FORSVARSMINISTERIET
Finansudvalget
Bilag
Sagsbehandler
Journalnummer
Dato
CST
4.kt. 04-6412-6(4)
-2 NOV. 2004
a.
Forsvarsministeriet søger hermed Finansudvalgets tilslutning til anvendelse af et beløb på ca. 60 mio. kr. til
fornyelse af kontrakt for fuldtidschartring af en skibskapacitet med besætning efter ARK-konceptet. Fornyelsen sker
med henblik på bl.a. opfyldelse af danske forpligtigelser over for NATO i Prague Capabilities
Commitment-processen (PCC).
Udgiften, der fordeler sig over en række finansår, vil blive afholdt inden for rammerne af Forsvarskommandoens
driftsbevilling.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
b.
Danmark og en række andre NATO-lande underskrev i november 2002 på NATO-topmødet i Prag et Statement of
Intent vedrørende tilvejebringelse af strategisk maritim løftekapacitet til NATO. I den anledning lancerede
Danmark ARK-konceptet, der indebærer, at alliancelandene chartrer et antal skibe, der som udgangspunkt skal
kunne stilles til rådighed for NATO, herunder NATO Response Force (NRF). Finansudvalget tiltrådte dette koncept
den 14. maj 2003 ved aktstykke 126, hvorefter forsvaret chartrede ARK 1, ro/ro skibet TOR ANGLIA fra DFDS
A/S. Dette har vist sig at være et væsentligt operativt aktiv i forhold til såvel den politiske som den militære
handlefrihed.
Med Danmarks underskrivelse af Multinational Implementation Arrangement på NATO-forsvarsministermødet i
december 2003, udtrykte Danmark vilje til at forstærke sin deltagelse i tilvejebringelsen af strategisk maritim
løftekapacitet til NATO i rammen af PCC. I forlængelse heraf søgte Forsvarsministeriet om
bevillingsmyndighedernes tilslutning til at udbygge denne kapacitet. Finansudvalget tiltrådte denne indstilling den 5.
maj 2004 ved aktstykke nr. 140, hvorefter forsvaret chartrede ARK 2, ro/ro skibet TOR FUTURA, ligeledes fra
DFDS A/S.
TOR ANGLIA blev overtaget fra DFDS TOR Line ultimo juni 2003. Skibet har i perioden siden overtagelsen,
udover Danmarks egne transporter, også været beskæftiget med militære transporter for Belgien, Tyskland, Holland,
England, Frankrig og NATO. I kortere perioder har DFDS TOR Line overtaget skibet til civile transporter.
Det samlede økonomiske nettoresultat i perioden fra juni 2003 til medio oktober 2004 udgør et forbrug på ca. 5 mio.
DKK.
Udgifterne til den toårige charteraftale beløber sig til ca. 60 mio. kr. og planlægges afholdt inden for forsvarets
driftsramme med følgende betalingsafløb:
2004: 0 mio. kr.
2005: ca. 18 mio. kr.
2006: ca. 30 mio. kr.
2007: ca. 12 mio. kr.
Af aktstykke nr. 126 af 14. maj 2003 fremgår, at kontrakt om charteraftale af en skibskapacitet med besætning kan
Holmens Kanal 42
CVR-nr. 25-77-56-35
E-post: [email protected]
1060 København K
Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655
Internet: www.fmn.dk