KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 3: Kopi REU: Svar på spm. 378 om det danske terrorberedskab, fra justitsministeren

Kommunaludvalget 2004-05 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K.

MODTAGET

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

+ bilag

Kommunaludvalget

KOU alm. del - Bilag 3

Offentlig

Kommunaludvalget 2004-05 (1. samling)

KOU Alm.del - Bilag 3

Offentligt

Retsudvalget svar på spm. 378

0 6 UK 1.2004

Politikontoret

2004-150-0570

LBN26948

- 6 OKT. 2004 /6) °

Den Centrale Indlevering

Afsendt me

E-Post

6fro-oY

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 378 af 8. september 2004 fra

Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1125), som også er stillet til forsvarsministeren og

indenrigs- og sundhedsministeren.

Efter aftale med forsvarsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fremsender jeg den

samlede besvarelse af spørgsmålet.

Lene Espeten

Mette Lyster

Knudsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 3: Kopi REU: Svar på spm. 378 om det danske terrorberedskab, fra justitsministeren

s jyt IN is

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Politikontoret

2004-150-0570

LBN26949

Besvarelse af spørgsmål nr. 378 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1125).

Spørgsmål:

"Hvilke oplysninger kan ministrene give om det danske terrorberedskab? Mini-

strene bedes herunder redegøre for, hvilke myndigheder m.v. som er involveret

i beredskabet og om de respektive myndigheders opgaver m.v."

Svar:

Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:

"Det danske terrorberedskab har til opgave dels at forebygge terror gennem

målrettet efterretningsvirksomhed, bevogtning og efterforskning, dels effektivt

og hurtigt at kunne afhjælpe følgerne af en terrorhandling.

En del af indsatsen mod terrorisme varetages af Forsvarets Efterretningstjeneste,

som er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. Forsvaret Efterretningstjeneste

har til opgave at indsamle, analysere og formidle information om forhold i ud-

landet af betydning for Danmarks sikkerhed.

Forsvarets Efterretningstjeneste lægger særlig vægt på indhentning af informati-

oner om terrornetværk, som kan udgøre en trussel mod Danmark og danske in-

teresser. For både indhentning og analyse gælder, at den forstærkede efterret-

ningsmæssige indsats er rettet mod terroristernes planlægning, organisation, net-

værk og finansielle støttestruktur og mod tilgrænsende transnationale problem-

områder såsom spredning af masseødelæggelsesvåben og dertil knyttet teknolo-

gi, international våbenhandel, organiseret kriminalitet m.v.

Bevogtning og fysisk beskyttelse er et andet vigtigt forebyggende element, og

politiet er derfor - eventuelt med støtte fra forsvaret, herunder hjemmeværnet,

udstyret og uddannet til at kunne gennemføre bevogtning på udsatte steder i til-

fælde af konkrete trusler eller et generelt forhøjet trusselsniveau.

Forsvarets kapacitet til generelt at støtte politiet i løsningen af disse opgaver

styrkes som følge af den politiske aftale om forsvarets ordning for 2005-2009.

Med hensyn til at afhjælpe følgerne af en terrorhandling viser erfaringerne fra

terrorangreb i udlandet, at følgerne af terrorhandlinger i vidt omfang svarer til

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 3: Kopi REU: Svar på spm. 378 om det danske terrorberedskab, fra justitsministeren

følgerne af andre ulykker og katastrofer. Derfor er det afhjælpende terrorbered-

skab i Danmark baseret på det daglige redningsberedskab.

Det er Beredskabsstyrelsen, der på forsvarsministerens vegne varetager myndig-

hedsopgaverne på beredskabsområdet. Disse opgaver består bl.a. af rådgivning

og tilsyn med de kommunale beredskaber, fastsættelse af krav til bl.a. indsats-

personellets uddannelse og ansvaret for forebyggelsesindsatsen på beredskabs-

området samt gennemførelse af forskning og udvikling af redningsberedskabet.

Redningsberedskabet er et niveaudelt beredskab, hvor kommunerne varetager

det primære beredskab mod ulykker og katastrofer (niveau 1), mens de ni kom-

munale støttepunkter, der er udrustet med materiel fra Beredskabsstyrelsen, og

Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre yder assistance på niveau 2. Endelig

yder de fem regionale statslige beredskabscentre assistance på niveau tre ved

mere komplekse og omfattende hændelser. Når der er behov for det, kan der

herudover tilkaldes talstærk assistance fra beredskabets frivillige og fra forsva-

ret. Det niveaudelte redningsberedskab er dermed et fleksibelt og robust system,

der kan håndtere langt størsteparten af de ulykker, som forekommer, fordi det

har kapaciteten til at kunne tilpasse ressourcerne til såvel små dagligdags ulyk-

ker som meget omfattende naturkatastrofer eller terrorhandlinger.

Redningsberedskabet varetager opgaver vedrørende brand, uheld med farlige

stoffer, redning i forbindelse med bl.a. bygningssammenstyrtninger og miljøfor-

ureninger m.m. Redningsberedskabets uddannelse og materiel er løbende - og

ikke mindst efter 11. september 2001 - blevet tilpasset til det gældende trussels-

billede, således at redningsberedskabet er godt rustet til at kunne indsættes i for-

bindelse med terrorhandlinger.

Hertil kommer, at beredskabet er blevet yderligere styrket ved overførelsen af

beredskabsområdet pr. 1. februar 2004 fra indenrigs- og sundhedsministerens til

forsvarsministerens ressort. Hermed er løsningen af redningsberedskabets og

forsvarets opgaver samlet under et ministerium, hvilket sikrer, at redningsbered-

skabet ved meget omfattende - eventuelt samtidige - terrorhandlinger kan træk-

ke koordineret og hurtigt på mandskab fra forsvaret, herunder hjemmeværnet og

de nye totalforsvarsværnepligtige.

I den forbindelse kan nævnes, at det nye forsvarsforlig tillige bærer præg af vil-

jen til at sikre de nødvendige ressourcer til terrorberedskabet. Et af forsvarets to

hovedprioriteter bliver således fremover udviklingen af forsvarets evne til at bi-

drage til totalforsvaret — eller samfundets samlede beredskab, om man vil.

På baggrund af ændringerne i truslerne mod det danske samfund vil forsvaret

opstille kapaciteter, der kan indsættes til løsning af en bred vifte af opgaver rela-

teret til totalforsvaret. Der opstilles således en totalforsvarsstyrke på ca. 12.000

soldater, som gennem et firemåneders uddannelsesforløb gives en række kompe-

tencer, der gør dem bredt anvendelige til støtte for øvrige totalforsvarskompo-

nenters opgaveløsning. Samtidig skal udviklingen af hjemmeværnet målrettes

løsning af totalforsvarsopgaver.

-2-

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 3: Kopi REU: Svar på spm. 378 om det danske terrorberedskab, fra justitsministeren

Ved ulykker og katastrofer med tilskadekomne personer spiller også ambulance-

beredskabet, der er knyttet til sygehusberedskabet, en vigtig rolle. Ligesom der

alt efter hændelsens karakter kan trækkes på atomberedskabet og kemikaliebe-

redskabet, der begge varetages af Beredskabsstyrelsen, det biologiske bered-

skab, der varetages af Center for Biologisk Beredskab under Statens Serum In-

stitut, det radiologiske beredskab, der varetages af Statens Institut for Strålehy-

giejne, Brand- og Redningstjenesten i lufthavne, SAR-beredskabet (sørednings-

og flyveredningstjenesten), hvis operative opgaver varetages af Forsvarskom-

mandoen, og havmiljøberedskabet, som ligeledes varetages af Forsvarskomman-

doen.

Vedrørende beredskabet inden for den civile sektor er det i medfør af bered-

skabsloven de enkelte ministre, der inden for hver deres område skal planlægge

for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker

og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Ansvaret for beredskabet i den civile

sektor påhviler således de enkelte ministre (sektoransvaret), idet den myndighed,

der har ansvaret for en funktion i det daglige også må have ansvaret i ulykkes-

og katastrofesituationer. Herved sikres det, at der i den daglige administration

tages de beredskabsmæssige hensyn, der er nødvendige, således at flest mulige

beredskabsforberedelser kan gennemføres på en samfundsøkonomisk hensigts-

mæssig måde.

Det er Beredskabsstyrelsen, der forestår den tværgående koordination af den ci-

vile sektors beredskabsplanlægning. Herved sikres det, at der anvendes et ensar-

tet planlægningsgrundlag overalt inden for den civile sektor baseret på en over-

ordnet sondring mellem uvarslede og varslede hændelser.

Der er således - afhængig af den konkrete hændelses karakter - en række myn-

digheder involveret i terrorberedskabet. Der er derfor etableret faste procedurer

for koordinering af indsatsen lokalt, regionalt og nationalt.

På lokalt niveau - skadesstedet - varetages den tekniske ledelse af indsatsen af

den kommunale indsatsleder og den koordinerende ledelse af politiet.

På det regionale niveau er der etableret en bredt sammensat stab i hver region

under forsæde af regionspolitimesteren til at varetage de koordinerende opgaver

i forbindelse med større ulykker og katastrofer, herunder terrorangreb eller

egentlige krigshandlinger.

Som bindeled til og overbygning på de regionale stabe, der blev etableret sidste

år ved ændringen af beredskabsloven, er regeringen ved at oprette en national

koordinerende stab, som vil skulle varetage koordinationen på nationalt plan af

indsatsen i forbindelse med større ulykker og katastrofer.

Der vil hermed være skabt klare procedurer på alle niveauer for myndighedernes

samarbejde og dermed for koordinationen af terrorberedskabet."

-3-

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 3: Kopi REU: Svar på spm. 378 om det danske terrorberedskab, fra justitsministeren

Justitsministeriet kan supplerende hertil oplyse, politiet bl.a. har til opgave at forebygge, efter-

forske og forfølge strafbare forhold samt at forebygge og afværge forstyrrelse af den offentlige

fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Den del af den forebyggende indsats mod terrorisme, som består i overvågning af og efter-

forskning mod personer eller persongrupper, hvor der måtte foreligge et mistankegrundlag

efter straffelovens terrorbestemmelser, varetages af Politiets Efterretningstjeneste.

Politiets Efterretningstjeneste har et tæt samarbejde med en række andre myndigheder, herun-

der det øvrige politi, og afgiver løbende risikovurderinger i forbindelse med konkrete begiven-

heder - typisk ledsaget af konkrete anbefalinger om, hvilke beredskabsmæssige tiltag risiko-

vurderingerne giver anledning til.

Justitsministeriet kan endvidere vedrørende etableringen af en national koordinerende stab sup-

plerende oplyse, at der er nedsat en arbejdsgruppe om etableringen af en national koordineren-

de stab. Arbejdsgruppen, som består af repræsentanter for Justitsministeriet (formand), For-

svarsministeriet, Finansministeriet, politiet og Beredskabsstyrelsen, forventes at færdiggøre sit

arbejde inden udgangen af 2004.

-4-