre lande vil kræve en godkendelse fra miljøministeren. Der vil blive opkr   æ- vet gebyr for denne godkendelse. Selv om det vil være forbundet med administrative omkostninger for v  irksomhederne at udnytte mulighe- den for brug af projektkreditter, vil forslaget samlet set kun kunne føre til reducerede udgifter for den enkelte virksomhed. Da det er helt frivilligt for virksomhederne at udnytte muligheden, vil de kun gøre det, når det ud fra en samlet økonomisk vurd ering er en fordel for virksomheden. 5. Miljømæssige konsekve   nser Forslaget vil øge omkostningseffektiviteten i den danske klimaindsats, men vil ikke påvirke den miljømæ s- sige effekt for så vidt angår drivhusgasser. Det har nem  lig for klimaet ikke nogen betydning, om der reduce- res i udledningen i Danmark eller i andre lande. 6. Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører EU’s direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter  for  drivhusgasudledninger  i  Fællesskabet,  for  så  vidt  angår  Kyoto -protokollens  projektmekanismer. [direktivets endelige nummerering mv. mangler]. Europa-Kommissionen skal underrettes om gennemførelsen af direktivet. 7. Høring Lovforslaget er den 5. november 2004 sendt i hørin g til følgende: Affald Danmark Amerada Hess Aps. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Brancheforeningen for Biogas Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Bureau Veritas Quality International, BVQI CO-Industri DANAK Dansk Energi Dansk Erhvervsgartnerforening Dansk Industri Danske Fjernvarmevæ  rkers Forening Danmarks Naturfredningsforening Dansk Standard Datatilsynet De Danske Landboforeninger Denerco Oil A/S Det Norske Veritas, DNV

DONG A/S DONG Efterforskning og Produktion A/S ELFOR Elsam A/S Elsparefonden Energi E2 A/S Elkraft System Eltra Energiklagenævnet Energitilsynet Forbrugerrådet Foreningen af bioteknologiske industrier i Danmark, FBID Forening af Danske Kraftvarmeværker Foreningen for Slutforbrugere af Energi Foreningen af Rådg ivende Ingeniører Fælle  ssekretariatet for HNG og Midt-Nord I/S Greenpeace Danmark Håndværksrådet Indukraft Kalk- og Teglværksfo  reningen Landbrugsrådet Landsorganisationen i Danmark, LO Lloyd Miljøklagenævnet Mærsk Olie og Gas AS Naturgas Fyn NSOC-D North Sea Operators Committee – Denmark Oliebranchens Fællesr  epræsentation Organisationen for Vedvarende Energi Reno-Sam Verdensnaturfonden, WWF Amtsrådsforeningen Kommunernes Landsforening Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Erhvervs- og selskabsstyrelsen

Finansministeriet Finansrådet Justitsministeriet Landbrugsministeriet Miljøministeriet Konkurrencestyrelsen Realkreditrådet. Skatteministeriet Udenrigsministeriet 8. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskom- muner Nej Nej Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amts- kommuner Nej Nej Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ja Nej Administrative konsekvenser for erhvervslivet Nej Ja Miljømæssige konsekvenser Nej Nej Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej Forholdet til EU-retten Loven gennemfører direktiv xxx (nr. foreligger endnu ikke) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Formålsbestemmelsen foreslås justeret i lyset af, at ændringsdirektivet giver mulighed for gennemførelse af projekter, der reducerer andre drivhusgasser end CO₂. Endvidere afspejler den ændrede formulering, at der udover omsættelige kvoter frem  over vil være mulighed for at anvende omsættelige kreditter som led i kvot e- ordningen. Til nr. 2 Bestemmelsen  indeholder  ikke  ændringer  af  de  allerede  eksisterende  definitioner,  men  tilføjer  en  række nye definitioner af begreber, som anvendes enten i lovteksten eller i lovforslagets bemærkninger. Definiti  o- nerne giver anledning til følgende b emærkninger:

Til nr. 2: CDM-land.  Et CDM-land er et land, der kan være værtsland for et CDM -projekt. Det forudsæ  t- tes, at landet har ratificeret i Kyoto-protokollen, og at landet ikke optræder på den liste over lande med kva   n- titative drivhusgas-reduktionsmål, som er anført i protokollens bilag B. Der vil typisk være tale om et udvi k- lingsland. Til  nr.  3:  En  CDM-kredit.  En  CDM-kredit  er  et  tilgodehavende  på  et  antal  CO₂-æk  vivalenter,  udstedt  i medfør af Kyoto -protokollens artikel 12  og  beslutninger vedtaget i henhold til FN’s klimakonvention eller Kyoto-protokollen.  Kreditten  skal  i  medfør  heraf  godkendes  af    FN -organet  ”Ex ecutive  Board”.  CDM - kreditten har tilknytning til et projekt i et CDM-land, og antallet af CO₂-ækvivalenter, som kreditten repr  æ- senterer, svarer til en besparelse i drivhusgas-udledningen i forhold til et reference-scenario. En CDM-kredit benævnes også en CER (Certified Emission Redu   ction). CDM-kreditter kan genereres fra år 2000. Til nr. 4: CO₂-ækvivalenter.   De 6 drivhusgasser har ikke samme effekt på den globale opvarmning pr. ton drivhusgas. Man opererer derfor med en omregning til CO₂-ækvivalenter, som angiver det den relative styrke (Global Warming Potential) af de forskellige drivhusgasser, omregnet til CO₂. Ækvivalenterne er: CO₂: 1, CH₄ (metan): 21, N₂O (lattergas): 310, HFC (hydrofluorcarboner): 140-11.700, PFC (perfluor-carboner): 6500-9200 og SF₆ (svovl hexafluorid): 23.900. Til nr. 16: JI-land.   Et JI-land er et land, der kan være værtsland for et JI -projekt. Det forudsættes, at landet har ratificeret i Kyoto-protokollen, og at landet optræder på den liste over lande med kvant   itative drivhusgas- reduktionsmål, som er anført i protokollens bilag B  . Til  nr.  17:  JI-kredit.  En  JI-kredit  er  et  tilgodehavende  på  et  antal  CO₂-ækvivalenter,  udstedt  i  medfør  af Kyoto-protokollens  artikel  6  og  beslutninger  vedtaget  i  henhold  til  FN’s  klimakonvention  eller  Kyoto- protokollen. Den præcise procedure for udsted  elsen af JI-kreditter er ikke fastlagt, men FN vil nedsætte en såkaldt ”Supervisory Committe” til at varetage denne opgave. JI   -kreditten har tilknytning til et projekt i et JI- land,  og  antallet  af  CO₂-ækvivalenter,  som  kreditten  repræsenterer,  svarer  til  e n  besparelse  i  drivhusgas- udledningen i forhold til et reference-scenario. En JI-kredit kaldes også en ERU (Emission R eduction Unit). Til nr. 19: Kyoto-protokollen. Kyoto-protokollen blev vedtaget den 11. december 1997, og er ratificeret af Danmark og af EU. Protokollen fastsætter kvantitative mål for de deltagende landes udledning af drivhusga   s- ser  i  perioden  2008-12.  Protokollen  indeholder  desuden  regler  for  fleksible  mekanismer,  herunder  CDM- kreditter  og  JI-kreditter.  Ved  efterfølgende  partskonferencer  e r  protokollen  blevet  uddybende  fortolket.  Et væsentligt fortolkningsbidrag  er  Marrakech  -beslutningerne vedtaget  på COP.7  fra den 21. oktober 2001 til den 10. november 2001. Til nr. 27: Værtsland.   Et CDM- eller JI-projekt kræver to parter: Et værtsland og et investorland. Værtsla  n- det er det land, hvor projektet fysisk gennemføres. Investorlandet er det land, der tilvejebringer (en del af) investeringen i projektet, og / eller hjemtager (en del af) CDM- eller JI-kreditterne. Investor kan enten være en stat eller en af staten godkendt fysisk eller juridisk person. Til nr. 3 Med forslaget får økonomi  - og erhvervsministeren hjemmel til at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning af begrebet produktionsenhed.

I forbindelse med udstedelse af tilladelser til udledning efter lovens § 10, har det vist sig, at den gældende formulering af § 3, stk. 3, har givet anledning til fortolkningstvivl. Bestemmelsen foreslås derfor nu opdelt i tre selvstændige stykker. Den foreslåede stk. 3 vedrører situationen, hvor anlæg drives af personer, som er driftsledere i lovens for- stand.  Efter  bestemmelsen  kan  økonomi -  og  erhvervsministeren  beslutte,  at  anlæg,  herunder  kulbrinte  - indvindingsanlæg og kraftværker, der har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, men som drives af flere driftsledere på samme lokalitet i et samarbejde, skal anses for at udgøre én produktionsenhed. Anlæ   g- gene kan hermed blive betragtet som en produktionsenhed, selvom de har flere driftsledere. Det er en forud- sætning for anvendelse af bestemmelsen, at de pågælde nde anlæg drives af driftsledere i et samarbejde. B  e- stemmelsen vil eksempelvis være aktuel, såfremt et kraftværk med flere blokke på samme kraftværksplads drives af flere driftsledere. Bestemmelsen i stk. 4 vedrører den situation, hvor anlæg drives af fle   re juridiske personer, som ikke - eller ikke alle - er omfattet af lovens driftslederbegreb. Efter bestemmelsen kan økonomi - og erhvervsministeren beslutte, at anlæg, der har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, men som drives af flere fysiske elle r juridiske personer på samme lokalitet i et samarbejde, skal anses for at udgøre en produktionsenhed. Foru  d- sætningen for anvendelse af bestemmelsen er således, at anlæggene tilsammen har en kapacitet, der gør, at de tilsammen udgør en produktionsenhed omf attet af loven. Bestemmelsen kan eksempelvis være aktuel, hvor enheder, drevet af flere i et samarbejde, hver for sig er under lovens kapacitetsgrænse, men tilsammen ove  r- skrider denne. Bestemmelsen hindrer således, at produktionsenheder holdes ude fra love ns anvendelsesom- råde ved selskabsmæssige eller lignende organisatoriske tiltag. Det er en forudsætning for anvendelse af b e- stemmelsen, at de pågældende anlæg drives i et samarbejde på samme lokalitet, således at der også reelt er tale om én produktionsenhed. Efter bestemmelsen i stk. 5, kan ministeren beslutte, at en produktionsenhed fortsat skal være omfattet af loven,  selvom  den  pågældende  produktionsenhed  gennem  fysiske  eller  organisatoriske  tiltag  bringes  ned under lovens kapacitetsgrænse i §§ 5  -8. Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at produkt  i- onsenheden inden sådanne tiltag var omfattet af loven. Hvis opdelingen eller overdragelsen sker som led i en naturlig drift eller virksomhedsoverdragelse, vil mi- nisteren ikke træffe beslutning   efter de foreslåede bestemmelser. I andre tilfælde vil ministeren kunne anve   n- de bestemmelsen. Dette vil f. eks. kunne ske, hvis formålet er at holde eller bringe produktionsenheden under kapacitetsgrænserne,  eksempelvis  ved  udsædvanlige  kapacitetsbegrænsn inger,  overdragelser,  der  har  pro- formalignende karakter mellem indbyrdes forbundne selskaber, familiemedlemmer m.m. De foreslåede ændringer i det nye stk. 6, er alene nødvendige konsekvensændringer i det gældende stk. 4. Til nr. 4 I forbindelse med behandling af ansøgninger om udledningstilladelse efter lovens § 10, er det blevet kla r- lagt, at en række biobrændselsanlæg har behov for at kunne anvende fossilt brændsel i forbindelse med o p- start af anlægget. Som loven i dag er formuleret, vil sådanne biobrænds elsfyrede produktionsenheder på over 20 MW være omfattet af lovens krav om overvågningsplan, verifikation, indrapportering af CO₂-udledning og den heraf følgende gebyrbetaling til my ndighederne. En sådan retstilstand er ikke rimelig, og har ikke været til   sigtet. Men ændringsforslaget indføres mulighed for, at ministeren kan beslutte, at der ses bort fra den fossile brændselsanvendelse, såfremt denne er under 1

pct. af det samlede forbrug. For at sikre en enkel og administrerbar regel, er det i bestemmelsen ikke et krav, at brændslet skal være anvendt til opstart af anlægget, idet det alene er et krav, at der anvendes under 1 pct. fossilt brændsel. Ministeren vil ved sin beslutning om at anvende hjemmelen kunne tage hensyn til, om en undtagelse er velbegrundet, herunder give afslag såfremt den anvendte mænge fossilt brændsel pga. af pr o- duktionsenhedens størrelse er meget stor. Ministeren  kan  som  vilkår  i  en  sådan  tilladelse  stille  krav  til  den  dokumentation  for  det  fossile  forbrug, som produktionsenheden skal indrapportere. For at undgå, at de af bestemmelsen omfattede virksomheder skal foretage overvågning, verifikation, g  e- byrbetaling m.m. for en del af 2005, sikres det med 2. punktum, at afgørelse efter bestemmelsen kan få vir  k- ning for hele 2005, selvom lovændringen ikke skulle være trådt i kraft på dette tid spunkt. Til nr. 5 Europa-Kommissionen har efter lovens vedtagelse udstedt en registerforordning, som i artikel 39 og Annex VI  fastlægger kravene  til identifikation. Da forordningen er umiddelbart gælden de  i Danmark, vil der ikke blive behov for at udstede en dansk bekendtgørelse herom, og i konsekvens heraf foreslås hjemmelen hertil ophævet. Til nr. 6 Ændringen er en konsekvens af, at § 19 tilføjes et nyt stk. 8, der har betydning for kvotetildelingen. Til nr. 7 Ændringen  skyldes,  at  det  ikke  i  den  gældende  kvotelov  er  præciseret,  at  det  kun  er  ny  installeret fossil varmekapacitet, der berettiger til ekstra kvotetildeling. Til nr. 8 Baggrunden for ændringen er at fastlægge begrebet ”større udvidelse” på e n mere hensigtsmæssig og l  o- gisk måde. Forslaget betyder endvidere, at industrivirksomheder får bedre mulighed for at få tildelt ek   stra- kvoter ved udvidelse af produktionsapparatet. Forslaget  har  især  betydning  for  produktionsenheder  med  aktiviteter,  der  er    omfattet  af  bilaget  om  tung proces i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Bilaget omfatter 35 aktiviteter. Det foreslås, at b e- grebet  ”større  udvidelse”  i  forbindelse  med  produktionsenheder  med  tunge  processer  alene  relateres  til  en udvidelse  af  den  før  udvidelsen  installerede  produktionskapacitet.  Da  nye  produktionsenheder  med  tunge processer efter lovens bilag 2 får tildelt kvoter pr. produktionskapacitet vil forslaget betyde, at der vil være sammenhæng mellem fastlæggelse af begrebet ”større udvidelse”, kvotetildeling og produktionskapacitet. Efter den gældende kvotelov skal produktionsenheder med tunge processer for at være berettiget til kvoter efter § 19, udover at udvide deres produktionskapacitet, i de fleste tilfælde også udvide deres e   l- og varme- kapacitet med mindst 10 MW indfyret effekt eller forøge den indfyrede kapacitet med mindst 20 pct. i fo r- bindelse med etablering af kraft-varme-produktion. Eksempelvis skal en virksomhed, der ønsker at udvide sin produktionskapacitet til fremsti lling af rør - og roesukker,  som  er  en  tung  proces,  både  udvide  sit  produktionsapparat  til  fremstilling  af  sukker  og  udvide

virksomhedens el- og varmekapacitet med mindst 10 MW indfyret effekt for at være berettiget til at få kvoter efter § 19.  Efter forslaget er det alene et krav for at kunne få kvoter, at der sker en udvidelse på mere end 10 pct. af den før udvidelsen installerede pr oduktionskapacitet. Forslaget  berører  ikke  kvotetildelingen  til  nye  energiproducerende  produktionsenheder  indenfor  offshore eller for de el- og varmeproducerende produktionsenheder i øvrigt. Til nr. 9 Den gældende bestemmelse  i  kvotelovens § 19 kan i enkelte tilfælde føre til, at nye produktionsenheder utilsigtet får tildelt kvoter efter § 19. Eksempelvis skal en produktionsen hed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 2 og 3 og §§ 6-8 have tildelt kvoter efter § 19, selvom den ikke bruger et fossilt brændsel og derfor ikke skal a  nnul- lere kvoter efter § 26 fra udledningen af dette energiforbrug. Det foreslås derfor, at kvotetildelingen e fter § 19, stk. 3-7 gøres betinget af, at produktionsenheden anve n- der et brændsel, hvis udledning driftslederen er ansvarlig for at anvise kvoter til annullering for efter § 26. Eksempelvis kan dette brændsel være kul, olie, naturgas eller andre brændsler, der indeholder CO₂. Hvis  produktionsenheden  anvender  energi,  hvor  driftslederen  ikke  skal  returnere  kvoter  efter  §  26,  får driftslederen ingen kvoter. Dette kunne eksempelvis være el, biomasse eller fjernvarme. Hvis produktionsenheden både anvender fos silt brændsel og energi, hvor driftslederen ikke skal annullere kvoter efter § 26 fra udledningen, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af kvotetildelingen efter § 19 ud fra produktionsenhedens forventede energiforbrug efter udvidelsen. Hvis virksomheden efter udvidelsen forventes at anvende 70 pct. fjernvarme og 30 pct. olie, bliver kvoten tildelt efter § 19 reduceret forholdsmæssigt med 70 pct. Til nr. 10 Ændringsdirektivet  bygger  på  den  forudsætning,  at  de  kompetente  myndigheder  i  såvel  værtslandet  s om investorlandet  godkender  iværksættelsen  af  et  projekt  inden  dettes  igangsættelse.  Godkendelsen  efter  den foreslåede § 21 a, stk. 2 og 3, er et krav for såvel projekter, hvor kreditten påtænkes anvendt i Danmark som for øvrige CDM - og JI-projekter med dansk deltagelse. Projektet  kan  udføres  af  såvel  enkeltpersoner,  som  private  eller  offentlige  virksomheder  eller  offentlige myndigheder. De præcise regler om godkendelsen vil blive fastlagt i en bekendtgørelse, som miljøministeren vil udstede med hjemmel i den foreslåede stk. 9. Baggrunden for denne fremgangsmåde er den, at det er væsentligt, at godkendelseskravene inden for EU-landene i videst muligt omfang tilrettelægges på samme måde, og at kr a- vene vurderes i forhold til de krav, som vil blive stillet af FN-systemet. Der foreligger på nuværende tid   s- punkt ikke tilstrækkeligt sikre oplysninger herom, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at fastlægge godkendelseskravene i selve lovteksten. Godkendelsesproceduren  forventes  imidlertid  tilrettelagt  såle des,  at  kravene  afpasses  den  rolle,  som  den pågældende projektdeltager har i projektet. Er der tale om, at den danske part er ansvarlig for gennemføre l- sen  af projektet, vil  godkendelsesproceduren skulle være mere omfattende, end hvis der er tale om, at den danske part har en mindre væsentlig rolle. Kun hvor danske parter er projektansvarlige, vil der være behov

for  at  godkende  selve  projektet.  Der  kan  imidlertid  vise  sig  behov  for  at  godkende  danske  virksomheders deltagelse i projekter, hvor deltagelsen er væsentlig, men hvor det formelle projektansvar ligger hos en anden virksomhed. Mindre underleverancer vil dog ikke skulle godkendes efter bestemmelsen. Godkendelsen er samtidig en erklæring fra den kompetente nationale myndighed om, at Danmark er in  d- forstået med deltagelsen i projektet, og at deltagelsen er frivillig. En sådan erklæring eller attestation for de deltagende parter vil formentligt blive stillet som et krav fra FN-systemet. Efter lovforslaget er  den danske  miljøministers godkendelse ikke nødv  endig, såfremt der foreligger go d- kendelse fra den kompetente myndighed i et andet EU-land, som ikke er værtsland for projektet. Da kvoter  e- guleringen bygger på et EU -direktiv, bør godkendelse fra et andet medlemsland sidestilles med dansk go d- kendelse, med mindre det drejer sig om projekter, der udfø Udførelse af JI - projekter i Danmark kræver altid godkendelse fra miljøministeren, jf. stk. 3. For projekter til generering af JI-kreditter, indebærer værtslandets godkendelse af projek tet samtidigt en accept af, at der sker  en  tilsvarende  reduktion  i  den  mængde  drivhusgasser,  som  værtslandet  kan  udlede  uden  at  komme  i konflikt med landets forpligtelser efter Kyoto-protokollen.  Det er derfor nødvendigt, at miljøministeren ved behandling af ansøgninger om sådanne projekter i Danmark tager stilling til, om en sådan reduktion vil være i overensstemmelse med den til enhver tid værende nationale klimastrategi. Efter lovforslaget har ministeren derfor mulighed for at afslå udførelse af JI  -projekter i Danmark, hvis det skønnes mere hensigtsmæssigt at undgå en sådan nedskri  vning af den mængde drivhusgasser, som Danmark kan udlede. Det er i ændringsdirektivet  og  Kyoto  -protokollen forudsat, at JI-projekter kun kan udføres ved et sama r- bejde  mellem  mindst  2  lande,  heraf  navnet  »Joint  Implementation«.  Det  er  derfor  ikke  muligt  for  danske virksomheder eller myndigheder at udføre projekter i Danmark. JI -projekter kan derfor kun udføres i Da n- mark, såfremt de udføres af en fysisk eller juridisk person, so  m er hjemmehørende i et andet land, og pr ojek- tet og den projektudførende er forhåndsgodkendt af såvel Danmark som af investorlandet, jf. stk. 5. Bestemmelsen i stk. 6 fastslår, at der ikke kan opnås tilladelse til JI  -projekter, som begrænser drivhusga  s- udledninger på produktionsenheder i Danmark, som er omfattet af lov om CO₂- kvoter. Denne begrænsning implementerer ændringsdirektivets art. 11b, stk. 2  -4. Baggrunden for denne bestemmelse er, at der ikke bør kunne  genereres  kreditter  på  produktionsenheder,  d er  har  modtaget  gratis  kvoter  til  dækning  af  CO₂- udledning. Det ville indebære, at reduktionen blev medregnet 2 gange. Tilladelsen til udførelse af projekter i andre lande forudsættes normalt givet, med mindre sagsbehandlingen af projektet viser, at projektet er i strid med dansk lovgivning, herunder bindende EU-regler eller i strid med internationale forpligtelser.  Der vil, udover denne legalitetskontrol, normalt ikke være behov for en yderlig  e- re vurdering af projektet, især ikke hvis værtslandets accept af projektet foreligger, jf. dog nedenfor om store vandkraftværker. Med hensyn til den projektudførendes kvalifikationer vil der kunne blive tale om at afvise at godkende denne, såfremt der er en klar risiko for, at denne ikke har teknisk eller finansiel  kapacitet til at gennemføre projektet. I en sådan situation vil det være velbegrundet at beskytte værtlandet, som normalt ikke vil have samme mulighed for at bedømme den projektudførendes kvalifikationer. Med  hensyn  til  vandkraftværker  over  20  MW  forudsæt ter  ændringsdirektivet,  at  sådanne  projekter  ikke godkendes,  såfremt  dette  vil  være  i  strid  med  anerkendte  miljømæssige  vurderinger  for  bæredygtig  udvi k- ling.  I  ændringsdirektivet  henvises  her  til  rapporten    »Dams  and  Development.  A  framework  for  Decision-

Making«,  World  Commission  on  Dams,  november  2000.  Da  senere  rapporter  kan  erstatte  denne,  er  der  i lovteksten anvendt en mere generel formulering end en direkte henvisning til den nævnte rapport. Det foreslåede stk. 9 indeholder en bemyndigelse til minister en til at fastsætte nærmere regler for tillade l- sesordningen. En sådan bekendtgørelse forventes udstedt, når der i de relevante FN   -organer og i kredsen af EU-medlemslande  er  truffet  beslutning  om,  hvordan  godkendelserne  af  klimaprojekter  mere  præcist  skal udformes. En sådan afklaring forventes ikke at være på plads indenfor den tidsfrist på 1 år, som er fastsat til implementering af ændringsd  irektivet. Der kan være grund til at præcisere, at tilladelsen alene giver adgang til at igangsætte og gennemføre pr o- jektet. Der er således ikke hermed taget bindende stilling til, at kreditter fra projektet kan anvendes i kvot e- ordningen i Danmark, eller givet garantier for, at den projektudførende kan udføre projektet. Danmark påt   a- ger sig ved godkendelsen ingen forpligtelser i forhold til projektet. Hvis projektet godkendes af FN som et projekt, der har genereret CDM- eller JI-kreditter, vil der dog som udgangspunkt normalt ikke være hindri  n- ger for anvendelsen, jf. forslagets § 26 a. med tilhørende bemær   kninger. Til nr. 11 Ændringsforslaget præciserer, at der er adgang til at indsætte kreditter i det danske kvoteregister. Heru d- over indeholder ændringsforslaget konsekvensrettelser som følge af, at registeret nu også skal kunne håndt e- re disse kreditter. Efter den gældende   § 24, stk. 3, udsteder miljøministeren regler om bl.a. de oplysninger, som skal indeho l- des i registret, om den nærmere indretning af dette, om registrets opgaver og udførelsen heraf, herunder om samarbejdet med andre registre om driften af registret. Efter udstedelsen af Europa- Kommissionens register- forordning, vil behovet for en bekendtgørelse om de nævnte emner delvis blive overflødiggjort. Det foreslås derfor at ændre hjemmelen således, at en bekendtgørelse ikke forventes udstedt, men ministeren får mul ig- hed for at udstede regler, idet omfang, der viser sig behov herfor. For så vidt angår gebyr for registrets kontohavere, er der tale om en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse herom, og der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestem  melse. I tilknytning til ge- byrbestemmelsen i stk. 4, fastsættes regler om adgang for miljøministeren til at opkræve gebyr ved medd e- lelse af tilladelse til CDM- og JI-projekter og til anvendelse af kreditter for sådanne projekter. Med hensyn til de skønnede  omkostninger hertil, henvises til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 12 Ændringerne  i  §  25  er  alene  sproglige  konsekvensrettelser,  som  er  en  følge  af,  at  registret  nu  også  skal kunne håndtere kreditter. Til nr. 13 - 15 Der er tale om henvisninger til adgangen til - udover kvoter - at kunne anvende kreditter ved opfyldelse af lovens forpligtelser. Derudover foreslås en mindre sproglig ændring fra    »stk. 1 og 2« til »stk. 1 eller 2«, da der ikke er tale om, at der er betingelser fra begge bestemmelser, som skal være opfyldt. Til nr. 16

Bestemmelsen fastslår princippet om, at kreditter som udgangspunkt kan anvendes til dækning af virkso   m- hedens udledninger på lige fod med kvoter. Anvendelsen kan dog først ske efter godkendelse fra miljømin   i- steren. Godkendelsen vil imidlertid blive givet, med mindre anvendelsen strider mod lovgivningen eller in- ternationale forpligtelser, jf. stk. 2.  Kreditterne skal ikke veksles til kvoter, men kan, med de i bestemmelsen nævnte begrænsninger, anvendes i ste det for kvoter. Den  væsentligste  begrænsning  for  anvendelse  af  kreditter  vil  være  det loft for  kreditanvendelse, som  vil blive fastsat ved lov med virkning fra år 2008. Loftet fastsættes efter ændringsdirektivet af de enkelte me d- lemsstater. I Danmark vil loftet blive fastsat ved lov i forbindelse med fastlæggelse af kvotetildelingen for 2008-2012. Bestemmelserne om at kreditter fra nukleare anlæg, arealanvendelser og skovbrug ikke kan anvendes, jf. stk. 4, er krav i ændringsdirektivet. Anvendelsen af kreditterne forudsætter, at alle rettigheder over disse overdrages til miljøministeren, jf. stk. 5. Det er således en forudsætning, at kreditter ikke er pantsat eller på anden måde behæftet med rådighedsb e- grænsninger. Bestemmelsen skal endvidere sikre, at kre  ditter ikke både kan anve ndes og videresælges. Det foreslåede stk. 7 indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler for godke n- delsesordningen. Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om godkendelsens omfang og karakte  r. En  sådan  bekendtgørelse  vil  kunne  blive  relevant,  når  der  i  kredsen  af  EU   -medlemslande  er  enighed  om, hvordan  godkendelserne  af  klimakreditter  skal  udformes  og  administreres.  Bekendtgørelsen  vil  tage  højde for, at CO₂-kvoter og - kreditter frit vil kunne omsættes på et fælles EU -marked, og at det er vigtigt, at de nationale godkendelsesordninger ikke skævvrider dette marked til ugunst for virksomh  ederne. Til nr. 17 Ændringer i § 30 er en konsekvens af Europa   -Kommissionens registerforordning, som foreskriver, at den verificerede  udledning  skal  indrapporteres  direkte  til  registret.  Økonomi  -  og  erhvervsministeren  skal  gen- nemgå  indberetningerne  og  meddele  registeret  eventuelle  korrektioner  og  rettelser  til  de  indrapporterede data.  Da  indrapporteringer  forudsæ  ttes  at  ske  elektronisk,  vil  denne  ændring  ikke  påføre  virksomhederne øgede administrative byrder i nævneværdigt omfang. Til nr. 18 og 19 Ændringsforslagene  er  en  konsekvens  af  muligheden  for    -  udover  kvoter  -  at  kunne  anvende  kreditter  i kvotesystemet. Derudover foretages – som i § 26    - en mindre sproglig ændring, fra ”stk. 1 og 2” til ”stk. 1 eller 2.” Til nr. 20 Bestemmelsen i § 32, stk. 3, fastlægger, at økonomi   - og erhvervsministeren kan indhente oplysninger fra andre myndigheder, herunder i elektronisk form. Det følger af kvotelovens §§ 11 og 12, at ministeren kan afslå at give tilladelse eller tilbagekalde en till  a- delse, såfremt en driftsleder har forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling efter lovens § 31, på mere end 100.000 kr. Ti l brug for administrationen i medfør af disse bestemmelser kan ministeren in dhen- te oplysninger i elektronisk form bl.a. hos Told- og Skattestyrelsen. Til nr. 21

Efter bestemmelserne i § 31 stk. 7 og 8, kan ubetalte afgiftsbeløb efter § 31, stk. 1, renter e fter § 31, stk. 3 og gebyrer efter § 31, stk. 4 inddrives ved udpantning og ved lønindeholdelse i henhold til reglerne for pe r- sonlige skatter i kildeskatteloven. Inddrivelsen sker efter § 31, stk. 8 gennem de statslige told- og skattemyn- digheder. Det foreslås, at produktionsenhedernes betaling for udgifter knyttet til lovens ydelser efter § 33 stk. 1 og 2 kan inddrives på samme måde. Til nr. 22 Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af forslaget om indførelse af § 21 a og indebærer, at afgøre l- se truffet efter § 21 a af miljøministeren, som øvrige afgørelser truffet af denne, kan indbringes for Miljøkl a- genævnet. Til nr. 23 Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 17, hvilke oplysninger der skal være tilgængelige for offentli g- heden. Efter bestemmelsen, skal Danmark offentliggøre oplysninger om projektaktiviteter, som miljøminist  e- ren har godkendt, at myndigheder eller private deltager i, jf. § 21 a. Den foreslåede § 38 a er en implement e- ring af bestemmelsen herom i ændringsdirektivets art. 17. Til § 2 Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. maj 2005. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at der ikke skal ske justeringer i den kvotetildeling, som er foretaget på baggrund  af  driftsledernes  ansøgninger,  modtaget  af  økonomi  -  og  erhvervsministeren  inden  lovforslagets fremsættelse. Sådanne henvendelser og ansøgninger behandles efter de hidtil gældende regler. Efter den f o- reslåede bestemmelse til § 4, stk. 2, om muligheden for en bagatelgrænse, har økonomi - og erhvervsministe- ren dog mulighed for at bestemme, at beslutning herom skal have virkning fra den 1. januar 2005. BILAG 1. Lovforslaget sammenholdt med gældende love Gældende formulering Lovforslaget Lov om CO₂-kvoter Forslag til lov om ændring af lov om CO₂-kvoter § 1. Loven har til formål at  fremme en reduktion af udledningen af drivhusgassen CO₂ på en o m- kostningseffektiv måde gennem et system med omsættelige kvoter. 1. § 1 affattes således: »§ 1. Loven har til formål at fremme en reduktion af u d- ledningen af drivhusgassen CO₂ og andre drivhusgasser på en omkostningseffektiv måde gennem et system med o m- sættelige kvoter og kredi  tter.« 2. § 2 affattes således:

§ 2. I denne lov forstås ved følgende: 1) Biomasse: Brændsler, som efter bilag 1 har en CO₂-udledningsfaktor på nul, samt tilsvarende brændsler af biologisk o  prindelse, losseplads- gas, slam og lignende. 2) Driftsleder: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver pro- duktionsenheden for egen regning. 3) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), lattergas (N₂O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovl- hexafluorid (SF₆). 4) Emissionsfaktor: Udledning af CO₂ pr. bræn  d- selsenhed pr. tons af en vare eller lignende i forbindelse med aktiviteter omfattet af loven. 5) Fossile brændsler:   Brændsler, der er udvundet fra - eller fremstillet på basis af  –  fossilt, ikke fornybart organisk materiale, herunder kul, koks, naturgas, raffinaderigas, mineraloliepro- dukter, tørv og brunkul. 6) Fossil kapacitet: El- eller varmekapaciteten på en produktionsenhed ved anvendelse af fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata. 7) Fossil elproduktion: Den del af en elproduk- tion, der tilvejebringes ved anvendelse af fos- sile brændsler. Anvendes både fossile og a   n- dre brændsler, bestemmes   den fossile elpro- duktion pro rata. 8) I drift: En produktionsenhed eller en del heraf anses at være i drift den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første gang finder en CO₂- udledning sted fra denne. Produktionsenheder eller en del heraf, som først e gang udleder CO₂ efter den 31. marts 2004, anses dog først at være i drift den 1. i måneden efter det tid   s- punkt, hvor der første gang i forbindelse med drift af produktionsenheden finder en CO₂- udledning sted fra denne. 9) Indfyret effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde i MW eller MJ/s, som kan tilføres et anlæg. 10)  Kapacitet: Den maksimale produktionsevne pr. tidsenhed, jf. §§ 5-8. 11)  Kvote: Bevis for retten til at udlede et ton CO₂ i en nærmere angivet periode. 12)  Kvotedirektivet: Europaparlamentets og Rå- dets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgas-emissioner i Fællesskabet. 13)  Ministeren: Økonomi  - og erhvervsministeren. 14)  Produktionsenhed: En teknisk enhed, der be- »§ 2. I denne lov forstås ved følgende: 1) Biomasse: Brændsler, som efter bilag 1 har en CO₂- udledningsfaktor på nul, samt tilsvarende brændsler af biologisk oprindelse, lossepladsgas, slam og lignende. 2) CDM-land: Et land, som har ratificeret Kyoto- protokollen, og som ikke er nævnt i bilag B til prot  o- kollen og dermed efter denne ikke har kvantitative re- duktionsforpligtelser. 3)   CDM-kredit: En CDM-kredit er et tilgodehavende på et antal CO₂-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af Kyoto - protokollens artikel 12 og beslutninger vedta- get i henhold til FN’s klimakonvention eller Kyoto- protokollen. Betegnes i ændrin  gsdirektivet som CER. 4)   CO₂-ækvivalent:   En mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som en ton CO₂, set over en given periode. 5) Driftsleder: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsen- heden for egen regning. 6) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), latter- gas (N₂O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarbo- ner (PFC) og svovlhexafluorid (SF₆). 7) Emissionsfaktor: Udledning af CO₂ pr. brændselse  n- hed pr. ton af en vare eller lignende i forbindelse med aktiviteter omfattet af loven. 8) Executive Board: Det af FN under Kyoto-protokollen nedsatte organ til godkendelse af CDM-kreditter. 9) FN’s Klimakonvention: De Forenede Nationers ram- mekonvention om klimaændringer af 9. maj 1992 (UNFCCC). 10)  Fossile brændsler:   Brændsler, der er udvundet fra   - eller fremstillet på basis af  – fossilt, ikke fornybart o   r- ganisk materiale, herunder kul, koks, naturgas, raffi- naderigas, mineralolieprodukter, tørv og brunkul. 11)  Fossil kapacitet: El- eller varmekapaciteten på en produktionsenhed ved anvendelse af fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata. 12)  Fossil elproduktion: Den del af en elproduktion, der tilvejebringes ved anvendelse af fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre brændsler, bestemmes den fossile elproduktion pro rata. 13)  I drift: En produktionsenhed eller en del heraf anses at være i drift den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første gang finder en CO₂-udledning sted fra den- ne. Produktionsenheder eller en del heraf, som første gang udleder CO₂ efter den 31. marts 2004, anses dog først at være i drift den 1. i måneden efter det tid s- punkt, hvor der første gang i forbindelse med produ k- tion finder en CO₂-udledning sted fra denne. 14)  Indfyret effekt: Den maksimale indfyrede brændsel  s- mængde i MW eller MJ/s, som kan tilf  ø 15)  Investorland: Det land, der investerer i et projekt til

står af et eller flere anlæg, beliggende på samme lokalitet, hvorfra der udføres de af l o- ven omfattede aktiviteter. 15)  Produktionsrate: Faktisk produktion pr. tid- senhed, f.eks. tons pr. time, m³ eller lignende. 16)  Procesudledning: Udledninger af CO₂, som ikke er brændselsrelaterede, og som opstår som et resultat af tilsigtede eller utilsigtede re- aktioner mellem materialer eller gennem deres omdannelse i en proces. generering af CDM- eller JI-kreditter, eller det land, hvor investor i et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter er hjemmehø 16)  JI-land: Et land, som har ratificeret Kyoto- protokollen, og som er nævnt i bilag B til protokollen og derfor efter denne har kvantitative reduktionsfor- pligtelser. 17)  JI-kredit: En JI-kredit er et tilgodehavende på et antal CO₂-ækvivalenter, som er udstedt i me  dfør af Kyoto - protokollens artikel 6 og beslutninger vedtaget i hen- hold til FN’s klimakonvention eller Kyoto- protokollen. Betegnes i ændringsdirektivet som ERU. 18)  Kapacitet: Den maksimale produktionsevne pr. tid- senhed, jf. §§ 5-8. 19)  Kyoto-protokollen: Klimaaftalen under Klimakonven- tionen, vedtaget 11. december 1997, med tilhøre nde fortolkningsbidrag vedtaget under partskonferencer. 20)  Kvote: Bevis for retten til at udlede et ton CO₂ i en nærmere angivet periode. 21)  Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet   og om æn  dring af Rådets direktiv 96/61EF. 22)  Ministeren: Økonomi  - og erhvervsministeren. 23)  Produktionsenhed: En teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg, beliggende på samme lokalitet, hvo   r- fra der udføres de af loven omfattede aktiviteter. 24)  Produktionsrate: Faktisk produktion pr. tidsenhed, f.eks. ton pr. time, m³ eller lignende. 25)  Procesudledning: Udledninger af CO₂, som ikke er brændselsrelaterede, og som opstår som et resultat af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem materia- ler eller gennem deres omdannelse i en proces. 26)  Supervisory Committee: Det organ under Kyoto- protokollen, som FN nedsætter til godkende  lse af JI- kreditter. 27)  Værtsland:   Det land, hvor et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter gennemføres. 28)  Ændringsdirektivet:    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af d  irektiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissio- ner i Fællesskabet, for så vidt angår Kyoto - protokollens projektmekanismer.« § 3. ... Stk. 3. Hvis flere driftsledere på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, der   har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan øk o- nomi- og erhvervsministeren beslutte, at disse an- læg anses for at udgøre én produktionsenhed ved fastlæggelsen af kap  acitetsgrænser nævnt i §§ 5 -8. 3. § 3, stk. 3 og 4 ophæves, og i stedet indsættes: » . Hvis flere driftsledere på samme lokalitet i et sa m- arbejde driver flere anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan økonomi   - og erhvervsmini- steren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én pr  o- duktionsenhed. Stk. 4. Hvis flere fysiske eller juridiske personer på

Stk. 4. Ministeren kan pålægge driftsledere for anlæg nævnt i stk. 3 og driftsledere for andre pr o- duktionsenheder med flere driftsledere at udpege én fuldmægtig, som på deres vegne varetager o  p- gaverne i henhold til denne lov. Driftslederne hæ  f- ter solidarisk for de økonomiske forpligtelser og andre forpligtelser, som følger af denne lov. samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan økonomi - og erhvervsministeren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én produktionsenhed. Stk. 5.  Hvis en produktionsenhed bringes ned under lo- vens kapacitetsgrænser efter §§ 5  -8, kan ministeren beslut- te, at produktionsenheden fortsat skal være omfattet af loven. Stk. 6. Ministeren kan pålægge driftsledere for anlæg nævnt i stk. 3, driftsledere for andre produktionsenheder med flere driftsledere og fysiske og juridiske personer nævnt i stk. 4, at udpege én fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne i henhold til denne lov. Drifts- lederne og de i stk. 4 nævnte personer hæfter solidarisk for de økonomiske forpligtelser og andre forpligtelser, som følger af denne lov. « Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8. 4.  I § 4 indsættes efter stk. 1: » . Såfremt  det fossile brændselsforbrug på en pr   o- duktionsenhed omfattet af loven udgør mindre end 1 pct. af produktionsenhedens samlede brændselsforbrug, kan økonomi - og erhvervsministeren beslutte, at der ses bort fra det fossile brændselsforbrug ved vurdering af p  rodukti- onsenhedens forhold efter loven. Ministeren kan stille vilkår om, hvorledes brændselsforbruget skal dokument   e- res, og kan træffe afgørelse om, at beslutning efter denne bestemmelse, skal have virkning fra den 1. januar 2005.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. § 13. Enhver kvote skal kunne identificeres en- tydigt og kan kun anvendes til dækning af udle  d- ninger af CO₂ fra en produktionsenhed i den perio- de, for hvilken den er tildelt. Økonomi  - og er- hvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kvoters identifikation. 5. § 13, stk. 1, affattes sål edes: »Enhver kvote skal kunne identificeres entydigt og kan kun anvendes til dækning af udledninger af CO₂ fra en produktionsenhed i den periode, for hvilken den er tildelt.« § 19. En ny produktionsenhed, der sættes i drift efter den 31. marts 2004, tildeles kvoter fra puljen til nye produktionsenheder, jf. § 15, stk. 3, efter bestemmelserne i stk. 3-7, jf. dog stk. 2. Ved nye produktionsenheder forstås nyetablerede produkt i- onsenheder, større udvidelser af  produktionskapa- citeten på eksisterende produktionsenheder, jf. stk. 7, og produktionsanlæg, der er idriftsat før den 31. marts 2004, men først opfylder kravene til at være 6. I § 19, stk. 1, ændres   »stk. 3-7« til: »stk. 3 -8 «.