Danmarks Provsteforening Provst Leif Arffmann Haraldsgade 10 7100 Vejle Tlf   75 82 31 39 Fax 75 84 07 09 E-mail [email protected] 9. november 2004 Kirkeministeriet Vedr. debatoplæg: Én folkekirke, men tæt på Danmarks Provsteforening har følgende bemærkninger til debatoplægget om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken: 1. Det er Provsteforeningens opfattelse, at forbindelsen mellem kirke og stat fortsat bør være grundlag for det videre arbejde med folkekirkens organisation. 2. Folkekirkens medlemmers betaling til Folkekirken, landskirkeskatten, er grundelementet i Fællesfonden, hvorfor der i de decentrale folkekirkelige styrelsesorganer er opstået et berettiget ønske om indseende med, hvorledes disse midle r prioriteres og forvaltes. Kirkeministeren har nedsat en budgetfølgegruppe med repræsentanter fra disse styrelsesorganer, og erfaringerne herfra viser, at det er hensigtsmæssigt at videreudvikle denne budgetfølgegruppe. 3. Dette kan ske i et rådgivende ø  konomisk udvalg, der kan lovfæstes eller muligvis oprettes indenfor rammerne af den nugældende lovgivning. Dette udvalg bør rådgive ministeren og afgive indstilling om Fællesfondens budget. 4. Vedrørende sammensætning og størrelse af udvalget er der i de folkekirkelige styrelsesorganer interesse for en bred sammensætning. Selv om meget kunne tale for et lille udvalg, i lighed med det af arbejdsgruppen vedr. bloktilskud foreslåede, vil det af hensyn til de decentrale folkekirkelige styrelsesorganer være hen  sigtsmæssigt at foreslå et bredt sammensat udvalg. Her vil det være indlysende de gøre brug af de allerede lovfæstede stiftsudvalg for økonomi. Disse kan danne udgangspunkt for et rådgivende økonomiudvalg vedr. Fællesfonden. Dette kan ske på stiftsniveau med hensyn til stifternes fællesfondsbudgetter. Herudfra kan der vælges menighedsrådsmedlemmer, d.v.s. 10 i alt til et samlende rådgivende udvalg vedr. Fællesfonden, der med erfaringer eksempelvis fra provstiudvalgsarbejde kan have indsigt i forholdet mellem den decentrale og den centrale folkekirkelige økonomi.

For mange provstiudvalgsmedlemmer vil det forekomme naturligt, at forbindelsen mellem provstiniveau og ministerielt niveau netop sker via stiftsudvalgene, hvor der er skabt erfaring for meningsudveksling om forholdet mellem provstiniveauet og de øvrige niveauer. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at der er tale om en Folkekirke, hvorfor det gejstlige embede skal være rimeligt repræsenteret i et sådant rådgivende økonomiudvalg, således at der find es repræsentanter for både præster, provster og biskopper heri. Provsteforeningen finder det naturligt, at der mindst findes 5 gejstlige repræsentanter i et sådant udvalg, f.eks. 2 præster, 1 provst og 2 biskopper. Det rådgivende økonomiudvalg kan tiltræde s af andre. f. eks. repræsentanter for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og andre organisationer af faglig karakter. 5. Det er vigtigt at understrege, at Folkekirken, med udgangspunkt i den primære funktion, nemlig forkyndelsen, har nogle fælles o  pgaver, som bør og skal løses på det centrale niveau. Det er således ansættelse, aflønning og videreuddannelse af præster. En decentralisering heraf vil skabe fare for svækkelse af  det faglige kvalitetsniveau. Det forekommer særdeles væsentligt, at den fæ lles ansættelse og efteruddannelse fastholdes som noget af det kit, der binder Folkekirken sammen. 6. I debatoplægget ”Én folkekirke – men tæt på” er der angivet flere modeller for styrelse af de folkekirkelige midler. Disse modeller er vigtige bidrag til forståelsen af, at der kan tænkes mange organisatoriske modeller, når det gælder folkekirken. Provsteforeningen finder, at der fortsat bør være en debat herom. Det er imidlertid nødvendigt, at denne debat sker i et samtaleforum, hvor de folkekirkelige opgavefordelinger bliver gjort til genstand for en nøjere analyse. Der skal derfor opfordres til, at der af kirkeministeren foretages etablering af et udvalg, der kan udrede, hvorledes de decentrale og centrale niveauer bedst kan virke til gavn for Folkekirken. Provsteforeningen finder, at dialogen mellem de forskellige niveauer er ganske nødvendig, hvorfor debatoplægget just danner et glimrende udgangspunkt for den samtale, analyse og udredning, der ske i et sådant udvalg. Venlig hilsen P.p.v. Leif Arffmann