Kulturministeriet j.nr. 2004-4887 UDKAST Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår teaterområdet) § 1 I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:   ”Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss Balletten”    2. § 5 affattes således: ” § 5. De selvejende institutioner Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss Balletten skal bidrage til at dække behovet for musikdramatik, skuespil og dans i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetsbetonet repertoire med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere, kompo- nister, koreografer m.v. Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss Balletten skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer. 3.  § 6 affattes således: ”§ 6. Staten yder tilskud til Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss Balletten. Statens bevilling fastsættes på de årlige finanslove.”

4. § 7 affattes således: ”§ 7. Nærmere regler om betingelserne for tilskud til Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss Balletten fastsættes af kulturministeren.” 5. Kapitel 4 ophæves. 6. § 12 affattes således: ”§ 12. Staten yder tilskud til landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg. Statens bevilling fastsættes på de årlige finanslove.”   7. I § 13 indsættes som Stk. 2. Nærmere regler om betingelserne for tilskud til landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg fastsættes af kulturministeren.” 8. Overskriften til kapitel 6 affattes således: ”Hovedstadens Teater” 9. § 14 affattes således: ”§ 14. Hovedstadens Teater er en selvejende institution, der har til formål at støtte driften af et antal teatre  i  hovedstadsområdet,  der  skal  bidrage  til  at  dække  teaterbehovet  ved  tilsammen  at  opføre  et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker samt bidra- ge til fremme af udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten.” Stk. 2. Institutionen har hjemsted i Hovedstadsområdet.” 10. § 14 a affattes således: ”§ 14 a. Staten yder tilskud til Hovedstadens Teater. Statens bevilling fastsættes på de årlige finanslove.”

11. § 14 b affattes således: ”§  14  b.  Hovedstadens  Teater  yder  inden  for  den  samlede  tilskudsramme  tilskud  til  de  i  ordningen optagne teatre i form af tilskud til drift og produktion eller huslejetilskud. Inden for tilskudsrammen afsættes  desuden  særlige  midler  til  udvikling  og  nytænkning  inden  for  teaterkunsten  samt  kapitalind- skud.” 12. § 14 c ophæves.   13. § 14 d affattes således: ”§ 14 d. Bestyrelsen administrerer det statslige tilskud til Hovedstadens Teater. Bestyrelsen fastsætter i flerårige  resultataftaler  størrelsen  af  tilskud  til  drift  og  produktion  til  det  enkelte  teater.  Bestyrelsen fastsætter størrelsen af huslejetilskud. Bestyrelsen træffer beslutning om fordeling af de særligt afsatte midler til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt til kapitalindskud. Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke teatre der skal indgå i Hovedstadens Teater. Bestyrel- sen kan i den forbindelse træffe beslutning om teatres indtræden eller udtræden af Hovedstadens Tea- ter. Stk. 3. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at driftsoverskud over en vis størrelse hos det enkelte teater delvis skal tilbageføres til Hovedstadens Teater og indgå i de særligt afsatte midler til nytænkning og udvikling inden for teaterkunsten samt til kapitalindskud. Stk. 4. Bestyrelsen udpeger teaterlederen eller -ledelsen for de teatre, der er optaget i ordningen med henblik på tilskud til drift og produktion.” 14.  § 14 e affattes således: ”§ 14 e. De nærmere regler om betingelserne for tilskud til Hovedstadens Teater fastsættes af kulturmi- nisteren”. 15.  § 15 affattes således:   ”§ 15. Staten yder tilskud til egnsteatre, som er teatre, der udøver professionel teatervirksomhed med hjemsted uden for de i kapitel 7 a nævnte kommuner. Statens bevilling fastsættes på de årlige finanslo- ve.

Stk.  2.  Tilskud  til  husleje  kan  kun  udgøre  indtil  15  pct.  af  det  samlede  driftstilskud  til  det  enkelte egnsteater. Stk. 3. Tilskud til det enkelte teater ydes kun, såfremt der er indgået indgået en minimum 3-årig aftale om driftstilskud mellem en eller flere kommuner og det enkelte egnsteater. Stk.  4.  Det  årlige  kommunale  driftstilskud  til  det  enkelte  egnsteater  skal  udgøre  et  minimum,  der angives på de årlige finanslove. Stk.  5.  Bestemmelsen  i  stk.  4  om  minimum  for  det  årlige  kommunale  tilskud  kan  fraviges  i  første aftaleperiode ved oprettelse af nye egnsteatre samt for egnsteatre, der tidligere modtog amtskommunale tilskud. Stk 6. Tilskud til det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimum, der angives på de årlige finans- love. Stk. 7. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for ordningen om tilskud til egnsteatre. 16. § 16 affattes således: ”§ 16. Tilskud til egnsteatre i henhold til § 15, beregnes på grundlag af budgetter, der er fastlagt i en minimum 3-årig aftale mellem en eller flere kommuner og det enkelte egnsteater, jf. § 15, stk. 3. Tilskud udbetales kvartalsvis forud i løbet af finansåret. Stk. 2. Endelig beregning af tilskud i henhold til § 15 finder sted på grundlag af regnskaber for teater- virksomhederne, der er godkendt af de tilskudsydende kommuner. Det endelige tilskud kan dog ikke overstige det forskudsvis udbetalte tilskud. Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2 og i § 15. Stk. 4. Staten kan yde et særligt driftstilskud til egnsteatre, der tidligere modtog amtskommunale driftstilskud. 17. § 16 b, stk. 6 affattes således: ”Kulturministeren kan i forbindelse med kulturaftaler med kommuner mv. fravige bestemmelserne i stk. 1-5 og i § 16 a.” 18. § 19 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således: ”Kunstrådet bistår kommuner og teatre ved udarbejdelsen af aftaler, der løber over minimum tre år, i henhold til § 15, stk. 3 og § 16b, stk. 3.”

19. Overskriften til kapitel 9 affattes således: ”Formidling af teaterforestillinger” 20. § 24 affattes således: ”§ 24. Staten kan yde tilskud til formidling af teaterforestillinger til teatre og til arrangører af teaterfore- stillinger. Tilskuddet anvendes til nedbringelse af billetpriser. Stk. 2. Staten kan yde et særskilt tilskud til administration og markedsføring i forbindelse med ned- bringelse af billetpriserne. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter de nærmere regler for tildeling af tilskud til formidling af teaterfo- restillinger. Stk. 4. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af teaterpublikum. Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-2.” 21.   § 25 affattes således: ”§ 25. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Køben- havns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler for refusionsordningen, herunder regler for god- kendelse af de forestillinger, der omfattes af ordningen. Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2.” 22. Kapitel 12 a ophæves. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. [Overgangsbestemmelser overvejes.]

Almindelige bemærkninger Teaterloven (lov nr. 408 af 13. juni 1990) jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, er senest revideret ved lov nr. 1156 af 19. december 2003, der indeholdt en mindre ændring vedrørende medar- bejderrepræsentanter i Det Kongelige Teaters bestyrelse. 1. Indledning og baggrund Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.   Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.   Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres til tre til to. Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører kulturområdet. Forligspartierne ønsker i forbindelse med reformen at fremme det lokale engagement i kulturlivet samt sikre varetagel- sen af nationale kulturpolitiske hensyn. Der er i den politiske aftale om kommunalreformen opstillet følgende principper for opgavevaretagelse på kulturområdet:   • Kommunerne skal fremover have ansvar for økonomisk at støtte de områder og institutioner, der har udpræget lokal karakter, og som findes i stort set alle kommuner. • Kommunerne skal som hovedregel have hovedtilskudsansvaret for de områder og institutioner, der i øvrigt har en naturlig lokal forankring, og som ikke har en særlig national opgave eller funktion.    • Staten skal fremover som hovedregel have ansvar for økonomisk at støtte de områder og institutioner, der har en særlig national opgave eller funktion.  

Aftalen om teaterområdet Den politiske aftale om kommunalreformen indeholder følgende ændringer på teaterområdet, der udmøntes i lovforslaget: • Ansvarsdelingen mellem staten og kommunerne opretholdes for egnsteatrene og de små storbyteatre, men den lovbundne refusion for egnsteatrene ændres, så ordningen bliver rammestyret. De hidtidige amtslige tilskud til egnsteatre integreres i den statslige tilskudsordning. • Staten overtager det fulde økonomiske ansvar for landsdelsscenerne og Det Danske Teater. • Den lokale medfinansiering af Peter Schaufuss-balletten og Den Jyske Opera bevares samtidig med, at staten overtager ansvaret for de hidtidige amtslige tilskud. • Billetkøbsordningerne nedlægges. Midlerne anvendes fortsat indenfor teaterområdet til en ny støtte- ordning, som understøtter teatrenes og teaterforeningernes publikumsaktiviteter.   • DST videreføres som samlet organisation. Der etableres en ny statslig støtteordning som sidestilles med ordningerne vedrørende landsdelsscenerne i Odense, Århus og Aalborg.   • RBOT omlægges til en rent statslig ordning. Lovforslaget indeholder desuden en række forslag, der er affødt af, at amtskommunerne nedlægges.   2. Lovforslagets indhold 2.1. Landsdelsscenerne, Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss-balletten. 2.1.1. Gældende ret I henhold til den gældende teaterlovs § 5 skal Den Jyske Opera og Det Danske Teater bidrage til at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestillinger i hele landet. I henhold til teaterlovens § 11 skal landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg bidrage til at dække behovet for teaterforestillinger i landsdelen.   Den Jyske Opera og Det Danske Teater drives jf. teaterlovens § 5, stk.1 med tilskud fra samtlige amts- kommuner og staten. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives jf. teaterlovens § 12. stk. 1 med tilskud fra amtskommunerne og staten. Peter Schaufuss Balletten er ikke omfattet af den nuværende teaterlov, men er en selvejende institution, hvis drift finansieres af ballettens egne indtægter, af Holstebro Kommune og Ringkøbing Amtskom- mune samt et særligt tilskud fra staten. Derudover modtager Peter Schaufuss Balletten tilskud fra Hol- stebro Kommune, Ringkøbing Amtskommune samt staten efter reglerne i den nuværende teaterlovs § 15, der indeholder bestemmelser om egnsteatre.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser En række institutioner på teaterområdet opererer i et lokalområde, men er ikke kun rettet mod dette område. Landsdelsscenerne i Odense, Århus og Ålborg varetager opgaver, der i deres karakter også er nationale. Både i kraft af deres kunstneriske virke ved at dække behovet for større skuespilforestillinger (i modsætning til egnsteatre og små storbyteatre) og ved at betjene et meget stort geografisk område. Det samme gælder for Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss Balletten, der alle turnerer i hele landet og således har et landsdækkende sigte. Ansvaret for de offentlige tilskud til disse kulturtilbud samles fremover i staten. Både Den Jyske Opera og Peter Schaufuss Balletten har dog en lokal tilknytning, hvorfor den lokale medfinansiering forudsæt- tes bevaret.   Teaterlovens bestemmelser om finansiering ændres derfor, så staten påtager sig hovedtilskudsansvaret for Den Jyske Opera, Det Danske Teater, Peter Schaufuss Balletten og landsdelsscenerne. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove. Nærmere regler om betingelserne for statens tilskud til institu- tionerne fastsættes af kulturministeren. Det er hensigten, at en forudsætning for statstilskuddet er, at kulturministeren udpeger hver institutions bestyrelse. Hensigten er, at den konkrete sammensætning af bestyrelserne, bl.a. mht. antal bestyrelses- medlemmer og hvilke kompetencer, medlemmerne skal repræsentere, fastlægges i vedtægterne for institutionerne. Det er vigtigt, at bestyrelserne har en operationel størrelse i størrelsesordenen 10 perso- ner, medmindre særlige forhold gør sig gældende.   Teatrenes bestyrelsesarbejde skal styrkes og professionaliseres. Hensigten er derfor, at bestyrelserne skal sammensættes, så såvel teaterfaglige, ledelsesmæssige, økonomiske og erhvervsmæssige kompetencer er repræsenteret. Det er hensigten, at Kunstrådet samt kommunalbestyrelsen i hver institutions hjemkommune indstiller et antal medlemmer. Bestyrelserne skal derudover bestå af et antal medlemmer udpeget af kulturmini- steren, der repræsenterer kulturel, økonomisk og ledelsesmæssig indsigt. Endelig skal 2 medlemmer af hver bestyrelse udpeges af institutionens medarbejdere. For at fastholde og styrke teatrenes lokale forankring, er det vigtigt, at der i bestyrelsen er en eller flere repræsentanter med baggrund i lokalmiljø- et, det lokale erhvervsliv og landsdelen.

2.2 Omlægning af billetkøbsordningerne. 2.2.1. Gældende ret I den nuværende teaterabonnementsordning, jf. teaterlovens § 24, gives i dag billettilskud til publikum og  til  arrangørerne  af  turnéforestillinger.  Målet  er  at  gøre  det  producerede  teater  tilgængeligt  for  det størst mulige publikum. Samtidig er formidlingstilskuddet også en indirekte støtte til de producerende teatre, fordi den fremmer teatrenes salg af billetter og forestillinger. Billettilskud kan gives til solgte billetter til forestillinger, der er teater i teaterlovens forstand er godkendt som tilskudsberettigede af amtskommunen er  udbudt  af  en  udbyder  (teaterforening  eller  et  stationært  teater),  som  er  godkendt  af  amts- kommunen som rabatberettiget.   er købt i abonnement, dvs. forhåndskøb af mindst 3 forestillinger, eller er købt i tilslutning til abonnement (rabatkuponer) eller benyttet af personer under 25 år (ung- domsrabat) Hvert amtskommune nedsætter i dag et udvalg til at varetage fælles opgaver vedr. billettilskudsordnin- gens administration. Udvalget består af repræsentanter for de stationære teatre og teaterforeninger, der er godkendt af amtsrådet til at udbyde teaterforestillinger med billettilskud. I hovedstadsområdet admi- nistreres billettilskudsordningen for de stationære teatre af HUR’s teaterudvalg. Staten yder et fast kronetilskud pr. solgt billet, mens amtskommunernes tilskud kan ydes med et fast kronebeløb  pr.  billet  eller  med  en  procentdel  af  billetprisen.  Statens  tilskud  kan  kun  udgøre  50%  af amtskommunernes tilskud.   2.2.2. Kulturministeriets overvejelser Administrationen af billetkøbsordningerne, som den fungerer i dag, er administrativt ressourcekræven- de. Som en konsekvens af amtskommunernes nedlæggelse og for at smidiggøre administrationen, foreslås det derfor at nedlægge ordningerne i deres nuværende form. Midlerne fra teaterabonnements- ordningen administreres fremover af staten og anvendes fortsat indenfor teaterområdet til en ny til- skudsordning, som understøtter teatrenes og teaterforeningernes publikumsaktiviteter. Med publikums- aktiviteter forstås formidling af forestillinger til publikum ved nedbringelse af billetpriserne. De nærmere regler for den ny tilskudsordning skal fastsættes i en bekendtgørelse. Kulturministeriet foreslår, at de nuværende midler i abonnementsordningen fremover anvendes på følgende måde med en fordeling på tre puljer:

Landsdelsscenerne Den andel af abonnementsmidlerne, der hidtil er tilgået landsdelsscenerne i Odense, Ålborg og Århus og til de 8 store teatre i DST-ordningen, der fremover organiseres i den fjerde landsdelsscene, Hoved- stadens Teater, samles fremover i én pulje. Midlerne forventes fordelt til de fire landsdelsscener, enten i fireårige budgetaftaler med teatrene eller via kulturaftaler med kommuner m.v.   Landsdelssscenerne i Odense og Århus har fået udlagt deres del af abonnementsmidlerne i den gælden- de fireårsaftale for 2003-2006, mens midlerne til Ålborg Teater er udlagt i en regional kulturaftale med kommuner i Nordjylland for perioden 2002-2004, hvilket er aftalt videreført i en ny kulturaftale gæl- dende fra 2005. Midlerne til landsdelsscenerne forventes fordelt på lignende vis fremover.   Den andel af abonnementsmidlerne, der i dag tilfalder DST-teatrene, fordeles fremover af  bestyrelsen for Hovedstadens Teater til de teatre, der indgår i landsdelsscenen. Tilskuddet fordeles med 50 procent som et grundtilskud og med 50 procent til et aktivitetsafhængigt tilskud. Det enkelte teaters andel af de aktivitetsafhængige midler baseres på et gennemsnit af antallet af de seneste tre års solgte billetter med rabat. Det samlede tilskud (både grundtilskud og aktivitetsafhængigt tilskud) skal anvendes til nedbrin- gelse af billetpriser. Når DST-teatrene samles i Hovedstadens Teater kan det forventes, at der også indgås en fireårig bud- getaftale mellem Kulturministeriet og denne fjerde landsdelsscene. De abonnementsmidler, der i dag tilgår DST-teatrene og som fremover tilgår Hovedstadens Teater, vil kunne integreres i en sådan aftale, og det aktivitetsbaserede tilskud vil her kunne fastlåses i kontraktperioden, ligesom det gælder for de øvrige landsdelsscener. Ved genforhandling af aftalen skal der ske en evaluering/genberegning af til- skuddets størrelse.   Øvrige stationære teatre For de øvrige stationære teatre anvendes den andel af abonnementsmidlerne, som disse teatre modtager i dag, fremover til en ny tilskudsordning. Kunststyrelsen administrerer ordningen. Teatrene kan søge om tilskud en gang årligt, og tilskuddet skal anvendes til nedbringelse af billetpriser. Tilskuddet fordeles som et aktivitetsbaseret tilskud på baggrund af et gennemsnit af antallet af de sene- ste tre års solgte billetter med rabat. For nyetablerede teatre baseres tilskuddet de første tre år på teat- rets skøn over forventede antal solgte billetter med rabat. På baggrund af de indkomne oplysninger om antal solgte billetter/forventet antal solgte billetter med rabat beregnes et tilskud pr. solgt billet, der er det samme for alle tilskudsmodtagere.   Teatre, der i forvejen modtager statstilskud, kan umiddelbart komme i betragtning til tilskuddet. For teatre, der iøvrigt ikke modtager tilskud fra staten, skal der ske en vurdering i Kunstrådet af, om der er tale om teater i teaterlovens forstand og dermed om teatret kan komme i betragtning til tilskuddet.

Turnéteater For turnéteater anvendes den andel af abonnementsmidlerne, som ydes til turnéteater i dag, til en ny tilskudsordning for turnerende teater, hvorfra der kan ydes formidlingstilskud til arrangører af turne- rende forestillinger (teaterforeninger, kulturhuse mv.). Arrangørerne kan søge om tilskud en gang årligt, og tilskuddet skal anvendes til nedbringelse af billetpriser. Ordningen administreres af Kunststyrelsen.   Tilskuddet skal anvendes til generelle rabatordninger, hvilket vil sige, at én type rabat (f.eks. ungdoms- rabat) skal være gældende, uanset hvilken forestilling, der købes billet til hos arrangøren. Der skal desu- den ydes rabat ved køb af flere forestillinger.   Ordningen indebærer, at arrangørerne kan søge om tilskud til forestillinger i den kommende sæson. På baggrund af oplysninger fra de lokale arrangører, fastlægger Kunststyrelsen et formidlingstilskud pr. forestilling, som udbetales til den enkelte arrangør. Arrangørerne aflægger regnskab m.v. efter de sæd- vanlige procedurer over for Kunststyrelsen. Tilskuddet udbetales med tilbagebetalingspligt, hvis forestillingen ikke gennemføres.   Forestillinger produceret af et turnerende teater, der i forvejen modtager tilskud fra staten, kan umid- delbart komme i betragtning til tilskuddet, under forudsætning af, at de forestillinger, der søges om tilskud til, er teater i teaterlovens forstand. For forestillinger produceret af teatre, der iøvrigt ikke mod- tager tilskud fra staten, skal der ske en vurdering i Kunstrådet af, om der er tale om teater i teaterlovens forstand og dermed, om der kan ydes tilskud. I de nuværende billetkøbsordninger anvendes en andel af tilskuddet til markedsføring og administration af ordningerne. Det vil fortsat være nødvendigt, at der anvendes midler til dette, da kendskab til rabat- ordningerne er en forudsætning for, at de kan komme publikum til gode. Udover tilskud til nedbringel- se af billetpriserne vil staten således også have mulighed for at yde et særskilt tilskud til administration og markedsføring af rabatordningerne. Når de nærmere retningslinier for ordningerne med formidlings- tilskud fastlægges i en bekendtgørelse, vil der blive fastsat begrænsninger for, hvor meget dette tilskud kan udgøre i forhold til det samlede tilskud til rabatordninger. Det er hensigten, at der fremover ikke skal anvendes flere penge til administration og markedsføring i den nye ordning, end der gøres i dag i billetkøbsordningerne. De tre tilskudsordninger med formidlingstilskud til henholdsvis landsdelsscenerne, øvrige stationære teatre og turnerende teater evalueres hver 4. år. Dette bl.a. med henblik på at belyse effekten af rabatter på antal solgte billetter, og hvorvidt ordningerne i øvrigt fungerer hensigtsmæssigt. Der skal i denne forbindelse ses på den samlede fordeling af midlerne til formidlingstilskud, så det bliver muligt at flytte midler fra en ordning til en anden, hvis aktiviteten i de enkelte ordninger ændres væsentligt eller andre forhold gør, at det er hensigtsmæssigt at ændre på puljernes indbyrdes forhold.

2.3 Rammestyring af egnsteaterordningen og integration af de amtstkommunale tilskud i statstilskuddet 2.3.1. Gældende ret I  henhold  til  teaterlovens  §  15  refunderer  staten  50  procent  af  kommunernes og amtskommunernes driftstilskud  til  egnsteatre  med  hjemsted  uden  for  Københavns,  Frederiksberg,  Odense  og  Århus  og Ålborg Kommuner. Statsrefusion af kommunernes tilskud til det enkelte teater ydes kun, såfremt en eller flere kommuner har indgået en minimum 3-årig aftale med det enkelte egnsteater om driftstilskud. Det årlige kommunale og amtskommunale driftstilskud til det enkelte teater skal udgøre et minimum, der fastlægges på de årlige finanslove, og som for 2004 er fastsat til 2.247.536 kr. Statsrefusion vedrø- rende det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimum, der er fastlagt på de årlige finanslove, og som for 2004 er fastsat til 7.042.238 kr. Bevillingen til ordningen er i dag lovbunden, hvilket betyder at den statslige bevilling reguleres efter, hvor stor en refusion, det kommunale tilskud udløser. 2.3.2. Kulturministeriets overvejelser Egnsteatrene og de små storbyteatre sikrer et supplement til de store teaterinstitutioner i alle egne af landet. For at sikre den fremtidige incitamentsstruktur, opretholder staten de nuværende tilskudsord- ninger, men den obligatoriske refusionsordning vedrørende egnsteatre ændres, så den i fremtiden bliver rammestyret. De nuværende amtskommunale bidrag til egnsteatre overføres til staten. Baggrunden for at omlægge egnsteaterordningen, således at den fremover er rammestyret, er at sikre staten en mere hensigtsmæssig budgetlægning. Rammestyringen betyder, at den statlige bevilling er fastlagt på forhånd, og ikke automatisk reguleres, såfremt de kommunale tilskud til egnsteatre samlet set overstiger den årlige statslige bevilling på finansloven. En sådan rammestyring gør sig i øvrigt gældende for langt hovedparten af de statslige bevillinger til tilskud på kulturområdet.   Som en konsekvens af, at de nuværende amtskommunale bidrag til egnsteatre overføres til staten, foreslås det, at ordningen ændres fra at være en ordning med refusion af kommunernes tilskud til egns- teatrene til at være en ordning, hvor staten yder tilskud direkte til de teatre, der opfylder betingelserne som egnsteater. Baggrunden er, at med en refusionsordning, hvor statens bevilling indeholder de nuvæ- rende amtslige tilskud, vil disse umiddelbart skulle tilføres kommunerne som refusion, og dermed ikke tilgå teatrene, der i de fleste tilfælde vil blive stillet væsentligt ringere økonomisk end i dag. Når ordnin- gen ændres, så tilskuddet ydes direkte til det enkelte egnsteater,sikres det, at også de tidligere amts- kommunale tilskud fortsat kommer teatrene til gode.   Der ændres ikke i øvrigt på de krav, der skal opfyldes for at modtage tilskud som egnsteater. Det vil bl.a. sige, at der kun ydes tilskud, såfremt der er indgået indgået en minimum 3-årig aftale om driftstil- skud mellem en eller flere kommuner og det enkelte egnsteater, at det årlige kommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater skal udgøre et minimum, der angives på de årlige finanslove, og at tilskud til det enkelte  egnsteater  ydes  inden  for  et  maksimum,  der  angives  på  de  årlige  finanslove.  Det  er  således

fortsat  hensigten,  at  tilskud  til  det  enkelte  egnsteater  som  udgangspunktberegnes  på  grundlag  af  det kommunale tilskud og den på finansloven fastsatte statslige bevilling. Der er i dag stor forskel på, hvordan den lokale finansiering af egnsteatrene er fordelt mellem amts- kommuner og kommuner. For at sikre, at de egnsteatre, der i dag modtager amtskommunale tilskud ikke som udgangspunkt stilles væsentligt ringere økonomisk, når staten overtager de amtskommunale bidrag, foreslås det, at det fastsatte minimum for det kommunale tilskud kan fraviges for egnsteatre, der tidligere modtog amtskommunale tilskud. Det foreslås samtidig, at staten kan yde et særligt driftstilskud til egnsteatre, der tidligere modtog amtskommunale driftstilskud. Som udgangspunkt vil de hidtidige amtkommunale tilskud til egnsteatre, som staten overtager, sammen med den den andel af de statslige midler, som hidtil er blevet anvendt til at refundere de amtskommu- nale tilskud, fremover blive fordelt efter en særlig fordelingsnøgle. Mens den øvrige del af den statslige bevilling til egnsteatrene, som beskrevet, fordeles på baggrund af de kommunale tilskud. De nærmere regler for tilskud til egnsteatre fastsættes i en bekendtgørelse. 2.4. Videreførelse af DST-teatrene i ny struktur: ”Hovedstadens Teater” 2.4.1 Gældende ret Det Storkøbenhavnske Teaterfælleskab (DST) er jf. teaterlovens § 14 en selvejende institution oprettet af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskom- muner. Institutionens formål er at støtte driften af et antal teatre i hovedstadsregionen, der skal bidrage til at dække teaterbehovet ved tilsammen at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker samt bidrage til fremme af udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten. DST drives med tilskud fra Hovedstadens Udviklingsråd og staten. Statens og Udvik- lingsrådets tilskud fastsættes i 4-årige budgetaftaler mellem tilskudsyderne. DST yder inden for den samlede tilskudsramme økonomisk støtte til de i ordningen optagne teatre i form af tilskud til drift og produktion eller huslejetilskud. Inden for tilskudsrammen afsættes desuden særlige midler til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt til kapitalindskud. Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab ledes af Hovedstadens Udviklingsråd. DST omfatter i dag i alt otte teatre i Frederiksberg, Gladsaxe og Københavns kommuner. 2.4.2. Kulturministeriets overvejelser Som en konsekvens af amtskommunernes og dermed HUR’s nedlæggelse er der behov for en ændret struktur for den nuværende ordning med Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab. Staten overtager ansvaret for en ny tilskudsordning til DST-teatrene i Storkøbenhavn. Den ny tilskudsordning sidestilles styringsmæssigt med landsdelsscenerne i Odense, Århus og Aalborg, således at staten fremover er

hovedtilskudsyder, hvorfor DST ændrer navn til ”Hovedstadens Teater”. HURs nuværende bidrag overføres til staten, der viderefører tilskuddet sammen med det nuværende statslige tilskud.   Hovedstadens Teater etableres som en selvejende institution med en bestyrelse, der får ansvaret for at styrke helhedstænkningen i Hovedstadens Teater, så de omfattede teatre i højere grad kommer til at fremstå som en samlet enhed. Bestyrelsen træffer beslutning om og udpeger ledelsen for de teatre, der er optaget i ordningen. Bestyrelsen administrerer det statslige tilskud til Hovedstadens Teater og fast- sætter i flerårige resultataftaler størrelsen af tilskud til drift og produktion til de enkelte teatre. Bestyrel- sen skal fastlægge normer for antallet af scener og forestillinger på de enkelte teatre samt udarbejde en fælles økonomisk strategi, herunder f.eks. fælles markedsføring.   Nærmere regler om betingelserne for statens tilskud til Hovedstadens Teater fastsættes af kulturministe- ren. Det er hensigten, at en forudsætning for statstilskuddet er, at kulturministeren udpeger bestyrelsen for Hovedstadens Teater. Hensigten er, at den konkrete sammensætning af bestyrelsen, bl.a. mht. antal bestyrelsesmedlemmer og hvilke kompetencer, medlemmerne skal repræsentere, fastlægges i vedtægter- ne for Hovedstadens Teater. Det er vigtigt, at bestyrelsen har en operationel størrelse i størrelsesorde- nen 10 personer, medmindre særlige forhold gør sig gældende.   Bestyrelsesarbejdet skal styrkes og professionaliseres. Hensigten er derfor, at bestyrelsen for Hovedsta- dens Teater skal sammensættes, så såvel teaterfaglige, ledelsesmæssige, økonomiske og erhvervsmæssige kompetencer er repræsenteret. Forslaget om etablering af en Hovedstadens Teater er overordnet i overensstemmelse med det forslag, som HUR selv har rettet henvendelse til kulturministeren om i august 2004. HUR anbefaler her opret- telsen af en ”Hovedstadens Teater” som moderselskab eller overordnet styrelsessorgan for de i dag DST-støttede teaterselskaber som hovedstadsregionens pendant til de øvrige landsdelsscener under statens fremtidige  ansvarsområde i forbindelse med kommunalreformens gennemførelse. De nærmere regler for Hovedstadens Teater fastlægges i en bekendtgørelse og i institutionens vedtæg- ter. 2.5. Omlægning af RBOT til en rent statslig ordning. 2.5.1. Gældende ret RBOT  er  jf.  den  gældende  teaterlov  en  selvejende  institution, der støtter turnerende børne- og ung- domsteatre.  Institutionen  skal  bidrage  til  dækning  af  behovet  for  rejsende børneteater og opsøgende

teater i hele landet. Institutionen består af et antal børne- og opsøgende teatre, der tilknyttes institutio- nen for perioder af 1-3 år, hvor de modtager driftstilskud. Institutionen drives i dag med tilskud fra amtskommuner og staten, der bidrager med 50 procent hver. Institutionen ledes af en styrelse på max. 24 medlemmer, hvoraf mindst halvdelen repræsenterer amtskommunerne. RBOT sekretariatsbetjenes af Amtsrådsforeningen. Fordelingen af RBOT’s bevilling sker efter ansøgning fra teatrene og behandles via høring af Kunstrådets fagudvalg for teater.   2.5.2. Kulturministeriets overvejelser Det Rejsende Børne og Opsøgende Teater (RBOT) er en ordning, der i dag har til formål at sikre, at kvalitetsbetonede børneteaterforestillinger kommer rundt i hele landet. Børneteaterområdet er et højt prioriteret kulturpolitisk indsatsområde, som også fremover skal vægtes højt. Med amtskommunernes nedlæggelse overtager staten det fulde ansvar for tilskud til turnerende børneteater.    Tilskud til børneteaterformål er allerede i dag en del af Kunstrådets og fagudvalget for teaters opgave- og virkeområde. På denne baggrund forekommer det ikke længere hensigtsmæssigt at opretholde en særskilt, selvejende institution med det formål at støtte turnerende børneteater. Det foreslås derfor, at det statslige tilskud til turnerende børneteater fremover varetages af Kunstrådet. Dette vil også betyde, at tilskud til turnerende børneteater kan ske i en samlet prioritering af området. 3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige De  økonomiske  konsekvenser  drøftes  i  øjeblikket  med  de  kommunale  parter  jf.  Vejledning  om  Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer i de anførte skøn for de økonomiske konsekvenser, når lovforslaget fremsættes for Folketinget den 26. januar 2004. Lovforslaget medfører omflytning af en række offentlige tilskud til teaterområdet, hvad angår landsdels- scenerne, Den jyske Opera, Det Danske Teater, Peter Schaufuss Balletten, Billetkøbsordningerne, Egnsteaterordningen, Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab og Det Rejsende Børne og Opsøgende Teater (RBOT). Med henblik på at skabe en klarere opgavefordeling og finansiering mellem stat og kommuner samt at skabe mere hensigtsmæssige ordninger på dele af området  vil ændringen af teaterloven konkret betyde følgende: • Ansvarsdelingen mellem staten og kommunerne opretholdes for egnsteatrene og de små storbyteatre, men den lovbundne refusion for egnsteatrene ændres, så ordningen bliver rammestyret. De hidtidige amtslige tilskud til egnsteatre  integreres i den statslige tilskudsordning.   • Staten overtager det hidtidige amtslige tilskud til landsdelsscenerne og til Det Danske Teater.

• Den lokale medfinansiering af Peter Schaufuss-balletten og Den Jyske Opera bevares samtidig med, at staten overtager ansvaret for de hidtidige amtslige tilskud. • Billetkøbsordningerne nedlægges. De hidtidige statslige midler og de hidtige amtslige midler anvendes fortsat indenfor teaterområdet til en ny støtteordning, som understøtter teatrenes og teaterforeninger- nes publikumsaktiviteter.   • DST videreføres som samlet organisation. Der etableres en ny statslig støtteordning som sidestilles med ordningerne vedrørende landsdelsscenerne i Odense, Århus og Aalborg. De hidtidige amtslige midler overflyttes til staten. • RBOT (Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater) omlægges til en rent statslig ordning. De hidtidige amtslige midler overflyttes til staten. Midlerne anvendes fortsat til turnerende børneteater. Det skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et endeligt overblik over de admini- strative resourcer, der er forbundet med disse tilskud. De tal, som i lovforslaget gives for de administra- tive konsekvenser af lovforslaget for stat, amtskommuner, kommuner og regioner, er derfor baseret på skøn og behæftet med betydelig usikkerhed. 4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.   Lovforslaget skønnes ikke at have direkte erhvervsmæssige konsekvenser. 5. De miljømæssige konsekvenser Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser. 6. Samlede udgiftskonsekvenser De samlede økonomiske følger af lovforslaget fremgår af nedenstående oversigt. Beløbene er baseret på 2003-regnskabstal og opgjort i 2005-pris og lønniveau.   Udgiftsfordeling på sektorer Mio. kr. (2005-pris og lønniveau)      Økonomiske konsekvenser for staten 246,5 Økonomiske konsekvenser for amtskommunerne -246,5

Økonomiske konsekvenser for kommunerne Ingen Økonomiske konsekvenser for regionerne Ingen Administrative konsekvenser for staten 49,5 Administrative konsekvenser for amtskommuner -49,5 Administrative konsekvenser for kommunerne   Ingen Administrative konsekvenser for regionerne Ingen 7. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskom- muner Mer-/mindreudgifterne  for stat, kommuner og amtskommuner fordeler sig som anført ovenfor. Mer-/mindreudgifterne  for stat, kommuner og amtskommuner fordeler sig som anført ovenfor. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amts- kommuner Mer-/mindreudgifterne  for stat, kommuner og amtskommuner fordeler sig som anført ovenfor. Mer-/mindreudgifterne  for stat, kommuner og amtskommuner fordeler sig som anført ovenfor. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen   Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen   Ingen   Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen   Ingen   Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer mv. Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisa- tioner mv. Finansministeriet, Indenrigs- og Sundheds ministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL),  Amtsrådsforeningen  (ARF),  Københavns  Kommune,  Frederiksberg  Kommune,  Hovedstadens Udviklings Råd, Rigsrevisionen, Konkurrencestyrelsen, Kunstrådet, Kunststyrelsen, Statens Kunstfond, Københavns  Universitet  -  Institut  for  Kunsthistorie  og  Teatervidenskab,  Københavns  Universitet  - Institut  for  dans  og  teatervidenskab,  Århus  Universitet,  Dansk  ITI  &  Teaterunion,  Dansk  Assitej, Danske Dramatikeres Forbund, Danmarks Teaterforeninger, Foreningen af Små Teatre, Dansk Skue- spillerforbund, Teaterteknikerforbundet, Dansk Artistforbund, De Danske Dansekompagnier, De Frie Koreografer,  Danseværket,  Dansens  Hus,  Børneteatersammenslutningen,  Det  Rejsende  Børneteater, Den  Jyske  Opera,  Statens  Teaterskole,  Skuespillerskolen,  Aarhus  Teater,  Skuespillerskolen,  Odense Teater,  Opera-Akademiet  c/o  Det  Kgl.  Teater,  Det  Kongelige  Teaters  Balletskole,  Dansk  Amatør Teaters  Samvirke,  Odense  Teater,  Århus  Teater,  Ålborg  Teater,  Danske  Teatres  Fællesorganisation, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Danske Populæ- rautorer,    Det  Storkøbenhavnske  Teaterfællesskab,  Det  Danske  Teater,  Udvalget  for  Børneteater  og Opsøgende Teater, Foreningen af Danske Dramaturger, Fællesrådet for Moderne Dans, Det Kongelige Teater, Peter Schaufuss Balletten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1   Formålet med ændringen er at udmønte den politiske aftale om teaterområdet, hvoraf det fremgår, at Peter Schaufuss Balletten sammen med Den Jyske Opera og Det Danske Teater skal dække behovet for musikdramatik, skuespil og dans i hele landet. Der henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.   Til nr. 2   Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen indebæ- rer, at staten bliver hovedtilskudsyder til de tre institutioner. Det forudsættes, at Århus Kommune opretholder sit nuværende økonomiske engagement i Den Jyske Opera, og at Holstebro Kommune opretholder sit nuværende økonomiske engagement i Peter Schaufuss Balletten. Til nr. 3 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne.  Beslutningen medfø- rer, at amtskommunerne ikke længere kan yde tilskud til de tre institutioner. Staten påtager sig fremover hovedtilskudsansvaret for de tre institutioner. Der henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.   § 6, stk. 2 i gældende lov foreslås ikke videreført. Ændringen er af teknisk karakter. Efter § 31 a i den gældende lov fastsætter Kulturministeren nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, ga- rantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og revision. Der er derfor ikke behov for en særskilt regel herom, der kun gælder for de tre institutioner. § 6, stk. 3 i gældende lov foreslås ikke videreført.  Ændringen er en konsekvens af, at der ikke længere er behov for særskilt lovhjemmel vedrørende tilskud til turnerende eller opsøgende børneteatervirk- somhed til de omfattede teatre, da dette fastlægges på det årlige tipsaktstykke. Til nr. 4 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen indebæ- rer, at amtskommunerne ikke længere kan yde tilskud til de tre institutioner.   Til nr. 5 Formålet med ændringen er at udmønte den politiske aftale om teaterområdet, hvoraf det fremgår at Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater, RBOT omlægges til en rent statslig ordning. Der henvises til pkt. 2.5. i de almindelige bemærkninger.

Med omlægningen til en rent statslig ordning nedlægges den selvejende institution RBOT, således at det fremover er Kunstrådet og Fagudvalget for Teater, der varetager fordelingen af midler til turnerende børneteater. Alle bestemmelser i kapitel 4 i den gældende lov vedrørende Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater er derfor ikke længere relevante. Til nr. 6 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen betyder, at amtskommunerne ikke længere kan yde tilskud til landsdelsscenerne. Staten påtager sig fremover hovedtilskudsansvaret for de tre institutioner. Der henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.   § 12, stk. 2 i den gældende lov ophæves, idet formuleringen om, at statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove, integreres i § 6. § 12, stk. 3 i den gældende lov foreslås ikke videreført. Ændringen er af teknisk karakter. Efter § 31 a i den gældende lov fastsætter Kulturministeren nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og revision. Der er derfor ikke behov for en særskilt regel herom, der kun gælder for de tre landsdelsscener. Til nr. 7 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen indebæ- rer, at staten bliver hovedtilskudsyder til de tre institutioner, og dermed kan fastsætte de nærmere betin- gelser for tilskuddet..   Til nr. 8 Formålet med ændringen er at udmønte den politiske aftale om teaterområdet, hvoraf det fremgår DST videreføres som samlet organisation, og at staten overtager ansvaret for en ny støtteordning, som side- stilles med landsdelsscenerne i Odense, Århus og Aalborg. Der henvises til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger. Staten overtager ansvaret for en ny tilskudsordning til de nuværende DST-teatre i Storkøbenhavn, hvorved institutionen styringsmæssigt sidestilles med landsdelsscenerne i Odense, Århus og Aalborg. På denne baggrund ændres institutionens navn til Hovedstadens Teater. Til nr. 9 Ændringen er en konsekvensændring på baggrund af, at Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab ænd- rer navn til Hovedstadens Teater. Stk. 2 er uændret i forhold til gældende lov, men er ændret fra stk. 3.

Til nr. 10 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen betyder, at staten fremover er hovedtilskudsyder, og at Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) med amtskommu- nernes nedlæggelse ikke længere yder tilskud til institutionen. Til nr. 11 Ændringen er en konsekvens af, at Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab ændrer navn til Hovedsta- dens Teater. Til nr. 12 Ændringen er en konsekvens af, at Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges og derfor ikke længere kan lede eller træffe beslutning om at ændre organisationsformen af Det Storkøbenhavnske Teaterfælles- skab. Til nr. 13 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen betyder, at staten fremover er hovedtilskudyder, og at Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) med amtskommu- nernes nedlæggelse ikke længere yder tilskud til institutionen, men at staten overtager HUR’s nuværen- de forpligtelser overfor institutionen. § 14 d, stk. 5-8 i den gældende lovgivning ophæves. Ændringen er en konsekvens af,  at der med den ny konstruktion af Hovedstadens Teater ikke længere er behov for, at der udpeges et særligt teaterkyndigt rådgivningsorgan for institutionen, da disse kompetencer vil være repræsenteret i bestyrelsen. Til nr. 14 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og HUR. Beslutningen betyder, at staten fremover er hovedtilskudsyder, og og dermed kan fastsætte de nærmere betingelser for tilskuddet. Til nr. 15 Formålet med ændringen er at udmønte den politiske aftale om teaterområdet, hvoraf det fremgår at ansvarsdelingen mellem staten og kommunerne opretholdes for egnsteatrene og de små storbyteatre, men at den lovbundne refusion for egnsteatrene ændres, så ordningen bliver rammestyret. De hidtidige amtslige tilskud til egnsteatre integreres i den statslige tilskudsordning. Der henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.  

Som en konsekvens af, at de hidtidige amtslige tilskud til egnsteatre integreres i den statslige tilskuds- ordning, ændres ordningen fra at være en ordning med refusion af kommunernes tilskud til egnsteatre- ne til at være en ordning, hvor tilskud ydes direkte til de teatre, der opfylder betingelserne som egnstea- ter. Forslaget rummer flere konsekvensændringer som følge af, at ordningen gøres til en rammestyret tilskudsordning. For egnsteatre, der tidligere modtog amtskommunale driftstilskud rummer forslaget en ændring i stk. 5, således at minimumsbeløbet for det kommunale tilskud for disse teatre kan fraviges. Til nr. 16 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen betyder, at amtskommunerne fremover ikke yder tilskud til egnsteatrene og deraf følgende ændring af ordningen fra en refusionsordning til en tilskudsordning. Stk. 3 er uændret i forhold til gældende lov. For egnsteatre, der tidligere modtog amtskommunale driftstilskud, rummer forslaget en  ny bestemmel- se i stk. 4, efter hvilken staten kan yde et særligt tilskud til disse teatre. Lov om regionale kulturaftaler foreslås ændret som følge af kommunalreformen. Udtrykket regionale kulturaftaler foreslås derfor ændret til fremover at hedde kulturaftaler med kommuner m.v. Som konse- kvens heraf foreslås udtrykket regionale kulturaftaler tilsvarende ændret til kulturaftaler med kommuner mv. i de love, som henviser til de regionale kulturaftaler. Til nr. 17 Lov om regionale kulturaftaler foreslås ændret som følge af kommunalreformen. Udtrykket regionale kulturaftaler foreslås derfor ændret til fremover at hedde kulturaftaler med kommuner m.v. Som konse- kvens heraf foreslås udtrykket regionale kulturaftaler tilsvarende ændret til kulturaftaler med kommuner mv. i de love, som henviser til de regionale kulturaftaler. Til nr. 18 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen betyder, at amtskommunerne ikke længere kan yde tilskud til egnsteatrene. Kunstrådets rådgivningsforpligtelse opretholdes overfor kommuner og teatre, der er omfattet af ordningen for egnsteatre og små storbyte- atre. Til nr. 19 Formålet med ændringen er at udmønte den politiske aftale om teaterområdet, hvoraf det fremgår, at billetkøbsordningerne (teaterabonnementsordningen) omlægges, og at midlerne fortsat anvendes inden- for teaterområdet til en ny tilskudsordning, som understøtter teatres og arrangører af teaterforstillingers

formidling af teaterforestillinger ved nedbringelse af billetpriser. Der henvises til pkt. 2.2. i de alminde- lige bemærkninger. Til nr. 20 Ændringen er en konsekvens af af omlægningen af billetkøbsordningerne til en ny tilskudsordning, hvor staten kan yde formidlingstilskud. Der er desuden indsat en ny bestemmelse i § 24, stk. 2, der giver mulighed for at yde et særskilt tilskud til administration og markedsføring i forbindelse med formid- lingstilskuddet. § 24, stk. 4 er uændret i forhold til gældende lovgivning. Lov om regionale kulturaftaler foreslås ændret som følge af kommunalreformen. Udtrykket regionale kulturaftaler foreslås derfor ændret til fremover at hedde kulturaftaler med kommuner m.v. Som konse- kvens heraf foreslås udtrykket regionale kulturaftaler tilsvarende ændret til kulturaftaler med kommuner mv. i de love, som henviser til de regionale kulturaftaler. Til nr. 21 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen betyder, at amtskommunerne ikke refunderes udgifter. § 25. stk. 3 er uændret i forhold til gældende lovgivning. Lov om regionale kulturaftaler foreslås ændret som følge af kommunalreformen. Udtrykket regionale kulturaftaler foreslås derfor ændret til fremover at hedde kulturaftaler med kommuner m.v. Som konse- kvens heraf foreslås udtrykket regionale kulturaftaler tilsvarende ændret til kulturaftaler med kommuner mv. i de love, som henviser til de regionale kulturaftaler Til nr. 22 Forslaget er konsekvensændring som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Beslutningen betyder, at Bornholms Kommune ikke længere har en speciel amtskommunal status.   Til § 2 Der foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007 samtidig med, at kommunalreformen i sin hel- hed træder i kraft. Som følge af de ændrede kompetenceregler overvejes det at indføre overgangsbestemmelser

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Kapitel 3 Den Jyske Opera og Det Danske Teater § 5. De selvejende institutioner Den Jyske Opera og Det Danske Teater skal bidrage til at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestil- linger i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere og komponister m.v. Den Jyske Opera og Det Danske Teater skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvik- le teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer. Stk. 2. Institutionernes vedtægter skal godken- des af Amtsrådsforeningen i Danmark og kultur- ministeren. Lovforslaget § 1 I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:   ”Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schau- fuss Balletten” 2. § 5 affattes således: ” § 5. De selvejende institutioner Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss Balletten skal bidrage til at dække behovet for musikdramatik, skuespil og dans i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetsbetonet repertoire med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere, komponister, koreografer m.v. Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schau- fuss Balletten skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiati- ver. 3.  § 6 affattes således: