Der har først i ”Ingeniøren” og siden i ”Altinget.dk” været en debat om, hvorvidt Miljøstyrel-sen har givet Folketinget mangelfulde oplysninger om rensning af drikkevand i forbindelsemed besvarelsen af spørgsmål nr. 387-391 (alm.del – bilag 1164) fra udvalget.Institut for Miljøvurdering har i et indlæg i Ingeniøren den 5. november 2004 således anført,at Miljøstyrelsen i sin besvarelse af spørgsmålene har skrevet, at rensning kan ændre drikke-vandets sammensætning, under visse omstændigheder føre til øget forurening fra vandrørenesamt indebære risiko for forurening af drikkevandet med bakterier. Disse problemstillinger erifølge IMV ikke relevante eller kan løses, i det omfang drikkevandet kan renses ved anvendel-se af aktiv kul i kombination med UV-lys.Miljøstyrelsen har i sin besvarelse af spørgsmålene forholdt sig til rensning generelt og for-søgt at redegøre for, at rensning kan medføre afledte problemer for vandkvaliteten, som i gi-vet fald må håndteres. Miljøstyrelsen er fuldt ud klar over, at rensning ved hjælp af aktiv kul ikombination med UV-lys i mange tilfælde vil kunne foregå uden problemer. Miljøstyrelsenskal beklage, hvis det ikke er fremgået af svarene med tilstrækkelig tydelighed.

Status for rensning af drikkevand

DefinitionStort set alt drikkevand i Danmark gennemgår en simpel vandbehandling på vandværket, somnormalt består i, at grundvandet tilføres ilt, hvorefter jern og andre naturligt forekommendestoffer filtreres fra. Der sker således allerede i dag en rensning af grundvandet, inden det kananvendes som drikkevand.Når der i den offentlige debat diskuteres rensning af drikkevandet, forstås oftest en videregå-ende vandbehandling, hvor der også fjernes forureningskomponenter, som f.eks. pesticider fravandet. I det følgende vil denne definition af rensning blive anvendt.Hidtidig strategiVi er i Danmark begunstiget med en vandforsyning, som normalt leverer drikkevand af megethøj kvalitet. Det danske grundvand er gennemgående så rent, at det kun skal have en megetbegrænset behandling på vandværkerne for at kunne drikkes. Vi har faktisk kildevand i vand-hanen.Institut for Miljøvurdering offentliggjorde i foråret 2004 en rapport som konkluderer, at det imange tilfælde vil være billigere at rense drikkevandet for pesticider med aktiv kul end atflytte indvindingsboringerne til områder med uforurenet grundvand.

Et særligt karakteristika ved grundvandet er, at hvis det først er forurenet, kan det - på grundaf grundvandets langsomme bevægelse i jordlagene - vare adskillige årtier, før det bliver rentigen. Beskyttelsen af grundvandet kræver derfor en omhyggelig, forebyggende indsats, hvil-ket bl.a. har været en vigtig del af baggrunden for miljøpolitiske initiativer som Pesticid- ogVandmiljøplanerne. Med henblik på at fastholde beskyttelsen og kvaliteten af grundvand ogdrikkevand er den nuværende, overordnede strategi for dansk vandforsyning baseret på 1) enindsats ved forureningskilden, 2) at rensning af drikkevandet kun anvendes såfremt tek-nisk/økonomiske overvejelser viser, at etablering af nye boringer til uforurenet grundvand eruforholdsmæssigt dyrt.Til forskel fra den generelle, forebyggende indsats, er rensning af drikkevandet for pesticiderog andre stoffer en afhjælpende foranstaltning, som først sættes i værk, når skaden er sket.En generel anbefaling af rensning med aktivt kul vil derfor være et skift i forhold til den hidti-dige strategi på området. Det har igennem en årrække været udgangspunktet, at den danskevandforsyning skal baseres på uforurenet grundvand, at forureningen skal imødegås ved kil-den, og at videregående vandbehandling - herunder rensning med aktivt kul – så vidt muligtskal undgås.

På det overordnede plan har argumentet imod anvendelsen af en øget grad af rensning af drik-kevandet for pesticider på vandværkerne først og fremmest været strategisk, i og med at dervil være risiko for en glidebane:Begynder vi først at rense for ét pesticid, er skridtet til at rense for alle de gamle pesticidermeget lille, ogEr vi først i gang med at rense for fortidens synder hvad pesticider angår, så er det svært atafvise, at vi kan rense for de pesticider, vi anvender i dag eller for den sags skyld andreforureningskomponenter.Endelig kan rensning som strategi reducere incitamentet til at bruge de rigtige pesticiderog bruge dem forsvarligt, så de ikke ender i vores grundvand.

Miljøstyrelsen har derfor indtil nu vejledt kommuner og amter ud fra, at rensning ikke er detførste, et vandværk bør gribe til, hvis en boring bliver forurenet. Der er andre muligheder,som vandværkerne bør undersøge først. For eksempel:At omlægge indvindingen, så vandet tages fra andre boringer der ikke er forurenet, ellerEtablere en ny boring til erstatning for den der er forurenet.Konklusionen på disse undersøgelser kan naturligvis være, at man beslutter sig for at rense idet konkrete tilfælde. Det kan være, at det hverken er teknisk eller økonomisk realistisk atfinde rent grundvand til erstatning for det forurenede. Så har rensning naturligvis sin plads iden vifte af muligheder, der er til rådighed, når et konkret forureningsproblem skal løses.I følge Miljøstyrelsens oplysninger anvendes der i dag rensning v.h.a. aktiv kul på 5-6 vand-værker i Danmark.

Tilsvarende gælder for de private brønde og boringer, hvor en arbejdsgruppe vurdererspørgsmålet om rensning for at skaffe rent drikkevand i landområderne. En øget anvendelse afrensning vil her være begrundet i økonomiske overvejelser af hensyn til de enkelte borgere, dadet kan være særdeles dyrt for yderligt beliggende ejendomme at blive tilsluttet vandværk.Rensning er teknisk mulig, men en anden strategiDet er vigtigt at understrege, at rensning af drikkevandet for langt de fleste pesticider kan fo-retages effektivt og relativt billigt v.h.a. filtrering gennem aktivt kul. Omkostningerne kanvurderes til ca. 0,25 - 0,5 kr. pr. m3for et almindeligt, mindre vandværk. Dette kræver dog, atvandværkets almindelige vandbehandling fungerer tilfredsstillende, hvilket ikke altid er til-fældet. Rensning med aktivt kul kan medføre en øget risiko for problemer med mikrobiolo-gisk forurening af drikkevandet, idet der i filteret vil ske en mikrobiologisk vækst. Efter kul-filteret skal der således etableres en behandling – normalt med ultraviolet lys - med henblik påat fjerne mikroorganismerne. En øget anvendelse af teknologi i vandbehandlingen medføreralt andet lige en større risiko for uheld, driftsforstyrrelser og dermed risiko for forurening. Detsætter fokus på behovet for en professionel drift af vandværkerne. Men rensning for pestici-der vha. aktiv kul vil kunne praktiseres på mange vandværker uden væsentlige problemer.Projekt om valg af løsningerTil hjælp for vandværkernes konkrete overvejelser om hvilken løsning der skal anvendes, harMiljøstyrelsen fået udarbejdet et beregningsværktøj, som kan hjælpe vandværkerne til hurtigtat vurdere omkostningerne ved forskellige mulige løsninger på en forurening med pesticider.Det gør det muligt for det enkelte vandværk at foretage en økonomisk vurdering af de forskel-lige alternativer under hensyn til de lokale forhold. For eksempel kan det enkelte vandværkumiddelbart sammenligne omkostningerne ved at flytte boringerne med omkostningerne tilrensning med aktivt kul.MyndighedsforholdDet er normalt amterne, som i henhold til Vandforsyningslovens § 21 skal godkende, om derkan etableres rensning af drikkevandet. Miljøstyrelsen er klagemyndighed. Miljøstyrelsen harmodtaget ca. 5 klager over amternes afgørelser. Miljøstyrelsen har i ét tilfælde frarådet enspecifik rensemetode1. Styrelsen har ikke givet afslag til rensning for pesticider med aktiv kul.Dog har Miljøstyrelsen i ét tilfælde anmodet en kommune2om at foretage yderligere undersø-gelser af mulighederne for at indvinde uforurenet grundvand.

Rensning af drikkevand

Status for rensning af drikkevand