Februar 2004 Fødevareministeriet Miljøministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Finansministeriet Nyt liv i Landdistrikterne - Mulige indsatsområder i et fornyet landdistriktsprogram Rapport fra det tværministerielle udvalg vedrørende fornyelse af Landdistriktsprogrammet i Danmark.

1. Indledning 4 1.1. Kommissorium 4 1.2.Udvalgets medlemmer 6 2. Overordnede anbefalinger og den videre proces. 7 3. Landdistrikterne – Udgangspunkt og sigtelinier 9 3.1. Udgangspunktet for indsatsen i landdistrikterne 10 3.2. Fødevaresektoren som kilde til vækst 12 3.3. Jordbruget som arealforvalter, natur og miljøhensyn 13 3.4. Principper for erhvervsstøtte 13 3.5. Finansiering fra stat, amter og kommuner 16 3.6. Fondsfinansiering17 3.7 Principper for finansiering af EU-landdistriktspolitikken 18 4. Vækst og udvikling 20 4.1. Innovation og formidling heraf 20 4.2. Mangfoldighed i udbuddet af fødevarer    23 4.3. Kompetenceudvikling 25 4.4. Beskæftigelse, bosætning og godt naboskab i landdistrikterne 26 4.5. Dyrevelfærd 27 5. Natur og miljø 29 5.1. Internationale og nationale forpligtelser  29 5.2. Natur og miljø  – indsatser i landdistriktsprogrammet 33 6. Behov for ændring af program, lovhjemler og forordning 38 6.1. Behov for programændringer 38 6.2. Behov for lovændringer 38 6.3. Behov for forordningsændringer 7. Koordinering af landdistriktstiltagene 39 Bilag 1: 40 Situationen i landdistrikterne – en oversigt. 40 Bilag 2: 52 Evaluering af Landdistriktsprogrammet 2000-2006   52 Bilag 3: 54 Udgifter til Landdistriktsprogrammet 54 Bilag 4: 56 Reform af den fælles landbrugspolitik 56 Bilag 5. 57 Natura 2000 arealer 57 Bilag 6. 60 Udpegede SFL-områder (Særligt Følsomme Landbrugsområder i) 2002 BILAG  7 ……………………………………………………………………………………...…... 61 Kort over struktur- og miljøbetingede udpegninger i Danmark 2

1.    Indledning 1.1. Kommissorium Regeringens politik vedrørende EU’s landdistriktspolitik og gennemførelsen heraf i Danmark respekterer den dagsorden, Folketinget vedtog den 5. november 2002 om den fælles landbrugspolitik. Det er således regeringens politik ”at arbejde for en langsigtet afvikling af den direkte landbrugsstøtte, at arbejde for at udfase alle eksportsubsidier og prisstøtteordninger i forbindelse med WTO- forhandlingerne, at arbejde for en afkobling af den samlede støtte fra produktionen i næste budgetområde, at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større betydning og målrettes indsatser der støtter forbrugerhensyn, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd….”. I sommeren 2003 blev der nået enighed mellem EU’s landbrugsministre om en omfattende reform af den fælles landbrugspolitik, som i betydeligt omfang imødekommer regeringens politik om reduceret direkte støtte, afkoblet støtte og øget vægt på EU’s landdistriktspolitik. Der er således indført en række nye EU-medfinansierede indsatsområder under landdistriktspolitikken, som gør det muligt at løfte førnævnte regeringsprioriterede indsatsområder, ligesom der overføres betydelige finansielle midler fra markedspolitikken til landdistriktspolitikken. De ovennævnte forhold fremhæves ligeledes i det udvidede regeringsgrundlag fra august 2003, hvoraf det fremgår, at ”med EU’s landbrugsreform overføres fra 2006 EU-midler fra direkte tilskud til tilskud via landdistriktsprogrammet, som sammen med nationale midler kan anvendes til bl. a. innovation, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd”. Landdistriktsprogrammet er den nationale udmøntning af EU's landdistriktspolitik, som fremover forventes medfinansieret af EU med 50-60 pct. Foranstaltninger i form af støtteordninger under landdistriktsprogrammet kan medvirke til opfyldelse af regeringens målsætninger og internationale forpligtelser. Dette gælder såvel på natur- og miljøområdet, herunder bl.a. forslag til Vandmiljøplan III, som opfølgning af ”Vækst med vilje” indsatsen og regeringens regionale strategi, hvormed regeringen vil sikre en balanceret regional udvikling, således at alle egne af landet kan bidrage til væksten. Regeringen ønsker, at alle egne af landet skal være attraktive områder at bo og drive virksomhed i. På den baggrund besluttede regeringen i september 2003 at nedsætte et tværministerielt udvalg med deltagelse af Fødevareministeriet (ansvarlig for landdistriktsprogrammet), Miljøministeriet (skovordninger omfattet af landdistriktsprogrammet), Økonomi- og Erhvervsministeriet (sammenhæng til Den regionalpolitiske vækststrategi og Vækst med vilje), Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Generel landdistriktspolitik) samt Finansministeriet, om udvikling og fornyelse af landdistriktsprogrammet med to hovedsigtelinjer: Vækst og udvikling   samt Natur og miljø . Udvalget fik følgende kommissorium for arbejdet med fornyelse af landdistriktsprogrammet i Danmark. 3

”EU’s landdistriktspolitik i  medfør af rådsforordning  1257/99 er  i Danmark primært  udmøntet på grundlag af landdistriktsstøtteloven og et landdistriktsprogram godkendt af EU-kommissionen. EU’s landdistriktspolitik  omfatter  en  række  indsatsområder  for  at  fremme  en  bæredygtig  udvikling    i landdistrikterne rettet mod primærproducenter, forarbejdningsvirksomheder, miljø- og naturforhold samt generel landdistriktsudvikling. De nationale programmer skal indeholde et balanceret udvalg heraf, hvori de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skal indgå. Grundlaget  for  den  danske  gennemførelse  af  EU’s  landdistriktspolitik  har  ændret  sig  fra  en overvejende  virksomhedsrettet  indsats  til  i  højere  grad  at  afspejle  generelle  samfundsmæssige prioriteringer  i  landdistrikterne,  og  som  bl.a.  understøtter  en  afbalanceret  regional  udvikling  i Danmark,   jf.   det   supplerende   regeringsgrundlag.   Hertil   kommer,   jf.   det   supplerende regeringsprogram,  at  der  i  medfør  af  EU’s  landbrugsreform  (2003)  fra  2006  vil  blive  overført EU-midler  fra  direkte  tilskud  til  tilskud  via  Landdistriktsprogrammet,  som  sammen  med  nationale midler kan anvendes til en fornyelse af indsatsen for landdistrikterne, bl.a. med nye fokusområder som innovation, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd. Grundlaget  for  landdistriktspolitikken  er  endvidere  den  dagsorden,  Folketinget  vedtog  den  5. november 2002, hvori regeringen opfordres til at arbejde for afvikling af den direkte landbrugsstøtte, udfasning af eksportsubsidier og prisstøtteordninger under WTO-forhandlingerne, afkobling af den samlede støtte samt ”at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større betydning og målrettes indsatser, der støtter forbrugerhensyn, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd”. Med  henblik  på  udarbejdelse  af  et  solidt  beslutningsgrundlag  for  regeringen  nedsættes  et tværministerielt  udvalg,  der  skal  overveje  en  fornyelse  af  Landdistriktsprogrammet  i  Danmark. Udgangspunktet for  overvejelserne er,  at  Landdistriktsprogrammet skal  omfatte  2 hovedsigtelinier, dels vækst og udvikling, og dels natur og miljø. Indsatsen  for  vækst  og  udvikling  i  landdistrikterne  skal  understøtte  en  afbalanceret  udvikling  i Danmark  og  skal  omfatte  en  særlig  indsats  for,  at  også  udkantsområderne  kommer  med  i  den økonomiske udvikling og for, at der gøres en indsats for små- og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren. Indsatsen  baseres  endvidere  på  initiativer  under  Vækst  med  vilje  og  under  Den regionale vækststrategi. Indsatsen for natur og miljø skal understøtte en bæredygtig udvikling i landdistrikterne især med fokus på  sikring  af  vandmiljøet  (VMP  3)  og  øget  plads  til  naturen  og  den  biologiske  mangfoldighed (Handlingsplan for biologisk mangfoldighed). Det skønnes pt., at de nuværende EU-bevillinger til landdistriktspolitikken i DK på knap 400 mio. kr. årligt øges med ca. 130 mio. kr. i 2006 stigende til ca. 240 mio. kr. i 2008 og frem. Aktivering af EU-midlerne kræver national medfinansiering. EU-medfinansieringssatsen vil være 50-60 pct. Såfremt det besluttes at aktivere de øgede EU-betalingsrammer fra 2006 og frem, kan dette medføre behov for supplerende tilsagnsbevillinger fra 2005. 4

Udvalget skal på dette grundlag overveje og udarbejde forslag til: hvilke konkrete målsætninger og initiativer, der skal opstilles for det danske landdistriktsprogram inden for hovedsigtelinierne vækst/udvikling, herunder en vurdering af landdistriktsstøtten i et bredere erhvervspolitisk perspektiv og natur/miljø. Behovet for lovændringer skal indgå i overvejelserne. i hvilket  omfang eksisterende støtteordninger kan indgå under det nye landdistriktsprogram. hvorledes der skabes balance, sammenhæng og koordination mellem indsatsområderne, herunder i forhold til andre landdistriktsorienterede regeringsinitiativer og den generelle landdistriktspolitik behovet for offentlige, danske midler til medfinansiering af Landdistriktsprogrammet, herunder til administration af programmet. hvorledes den offentlige danske medfinansiering tilrettelægges, herunder i hvilket omfang, der kan tilvejebringes og påregnes anden medfinansiering end statslig. Udvalget   skal   i   muligt   omfang   inddrage   den   midtvejsevaluering   af   det   nuværende landdistriktsprogram, der afsluttes i efteråret 2003, i overvejelserne. Udvalget   består   af   repræsentanter   for   Fødevareministeriet,   Miljøministeriet,   Økonomi-   og Erhvervsministeriet,  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  og  Finansministeriet.  Fødevareministeriet varetager formandskabet og sekretariatsbetjener udvalget. Udvalget skal afslutte sit arbejde senest den 1. februar 2004” 1.2.Udvalgets medlemmer Udvalget består af repræsentanter for Indenrigs- og Sundhedsministeriet,  Miljøministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og  Fødevareministeriet, Medlemmer Institution Anders Mikkelsen (formand) Fødevareministeriet Niels Jørgen Mau Indenrigs- og Sundhedsministeriet Lene Anderson Indenrigs- og Sundhedsministeriet Søren S. Kjær Skov- og Naturstyrelsen Peter Brostrøm Skov- og Naturstyrelsen Flemming Pedersen Finansministeriet Sarah Børner Finansministeriet Ulla Lieberkind Økonomi- og Erhvervsministeriet Susanne Johansen Erhvervs- og Boligstyrelsen Søren Sørensen Fødevareministeriet Knud Mortensen Direktoratet for FødevareErhverv Direktoratet for FødevareErhverv er sekretariat for udvalget. 5

2. Overordnede anbefalinger og den videre proces. Udgangspunktet for overvejelserne i det tværministerielle udvalg har været, at Danmark i henhold til landdistriktsforordningen er forpligtet til at gennemføre et EU-medfinansieret landdistriktsprogram. I henhold til udvalgets kommissorium skal det fremtidige landdistriktsprogram have 2 hovedsigtelinier vedrørende henholdsvis vækst og udvikling samt natur og miljø. Indsatsen for vækst og udvikling i landdistrikterne har til formål at understøtte en afbalanceret udvikling i Danmark, jf. regeringsgrundlaget og Landdistriktsredegørelsen. Der skal gøres en særlig indsats for, at også udkantsområderne kommer med i den økonomiske udvikling og for virksomhederne inden for fødevaresektoren. Indsatsen skal respektere initiativerne under regeringens strategier for ”Vækst med vilje” og ”Den regionale vækststrategi” samt koordineres med indsatser under andre EU-fonde. Indsatsen for natur- og miljøområdet har til formål at understøtte en bæredygtig udvikling i landdistrikterne, især med fokus på flersidig arealanvendelse, der kan medvirke til at sikre vandmiljøet og den biologiske mangfoldighed og med særlig vægt på internationale forpligtelser i Natura  2000 områder. Indsatsen skal følge målsætningerne under en kommende Vandmiljøplan III og Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Rapporten er et idekatalog til brug ved tilrettelæggelsen af et nyt landdistriktsprogram. Idekataloget indeholder således forslag til en række mulige indsatsområder, der kan understøtte regeringens overordnede prioriteringer – innovation, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø, dyrevelfærd, samt det regionale vækstsamarbejde. Kataloget kan endvidere danne grundlag for drøftelse med statslige og regionale myndigheder og  bestyrelser for offentlige fonde om mulighederne for medfinansiering af øvrige indsatsområder, der falder inden for landdistriktsforordningen. For i fremtiden i det ønskede omfang at  kunne anvende de medfinansieringsmuligheder, som EU stiller til rådighed for Danmark under landdistriktsprogrammet, herunder via medfinansiering fra ikke-statslige kilder, foreslår udvalget, at landdistriktsforordningens brede vifte af støttemuligheder i videst muligt omfang indgår i det danske landdistriktsprogram. Som noget nyt indføres eksempelvis indsatser vedrørende forbedring og omstilling af produktion og vedrørende arbejdsmiljø. Der er dog enkelte støttemuligheder, som på forhånd ikke vurderes relevante i en dansk sammenhæng, f. eks. støtte til jordbrugeres ophør. Hovedindsatsområderne vil kunne være  følgende temaer: Innovation og formidling heraf i fødevarekæden, f.eks. med særlig fokus på øget værditilvækst gennem vidensbaseret udvikling og brug af partnerskaber inden for og uden for fødevaresektoren. Mangfoldighed og kvalitet i udbuddet af fødevarer . F.eks. forbrugernes ønske om  et stort udbud af fødevarer med særlige specifikationer, kvalitet, sikkerhed og sporbarhed.   Kompetenceudvikling. F.eks. gennem værdiforøgelse i fødevareproduktionen og i øvrige erhverv i landdistrikterne baseret på viden. Beskæftigelse, bosætning og godt naboskab i landdistrikterne. F.eks. er konkurrenceevnen af afgørende betydning for udviklingen i landdistrikterne. Gode bosætnings-, indtjenings- og beskæftigelsesmuligheder gør landdistrikterne attraktive. Dyrevelfærd,    f.eks.med fokus på kæden fra jordbrugsbedrifterne til slagterierne. Natur og miljø,   f.eks. med fokus på at fremme   6

- et renere vandmiljø med reduceret næringsstof- og pesticidbelastning - en rigere natur gennem naturpleje og naturgenopretning - etablering af mere og bedre skov For at sikre information og koordination kan der i bredt samarbejde mellem de relevante aktører etableres en samlet elektronisk baseret indgangsportal/guide vedrørende landdistriktsinitiativer, herunder landdistriktsprogrammet. Ved udarbejdelsen af det reviderede landdistriktsprogram vil der blive opstillet konkrete mål for programmet og de enkelte områders virke. Landdistriktsstøtteloven og skovloven fastlægger rammerne for støtteordningerne under landdistriktsprogrammet. Dele af de anførte indsatsområder indgår i den udvidede landdistriktsforordning,(RFO 1257/1999 ændret ved RFO 1783/2003) som led  i reformen af EU's landbrugspolitik, men er ikke dækket af den gældende landdistriktsstøttelov fra 2000. Andre dele er ikke omfattet af forordningsgrundlaget. Der er således behov for en ændring af landdistriktsstøtteloven og af forordningsgrundlaget. Lovændring kan ske i 2004 og forordningsændring med virkning fra 2007. Forhold som øget brugervenlighed, matchning af landdistriktsmidler med nationale midler fra en bredere gruppe af offentlige aktører samt det, at strukturfondenes indsats fortsat skal supplere hinanden vil kræve et stadig tættere samarbejde og dialog mellem de involverede myndigheder. –Dette arbejde kan som udgangspunkt tage afsæt i de eksisterende koordineringsfora. Der bør etableres et bredt landdistriktsprogram. Hvor indsatsen har en klar positiv værdi for samfundet, kan den obligatoriske, nationale, offentlige medfinansiering ske med statslige midler. På andre områder vil andre offentlige myndigheder og fonde få mulighed for at udnytte EU-medfinansieringen til initiativerne af relevans for dem. Private erhvervsprojekter under landdistriktsprogrammet forudsætter dog altid anden medfinansiering end regional – fra eksempelvis Fødevareministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet eller landbrugets fonde - da kommunalfuldmagten forhindrer de regionale myndigheder i at investere i sådanne projekter. I et sådant fornyet program bør der derfor være mulighed for at give adgang til at hjemtage EU-medfinansiering til projekter, der er dækket af EU-forordningens rammer, hvor andre aktører end staten vil indskyde den offentlige nationale medfinansiering. Landdistriktsprogrammet  blev evalueret i 2003. Evalueringen omfatter landdistriktsprogrammet som helhed og de enkelte støtteordninger. Evaluator har anført en række anbefalinger på programniveau og for de enkelte støtteordninger, jf. bilag 2. Udvalgets forslag er udarbejdet under hensyntagen til evaluators overordnede anbefalinger på programniveau. Opfølgningen på de ordningsspecifikke anbefalinger vil ske i forbindelse med programudarbejdelsen og ved revision af ordningerne. Hovedparten af de potentielle initiativer, der er foreslået i nærværende rapport, vil kunne gennemføres med hjemmel i den gældende landdistriktsforordning, der er gældende frem til udgangen af 2006 og forudsætter derfor alene programændring. Andre initiativer forudsætter  imidlertid en ny landdistriktsforordning, der bl. a. i højere grad retter fokus mod udviklingsarbejdet i fødevarevirksomhederne og de virksomheder, der leverer ny viden og teknologi hertil. Forhandlingerne i EU om en ny landdistriktsforordning gældende for  programperioden 2007 - 2013 forventes påbegyndt i efteråret 2004. 7

Udvalgets idekatalog udgør første fase i processen, der fører til det fremtidige landdistriktsprogram. Udvalgsrapporten er således udarbejdet som et idekatalog til brug ved beslutningstagen om tilrettelæggelse af et nyt landdistriktsprogram og indeholder forslag til en række mulige indsatsområder, som kan være udgangspunktet ved udarbejdelse af et forslag til ændring af landdistriktsprogrammet. Programindholdet skal herefter i løbet af foråret/sommeren 2004 drøftes med de danske aktører på landdistriktsområdet Ifølge forordningen er medlemslandene forpligtede til at præsentere et balanceret og velbegrundet landdistriktsprogram, der på en fyldestgørende måde gør Kommissionen i stand til at foretage en vurdering af den overordnede udviklingsstrategi, herunder blandt andet indsatsområdernes relevans, støttebeløbenes størrelse og administrations- og kontrolrutinerne. Først når der er opnået enighed med Kommissionen om programindholdet, vil godkendelsesprocedurerne blive indledt, dvs. forelægges blandt de øvrige medlemslande. Den nationale forberedelse for iværksættelse af et nyt program – udarbejdelse af bekendtgørelser, vejledninger m.v. - af nye og reviderede støtteordninger vil foregå sideløbende med Europa-Kommissionens godkendelsesprocedurer. Den nationale forberedelse vil omfatte kontakter med de berørte ministerier, regionale myndigheder, fondene, erhvervene i landdistrikterne og interesseorganisationer om indholdet af udviklingsindsatserne, herunder endelig afklaring af finansieringsmulighederne, statslige såvel som andre. 3.    Landdistrikterne – Udgangspunkt og sigtelinier Landdistrikterne er af stor betydning og værdi for det danske samfund. Dette kommer til udtryk i regeringens politik om, at landdistriktspolitikken tillægges større vægt med henblik på at sikre en balanceret og bæredygtig udvikling af landdistrikterne såvel økonomisk, miljømæssigt som socialt. Landdistrikterne yder et særligt bidrag, når det gælder produktion af bl.a. fødevarer, men også af offentlige goder som fx landskab, kulturarv og rekreative værdier. Attraktive muligheder for bosætning er samtidig en forudsætning for levende og aktive landdistrikter.   Det er samtidig vigtigt, at landdistriktspolitikken er i harmoni med og væsentligt understøtter regeringens regionalpolitik. Det danske landdistriktsprogram har overvejende været fokuseret på primærjordbruget, herunder fremme af særlig miljøvenlig arealanvendelse. Politikområdet er nu nationalt og internationalt inde i en udvikling, hvor fokus i større grad bredes ud til hele fødevarekæden og aktiviteter i landdistrikterne uden direkte tilknytning til fødevaresektoren. Denne udvikling bør fortsætte, så sigtet for det danske landdistriktsprogram i højere grad bliver den generelle udvikling i landdistrikterne. Hermed skabes behov for en tættere koordinering med regeringens generelle landdistriktspolitik. Udviklingen i landdistrikterne har traditionelt været knyttet tæt sammen med udviklingen i jordbruget og det agro-industrielle kompleks. Med øget globalisering og større krav fra det omgivende samfund, stilles der øgede krav til dynamik og omstillingsevne. Denne udvikling forudsætter et stadig mere innovativt erhverv. Et erhverv, der både udvikler nye produkter og processer, der øger værditilvæksten – og som går nye veje og skaber udvikling i partnerskab med andre erhverv. Landdistriktsprogrammet kan fremme en  vidensbaseret produktion, innovation og udvikling og understøtte  miljø - og naturforvaltningen. Det kan medvirke til at give landdistrikterne den robusthed, som er en forudsætning for en positiv udvikling. 3.1. Udgangspunktet for indsatsen i landdistrikterne Set i et europæisk og nordisk perspektiv har Danmark en god balance mellem regionerne begunstiget af 8

geografisk nærhed samt en tæt og effektiv infrastruktur. Der er endvidere i forhold til situationen tidligere sket en markant indsnævring af de regionale indkomstforskelle. Dog er der de seneste år tendens til fornyet divergens. Der er afgørende forskelle mellem landdistrikter, som forstæder/bynære områder og de egentlige udkantsområder. Såvel befolkningsudviklingen som beskæftigelsen i udkantsområderne er i tilbagegang. En række udkantsområder er præget af mindre gunstig erhvervsudvikling samt afvandring af dygtige unge og udgør derfor en regional udfordring. Landdistrikterne er væsentlig påvirket af udviklingen i primærjordbruget, hvor en fortsat strukturtilpasning har medført færre – men større – specialiserede bedrifter og et faldende antal beskæftigede, jf. bilag 1. Samtidig er den danske fødevaresektor fortsat en af hovedhjørnestenene såvel lokalt som i den danske samfundsøkonomi.   Mens beskæftigelsen i det primære jordbrug er i tilbagegang over hele landet, har landkommunerne de seneste 10 år oplevet en markant fremgang inden for bygge- og anlægsbranchen og en mindre fremgang inden for fremstillings- og transportsektoren. Disse erhverv er traditionelt konjunkturfølsomme, hvilket øger landdistrikternes sårbarhed. Der er sket en centralisering af service- og videnserhverv omkring de store byområder med højteknologiske produkter og højtforædlede serviceydeler med stor værdiskabelse. En vidensbaseret produktion, som øger byernes robusthed. En stor del af befolkningen i landdistrikterne har ikke længere nogen erhvervsmæssig tilknytning til hverken jordbruget eller følgeerhvervene dertil. Befolkningen i landdistrikterne arbejder i stigende omfang i byområderne, hvilket medfører en stigende pendling. Dette påvirker også forbrugsmønstret. Køb af vare- og tjenesteydelser foretages ofte i byerne og forstærker derfor tendensen til en ændring af erhvervsstrukturen i landdistrikterne. Det fremgår af bl.a. regeringsgrundlag 2001og af landdistriktsredegørelsen 2002, at det er regeringens mål, at den danske befolkning skal sikres gode og ligelige levevilkår - uanset hvor i landet man bor. Alle områder af landet skal være attraktive for udvikling og beskæftigelse, således at både befolkning og økonomisk aktivitet er geografisk spredt. Landdistrikterne er en vigtig del af denne balance. Den regionale udvikling skal føre til mindre ulighed i service, beskæftigelse og økonomiske vilkår. Indsatsen skal ses i sammenhæng med en række initiativer, der samles i de årlige landdistrikts- og regionalpolitiske redegørelser. Mange ministerier, amter og kommuner har medansvar for landdistrikternes udvikling.   En række redskaber er taget i anvendelse: Initiativer under Vækst med vilje-strategien Initiativer i forlængelse Landsplanredegørelsen 2003 Mål 2-programmet Mål 3-programmet Landdistriktspuljen Tilskud til kommunale udviklingsprojekter i landdistrikterne Tilskud til kommuner til medfinansiering af EU-projekter Ø-støtte loven 9

LEADER+ programmet 2000-2006 FIUF  programmet 2000-2006 Innovationsloven Landdistriktsprogrammet 2000-2006 I bilag 1 er der redegjort nærmere for situationen i de danske landdistrikter med fokus på udvalgte temaer, der har kendetegnet udviklingen gennem de senere år i de danske landdistrikter, og der er anført en nærmere omtale af ovennævnte initiativer. Endvidere er der i bilag 2 redegjort for den i 2003 gennemførte midtvejsevaluering af landdistriktsprogrammet. Programmet afspejler de behov og problemer, der i vid udstrækning gør sig gældende i de danske landdistrikter. De væsentligste anbefalinger i evalueringen er at: sikre større kontinuitet i programgennemførelsen og et mere sammenhængende program med henblik på at udnytte synergi og værditilvækst i kraft af gensidigt understøttende ordninger og projekter rettet mod tværgående indsatsområder. F.eks. fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, innovation, miljø og energi. bevare den nuværende programstrategi med fokus på landbrugsproduktion, miljø og landdistriktsudvikling, men således at der i større grad rettes fokus mod generel landdistriktsudvikling. der opstilles både kvalitative og kvantitative målsætninger for alle ordninger. fokusere indsatsen, især inden for miljøområdet. Disse overordnede anbefalinger er inddraget i nærværende idékatalog, hvor det er relevant. 3.2. Fødevaresektoren som kilde til vækst Fødevaresektoren og dens produkter har i mere end 100 år været med til at skabe fundamentet for Danmarks vækst og velfærd. Sammenlignet med andre store danske erhvervsbrancher har fødevaresektoren en speciel betydning, fordi dens struktur er regionalt forankret. Fødevaresektoren er således en af de brancher, der har mulighed for at opretholde arbejdspladser og eksistensgrundlag i de danske landdistrikter. Jordbrugs- og fødevaresektoren giver samtidig grundlag for en betydelig højteknologisk udvikling og produktion inden for f.eks. måle- og køleteknik, ingredienser og bioteknologi. Herved har sektoren f.eks. været medvirkende til, at virksomheder som Novozymes, Foss og Chr. H. Hansen har fået en betydelig vægt. Men vilkårene for den danske fødevaresektor er under hastig forandring. Udfordringerne er bl.a. nye forbrugerkrav, den accelererende teknologiske udvikling og den skærpede konkurrence. Svaret på disse udfordringer er en fortsat vidensgenerering med henblik på at udnytte vækstpotentialet og  nye markeder. Udviklingen i bruttoværditilvæksten i fødevareindustrien for perioden 1991-2001 er ikke på højde med den generelle udvikling i økonomien. I denne periode var bruttoværditilvæksten i fødevareindustrien 12,1 pct ., mens tilvæksten inden for mere forskningstunge områder, f.eks. medicin, plast m.v. var   106 pct. Sigtet må således være, at produkterne tilføres et højt vidensindhold for at opnå en højere værditilvækst og fastholde fødevaresektorens stærke position. Danmark har i de senere år opbygget en jordbrugs- og fødevareforskning, som på mange områder er førende i verden, og som samtidig er kendetegnet ved en god kontakt mellem forskning og anvendelse, men der er behov for en større indsats. Bygges der videre på dette fundament, er der mulighed for at konkurrere på højværdiprodukter, hvad enten det er f.eks. specialiserede græsfrø, convenience produkter eller avanceret måleudstyr. Øget forskning og udvikling indikerer således gode muligheder for vækst. 10

Og mere kan gøres. Således har kun ca. 10 pct. af virksomhederne i fødevaresektoren strukturerede procedurer for gennemførelse af innovation og udvikling. Samtidig med at netop en stor indsats af formaliseret innovation alt andet lige sikrer fødevarevirksomhederne stigende eksport og omsætning. Det er derimod ikke virksomhedsstørrelsen, som er bestemmende for succesen, jf. analysen ”Vækstmuligheder gennem innovation for fødevaresektoren i Danmark”. Dynamikken og ideskabelsen i jordbrugs- og fødevaresektoren kan fremmes gennem landdistriktspolitikken. Der synes tilmed at være et særligt potentiale for udvikling af landdistrikterne ved en øget indsats over for virksomheder i landdistrikterne, idet virksomhederne med størst afstand til byerne, har mindst forskning og udvikling. Det er derfor nødvendigt lokalt, regionalt og på landsplan at etablere rammer for, at innovation og udvikling kan styrkes på bedrifter, i virksomheder og i erhvervsmæssige partnerskaber - både mellem råvareproduktionen og forarbejdningsindustrien, og mellem forskellige industrier inden for levnedsmiddelproduktionen og andre erhverv. Her tænkes f.eks. på bioprodukter og processer i bred forstand,  proces- og udstyrsfabrikanter, automatiserings-, sensorteknik- og dokumentationsområdet i samarbejde med de forskellige levnedsmiddelproducenter. Et vigtigt element i at styrke innovationen kan være at styrke videnudvekslingen gennem strategiske partnerskaber eller mere uformelle netværk. Netværk mellem virksomheder fra samme erhverv, kan f.eks. styrke samarbejdet mellem underleverandører, mens netværk mellem flere dele af fødevaresektoren eller med andre erhverv kan føre til helt nye produkter eller produktionsprocesser – i fødevaresektoren – eller i andre erhverv. Partnerskaber og netværk kan være snævre – men kan også med fordel omfatte videninstitutioner på alle niveauer, virksomheder, brugere og myndigheder. Der kan således være argumenter for at fremme udviklingen i den danske fødevaresektor og fremme samarbejdet mellem forskning, det fødevareindustrielle kompleks og myndighederne. 3.3. Jordbruget som arealforvalter, natur og miljøhensyn En væsentlig del af livskvaliteten i landdistrikterne er knyttet til det åbne land. Primærjordbruget spiller en helt afgørende rolle i forhold til forvaltningen af det åbne land. Et landskab med gode rekreationsmuligheder og adgangsforhold til den omkringliggende natur samt godt naboskab gør landdistrikterne attraktive for bosætning. Det gælder både med hensyn til at fastholde og tiltrække nye ressourcestærke familier. Danmark er et af de lande i Europa, der har det relativt største dyrkede areal. Ca. 62 procent af landets areal, og mere end ¾ af de tilbageværende halvkulturarealer forvaltes af landbruget. Intensiv dyrkning og en relativ stor husdyrproduktion har betydning for miljøet og naturen. Det er vigtigt at give jordbrugserhvervet og den enkelte producent muligheder for at leve op til det ansvar for natur- og miljøbeskyttelse, der skal sikre, at en stor del af landets naturværdier bevares for eftertiden. Vandmiljøplanerne og pesticidplanerne har inden for de seneste 10 – 15 år skabt gode resultater for  vandmiljøet. Udvaskningen af nitrat fra jordbruget er halveret, og behandlingshyppigheden med pesticider er reduceret. Samtidig er udledningen af fosfor fra industri og husholdninger reduceret  markant. Der kan nu måles positive effekter, men der er fortsat behov for en indsats for beskyttelse af vandmiljøet. I regeringens oplæg til Vandmiljøplan III indgår en indsats med henblik på reduktion af fosfor-overskuddet i jordbruget og fosforudledningen, samt konsolidering af den opnåede reduktion af  kvælstofudledningen. Landdistriktsforordningen er fra EU's side tiltænkt en væsentlig rolle for, at de enkelte medlemslande kan fremme miljø- og naturbeskyttelsen generelt, herunder opfyldelse af direktiverne og samtidig afbøde de økonomiske virkninger for de berørte jordbrugere. 3.4. Principper for erhvervsstøtte 11

Fornyelsen af Landdistriktsprogrammet skal overordnet ske i overensstemmelse med  regeringens velfærdsøkonomiske principper for erhvervsstøtte og – service. De to overordnede principper er: 1.    Støtte eller anden regulering er alene samfundsøkonomisk berettiget, hvor der er samfundsmæssige fordele ved en given aktivitet, som ikke høstes fuldt ud af de udførende virksomheder mv., således at virksomhederne ikke uden tilskud tilvejebringer denne aktivitet i et omfang, som er samfundsmæssigt ønskværdigt. Der skal med andre ord være tale om en såkaldt eksternalitet. Der kan typisk være tale om eksternaliteter inden for miljø og forskning, men også innovation og videnspredning. 2.    Midlertidig støtte kan være berettiget, hvor der er barrierer for, at virksomheder udfolder privatøkonomisk rentable aktiviteter, enten fordi de mangler information, ikke har tilstrækkelig intern kompetence til implementering af prioriterede samfundsmål, eller fordi de ikke har tilstrækkelig adgang til kapital. Disse principper kan udmøntes i følgende praktiske   spilleregler for aktiviteter, hvor virksomhederne er centrale aktører, hvad enten det gælder erhvervsfremme eller andre politiske målsætninger: Hvor virksomheder modtager en individuel konkret ydelse, som har karakter af ydelser, de i princippet kunne købe på det private marked, og som alene kommer de berørte til gode, bør der ikke ydes tilskud til ydelsen. Hvor grupper af virksomheder eller en branche har en betydelig fordel af et givet tiltag, bør de levere en tilsvarende del af finansieringen. Hvor virksomheder og brancher anvendes som aktører i forhold til at nå videre samfundsmæssige mål, skal tilskuddet tilpasses, således at virksomhederne under ét ikke overkompenseres for de opgaver, som ønskes udført. Principielt er regulering at foretrække, hvor der sigtes efter højere mindstekrav til produktionsprocesser og produkter, frem for tilskud til adfærd på et højere niveau end eksisterende lovgivning. I det omfang eksternaliteter og forvridning står mål hermed, kan der eventuelt være supplerende – primært frivillige – virkemidler og offentlig medvirken hertil. Afgifter/kvoter vil som udgangspunkt være at foretrække frem for tilskud på områder, hvor nogle virksomheders aktiviteter har negativ samfundsvirkning, f. eks. på miljøet, i hvert fald i fravær af klare begrænsninger fra international konkurrence. Der gælder som udgangspunkt, at ”forureneren betaler”. Indtil sådanne virkemidler er på plads, kan det overvejes at anvende midlertidige tilskud, såfremt disse er i overensstemmelse med ovenstående principper. Ifølge principperne kan statslig støtte dog endvidere være begrundet i specifikke politiske prioriteringer eller forhold vedrørende EU. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor erhvervsstøtte og –service er bundet op på politiske aftaler, eller hvor Danmark er retligt forpligtet til at bidrage til at fremme konkrete EU-politikker og EU-målsætninger og lignende. Den statslige støtte til aktiviteter under landdistriktsprogrammet skal derfor medvirke til en samfundsmæssigt ønsket aktivitet, som jordbrugere og fødevarevirksomheder og andre støttemodtagere under programmet ikke uden tilskud gennemfører i ønsket omfang. Det kan f. eks. være fordele  inden 12

for natur- og miljøområdet, hvor der kan ydes  tilskud til natur- og miljøforbedrende aktiviteter med betydelig eksternalitet. Eller det kunne være inden for innovation, hvor der er samfundsmæssigt behov for betydelig videnspredning, men uden tilstrækkelig incitament og dermed eksternalitet for den enkelte aktør. Et eksempel på midlertidig støtte kan være udvikling og anvendelse af ny teknologi på landbrugsbedrifter eller forarbejdningsvirksomheder, der ikke her og nu er rentabel, men hvor udvikling, afprøvning og udbredelse af ny teknologi er en bredere samfundsmæssig fordel. Et andet eksempel er kompetenceudvikling til afhjælpning af mangel på viden og manglende kompetence inden for prioriterede samfundsmål – f.eks. på miljø- og dyrevelfærdsområdet. Et tredje eksempel kan være et politisk ønske om at yde midlertidig støtte til eksempelvis at fremme en særlig produktionsform, hvor der ikke umiddelbart er den tilstrækkelige efterspørgsel til at honorere produktionen. For visse af aktiviteterne gælder det, at støtten efter en periode kan konverteres til regelsæt eller optræde som vilkår for anden støtte, dvs. ”cross compliance”. De aktiviteter, som EU med landdistriktsforordningen kan medfinansiere, er mere omfattende, end principperne for erhvervsstøtte og de statslige bevillinger til landdistriktsprogrammet giver mulighed for. Der er således grundlag for - inden for EU-programmidlerne til Danmark og i overensstemmelse med eksternalitetsprincipperne - at stille EU-midler til rådighed for flere aktører. Disse aktører får dermed mulighed for at tilvejebringe den nationale offentlige medfinansiering til aktiviteter ud over den statslige indsats. Disse andre midler kan omfatte Kommunale/amtskommunale midler, som det allerede i dag sker for en del af artikel 33-ordningen. Fondsmidler i jordbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde. Eventuelt andre midler (f. eks. fra vandværker og visse private fonde med et almennyttigt sigte) De ovenfor beskrevne principper for statslig erhvervsstøtte vil som nævnt være bestemmende for, i hvilket omfang staten vil medfinansiere initiativer under et dansk landdistriktsprogram. Forskellige aktører vil værdisætte eksternaliteten af initiativerne forskelligt. Heraf følger, at initiativer - som staten ikke finder hensigtsmæssigt at støtte – af andre aktører kan findes hensigtsmæssige. Herved opstår muligheden for, at de ovenfor nævnte ikke-statslige midler kommer ind som mulige medfinansieringskilder. Derved kan aktiviteterne under landdistriktsprogrammet udbredes til flere aktørniveauer afhængig af eksternaliteterne. Medfinansieringskilden til en bestemt indsats bestemmes således af, hvem der på egne præmisser opnår en afgørende eksternalitet ved den påtænkte indsats. Princippet kan anvendes målrettet, således at ”noget for noget” tankegangen altid vil være gældende for landdistriktspolitikken. Er der f.eks. tale om, at bekæmpelse af en bakterie skaber store samfundsmæssige eksternaliteter, således at øget viden om bakterien og veje til bekæmpelse heraf indebærer en stor gevinst, kan der i 13

henhold til regeringens principper for erhvervsstøtte ydes statslig medfinansiering. Sådanne midler kan tillige stilles til rådighed for alle interesserede uden hensyn til, om der f.eks. er tale om små eller store virksomheder. Det centrale i denne sammenhæng er, hvad der støttes - ikke hvem der støttes. Ved andre indsatser kan der f.eks. være et politisk ønske om at prioritere små og mellemstore virksomheder. Et andet eksempel kan være, at der i forbindelse med skovrejsnings- og naturprojekter produceres en række positive eksternaliteter for borgerne, herunder biodiversitet, rent drikkevand, binding af CO2 og rekreative værdier. Et tredje eksempel er sektorspecifikke udfordringer. Hvis mælkeproducenterne kan se væsentlig positiv eksternalitet ved kompetenceudvikling på et bestemt område, men ikke enkeltvis vil kunne skaffe sig kompetencen, kan det være berettiget, at mælke-afgiftsfonden yder medfinansiering. Ved at udnytte de forskellige offentlige medfinansieringsmuligheder er der bedre mulighed for at aktivere de EU-midler, der afsættes til Danmark. Der er samtidig bedre mulighed for at understøtte og fremme udvalgte indsatsområder i en samlet værdikædetilgang – eksempelvis udvikling, produktion, forarbejdning og afsætning af økologiske produkter. 3.5. Finansiering fra stat, amter og kommuner Den nationale medfinansiering kan tilvejebringes fra flere forskellige kilder. Den kan stamme fra statslige myndigheder, herunder Fødevareministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Også amter og kommuner, promille- og produktionsafgiftsfonde og private fonde med almennyttig karakter kan bidrage med den nødvendige nationale offentlige medfinansiering, der skal tilvejebringes for at kunne udnytte den til rådighed værende EU-ramme. Nedenfor anføres tilskudsområder inden for Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, som ikke indgår i det nuværende landdistriktsprogram, men hvor EU-medfinansiering vil blive undersøgt og overvejet. Miljøministeriet har en række aktiviteter på naturforvaltningsområdet, herunder naturbeskyttelse og friluftsliv på statsskovbrugets arealer, herunder arealer inden for Natura 2000 områderne. Det drejer sig årligt i perioden 2004-2007 om nettoudgifter på henholdsvis 60,4 mio. kr., 58,3 mio. kr., 58,3 mio. kr. og 57,4 mio. kr. Staten ejer ca. en femtedel af Natura 2000 områdernes samlede landareal på ca. 359.000 ha. Miljøministeriet har i størrelsesordenen 40 mio. kr. årligt til naturforvaltning, der ikke er knyttet til den løbende drift af statens naturarealer. Politisk er disse midler prioriteret til 3 hovedindsatsområder, nemlig statslig skovrejsning, friluftsliv og naturgenopretning/naturbeskyttelse. Dele af disse indsatsområder kan indgå i et nyt landdistriktsprogram. Miljøministeriet har i øvrigt to mindre støtteordninger. Støtte til de små øsamfund og støtte til Vandløbsforbedringer, som kunne blive omfattet af et kommende landdistriktsprogram. Ø-støtten administreret af Skov- og Naturstyrelsen gives enten som lån eller tilskud. Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne udgør årligt ca. 22 mio. kr. Puljen kan i et vist omfang medfinansiere artikel 33 projekter under Landdistriktsprogrammet, 14

såfremt projekterne falder inden for puljens formål. Ministeriet har endvidere afsat en pulje, på 17 mio. kr. årligt som støtter kommuners medfinansiering af EU-projekter. Det er dog forudsætning for støtte, at der er tale om en særligt vanskeligt stillet kommune, som defineret i §19 a i loven om kommunal udligning og generelle tilskud. Puljens formål er at bidrage til erhvervsudvikling og beskæftigelsesfremme i landdistrikter. En del af foranstaltningerne under Fødevareministeriets innovationslov forudses at kunne medfinansieres under et nyt landdistriktsprogram. Det drejer sig først og fremmest om den del, der vedrører udviklingsprojekter, som i 2004 udgør i størrelsesordenen 50-60 mio. kr. Økonomi- og Erhvervsministeriet har ingen puljer eller programmer, der ”up front” kan matches med EU-midlerne i landdistriktsprogrammet. Omvendt må det forventes, at en udvidelse af programmet vil betyde, at en række konkrete projekter under f.eks. de regionale vækstsamarbejder hensigtsmæssigt vil kunne finde supplerende støtte via landdistriktsprogrammet. Der ligger formentlig også et vist potentiale for fremskaffelse af yderligere national medfinansiering hos amter og kommuner.   I overvejelserne om at sikre tilskudsordninger EU-medfinansiering under landdistriktsprogrammet, bør indgå de administrative omkostninger, der er forbundet hermed. 3.6. Fondsfinansiering Med ændringen af bemyndigelsesloven ultimo 2003 er der skabt hjemmel til, at promille- og produktionsafgiftsfondenes midler kan anvendes til medfinansiering af EU-programmer, herunder også landdistriktsprogrammet. Jordbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde støtter i dag en lang række innovations- og udviklingstiltag. Det skal være muligt at koble disse midler sammen med landdistriktsmidler fra EU. I henhold til bemyndigelsesloven er det bestyrelserne for de enkelte fonde, der udarbejder forslag til budget for anvendelsen af de opkrævede midler. Budgetterne godkendes af fødevareministeren. Der er tale om offentlige midler, som både efter EU-forordningsgrundlaget og det danske lovgrundlag kan anvendes som national medfinansiering af initiativer under landdistriktsprogrammet. Som udgangspunkt vil EU-midlerne under landdistriktsprogrammet blive anvendt til medfinansiering ved statslige midler på områder med stor eksternalitet. Efter årlige drøftelser med interessenterne på landdistriktsområdet vil der herefter af restbeløbet blive stillet EU-bevillingsrammer til rådighed, hvilket blandt andet vil give fondene mulighed for at kunne medfinansiere indsatsområder, som fondene selv finder formålstjenlige i forhold til de formål, de enkelte fonde vurderer kommer alle til gode inden for de pågældende fondes virkefelt. De statslige myndigheders rolle vil være at stå for tilsagn om støtte baseret på indstillinger fra fonde. Det vil i den forbindelse være de statslige myndigheders ansvar at sikre det juridiske grundlag for tilsagnsgivningen og at varetage kontrolopgaven i forhold til EU-bestemmelserne. Denne finansieringsmulighed forudsætter et bredere landdistriktsprogram end i dag for at udnytte  alle programområderne. Det vil derfor være nødvendigt med en nærmere drøftelse med fondsbestyrelserne herom. Der er 14 produktionsafgiftsfonde, 2 promilleafgiftsfonde og en fond for økologisk landbrug. Fondenes overordnede formål er at bidrage til at finansiere en række fælles erhvervs- og fødevarerelaterede aktiviteter inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorerne. Fondenes midler kan anvendes inden for formålene: 15

Afsætningsfremme Forskning og forsøg Produktudvikling Rådgivning Uddannelse Sygdomsforebyggelse, Sygdomsbekæmpelse Kontrol Dyrevelfærd EU-programmer, det vil sige hele EU-forordningernes grundlag Andre initiativer (som fødevareministeren giver tilladelse til) Ved anvendelse af fondsmidler i forbindelse med landdistriktsprogrammet vil indsatser vedrørende både vækst- og udvikling og miljø og natur kunne støttes af fondsmidler. Resultater af støttede aktiviteter, skal være tilgængeligt for en bred kreds og komme alle til gode inden for en bestemt erhvervssektor. Forudsat denne betingelse er opfyldt, vil der også være mulighed for at fremme aktiviteter på primærbedrifter. 3.7 Principper for finansiering af EU-landdistriktspolitikken Under det nuværende landdistriktsprogram for perioden 2000-2006 har Kommissionen bevilget Danmark en årlig udbetalingsram me på ca. 46-51 mio. €. En oversigt over udbetalt støtte i årene 2000 – 2003 er anført i bilag 3. Med vedtagelsen af reformen af den fælles landbrugspolitik i EU blev det  besluttet, at styrke landbrugets konkurrenceevne og samtidig øge fokus på fødevare   sikkerhed og en generel bæredygtig udvikling af landdistrikterne gennem overførsel af midler fra den traditionelle støttepolitik (Søjle I) til landdistriktspolitikken (Søjle II) jf. bilag 4. Ved fremtidige reformer må det antages, at denne udvikling vil forstærkes, således at der bliver en fortsat større fokusering på en mere målrettet indsats i landdistrikterne og udvikling heraf, mens den traditionelle politik udfases. Den finansielle mekanisme til styrkelse af landdistriktspolitikken er modulation, hvorved den direkte støtte over 5.000 € til den enkelte landmand  reduceres med 3 pct. i 2005, 4 pct. i 2006 og med 5 pct. fra 2007 og årene frem. Disse midler allokeres via EU-budgettet til EU-15-landene gennem en fordelingsnøgle, sammensat ud fra følgende  kriterier: landbrugsareal, landbrugsbeskæftigelse og bruttonationalprodukt pr. indbygger i købekraft. Medlemslandene er sikret at få stillet mindst 80 pct. af det beløb, der er moduleret i den pågældende medlemsstat, til rådighed. For Danmark betyder disse regler for modulation, at Danmark modtager 80 pct. af de modulerede midler, samt at disse vil kunne udbetales gennem det danske landdistriktsprogram året efter de er moduleret, mens 20 pct. af de modulerede midler i Danmark omfordeles til andre medlemslande. Anvendelse af de nye modulerede EU-midler er frivilligt for det enkelte medlemsland, men forudsætter national offentlig medfinansiering. Tabel 3.1 giver et overblik over den forventede tilførsel af støttemidler fra EU-budgettet til det danske landdistriktsprogram. Foruden de modulerede midler antages det som arbejdshypotese, at der fra 2007 vil være en uændret basistilførsel fra landdistriktsbudgettet, i størrelsesordenen 370 mio. kr. årligt. 16

Tabellen viser, at tilførslen af de modulerede midler i 2008 vil kunne indebære en samlet EU-udgiftsramme på 611 mio. kr. og en national medfinansiering på godt 500 mio. kr. med en vægtet national medfinansiering på 45 pct. ved fuld anvendelse af de modulerede midler. Forudsætningen herfor er, at halvdelen af udbetalingerne vedrører MVJ-foranstaltningerne, og dermed en EU-medfinansiering på 60 pct. Det vil eksempelvis være tilfældet med en udgiftsfordeling mellem ”vækst og udvikling” og  ”natur og miljø” på 40/60 pct. samt  ca. 83 pct. af miljøudbetalingerne inden for miljøvenligt jordbrug. Større vægtning af vækst og udvikling samt aktiviteter under natur og miljø, der ikke kan opnå 60 pct. medfinansiering, vil medføre større krav til den nationale medfinansiering. Tabel 3.1 Overførsel af støttemidler fra EU til det danske landdistriktsprogram og det danske medfinansieringskrav mio. kr. År Støtte-red uktion pct.^a Fra modulatio n mio. kr. EU basis-bevillin g til landdistriktsp rogram Samlet EU-ramme DK medfinansiering skrav^c Maksim al samlet ramme d 2004 0 0 379 379 315 694 2005 3 0 388 388 322 710 2006 4 130 396 526 437 963 2007 5 185 371 556 461 1.017 2008 5 240 371 611 507 1.118 a Støttereduktionen finder sted året før midlerne er til rådighed under landdistriktsprogrammet for Danmark. b Det antages, at der fra 2007 og følgende år vil være en uændret tilførsel af midler til landdistriktspolitikken fra EU        svarende til den gennemsnitlige årlige EU-ramme for indeværende programperiode 2000-2006. Som følge af de forestående forhandlinger om EU-budgettet for den kommende finansielle periode (2007-2013) vil der kunne ske ændringer i dette niveau. c  Medfinansieringskravet er 50-75 pct., dog for MVJ-foranstaltningerne 40-75 pct. Kravet til den danske medfinansiering er sat til gns. 45 pct. d Beløbene omfatter fuld anvendelse af EU-midlerne til landdistriktsprogrammet, herunder midlerne fra modulation. Anvendelsen af EU-midlerne forudsætter, at de enkelte medlemslande gennemfører et landdistriktsprogram. Det er ifølge Landdistriktsforordningen obligatorisk at gennemføre landdistriktsprogrammer af en vis bredde – både indholdsmæssigt og finansielt, og programmet skal under alle omstændigheder omfatte en landsdækkende indsats for miljøvenligt jordbrug. Det er desuden en betingelse, at der fra de nationale offentlige kasser ydes medfinansiering til de konkrete initiativer. Da Landbrugsfonden, Garantisektionen,  alene arbejder med udbetalingsrammer (og ikke tilsagnsrammer), skal initiativer principielt for visse indsatser iværksættes allerede i 2004 og 2005 for at kunne gøre brug af de øgede midler i 2006. 17

For at udnytte det potentiale, der ligger i de modulerede midler fra og med 2006, indebærer dette, at der allerede nu skal udarbejdes tilpasninger til landdistriktsprogrammet. En anden vigtig aktivitet vil være at søge aktiv medindflydelse på den nye EU-forordning, der skal dække den nye programperiode fra 2007. Disse forhandlinger begynder i efteråret 2004. Såfremt et medlemsland ikke udnytter de EU-midler, der er stillet til rådighed et givent år, overføres disse til andre medlemslande. Dette princip gælder for såvel modulerede midler som eksisterende landdistriktsmidler. Hvis f. eks. Danmark ikke stiller den fornødne nationale medfinansiering til rådighed vil den overskydende del af EU-rammen blive overført til udvikling af landdistrikterne i de øvrige EU-lande, som kan udnytte disse ekstra midler.     18

4.    Vækst og udvikling Regeringens målsætning om vækst og udvikling forudsætter en mangesidet indsats i landdistrikterne. Det nye danske landdistriktsprogram kan udformes bredere, end det gældende f. eks. via indsatser vedrørende innovative investeringer, forbedring, omstilling af produktionen, arbejdsmiljø, samt partnerskabsdannelse i lokalområdet. Der er imidlertid enkelte muligheder i landdistriktsforordningen, som på forhånd ikke vurderes relevante i en dansk sammenhæng, herunder ophørsordningen. I et nyt bredt landdistriktsprogram bør der åbnes mulighed for erhvervsfremmende investeringer uden for fødevaresektoren i landdistrikterne. Private erhvervsprojekter under landdistriktsprogrammet forudsætter imidlertid anden medfinansiering end regional – fra eksempelvis Fødevareministeriet, Indenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet og fondene - da kommunalfuldmagten forhindrer de regionale myndigheder i at investere i sådanne projekter. I det nedenstående er anført følgende forslag til en række mulige indsatsområder, der kan understøtte regeringens overordnede prioriteringer – innovation, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø, dyrevelfærd, samt regionalt vækstsamarbejde: Innovation og anvendt forskning i fødevarekæden Mangfoldighed og kvalitet i fødevareudbuddet Kompetenceudvikling Beskæftigelse, bosætning og godt naboskab i landdistrikterne Dyrevelfærd I forbindelse med udarbejdelse af et nyt landdistriktsprogram vil der samtidig blive foretaget en revurdering af det eksisterende programs formål og målsætninger for de enkelte indsatsområder. Det er hensigten at opstille konkrete mål for programmets virke, men samtidig gøre brug af erfaringerne for at kunne definere realiserbare mål. Landdistriktsprogrammet vil løbende blive fulgt af overvågningsudvalget. 4.1. Innovation og formidling heraf For alle erhverv gælder, at viden, kompetencer og kreativitet i stigende grad er en forudsætning for at kunne klare sig i den stadigt stærkere internationale konkurrence.   Dette gælder ikke mindst inden for fødevaresektoren, hvor den forstærkede konkurrencesituation samt de øgede forbrugerkrav fordrer en målrettet innovation. Indsatsen skal fremme en vidensbaseret udvikling af sektoren, der øger værditilvæksten. Øget brug af partnerskaber og netværk – horisontalt i fødevaresektoren og vertikalt i forhold til andre erhvervssektorer - vil kunne understøtte udviklingen af fødevaresektoren. 19

Der er påvist en sammenhæng mellem indsatsen af ressourcer til innovation og virksomhedernes muligheder for at øge deres vækst på basis af værdiforøgelse. Mulighederne for, at Danmark kan bevare og udbygge en frontposition i udviklingen af fødevareerhvervet, afhænger således i høj grad af erhvervets evne til hele tiden at udnytte den nyeste viden. Det er samtidig afgørende, at væksten sker på en bæredygtig måde, det vil sige uden øget belastning af især miljø og natur samt dyrevelfærd. Der kan imidlertid være en række barrierer, der afholder virksomheder fra innovation. Beslutningen om at udvikle produkter og processer bestemmes af den enkelte virksomhed eller bedrift ud fra en forventning om et fremtidigt afkast af indsatsen. En barriere for innovation vil derfor også være, at der på kort sigt ikke er udsigt til afkast på investeringen. Adgang til kapital er blevet anført som en anden vigtig begrænsning for innovation. Det gælder i udstrakt grad i fødevareindustrier, som ligger i udkantsområder, hvor blandt andet investeringer i fabrikationsanlæg er vanskelige at finansiere på grund af en forventning om meget lav genanvendelsesværdi. Generelt kan der overvejes differentierede støttesatser til fordel for udkantsområder. Barrierer som de ovennævnte hæmmer investeringsvilligheden. Et fornyet landdistriktsprogram vil kunne indeholde en indsats fra staten og andre  aktører for at fremme innovation inden for en række specifikke områder i alle led i kæden fra jordbrug til forbruger. Investeringer, der foretages for at leve op til forbrugernes krav til miljø, fødevarekvalitet, dyrevelfærd og sundhed, vil ligeledes kunne fremmes under landdistriktsprogrammet, forudsat kravene ligger ud over lovgivningskravene. Begrundelsen er, at sådanne indsatser umiddelbart giver positive effekter for samfundet, men ikke nødvendigvis øget afkast på kort sigt for virksomhederne. For så vidt angår aktiviteter, der alene har til formål at øge værditilvæksten og konkurrenceevnen kan midlerne målrettes små- og mellemstore virksomheder. For tilsvarende aktiviteter i de store virksomheder vil der være mulighed for at opnå EU-medfinansiering. Dette forudsætter imidlertid en anden offentlig medfinansiering end statslig. Forskning kan ikke EU-medfinansieres under landdistriktsforordningen. Men gennem landdistriktsforordningen kan fødevarevirksomhedernes udvikling og innovation fremmes i det omfang, at  udgifterne hertil er tæt forbundet med gennemførelse af et konkret projekt inden for forarbejdning og afsætning og ikke overstiger 12 pct. af projektudgifterne. I EU-sammenhæng vil man fra Fødevareministeriets side arbejde for at få udvidet mulighederne for, at der kan ydes EU-støtte til udviklingsaktiviteter – ikke blot i fødevarevirksomheder, men også i virksomheder, der leverer ny viden inden for produktionsmetoder og teknologi til fødevaresektoren. Eller hvor fødevaresektoren leverer råstoffer eller produktionsprocesser til andre erhverv. Dette kræver en forordningsændring. 20

Det fulde udbytte af anvendelse af nyeste forskning og innovation inden for fødevaresektoren opnås kun ved en samtidig kompetenceudvikling af relevante aktører i sektoren. Nedenfor beskrives initiativer, der knytter sig mere specifikt  til innovation i fødevarekæden. Innovation vedrørende bedre fødevaresikkerhed, produktkvalitet og produktionsprocesser i det primære jordbrug. Der kan  udvikles og anvendes ny viden og teknologi til forbedring af produktkvalitet, husdyrsundheden, fødevaresikkerhed, dyrevelfærden, samt effektiviteten i det primære jordbrug. Indsatser kan ske i hele kæden fra forskning til den faktiske anvendelse. F.eks. omkring bedre udstyr og metoder til overvågning af dyr og produkter med henblik på at sikre en høj standard for dyrevelfærd og produktkvalitet. Der kan  etableres et grundlag for kvalitetsdokumentation af produktionsforløbet. Yderligere kan nævnes indsatser for reduktion af energiforbrug i gartnerisektoren, samt sammenhængen mellem foder og lugtgener. Tilpasning af bedrifter og produktionssystemer til implementering af miljørestriktioner i jordbruget Fra flere sider er der regelstramninger på vej, der vil påvirke jordbrugets produktion. Vandmiljøplan, pesticidhandlingsplan, vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og naturparker vil influere på produktionsmulighederne. Det kan betyder, at produktionssystemerne må tilpasses og udvikles, hvortil der kræves viden og beslutningsstøtte. Innovation vedrørende bedre fødevaresikkerhed, produktkvalitet og  produktionsprocesser i forarbejdningsvirksomheder. Forarbejdning af kvalitetsfødevarer stiller store krav til den enkelte forarbejdningsvirksomheds produktionsfaciliteter. I forarbejdningsdelen af værdikæden i den danske fødevaresektor er der derfor løbende behov for nye og bedre teknikker og processer til forarbejdning af sunde, sikre produkter samt til en forbedret håndtering af de levende dyr på slagterierne. Ikke blot for at være konkurrencedygtige, men også for at leve op til omverdenens krav til miljø, fødevarekvalitet, dyrevelfærd samt dyre- og folkesundhed. Endvidere kan innovationsmulighederne i landdistriktsforordningen udvides til også at omfatte tilknyttede virksomheder og/eller rådgivningsvirksomheder. Fremme af fødevaresikkerhed Danske fødevarevirksomheder er internationalt førende på bl.a. fødevaresikkerhed og hygiejne. Virksomhederne skal i stigende omfang leve op til differentierede forbruger- og kundekrav i relation til produkterne. Dette stiller krav om differentierede dokumentationssystemer og en indsats for sporbarhed. I takt med nye krav til bl.a. fødevaresikkerhed m.v. vil der også blive stillet krav om udvikling af nye dokumentationssystemer og dermed implementering af nye innovative løsninger. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er af central betydning for jordbruget og fødevarevirksomhederne. Arbejdspladsen skal være karakteriseret ved et godt arbejdsmiljø, være udfordrende, attraktivt 21

og rumme muligheder for videreudvikling. De stigende krav til miljø, fødevaresikkerhed m.v. skaber øgede udfordringer for medarbejderne. Der er derfor på den ene side behov for en fortsat indsats inden for arbejdsmiljøområdet i jordbruget og på virksomhederne. Og på den anden side er der behov for at efteruddanne personale til tidens produktioner og nye løsninger/metoder. Partnerskaber Fremover vil forskellige samarbejder være vigtige for bedrifternes tilpasning og udvikling set i lyset af strukturudviklingen med større produktionsenheder og højere grad af specialisering. F. eks. et samarbejde mellem planteavls- og husdyrbrug om foderproduktion  og afsætning af husdyrgødning. Opfyldelse af krav til dokumentation og sporbarhed vil stille nye krav til kontraktudformningen mellem bedrifter og aftagervirksomheder. Der indgås eksempelvis aftaler med slagterier ved levering af specialgrise, ligesom oprindelsesdeklarationer og særlige foranstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed kræver særlige aftaler. Der kan desuden etableres partnerskaber inden for natur og miljø, f. eks. i forbindelse med naturplaner. Behandling af husdyrgødning og rensning af staldluft. For at leve op til krav om bedre næringsstofudnyttelse og reduktion af lugtgener er der behov for at fremme udviklingen og anvendelsen af nye metoder. Separation, biogas, syretilsætning til gyllen og luftrensning skal videreudvikles og gøres bredt anvendelige for erhvervet. Der er behov for en indsats i hele kæden fra den egentlige forskning til den faktiske anvendelse af teknologierne. Landdistriktsprogrammet  kan være relevant i forbindelse med fremme af anvendelsen af teknologierne. Yngre jordbrugeres etablering De større jordbrug med store værdiskabende produktioner stille store krav til finansieringen især ved førstegangsetableringen.  Sigtet er at lette yngre jordbrugers adgang til etableringskapital og dermed generationsskiftet i det primære jordbrug. Der stilles lånegaranti op til et vist beløb til yngre jordbrugere, der investerer i deres første bedrift. Ordningen er tilpasset pr. januar 2004, så ydelsestilskuddet udgår, mens garantibeløbet hæves. Idekatalog for mulige indsatser i forhold til innovation og formidling Innovation vedrørende bedre fødevaresikkerhed, produktkvalitet og produktionsprocesser i det primære jordbrug, herunder gartneri. Forudsætter programændring. Fremme af fødevaresikkerhed gennem dokumentation og sporbarhed. Tilpasning af bedrifter og produktionssystemer til implementering af miljørestriktioner i jordbruget. Innovation vedrørende bedre fødevaresikkerhed, produktkvalitet og  produktionsprocesser i forarbejdningsindustrien. Forudsætter programændring og senere forordningsmæssig 22

udbygning. Udvidelse af  mulighederne for at finansiere udviklings- og rådgivningsomkostninger i fødevarevirksomheder og virksomheder, der leverer ny viden og teknologi til fødevaresektoren. Forudsætter forordningsændring. En indsats for at styrke arbejdsmiljøet. Partnerskab både inden for og uden for jordbrugs/fødevaresektoren. Forudsætter programændring nu og senere forordningsmæssig udbygning. Teknologier til behandling af husdyrgødning og rensning af staldluft. Der indføres differentierede støttesatser inden for de enkelte støtteordninger for at tilgodese særlige prioriteter som f. eks. udkantsområder. 4.2. Mangfoldighed i udbuddet af fødevarer Skal forbrugerne tilbydes en række af muligheder for produkter med specielle karakteristika, er der behov for at understøtte mangfoldigheden i produktionen i primærhvervet og i fødevareindustrien. Dette kan bl.a. sikres gennem en øget fokus på udvikling, produktion og afsætning af et varieret produktudbud - herunder regionale kvalitetsprodukter. Den økologiske produktionsform rummer i den forbindelse også gode muligheder for at bidrage til mangfoldigheden. Med den seneste ændring af EU’s landdistriktsforordning, er der mulighed for at støtte certificering af kvalitetsprodukter m.v. Til fremme af målsætningen kan en række af instrumenter anvendes. Hele kæden fra den primære jordbruger over forarbejdningsleddet til afsætningen af jordbrugsprodukterne er omfattet. Det kan overvejes at stille krav om, at nye ideer bliver testet på en mindre gruppe forbrugere, forud for en egentlig projektgennemførelse. Nedenfor beskrives en række initiativer: Certificering af primærproduktionen Certificering giver mulighed for at spore råvarerne tilbage til producenten og giver aftagerne dokumentation for, at kravene til produktionsprocesserne er overholdt. Certificering vil kunne lette markedsadgangen for producenter, der producerer efter normer, for eksempelvis dyrevelfærd, dyresundhed, og miljøvenlig produktion – f. eks. ISO - lignende standarder. Den økologiske produktionsform rummer allerede kombinationen af strenge normer og kontrol gennem hele fødevarekæden, som via udvikling af dokumentationssystemer herfor kan anvendes ved markedsføring over for detailhandel og forbrugere i ind- og udland. Certificering af primærproduktionen bidrager til at øge fødevaresikkerheden og sporbarheden, og dermed til at opfylde regeringens målsætninger på området. Nye standarder Strenge normer for miljø, folke-, dyre-, og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed, 23

der er baseret på EU-lovgivningen har positive effekter på den produktkvalitet, fødevareerhvervet producerer, og som forbrugerne efterspørger. De økologiske produktionsregler er et eksempel herpå. Der er en bred interesse i, at erhvervet hurtigst muligt opfylder sådanne standarder. Derfor giver landdistriktsforordningen mulighed for at yde tilskud til delvist at udligne omkostninger og indkomsttab for jordbrugerne i en begrænset periode. Der er positiv værdi i forhold til en hurtigere opnåelse af danske målsætninger omkring bedre fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøvenlig produktion. Støtte til etablering og produktion under mærkningsordninger, herunder den økologiske produktion Med ændringer af landdistriktsforordningen kan der ydes støtte til mærkningsordninger. Indsatsen under dette initiativ er tredelt. For det første vedrørende etablering af kvalitetsmærkningsordninger. Desuden kan der ydes støtte til at producere under mærker, der dokumenterer kvaliteten over for forbrugerne. Endeligt er der mulighed for at opnå støtte til salgs- og markedsføringsinitiativer for produkter under mærkningsordningerne. Der skal som betingelser for mærket være detaljerede forpligtelser om produktionsmetoder og produktionsprocesser med specifikke kendetegn. Det kunne eksempelvis være regionale produktionsmetoder eller særlige produktionsforhold. Ordningerne skal ligeledes sikre fuldstændig sporbarhed og være tilpasset markedsmulighederne. Ordningerne skal indeholde bindende produktspecifikationer, og kontrolleres af et uafhængigt organ. Ved etablering af rammerne for mærkningsordningerne bør der sikres koordinering med det igangværende arbejde i den tværministerielle forbruger taskforce. Idekatalog for  mulige indsatser i forhold til  mangfoldighed i udbuddet af fødevarer Certificering af primærproduktionen. Forudsætter programændring. Nye standarder. Forslaget kan iværksættes i indeværende programperiode. Forudsætter programændring. Etablering, produktion og afsætning under mærkningsordninger, herunder den økologiske produktion. Forudsætter programændring. 4.3. Kompetenceudvikling I et moderne samfund er værdiforøgelse i høj grad baseret på viden. Denne udvikling slår også igennem i den danske fødevaresektor og i de danske landdistrikter. Der er derfor i et vækstperspektiv megen fornuft i at udbrede og styrke investeringerne i kompetenceudvikling. 24