Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
v/ formanden, sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen
Skjoldbjergvej 8
6623 V o r b a s s e
Tlf. 75 33 30 35
E-mail: [email protected]
8. januar 2005
Tjenestemandskirke på tidens præ misser
Udtalelse fra Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse (Kirkens Ja og Nej)
1.
Det gør ondt langt ind i sjælen at se nogle biskopper i vor danske evangelisk -lutherske folkekirke
handle stik imod deres kirke og deres embede ved at indføre en ny kirkelig handling: kirkelig
velsignelse af homoseksuelle par.
2.
De benytter deres embede som rette Herrens tjenere (bispevielsesritualets ord), til skridt for skridt
at rette kirken til efter tidens kulturradikale krav, uden hjemmel i kirkens kald og grundlag. Det har
ikke skortet på omhyggelig og udførlig, saglig kritik, som gennem de seneste 10 år (også før 1997)
er givet dem, for at de kunne nå til en sund stillingtagen, der kunne bevare kirkens integritet. Men
ikke engang en saglig imødegåelse er de kommet med.
3.
Den lutherske kirkes vigtigste grundsøjle, Skriften, er sat til side til fordel for det politisk korrekte.
Derved handler vor kirke værre end, hvad man nogen sinde har anklaget Romerkirken for.
4.
En anden af kirkens lutherske grundsøjler, fastholdelsen af lo v og evangelium, afskaffes ikke blot
med de syvs, men med samtlige biskoppers tilslutning. Ingen har, som biskopperne antyder, brugt
Bibelens klare ord om homoseksuel adfærd til fordømmelse af homoseksuelle. Men disse ord har
deres ærinde i at overbevise o m synd, for at mennesker kan søge Gud og modtage evangeliet i
tilgivelse og kraft til et nyt liv. Lovens ord fejes ikke væk af evangeliet. Det, som loven forbyder,
kan evangeliet ikke velsigne.
5.
Homoseksuelle er ikke hjulpet med denne velsignelse. Hvis de kommer videre end til fejringen af
det trofæ, de har fået, og spørger til velsignelsen indhold, vil de opdage, at den ikke er andet end tom
luft, fordi den er uden forbindelse til Bibelens bogstav og ånd.
Både moderne sækulariserede og religiøst søgende
mennesker har fornemmelse af, at kirken her
mister grund under fødderne og er utroværdig.
Kirkefolk føler sig forrådt af dem, der skulle være deres værn, og fremmedgjort i deres egen kirke,
fordi det åndelige fællesskab mistes gennem sådanne embedshandli
nger, der ikke har nogen kirkelig
legitimitet. Den bliver en tjenestemandskirke på tidens præmisser. Ringeagtet af alle.
6.
Ved deres bispevielse er biskopperne blevet pålagt som rette Herrens tjenere at holde fast ved den
sunde lære, som findes i de profet iske og apostoliske skrifter og er bevidnet i vor kirkes symbolske
bøger. Derigennem skal de være en støtte for præster og menigheder i (deres) stift. De bliver
mindet om, at det er Guds gerning, (de) øver, ikke (deres) egen.
Denne nye kirkelige handling har ingen hjemmel i vor kirkes bekendelse og væsen, heller ikke den
kirkelige markering, som alle biskopper går ind for. Biskopperne har - jævnfør ovenstående ord fra
bispevielsesritualet - ikke nogen bemyndigelse hverken til at godkende en gudstjenestelig fejring
eller til at indføre et ritual for kirkelig velsignelse. Vi glæder os over, at fire biskopper ikke går med
til et ritual for velsignelse. Men vi frygter, at en biskop ikke i sit stift vil kunne håndhæve et nej, når
andre biskopper siger ja. For menighederne bliver det den ene biskops private mening over for den
andens. Det er ren vilkårlighed. Biskopperne har sat folkekirken i en umulig situation.
Gud forbarme sig over os.
Men til den troende menighed i Danmark vil vi sige: Løft jeres hov eder med frimodighed, hold
Guds ord højt, for vor forløsning nærmer sig.