Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. xxx 2004 Differentieret miljøtilsyn - prioritering af tilsynsindsatsen

2 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 KATEGORISERING AF VIRKSOMHEDER 5 2.1 HVORNÅR SKER   KATEGORISERINGEN 16 3 TILRETTELÆGGELSE AF    TILSYNSARBEJDET 17 3.1 MILJØBELASTNING  , LOKALISERING OG INDSATSOMRÅDER 17 3.2 MYNDIGHEDENS RESSOURCEANVENDELSE 18 3.3 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DIFFERENTIERET TILSYN 19 4 ET SAMLET TILSYN 21 4.1 HVORDAN OPGØRES DET S   AMLEDE TILSYN 21 5 UDBYTTE AF VIRKSOMHEDENS SYSTEMATIK 23 5.1 TILSYN PÅ VIRKSOMHEDE  R MED MILJØLEDELSE 23 5.2 TILSYN PÅ VIRKSOMHEDE  R MED GRØNT REGNSKAB 24 BILAG 1 –   Checkliste til samlet tilsyn på miljøgodkendte v  irksomheder samt virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser 27 BILAG 2 – C   heckliste til samlet tilsyn på ikke -godkendelsespligtige                     virksomheder omfattet af bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen 31 BILAG 3 –   Checkliste til samlet tilsyn på landbrug samt pelsdyrfarme 35

3 1 Indledning Virksomhedsudvalget, som blev nedsat af miljøministeren i oktober 2002, har  vurderet mulighederne for at tilrettelægge det fremtidige tilsyn, så det kontrollerende tilsyn diff   e- rentieres og reduceres i takt med virksomhedernes egen miljøin dsats¹. Med denne vejledning sigtes der på at opnå en forenkling af tilsynsindsatsen og en må   l- rettet ressourceanvendelse til gavn for både virksomheder og myndigh eder. Formålet med vejledningen er således at bidrage til, at tilsynsressourcerne anvendes, så der opnås størst mulig miljøgevinst, bl.a. gennem målrettet anvendelse af ressourcerne i forhold til tilsynsbehovet ho s den enkelte virk- somhed, at miljøtilsynet tilrettelægges, så det tilskynder virksomhederne til at opføre sig mi l- jømæssigt fornuftigt. Denne vejledning fastsætter kriterier for kategorisering i tre niveauer af godkendelsespligtige virksomheder og landbrug, virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser, landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling (tidligere anmeldepligtige virksomheder m.fl.). Med henblik på at sætte større fokus på milj øforbedringer og kvalitet i tilsynet indføres begrebet ”samlet tilsyn”, som er defineret som en gennemgang af virksomhedens samlede miljøforhold.   Vejledningen er en hjælp til tilsynsmyndighederne med henblik på dels at prioritere ti   l- synsindsatsen i forhold til det differentierede tilsyn, og dels at differentieringen sker på et ensartet grundlag. Miljøstyrelsen vil løbende følge udviklingen i prioriteringen af ti   lsyns- indsatsen, bl.a. via de årlige tilsynsindberetninger. Vejledningen indeholder fire kapitler (udover denne indledning): I Kapitel 2 gennemgås systemet til kategorisering af virksomhede rne. I Kapitel 3 redegøres for hvilke andre forhold, der har betydning for tilrettelæ   g- gelsen af tilsynet. I Kapitel 4 er opstillet principperne for et ” Samlet tilsyn” , et begreb der skal sik- re, at alle væsentlige miljøforhold på virksomhederne gennemgås. I Kapitel 5 redegøres kort for, hvordan virksomhedernes arbejde med miljølede  l- se og grønne regnskaber kan udnyttes til at reducere tilsynsarbejdet. Vejledningen supplerer Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1995: ”Tilsyn med virksomh  e- der” (Tilsynsvejledningen), og nr. 3/1994:  ” Tilsyn med landbrug” . I forhold til Tilsynsvejledningen er der følgende bemærkni   nger: - I kapitel 2 om forberedelse af tilsyn bør tilsyns myndigheden tage udgangspunkt i virksomhedens egne systemer, så virksomhedens kategorisering indgår i forberede  l- sen af tilsynet. 1 Miljøministeriet: Rapport fra virksomhedsudvalget, 2003.

4 - I kapitel 3 om virksomhedsbesøget bør virksomhedens kategorisering indgå i ove   rve- jelser vedrørende omfanget af kontrollen. - I kapitel 5 om målsætning og handlingsplan bør tilsynsmyndighedens prioritering af ressourcer bl.a. bero på virksomhedernes kategorisering. - I kapitel 6 om prioritering og tilsynsprincipper udgår afsnit 6.2.1. om situationsb e- stemt tilsyn, dette afsnit erstattes af nærv  æ  rende vejledning. I forhold til vejledningen ”Tilsyn med landbrug” bør tilsynsmyndigheden være opmær k- som på, at landbrugets kategorisering indgår i prioriteringen af tilsynsindsatsen, så tils   y- net ikke alene beror på de eksempler, der er angivet  i vejledningens del 1 (beskrivelse af tilsynspraksis). Udviklingen af vejledningen er fulgt af en styregruppe bestående af: Karoline Klaksvig, Arbejdstilsynet Arne Jensen, CO- industri Ulla Hansen Telcs, Dansk Industri Lidde Bagge Jensen, Dansk Landbrug Sine Olsson, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen   Thorbjørn Sørensen (for Amtsrådsforeningen) Fyns Amt Michael Damm, (for FMK), Kolding Kommune Per Møller, Københavns Kommune, Miljøkontrollen Maria C. Nielsen, KL Aase Lynæs (for Amtsrådsforeningen), Københ avns Amt Morten Løber, Landbrugsraadet Finn Thoft Jensen, (for KL) Vejle Kommune Anne-Sofie Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen Marie Leer Jørgensen, Miljøstyrelsen Jørgen Nielsen, Miljøstyrelsen Gudmund Nielsen (formand), Miljøstyrelsen Vejledningen er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Lars Christensen og Bjørn Bauer, Pla  n- Miljø.

5 2 Kategorisering af virksomheder   Kategorisering af virksomheder ud fra principperne i denne vejledning er et ar- bejdsredskab for myndighederne i prioriteringen og tilrettelæ  ggelsen af miljøtils y- net, så tilsynsressourcerne løbende kan tilpasses det aktuelle behov for tilsyn. De  r- udover kan kategoriseringen motivere virksomhederne til en yderligere indsats for at styrke miljøarbejdet. Tilsynsmyndighederne bør kategorisere virks omhederne på baggrund af en vurd e- ring af to parametre: Virksomhedens egen systematik i miljøarbejdet , f.eks. i form af miljøledelsess y- stemer, grønt regnskab eller fastsættelse af procedurer, og    Virksomhedens in- formation til myndigheden om evt. opståede mi ljøproblemer og pålidelige og fyldestgørende oplysninger i øvrigt af betydning for vurdering af virksomh  e- dens miljø forhold². Virksomhedens lovlydighed, herunder virksomhedens rettidige efterkommelse af frister i påbud, overholdelse af vilkår m.v.   Det bemærkes, at der ved kategoriseringen ikke er tale om en myndighedsafgøre   l- se, men om tilrettelæggelse af en målrettet ressourceanvendelse. Virksomhederne kan således ikke i henhold til miljøloven påklage deres indplacering. Myndigheden bør i tilsynsrapport en, med kopi til virksomheden, anføre begrundelserne for kat e- goriseringen. Virksomhederne kategoriseres i tre niveauer: o   Niveau 1 omfatter virksomheder som har bragt sig på forkant i miljøarbe  j- det. o   Niveau 2 omfatter virksomheder, som er lovlydige, men ikke har gennem- ført en særlig indsats i   nden for miljøområdet. o   Niveau 3 omfatter virksomheder som har problemer med at overholde mil- jølovgivningen³.   Kategoriseringssystemet er søgt udformet s å : - Kriterierne er entydige og objektive, således at myndighed  og virksomhed har samme forståelse heraf, og så den tilsynsførendes subjektive opfattelse i mindst mulige omfang får betydning for indplac eringen. - Kategoriseringsprocessen er enkel at gå til, så tilsynsressourcerne kan anve  n- des på aktivt tilsyn og effekti vt myndighedsarbejde. - Kriterierne dækker alle relevante virksomheder og gør det muligt også for mindre virksomheder og landbrug at blive placeret på n iveau 1. - Kategoriseringen og baggrunden for denne bliver gennemskuelig. En virksom- hed vil umiddelbart kunne orientere sig om baggrunden for sin placering. 2 I denne parameter er af praktiske grunde sammenfattet to delparametre defineret i Virk- somhedsudvalgets rapport.   3 De tre niveauer beskrives i detaljer senere i dette afsnit.

6 Kategoriseringen af virksomhederne vil have betydning for hvilket tilsyn (omfang og antal tilsynsbesøg), myndigheden udfører på virksomheden, men også andre faktorer kan have indflydelse herpå (se k apitel 3). En virksomhed placeret i niveau 1 vil modtage færre og mindre omfattende ko  n- trollerende tilsynsbesøg (og dermed en mindre administrativ byrde for såvel vir  k- somhed som myndighed), end en tilsvarende virksomhed placeret i niveau 2, som igen får mindre  kontrollerende tilsyn end en tilsvarende virksomhed i niveau 3. Vejledningen anviser et to-akset kategoriseringssystem, som giver mulighed for, at virksomheder kan kvalificere sig til niveau 1 på flere måder. Princippet i modellen fremgår af nedenstående   figur: Modellen skal læses sådan: o   I niveau 3 placeres alle virksomheder, der har lav lovlydighed, uanset kvaliteten af deres miljøsystem og deres evne og vilje til at informere myndighederne om miljøforhold ene. o   I niveau 1 placeres virksomheder, som enten: - har høj lovlydighed og middel eller høj systematik/information, eller - har høj eller middel lovlydighed og høj systematik  /information. o   I niveau 2 placeres de øvrige virksomheder, det vil sige dem, der har middel til høj lovlydighed og lav systematik, eller middel lovlydighed og middel systematik. Fordelene ved denne model er at: - virksomhederne kan nå niveau 1 på mere end   én måde - det er tydeligt for virksomhederne, hvilke muligheder der er for at avancere i systemet. Dette kan motivere virksomhederne til gradvise forbedringer. - modellen giver virksomheder mulighed for at nå niveau 1 med middel syst ema- tik og høj lovlydighed , hvilket vil være særligt relevant for de mange små og mellemstore virksomheder og landbrug, som er på højde med landets mi  ljølo v- givning men ikke vil prioritere ressourcer til at implementere egentlig miljøl e- delse. På de følgende sider er oplistet krite  rierne for at tildele virksomhederne karakteren lav, middel eller høj på de to akser i modellen. Kategorisering –  Industri og andre forurenende installationer Høj Middel Lav Lav Middel Høj                     Lovlydighed

7 1.1  Virksomheden har miljøl e- delse i form af EMAS eller ISO 14001 – eller et tilsva- rende system, som ikke nødvendigvis er auditeret af tredje part Og Et gyldigt ISO-certifikat eller en EMAS-registrering viser, at virksomheden har indført systematisk miljøledelse, som med jævne mellemrum bliver kon   trolle- ret/auditeret af en uafhængig instans. Systemet skal omfatte alle virksomh e- dens forurenende aktiviteter på den pågældende matrikel. Alternativt kan virksomheden have indført et tilsvarende system uden ekstern auditering af tredje part. Systemet skal omfatte en miljøhåndbog med:    o virksomhedens miljøpolitik og miljømål o procedurer for vurdering og kontrol af de væsentlige processer og emissi o- ner. Med væsentlige emissioner og processer menes emissioner og pr o- cesser, der medfører udslip af forurenende  stoffer, der er reguleret af virk- somhedens godkendelse eller via påbud o procedurer for intern vurdering og vedligeholdelse af miljøs ystemet o procedurer for korrigerende handlinger i tilfælde af udslip mv. o procedurer for intern uddannelse og information af personalet. Det er myndigheden som afgør, om systemet modsvarer et eksternt auditeret system. 1.2  Virksomheden udfærdiger miljøredegørelse eller grønt regnskab Og Virksomheder, der ikke er omfattet af pligt til at udarbejde grønt regnskab ih t. Bek. nr. 594 af 5. juli 2002, eller udarbejder miljøredegørelse iht. EMAS, skal årligt fremsende en miljøredegørelse eller et grønt regnskab indeho   ldende: o virksomhedens miljøpolitik og miljømål o en opgørelse over de væsentligste emissioner, herunder affa  ld, samt forbrug af de væsentligste rå- og hjælp estoffer. Redegørelsen skal dække både hoved  - og biaktiviteter og skal muliggøre en sammenligning med data fra foregående år– således at udviklingen mindst ét år bagud fremgår tydeligt. Med ”væsentligste  emissioner” menes de emissioner, der giver eller kan give anledning til forurening af omgivelserne, og som er eller kan reguleres via myn- dighedens vilkår og påbud. Med ”væsentligste rå - og hjælpestoffer” menes de stoffer, der direkte eller ind i- rekte giver anledning til vir k somhedens forurening. 1.3  Myndigheden har mulighed for at se og drøfte virkso m- hedens miljøs y- stem/miljøredegørelse Myndigheden kan have behov for at vide, at virksomhedens miljøsystem fung e- rer, eller at systemet håndterer de miljøforhold, myndigheden finder væsentligst – især hvis det er et ”tilsvarende, ikke -certificeret miljøs ystem”. Det er typisk mest relevant, at myndigheden overordnet forholder sig til virk- somhedens handlingsplaner (tids- og aktivitetsplaner) og auditrapporter. Hand- lingsplanerne giver tilsynsmyndigheden et indblik i virksomhedens prioriteringer og fremdriften af virksomhedens miljøsystem, og auditrapporter vil oplyse om afvigelser og korrigerende handlinger, eventuelt i forhold til virksomhedens vilkår. På forespørgsel fra tilsynsmyndigheden skal virksomheden fremvise miljøs  y- stemet i form af dokumenter eller via edb. Virksomhedens interne og eksterne auditrapporter fremvises ligeledes på forespørgsel. Tilsynsmyndigheden kan få udleveret kopier af dokumenterne eller få dokumenterne udleveret til låns. Kriteriet skal opfattes som en mulighed for myndigheden. Myndigheden bør anmode om indsigt, hvis det på forhånd vurderes, at systemet ikke fungerer hensigtsmæssigt, og at der derved er større risiko for   uheld eller vilkårsover- skridelser.  

8 Kategorisering - Industri og andre forurenende installationer 2.1 Virksomheden har miljømålsæ  t- ninger eller fastsat konkrete mål om miljømæssige forbe  dringer og Virksomheden skal have formuleret en miljømålsætning, som præciserer på hvilke områder, virksomheden vil gøre en særlig indsats.  Målsætni  n- gerne behøver ikke at være kvantitative/talbestemte, men kan være formuleret mere overordnet som ”Det tilstræbes at reduc ere mængden af affald til deponi yderligere”. Virksomheden redegør overfor tilsynsmy n- digheden for, hvordan den efterlever målsætningen, og dokumenterer dette i handlingsplaner og redegørelser. Alternativt kan virksomheden have formuleret detaljerede mål for indsat- sen, f.eks.: ”Det samlede energiforbrug skal reduceres med 10 % over de næste to år”. Miljømålene bør som udgangspunkt være kvantitative og tidsbestemte. 2.2 Virksomhedens medarbejdere er inddraget i virksomhedens miljøa r- bejde og De ansatte har stor indflydelse på virksomhedernes miljøpræstation i forhold til opfyldelse af både vilkår og fastsatte målsætning/miljømål. Det er op til virksomheden at dokumentere, at medarbejderne er inddraget i miljøarbejdet. Dette kan f.eks. ske via fremlæggel  se af procedurer, ar- bejdsbeskrivelser eller lignende. 2.3 Virksomheden har program- mer/procedurer/system for be- grænsning af forur ening Virksomheden har regler eller fremgangsmåde for begrænsning af foru- reningen. Det kan f.eks. være rutiner for eftersy n og udskiftning af filtre eller simpel kontrol af spildevandsudledningen med testkit. Programmet for forureningsbegrænsning skal være relateret til væsentlige emissioner fra virksomheden. Det er således ikke tilstrækkeligt, hvis en virksomhed, der overfladebehandler metaller, alene har regler for, at medarbejderne slukker lyset i produktionshallen efter endt arbejdsdag. For mindre virksomheder uden væsentlig spildevandsudledning og lu ft- emission kan relevante procedurer f.eks. dreje sig om arbejdsbeskrivel- ser for håndtering af farligt affald. Dette punkt vil være særligt relevant for ikke  -godkendelsespligtige virk- somheder, idet det må antages, at listevirksomheder har de fornødne forureningsbegrænsende vilkår i godkendelsen.

9 Kategorisering - Industri og andre forurenende installationer 3.1 Virksomheder, der ikke lever op til kravene til middel eller højt niveau, placeres i lavt niveau eller 3.2 Virksomheden har én eller flere gange inden for de seneste to år ikke reageret på myndighedens anmodning om information eller Myndigheden har skriftligt anmodet virksomheden om at fremkomme med information til belysning af virksomhedens forureningsforhold. Virk- somheden har ikke efterkommet myndighedens anmodning, hvorfor det har været nødvendigt at udstede eller varsle påbud til virksomheden for at få de ønskede oplysninger. Hvis myndigheden ikke varsler eller u d- steder påbud, anses kriteriet ikke for opfyldt. 3.3 Virksomheden har én eller flere gange inden for de seneste to år undladt at informere myndigheden ved væsentlige overskridelser af vilkår eller miljøregler Det ses som en mangel på systematik, hvis myndigheden ikke bliver informeret ved overskridelser. Myndigheden kan f.eks. ved gennemgang af egenkontrolresultater eller ved opsøgende tilsyn erfare, at virksomh e- den er vidende om (eller burde være vidende om), at den har overskr e- det miljøkravene (generelle regler, vilkår, påbud etc.), uden at myndig- heden er blevet orienteret herom.   Lokale forhold kan have indflydelse på, hvad der karakteriseres som væsentligt, og i sidste ende beror dette på tilsynsmyndighedens vurde- ring. En overskridelse bør således betragtes som væsentlig, hvis den fører til en reaktion fra myndi gheden.

10 Kategorisering - Industri og andre forurenende installationer 4.1 Virksomheden har skriftlige proce- durer for overholdelse af vil- kår/miljøregler og for korrigerende handlinger ved overskridelse og Virksomheden har etableret procedurer for korrigerende handlinger ved overskridelse af vilkår/miljøregler med henblik på, at der skrides hurtigt og korrekt til handling og at gentagelse undgås. Det fremgår af procedu- rerne, hvad der skal gøres, og hvem der skal gøre det. Procedurerne er tilgængelige fo r miljømy ndigheden. 4.2 Inden for de seneste fire år har virksomheden haft højst én ove r- skridelse af vilkår/miljø regler, som myndigheden har skredet ind over for med indskærpelse, påbud eller forbud og Myndigheden skal jf. miljøbeskyttelseslovens  § 68 foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, med mindre forholdet har underordnet betydning. Hvad der karakteriseres som ”underordnet betydning” beror på tilsyns- myndighedens vurdering. Ved vurdering af, hvorvidt en overskridelse bør føre til ændre   t niveaupla- cering, bør der tages hensyn til, om overskridelsen skyldes et hændeligt uheld, som virksomheden ikke kunne have forudset og forebygget. 4.3 Virksomheden har efterfulgt hen- stillinger, påbud og indskærpelser de seneste fire år Skulle myndigheden observere forhold på virksomheden, som giver anledning til en henstilling, et påbud eller en indskærpelse, skal virksom- heden opfylde de angivne krav og tidsfrister. Alternativt skal virksomhe- den tage kontakt til myndigheden med henblik på at indlede et samar- bejde om at opfylde kravene. Såfremt virksomheden ikke kan opfylde de fremsatte krav eller indskærpelser til det fastsatte tidspunkt, skal vir k- somheden forinden have søgt myndigheden om tilladelse til overskride l- se af fristen. Kategorisering - Industri og andre forurenende installationer 5.1 Inden for de seneste to år har virksomheden haft højst to ove r- skridelser af vilkår/miljøregler, som myndigheden er skredet ind over for med indskærpelse, påbud eller forbud og Myndigheden skal skride ind over for ethvert ulovligt forhold, med mindre forholdet har underordnet betydning. Lokale forhold kan have indflydelse på, hvad der karakteriseres som ”underordnet betydning”, og i sidste ende beror afgørelsen på til synsmyndighedens vurdering.   Ved vurdering af overskridelse bør der tages hensyn til en situation, hvor der kan være tale om et hændeligt uheld, som virksomheden ikke kunne have forudset og forebygget. 5.2 Virksomheden har efterfulgt ind- skærpelser og  påbud de seneste to år Skulle myndigheden observere forhold på virksomheden, som giver anledning til et påbud eller en indskærpelse, skal virksomheden opfylde de angivne krav og tidsfrister. Alternativt skal virksomheden tage kontakt til myndigheden med henblik på at indlede et samarbejde om at opfylde myndighedens krav. Såfremt virksomheden ikke kan opfylde de fremsat- te krav eller indskærpelser til det fastsatte tidspunkt, skal virksomh eden forinden have søgt myndigheden om tilladelse til overskri delse af fristen. Kategorisering - Industri og andre forurenende installationer

11 6.1 Virksomheder, der ikke lever op til kravene til middel eller højt niveau, placeres i lavt niveau eller 6.2 Virksomheden er dømt fo r over- trædelse af miljølovgivningen i  n- den for de seneste to år Virksomheden er via retssystemet blevet dømt for overtrædelse af mi  ljø- lovgivningen, eller har indgået forlig, hvor den anerkender at have over- trådt miljøloven inden for de seneste to år. Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en virksomhed har ønsket at føre en sag om en mindre væsentlig overtrædelse til domstolen, og her har tabt sagen. I sådanne tilfælde kan myndigheden vælge at se bort fra dette kriterium og niveauplacere virksomheden ud fra de øvrige krit erier.

12 Kategorisering - Landbrug 1.1  Landbruget har miljølede l- se i form af EMAS eller ISO 14001 – eller et tilsvarende system, som ikke nødve n- digvis er auditeret af tredje part og Et gyldigt ISO certifikat eller en EMAS registrering viser, at landbruget har ind- ført systematisk miljøledelse, som med jævne mellemrum bliver kontroll   e- ret/auditeret af en uafhængig instans. Systemet skal omfatte alle landbrugets forurenende aktiviteter på den pågældende ejendom. Alternativt kan landbruget have indført et tilsvarende, men ikke eksternt audit e- ret system, hvilket indebærer, at landbruget skal udarbejde en miljøredegørelse for hele bedriften, inklusiv:    1. Kortlægning og beskrivels e af bedriften. Kortlægningen skal indeholde oplysninger om ejerforhold landbrugets beliggenhed, indretning og drift størrelsen af udspredningsarealer de væsentligste miljøbelastninger, herunder o   gødningsproduktion og  –opbevaring o   gene- og forureningsbegræn sende foranstaltninger o   affald 2. Miljømål for bedriften og begrundelser for disse. Redegørelsen  skal  indeholde  bedriftens  miljømål  for  områder  beskrevet  i kortlægningen, samt en plan for, hvordan målene vil blive nået. Målene skal omfatte  de  væsentligste  mil jøbelastninger.  Målene  behøver  ikke  at  være kvantitative/talbestemte,  men  kan  være  formuleret  mere  overordnet  som ”det tilstræbes at reducere forbruget af pest icider”. 3. Procedurer for vurdering af og kontrol med de væsentlige miljøpåvirkninger inden for kommunens tilsynsbeføjelser samt for vedligeholdelse af det te k- niske anlæg med henblik på en begrænsning af væsentlige miljøpåvirkni   n- ger. Væsentlige miljøpåvirkninger samt særlige forureningsrisici fra det te   k- niske anlæg og øvrig drift inden for kommunens til  synsbeføjelser vurderes inden for bl.a.: stald og gødningsopbevaring spildevandsforhold olietanke opbevaring og håndtering af sprøjtemidler lugt, støj og støv affaldshåndtering flue- og skadedyrsbekæmpelse udspredningsmetoder for gødning 4. Procedurer for intern revurdering af miljøredegørelse  n 5. Procedurer for korrigerende handlinger 6. Procedurer for intern information af eventuelle medarbejdere Det er myndigheden som afgør, om redegørelsen er   tilstrækkelig. Landbrugets Rådgivningscenter har udarbejdet en model for frivillige grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Et sådan vil bl.a. kunne indgå i kortlægnin- gen og i vurderingen af væsentlige miljøp  åvirkninger.

13 1.2  Myndigheden har mulighed for at se og drøfte landbr u- gets miljøs ystem/miljø rede- gørels e Miljøredegørelsen eller dokumenter i miljøsystemet skal fremvises på tilsyn   s- myndighedens forlangende. Det er typisk mest relevant, at myndigheden overordnet forholder sig til land- brugets handlingsplaner (tids- og aktivitetsplaner) og auditrapporter. Handlings- planerne giver tilsynsmyndigheden et indblik i virksomhedens prioriteringer og fremdriften af virksomhedens miljøsystem, og auditrapporter vil oplyse om afv i- gelser og korrigerende handlinger, eventuelt i forhold til virksomhedens vilkår. På forespørgsel fra tilsynsmyndigheden skal landbruget fremvise miljøsystemet i form af dokumenter eller via edb. Interne og eksterne auditrapporter fremvises ligeledes på forespørgsel. Tilsynsmyndigheden kan få udleveret kopier af do- kumenterne eller få dokumenterne udleveret til låns. Kriteriet skal opfattes som en mulighed for myndigheden. Myndigheden bør anmode om indsigt, hvis det på forhånd vurderes, at systemet ikke fungerer hensigtsmæssigt, og at der derved er større risiko for uheld eller vilkårsove  r- skridelser.   Kategorisering - Landbrug 2.1 Landbruget har miljømålsætninger eller fastsat konkrete mål om mil- jømæssige forbe  dringer og Landbrugsbedriften skal have formuleret en miljømålsætning, so  m præ- ciserer på hvilke områder, bedriften vil gøre en særlig indsats. Målsæ  t- ningerne behøver ikke at være kvantitative/talbestemte, men kan være formuleret mere overordnet som: ”Det tilstræbes at reducere mængden af affald til deponi”, eller: ”Det tilstræb es at reducere lugtgener”.   Landbruget redegør overfor tilsynsmyndigheden for, hvordan målsæ  t- ningen efterleves, og dokumenterer dette i handlingsplaner og redegø- relser. Alternativt kan landmanden overfor myndigheden mundtligt eller skriftligt redegøre fo r, hvordan han følger retningslinjerne i godt lan d- mandsskab. Se nærmere herom på: http://www.lr.dk/informationsafdelingen/diverse/lang2005.pdf 2.2 Landbrugets medarbejdere er ind- draget i landbrugets miljøarbe jde og De ansatte har stor indflydelse på landbrugets miljøpræstation. Landbr  u- get skal redegøre mundtligt eller skriftligt for, at medarbejderne er in d- draget i miljøarbejdet, f.eks. ved fremlæggelse af procedurer, arbejdsb  e- skrivelser m.v., hvor medarbejderne er inddraget. 2.3 Landbruget har program- mer/procedurer/system for be- grænsning af forur ening Landmanden skal over for myndigheden mundtligt eller skriftligt kunne redegøre for, at landbruget har arbejdsgange eller fremgangsmåder, der kan medvirke til at forhindre væsentlige miljøpåvirkn  inger og gener for omgivelserne, herunder arbejdsgange, der sikrer overholdelse af regler vedr. gødningsopbevaring, hensigtsmæssig håndtering og rensning af sprøjteudstyr, lugt -, støj - og støvreducerende tiltag i den daglige drift samt oplysninger om evt. ændringer i husdyrpr oduktionen m.m.

14 Kategorisering - Landbrug 3.1 Landbrug, der ikke lever op til kravene til middel eller højt niveau, placeres i lavt niveau eller 3.2 Landbruget har én eller flere gange inden for de seneste to år ikke re- ageret på myndighedens anmod- ning om information eller Myndigheden har skriftligt anmodet landbruget om at fremkomme med information til belysning af landbrugets forureningsforhold. Landbruget har ikke efterkommet myndighedens anmodning, hvorfor det har været nødvendigt at udstede eller varsle påbud for at få de ønskede oplysni n- ger. Hvis myndigheden ikke varsler eller udsteder påbud, anses kriteriet ikke for opfyldt. 3.3 Landbruget har én eller flere gange inden for de seneste to år undladt at informere myndigheden ved væsentlige overskridelser af vilkår eller miljø regler Det ses som en mangel på systematik, hvis myndigheden ikke bliver informeret ved overskridelser. Myndigheden kan f.eks. ved gennemgang af egenkontrolresultater eller ved opsøgende tilsyn erfare, at landbruget er vidende om (eller burde være vidende om), at miljøkravene (generelle regler, vilkår, påbud etc.) er overskredet, uden at myndigheden er blevet orienteret herom.   Lokale forhold kan have indflydelse på, hvad der karakteriseres som væsentligt, og i sidste ende beror det på tilsynsmyndighedens vurdering. En overskridelse bør således betragtes som væsentlig, hvis den fører til en reaktion fra myndigheden.

15 Kategorisering - Landbrug 4.1 Landbruget har skriftlige procedu- rer for overholdelse af vil- kår/miljøregler og for korrigerende handlinger ved overskridelse og Landbruget har etableret procedurer for korrigerende handlinger ved overskridelse af vilkår/miljøregler med henblik på, at der skrides hurtigt og korrekt til handling, og at gentagelse undgås. Det fremgår af procedu- rerne, hvad der skal gøres, og hvem der skal gøre det. Procedurerne er tilgængelige for miljømy  ndigheden. 4.2 Inden for de seneste fire år har landbruget haft højst én overskr i- delse af vilkår/miljø regler, som myndigheden har skredet ind over for med indskærpelse, påbud eller forbud og Myndigheden skal jf. miljøbeskyttelseslovens § 68 foranledige et ulovligt forhold lovliggjort med mindre forholdet har underordnet betydning. Hvad der karakteriseres som ”underordnet betydning” beror på tilsynsmyndig- hedens vurdering. Ved vurdering af, hvorvidt en overskridelse bør føre til ændret niveaupl   a- cering, bør der tages hensyn til, om overs kridelsen skyldes et hændeligt uheld, som landbruget ikke kunne have forudset og forebygget. 4.3 Landbruget har efterfulgt henstil- linger, påbud og indskærpelser de seneste fire år Skulle myndigheden observere forhold på landbruget, som giver anled- ning til en henstilling, et påbud eller en indskærpelse, skal landbruget opfylde de angivne krav og tidsfrister. Alternativt skal landbruget tage kontakt til myndigheden med henblik på at indlede et samarbejde om at opfylde myndighedens krav. Såfremt landbruget ikke kan opfylde de fremsatte krav eller indskærpelser til det fastsatte tidspunkt, skal lan d- bruget forinden have søgt myndigheden om tilladelse til overskridelse af fristen. Kategorisering - Landbrug 5.1 Inden for de seneste to år har landbruget haft højst to overskr i- delser af vilkår/miljøregler, som myndigheden har skredet ind over for med indskærpelse, påbud eller forbud og Myndigheden skal skride ind over for ethvert ulovligt forhold, med mindre forholdet har underordnet betydning. Lokale forhold kan have indflydelse på, hvad der karakteriseres som ”underordnet betydning”, og i sidste ende beror afgørelsen på tilsynsmyndighedens vurdering.   Ved vurdering af overskridelse bør der tages hensyn til en situa tion, hvor der kan være tale om et hændeligt uheld, som virksomheden ikke kunne have forudset og forebygget. 5.2 Landbruget har efterfulgt indskæ r- pelser og påbud de seneste to år Skulle myndigheden observere forhold på landbruget, som giver anled- ning til et påbud eller en indskærpelse, skal landbruget opfylde de angiv- ne krav og tidsfrister. Alternativt tager landbruget kontakt til myndighe- den med henblik på at indlede et samarbejde om at opfylde myndighe- dens krav. Såfremt landbruget ikke kan opfylde de fremsatte krav eller indskærpelser til det fastsatte tidspunkt, skal landbruget forinden have søgt my ndigheden om tilladelse til overskridelse af fristen.

16 Kategorisering - Landbrug 6.1 Virksomheder, der ikke lever op til kravene til middel eller højt niveau, placeres i lavt niveau eller 6.2 Landbruget er dømt for overtr æ- delse af miljølovgivningen inden for de seneste to år Landbruget er via retssystemet blevet dømt for overtrædelse af miljølo   v- givningen, eller har indgået forlig, hvor det anerkender at have overtrådt miljøloven inden for de seneste to år. Der vil kunne opstå tilfælde, hvor et landbrug har ønsket at føre en sag om en mindre væsentlig overtrædelse til domstolen og her har tabt s  a- gen. I sådanne tilfælde kan myndigheden vælge at se bort fra dette kriterium og niveauplacere landbruget ud fra de øvrige kriterier. 2.1   Hvornår sker kategoriseringen Det anbefales, at myndigheden foretager en foreløbig kategorisering af alle vir k- somhederne på baggrund af foreliggende oplysninger i sagsarkivet og ud fra ken d- skabet til virksomhederne i øvrigt. Kategoriseringen foretages inden planlægningen af det kommende års samlede tilsynsaktiviteter. Hvis det ikke er muligt at foretage en foreløbig kategori sering, bør kategoriseringen foretages umiddelbart efter, at der er gennemført et samlet tilsyn (jf. kapitel 4) på virksomheden. Alle virksomheder vil derved være kategoriseret i takt med implementeringen af minimumsfrekve  n- serne for samlede tilsyn. Herefter revurderes kategoriseringen i forbindelse med, at der gennemføres et samlet tilsyn på virksomheden. Virksomheden forbliver dermed i samme kategori indtil myndigheden har vurderet virksomhedens indplacering og evt. meddelt ny kategorisering. Ved kendskab til og reaktion på virksomheders overtrædelser bør der samtidig f o- retages en vurdering af, om betingelserne for indplacering på niveau 2 eller 3 er til stede, uden at der er gennemført et samlet tilsyn. Selv om virksomheden er kat ego- riseret efter principperne i denne vejledning, bør der ved alvorlige, uagtsomme e l- ler forsætlige overtrædelser naturligvis straks ske en revurdering af kategoris erin- gen.

17 3 Tilrettelæggelse af tilsynsarbe j- det Kategoriseringen af virksomhederne vil have betydning både for omfa nget og til- rettelæggelsen af myndighedernes tilsyn   – men også spørgsmålet om henholdsvis virksomhedens potentielle miljøbelastning, dens lokalisering samt myndighedens eventuelle prioriterede indsatsområder har betydning for ti lsynsindsatsen.   Myndigheden bør ud fra principperne for differentieret tilsyn fastlægge sin ti   lsyns- indsats i forhold til den enkelte virksomhed. Der vil dermed ikke være tale om bestemte tilsynsfrekvenser, som alene afhænger af typen af virksomhed eller vir  k- somhedens kategorisering, men om en konkret fastlæggelse af tilsynsbesøg i fo   r- hold til behovet på den enkelte virksomhed. Virksomhedens potentielle miljøbelastning og lokalisering bør dog være afspejlet i virksomheders miljøgodkendelse eller vilkår fastsat ved påbud.   3.1 Miljøbe  lastning, lokalisering og indsatsområder Som nævnt bør tilsynet som udgangspunkt tilrettelægges i forhold til virksomh e- dens kategorisering, som afspejler virksomhedens egenindsats og dens lovlydighed, dvs. alle de miljømæssige forhold, som virksomheden sel   v har indflydelse på. Myndigheden bør imidlertid også   inddrage andre hensyn i prioriteringen og tilrette- læggelsen af tilsynsarbejdet, heru  nder: Virksomhedens potentielle miljøbelastning Virksomhedens lokalisering Eventuelle prioriterede indsatsområder. Virksomhedens potentielle miljøbelas tning Kategoriseringssystemet tager ikke hensyn til virksomhedens lovlige miljøbelas t- ning, dvs. tilladte mængder og arten af emitterede stoffer, eller for risikoen for hændelige uheld og den deraf følge   nde skadevirkning. Virksomhedens godkendelse (eller evt. påbud) vil naturligvis afspejle såvel arten som mængden af virksomhedens emissioner samt muligheden for uheld. Således vil der almindeligvis være skærpede krav til håndtering og opbevaring af kemikal i- er, hvis disse tilhører de farligste grupper. Overtrædelser af miljøvilkår og milj ø- lovgivning på virksomheder med store emissioner, eller uheld på virksomheder med anvendelse af farlige stoffer, vil dog - alt andet lige - medføre større miljøko   n- sekvenser end overtrædels  er eller uheld på små virksomheder. Der vil derfor ofte være gode grunde til at have et mere intensivt tilsyn på virksomheder, som indeb   æ- rer en stor risiko for miljøet. Det er således ikke hensigten med kategoriseringssystemet at fastsætte et ensartet tilsyn eller ens tilsynsfrekvenser for den lille smedevirksomhed og en kemisk fa- brik, selv om de begge er placeret på samme niveau. Tilsvarende bør det være af betydning for tilrettelæggelse af tilsynet, om der er tale om en virksomhed, der er omfattet af Risikobekendtgø

18 Det er op til den enkelte myndighed at vurdere, hvordan virksomhedens miljøb e- lastning, herunder risikoforhold, bør indgå i beslutningen om omfanget af miljøti   l- synet og tilrettelæggelsen heraf. Virksomhedens lokalisering En vurdering af den enkelte virksomheds beliggenhed i forhold til særligt følso   m- me omgivelser bør ligeledes influere på tilrettelæggelsen af tilsynsindsatsen. Et hyppigere tilsyn kan således være relevant, hvis virksomheden er beliggende i b   o- lignære eller rekreative o  mråder med større risiko for gener og miljørisici, eller hvis virksomheden kan give anledning til væsentlig forurening af særligt følsomme recipienter, f.eks. grundvandsbeskyttede områder eller naturo mråder. I Vejle er et erhvervsareal beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Sam- tidig strækker indvindingsoplandet for byens vigtigste vandværk sig ind under erhvervso  m- rådet. Der er på grund heraf taget beslutning om, at alle virksomheder og landbrug i området skal have hyppigere tilsyn end andre virksomheder af samme type. Emnet for det årlige tilsyn på disse virksomheder er naturligvis sikring mod forurening af jord og grundvand. Det er således ikke sikkert det får betydning for frekvensen for "det samlede tilsyn" (se herom i afsnit 4). Prioriterede indsatsområder Hvis tilsynsmyndigheden gennemfører kampagner inden for udvalgte brancher, f.eks. med fokus på afgrænsede emner som affald eller spildevand, kan dette me   d- føre, at tilsynet tilrettelægges anderledes end ellers, samt at antallet af    tilsynsbesøg i øvrigt afviger fra de opstillede målsætninger. Foranlediget af en høj belastning af organisk materiale i spildevandet har Slagelse Komm u- ne i samarbejde med miljøcentret gennemført en intensiv kampagne på udvalgte virkso  m- heder med stor udledning af organisk materiale. Kampagnen har ført til en betydelig redukt i- on i udledningen af organisk materiale, hvorfor en forestående udbygning af renseanlægget er sat i bero. 3.2   Myndighedens ressourceanvendelse Formålet med kategoriseringen af virksomhe derne er, at tilsynsmyndighedernes samlede ressourceanvendelse sker mest hensigtsmæssigt. Ved sammenlignelige virksomheder bør omfanget af forberedelse og tidsforbrug til gennemførelse af det kontrollerende tilsyn således være mindre på niveau 1 -virksomheder end på niveau 2-virksomheder, og mindre på niveau 2 -virksomheder end på niveau 3 -virksom- heder. Det differentierede tilsyn bør for niveau 1 -virksomheder – i forhold til tilsvarende virksomheder på niveau 2 og 3  – medføre en række administrative lettel ser, idet disse virksomheder har en høj systematik og/eller en høj lovlydighed. Tilsynet på niveau 3-virksomheder bør som udgangspunkt intensiveres i nødvendigt omfang, f.eks. med hyppigere kontrollerende tilsyn samt fornøden my ndighedsanvendelse. Tilsynet med ensartede virksomheder, der kategoriseres på samme niveau, bør have et ensartet omfang. En virksomhed, der forbedrer sit niveau, bør opleve en absolut reduktion i tilsynets omfang – ikke blot en relativ i forhold til andre virksomheder i området. Med henblik på at reducere ressourceanvendelsen til kontrol på niveau 1  -virksom- heder bør tilsynsmyndigheden anvende en række af de oplysninger, som virkso   m-

19 heden i forvejen ligger inde med. Myndigheden vil dermed kunne reducere det kontrollerende, fysiske tilsyn på virksomheden og i stedet kontrollere virksomh e- den via indsamlede data. Gennemgang af egenkontroldata bør indgå i tilsynet med alle virksomheder. På niveau 1 og eventuelt niveau 2-virksomheder kan tilsynsmyndigheden give mulig- hed for, at virksomheden samler egenkontrolresultater og foretager en samlet af- rapportering én gang årligt. Det skal bemærkes, at omfanget og typen af ege  nkon- trollen til enhver tid vil kunne revideres, såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt for at opnå et   bedre tilsyn. I kapitel 5 er det beskrevet, hvordan tilsynsmyndigheden kan anvende de af virksomheden etablerede systemer. Der bør også på niveau 1   -virksomheder gennemføres periodisk kontrolcheck på virksomheden af, om den fortsat overholder miljøkrave ne samt om der er grundlag for yderligere regulering – som minimum svarende til et evt. mindstekrav til ti   l- synsfrekvens. Specifikt vedr. landbrug kan myndigheden få en indikation af antallet af dyreenh e- der og beregningsgrundlaget herfor samt produktionskapaciteten i forhold til eksi- sterende dyrehold via den fælles husdyrindberetning (Fødevareministeriets Gen   e- relle Landbrugsregister og Centrale Husdyrbrugsregister). Derved kan der afsættes færre ressourcer i forbindelse med kontrollerende tilsyn på de land   brug, hvor en væsentlig del af oplysningerne allerede findes. 3.2.1   Ressourceanvendelse i forhold til fordeling af virksomheder Myndigheden skal være opmærksom på at tilpasse tilsynsressourcerne til opgave r- ne. Hvorledes den enkelte myndigheds samlede, forholdsmæssige ressourceanve  n- delse konkret vil fordele sig mellem niveau 1, niveau 2 og niveau 3, vil bero på antallet og karakteren af de konkrete virksomheder inden for hvert niveau. Myndighederne bør naturligvis i prioriteringen og tilrettelæggelsen af tils   ynet tage hensyn til den regulering, som den enkelte miljøgodkendte eller brancheregulerede virksomhed forud er underlagt. De øvrige virksomheder har ikke forud fastlagte krav til driften af deres aktiviteter og den deraf afledte miljøbelastning  – med mi   n- dre myndigheden har udstedt påbud eller forbud til virksomheden. Desuden kan der være lokale forskrifter eller regulativer, som fastsætter krav til virksomh ederne. Tilsynet på de ikke forud regulerede virksomheder vil derfor ofte i højere grad skulle baseres på en vurdering af virksomhedernes potentielle miljøbelastning og dermed behovet for regulering via udstedelse af påbud eller forbud. Det vil fortsat være op til den enkelte tilsynsmyndighed at prioritere og fastlægge, hvilke ressourcer der skal anvendes til tilbud om frivillig dialog, iværksættelse af netværkssamarbejde og anden forebyggende eller miljøfremmende in   dsats. 3.3   Overordnede retningslinjer for differentieret tilsyn Miljøstyrelsen har i Tilsynsvejledningen (nr. 3/1995) anbefalet retningslinjer  for udførelsen af de konkrete tilsynsaktiviteter på virksomheden, inkl. forberedelse og opføl gning: Som udgangspunkt skal miljøtilsynet aktivt sikre:

20 at forurening fra virksomheder, anlæg og lignende, der ikke er reguleret af tilladelser, godkendelser eller påbud, ikke giver anledning til uønskede miljøe   f- fekter eller risiko herfor at fornødne tilladelser og godkendelser indhentes som forudsat i miljøbesky  t- telsesloven at meddelte tilladelser, godkendelser og påbud overholdes at alle relevante sager om forurening kommer til behandling og afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens regler herom. Tilsynet skal således generelt sikre, at fornødne tilladelser og godkendelser in  dhen- tes som forudsat i loven, og at vilkår, påbud og generelle regler overholdes. Foruden den direkte kontrol med overholdelse af regler og vilkår bør tilsynet lig  e- ledes vurdere, om der f.eks. er behov for fastsættelse af nye regler, om der er ve  d- taget ny lovgivning, som virksomhederne bør være opmærksomme på, eller om der er andre særlige   forhold, der bør indgå i dialogen i forbindelse med tilsynet med virksomheden. For godkendelsespligtige virksomheder skal miljømyndigheden være opmærksom på virksomhedernes retsbeskyttelse, som også gælder spildevandstilladelser udstedt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 34 som led i en godkendelse. Indtil der er forløbet otte år efter meddelelse af godkendelse, kan der således ikke fastsættes nye vilkår  - undtagen i helt særlige tilfælde som fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 41a, stk.2.⁴ For virksomheder, der ikke er omfattet af otte års retsbeskyttelse, samt ikke - godkendelsespligtige virksomheder, bør miljømyndigheden altid vurdere, om der er behov for udstedelse af nye eller yderligere påbud til regulering af virksomheden. Dette gælder også vi   lkår fastsat i medfør af § 28 eller 30 (spildevandstilladelser), da disse ikke er omfattet af de otte års retsbeskyttelse. Det differentierede tilsyn bør  – på linie med den eksisterende praksis     - bygge på drøftelse og samarbejde omkring afhjælpning af påk lagede eller observerede pro- blematiske miljøforhold. For landbrug gælder særlige regler for krydsoverensstemmelseskontrol. Direktor a- tet for FødevareErhverv udarbejder en særskilt vejledning om denne kontrol. ⁴Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41, hvis - der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, - forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkende l- sens meddelelse, - forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens me  ddelelse, - væsentlige ændrin ger i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbri  n- gelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostni   nger, - det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller - der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v.

21 4 Et samlet tilsyn Med denne vejledning indføre s begrebet ”samlet tilsyn”, som kan defineres som en gennemgang af virksomhedens samlede miljøforhold. Dette uanset det antal ti l- synsbesøg, der har været nødvendig for en sådan gennemgang, og uanset om det er sket via tilsyn på stedet eller  – særligt for n iveau 1-virksomheder – overvejende via check af oplysninger fremsendt af virksomheden, f.eks. vedrørende egenko ntrol. Begrebet ” samlet tilsyn”  tjener til at sætte større fokus på miljøforbedringer og kvalitet i tilsynet, uden at de ændrede regler for til  syn skal resultere i et øget tilsyn af de enkelte virksomhedstyper. Et ” samlet tilsyn”  vil på mindre eller ensartede virksomheder, herunder de fleste landbrug, ofte kunne gennemføres på et enkelt tilsynsbesøg, mens det vil kunne strække sig over en længer e periode for større og mere komplicerede virksomh e- der, som kræver flere besigtigelser, gennemgang af egenkontrol m.v. Det foru  dsæ  t- tes, at der har været minimum ét fysisk besøg på virksomheden inden for peri   oden af et samlet tilsyn. Til hjælp for myndigh  eden er der i denne vejledning udfærdiget tre checkskemaer, der kan tjene til at afgrænse minimumsindholdet af et   ” samlet tilsyn” . For den en- kelte myndighed kan det være relevant at tilføje yderligere forhold, og i enkelte tilfælde kan det ligeledes være v elbegrundet at se bort fra nogle af de i checklister- ne næv  nte punkter. Det er under alle omstændigheder fortsat den enkelte tilsynsmyndigheds ansvar at sikre, at kvaliteten af tilsynene er i orden, det vil sige kontrollere, at den enkelte virksomhed lever op til de bestemmelser, der er fastsat, enten individuelt, i miljø- beskyttelsesloven eller i diverse bekendtgørelser. 4.1   Hvordan opgøres det samlede tilsyn Via checklisterne (bilag 1-3) kan tilsynsmyndigheden sikre sig, at der er gennem- ført et  ” samlet tilsyn”  for den pågældende virksomhed. Der er udfærdiget i alt tre checklister: - Godkendelsespligtige virksomheder samt virksomheder, der er reguleret via branchebekendtgørelser. - Virksomheder der er omfattet af bilag 1 i Brugerbetalingsbekendtgørelsen (ti d- ligere anmeldevirksomheder)⁵. - Godkendelsespligtige landbrug. Ved anvendelse af checklisterne er det kun de punkter, der hører under den pågæ l- dende myndighed, der bør opfyldes. Et  ” samlet tilsyn”  udført af amtet på en a  - mærket listevirksomhed med spildevandsudl  edning til offentlig kloak omfatter ikke disse spildevandsforhold og heller ikke bestemmelser i kommunale affaldsregulati- ver, da disse forhold hører under kommunens myndighed sområde⁶. 5 Bekendtgørelse nr. 942 af 16. september 2004 om brug erbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. 6 Med reference til opgavefordelingen mellem myndighederne pr. august 2004.

22 Ved et samlet tilsyn på godkendelsespligtige virksomheder bør tilsynsm  yndigheden være opmærksom på, at vilkårene kan ændres ved påbud jf. miljøbeskyttelsesl o- vens § 41 a. Dette er f.eks. aktuelt, hvis den teknologiske udvikling har medført, at forureningen kan begrænses yderligere inden for realistiske økonomiske rammer (proportionalitetsprincippet), eller der er fremkommet nye oplysninger om forure- ningens skadelige virkning, herunder nye lovgivningskrav. På virksomheder med en mere end otte år gammel miljøgodkendelse bør det samlede tilsyn omfatte en vurdering af, om de fastsatte vilkår er tidssvarende.   Før tilsynet kan karakteriseres som et samlet tilsyn, bør der være meddelt reaktion på eventuelle overtrædelser og fremsendt tilsynsrapport/kvittering for hvert tilsyn på virksomheden. Ligeledes bør virksomhedens kategoriser  ing i kategoriseringssy- stemet være afklaret og meddelt virksomheden, inkl. begrundelse herfor, såfremt virksomheden ønsker dette oplyst. I forbindelse med myndighedernes planlægning af det kommende års tilsynsakt   ivi- teter bør det indgå, om de planlagte til  syn skal gennemføres som ”et samlet ti  lsyn” og i så fald om dette kan gennemføres ved ét eller flere tilsynsbesøg. Herved tyd  e- liggøres omfanget af de planlagte tilsyn.

23 5 Udbytte af virksomhedens sy- stematik Særligt for niveau 1  -virksomheder kan tilsynsindsatsen tage hensyn til virksomhe- dens egen systematik, enten i form af et miljøledelsessystem (også kaldet miljøst   y- ring), grønt regnskab/miljøredegørelse eller procedurer til begrænsning af vir k- somhedens forurening. 5.1   Tilsyn på virksomheder med miljøledelse Miljøledelsessystemerne ISO 14001 og EMAS sikrer, at virksomhederne har o p- bygget en systematik for vurdering og kontrol af deres forurening og forureningsri- siko, samt at de løbende arbejder på at forbedre miljøpræstationen. Miljøledelse s- systemerne resulterer i forskelligt skriftligt materiale, som kan indeholde relevante oplysninger for tilsynsmyndigheden og bidrage til at reducere det nødvendige ti l- synsarbejde på disse virksomheder. Et væsentligt dokument er miljøhåndbogen med alle procedurer og instrukti oner⁷. Heri kan myndigheden se, hvordan virksomheden har organiseret miljøarbejdet, hvilken indsats den gør for at overvåge miljøbelastningen, og hvordan og hvornår forureningsbegrænsende udstyr vedligeholdes. Miljøhåndbogen giver således et godt billede af, om virksomheden har styr på de miljøforhold, som myndigheden anser for væsen  tlige. I næste række kan myndigheden se på den auditrapport, som virksomheder med EMAS eller ISO 14001 får udarbejdet på den (årlige) eksterne audit. Af auditra   p- porten bør fre mgå, hvis der på virksomheden har vist sig uoverensstemmelser med miljøgodkendelsen ,eller er fundet egentlige vilkårsovertrædelser. Såfremt der u d- tages prøver og målinger af virksomhedens emissioner   i forbindelse med en audit, kan disse være af interesse   for den tilsynsførende. Det er ofte tilstrækkeligt, at vir   k- somhed og myndighed sammen går rapporterne igennem i forbindelse med tils ynet. Foruden den eksterne audit gennemfører virksomhedens personale selv interne audits, som bl.a. omfatter inspektion af driftsforhold og udstyr samt gennemgang af journaler og procedurer. Målet med den interne audit er at vurdere miljøindsatsen, herunder om virksomheden lever op til de gældende lovkrav. I relation til den i  n- terne audit kan tilsynsmyndigheden oplyse virksomheden om, hvilke drifts- og emissionsforhold der ønskes belyst ved kommende tilsyn. Virksomheden kan he r- efter vurdere, om den - via den interne audit – kan frembringe oplysningerne om de pågældende miljøfo rhold inden tilsynet.   EMAS virksomheder skal udarbejde en årlig miljøredegørelse, som formidler o   p- lysninger om miljøforhold til offentligheden og interessenter. Miljøredegørelsen indeholder oplysninger om: - Virksomhedens organisation, dens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser og forholdet mellem organisationen og eventuelle moderorganisationer. - Miljøpolitikken og en kort beskrivelse af miljøledelsessystemet. ⁷I nogle tilfælde forefindes denne håndbog udelukkende i elektronisk format.

24 - Alle de væsentlige direkte og indirekte miljøforhold, der medfører væsen t- lige miljøpåvirkninger, og påvirkningernes art. - Miljømålsætninger og m iljømål i relation til de væsentlige miljøforhold og miljøpåvirkninger. - Et resumé af de foreliggende data om virksomhedens miljøindsats og resul- tater set i forhold til miljømålsætninger og miljømål. Resuméet kan f.eks. indeholde tal for forurenende emissioner, affaldsdannelse, forbrug af råv a- rer, energi og vand, støj samt andre forhold. Ofte vil der være en sa   mmen- ligning fra år til år, så udviklingen i organisationens miljøindsats og resu l- tater kan vurderes. - Andre faktorer vedrørende miljøindsatsen, bl.a.   i forhold til lovgivningen med hensyn til dens væsentlige miljøpåvirkninger. Miljøredegørelsen vil give tilsynsmyndigheden et hurtigt overblik over virksomh  e- dens miljøpåvirkning, også omfattende forhold som ikke fremgår af virksomhedens egenkontroldata eller af de oplysninger der er fremsendt i forbindelse med ansø g- ning om miljøgodkendelse. Myndigheden kan eventuelt aftale med virksomheden, at udvalgte data i miljøredegørelsen formidles på en form, så de erstatter selvstæ n- dige rapporteringer af egenkontrollen. 5.1.1   Overholdelse af miljøkrav I henhold til både ISO 14001 og EMAS skal virksomhederne dokumen tere, at de overholder relevant miljølovgivning. Mindre overtrædelser og uheld vil normalt ikke føre til, at en virksomhed får frataget certifikat eller regis  trering, men virk- somheden skal i så fald kunne redegøre for, hvordan den vil undgå fremtidige ove   r- skridelser/uheld, f.eks. ved introduktion af nye rutiner. Den eksterne auditering indebærer ikke en systematisk kontrol af, om virksomh  e- den overholder alle miljøkrav. Typisk vil der blive taget udgangspunkt i udvalgte områder, hvor virksomheden via dens systematik og procedurer skal kunne dok u- mentere, at den har styr på miljøforholdene. På miljøgodkendte virksomheder bør det auditerende firma komme rundt om alle vilkårene inden for den treårige revis  i- onscyklus. 5.2   Tilsyn på virksomheder med Grønt regnskab For visse godkendelsespligtige listevirksomheder skal der for hvert regnskabsår udarbejdes et grønt regnskab i overensstemmelse med fastsatte regler.⁸ Det grønne regnskab skal bl.a. indeholde følgende oplysninger: En opgørelse af virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råv a- rer samt væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som - indgår i produktionsprocesserne - udledes af virksomheden til luft, vand og jord - indgår i virksomhedens produkter, eller - indgår i virksomhedens affald. Oplysninger om det totale volumen af røggasser og spildevand. Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og affaldshåndtering. Oplysninger om støj -, støv - og lugtforhold. 8 Jf. Bekendtgørelse nr. 594 af 0 5.07.2002 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab.