MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jura 7023-0008 LWJ/ Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlæg- ningsudvalg Kommissionen har i åbningsskrivelse af den 21. oktober 2004 (SG-Greffe(2004) D/204872) modtaget den 22. oktober 2004 gjort gældende, at det danske forbud mod HFC og andre f-gasser i bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser er en teknisk handelshindring i strid med EF- traktatens artikel 28. Formålet med de danske regler er at sikre en reduktion af emissionen af driv- husgasser med henblik på beskyttelse af miljøet og herunder at medvirke til Danmarks overholdelse af sine forpligtelser i medfør af Kyoto-protokollen. Kommissionen anerkender, at der er tale om et lovligt formål. Derimod finder Kommissionen det ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret, at forbudet er nødvendigt og proportionalt. Herunder finder Kommissionen det ikke doku- menteret, at formålet ikke kan opnås med mindre indgribende foranstaltninger, at erstatningsstofferne er miljømæssigt bedre, eller at undtagelserne fra forbudet er velbegrundede. Kommissionen anmoder derfor om yderligere oplysninger her- om. Derudover anfører Kommissionen, at en dispensationsbestemmelse i bekendtgø- relsen giver en juridisk usikkerhed, der er i strid med art. 28. I svaret på åbningsskrivelsen er det fastholdt, at forbudet er nødvendigt og pro- portionalt. Der er redegjort for, hvorfor andre foranstaltninger end forbud ikke vil give et lige så godt resultat. Endvidere gives dokumentation for, at alternati- verne til de forbudte HFC-stoffer er sikkerhedsmæssigt forsvarlige og for de pro- duktgrupper, der er omfattet af forbudet, giver anledning til mindre drivhusef- fekt. Der er endvidere redegjort for begrundelserne for de undtagelser fra forbu- det, der findes i bekendtgørelsen, og som netop er, at der for de pågældende an- vendelser ikke findes brugbare alternativer, eller at alternativerne ikke alt i alt er miljømæssigt bedre.
2 Det bestrides endelig, at dispensationsadgangen skulle gøre den samlede regul e- ring så upræcis, at dette i sig selv vil være i strid med art. 28, idet dispensations- adgangen er meget snæver, og har til formål at tage højde for uforudsete tilfælde, hvor forbudet konkret ville ramme uforholdsmæssigt hårdt. Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.