KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

Kommunaludvalget 2004-05 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 2
Offentligt

Kommunaludvalget

KOU alm. del - Bilag 2 (Offentlig)

Socialudvalget — alm. del — bilag 948

SOCIALMINISTERIET

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

Folketingets Socialudvalg

Dato:

— iOKT.

2004

E-mail [email protected]

JET/ J.nr. 601-31

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 24. august 2004

følger hermed — i 70 eksemplarer — socialministerens svar på spørgsmål

nr. 182-201 (Alm. del — bilag 835).

Spørgsmål nr. 182:

Hvem skal bære finansieringen af ledig kapacitet på de regionale insti-

tutioner, hvis disse eksisterer i overensstemmelse med rammeaftalen

mellem regionen og kommunerne?

Svar:

Spørgsmålet indgår i det lovforberedende arbejde i forbindelse med

strukturreformen.

Spørgsmål nr. 183:

Ministeren bedes give et skøn over antallet af sociale sager over hhv.

800.000 kr. og 1 mio. kr.

Svar:

De sociale sager, der udgiftsmæssigt ligger over hhv. 800.000 kr. og 1

mio. kr., er med ganske få undtagelser altid omfattet af grundtaktsfi-

nansiering, hvor amtet medfinansiere over grundtaksten.

Amtsrådsforeningen offentliggjorde i maj 2004 en grundtakstanalyse,

hvor de på baggrund af indhentede oplysninger fra amterne, opgør

antallet af brugere indenfor de enkelte indsatsområder samt de hertil

knyttede udgifter opdelt i udgiftsintervaller. Brugerens indplacering i

et givent interval er foretaget med udgangspunkt i åretaksten for det

pågældende tilbud. Der er tale om opgørelser baseret på baggrund af

regnskabsåret 2003.

Ifølge denne grundtakstanalyse lå 4.378 brugere i et udgiftsniveau

over 800.000 kr. og 1.625 brugere i et udgiftsniveau over 1 mio. kr. i

2003.

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

Spørgsmål nr. 184:

Ministeren bedes redegøre for de juridiske forhold ved overdragelse af

ejendomsretten på døgninstitutioner for børn og unge, når disse over-

går fra det amtslige til det kommunale regi.

Svar:

Socialministeriet har modtaget nedenstående svar fra Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, som jeg kan henholde mig til:

"I overensstemmelse med regeringens aftale med Dansk Folkeparti

om en strukturreform vil det i forbindelse med lovopfølgningen på

strukturreformen blive fastsat, at den myndighed, som en opgave

overføres til, overtager de af den afgivende myndigheds aktiver og

passiver samt rettigheder og pligter, der knytter sig til den opgave, der

overføres.

De aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der knytter sig til

amtskommunernes varetagelse af en opgave, der overføres til kom-

munerne, vil således ligeledes skulle overføres til kommunerne. Den

myndighed, som overtager en opgave, indtræder således blandt andet

som ejer af bygninger og andre aktiver, der er knyttet til varetagelsen

af den pågældende opgave.

Den konkrete fordeling af aktiver og passiver samt rettigheder og plig-

ter vil i overensstemmelse med aftalen om strukturreformen som ud-

gangspunkt skulle fastsættes ved aftale mellem den myndighed, hvor-

fra opgaven overføres, og de myndigheder, hvortil opgaver fra den

pågældende myndighed overføres. Fordelingen mellem kommunerne i

amtet af amtskommunale institutioner, der er knyttet til en opgave, der

overføres til kommunerne, vil således som udgangspunkt skulle fast-

sættes ved aftale mellem de berørte myndigheder. Kan der ikke opnås

enighed mellem myndighederne om fordelingen vil beslutningen i

overensstemmelse med aftalen om strukturreformen blive truffet af

delingsrådet".

Spørgsmål nr. 185:

Der ønskes en udtømmende redegørelse for forskelle i regelsæt for

kommunal drift af en institution og drift af en institution i et mellem-

kommunalt samarbejde.

Svar:

Socialministeriet har modtaget nedenstående svar fra Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, som jeg kan henholde mig til:

"En kommunal institution er ikke en selvstændig offentlig myndighed,

men er en del af den kommunale forvaltning, der er omfattet af de

almindelige styrelsesretlige regler. Kommunalbestyrelsen er således

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

det øverste kompetente og ansvarlige styrelsesorgan for en sådan insti-

tution. En kommunal institution vil — som andre dele af den kommu-

nale forvaltning — være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og

offentlighedsloven.

Et kommunalt samarbejde om en institution vil kunne være et kom-

munalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Et kom-

munalt fællesskab er betegnelsen for et samarbejde mellem to eller

flere kommunalbestyrelser, hvor der oprettes et selvstændigt styrel-

sesorgan, og hvor samarbejdet medfører en indskrænkning i de enkelte

deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter den kommunale

styrelseslov. Eksempelvis vil en samarbejdsaftale mellem to eller flere

kommuner, der indebærer, at et særligt organ kan træffe beslutninger,

der forpligter de deltagende kommuner i økonomisk henseende — ex.

ved vedtagelse af årsbudget med bindende virkning for de deltagende

kommuner og ved optagelse af lån — indebære indskrænkninger i de

enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter den kom-

munale styrelseslov. Et sådant samarbejde kræver tilsynsmyndighe-

dens samtykke, jf. den kommunale styrelseslovs § 60.

Kommunale fællesskaber er selvstændige offentlige myndigheder, der

er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det

er således alene de styrelsesretlige regler, der adskiller kommunale

institutioner fra institutioner, der drives som kommunale fællesska-

ber".

Spørgsmål nr. 186:

Ministeren bedes oplyse hvilke faglige begrundelser, der har ligget til

grund for, at de nuværende amtslige opgaver på børne- og ungeområ-

det - i modsætning til de øvrige amtslige opgaver - skal overgå til

kommunerne.

Svar:

Ved overførslen af opgaver på børneområdet til kommunerne har hen-

synet til kontinuitet og sammenhæng i børns liv været det helt afgø-

rende hensyn.

Sammenhængen til normalområdet (fx skole, dagtilbud og fritidsliv)

har stor betydning for børn og unges videre udvikling. Når indsatsen

for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer samles

i kommunen, giver det bedre mulighed for, at selv en anbringelse uden

for hjemmet ikke behøver betyde et brud i forhold til alle barnets eller

den unges netværk.

Sammenhængen til normalområdet har også været et vigtigt grundlag

for arbejdet med en reform af anbringelsesområdet, selv om anbrin-

gelsesreformen som udgangspunkt ikke har fokus på strukturen på

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

børneområdet, men en samling af opgaverne hos kommunen falder

godt i tråd med reformens fokus på forebyggelse, tidlig indsats og

fokus på indsats i lokalområdet. Samtidig kan anbringelsesreformen

være med til at støtte op om en samling af opgaverne hos kommunen

ved at styrke kravene til sagsbehandlingen og uddannelse af sagsbe-

handlerne samt ved reformens stærkere kontrol med kommunerne.

Selv om et barn er anbragt uden for hjemmet, skal familiens samlede

forhold stadig ses i sammenhæng. En samling af indsatsen i kommu-

nen betyder, at det er den samme myndighed, der har ansvaret for bå-

de indsatsen i forhold til barnet og i forhold til forældrene.

Med den styrkelse af kommunerne der ligger i, at kommunerne nu

generelt bliver større og dermed får mulighed for en mere solid faglig

bæredygtighed, og med den tilførsel at viden og erfaring, som også vil

ske fra de nuværende amter, er det forventningen, at kommunerne nu

far bedre mulighed for at sikre disse hensyn.

Hensynene gælder selvfølgelig også for så vidt angår børn med handi-

cap og voksenområdet, men her gør hensynet til specialiseringsgraden,

at regionerne har fået ansvaret for at videreføre og udvikle tilbud, som

kommunerne ikke på faglig bæredygtig måde selv kan tilvejebringe.

Spørgsmål nr. 187:

Forventer ministeren en ændring i antal og indhold af tilbud til børn

og unge ved placering i kommunerne?

Svar:

Jeg forventer, at kommunerne løbende vil sikre, at der er de tilbud -

såvel kvantitative som kvalitative - som er nødvendige for at dække

behovene for indsatsen over for børn og unge. Borgeren har krav på at

få

det rette tilbud.

Jeg ser en række positive udviklingsmuligheder i, at hele indsatsen for

børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer nu kommer

til at ligge i kommunerne. Vi Far en struktur, der lægger op til et tæt

samspil mellem de mere specialiserede tilbud og de almindelige skole-

og dag- og fritidstilbud, der ligger i kommunen. Det indgåede forlig

om en anbringelsesreform lægger netop vægt på dette samspil i den

fremtidige indsats over for udsatte børn og unge.

Jeg forventer således en indholdsmæssig opkvalificering af indsatsen,

som også vil blive styrket ved, at kommunerne generelt bliver større

og dermed får en bedre mulighed for at anvende de styringsredskaber

og faglige muligheder, der allerede eksisterer.

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

Spørgsmål nr. 188:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan de kommunale døgntilbud til

børn og unge, vedtaget i Folketingssamling 2003-04 (L129) kommer

til at spille sammen med det øvrige borne- og ungeområde som kom-

munerne overtager.

Svar:

Bestemmelsen om kommunale døgntilbud i servicelovens § 49 a blev

etableret for i særlige tilfælde at give kommunerne mulighed for at

oprette og drive døgntilbud, hvilke kommunerne under de nuværende

regler i serviceloven ellers ikke har mulighed for.

Med strukturreformen får kommunen mulighed for at oprette og drive

alle servicelovens typer af tilbud. Det giver derfor ingen mening at

opretholde den særlige bestemmelse om kommunale døgntilbud, så

den vil udgå.

Spørgsmål nr. 189:

Hvordan vil ministeren sikre, at børn der gør brug af de nuværende

amtslige tilbud ikke skal opleve at skulle skifte f.eks. bosted på bag-

grund af overdragelsen til beliggenhedskommunen?

Svar:

Den kommunale overtagelse af døgntilbud til børn og unge med socia-

le eller adfærdsmæssige problemer indebærer ikke i sig selv, at de

børn, som i dag er i tilbuddet, vil blive nødt til at flytte. Den kommu-

ne, som et tilbud overføres til, overtager amtskommunens aktiver og

passiver samt de rettigheder og pligter, der knytter sig til tilbuddet.

Det indebærer, at der som led i overførslen fra amt til kommune ikke

sker ændringer for beboerne.

Spørgsmål nr. 190:

Gælder den oprindelige 4-årige overgangsordning for overdragelsen af

amternes børn og unge tilbud til kommunerne?

Svar:

Regeringens udspil "Det nye Danmark" indeholdt en overgangsord-

ning, som er videreført i den endelige aftale om struktur, bortset fra

bestemmelsen om at kommunerne i det første år efter strukturrefor-

men får pligt til at opretholde og videreføre alle amtslige tilbud uænd-

ret.

At denne bestemmelse er bortfaldet er en konsekvens af, at den ende-

lige aftale indebærer, at regionerne som udgangspunkt driver alle de

nuværende amtslige institutioner videre, bortset fra tilbud til børn med

sociale og adfærdsmæssige problemer. Udviklingen i disse tilbud vil

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

blive fulgt via de årlige redegørelser fra de regionale udviklingsråd til

Socialministeriet.

Spørgsmål nr. 191:

Vil der blive skabt et centralt overblik over den glidende decentralise-

ring og i givet fald hvordan?

Svar:

Aftalen om en ny struktur indebærer, at udviklingen vil blive fulgt via

årlige redegørelser i de første fire år efter reformens ikrafltiæden.

Spørgsmål nr. 192:

Hvordan vil ministeren sikre at regionerne opfylder deres forsynings-

forpligtigelse?

Svar:

Regionerne har ansvaret for efter aftale med kommunerne i regionen

at etablere pladser i de boformer, institutioner og tilbud, der hidtil har

været omfattet af amtskommunernes opgavevaretagelse.

Regionernes pligt til at levere tilbud til kommunerne omfatter dermed

sikrede afdelinger for unge kriminelle og tilbud til børn med handicap,

tilbud til sindslidende med omfattende behov for hjælp, pleje og om-

sorg eller behandling af længerevarende karakter, varetagelse af drif-

ten af tilbud inden for alkoholbehandling og stofmisbrugscentre samt

de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Regionens pligt til at levere tilbud til kommunerne og pligt til at sikre

en faglig udvikling af regionens tilbud og institutioner sker på bag-

grund af årlige redegørelser fra hver af regionens kommuner. Kom-

munerne skal beskrive behovene og kommunernes forventede brug af

pladser i regionen.

Jeg vil følge udviklingen på området nøje. Derfor får kommunerne og

udviklingsrådene pligt til i overgangsperioden på fire år at afgive en

årlig redegørelse til Socialministeriet. Redegørelsen skal indeholde en

vurdering af udviklingen i regionen.

Socialministeriet har endvidere modtaget nedenstående svar fra Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet, som jeg kan henholde mig til:

"Det almindelige tilsyn med regionerne vil skulle varetages af de

kommende regionale statslige myndigheder, som erstatter statsamter-

ne. Tilsynet vil indholdsmæssigt svare til det almindelige kommunale

tilsyn, som statsamtmændene i dag fører med kommunerne og amts-

kommunerne.

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

Tilsynsmyndigheden vil således føre tilsyn med regionernes overhol-

delse af den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndighe-

der, herunder reglerne om regionernes forsyningsforpligtelse.

Tilsynet er et retligt tilsyn. Dette indebærer, at tilsynsmyndigheden

ikke vil kunne tage stilling til spørgsmål om hensigtsmæssigheden af

regionernes sagsbehandling, eller til spørgsmål vedrørende skønsud-

øvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i

lovgivningen.

Tilsynsmyndigheden vil som led i tilsynet have mulighed for at an-

vende sanktioner over for regionsrådsmedlemmer i tilfælde, hvor en

region ikke overholder lovgivningen om regionernes forsyningsfor-

pligtelse, herunder udøver et skøn, der falder uden for de rammer, der

er fastsat i den pågældende lovgivning".

Spørgsmål nr. 193:

Hvordan vil ministeren sikre en klar ansvarsplacering med glidende

decentralisering som kan være forskellig fra region til region?

Svar:

Ansvarsplaceringen på det sociale område i aftalen om strukturreform

er entydigt fastlagt, idet kommunen både har myndigheds-, forsy-

nings- og finansieringsansvaret i forhold til borgerne.

Spørgsmål nr. 194:

Hvilke kriterier er der for en yderligere decentralisering af de amts-

kommunale opgaver?

Svar:

I løbet af 2006 skal der være en drøftelse mellem forberedelsesudval-

gene, der forbereder de nye regioner, og kommunerne/sammenlæg-

ningsudvalgene med henblik på at undersøge, om amtslige institutio-

ner med fordel kan overgå til beliggenhedskommunerne allerede fra

reformens ikrafttræden i 2007. I de tilfælde, hvor en kommune ønsker

at overtage en institution, men hvor der ikke kan opnås enighed, træf-

fer delingsrådene endelig afgørelse, efter de retningslinier der er fast-

sat herfor.

Der etableres endvidere et kontaktudvalg mellem regionen og kom-

munerne i regionen, der mindst &I gang i hver valgperiode skal drøfte,

om der i regionen er sociale institutioner, som mere hensigtsmæssigt

kan overgå til den pågældende beliggenhedskommunes ansvar.

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

Spørgsmålet om fastlæggelse af indholdet i de retningslinier, som skal

danne grundlag for afgørelser om evt. kommunal overtagelse indgår i

det videre arbejde med udmøntningen af strukturreformen.

Spørgsmål nr. 195:

Kan en region afvise at optage en borger i et regionalt tilbud under

henvisning til at borgeren ikke opfylder behovet for specialisering, en

anden borger passer bedre til tilbuddets indhold eller at pladsen ikke

har indgået som en del af kommunens prognose i den årlige redegørel-

se?

Svar:

Spørgsmålet indgår i det lovforberedende arbejde.

Spørgsmål nr. 196:

Ministeren bedes redegøre for organiseringen af klage- og ankeinstan-

serne efter strukturforliget.

Svar:

Strukturreformen ændrer ikke på de muligheder, borgeren i dag har

for at klage over en afgørelse. En afgørelse vil derfor kunne påklaget

til et socialt nævn, ligesom visse afgørelser fortsat kan behandles af

Ankestyrelsen.

Spørgsmål nr. 197:

Ministeren bedes give sin vurdering af hvor mange tværkommunale

sagsbehandlingsenheder overtagelsen af det fulde myndighedsansvar

på socialområdet fordrer herunder om ministeren finder det ønskvær-

digt, at antallet bliver så begrænset som muligt.

Svar:

Med de væsentligt større kommuner er tværkommunale sagsbehand-

lingsenheder ingen forudsætning for strukturreformens gennemførelse.

Spørgsmål nr. 198:

Ministeren har under forhandlingerne oplyst, at kommunerne allerede

i dag samarbejder omkring sagsbehandlingen. Ministeren bedes på

den baggrund indhente beskrivelser af disse samarbejder til afdækning

af fordele og ulemper.

Svar:

Der foreligger ingen oplysninger om kommunale samarbejder om-

kring sagsbehandlingen på centralt niveau. Socialministeriet har fore-

lagt spørgsmålet for Kommunernes Landsforening, som har svaret

følgende, og som jeg kan henholde sig til:

"KL er ikke bekendt med, at der er foretaget en total kortlægning af

eksisterende samarbejder mellem kommuner på det sociale område.

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

KL har selv i 2001 udgivet en rapport: "Kommunale samarbejder - nu

og i fremtiden" (v/ Svend Lundtorp & Michel Weber). I rapporten

er der, ved hjælp af eksempler, beskrevet både den bredde og dybde,

der findes i de mange forskellige former for samarbejder kommunerne

har. Rapporten har ikke specifikt fokus på det sociale område, men det

kommunale opgaveområde bredt. Der er i princippet ikke forskel på

om et samarbejde skal etableres mellem kommuner (og medarbejdere)

på det teknik- og miljøområdet, skatteområdet, fælles 10.klassecenter,

ungdomsskole, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller han-

dicap- og psykiatriområdet.

I rapporten er nævnt nogle enkelte eksempler på det sociale område,

som belyser forskelligheden i samarbejdsformerne: projektsamar-

bej der på særskilte områder, etablering af fælles sagsbehandlings/ud-

redningsforhold, sågar etablering af fælles forvaltningsenheder, og

etablering af driftsfællesskaber om tilbud til borgerne.

KL er iøvrigt bekendt med, at der rundt i landet findes en lang række

samarbejder, som ikke er omtalt i rapporten eller opregnet i anden

landsdækkende oversigt. F.eks. at mange kommuner har fælles PPR-

samarbejde. Eller at der findes et mangeårigt (og velfungerende) sam-

arbejde på handicap- og psykiatriområdet mellem kommunerne på

Skive-egnen, som omfatter både fælles sagsforberedelse, rådgivning

og drift af tilbud - også af specialiserede forhold, som andre steder

ville være en amtslig opgave. Et andet samarbejde findes mellem Thi-

sted og Hanstholm. Og sådan kan der nævnes eksempler landet over.

Der er ikke KL bekendt nogen systematisk, repræsentativ undersøgel-

se af fordele og ulemper oplevet i de enkelte samarbejder. De opleve-

de fordele og ulemper må antages at være meget knyttet til de lokale

rammer og konkrete personer, der er involveret, men det må antages,

at når kommunerne igennem flere år har fortsat et samarbejde, så er

det, fordi vurderingen er, at de samlede fordele er større end ulemper-

ne".

Spørgsmål nr. 199:

Ministeren har pr. 1.1.2004 udlagt hele småbørnskonsulentordningen

og rejsekonsulentordningen for blinde og svagtseende fra Refnæssko-

len til amterne. Hvor skal denne ekspertise ligge ifølge strukturforli-

get?

Svar:

Spørgsmålet indgår i det lovforberedende arbejde.

KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 2: KOPI SOU: Svar på spm. 182-201 vedr. rammeaftalen mellem regionen og kommunerne, fra socialministeren

Spørgsmål nr. 200:

Ministeren bedes bekræfte, at afgørelsen om det generelle serviceni-

veau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i

kommunen, ikke kan indbringes for anden administrativ klagemyn-

dighed, jf. retssikkerhedslovens § 60 stk. 2.

Svar:

Strukturreformen indebærer ingen ændring af princippet om, at kom-

munens generelle serviceniveau ikke kan indbringes for anden admi-

nistrativ klagemyndighed.

Spørgsmål nr. 201:

Opretholdes den ret som borgerne i dag har til at søge specialiseret

rådgivning direkte hos amterne, når der er tale om rådgivning i børn

og unge sager?

Svar:

Spørgsmålet indgår i det lovforberedende arbejde.

Eva Kjer Øsen

/Aksel Meyer