Udkast 1.12.2004 Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Konsekvensændringer på det sociale område som følge af kommunalreformen) § 1 I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, foretages følgende ændringer: 1. § 2 affattes således: »§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen), og statslige myndigheder på det sociale område (de sociale nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen. Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov. Stk. 3. Socialministeren bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.  « 2. I § 3, stk. 1, § 4, § 5, § 6, § 44, stk. 1, og § 60, stk. 2, udgår: »og amtskommunen« . 3. I § 3, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, § 44, stk. 2 og stk. 3, og § 63 udgår: »eller amtskommunen  «. 4. I § 9 b, stk. 1, ændres »§ 71« til: »§ 83«  . 5. I § 9 c, stk. 2, nr. 1 ændres »§§ 91 – 94 og 140« til: »§§ 107 – 110 og 192« . 6. I § 9 c, stk. 2, nr. 6, ændres »§§ 49 og 51, jf. § 62 a« til: »§ 67, § 142, stk. 5, og § 76«  . 7. I § 9 c, stk. 3 ændres »§ 62 a, stk. 3« til: »§ 76, stk. 3«  . 8. I § 9 c, stk. 4, nr. 1, ændres »§ 92, stk. 3, og § 140« til: »§ 108, stk. 2, og § 192«  . 9. I § 9 c, stk. 6, ændres »§ 71« til: »§ 83«  . 10. I § 11 c, stk. 1, nr. 1 ændres »kapitel 8« til: »kapitel 11«. 11. I § 12 c ændres »kapitel 14« til: »kapitel 16«. 12. I § 15, stk. 1 udgår  2. pkt. 13. I § 17 indsættes som   stk. 4. »Stk. 4. Stk. 1 – 3 finder ikke anvendelse, når kommunalbestyrelsen planlægger og udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.« 14. I § 37 ændres »kapitel 4« til: »kapitel 7«. 15. Kapitel 5 og overskriften til kapitel 5, samt §§ 38 – 41  ophæves. 16. Efter § 37 indsættes som ny   § 38: »§ 38. Kommunen nedsætter et handicapråd, som kan rådgive kommunalbestyrelsen i generelle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Stk. 2. Handicaprådet sammensættes af medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer og medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal fra dens medlemmer. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om handicaprådets virksomhed, herunder om sammensætning og valgbarhed.« 17. Overskriften til kapitel 6 ændres til »Opgaver, der overlades til andre«. 18. § 42 ophæves. 19. I § 43, stk. 1 og stk. 3 ændres »eller en amtskommune« til »eller en region« 20. § 43 a ophæves. 21. I § 44, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 109 a« til: »§ 125 «. 22. I § 44, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 109 c« til: »§ 127«. 23. I § 44, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 109 d« til: »§ 128«. 24. I § 44, stk. 3, ændres »§ 109 e« til: »§ 129«. 25. § 45 affattes således: »§ 45. I hver region nedsættes et socialt nævn. Det sociale nævns funktionsperiode er 4 år og regnes fra den 1. juni året efter det kommunale valgår. Stk. 2. Nævnet består af direktøren for statsforvaltningen som formand og 1 medlem udpeget af socialministeren efter indstilling fra kommunerne i regionen og 1 medlem udpeget af socialministeren efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Statsforvaltningen yder sekretariatsbistand til nævnet. Stk. 3. Medlemmer af nævnet, som er udpeget af socialministeren, skal have bopæl i regionen, hvor statsforvaltningen er beliggende eller i øvrigt have tilknytning til regionen. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Medlemmer af

Ankestyrelsen kan ikke være medlemmer af de sociale nævn. Stk. 4. Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal. Stk. 5. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet. Socialministeren fastsætter efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren antallet af medlemmer, der er nødvendige med henblik på at oprette flere afdelinger af nævnet inden for samme region. « 26. §§ 46 og 46 a ophæves. 27. I § 47 udgår »og § 40«. 28. I overskriften til kapitel 9 og i § 11 a, stk. 3, § 47, § 50, stk. 1, § 62, § 63, § 71, stk. 1, og § 71, stk. 3, ændres »Den Sociale Ankestyrelse« til: »Ankestyrelsen«. 29. § 48 ophæves. 30. § 49 affattes således: »§ 49. Den Sociale Sikringsstyrelse varetager de opgaver, som efter lovgivningen er henlagt til styrelsen.« 31. I § 52 udgår: »4) Amtsrådsforeningen i Danmark«. 32. § 54 affattes således: § 54. Afgørelser truffet af et beskæftigelsesankenævn jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan indbringes for Ankestyrelsen, når styrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelser træffes af et beskæftigelsesudvalg, der består af 2 ankechefer samt et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra 1) KL, 2) Landsorganisationen i Danmark, 3) Dansk Arbejdsgiverforening og 4) De Samvirkende Invalideorganisationer. Stk. 3. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. Stk. 4. Styrelseschefen kan, når en sag har principiel eller generel betydning, beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand og hvor der i øvrigt deltager 2 ankechefer og 4 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter stk. 2. Stk. 5. Styrelseschefen kan beslutte, at afgørelsen træffes af en landsdommer, hvis samtlige udpegede medlemmer jf. stk. 2 stemmer for en afgørelse, som ankecheferne og styrelseschefen eller vicestyrelseschefen jf. stk. 4 vurdere som stridende mod lovgivningen. Stk. 6. Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der er beskikkede medlemmer af et beskæftigelsesankenævn. Stk. 7. I afgørelser om ret til dagpenge ved sygdom eller fødsel til søfarende deltager medlemmer udpeget efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende i stedet for medlemmer udpeget efter stk. 2, nr. 2 og 3. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en forretningsorden for Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg. 33. I § 55, stk. 2, nr. 2 ændres »§ 62« til: »§ 74«. 34. I § 55, stk. 2, nr. 4 ændres »§ 109 c« til: »§ 127« og »§ 109 e« til: »§ 128«. 35. § 60, stk. 1, affattes således: »§ 60. De afgørelser, som kommunen træffer efter den sociale lovgivning kan indbringes for det sociale nævn. Dette gælder dog ikke afgørelser, som efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen.« 36. I § 61 udgår »og amtskommuner« og »eller den amtskommune«. 37. I § 71, stk. 5 ændres »§ 109 f, stk. 1 og 2« til: »§ 129, stk. 1 og 2«. 38. I § 72, stk. 2, ændres »  kapitel 18« til: »kapitel 20« og i § 72, stk. 3, ændres »§ 109 e« til: »§ 129« og i   § 72, stk. 7, ændres »§ 99« til »§ 114«. 39. I § 73, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 109 c« til: »§ 127«, i   § 73, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 109 e« til: »129« og i   § 73, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 124 « til: »§ 169«. 40. § 76 affattes således: »§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene træffes i overensstemmelse med lovgivningen . Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.« 41. I § 77 og § 78, stk. 2, nr. 2, udgår: »amtskommunernes«. 42. I § 79 indsættes efter »Ankestyrelsen« 2 gange: », beskæftigelsesankenævnene«. 43. § 80 affattes således:

»§ 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis, jf. § 76. Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har pligt til at foretage.« 44. I § 81 udgår: »1) Amtsrådsforeningen i Danmark« og »8) Foreningen af Statsamtmænd«.     § 81 nr. 2-9« ændres til: »nr. 1- 7«. Som nr. 8 indsættes »8) en repræsentant for direktørerne for statsforvaltningerne« 45. I § 82 ændres »amtskommunen« til: »regionen, beskæftigelsesankenævnene«. 46. I § 83, stk. 1, udgår: »amtskommuner« og i  § 83, stk. 2, udgår: »amtskommunen«. 47. § 85, stk. 2, ophæves. 48. § 87, stk. 3, ophæves. § 2 I lov om psykologer, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004, foretages følgende ændringer: 1. I § 17, stk. 1, nr. 5, ændres    »Amtsrådsforeningen « til : »regionerne i forening«. § 3 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 5. november 2003, foretages følgende ændringer: 1. I § 2 a, stk. 3, to steder, i § 12, stk. 4, § 14, stk. 3, § 22, stk. 3, nr. 3, § 23, stk. 1, 4. pkt., og § 24 d, stk. 3, nr. 2 og 3, ændres »§ 77 i lov om social service« til: »§ 96 i lov om social service«. 2. I § 13, stk. 1, nr. 2, litra e, § 13, stk. 1, nr. 4, § 39, stk. 2, 2. pkt., og § 39, stk. 3, nr. 4, litra f, ændres   »§ 92 i lov om social service« til : »§ 108 i lov om social service«. 3. I § 24 a, stk. 1, nr. 1, udgår  »et amtsråd, « og som  2. pkt. indsættes: »Det samme gælder personer med et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, der af en kommune anvises en bolig i et kollektivt bofællesskab, der udlejes af et regionsråd.«. 4. I § 24 f ændres »amtsrådet« 4 steder til: »regionsrådet«. 5. I § 42, stk. 3, 4. pkt., ændres »kapitel 18« til: »kapitel 20«. 6. I § 56 a, stk. 2, to steder og i § 59, stk. 4, to steder ændres »eller amtsrådet« til: »eller regionsrådet«. 7. § 75 a ophæves. § 4 Lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 2004, ophæves. § 5 I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf. lov nr. 349 af 14. maj 1992 med de ændringer, der følger af lov nr. 922 af 25. november 1992, lov nr. 191 af 12. marts 1997, § 34 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 257 af 12. april 2000 og lov nr. 272 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således: »§ 1. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt den pågældende kommune vil benytte sig af denne lovs bestemmelser.« 2. I § 2, stk. 1, ændres: »§ 93, stk. 1, nr. 2, jf. § 93, stk. 2, 2. pkt.« til »§ 107« og »kan der træffes« ændres til: »kan kommunalbestyrelsen træffe«. 3. § 3 affattes således: »§ 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om behandling efter § 2, kan stofmisbrugeren og behandlingsinstitutionen indgå en kontrakt om behandlingen. Kontrakten skal indgås før behandlingen påbegyndes. Hvis stofmisbrugeren ikke ønsker at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, har stofmisbrugeren fortsat adgang til de øvrige eksisterende behandlingstilbud.« 4. I § 9 indsættes efter  »fastsætter«: »i en bekendtgørelse«. § 6 I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002 som ændret ved lov nr. 286 af 25. april 2003 og lov nr. 321 af 5. maj 2004, foretages følgende ændringer: 1. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsrådet« til »regionsrådet«, »og amtskommunens« til »og regionens« og »amtskommunalt« til og »regionalt«. 2. I § 5 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »amtsrådet« til »regionsrådet«. 3. I § 5 a, stk. 2, nr. 1, ændres »amtskommunen« til »regionen«. 4. I § 5 a, stk. 2, nr. 3, ændres »amtskommunens« til »regionens«. § 7 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. I kommuner, som har afholdt valg til ældreråd før den 1. juli 2001 og som indgår i en kommunesammenlægning, afholdes der ikke valg til ældreråd, jf. § 31 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, før kommunesammenlægningen. Ældreråd, som er valgt den 1. juli 2001 eller senere, forsætter deres virksomhed indtil der kan afholdes valg til ældreråd i den sammenlagte kommune. Medlemmer af klagerådet, jf. § 35 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fortsætter ligeledes deres virksomhed indtil der etableres klageråd i den sammenlagte kommune. Stk. 3. Medlemmer af de sociale nævn og Ankestyrelsen, som er udpeget af socialministeren den 1. januar 2002 eller senere fortsætter deres virksomhed indtil nye medlemmer er udpeget efter denne lov. Stk. 4. Det sociale nævns afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, bortset fra lovens kapitel 10 og 10 a, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, klager over afgørelser efter kapitel 3 og §§ 42 og 44 i lov om social pension og §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, ydelser efter integrationsloven med undtagelse af hjælp efter §§ 35-39 samt ydelser efter lov om delpension, der er indbragt for Ankestyrelsen og optaget til behandling, og som ikke er afgjort senest den 31. december 2006, overgår til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Stk. 5. For personer, der har et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, og som inden udgangen af 2006 af et amtsråd er anvist bolig i et kollektivt bofællesskab kan boligstøtte, så længe de bebor den pågældende bolig, ydes efter reglerne for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 i lov om individuel boligstøtte. For nærtstående til sådanne personer, der samtidig er anvist bolig i bofællesskabet, kan boligstøtte tilsvarende ydes efter reglerne for personer omfattet af lovens § 24 a, stk. 1, nr. 2. Stk. 6. Tjenestemænd omfattet af de hidtil gældende regler i lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. bevarer deres rettigheder og pligter efter denne lov. Staten afholder fortsat udgiften til pensioner optjent inden 1. januar 1980 i henhold til tjnestemandslovgivningen til tjenestemænd omfattet af de hidtil gældende regler i lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indledning Dette lovforslag skal ses som én del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Forslaget er således en udmøntning af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne. Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to. Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører det sociale område. Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget til en ny lov om social service (servicelov) og lovforslag på Beskæftigelsesministeriets område samt lovforslag om beskæftigelsesindsatsen på Integrationsministeriets område. Hverken ændringerne i forhold til serviceloven eller de ændringer der gennemføres med dette lovforslag medfører ændringer i forhold til tilbuddenes indhold og borgernes ret til ydelser eller kommunens pligt til at sørge for tilbud. Forslaget ændrer heller ikke borgernes ret til at klage over afgørelser efter den sociale lovgivning, men indeholder konsekvenser af, at der samtidig foreslås oprettet et særligt beskæftigelsesankenævn efter beskæftigelsesministerens lovgivning. Forslaget om udmøntning af kommunalreformen på det sociale område ledsages dog af en række forslag, som ikke direkte berører myndighedsstrukturen, men som har til formål at sikre dialogen om udviklingen på området og kvaliteten i ydelserne i forhold til brugerne, fx forslaget om at udviklingen følges og overvåges i de første fire år med regionale udviklingsråd som fora for drøftelser og indførelsen af handicapråd i alle kommuner.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Forslagene til ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder hovedsageligt konsekvensændringer som følge af, at der ikke længere vil eksistere amtskommuner efter kommunalreformens gennemførelse. Forslaget indeholder desuden et antal redaktionelle ændringer af henvisningerne til lov om social service, da der samtidig fremsættes forslag til en ny servicelov. Det indgår i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om kommunalreformen, at der skal nedsættes et handicapråd i hver kommune. Dette lovforslag indeholder således også forslag om, at der indsættes en bestemmelse om rådgivende kommunale handicapråd. Socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om rådenes funktion og organisering. Reglerne om de sociale nævn er ændret som følge af, at statsamterne efter kommunalreformen er erstattet af fem statsforvaltninger. Den Sociale Sikringsstyrelse skal derfor ikke længere varetage opgaver som sekretariat for det sociale nævn for Københavns og Frederiksberg kommuner. Den Sociale Sikringsstyrelses øvrige opgaver berøres ikke af denne ændring. Som led i udmøntningen af strukturaftalen på Beskæftigelsesministeriets område oprettes der beskæftigelsesankenævn, som behandler klagesager på især Beskæftigelsesministeriets område. Disse sager skal derfor ikke længere behandles i de sociale nævn. Beskæftigelsesankenævnenes afgørelser skal kunne indbringes for Ankestyrelsen, men behandles i et særligt beskæftigelsesudvalg, som indgår i Ankestyrelsen. Med vedtagelsen af lov nr. 191 af 24. marts 2004 blev sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet til Den Sociale Ankestyrelse. På denne baggrund ændrede Den Sociale Ankestyrelse navn til Ankestyrelsen den 1. april 2004. Lovteksten rettes således, at styrelsen konsekvent benævnes Ankestyrelsen. Individuel boligstøtte Forslaget til lov om individuel boligstøtte indeholder et antal redaktionelle ændringer af henvisningerne til lov om social service, da der samtidig fremsættes forslag til en ny servicelov. Desuden indeholder forslaget enkelte konsekvensændringer som følge af, at der ved forslag til lov om regioner foreslås oprettelse af regioner, mens amtskommunerne nedlægges. Lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. Forslaget indebærer, at loven ophæves. De bestemmelser, som stadig har betydning indsættes i lov om social service og anden relevant lovgivning. I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling Forslagene til ændring af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling indeholder alene konsekvensændringer som følge af kommunalreformen og mindre redaktionelle ændringer. Lov om ligestilling af kvinder og mænd Forslagene til ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder indeholder alene konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner De økonomiske konsekvenser drøftes i øjeblikket med de kommunale parter jf. Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer i de anførte skøn for de økonomiske konsekvenser, når lovforslaget fremsættes for Folketinget den 26. januar 2004. Erhvervsmæssige konsekvenser Forslaget indebærer ikke økonomiske administrative konsekvenser for erhvervslivet. Miljømæssige konsekvenser Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Høring Forslaget har været sendt til høring i … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Ændringerne er redaktionelle. Bestemmelsen om lovens anvendelsesområde nævner ikke længere amtsrådet (amtskommunen). Endvidere ophæves den særlige bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager de opgaver, som i lovgivningen er henlagt til amtsrådene. Den Sociale Ankestyrelse er ændret til Ankestyrelsen. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2, nr. 3, nr. 15, nr. 31, nr. 36, nr. 41, nr. 46 Amtskommunen udgår af bestemmelserne som følge af kommunalreformen. Til nr. 4 – 11, nr. 14, nr. 21 – 24, nr. 33 – 34, nr. 37 - 39 Ændringerne er redaktionelle konsekvensrettelser af henvisningerne til lov om social service. Der fremsættes samtidig forslag til ny lov om social service. Der er ikke foretaget redaktionelle ændringer af henvisningerne til lov om sociale service i § 75, da denne bestemmelse foreslås ophævet i skatteministerens forslag om ændring af en række lov som følge af lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning. Til nr. 12 Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for initiativer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet. Regler om initiativer i forhold til arbejdsmarkedet findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises endvidere til forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som beskæftigelsesministeren fremsætter samtidig. I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er det fastsat, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre den kommunale beskæftigelsesindsats. Til nr. 13 Efter den gældende bestemmelse i § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan kommunalbestyrelsen ikke behandle sager om hjælp til enkeltpersoner. Efter samme bestemmelse skal kommunalbestyrelsen beslutte, hvilke udvalg sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der skal behandle sager om hjælp til enkeltpersoner. Kommunalbestyrelsen har således beføjelse til at beslutte, hvordan forvaltningen af den sociale lovgivning skal tilrettelægges. Det foreslås, at der i § 17 indsættes en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsens planlægning og udførelse af den kommunale beskæftigelsesindsats ikke skal reguleres af § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I stedet anvendes bestemmelserne i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der henvises til forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som beskæftigelsesministeren fremsætter samtidig. Til nr. 16 Det foreslås, at der nedsættes et handicapråd i hver kommune, der skal være rådgivende for kommunalbestyrelsen i lokalpolitiske spørgsmål, der har betydning for personer med handicap. Rådet skal desuden virke som forum for løbende dialog mellem handicappede og deres organisationer og kommunen. Det foreslås således, at rådets virksomhed generelt skal omfatte alle spørgsmål vedrørende handicap på tværs af sektorer. Som led i sin virksomhed som lokalt dialogforum på handicapområdet kan handicaprådet fx tage kontakt med andre handicapråd eller organisationer m.v. ligesom rådet vil kunne rette henvendelse til Det Centrale Handicapråd med henblik på at få belyst særlige temaer ud fra et landsdækkende perspektiv. På samme måde vil Det Centrale Handicapråd kunne gå i dialog med de lokale handicapråd med henblik på at få oplysninger om de særlige temaer, der indgår i Det Centrale Handicapråds virksomhed. Socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om handicaprådets virksomhed, beretning, rådets sammensætning og valgbarhed til rådet m.v. Det er hensigten, at handicaprådet sammensættes af repræsentanter fra såvel handicaporganisationerne som de lokale myndigheder. Afhængig af lokale forhold vil handicaprådet udover medlemmer fra kommunalbestyrelsen og forvaltningerne kunne bestå af 3-5 medlemmer, der udpeges efter indstilling fra handicaporganisationerne i kommunen. Udpegningen af medlemmer fra handicaporganisationerne sker via De Samvirkende Invalideorganisationer med en bred repræsentation blandt organisationens medlemsorganisationer. I tilfælde, hvor der er andre væsentlige organisationer eller grupperinger af handicappede i kommunen, skal disse også kunne inddrages ved udpegningen lokalt, og der kan udpeges medlemmer af rådet fra disse grupper. Det vil være kommunalbestyrelsen, der afgør hvilke organisationer udenfor De Samvirkende Invalideorganisationer, der vil være relevante at inddrage, når der skal udpeges medlemmer af rådet. Derudover er det hensigten, at der udpeges 3-5 medlemmer af kommunalbestyrelsen, heraf 1 eller 2 blandt dens medlemmer. Det er endvidere hensigten i bekendtgørelsen at fastsætte regler om, at - de medlemmer, der vælges efter stk. 2 af handicaporganisationerne i kommunen, skal have fast bopæl i kommunen. - kommunalbestyrelsen udpeger en formand blandt repræsentanterne fra kommunalbestyrelsen. - der for hvert medlem vælges en stedfortræder. - handicaprådet selv fastsætter sin forretningsorden.

Medlemmer af handicaprådet udpeget af handicaporganisationerne i kommunen vil modtage diæter og godtgørelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i fornødent omfang yder sekretariatsmæssig bistand til handicaprådet, ligesom kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed. Til nr. 17 og 18 Det foreslås, at § 42 om amtskommunernes rådgivning af kommunerne og om samarbejde mellem kommuner og amtskommuner ophæves, da der efter kommunalreformen ikke længere vil eksistere amtskommuner. Indholdet af kapitel 6 begrænses således til kun at omhandle bestemmelsen i § 43, som regulerer de tilfælde, hvor en kommune overlader opgaver efter den sociale lovgivning til andre. Derfor ændres overskriften til »Opgaver, der overlades til andre«. Til nr. 19 Det foreslås, at ændre § 43 om kommunernes og amtskommunernes overladelse af opgaver til andre, således at bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor en region har overladt opgaver til andre. Til nr. 20 Det foreslås, at § 43 a om diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmer af Det Regional Udviklingsråd overføres til kapitel 33 i lov om social service, som omhandler de regionale udviklingsråd. Der henvises til forslag til lov om social service, som fremsættes samtidig. Til nr. 25 Efter de gældende regler nedsættes et socialt nævn i hvert amt. Statsamtmanden er formand for nævnet. Det sociale nævn består herudover af 5 medlemmer udpeget af socialministeren efter indstilling fra kommuneforeningen i amtet, amtskommunen, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og De Samvirkende Invalideorganisationer. Da der som følge af aftalen om kommunalreformen ikke længere skal eksistere statsamter og amtskommuner, foreslås bestemmelsen om de sociale nævn ændret, således at der nedsættes et socialt nævn i hver region med sekretariat i statsforvaltningen. Medlemmerne af nævnet udpeges af socialministeren efter indstilling fra kommunerne i regionen og De Samvirkende Invalideorganisationer. Det foreslås, at direktøren for statsforvaltningen er formand for det sociale nævn. Direktøren kan delegere sine beføjelser som formand til medarbejdere i statsforvaltningen. Det foreslås fastsat i bestemmelsen om de sociale nævn, at medlemmer af Ankestyrelsen ikke kan være medlemmer af de sociale nævn. Sidstnævnte bestemmelse viderefører § 47, stk. 2 samtidig med § 47 foreslås ophævet. Det foreslås samtidig, at Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening ikke skal have indstillingsret til de sociale nævn. Beskæftigelsesministeren fremsætter samtidig forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsat, hvorefter der nedsættes beskæftigelsesankenævn. Beskæftigelsesankenævnet skal behandle sager på Beskæftigelsesministeriets område og sager efter integrationsloven med undtagelse af sager om hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens §§ 35-39 samt klager over afgørelser efter kapitel 3 og §§ 42 og 44 i lov om social pension og §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Da sager om tilknytningen til arbejdsmarkedet således udelukkende behandles i beskæftigelsesankenævnet, skal Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening ikke have indstillingsret til de sociale nævn. Socialministerens bemyndigelse til at fastsætte en forretningsorden for de sociale nævn foreslås overført til § 45, stk. 4. Bestemmelsen fremgår af § 48 i de gældende regler. Det forudsættes, at forretningsordenen for de sociale nævn fastsættes, således at det vil være muligt at tilrettelægge arbejdet i samarbejde med sekretariatet for beskæftigelsesankenævnet. Der henvises til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Socialministeren bemyndiges ligeledes til at fastsætte antallet af medlemmer, der er nødvendige med henblik på at oprette flere afdelinger af nævnet inden for samme region. Der vil således kunne nedsættes flere sociale nævn inden for samme region. Til nr. 26 Det foreslås at ophæve de særlige bestemmelser om nedsættelse af et socialt nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner i Den Sociale Sikringsstyrelse og et socialt nævn for Bornholms Kommune. Forslaget er en konsekvens af, at statsamterne erstattes af statsforvaltningerne. Til nr. 27 Det foreslås, at § 47 om medlemmer af de sociale nævn ændres, således henvisningen til bestemmelsen om medlemmer af amtskommunale personssagsudvalg i § 40 udgår. Ændringen er redaktionel som følge af, at amtskommunerne ikke længere vil eksistere. Til nr. 28 Det foreslås, at »Den Sociale Ankestyrelse« ændres til »Ankestyrelsen «. Der henvises til de almindelige bemærkninger. Til nr. 29 Det foreslås, at § 48 ophæves. Efter § 48, stk. 1, er det sociale nævns funktionsperiode 4 år, som begynder seks måneder

efter, at den kommunale valgperiode er begyndt. Denne bestemmelse foreslås overført til § 45, stk. 1, som omhandler nedsættelsen og sammensætningen af de sociale nævn. Efter § 48, stk. 2 skal socialministeren fastsætte en forretningsorden for nævnene, som indeholder regler for nævnenes sammensætning i de enkelte sager, herunder i hvilke sager samtlige medlemmer af nævnet deltager. Socialministeren har udnyttet denne bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilke sager, som skal behandles af de sociale nævn med deltagelse af medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening. Da de sociale nævns struktur forenkles og sager om forholdet til arbejdsmarkedet henlægges til beskæftigelsesankenævnene er bestemmelsen overflødig. Det foreslås derfor, at socialministerens bemyndigelse til at fastsætte en forretningsorden for nævnene overføres til § 45, som omhandler de sociale nævns sammensætning og funktion. Til nr. 30 Som følge af ændringerne i Den Sociale Sikringsstyrelses opgaver ændres bestemmelsen om Den Sociale Sikringsstyrelse, således at styrelsen varetager de opgaver, som i lovgivningen er henlagt til styrelsen. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger. Til nr. 31 I § 52 om indstilling af beskikkede medlemmer til Ankestyrelsen udgår Amtsrådsforeningen. Da regionerne ikke træffer afgørelser, som kan påklages til Ankestyrelsen, foreslås det, at regionerne ikke får indstillingsret til Ankestyrelsen. Til nr. 32 Det foreslås, at Ankestyrelsen behandler sager fra beskæftigelsesankenævnet, når styrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel karakter. Det foreslås, at der i Ankestyrelsen oprettes et beskæftigelsesudvalg bestående af medlemmer indstillet af KL, LO, DA og DSI. Med oprettelsen af beskæftigelsesudvalget er der ikke længere behov for et særligt udvalg i Ankestyrelsen til at behandle sager efter sygedagpengeloven. Reglerne om dette udvalg foreslås derfor ophævet. Dog foreslås det, at der i sager om ret til dagpenge ved sygdom eller fødsel til søfarende deltager et medlem udpeget efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende. Disse medlemmer deltager i beskæftigelsesankenævnet i stedet for de medlemmer, der er udpeget af LO og DA. En tilsvarende bestemmelse findes allerede i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelser i beskæftigelsesudvalget træffes ved almindeligt flertal, dog således at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed. I særlige tilfælde kan styrelseschefen beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er til stede. Styrelseschefen kan således bidrage til at sikre, at afgørelsen er i overensstemmelse med lovgivningen. Det foreslås ligeledes, at styrelseschefen har kompetence til at beslutte, at en sag skal afgøres af en opmand, som udpeges af landsretten. Bestemmelsen har til formål at sikre, at der bliver truffet en afgørelse, som er i overensstemmelse med lovgivningen, hvis der er uenighed om et juridisk spørgsmål. Efter forslaget kan beskæftigelsesministeren fastsætte en forretningsorden for Beskæftigelsesudvalget. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes, hvis det viser sig, at der er behov for yderligere sagsbehandlingsregler, dvs. forvaltningsretlige regler, i udvalget. Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges, hvis det skønnes nødvendigt med supplerende regler om praksiskoordinering. Til nr. 35 Efter de gældende regler kan afgørelser, som kommunen og amtskommunen træffer efter den sociale lovgivning, indbringes for det sociale nævn. Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at afgørelser truffet af amtskommunen udgår som følge af, at amtskommunerne ikke længere vil eksistere. Som noget nyt foreslås det præciseret, at sager efter lovgivningen på beskæftigelsesministerens område og visse sager efter integrationsloven ikke kan indbringes for de sociale nævn, men kan indbringes for de beskæftigelsesankenævn, som nedsættes efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der henvises til beskæftigelsesministerens lovforslag, som fremsættes samtidig. Til nr. 40 Det foreslås, at beskæftigelsesankenævnenes praksis indgår i Ankestyrelsens koordinering af praksis. Til nr. 42 Det foreslås, at beskæftigelsesankenævnene indgår i Ankestyrelsens samarbejde med de sociale nævn om praksiskoordinering. Til nr. 43 Det foreslås, at Det Rådgivende Praksisudvalg får til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den praksiskoordinering, som beskæftigelsesankenævnene har pligt til at foretage. Det Rådgivende Praksisudvalg har tilsvarende opgaver i forhold til de sociale nævn. Til nr. 45 Det foreslås, at regionerne og beskæftigelsesankenævnene – i lighed med kommunerne og de sociale nævn – for pligt til at tilvejebringe og indsende de statistiske oplysninger m.v., som socialministeren og beskæftigelsesministeren anmoder om.

Til nr. 47 Det foreslås, at bemyndigelsen i § 85, stk. 2 til at fastsætte regler om fordelingen af udgifter mellem kommuner og amtskommuner til forbindelse med ydelser til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år, ophæves. Kommunerne afholder udgifterne efter den nye kommunale struktur. Til nr. 48 Det foreslås, at bestemmelsen i § 87, stk. 3 om bemyndigelse til Arbejdsministeren til at fastsætte regler om fortrinsadgang for personer med handicap til visse offentlige stillinger, ophæves. Bestemmelsen er overflødiggjort af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001. Til § 2 Til nr. 1 I bestemmelsen om Psykolognævnet i lov om psykologer foreslås det, at erstatte Amtsrådsforeningen med »regionerne i Danmark«, da psykologer fortsat vil være tjenestegørende inden for sygehusvæsenet og i sociale tilbud, som drives af regionerne. Til § 3 Til nr. 1 - 2 og nr. 5. Ændringerne i lov om individuel boligstøtte er redaktionelle konsekvensrettelser af henvisningerne til lov om social service. Der fremsættes samtidig forslag til ny lov om social service. Til nr. 3, 4 og 6 I medfør af lov om almene boliger får regionerne mulighed for at drive de eksisterende amtskommunale almene ældreboliger og  bofællesskaber. Endvidere får regionerne mulighed for at etablere nye boliger og bofællesskaber, hvis dette indgår i rammeaftalerne med kommunerne og kommunerne finansierer etablering og drift. Anvisning til de regionale boliger og bofællesskaber foretages af kommunerne. Der henvises til forslag til lov om ændring af visse boliglove, som fremsættes samtidig. Det foreslås derfor i nr. 4, at den hidtidige hjemmel for amtskommuner til at etablere bofællesskaber ændres til en tilsvarende hjemmel for regionerne, således at regionerne kan drive bofællesskaber, hvis dette indgår i rammeaftalen med kommunerne. Lejen for ledige boliger i amtskommunale bofællesskaber betales i dag af amtskommunen. Det foreslås ved nr. 4, at regionsrådene, på samme måde som amtskommunerne i dag, betaler lejen for ledige boliger i bofællesskaber. Ved nr. 3 foreslås, at der kan ydes boligstøtte til beboere, der er anvist til regionale bofællesskaber, på samme måde som boligstøtte i dag kan ydes til beboere i amtskommunale bofællesskaber. Ved nr. 6 foreslås tilsvarende, at lån til betaling af depositum i regionale bofællesskaber kan ydes i samme omfang, som det i dag kan ydes ved indflytning i amtskommunale bofællesskaber. Til nr. 7 Efter den gældende § 75 a stk. 1 i lov om individuel boligstøtte yder amtskommunen refusion til beliggenhedskommunen for boligstøtte, der ydes til beboere i amtskommunale boliger i det omfang, udgiften ikke er dækket af statsrefusion. Efter lovens § 75 a, stk. 3, ydes refusion for nettoudgifter til boligstøtte mellem amtskommunerne, hvis en person får anvist en bolig med amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune. Det foreslås at bestemmelserne amtskommunal refusion ophæves, idet amtskommunerne ophører med at eksistere, og boligstøtteudgifter ikke skal finansieres af regionerne. En kommunes nettoudgifter til boligstøtte i regionale boliger i kommunen vil kunne dækkes efter retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion i det omfang, der er tale om beboere, der har fået ophold i boligerne ved medvirken fra en anden kommune. Efter den gældende boligstøttelovs § 75 a, stk. 2 refunderes beliggenhedskommunens nettoudgifter til boligstøtte til beboere i visse ældreboliger, hvis disse boliger med tilsagn fra en anden kommune er etableret ved ombygning af et tidligere plejehjem. Også denne bestemmelse foreslås ophævet, idet det følger af retssikkerhedslovens § 9 c om mellemkommunal refusion, at den oprindelige bopælskommune refunderer beliggenhedskommunens nettoudgifter til boligstøtte. Til § 4 Til nr. 1 Det foreslås, at lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg ophæves. Lovens bestemmelser fastlægger, hvilke opgaver i medfør af lov om social bistand og andre rettigheder og pligter, der blev overført fra staten til amtskommunerne i forbindelse med udlægningen af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg i 1980. Når der som følge af kommunalreformen ikke længere skal eksistere amtskommuner, er lovgivningen om amtskommunens opgaver ved udlægningen af særforsorgen i 1980 ikke længere relevant. Opgaver, som efter loven er henlagt til amtskommunerne, indgår i bestemmelserne i lov om social service. Socialministeren fremsætter samtidig forslag til en ny lov om social service,

hvorefter opgaver efter loven er henlagt til henholdsvis kommuner og regioner. Lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. indeholder i § 2 en bestemmelse, hvorefter en række institutioner drives af staten eller drives som selvejende institutioner med overenskomst med staten. Der er tale om 1) John F. Kennedy-instituttet, 2) Øjenklinikken ved statens institut for blinde og svagtsynede, 3) Statens bibliotek for blinde, 4) Statens trykkeri for blinde og 5) Døvefilm. Bestemmelsen om disse institutioner videreføres i § 180, stk. 1 i lov om social service. Der henvises til forslag til lov om social service, som fremsættes samtidig. Lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. indeholder i § 5, stk. 2 en bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om pligt til at modtage personer fra Færøerne og Grønland på institutioner omfattet af lovens § 2 og § 3. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 888 af 11. december 1986 om pligt til at modtage færinger og grønlændere på bistandslovens institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Bemyndigelsen overføres til § 108 i lov om social service. Der henvises til forslag til lov om social service, som fremsættes samtidig. Lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. indeholder i § 6 en bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om, i hvilket omfang institutionerne skal modtage personer, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller personer, der som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 567 af 21. december 1979 om pligt til at modtage åndssvage lovovertrædere på bistandslovens døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap under amtskommunerne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger. Bemyndigelsen overføres til § 108 i lov om social service. Der henvises til forslag til lov om social service, som fremsættes samtidig. Lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. indeholder i §§ 8 – 14 bestemmelser, som har til formål at sikre, at statstjenestemænd ikke mister rettigheder i henhold til reglerne for tjenestemandsansættelse, når særforsorgen overgår fra staten til amtskommunerne. Reglerne forpligter amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommune at tilbyde ansættelse af tidligere statstjenestemænd i den statslige særforsorg som kommunale tjenestemænd og tjenestemænd i folkeskolen. De pågældende tjenestemænd havde dog efter loven mulighed for at vælge, at opretholde ansættelsesforholdet til staten under udførelse af tilbudt arbejde i den amtskommunale forvaltning. Efter lovens skal staten afholde udgifter til pension, som de berørte statstjenestemænd har optjent før den 1. januar 1980. Det foreslås, at der i § 7, stk. 6 indsættes en bestemmelse, som viderefører reglerne om tjenestemandspension, herunder statens forpligtelse til fortsat at afholde udgiften til pensioner optjent inden 1. januar 1980 i henhold til tjenestemandslovgivningen. Der indsættes ikke bestemmelser om opretholdte ansættelsesforhold, da der ikke længere er ansat tidligere statstjenestemænd i kommuner eller amtskommuner, som har opretholdt ansættelsesforholdet til staten. Til § 5 Til nr. 1 Efter § 1 i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling skal amtsrådet træffe beslutning om, hvorvidt den pågældende amtskommune vil benytte sig af lovens bestemmelser. Det foreslås, at beslutningen træffes af kommunalbestyrelsen, da der efter kommunalreformen ikke længere vil eksistere amtskommuner. Til nr. 2 Ændringerne er redaktionelle konsekvensrettelser af henvisningerne til lov om social service. Der fremsættes samtidig forslag til ny lov om social service. Endvidere er det præciseret, at beslutningen efter § 1 træffes af kommunalbestyrelsen. Til nr. 3 Ændringerne er redaktionelle og præciserer, at beslutningen efter § 1 træffes af kommunalbestyrelsen. Til nr. 4 Bestemmelsen svarer til lovens § 9. Med henblik på at gøre det lettere at finde de nærmere regler om tilbageholdelse og indberetning, er det præciseret, at de fastsættes i bekendtgørelsesform. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov om social service, som fremsættes samtidig. Til § 6 Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Til § 7 Til stk. 1 Det foreslås, at eksisterende ældreråd i kommuner som sammenlægges, fortsætter deres virksomhed indtil der kan afholdes valg til ældrerådet i den nye sammenlagte kommune. Efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år. Der skal således afholdes valg i løbet af 2005 til

ældreråd i de kommuner, som har afholdt valg før den 1. juli 2001. Bestemmelsen har til formål at forhindre, at der i nogle kommuner skal afholdes valg til ældreråd både i løbet af 2005 eller 2006 i de enkelte kommuner og igen afholdes valg i 2007 i den nye sammenlagte kommune. Til stk. 2 Det foreslås, at medlemmer af de sociale nævn, som er udpeget af socialministeren fortsætter deres virksomhed indtil der er etableret sociale klageorganer i statsforvaltningerne. Til stk. 3 Ved stk. 3 foreslås, at personer, der før kommunalreformens ikrafttræden er anvist til et kollektivt bofællesskab af en amtskommune, fortsat har ret til boligstøtte efter samme regler som gælder for de personer, der er anvist af en kommune. Til stk. 4 Det sociale nævns afgørelser efter den beskæftigelsesmæssige lovgivning og efter integrationsloven indbringes for Ankestyrelsen, i det omfang styrelsen skønner, at sagerne er af principiel eller generel betydning. Med oprettelsen af et nyt beskæftigelsesudvalg i Ankestyrelsen den 1. januar 2007 overføres de sager efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, bortset fra lovens kapitel 10 og 10 a, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, klager over afgørelser efter kapitel 3 og §§ 42 og 44 i lov om social pension og §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, samt sager efter integrationsloven, der ikke er afgjort af Ankestyrelsen senest den 31. december 2006, til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Sager efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik og §§ 35 – 39 i integrationsloven indbringes for Ankestyrelsen efter de hidtil gældende regler. Afgørelser om, hvorvidt en sag har principiel eller generel betydning træffes fortsat af en ankechef uden mødebehandling, og det er derfor ikke nødvendigt med en overgangsbestemmelse for disse afgørelser. Til stk. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 4. Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning Gældende formulering Lovforslaget § 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunalbestyrelsen (kommunen), amtsrådet (amtskommunen) og statslige myndigheder (de sociale nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse og Den Sociale Ankestyrelse) skal behandle sager efter lovgivningen. Stk. 2. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetages de opgaver, som er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov. Stk. 4. Socialministeren bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis gælder for. 1. I § 2 affattes således: § 2. Loven indeholder regler for, hvordan (kommunen), kommunalbestyrelsen og statslige myndigheder (de sociale nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen. Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov. Stk. 3. Socialministeren bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis gælder for.  «. Kapitel 2 Borgeren § 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. § 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. § 5. Kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, : 2. I § 3, stk. 1, § 4, § 5, § 6, § 44, stk. 1, og § 60, stk. 2, udgår: »og amtskommunen« . 3. I § 3, stk. 2 og § 11 a, stk. 2, § 44, stk. 2 og stk. 3, og § 63 udgår: »eller amtskommunen  «.

Ophold uden for opholdskommunen § 9 b. En person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen. Stk. 2. En ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold. 4. I § 9 b, stk. 1 ændres »§ 71« til: »§ 83«  . Mellemkommunal refusion § 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fra den tidligere opholdskommune, når betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt. Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i 1) boformer efter §§ 91-94 og 140 i lov om social service, 2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger, 3) institutioner under sygehusvæsenet, 4) institutioner under Kriminalforsorgen, 5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, eller 6) anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49 og 51, jf. § 62 a i lov om social service. Stk. 3. Når opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger efter § 62 a, stk. 3, i lov om social service. Stk. 4. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune eller amtskommune efter 1) § 92, stk. 3, og § 140 i lov om social service eller 2) § 58 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger. Stk. 5. Opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af den kommune, der var pensionistens 5. I § 9 c, stk. 2, nr. 1 ændres »§§ 91 – 94 og 140« til: »§§ 107 – 110 og 192« . 6. I § 9 c, stk. 2, nr. 6 ændres »§§ 49 og 51, jf. § 62 a« til: »§ 67, § 142, stk. 5 og § 76«. 7. I § 9 c, stk. 3 ændres »§ 62 a, stk. 3« til: »§ 76, stk. 3«. 8. I § 9 c, stk. 4, nr. 1, ændres »§ 92, stk. 3 og § 140« til: »§ 108, stk. 2, og § 192 «. . 9. I § 9 c, stk. 6 ændres »§ 71« til: »§ 83«  .

ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1. Stk. 7. Retten til refusion efter stk. 2 og 4 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Retten til refusion for udgifter efter lov om individuel boligstøtte består, så længe borgeren har bopæl i kommunen. Stk. 8. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-4, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde. Stk. 9. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 2-6 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet. § 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 3. Ved klage til det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. 3. I § 3, stk. 2 og § 11 a, stk. 2, § 44, stk. 2, udgår »eller amtskommunen  «.

§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om 1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 8 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, 2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, 3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og 4) tilbagebetaling af sociale ydelser. Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare. Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter § 11 c, stk. 2, om personer, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle. Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. 10. I § 11 c, stk. 1, nr. 1, ændres »kapitel 8« til: »kapitel 11«

Anden udveksling af oplysninger § 12 c. Til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter kapitel 14 i lov om social service, lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. og lov om hjemmesygeplejerskeordninger samt til brug for opfølgning af sager efter § 24 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel kan kommuner og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke. 11. I § 12 c ændres »kapitel 14« til: »kapitel 16« § 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Dette gælder også for initiativer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet. 12. I § 15, stk. 1 udgår 2. pkt. § 17. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle sager om hjælp til enkeltpersoner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke udvalg sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer der skal behandle sager om hjælp til enkeltpersoner. Stk. 3. I kommuner med magistratsordning behandles disse sager af et eller flere magistratsmedlemmer. 13. I § 17 indsættes som stk. 4. »Stk. 4. Stk. 1 – 3 finder ikke anvendelse, når kommunalbestyrelsen planlægger og udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.« Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn § 37. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der nedsættes forældrebestyrelser i forbindelse med dagtilbud for børn, jf. kapitel 4 i lov om social service. 14. I § 37 ændres »kapitel 4« til: »kapitel 7« Kapitel 5 Amtskommunen Amtskommunens opgaver § 38. Amtsrådet har ansvaret for og beslutter, hvordan amtskommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Dette gælder også for initiativer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet. § 39. Amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, jf. § 38. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på. Udvalg, der behandler personsager § 40. Sager, der handler om hjælp til enkeltpersoner, kan ikke behandles i det samlede amtsråd. Stk. 2. Amtsrådet beslutter, hvilke udvalg sammensat af amtsrådsmedlemmer der skal behandle disse sager. Brugerråd 15. Kapitel 5 og overskriften til kapitel 5, samt §§ 38 – 41  ophæves. 16. Som ny § 38 indsættes: »§ 38. Kommunen nedsætter et handicapråd, som kan rådgive kommunalbestyrelsen i generelle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Stk. 2. Handicaprådet sammensættes af medlemmer udpeget efter indstilling fra handicaporganisationerne i kommunen og medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal fra dens medlemmer. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om handicaprådets virksomhed, herunder om sammensætning og valgbarhed.«

Kapitel 6 Fælles bestemmelser for kommuner og amtskommuner § 42. Amtskommunen yder kommunerne, herunder børn og unge-udvalgene efter § 18, vejledning i sager efter lov om social service og lov om aktiv socialpolitik, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed. Stk. 2. Kommunen og amtskommunen skal samarbejde om den forebyggende og støttende virksomhed, der er omfattet af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik, og sammen løse de opgaver, der efter denne lovgivning påhviler kommunen og amtskommunen. Stk. 3. Kommunen og amtskommunen kan, medmindre andet er fastsat, indgå aftale, hvorefter forpligtelser, der efter den sociale lovgivning påhviler den ene part, kan overlades til den anden. Stk. 4. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem amtskommunen og en eller flere kommuner om oprettelse eller drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give tilladelse til, at forpligtelser efter lov om social service og lov om aktiv socialpolitik, der påhviler den ene part, kan overlades til den anden. Det er en betingelse for godkendelsen, at opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk bæredygtig inden for lokalområdet og i amtet. Stk. 5. Socialministeren kan i forbindelse med en tilladelse efter stk. 4 godkende visitations- og udgiftsfordelingsordninger, selv om ordningerne fraviger de regler, der er fastsat i loven. 17. Overskriften til kapitel 6 ændres til: »Opgaver, der overlades til andre«. 18. § 42 ophæves.

§ 43. Når en kommune eller en amtskommune betaler for at få udført opgaver efter den sociale lovgivning, skal myndigheden tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med formue, som kan opstå i denne forbindelse. Stk. 3. Ved opgavevaretagelsen, jf. stk. 2, er videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner omfattet af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32. Dette gælder også for selvejende institutioner, der efter aftale udfører en opgave for en kommune eller en amtskommune. 19. I § 43, stk. 1 og stk. 3 ændres »eller en amtskommune« til »eller en region« § 43 a. Amtsrådet kan beslutte, at medlemmer af Det Regionale Udviklingsråd, som ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer, får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. 20. § 43 a ophæves. Kapitel 7 De sociale nævn § 44. Det sociale nævn behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunen og amtskommunen, i det omfang det er fastsat i loven. Stk. 2. Det sociale nævn godkender følgende afgørelser truffet af kommunen eller amtskommunen, hvis afgørelsen er truffet mod den pågældendes vilje: 1) Afgørelser om alarm- og pejlesystemer efter § 109 a i lov om social service. 2) Afgørelser om tilbageholdelse i boligen efter § 109 c i lov om social service. 3) Afgørelser om anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d i lov om social service. Stk. 3. Det sociale nævn træffer i et møde afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen. 2. I § 3, stk. 1, § 4, § 5, § 6, § 44, stk. 1,  og § 60, stk. 2 udgår »og amtskommunen« . 3. I § 3, stk. 2 og § 11 a, stk. 2, § 44, stk. 2 og stk. 3, og § 63, udgår »eller amtskommunen  «. 21. I § 44, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 109 a« til: »§ 125 « 22. I § 44, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 109 c« til: »§ 127« 23. § 44, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 109 d« til: »§ 128« 24. § 44, stk. 3, ændres »§ 109 e« til: »§ 129«

§ 45. I hvert amt nedsættes et socialt nævn. Statsamtmanden er formand for nævnet. Stk. 2. Nævnet består i øvrigt af 5 medlemmer. Socialministeren udpeger medlemmerne og stedfortrædere for hver efter indstilling fra 1) kommuneforeningen i amtet, 2) amtskommunen, 3) Landsorganisationen i Danmark, 4) Dansk Arbejdsgiverforening og 5) De Samvirkende Invalideorganisationer. Stk. 3. Medlemmer af et socialt nævn skal have bopæl i amtet eller i øvrigt have tilknytning til amtet. Socialministeren kan dog i ganske særlige tilfælde fravige kravet i 1. pkt. Stk. 4. Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. Stk. 5. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet. 25. § 45 affattes således: »§ 45. I hver region nedsættes et socialt nævn. Det sociale nævns funktionsperiode er 4 år og regnes fra den 1. juni året efter det kommunale valgår. Stk. 2. Nævnet består af direktøren for statsforvaltningen som formand og 1 medlem udpeget af socialministeren efter indstilling fra kommunerne i regionen og 1 medlem udpeget af socialministeren efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Statsforvaltningen yder sekretariatsbistand til nævnet. Stk. 3. Medlemmer af nævnet, som er udpeget af socialministeren, skal have bopæl i regionen, hvor statsforvaltningen er beliggende eller i øvrigt have tilknytning til regionen. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Medlemmer af Ankestyrelsen kan ikke være medlemmer af de sociale nævn. Stk. 4. Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal. Stk. 5. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet. Socialministeren fastsætter efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren antallet af medlemmer, der er nødvendige med henblik på at oprette flere afdelinger af nævnet inden for samme region. « § 46. Der nedsættes et socialt nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse er formand for nævnet. Stk. 2. Medlemmerne udpeges på samme måde som nævnt i § 45, stk. 2 og 3, dog således at den kommunale og amtskommunale indstilling foretages af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab. § 46 a. Der nedsættes et socialt nævn for Bornholms Kommune. Statsamtmanden er formand for nævnet. Stk. 2. Medlemmerne udpeges på samme måde som nævnt i § 45, stk. 2 og 3, dog således at den kommunale og amtskommunale indstilling foretages af Bornholms Kommune. 26. §§ 46 og 46 a ophæves. § 47. Medlemmer af udvalg efter § 17 og § 40 kan ikke være medlemmer af det sociale nævn. Det samme gælder kommunalt ansatte, som deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes kompetence. Stk. 2. Medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse kan ikke være medlemmer af det sociale nævn. 27. I § 47 udgår: »og § 40« § 47. Medlemmer af udvalg efter § 17 og § 40 kan ikke være medlemmer af det sociale nævn. Det samme gælder kommunalt ansatte, som deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes kompetence. Stk. 2. Medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse kan ikke være medlemmer af det 28. I overskriften til kapitel 9 og i § 11 a, stk. 3, § 47, § 50, stk. 1, § 62, § 63, § 71, stk. 1, og § 71, stk. 3, ændres »Den Sociale Ankestyrelse« til: »Ankestyrelsen« 37. I § 71, stk. 5 ændres »§ 109 f, stk. 1 og 2« til: »§ 129, stk. 1 og 2«

indbringes for Ankestyrelsen, skal behandles i det førstkommende møde. § 48. Nævnets funktionsperiode er 4 år og begynder seks måneder efter, at den kommunale valgperiode er begyndt. Stk. 2. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnene, som indeholder regler for: 1) nævnenes sammensætning i de enkelte sager, herunder i hvilke sager samtlige medlemmer af nævnet deltager, 2) nævnenes vejlednings- og koordineringsopgaver, jf. § 78, og 3) nævnenes virksomhed i øvrigt. 29. § 48 ophæves Kapitel 8 Den Sociale Sikringsstyrelse § 49. Den Sociale Sikringsstyrelse er sekretariat for det sociale nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner og varetager i øvrigt de opgaver, som efter lovgivningen er henlagt til styrelsen. 30. § 49 affattes således: »§ 49. Den Sociale Sikringsstyrelse varetager de opgaver, som efter lovgivningen er henlagt til styrelsen« § 52. Socialministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af socialministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra 1) Dansk Arbejdsgiverforening, 2) Landsorganisationen i Danmark, 3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 4) Amtsrådsforeningen i Danmark, 5) Kommunernes Landsforening, 6) De Samvirkende Invalideorganisationer, 7) Københavns Kommune og 8) Frederiksberg Kommune. Stk. 2. Som medlemmer kan ikke udpeges personer, 1) der er fyldt 66 år, 2) der er medlem af et socialt nævn, 3) der tidligere i 2 perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen, eller 4) der er ansat inden for den offentlige social- og sundhedsforvaltning eller på institutioner med socialt formål. 31. I § 52 udgår »4) Amtsrådsforeningen i Danmark« § 54. Afgørelser i sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel træffes på et møde, hvori der deltager 3 medlemmer og 2 ankechefer, jf. § 55, stk. 2, nr. 1. Stk. 2. De 3 medlemmer skal repræsentere henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark og kommunerne. Stk. 3. Ved udpegningen af medlemmerne efter stk. 2 finder reglerne om beskikkelsesperioden og tilhørsforhold til det sociale område i § 52, stk. 2, nr. 3 og 4, ikke anvendelse. 32. § 54 affattes således: § 54. Afgørelser truffet af et beskæftigelsesankenævn jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan indbringes for Ankestyrelsen, når styrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelser træffes af et beskæftigelsesudvalg, der består af 2 ankechefer samt et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra 1)  Kommunernes Landsforening, 2)  Landsorganisationen i Danmark,

Afgørelser med udvidet votering § 55. I afgørelser med udvidet votering deltager i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand. Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende: 1) Afgørelser, som er truffet af de sociale nævn, som kan behandles, fordi de har principiel eller generel betydning, jf. § 63. 2) Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 62 i lov om social service. 3) Sager om Ankestyrelsens samtykke til eller anmodning om adoption uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efter adoptionslovens § 9 og § 10. 4) Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 109 c og om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service. 5) Afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering, jf. § 53, stk. 3. 6) Andre sager, som styrelseschefen beslutter har principiel eller generel betydning. Stk. 3. Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. 33. I § 55, stk. 2, nr. 2 ændres »§ 62« til: »§ 74« 34. I § 55, stk. 2 nr. 4 ændres »§ 109 c« til »§ 127« og »§ 109 e« til: »§ 128«. Kapitel 10 Almindelige klageregler Klageadgang § 60. De afgørelser, som kommunen og amtskommunen træffer efter den sociale lovgivning, kan indbringes for det sociale nævn. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen. Stk. 2. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og amtskommunen og takster for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed. 2. I § 3, stk. 1, § 4, § 5, § 6 , § 44, stk. 1 og § 60, stk. 2 udgår »og amtskommunen« . 35. § 60, stk. 1, affattes således: »§ 60. De afgørelser, som kommunen træffer efter den sociale lovgivning kan indbringes for det sociale nævn. Dette gælder dog ikke afgørelser, som efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen.« § 61. Hvis der opstår uenighed mellem kommuner og amtskommuner om deres forpligtelser, kan sagen indbringes for det sociale nævn. Klagen indbringes for det sociale nævn, som den kommune eller den amtskommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under. 36. I § 61 udgår: »og amtskommuner« og »eller den amtskommune« Opsættende virkning § 72. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2, 3 og 5. Stk. 2. Ankestyrelsen og det sociale nævn kan efter begæring tillægge en klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 18 i lov om social service opsættende virkning. Stk. 3. Klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer det sociale nævn samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at 38. I § 72, stk. 2, ændres »kapitel 18« til »kapitel 20« og i § 72, stk. 3 ændres »§ 109 e« til: »§ 129« og i § 72, stk. 7 ændres »§ 99« til: »§ 114«

Domstolsprøvelse § 73. Ankestyrelsens afgørelser efter lov om social service kan i følgende tilfælde indbringes for landsretten efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a: 1) Tilbageholdelse i boligen efter § 109 c. 2) Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e. 3) Afgørelser om børn og unge-udvalgets beslutninger efter reglerne i § 124. Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 8 uger. Stk. 2. Samtidig med Ankestyrelsens afgørelser i sager efter stk. 1 skal Ankestyrelsen oplyse om adgangen til at forlange, at sagen forelægges for domstolene, og om fristen herfor. 39. I § 73, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 109 c« til: »§ 127«, i § 73, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 109 e« til: »§ 129« og i § 73, stk. 1, nr. 3, ændres 4 ændres »§ 124 « til: »§ 169« Kapitel 11 Koordinering af praksis § 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Stk. 2. Som et led i denne koordinering 1) vejleder Ankestyrelsen om ankeinstansernes praksis i sager efter den sociale lovgivning og 2) følger Ankestyrelsen kommunernes, amtskommunernes og de sociale nævns praksis. § 77. Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunernes, amtskommunernes eller nævnenes afgørelser. § 78. Det sociale nævn har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for det sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Stk. 2. Som et led i denne koordinering 1) vejleder nævnet om ankeinstansernes praksis i sager efter den sociale lovgivning og 2) følger nævnet kommunernes, amtskommunernes og de sociale nævns praksis. § 79. Ankestyrelsen og det sociale nævn skal samarbejde om deres koordineringsopgave efter § 76 og § 78. Som led i denne opgave kan Ankestyrelsen og de sociale nævn indhente sager til gennemsyn. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som i elektronisk form. § 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelser efter den sociale lovgivning, jf. § 76. Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage. 40. § 76 affattes således: »§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis..« 41.  I  §  77  og  §  78,  stk.  2,  nr.  2,  udgår: »amtskommunernes« 42.  I  §  79  indsættes  efter  »Ankestyrelsen«  2 gange: », beskæftigelsesankenævnene« 43. § 80 affattes således: »§ 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis, jf. § 76. Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har pligt til at foretage.«

§ 81. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra 1) Amtsrådsforeningen i Danmark, 2) Kommunernes Landsforening, 3) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 4) Dansk Arbejdsgiverforening, 5) Landsorganisationen i Danmark, 6) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 7) De Samvirkende Invalideorganisationer, 8) Foreningen af Statsamtmænd og 9) Den Sociale Sikringsstyrelse. 44. I § 81 udgår: »1) Amtsrådsforeningen i Danmark« og »8) Foreningen af Statsamtmænd«.   § 81 nr. 2-9« ændres til: »nr. 1- 7«. Som nr. 8 indsættes »8) en repræsentant for direktørerne for statsforvaltningerne« Kapitel 12 Statistik, analyse, information m.v. § 82. Kommunen, amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som socialministeren og beskæftigelsesministeren anmoder om. 45. I § 82 ændres »amtskommunen« til »regionen, beskæftigelsesankenævnene« § 83. Kommuner og amtskommuner giver Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen. Stk. 2. Kommunen og amtskommunen har pligt til at medvirke til temaplanlægning, i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder. 46. I § 83, stk. 1, udgår »amtskommuner« og i § 83, stk. 2 udgår »amtskommunen« Kapitel 13 Regnskabsaflæggelse, revision m.v. § 85. Socialministeren og beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision. Stk. 2. Socialministeren og beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år. 47. § 85, stk. 2, ophæves.

Kapitel 14 Råd m.v. Det Centrale Handicapråd § 87. Socialministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål. Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om rådets sammensætning og opgaver. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om fortrinsadgang til visse offentligt regulerede beskæftigelser for personer, der på grund af invaliditet har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. 48. § 87, stk. 3, ophæves. § 2 I lov om psykologer, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004, foretages følgende ændringer: § 17. Som autorisations- og tilsynsmyndighed nedsætter socialministeren et psykolognævn, der består af 1) 1 medlem udnævnt af socialministeren, 2) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra sundhedsministeren, 3) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra undervisningsministeren, 4) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 5) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Amtsrådsforeningen, 6) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg Kommuner, 7) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Den Samvirkende Invalideorganisationer og 8) 2 medlemmer udnævnt efter indstilling fra Dansk Psykologforening. På tilsvarende måde udnævnes for hvert medlem en stedfortræder. 1. I § 17, stk. 1, nr. 5, ændres »Amtsrådsforeningen « til : »regionerne i forening«. Gældende formulering Lovforslaget § 3 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 5. november 2003, som ændret ved lov nr. 1218 af 27. december 2003 og § 15 i lov nr. 1235 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer: § 2 a. … Stk. 3. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening. 1. I § 2 a, stk. 3, to steder, i § 12, stk. 4, § 14, stk. 3, § 22, stk. 3, nr. 3 § 23, stk. 1, 4. pkt., og § 24 d, stk. 3, nr. 2 og nr. 3 ændres »§ 77 i lov om social service« til: »§ 96 i lov om social service.«.