Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug  og Fiskeri 15. nov. 2004   ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat til Folketingets Europaudvalg Om forslag til Kommissionsforordning om etablering af et særligt overvågningsprogram for genopretningen af torskebestande.                                                             Med venlig hilsen Kent Harnisch

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet/Fiskeripolitisk Center/8.kontor Den 11. november 2004 FVM 233 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionsforordning om etablering af et særligt overvågningsprogram for genopretningen af torskebestande Resume Kommissionen har den 12. oktober 2004 fremlagt et foreløbigt udkast til en Kommissionsforordning om etablering af et særligt overvågningsprogram for genopretningen af torskebestande for en toårig periode. Forslaget behandles i en procedure II i Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur. Forslaget skal ses i sammenhæng med genopretningsplanerne for torskebestandene i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Den østlige Kanal, området vest for Skotland og Irske Hav, hvor der ønskes etableret en harmoniseret kontrol af gennemførelsen af vilkårene for fiskeriet. Det særlige overvågningsprogram for torskebestandene skal omfatte inspektion og overvågning af alle fiskeriaktiviteter i henhold til ovennævnte forordning, herunder omladning, landing, omsætning, transport og opbevaring af fiskerivarer og registrering af landinger og salg. Programmet består af to elementer, dels fælles retningslinier fastsat i forordningens bilag I og dels nationale kontrolprogrammer udformet af følgende lande: Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Nederlandene, Sverige og Storbritannien. Programmet kan revideres i perioden. Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men forventes af have betydelige statsfinansielle konsekvenser. Beskyttelsesniveauet skønnes forbedret.

Baggrund Kommissionen har den 12. oktober 2004 fremlagt et foreløbigt udkast til en Kommissionsforordning om etablering af et særligt overvågningsprogram for genopretningen af torskebestande for en toårig periode. Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om oprettelsen af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003, særlig artikel 34c, samt Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 af 26. februar 2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande. Forslaget forventes sat til afstemning i januar 2005 i Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur. Forslaget behandles i en procedure II i Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur. Kommissionen kan udstede forordningen, medmindre komitéen udtaler sig imod forslaget med kvalificeret flertal. I så fald forelægger Kommissionen sagen for Rådet. Kommissionen kan samtidig beslutte at udsætte gennemførelsen af reglerne i en periode af højst tre måneder. Træffer Rådet ikke inden en frist på tre måneder med kvalificeret flertal en anden afgørelse, kan Kommissionen udstede forordningen. Nærheds- og Proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtagen retsakt. Formål og indhold

Forslaget skal ses i sammenhæng med genopretningsplanerne for torskebestandene i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Den østlige Kanal, området vest for Skotland og Irske Hav, hvor der ønskes etableret en harmoniseret kontrol af gennemførelsen af vilkårene for fiskeriet fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2007. Det særlige overvågningsprogram for torskebestandene skal omfatte inspektion og overvågning af alle fiskeriaktiviteter i henhold til ovennævnte forordning, herunder omladning, landing, omsætning, transport og opbevaring af fiskerivarer og registrering af landinger og salg. Programmet består af to elementer, dels fælles retningslinier fastsat i forordningens bilag I og dels nationale kontrolprogrammer udformet af følgende lande: Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Nederlandene, Sverige og Storbritannien. Programmet kan revideres i perioden. De fælles retningslinier har det generelle mål at verificere overholdelsen af gældende lovgivning om: Kvantitative begrænsninger for opbevaringen ombord, landingen, omsætningen og transporten af torskefangster og tilhørende arter. Logbøger, landingsopgørelser, afregninger og forudanmeldelser af landinger, herunder verificering af pålideligheden af optegnelserne af disse data. Generelle tekniske bevaringsforanstaltninger og særlige tekniske foranstaltninger for torsk og tilhørende arter. Herudover er der et særligt mål, nemlig at opnå en harmoniseret gennemførelse af bestemmelserne om etablering af foranstaltninger til genopretning af torskebestandene og

kontrolbestemmelserne i tilknytning hertil. Som strategi for at nå disse mål fastlægges fælles prioriteter og benchmarks for inspektion og overvågning, hvor fokus skal være på kontrol af de fiskerier, hvor der fanges torsk, både til søs og ved landingen. På stikprøvebasis skal transport og omsætning af torsk inspiceres. Medlemsstaterne skal fastsætte prioriteter for inspektioner for de forskellige kategorier af redskaber, hvormed der kan fiskes torsk, og som er omfattet af indsatsregulering. Efter en tremåneders overgangsperiode skal medlemsstaterne gennemføre deres inspektionsplaner, således at overholdelsen af nedennævnte benchmarks respekteres efterfølgende: Inspektionssted Benchmark I havn ved landingen Inspektion af 20 % af de landede mængder dækkende alle landingspladser Ved omsætningen Kontrol af 5 % af de partier af torsk, der udbydes til salg over auktioner (uafhængigt af landingshavnen) Inspektion til søs Fleksibelt benchmark, som defineres efter en nærmere analyse af fiskeriet i hvert område. Benchmarks skal referere til antal kontroldage på havet i torskegenopretningsområdet, eventuelt med forskellige benchmarks for særlige områder

Flyovervågning Fleksibelt benchmark, som defineres efter en nærmere analyse af fiskeriet i hvert område. For hver inspektion skal medlemsstatens inspektører udarbejde en inspektionsrapport, hvoraf det fremgår, hvad der er inspiceret. Der er udarbejdet en skabelon for en inspektionsrapport. Særligt ved inspektioner ved landingen skal inspektørerne systematisk verificere forudanmeldelse af landing, herunder fangst om bord, udfyldelse af logbogen, herunder opgørelse af indsats, fysiske mængder om bord, ombordværende redskab, fangstsammensætningen om bord (bifangstregler) og den separate opbevaring af torsk. Særligt ved inspektioner af transporter og omsætning skal inspektørerne, for så vidt angår transporter, verificere relevante dokumenter, der følger transporten og sammenligne disse med de mængder, der fysisk transporteres, og for så vidt angår omsætning, verificere dokumentationen for denne (logbog, landingsopgørelse og afregninger) samt sortering og vejning af de fysiske mængder. Særligt ved inspektioner til søs skal inspektørerne altid verificere mængderne af fisk opbevaret om bord og sammenligne med dem, der er anført i logbøgerne. Inspektørerne skal endvidere verificere lovligheden af anvendelsen af redskaber. Særligt ved flyovervågning skal inspektørerne verificere observationer mod indsatstildelinger, hvor disse observationer skal anvendes til krydschecks. For alle kategorier er der i listeform fastsat, hvilke ting der er fokuspunkter for den

pågældende inspektion. De nationale kontrolprogrammer skal medlemsstaterne basere på de fælles retningslinier. Det nationale kontrolprogram skal sendes til Kommissionen inden årets udgang, første gang dog den 1. april 2005, og indeholde følgende elementer angivet i bilag II i forordningen: a)  Kontrolmidler Menneskelige ressourcer Tekniske ressourcer Finansielle ressourcer b)  Udpegede havne c)   Indsatskontrol (beskrivelse af iværksat system for fordeling, overvågning og kontrol af fiskeriindsats) d)  Indsatsregimet (tilhørende vilkår) e)  Inspektionsrapporter f)   Vejledninger g)  Kommunikationsprotokoller h)  Udveksling af inspektører i)   Særlige inspektionsbenchmarks. Det nationale program skal indeholde en plan for gennemførelsen af de fælles retningslinier i de første seks måneder, hvor der gives nærmere oplysninger om de krævede menneskelige og materielle ressourcer samt perioder og områder, hvor disse anvendes. Planen skal ajourføres hver sjette måned senest 15 dage før en periodes start.

Medlemsstaterne skal 15 dage efter udløbet af hver seks måneders periode underrette Kommissionen om følgende: a)  Antallet af fartøjer med tilladelse efter kategori og det bedste skøn over fordelingen af fiskerimuligheder mellem dem b)  Udførte inspektions- og overvågningsaktiviter i den foregående seksmåneders periode c)   Alle overtrædelser (defineret i bilag III), der er opdaget i seksmåneders perioden. For hver overtrædelse skal anføres: fartøjets nationalitet, en identifikationskode, dato, tidspunkt og sted, hvor inspektionen har fundet sted, overtrædelsens art. Andre alvorlige overtrædelser end dem, der er angivet i bilag III, skal også indberettes. d)  Status for opfølgning på tidligere opdagede overtrædelser. e)  Relevante koordinations- og samarbejdstiltag mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal på anmodning af Kommissionen fremsende yderligere oplysninger indsamlet af inspektørerne eksempelvis i form af standardinspektionsrapporter defineret i bilag IV. Mindst én gang om året skal Kommissionen indkalde til møde i Forvaltningskomiteen for Fiskeri og Akvakultur for at evaluere overholdelsen og resultaterne af det særlige overvågningsprogram. De udpegede myndigheder skal udføre fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter og skal etablere fælles operationsprocedurer for deres overvågningsplatforme.

Medlemsstaterne skal invitere andre medlemsstaters inspektører til at deltage i det mindste i de fælles inspektionsaktiviteter, som også EU-inspektører kan deltage i. Når overtrædelser begået af et fiskerfartøj fra en anden medlemsstat konstateres, skal flagstaten underrettes om dette. Når en medlemsstat modtager en sådan underretning, skal den prompte følge op på dette og foretage eventuelle yderligere undersøgelser, såfremt den inspicerende medlemsstat ikke har gjort det. Endelig skal medlemsstaterne samarbejde for at sikre beviser ved overførsel af en sag fra en medlemsstat til en anden. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. Konsekvenser Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget indeholder følgende elementer, som har statsfinansielle konsekvenser: 1.   nationalt kontrolprogram a.   benchmarks for inspektionsaktiviteter 2.   halvårsrapporter a.   edb-system for registrering af ønskede oplysninger 3.   udveksling af inspektører 4.   koordination For punkterne 1, 3 og 4 er der tale om årlige udgifter. Ad 1. Nationalt kontrolprogram

Af forslaget fremgår, at der skal fastsættes benchmarks for følgende aktiviteter: inspektioner i havn inspektioner i auktionshaller bordinger flyovervågning Inspektioner i havn Der fastsættes et benchmark for denne type inspektion, således at 20 pct. af vægten af torskelandinger uanset landingssted skal inspiceres. De følgende beregninger baserer sig på landingsmønstret i 2003, hvor Fiskeridirektoratet fra danske fartøjer har registreret 32.157 landinger af torsk fra de berørte farvande, og hvor der blev landet 7.829 t torsk. Størrelsen af en gennemsnitstorskelanding var således 243 kg. Hvis 20 pct. af den landede torskemængde skal inspiceres, svarer det til, at 1.569 t torsk skulle være inspiceret. Omregnet til antal landinger svarer det til ca. 6.500 landinger årligt. Hertil kommer landinger fra andre medlemsstater i danske havne - antal 2.183 og landet mængde 2.216 t - samt landinger fra tredjelande - antal 1.186 og landet mængde 1.421 t. Kontrollen af landinger fra andre medlemsstater i danske havne er også Danmarks ansvar, mens det er uklart, hvorvidt tredjelandslandingerne er omfattet af forslaget. Medtager man alene andre medlemsstaters landinger, indebærer det et krav om inspektion af yderligere 450 landinger. For så vidt angår de danske fartøjers landinger, er der meget få store landinger på grund af de lave fiskerimuligheder og den deraf affødte stramme nationale regulering af fiskeriet for de enkelte fartøjsstørrelser.

Forslaget forudsætter, at der skal ske en mere detaljeret kontrol end den, der udføres for nærværende, hvor inspektører systematisk skal verificere følgende: Forudanmeldelse af landing og oplysning om fangst om bord Udfyldelse af logbogen, herunder registrering af indsats Fysiske mængder af fisk ombord Redskab ombord og anvendt redskab Fangstsammensætning ombord (bifangstregler) Separat opbevaring af torsk ombord Der stilles herunder blandt andet krav om, at inspektørerne enten vejer eller overværer vejningen af de inspicerede mængder. Dette rummer den komplikation, at vejningen af den oplossede fisk ikke i dag sker i umiddelbar forlængelse af landingen, men ofte på samlecentraler, hvorfor varigheden af inspektioner alene af denne grund må forventes at blive forlænget. I 2003 udførte Fiskeridirektoratet 3.734 inspektioner af konsumlandinger omfattende alle arter fra alle farvande. Prisen for en inspektion var 3.680 kr. Kontrollen af landinger af torsk fra de af forslaget omfattede farvande vurderes at udgøre omkring en fjerdedel af den samlede kontrol svarende til, at ca. 950 af disse landinger er kontrolleret. Forslaget medfører således krav om inspektion af yderligere 6.000 landinger i forhold til landinger, der gennemføres i dag i området Merudgiften baseret på 2003 enhedsomkostningen vil være ca. 22,1 millioner kr., heraf ca. 16,1 mio. kr. i lønsum svarende til ca. 46 årsværk. Inspektioner af omsætningen Der fastsættes et benchmark for denne type inspektion, således at 5 pct. af de

mængder af torsk, der udbydes til salg over auktion inspiceres. Fiskeridirektoratet forventer at kunne opfylde dette benchmark, såfremt også kontrollen på samlecentraler medregnes. Inspektioner til søs Ifølge den nuværende version af forslaget skal der fastsættes fleksible benchmarks for inspektioner til søs baseret på en nærmere analyse af fiskeriet i hvert område. Benchmarks for inspektioner til søs i torskegenopretningsområdet vil blive fastsat som antal inspektionsdage til søs. Indledningsvis forudsættes, at man fra dansk side kan fortsætte med at levere en indsats svarende til eksisterende aktivitet. Gennemsnitsvarigheden af en inspektion må dog forventes at ville blive forlænget, idet forslaget forudsætter, at der ved enhver bording skal ske en inspektion af anvendte redskaber, hvor fartøjsføreren skal anmodes om at lette op for denne inspektion. Som bekendt skal overvågningsindsatsen vurderes hvert halvår, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der vil komme et pres for at øge aktiviteten senere. Flyovervågning Danmark anvender ikke p.t. flyovervågning ved overvågningen af fiskeriet. Forudsat at andre medlemsstater er villige til at koordinere deres indsats på dette område, således at også dansk område overflyves, vurderes det, at der ikke vil blive rejst krav om Danmarks aktive deltagelse i denne overvågningsform på kort sigt.

Ad 2. Halvårsrapporter Den i forslaget forventede halvårsrapportering, som skal danne udgangspunkt for vurderingen af indsatsen, vil stille krav til en mere effektiv registrering af inspektionsaktiviteter og konstaterede overtrædelser samt opfølgning på disse. Det vil derfor være nødvendigt at udvikle et edb-system, som kan understøtte denne opgave. Det er ikke muligt at beregne udgifterne til etablering af et sådant system, da det endnu ikke er defineret, hvad systemet præcist skal indeholde. Et forsigtigt skøn ville dog være minimum 1 mio. kr. Ad 3. Udveksling af inspektører Forslaget forudsætter, at danske inspektører deltager i fælles kontrolaktiviteter og i perioder udveksles for at deltage i andre medlemsstaters kontroludøvelse. Det vurderes, at denne opgave vil kræve 2 årsværk samt udgifter til rejser og ophold svarende til en udgift på ca. 1,5 mio. kr., heraf ca. 1,0 mio. kr. i lønsum. Ad 4. Koordination af aktiviteter Det vurderes, at den øgede koordination og opfølgning på de i forslaget fastsatte rapporteringsforpligtelser vil koste 1 årsværk svarende til en udgift på ca. 0,8 mio. kr., heraf ca. 0,5 mio. kr. i lønsum. Høring I §5-udvalget har Danmarks Fiskeriforening udtalt, at drivkraften mod en bedre kontrol  bør være en mere ensartet kontrol i EU. Efterfølgende kan man udvide

systemet med et højere niveau for kontrolindsatsen. WWF understregede, at EU bør styrke kontrolindsatsen selvom det er forbundet med udgifter for EU og medlemslandene.   Dansk Fisk påpegede, at overtrædelser af reglerne er et problem for fiskeribranchen. Dansk Fisk har desuden fremsendt et skriftligt høringssvar. Heraf fremgår det, at man er af den opfattelse, at der er et stort behov for at der skabes orden og umiddelbar konsekvens på kontrolområdet, samt at indsatsen skal være international og tværgående. Dansk Fisk er dog bekymret for det omkostningsniveau som kan blive konsekvensen af det udbyggede system. Der bør stilles kvantitative målsætninger for de fremskridt som kontrolmyndighederne skal opnå. Tidligere forelæggelse for Folketinges Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.