ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
15. november 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Besvarelse af spørgsmål 39 alm. del stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 25.
oktober 2004
Spørgsmål 39:
Det fremgår af svaret på spørgsmål 192, jf. (2003-04) alm. del - bilag 616, at en eventuel
erstatning til fiskerne i forbindelse med netudbygning til havvindmøller vil skulle afholdes
af den systemansvarlige virksomheds nettariffer som en omkostning ved det overordnende
net, og at nettarifferne betales af de brugere, der modtager virksomhedens ydelser. Skal dette
forstås således, at det er elforbrugerne, der over PSO-omkostningerne (nettarifferne) skal
betale erstatninger til fiskerne i forbindelse med indtægtstab i fiskeriforbudszonerne ved
havvindmøllerne.
Svar:
Eventuelle erstatninger til fiskerne afholdes ikke som en PSO-omkostning. For så vidt angår
området fra land og frem til samlingspunktet vil eventuelle erstatninger til fiskerne skulle
afholdes af den systemansvarlige virksomheds nettariffer. Disse betales af de brugere, der
modtager virksomhedens ydelser. Eventuelle erstatninger vil således blive opkrævet hos
elproducenter og elforbrugere.
For området fra samlingspunktet frem til de enkelte møller, vil eventuelle erstatninger til
fiskerne påhvile vindmølleejerne.