126980

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 12. november 2004 ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering aktuelt notat, rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004. Med venlig hilsen Kent Harnisch

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor 11. november 2004 FVM 232 AKTUELT NOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. november 2004 1. Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiverne 64/432/EØF og 93/119/EF KOM (2003) 4251 Vedtagelse side 4 2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om etablering af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa ved hjælp af den fælles landbrugspolitik – reformforslag for sukkersektoren KOM (2004) 499 Drøftelse side 4 3. Udvikling af landdistrikterne: (a) Forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) KOM (2004) 490 side 11 (b) Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik KOM(2004) 489 Drøftelse side 27 4. Samarbejde vedrørende landbrugsrelateret forskning KOM-dokument foreligger ikke Orientering fra formandskabet side 31 5. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2005 af orienteringspriserne og af EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000 KOM-dokument foreligger ikke Vedtagelse side 34 6. Norge – Bilateral aftale mellem EU og Norge Drøftelse/Fælles position side 35 7. Forslag til Rådets forordning om elektronisk fremsendelse af fiskerioplysninger og om anvendelse af systemer til detektion af fartøjer KOM (2004) 724 Generel indstilling side 37 8. Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond KOM (2004) 497 Drøftelse side 40

2 9. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2340/2002 og (EF) 2347/2002 for så vidt angår fiskerimuligheder for dybhavsarter for de medlemsstater, der tiltrådte i 2004 KOM (2004) 685 Vedtagelse side 53 10. Forvaltning af fiskeriet i Østersøen Kom. dok. foreligger ikke Drøftelse side 54 11. Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande og Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked samt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande og forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked. KOM (2004) 233 Vedtagelse (formentlig a-punkt) side 57 12. Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forenklingen af markedsordningen for frugt og grøntsager KOM (2004) 549 Vedtagelse af rådskonklusioner (formentlig a-punkt) side 62 13. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF og 2002/57/EF for så vidt angår undersøgelser foretaget under officielt tilsyn og ligestilling af frø produceret i tredjelande KOM(2004) 263 Vedtagelse (formentlig a-punkt) side 65 14. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 1763/1999 og forordning (EF) nr. 6/2000 KOM (2004) 739 Vedtagelse (formentlig a-punkt) side 68

3 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) den 22. – 23. november 2004 1. Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiverne 64/432/EØF og 93/119/EF KOM (2003) 425 Forslaget henhører under Justitsministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet. 2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om etablering af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa ved hjælp af reformen af den fælles landbrugspolitik – reformforslag for sukkersektoren KOM (2004) 499 Revideret genoptryk af grundnotat af 13. august 2004. Ændringer er markeret i marginen. Resumé Kommissionen har ved KOM (2004) 499 af 14. juli 2004 fremsendt meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af landbrugsreformen – reform af sukkersektoren. Meddelelsen indeholder forslag om en gradvis nedsættelse af EU’s interne priser herunder de institutionelle støttepriser samt minimumsprisen for sukkerroer. Endvidere vil interventionssystemet blive erstattet med en referencepris og kvotesystemet foreslås ændret således, at A- og B-kvoterne sammenlægges og nedskæres. Prisnedsættelserne må forventes at medføre et indkomsttab for sukkerproducenterne, hvorfor Kommissionen foreslår en delvis kompensation i form af en national kuvert, som skal bruges til direkte indkomststøtte til producenterne. Prisreduktionerne vil have økonomiske konsekvenser for visse fabrikker, for hvilke der foreslås en ophørsordning. Samhandlen med tredjelande vil fortsat blive reguleret ved hjælp af eksportstøtte, importafgifter og præferenceaftaler. Præferenceaftaler og præferenceimporten vil fortsætte, men med en nedsættelse af importprisen svarende til den fastsatte referencepris. For så vidt angår AVS-landene og Indien vil Kommissionen tage initiativ til en dialog med disse lande med henblik på at gennemføre handels- og udviklingsmæssige tiltag. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2004) 499 af 14. juli 2004 fremsendt meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af landbrugsreformen – reform af sukkersektoren. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 15. juli 2004. Kommissionen er i henhold til markedsordningen for sukker (artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001) forpligtet til i 2003 at forelægge en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag. Således har Kommissionen ved KOM (2003) 554 af 23. september 2003 fremlagt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af landbrugsreformen for så vidt angår tobaks-, olivenolie-, bomulds- og sukkersektorerne. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 25. september 2003. Denne meddelelse er blevet drøftet ved flere møder i Rådet (landbrug og fiskeri) i løbet af 2003. Til opfølgning på den første meddelelse og drøftelserne heraf har Kommissionen ved KOM (2004) 499 af 14. juli 2004 fremlagt en ny meddelelse, der konkretiserer mulighederne for at reformere sukkersektoren. Den nye meddelelse blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004

4 med henblik på drøftelse. I oktober 2004 har WTO i en sag anlagt af Brasilien, Thailand og Australien konkluderet, at EU's sukkerordning på visse områder er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes således i panelrapporten blandt andet, at EU ikke har kunnet påvise, at eksporten af sukker udover det bundne niveau ikke er subsidieret, og det konkluderes, at EU’s eksport af C-sukker er subsidieret eksport. Herudover konkluderes det, at EU’s eksport af den mængde sukker, som svarer til mængden af sukker, som EU importerer i henhold til præferenceaftalen med AVS-landene samt Indien, også skal defineres som EU sukker med eksportsstøtte. EU har appelleret sagen, og afgørelsen på appelsagen forventes i foråret 2005. Kommissionen har oplyst, at man næppe vil komme med et egentligt forslag til reform af sukkersektoren i form af en juridisk tekst, før appelsagen er afgjort. Det er derfor uklart, i hvilket omfang, der fortsat kan forhandles på basis af Kommissionens seneste meddelelse. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en meddelelse. Formål og indhold Kommissionens meddelelse indeholder forslag om en gradvis nedsættelse af EU’s interne priser. Forslaget tager udgangspunkt i det såkaldte scenarie 2 i Kommissionens første meddelelse KOM (2003) 554. Nedsættelsen af de institutionelle støttepriser vil ske i to trin. Fra 2005/2006 nedsættes den i øjeblikke t gældende interventionspris for sukker (631,9 €/t) til en referencepris på 506 €/t og fra 2007/2008 til 421 €/t. Det svarer således til en nedsættelse på 20 % i første trin. Med sidste trin nås en nedsættelse på i alt 33 % af den nuværende interventionspris. Minimumsprisen for sukkerroer vil ligeledes blive sat ned i to trin. Fra 2005/2006 sker en nedsættelse til 32,8 €/t og i 2007/2008 til 27,4 €/t. Det svarer til en nedsættelse på 25 % i første trin. Med sidste trin nås en nedsættelse på i alt 37 % af den nuværende minimumspris. Interventionssystemet vil blive erstattet med en referencepris, jf. ovenfor. Samtidig indføres et system for privat oplagring (såkaldt PO). Referenceprisen skal benyttes: til at fastlægge en minimumspris for sukkerroer til producenterne, til at fastlægge udløsningsniveau for ordningen med privat oplagring, som basis for beregning af grænsebeskyttelse og fungere som en garantipris under mekanismen vedrørende præferenceimport. Kvotesystemet foreslås ændret således, at A- og B-kvoterne sammenlægges og nedskæres, så de i højere grad kommer på linje med det interne forbrug i EU på ca. 16 mio. tons. Den sammenlagte A- og B kvote forventes nedsat med 1,3 mio. tons til at starte med og derpå 0,5 mio. tons pr. år i tre år. I alt en nedskæring på 2,8 mio. tons til 14,6 mio. tons. Bestemmelserne vedrørende produktion af C-sukker opretholdes uden ændringer (C-sukker produktionen i EU-25 forventes at blive ca. 3 mio. tons)2. Der indføres en progressiv og proportional forøgelse af kvoten for isoglucose med 100.000 tons pr. år i tre år fra 2005/2006. Det foreslås, at kvoterne fremover vil kunne handles på tværs af landegrænserne i EU uden, at det dog er specificeret nærmere, hvordan dette skal ske i praksis. Prisnedsættelserne må forventes at medføre et indkomsttab for sukkerproducenterne. Kommissionen foreslår derfor en delvis kompensation i form af en national kuvert, som skal bruges til direkte indkomststøtte til producenterne. Støtten vil svare til 60 % af det estimerede indkomsttab (de lvis kompensation). I Danmark betyder det for 2005/2006 og 2006/2007 en national kuvert på 19 mio. € svarende til ca. 2.850 kr. pr. ha og fra 2007/2008 en national kuvert på 30 mio. €, svarende til ca. 4.500 kr. pr. ha. Medlemslandene skal indpasse den direkte støtte (national kuvert) under enkeltbetalingsordningen enten på grundlag af arealet med sukkerroer svarende til produktionen af kvotesukker i referenceperioden eller på grundlag af det samlede areal med sukkerroer i referenceperioden. I den regionaliserede model indrømmes en vis fleksibilitet for så vidt angår medlemslandenes fastlæggelse af balancen mellem enkeltbetalingerne og regionale eller nationale gennemsnit. Den nationale kuvert vil i givet fald kunne fordeles helt eller delvis på alle støtteberettigede arealer (betalingsrettigheder). Prisreduktionerne vil have økonomiske konsekvenser for visse fabrikker. Der foreslås en ophørsordning for de

5 fabrikker, der ikke kan fortsætte produktionen, og hvis kvote ikke overtages af andre. Hensigten er at sikre den miljømæssige standard på fabriksområderne samt genplacering af arbejdsstyrken. Til fremme af strukturtilpasningen på EU-plan foreslås det, at kvoterne kan omsættes mellem medlemslandene. Ophørsordningen anvendes på medlemsstatsniveau over en periode på 5 år. Der fastsættes en EU-medfinansiering på 50 % (75 % i mål 1 områder). Udgangspunktet vil være et enhedsstøttebeløb på 250 €/ton kvotesukker, som er forarbejdet af den pågældende fabrik. I så fald annulleres den tilsvarende kvote på den fab rik, der lukker. Den finansielle konvolut vil blive fastsat årligt på baggrund af anmodning fra medlemsstaterne. Produktionsrestitutionerne til den kemiske industri forventes dog afskaffet fra 2005/2006. Kommissionen har oplyst, at man på anden måde vil sikre industrien sukker til konkurrencedygtige priser i første omgang ved, at C-sukker kan anvendes. Samhandlen med tredjelande vil fortsat blive reguleret ved hjælp af eksportstøtte, importafgifter og præferenceaftaler. Præferenceaftaler og præferenceimporten vil fortsætte, men med en nedsættelse af importprisen svarende til den fastsatte referencepris. Den foreslåede reform må forventes at få konsekvenser for sukkersektoren i EBA-landene, AVS-landene og Indien. Kommissionen vil derfor tage initiativ til dialog med disse lande med henblik på at gennemføre handels- og udviklingsmæssige tiltag. Kommissionen foreslår, at der indføres særlige tiltag for at hjælpe landene med tilpasning til en ny markedssituation. Disse tiltag kan bl.a. omfatte: forbedring af konkurrencedygtighed, hvor sukkersektoren er økonomisk levedygtig støtte til afgrødeveksling, hvor forbedring af sukkersektorens konkurrencedygtighed ikke er bæredygtig. Kommissionen foreslår, at disse foranstaltninger frem til 2006 finansieres via fleksibilitetsinstrumentet, og derefter indarbejdes i de finansielle perspektiver for 2007-2013. I lyset af usikkerheden om resultatet af den igangværende WTO-runde samt effekterne af Everything But Arms (EBA) initiativet, foreslår Kommissionen en evaluering af den foreslåede reform i 2008. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt, idet der alene er tale om en meddelelse. Først når der foreligger et egentligt forslag fra Kommissionen i form af juridiske tekster, skal Europa-Parlamentet udtale sig. Konsekvenser Det er endnu ikke muligt at opgøre de præcise konsekvenser af forslaget. Kommissionen forventer, at nedsættelsen af priserne sammen med reduktionen af kvoterne vil medføre en reduktion af produktionen af kvotesukker i EU-25 fra de nuværende 17,3 mio. tons pr. år til 14,5 mio. tons pr. år. Der forudses en stigning i importen på 0,5 mio. tons til 2,4 mio. tons. Forbruget vil være 16,1 mio. tons. Ifølge Kommissionen vil der ske en begrænsning af eksporten med restitution til ca. 0,4 mio. tons. Desuden vil der stadig blive produceret en vis mængde C-sukker (uden for kvoten), som dog kan eksporteres uden restitution. Sukkerproduktionen må på baggrund af de forventede muligheder for handel med sukkerkvoter på tværs af medlemslandene forventes at koncentrere sig om de mest konkurrencedygtige dele af EU (især Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Østrig). AVS-landene og øvrige lande under EBA-initiativet vil miste indtægter fra deres eksport af sukker til EU svarende til forskellen mellem den nuværende interventionspris og den nye referencepris (en reduktion på 33 %), men vil fortsat nyde godt af præferenceaftalerne med fri eksport til EU til priser, der fortsat vil ligge betydeligt over verdensmarkedsprisen. Udgifterne på EU’s budget til det forventede forslag om en reform af sukkersektoren svarer ifølge Kommissionen til det nuværende udgiftsniveau. Udgifterne til de nye tiltag der forventes foreslået i denne sektor (1.340 mio. € i direkte støtte ved fuld implementerin g i 2007/08), vil således blive opvejet af besparelserne fra reduktioner i udgifter til eksportrestitutioner og fra afskaffelsen af produktionsrestitutioner for den kemiske industri samt raffinaderistøtten. Dog forventes stadigvæk udgifter på i alt 200 mio . € til restitutioner for eksport af sukker (100 mio. €) samt af sukker i forarbejdede produkter (100 mio. €). Produktionsafgifter vil desuden blive reduceret og afskaffet, når sukkerkvoterne er på linje med det interne forbrug i EU.

6 EU’s sukkerroeproducenter foreslås delvist kompenseret for indtægtstabet. Kompensationen til de danske sukkerroeproducenter forventes fra og med 2007/08 at være på ca. 224 mio. kr. (30 mio. €), der – fordelt på sukkerroearealet i 2003/04 – svarer til ca. 4.500 kr. pr. ha. Den ne kompensation er større end den kompensation til sukkerroeproducenterne, der indgår i den danske strategi for en fuld liberalisering af sukkermarkedet. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvordan Kommissionen har beregnet kompensationen. Høring Meddelelsen har været i høring i §2-udvalget (landbrug). Danmarks Naturfredningsforening er tilfreds med, at en reform af sukkersektoren på vej. Foreningen vil dog gerne understrege, at der er behov for en gennemgribende reform af sukkersektoren. Hensyn til miljø og u-lande bør veje langt tungere, end i Kommissionens oplæg, som vil medføre, at sukker- og roeproducenter, fortsat vil være blandt de absolut mest begunstigede af EU's landbrugspolitik. Eksportstøtten bør afskaffes fra starten af reformperioden, og kvoter bør indrettes efter, at der ikke fra EU skal flyde subsidieret og krydssubsidieret sukker ud på verdensmarkedet. Danmark bør fortsat arbejde for liberalisering af sukkersektoren. Enhver form for fremtidig støtte til sukkersektoren i EU bør gå til natur- og miljøformål, landdistriktsudvikling og forbedring af kvalifikationerne hos dem, der bliver ledige i sektoren. Danmark bør arbejde for, at AVS-lande kompenseres for indtægtsfald som følge af lavere sukkerpriser i EU uden, at midlerne tages fra det eksisterende bistandsbudget, dvs. andre fattige lande. Landbrugsraadet anerkender behovet for at reformere markedsordningen for sukker, således at sektoren tilpasses reformen på det øvrige landbrugsområde, men har blandt andet følgende bemærkninger til Kommissionens udspil: Landbrugsraadet gør opmærksom på, at en ikrafttrædelse den 1. juli 2005, dvs. ét år før udløbet af den nuværende markedsordning, er forbundet med betydelige problemer og omkostninger for sukkerroeavlerne og opfordrer derfor til, at en reform først gennemføres i 2006. Landbrugsraadet er opmærksom på at fortsættelsen af markedsordningen til 2006 vil medføre, at der i 2005 vil blive tale om dobbeltstøtte til sukkerroearealer og opfordrer Fødevareministeriet til at sikre en overgangsordning, der dels sikrer at en sådan dobbeltstøtte ikke vil blive udbetalt, og dels sikrer, at sukkerroeavlerne ikke efterfølgende forhindres i at indtræde i reformen med de arealer, de tidligere har dyrket sukkerroer på. Landbrugsraadet accepterer, at sukkerprisen som led i en reform må tilnærme sig prisniveauet på verdensmarkedet. Med hensyn til reduktionen af prisen på sukkerroer bemærker Landbrugsraadet, at prisreduktionen skal kædes nøje sammen med kompensationen til de berørte landmænd. I den forbindelse finder Landbrugsraadet den foreslåede kompensation på 60 % for utilstrækkelig. Landbrugsraadet har beregnet, at inkl. de 60 % kompensation vil de berørte landmænd opnå et nettotab på ca. 4.500 kr. pr. ha., hvorfor der efter Landbrugsraadets opfattelse er behov for en markant højere kompensation. Landbrugsraadet støtter, at hele kompensationen tildeles i form af afkoblet støtte til de berørte sukkerroedyrkere. Landbrugsraadet mener, at kompensationsbeløbet skal udbetales med det første år under en ny markedsordning som referenceår (2005 eller 2006). Fordelingen skal ske som følger: Alle arealer med sukkerroer i første år (2005 eller 2006) tildeles ”standardpræmien” på ca. 2.370 kr. pr. ha. Den resterende del af kompensationen fordeles, ligeledes som afkoblet støtte, i forhold til den enkelte dyrkers kontrakt (ton polsukker) med sukkerfabrikken (2005 eller 2006). Herved sikres, at alle arealer modtager ”standardpræmien” pr. ha via kompensationsbeløbet til sukker. Endvidere sker tildelingen i videst mulige omfang som kompensation for pristabet på kvoteroer, hvilket er Kommissionens intention. Prisreduktionen berører ligeledes prisen på sukker fra en række ulande (Indien, AVS-lande og lande under EBA-aftalen) og Landbrugsraadet henviser til, at landene under EBA-aftalen selv har bedt Kommissionen om en ændring af EBA-aftalen til en kvotebaseret adgang frem til 2019. Landbrugsraadet støtter sammenlægningen af A- og B-kvoten og at der sker en vis reduktion af den samlede kvote. Efter Landbrugsraadets opfattelse er den foreslåede reduktion større end, hvad der er betinget af f.eks. EBA-aftalen og WTO. Efter Landbrugsraadet opfattelse bør en eventuel kvotereduktion gennemføres med samme procentvise andel for alle lande.

7 Landbrugsraadet finder, at der er behov for en nærmere specifikation af systemet for handel med sukkerkvoterne over landegrænserne og forudsætninger for ophørsstøtte. Det er dog grundlæggende Landbrugsraadets opfattelse, at rettigheden til kvoten tilhører landmændene, således at kvoten og de nuværende kontrakter ikke kan handles eller bringes til ophør uden landmændenes økonomiske medvirken og accept. Landbrugsraadet finder det paradoksalt, at man samtidig med et oplæg til reduktion af sukkerkvoten med 2,8 mio. tons foreslår at øge produktionen af det alternative sødestof isoglucose med 300.000 tons. Landbrugsraadet kan derfor ikke støtte udvidelsen af isoglucose-kvoten. LO er generelt tilhænger af en tilnærmelse af landbrugspolitikken til markedsvilkår. LO vil dog gerne fremhæve vigtigheden af en overgangsperiode af hensyn til beskæftigelsen. LO finder, at der er behov for en særlig indsats overfor de ansatte, der bliver ramt af omlægningerne, således at pågældende lønmodtagere får lejlighed for at opnå anden beskæftigelse. På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 henviste Landbrugsraadet til det tidligere afgivne høringssvar. Samtidig understregede Landbrugsraadet, at der skal findes en løsning på, hvorledes det undgås at udbetale dobbeltstøtte til sukkerroeavlerne i 2005. Det kan f.eks. gøres i form af en nul-støtte til sukkerroeproducenterne eller ved en konkret aftale om tilbagebetaling. Landbrugsraadet understregede endvidere, at der burde findes løsninger i forhold til WTO vedrørende C-sukkerkvoten, idet denne burde fragå i det følgende års samlede kvote. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er oversendt grundnotat i sagen den 13. august 2004. Det foreløbige indhold af Kommissionens meddelelse (KOM (2004) 499) blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004. Der blev oversendt orienterende notat til Folketingets Europaudvalg den 29. marts 2004 om forslag fra LDC-landene til EU om tilpasning af EBA-initiativet i forbindelse med den forestående reform af EU's sukkersektor. Den første meddelelse (KOM (2003) 554) blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. november 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. november, jf. aktuelt notat af 6. november 2003. Der blev oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om den første meddelelse den 20. oktober 2003. Den første meddelelse har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. oktober 2003, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2003. Det forventede indhold af den første meddelelse blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. september 2003, jf. aktuelt notat af 19. september 2003. 3. Udvikling af landdistrikterne: (a) Forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) KOM (2004) 490 Revideret genoptryk af grundnotat af 12. august 2004. Ændringer er markeret i marginen. Resumé Kommissionens forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling dækker programperioden 2007-2013. Det overordnede formål for forordningsforslaget er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne

8 skal rette sig mod forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og forholdene i landdistrikterne og forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomiske aktiviteter. Medlemslandene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling: 1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (artikel 19-33), 2) Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48) og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59). Forslaget indeholder også elementer vedrørende finansieringen (EU-medlemsstat) og statsstøtte. Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2004) 490 endelig af 14. juli 2004 fremsendt forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Kommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument (SEC (2004) 931) i form af en rapport med udvidede effektvurderinger af landdistriktspolitikken til brug for forberedelse af forslaget til en ny politik på landdistriktsområdet for programperioden 2007-2013. Rapporten er offentliggjort på Kommissionens hjemmeside. Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004 med henblik på drøftelse. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik. Formål og indhold Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den fælles landbrugspolitik. På den ene side for at ledsage og understøtte landbrugspolitikken og på den anden side for at skabe sammenhæng med strukturfondspolitikken. Forordningsforslaget dækker programperioden 2007-2013, og skal afløse den nugældende Rådsforordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (landdistriktsforordningen). Landdistriktsforordningen udgør EU-grundlaget for de nationale landdistriktsprogrammer, som medfinansieres af EU. Kommissionen sammenfatter i den forklarende note til forslaget de udfordringer og problemer, som landdistrikterne står overfor, og som landdistriktspolitikken skal bidrage til at afhjælpe, på følgende måde: Økonomiske udfordringer – lave indkomster, ældre befolkning og større afhængighed af primærsektoren. Sociale udfordringer – høj arbejdsløshed, lav befolkningstæthed, fraflytning, ringere serviceudbud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder. Miljømæssige udfordringer – opretholdelse af balance i natur og miljø. Der henvises til konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's landdistriktspolitik og konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse om de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013 indgår tre hovedformål for landdistriktspolitikken: konkurrencedygtighed, miljø og landskab samt generel landdistriktsudvikling. Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU-dimensionen i landdistriktsudviklingen ligger i at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landbrugspolitik og at sikre sammenhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den fælles landbrugspolitik at bidrage til andre prioriterede EU- politikker, herunder bæredygtig forvaltning af naturressourcer,

9 innovation og konkurrencedygtighed i landdistrikterne og økonomisk og social samhørighed. Politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond med fokus på bl.a. fælles EU-strategier, forenkling, større sammenhæng mellem støtteordningerne og mellem programmerne, højere grad af uddelegering af ansvar, øget gennemsigtighed samt styrket overvågning og evaluering. Der er ifølge Kommissionen desuden behov for at etablere dialog på alle niveauer af aktører, skabe netværk og udveksle erfaringer. Kommissionen foreslår overordnet, at der i forordningen fastsættes: Generelle regler for EU-støtte for landdistriktsudvikling Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling Strategisk ramme for landdistriktsudvikling Akser og støtteordninger for landdistriktsudvikling Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring, overvågning og kontrol. Målsætninger Ifølge forordningsforslaget er det overordnede formål at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod følgende målsætninger (artikel 4): Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til omstrukturering. Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning. Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde til diversificering af den økonomiske aktivitet. Forordningsforslagets politik skal ifølge Kommissionen baseres på følgende grundprincipper: komplementaritet, samhørighed og lighed, partnerskab, subsidiaritet samt ligestilling mellem mænd og kvinder. Strategisk planlægning Det fremgår af forordningsforslaget, at Kommissionen bemyndiges til at fastlægge strategiske retningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen af programmeringen samt de fælles EU-strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af de tre tematiske akser, der foreslås i forordningen, og som er beskrevet neden for. Dette skal ske inden for en frist på tre måneder fra ikrafttrædelsen af forordningen. Medlemslandene udarbejder en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik, hvori der redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale strategier. Fra 2008 skal medlemslandene en gang om året rapportere til Kommissionen om status for gennemførelse af den nationale strategi og målsætninger, og om hvordan der er bidraget til gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af indikatorer defineret i landdistriktsprogrammerne. Kommissionen vil fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år udsende en rapport med syntesen af medlemslandenes indberetninger, herunder i forhold til hvordan den overordnede EU-strategi skrider frem. Programmering Inden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi skal medlemslandene udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013. Programmet skal udarbejdes efter høring af partnerskabet mellem statslige, regionale og lokale myndigheder, interesseorganisationer og andre relevante parter. Landdistriktsprogrammerne skal udarbejdes således, at de bl.a. indeholder en analyse over situationen i landdistrikterne med styrker og svagheder, redegørelse for støtteordninger der hører under de enkelte akser, specifikke mål, indikatorer til brug ved den løbende overvågning og evaluering samt en finansieringsplan. Tre akser for landdistriktsudvikling samt LEADER Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling: 1. Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (artikel 19-33) 2. Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48) 3. Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59)

10 Under hver af akserne er foreslået en række støtteforanstaltninger, som kan indgå i landdistriktsprogrammerne, jf. oversigten på følgende side. Der er i store træk tale om støtteordninger svarende til de, der indgår i den nugældende landdistriktsforordning, men grupperet og tilpasset således, at de mere sammenhængende kan falde ind under en af de tematiske akser. Hertil kommer, at der i alle landdistriktsprogrammer skal indgå et såkaldt LEADER-element til gennemførelse af lokale aktionsgruppers lokale udviklingsstrategier (artikel 60-66). Derved indarbejdes det eksisterende fællesskabsinitiativ LEADER+ for 2000-2006 i landdistriktsprogrammerne fra 2007. Skematisk oversigt over akser og støtteordninger i forslaget til landdistriktsforordning. Fastlæggelse af formål EU strategi, National strategi, Landdistriktsprogrammer Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Foranstaltninger Menneskelige ressourcer: Uddannelse og information (artikel 20) Etablering af unge jordbrugere (artikel 21) Førtidspensionering (artikel 22) Rådgivning (artikel 23) Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger samt rådgivningssystemer for landbrug og skovbrug (artikel 24) Fysisk kapital: Modernisering af bedrifter (artikel 25) Værdiforbedring af skove (artikel 26) Værditilvækst til den primære produktion (artikel 27) Infrastruktur (artikel 28) Fødevarekvalitet Opfyldelse af standarder (artikel 29) Deltagelse i fødevarekvalitetsordninger (artikel 30) Information og afsætning af kvalitetsfødevarer (artikel 31) Overgangsforanstaltninger for nye medlemslande: Delvis selvforsyningslandbrug (artikel 32) Oprettelse af producentorganisationer (artikel 33) Budgetandel Min. 15 % af det tildelte EU-budget EU medfinansiering Max. 50 %, dog 75 % i konvergensregioner Områder Alle landdistrikter Akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab. Foranstaltninger Bæredygtigt landbrug: Ugunstigt stillede bjergområder (artikel 35) Andre ugunstigt stillede områder (artikel 35) Natura 2000 landbrugsområder (artikel 36) Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel 37) Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 38) Bæredygtigt skovbrug: Skovrejsning (artikel 40-42) Natura 2000 skovbrugsområder (artikel 43) Skovbrug og miljø (artikel 44) Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug (artikel 45) Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 46) Grundlag Kryds-overensbestemmelser (Cross- compliance) Budgetandel Min. 25 % af det tildelte EU-budget EU medfinansiering Max. 55 %, dog 80 % i konvergensregioner Områder Alle landdistrikter/udpegede områder

11 Akse 3: Diversificering og livskvalitet i landdistrikterne Foranstaltninger Økonomisk diversificering: Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (artikel 50) Etablering og udvikling af mikro-virksomheder (artikel 51) Fremme af turisme (artikel 52) Bevaring og forvaltning af naturarv (artikel 53) Liv i landdistrikterne: Basis for liv i landdistrikterne, infrastruktur (artikel 54) Bevaring af landsbyer/kulturarv i landdistrikterne (artikel 55) Uddannelse (artikel 56) Kapacitetsopbygning for lokale udviklingsstrategier (artikel 57) Implementering Gennem lokale udviklingsstrategier Budgetandel Min. 15 % af det tildelte EU-budget EU medfinansiering Max. 50, dog 75 % i konvergensområder Områder Alle landdistrikter LEADER Foranstaltninger Implementering af lokale udviklingsstrategier (artikel 63) Implementering af samarbejdsprojekter (artikel 64) Uddannelse (artikel 65) Implementering Lokale aktionsgrupper og udviklingsstrategier EU medfinansiering Max 55 %, dog 80 % i konvergensområder Budgetandel Min. 7 % af det tildelte EU-budget skal anvendes til foranstaltninger gennemført med LEADER-metoden. I Bilag 1 til forslaget er angivet maksimale støttesatser/støttebeløb for de støtteordninger, hvor sådanne skal fastsættes ifølge forordningsteksten. Bemærkninger til akser og støtteordninger Nedenfor er fremhævet nogle væsentlige forhold for støtteordningerne under akserne, herunder ændringer i forhold til tilsvarende ordninger i den gældende landdistriktsforordning (EF) nr. 1257/1999, hvor støttemulighederne blev udvidet med reformen af EU's landbrugspolitik i 2003. Det skal bemærkes, at Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesbestemmelser til forordningen, herunder om de nærmere betingelser for støtteordningerne. Hertil kommer, at der under et forventet langt forhandlingsforløb vil blive skabt større klarhed over forslagets forskellige elementer, herunder i forhold til den eksisterende forordnings støttemuligheder. Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Innovation inden for fødevaresektoren er ikke nævnt som et specifikt indsatsområde. Uddannelse og information, artikel 19 og 20 Støttemuligheden synes bredere i forhold til nugældende forordning, idet der ikke er fastlagt et fokusområde for, hvad uddannelsen skal angå. Støttemuligheden er desuden udbredt til også at omfatte informationsaktiviteter. Etablering af unge jordbrugere, artikel 19 og 21 Støtte til yngre jordbrugere ændres til udelukkende at være en engangspræmie, der hæves fra max. 30.000 € til 40.000 €. Under den gældende forordning kan også gives rentestøtte. Som noget nyt stilles krav om drifts- og udviklingsplaner. Førtidspensionering, artikel 19 og 22 Betingelserne for overdrager skærpes lidt, således at overdrag er ikke må drive landbrug mere overhovedet. Betingelserne for overtager lempes lidt, idet der ikke stilles krav til at bedriften skal forbedres inden en bestemt frist. For arbejdstager er betingelserne de samme som hidtil. Den samlede støtteperiode begrænses til 10 år. Støttesatserne sættes op med ca. 20 %. Rådgivning, artikel 19 og 23 Skovbrugere omfattes, og tilsyneladende udvides de tilskudsberettigede rådgivningsaktiviteter. Støttesatsen på 80 %

12 af tilskudsberettigede udgifter og støtteloftet på 1500 € pr. rådgivningstjeneste er uændrede. Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger mv., artikel 19 og 24 Omfatter også rådgivningstjenester for skov. Støtten er degressiv over en periode på max. 5 år fra etablering. Modernisering af bedrifter, artikel 19 og 25 Svarer til investeringsstøtteordningen (forbedringsordningen) i den eksisterende forordning. Ordningen gøres tilsyneladende bredere, idet der ikke henvises til hvilke specifikke indsatsområder der kan støttes, som i den gældende forordning. For unge jordbrugere vil den maksimale støttesats være 50 % - dog 60 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder. For andre jordbrugere vil den maksimale støttesats være 40 % og 50 % i ovennævnte ugunstigt stillede områder mv. Værdiforbedring af skov artikel 19 og 26 Der er tale om en videreførelse af de eksisterende støttemuligheder med sigte på at forbedre skovens produktion. Der indføres en maksimal støttesats på 40 %, dog 50 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder. Der er ingen maksimale støttesatser i den gældende forordning. Værditilvækst til den primære produktion i landbrug og skovbrug, artikel 19 og 27. Omfatter investeringer i forarbejdningssektoren. Muligheden for at yde støtte til investeringer i forarbejdningsvirksomheder er i forslaget begrænset til mikro- og små virksomheder. Det vil sige virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke ove r 10 mio. €. 3 For skovvirksomheder begrænses til mikrovirksomheder. Der er ingen begrænsninger i den gældende forordning om hvilke virksomheder, der kan støttes. Der henvises ikke til hvilke specifikke indsatsområder, der kan støttes, hvilket er tilfældet i den eksisterende forordning. Ordningen gøres derfor tilsyneladende bredere, men med begrænsning af, hvilke virksomheder, der kan støttes. Maksimal støttesats 40 %, dog 50 % i konvergensregioner. Infrastruktur artikel 19 og 28. Samler nuværende foranstaltninger vedrørende grundforbedring, jordfordeling, forvaltning af landbrugets vandressourcer og infrastruktur. Udvidet med skovbrug. Genopbygning af landbrugspotentiale beskadiget ved naturkatastrofer, artikel 19 b(v). Uændret. Opfyldelse af normer baseret på EU- lovgivning, artikel 19 og 29 Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003, herunder det samlede støtteloft på 10.000 €/bedrift/år. Investeringsudgifter er ikke længere udelukket fra at kunne indregnes i støtten. Deltagelse i mærkningsordninger for fødevarer, artikel 19 og 30. Videreførelse af de støttemuligheder, der kom i landdistriktsforordningen i 2003. Dog indgår ingen definerede krav til de ordninger for fødevarekvalitet, som medlemslandene kan godkende. Disse fastsættes i gennemførelsesbestemmelser. Støtte loftet på 3000 € /bedrift/år er uændret. Information og markedsføring af kvalitetsordninger, artikel 19 og 31 Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003, herunder maksimal støtteintensitet på 70 % af de tilskudsb erettigede omkostninger. Akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab. Aksen omfatter miljø- og naturrettede foranstaltninger til fremme af bæredygtig produktion inden for landbrug og skovbrug, samt foranstaltninger målrettet områder med naturlige handikaps, herunder bjergområder. Der indgår særlige foranstaltninger målrettet landbrugs- og skovarealer i relation til implementeringen af EU’s habitats- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Der er ikke foreslået særlige støtteordninger til opfyldelse af Vandrammedirektivet. En række støtteordninger vurderes dog at kunne understøtte den kommende implementering af Vandrammedirektivet.

13 Medlemslandene vil – i lighed med den eksisterende forordning – være forpligtet til at implementere støtteordninger for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel 37) i hele landet. Der foreslås en strammere definition af ugunstigt stillede områder. Ugunstigt stillede områder ud over bjergområder, som ikke er ramt af betydelige naturbestemte handikaps, men af konkrete handikaps, må maksimalt udgøre 10 % af landbrugsarealet i de enkelte medlemslande. Medlemslandene skal endvidere begrænse deres ugunstigt stillede områder ud over bjergområder med specifikke handikaps. Kommissionen stiller forslag hertil, som behandles i forvaltningskomiteen. Landbrug nord for den 62. breddegrad anses automatisk som bjergområder, hvor der af klimatiske grunde er en kortere vækstsæson. Støttemodtagere under akse 2 skal overholde reglerne for krydsoverensstemmelse (cross compliance) og god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastlagt i artikel 4 og 5 samt bilag III og IV i den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for direkte støtte, og der skal fastlægges regler for annullering eller reduktion af støtten. Den nuværende forordning stiller betingelse om overholdelse af ”God Landbrugspraksis”, som indeholder betingelser fastsat i de nationale programmer, som typisk er mindre omfattende end cross compliance. Med forslaget bliver der således sammenfald mellem EU-bestemmelserne under Søjle I og Søjle II på dette område. Bæredygtigt landbrug Betalinger til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, artikel 34 og 35: Svarer stort til den eksisterende forordnings muligheder for støtte til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder. Årlig betaling pr. ha landbrugsjord i 5 år i udpegede områder, jf. artikel 47, hvor landbrug sker under vanskelige vilkår. Betalingen fastlægges som kompensation for særlige omkostninger og indkomsttab inden for et minimums- og maksimumsbeløb (25- 250 €/ha/år). Betalinger pr. hektar til bedrifter i bjergområder og andre ugunstigt stillede områder skal reduceres degressivt over et maksimalt antal ha. pr. bedrift, hvilket defineres nationalt. Betalinger til Natura 2000 landbrugsområder, artikel 34 og 36: Svarer til støttemuligheden under den eksisterende forordning. Årlig betaling pr. ha landbrugsjord beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter ved landbrugsdrift i Natura 2000 områderne som følge af restriktioner relateret til implementering af EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver. Normal maksimumbetaling 200 € pr. år med mulighed for initial betaling op til 500 € pr. år i op til 5 år. Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd, artikel 34 og 37: Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning. Støtten o mfatter betalinger til landmænd for indgåelse af miljø- og dyrevelfærdsmæssige forpligtelser i 5 år beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter forbundet med disse forpligtelser. Hvor det er nødvendigt, kan gennemførelsesomkostninger (transaction costs) også indgå, hvilket er et nyt støtteelement. Forpligtelserne skal gå ud over betingelserne for cross compliance og god landbrugs- og miljømæssig stand. Der gives ikke længere adgang til at medtage et incitamentstillæg som under den eksisterende forordning. Kommissionen har dog antydet, at transaction costs kan indrettes sådan, at der er et incitamentselement her. Støttemodtagere kan som noget nyt vælges ud fra bedste bud, idet der i udbuddet anvendes resultatbaserede kriterier for økonomi, miljø og dyrevelfærd. Naturkriterier forventes også at kunne indgå. Støtten omfatter årlig betaling i 5 år pr. ha landbrugsjord til landmænd og, hvor det kan begrundes i miljøhensyn, også til andre jordforvaltere. Maksimalstøttesatserne er uændrede (450 – 900 €/ha/år for arealrelaterede foranstaltninger). Hvis det kan begrundes, kan støtteperioden forlænges, og i særlige tilfælde kan støttesatserne øges ud over de anførte satser. Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34 og 38: Der er tale om en ny separat støtteordning. Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer kan under den gældende forordning indregnes i støtteniveauet for miljøvenligt jordbrug. Støtte kan gives til urentable investeringer forbundet med a) de i artikel 37 beskrevne foranstaltninger for miljøvenlig jordbrug og dyrevelfærd og b) til investeringer på landbrugsbedrifter, som forøger de offentlige naturværdier i de involverede Natura 2000

14 områder. Under den nuværende forordnings artikel 33, pind 11, er det muligt at støtte miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd. Denne støttemulighed indgår ikke i forordningsforslaget under akse 2, og muligheden for at støtte demonstrations- og pilotprojekter er derfor tilsyneladende begrænset. Den nye forordning synes i mindre grad at give mulighed for støtte til investeringsomkostninger til naturgenopretning. Bæredygtigt skovbrug. Skovrejsning, artikel 40: Under den nuværende forordning er det muligt at opnå støtte til privat og kommunal skovrejsning. Statslig skovrejsning kan medfinansieres efter ændring af landdistriktsforordningen i 2003. Dette vil fortsat være muligt efter det nye forslag. Dog kan støtte som kompensation for indkomsttab kun ydes i 10 år mod nu 20. Maksimumstøtte n er sænket fra 725 til 500 €/ha/år til landmænd eller sammenslutninger af landmænd. Der er desuden indført et støtteloft på 40 % - dog 50 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder. Skovrejsning på ikke-landbrugsjord, artikel 42: Der er tale om videreførelse af en tilskudsmulighed, der ikke har været udnyttet i Danmark. Natura 2000 områder, artikel 43: I henhold til forslaget til ny forordning kan der ydes tilskud til private skovejere eller sammenslutninger af private skovejere som kompensation for de restriktioner i skovanvendelsen, der måtte blive pålagt i Natura 2000 områderne. Restriktionerne pålægges skovejeren for at sikre arter og skovnaturtyper som er omfattet af EU’s Habitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Der er i forslaget lagt op til årlige udbetalinger, og at indkomsttab ikke kan dækkes. Skovbrug og miljø, artikel 44: Der er tale om en ny tilskudsmulighed, der for skovbruget åbner for tilskud efter samme principper som kendes fra landbrugets MVJ-ordning. Tilskud til skovmiljø gives pr. hektar for 5-årige frivillige forpligtigelser inden for et minimums- og maksimumsbeløb. Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug, artikel 45: Svarer til mulighederne i den gældende forordning. Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 46: Som noget nyt gives mulighed for tilskud til ikke produktionsfremmende investeringer, som er koblet til artikel 44 ( Skovbrug og Miljø) . Tilskuddet skal fremme de offentlige goder på det pågældende areal. Tilskuddet kan også ydes til offentlige myndigheder. Akse 3: Diversificering og livskvalitet i landdistrikterne Støttemulighederne i den eksisterende forordning til fremme af tilpasning og udviklingen af landdistrikterne genfindes i den ny forordning, men med et højere detaljeringsniveau. Der er tilføjet nye støtteområder, særlig vedrørende kompetenceudvikling. Det indgår, at foranstaltningerne under akse 3 bør implementeres gennem lokale udviklingsstrategier. Diversificering til ikke landbrugsaktiviteter, artikel 49 og 50: Det specificeres, hvem der kan modtage støtten. Støtte til etablering og udvikling af mikrovirksomheder artikel 49 og 51: Ny støttemulighed til virksomheder med op til 10 ansatte. Turistaktiviteter, artikel 49 og 52: I forhold til den gældende forordning præciseres, hvad der er turistaktiviteter, hvorved bestemmelsen indsnævres. Beskyttelse, forbedring og forvaltning af naturværdier med henblik på at sikre bæredygtig økonomisk udvikling, artikel 49 og 53:

15 Ny støttemulighed, der omfatter tiltag til styrkelse af miljømæssig opmærksomhed, turisme og udarbejdelse af beskyttelses- og forvaltningsplaner vedrørende Natura 2000 områder og andre områder af høj naturværdi. Basale servicefaciliteter for økonomien og landdistriktsbefolkningen, artikel 49 og 54: Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst. Omfatter etablering af servicefaciliteter til en landsby eller grupper af landsbyer. Fornyelse af landsbyer og beskyttelse af kulturarv, artikel 49 og 55: Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst. Omfatter støtte til udviklingsprogrammer for landsbyer og vedligeholdelse/restaurering af landdistrikternes kulturarv. Uddannelse, artikel 49 og 56: Ny støttemulighed til uddannelse af økonomiske aktører, der arbejder med landdistriktsudvikling som beskrevet i strategiens akse 3. Færdighedsopnåelse og udøvelse, artikel 49 og 57: Eksisterer delvis i nuværende forordning, og omfatter støtte til tilegnelse af færdigheder, forberedelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi. LEADER, artikel 60-69. Som noget nyt omfattes LEADER initiativet af landdistriktsforordningen. Det nuværende LEADER initiativ 2000-2006 er defineret i Kommissionens meddelelse om retningslinjerne for LEADER+ af 14. april 2000. Forordningsforslaget svarer hertil. LEADER-tilgangen er en lokal udviklingsstrategi, der skal bestå af en række elementer, herunder: programmer for veldefinerede landdistriktsområder, bottom-up tilgang med udgangspunkt i lokale aktionsgrupper, lokalt privat-offentligt partnerskab, flersektoriel tilgang, implementering af samarbejdsprojekter og netværksdannelse. Der kan ydes støtte til implementering af lokale udviklingsstrategier, samarbejdsprojekter og drift af lokale aktionsgrupper, herunder uddannelse. Finansiering For at sikre balance mellem akserne foreslår Kommissionen, at der skal anvendes minimumandele af EU-budgettet pr. medlemsstat på de forskellige akser. Det foreslås, at akse 1 og 3 hver skal udgøre mindst 15 % af programmets samlede EU-budget, mens akse 2 prioriteres således, at mindst 25 % af EU-budgettet skal bruges på foranstaltninger under denne akse. Der kan således frit disponeres over 45 % af EU-budgettet tildelt det enkelte medlemsland. Der skal allokeres mindst 7 % af programmets samlede EU-budget til foranstaltninger gennemført med LEADER-metoden. Disse foranstaltninger kan rette sig mod hvilken som helst af de 3 prioritets-akser. EU-medfinansieringen er foreslået fastsat til maksimalt 50 % (75 % i konvergensregioner) for akse 1 vedrørende konkurrenceevne og akse 3 vedrørende bredere landdistriktsudvikling. For akse 2 vedrørende landskabsforvaltning og Leader-initiativet er den maksimale EU medfinansiering fastsat til 55 % (80 % i konvergensregioner). For ultraperifere regioner kan EU medfinansieringen hæves med yderligere 5 %-point. I den nuværende landdistriktsforordning er EU-medfinansieringen på maksimalt 50 % (75 % i konvergensregioner), dog 60 % (85 % i konvergensregioner) for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd. Forslaget medfører, at for nogle foranstaltninger vil den maksimale EU-medfinansieringsprocent blive øget, f.eks. skovforanstaltningerne, mens den maksimale EU-medfinansieringsprocent for f.eks. miljøvenligt jordbrug reduceres. Der fastsættes nationale konvolutter for perioden 2007-2013 med årlige allokeringer, der følger kalenderåret. Kommissionen foreslår endvidere, at der afsættes en resultatreserve på 3 % af det samlede budget, der stilles til rådighed for at styrke LEADER-metodens gennemførelse i årene 2012-2013. Reserven fordeles bl.a. på baggrund af resultatet af midtvejsevalueringerne. Der foreslås desuden en begrænset overførselsadgang af uforbrugte EU-midler (N+2-reglen). Den samlede programramme er 88,75 mia. € i 2004 priser, hvor mindst 31,3 mia. € vil være forbeholdt konvergensregioner (mål 1-områder). Det svarer til en samlet årlig ramme på ca. 12 mia. € i 2006 i 2004-priser.

16 Beløbet fastsat i 2004-priser vil blive fre mskrevet med en fast sats hvert år, hvor der i 2010 vil blive fastsat en ny sats for 2011-2013. Der kan afsættes op til 0,3 % af det årlige budget til teknisk assistance fra Kommissionen, herunder til et Europæisk netværk for landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne kan afsætte op til 4 % af det samlede beløb til hvert program til teknisk bistand Kommissionen vil foretage en indikativ fordeling af landdistriktsmidlerne afsat med en årlig konvolut til medlemslandene baseret på objektive kriterier og under hensyntagen til: Beløbene afsat til konvergensregioner (mål 1-områder) Tidligere udnyttelse af landdistriktsprogrammerne Særlige situationer og behov Medlemslandene skal endvidere tage hensyn til de midler, der fremkommer ved modulationen af den direkte støtte i henhold til artikel 12, stk. 2 i den horisontale forordning (EF) nr. 1782/2003. Det understreges endvidere, at de årlige forpligtelser fra landdistriktsfonden, fiskerifonden og strukturfondene ikke må overstige mere end 4 % af det nationale BNI. Administration, kontrol og information Før landdistriktsprogrammerne kan træde i kraft, skal medlemslandene foranstalte, at de nødvendige systemer for administration, kontrol og udbetaling er iværksat for at sikre beskyttelse af EU's midler. Medlemslandene skal ligeledes sikre information og offentlighed omkring de EU-medfinansierede aktiviteter. I henhold til forslaget er medlemslandene forpligtede til at nedsætte et overvågningsudvalg sammensat af medlemmerne fra partnerskabet. Nedsættelse af et overvågningsudvalg er frivilligt efter den nugældende forordning. Overvågningsudvalgets opgaver præciseres i forhold til programmets gennemførelse og opfølgning på resultater. Medlemslandene skal i samarbejde med Kommissionen etablere et system til evaluering af landdistriktsprogrammet, der sikrer ex ante, årlige, midtvejs og ex post evalueringer af programmet. Kommissionen udarbejder efterfølgende synteserapporter for så vidt angår ex post evalueringen. Statsstøtte Forordningsforslaget giver på en række områder mulighed for at supplere med nationalt finansieret støtte i særlige tilfælde, hvilket også gælder i den nuværende forordning. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Gældende dansk ret Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996. Konsekvenser Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø. En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Ud over konsekvenserne for EU’s budget vil forslaget til ændring af landdistriktspolitikken have statsfinansielle konsekvenser i form af den nationale medfinansiering af landdistriktsprogrammet. Kommissionen angiver med udgangspunkt i meddelelsen om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004, at EU-budgettet til landdistriktspolitikken bliver på 11.759 mio. € i 2007 stigende til 13.205 mio. € i 2013 (i 2004-priser). Fordeling af landdistriktsmidler 2007-2013(bilag II til forordningen)

17 Mio. € 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2004-priser 11.759 12.235 12.700 12.825 12.952 13.077 13.205 Konkrete skøn over konsekvenserne må afvente den større klarhed over forslaget, som forhandlingerne vil bidrage til. Høring Forslaget har væ ret i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er indkommet bemærkninger fra Landbrugsraadet (på vegne af Dansk Landbrug, Danske Slagterier, Mejeriforeningen, Kødbranchens Fællesråd, Økologisk Landsforening og Dansk Erhvervsgartnerforening), FødevareIndustrien og LO. Landbrugsraadet anfører, at organisationerne på nuværende tidspunkt alene vil tage stilling til de mere overordnede og principielle forslag. I takt med at forhandlingerne i EU-regi konkretiseres, vil organisationerne gerne bidrage på et mere detaljeret niveau. Landbrugsraadet henviser til dialogen med Fødevareministeriet om den fremtidige landdistriktspolitik, og til rapporten fra et tværministerielt udvalg om nyt liv i landdistrikterne, som erhvervet bakker op om igen. Landbrugsraadet finder, at forordningsforslaget er meget traditionelt i sin tankegang uden megen nytænkning, og at mulighederne for at få realiseret ideerne i rapporten ikke er gode med det grundlag, som Kommissionen giver i forordningsforslaget. Landbrugsraadet konstaterer med beklagelse, at innovation ikke indgår som et væsentligt nyt indsatsområde i forslaget, og Landbrugsraadet hilser med tilfredshed, at det fra dansk side blev fremført på rådsmødet i juli 2004, at forslaget mangler innovation som et vigtigt element. Landbrugsraadet forventer, at Fødevareministeriet fortsat vil arbejde for, at der fremadrettet sikres en bred mulighed for at kunne yde støtte til innovation og udvikling under landdistriktsprogrammet, herunder at støttemodtagerkredsen udvides. Landbrugsraadet påpeger vigtigheden af, at forenklingen af administrationen af landdistriktsprogrammet også slår igennem over for tilskudsmodtagerne. Indsatsområder Vedrørende forslagets tre akser og de foreslåede budgetmæssige bindinger finder Landbrugsraadet, at der bør være størst fokus på akse 1 (Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne) og akse 2 (Arealforvaltning, miljø og landskab). Med henvisning til, at der kan være store forskelle fra land til land m.h.t. behov for indsats inden for de forskellige områder, finder Landbrugsraadet det uhensigtsmæssigt med de foreslåede budgetmæssige bindinger under de tre akser og LEADER. Det må i højere grad være op til de enkelte medlemslande at afgøre hvor stor en del af midlerne, der skal anvendes inden for de forskellige områder. Ad. akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Landbrugsraadet fremhæver, at udvikling af landdistrikterne ikke udelukkende er sammenfaldende med udvikling af små/mikro virksomheder som foreslået. Virksomhedsstrukturen i de enkelte lande bør respekteres, og udvikling bør drives af dem, som kan og vil uafhængigt af størrelse. Ordninger vedr. kvalitetsmærker, efterlevelse af standarder og værditilvækst i landbrugsproduktionen risikerer reelt ikke at kunne finde fornuftig anvendelse i Danmark med de snævre grænser vedr. ansøgerkreds. I relation til forbedring af landbrugets konkurrencevilkår bør også omstilling til dyrkning af alternative afgrøder, herunder afgrøder til energiformål indgå som et indsatsområde. Ad. akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab Landbrugsraadet finder, at områder påvirket af implementering af Vandrammedirektivet bør nævnes som et specifikt indsatsområde. Ud over et tilskud pr. ha. bør der også åbnes mulighed for at give tilskud til andre aktiviteter, som vil indvirke positivt i f.eks. et Natura 2000-område eller et område påvirket af vandrammedirektivet. Desuden bør økologisk jordbrug specifikt nævnes i forordningen. Som en del af det bæredygtige landbrug bør også indgå hele bioenergiområdet, herunder værdigenerering af biomasse. Der er behov for at præcisere definitionen af ”andre ugunstigt stillede områder”, og Landbrugsraadet rejser spørgsmålet, om de danske småøer fortsat vil komme ind under denne kategori. Ad. akse 3: Forbedring af livskvaliteten og diversificeringen i landområderne Landbrugsraadet finder ikke, at støtteformålene under akse 3 berettiger til en budgetandel på 15 % – alternativt bør der indgå mere vækstorienterede foranstaltninger, og også under akse 3 bør det respekteres, at

18 virksomhedsstrukturen i de enkelte lande er forskellig. Afslutningsvis fremhæves, at den kommende forordningstekst bør åbne mulighed for et bredt udsnit af indsatsområder, og man understreger vigtigheden af, at også innovationsindsatsen bliver en mulighed i det kommende program. FødevareIndustrien bemærker, at man er positiv overfor markedsorienteringen af den fælles landbrugspolitik, herunder den væsentlige forøgelse i landdistriktsmidlerne. Man lægger derfor stor vægt på, at forordningen udformes, så foranstaltningerne fører til reel vækst og skabelse af arbejdspladser i landdistrikterne. FødevareIndustrien er bekymrede over den ringe vægt, der er lagt på innovation og udvikling i forordningsudkastet. Man er enig i at satse på "konkurrencedygtighed", men uden at fokusere på innovation og udvikling i fødevaresektoren, er det vanskeligt at se, hvordan fødevaresektorens konkurrencedygtighed kan styrkes. FødevareIndustrien finder det desuden utilfredsstillende, at "fødevareindustrien " ikke er nævnt eksplicit i forbindelse med målsætningerne for programperioden. LO finder det positivt med en mere strategisk tilgang til landdistriktsudviklingen, og fremhæver, at udviklingen i landdistrikterne har stor betydning for beskæftigelsen generelt. LO påpeger behovet for, at f.eks. foranstaltninger på uddannelsesområdet også bliver tilgængelige for lønmodtagere, at opbygning af infrastruktur og organisatoriske systemer også kommer til at omfatte lønmodtagerorganisationer, samt at lønmodtagernes organisationer i landdistrikterne får adgang til udviklingsstøtte på lige fod med f.eks. landbrugsorganisationer. LO finder det vigtigt, at der i forordningen lægges vægt på innovation og udvikling, og at jobkvaliteten bør prioriteres. LO påpeger, at der er behov for at tydeliggøre konsekvensen af ikke at overholde cross compliance betingelserne for støtte under akse 2. LO fremhæver vigtigheden af, at man på både europæisk og nationalt niveau udvikler politikken i samarbejde med repræsentanter for lønmodtagerne. Det påpeges, at forordningens betydning for Danmark vil afhænge af udformningen af det danske landdistriktsprogram, og at lønmodtagerne derfor så tidlig som muligt bør inddrages i arbejdet med udformningen af det danske program. På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 fremhævede Landbrugsraadet på ny vigtigheden af, at innovation indgår som et indsatsområde i forslaget og bemærkede, at landdistriktsstøtten bør prioritere non-food, kvalitet og en vis volumen i højere grad end området for mikro- og små virksomheder. Landbrugsraadet bemærkede, at man fortsat mener, at der bør sættes størst fokus på akse 1 og akse 2 og at budgetandelen på akse 3 synes at være for stor. Dog bør man i højere grad se på indholdet af foranstaltningerne, i stedet for om det ligger i den ene eller anden akse. Dansk Landbrug mente, at Vandrammedirektivet skal nævnes under akse 2, navnlig i lyset af at Natura 2000 er nævnt i teksten. FødevareIndustrien fremhævede også innovation som et væsentligt element og ønskede, at landdistriktsudviklingsprogrammet nævner forarbejdningsdelen mere eksplicit samt at programmet sammenkobles med Lissabon-processen således at der fokuseres på vækstperspektivet. Endelig fremhævede Økologisk Landsforening, at man ønskede at økologiske møllerier også kan modtage støtte. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august 2004. Det foreløbige indhold af Kommissionens forslag (KOM (2004) 490) blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004. 3. (b) Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik KOM (2004) 489 Revideret genoptryk af grundnotat af 12. august 2004. Ændringer er markeret i marginen. Resumé Forslaget omhandler oprettelse af to fonde (Den Europæiske Landbrugsgarantifond og Den Europæiske

19 Landbrugsgarantifond for Landdistriktsudvikling) til finansiering af de to søjler i den fælles landbrugspolitik. Det forslås bl.a. at EUGFL, Garantisektionen, erstattes, men det vil ikke medføre væsentlige ændringer bortset fra introduktion af budgetdisciplin. I den forbindelse foreslås det, at der fastlægges nation ale lofter i € over udbetalingen af den direkte støtte, hvilket vil kunne få statsfinansielle konsekvenser grundet kursudsving mellem kronen og euroen. Det foreslås endvidere, at Kommissionen vil kunne reducere eller suspendere betalinger fra de to fonde. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2004) 489 af 14. juli 2004 fremsendt forslag om Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik (vedrørende den praktiske administration af landbrugsudgifterne). Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004 med henblik på drøftelse. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik. Formål og indhold I Kommissionens meddelelse om de finansielle rammer for 2007-2013 af 10. februar 2004 foreslog Kommissionen en samling af finansieringen af landdistriktsudviklingen i én fond under den nye kategori 2 for forvaltning af naturressourcer. Det vil sige en sammenlægning af landdistriktsmidlerne under landbrugspolitikkens søjle II med midlerne til landdistriktsudvikling under strukturfondene, herunder LEADER. Kommissionen foreslår derfor i den nye forordning om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, at der oprettes to fonde, der finansierer de to søjler i den fælles landbrugspolitik: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Den nye forordning skal være det retlige grundlag for finansieringen af de foranstaltninger og politikker, der vedrører den fælles landbrugspolitik, inklusiv teknisk assistance på centralt plan, der vedrører implementeringen af den fælles landbrugspolitik. Denne forordning vil erstatte de nuværende rådsforordninger nr. 25/1962, nr. 723/1997 og nr. 1258/1999. Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget fastsættes i de finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der efterfølgende tages højde for, at midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning nr. 1782/2003), midler til strukturforanstaltninger for bomuld (artikel 143d i samme forordning) og midler til strukturforanstaltninger for tobak (artikel 143e i samme forordning) skal overføres til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Den Europæiske Garantifond for Landbruget foreslås at erstatte Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, men der forslås ikke væsentlige ændringer bortset fra, at der introduceres regler for budgetdisciplin. Disse regler overføres fra rådsforordning nr. 2040/2000 og tilpasses for at tage hensyn til de seneste ændringer af den fælles landbrugspolitik, herunder særligt den horisontale rådsforordning nr. 1782/2003. Reglerne for budgetdisciplin tager særligt højde for overholdelsen af de finansielle rammer samt for at fastlægge de maksimale udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget. I den forbindelse foreslås det, at der fastl ægges nationale finansielle lofter i €, der skal respekteres i overensstemmelse med lofterne i artikel 41, stk. 1 i den horisontale rådsforordning nr. 1782/2003. Dette skal forhindre, at de endelige udgifter i € ved regnskabsårets afslutning overskrider budgetlofterne. Dette vil kunne have særlig betydning for medlemslandene udenfor euro-samarbejdet, idet kursudsving mellem de nationale valutaer og € vil kunne medføre overskridelser af de nationale budgetlofter.

20 Det foreslås endvidere, at Kommissionen kan iværksætte reduktion af den direkte støtte (degressivitet) i en rådgivende komitéprocedure, hvis der er udsigt til overskridelse af udgiftsloftet for søjle I. Dette kan ske, hvis Rådet ikke inden den 30. juni i det relevante regnskabsår har truffet den nødvendige beslutning. Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne fastsættes i de finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der efterfølgende tages højde for, at midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning nr. 1782/2003), midler til strukturforanstaltninger for bomuld (artikel 143d i samme forordning) og midler til strukturforanstaltninger for tobak (artikel 143e i samme forordning) skal overføres fra Den Europæiske Landbrugsgarantifond. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne vil på en række punkter afvige fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget, idet Landdistriktsfonden ikke vil være baseret på månedlige betalinger, men på opdelte bevillinger, der omfatter forudfinansiering, midtvejs-finansiering og endelig betaling. Endvidere forventes det, at forpligtelser på budgettet, der ikke er anvendt efter et vist tidsrum, automatisk vil blive fjernet fra budgettet (N+2-reglen) på linje med de generelle regler for EU’s budget. Bortset fra forskellene mellem de to fonde vil der blive introduceret en række fælles bestemmelser i forhold til kontrol og udbetaling. Det foreslås endvidere, at Kommissionen vil kunne reducere eller suspendere betalinger fra de to fonde ved tilbagebetaling og uregelmæssigheder. Idet både EUGFL, Udviklings- og Garantisektionen foreslås at ophøre fra 1. januar 2007, vil der skulle indføres overgangsbestemmelser for at tage hensyn til udgifterne under de godkendte landdistriktsprogrammer 2000-2006. I den forbindelse vil der endvidere ske en fremrykning af regnskabsåret for finansieringen af den del af landdistriktspolitikken, der hidtil har være finansieret under EUGFL, Garantisektionen, hvor regnskabsåret løber fra 16. oktober til 15. oktober. Regnskabsåret vil i den nye landdistriktsfond følge kalenderåret. For så vidt angår fastlæggelse af EU-medfinansiering af administrative udgifter foreslås en ændring af beslutningsproceduren fra en rådsbeslutning til en forvaltningskomitéafgørelse. Der foreslås endvidere en række ændringer af de administrative regnskabsprocedurer, hvor den tilbagevirkende kraft af finansielle korrektioner ændres fra 24 måneder til 36 måneder, og hvor tidsfristen for refusion af direkte betalinger fastsættes til ved udløbet af det pågældende regnskabsår. Derudover foreslås endvidere en absolut frist for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb på 4 år efter datoen for den første konstatering eller 6 år ved domstolsbehandling, derefter bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af den pågældende medlemsstat og 50 % af EU’s budget. Det nederlandske formandskab har fremlagt to spørgsmål til brug for drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004: 1. Hvorvidt medlemsstaterne ser forslaget om 2 landbrugsfonde som en forenkling af administrationen landbrugsbudgettet, herunder om der er forslag til yderligere forenkling. 2. Hvorvidt medlemsstaterne kan støtte reglerne om budgetdisciplin, herunder fastlæggelsen af nationale lofter i € samt den automatiske tilpasning af budgetlofterne efter modulation. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Konsekvenser En styrket og balanceret budgetdisciplin skønnes at kunne sikre en bedre udnyttelse og kontrol af budgettet. Der vil kunne være statsfinansielle konsekvenser forbundet med introduktionen af natio nale lofter i € over udbetalingen af den direkte støtte. Konkrete skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald. Høring Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug). Udvalget har ikke haft nogen bemærkninger. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er oversendt grundnotat i sagen den 12. august 2004. Det forventede indhold af forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.

21 4. Samarbejde vedrørende landbrugsrelateret forskning KOM-dokument foreligger ikke Nyt notat. Baggrund Det nederlandske formandskab har initieret en proces med henblik på at analysere medlemslandenes forventninger til og ønske om øget koordination og samarbejde om formulering og iværksættelse af nationale forsknings- og udviklingsinitiativer på landbrugsområdet. Formandskabet præsenterede et oplæg på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 og udsendte i forlængelse heraf et spørgeskema til medlemslandene vedrørende det europæiske forskningssamarbejde på landbrugsområdet. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004 forventes formandskabet at præsentere en rapport i form af en sammenskrivning og analyse af de indkomne svar på spørgeskemaet. Sammenskrivningen og analysen vil blive baseret på de i alt 24 besvarelser på spørgeskemaet, der er indkommet fra de respektive lande, herunder Danmark. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om et oplæg fra det nederlandske formandskab. Formål og indhold I forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 fremlagde det nederlandske formandskab et oplæg om samarbejde om landbrugsrelateret forskning. Det anføres, at EU står over for en række fælles udfordringer vedrørende blandt andet fødevarekvalitet, strukturelle tilpasninger i landbrugssektoren i et udvidet EU, behovet for mere bæredygtige produktionssystemer og vedvarende ressourcer samt forvaltning af fiskeriressourcer. Dagsordenen for forskningen vil blive påvirket af disse nye udfordringer. Formandskabet ønsker således at sætte fokus på, hvordan samarbejdet kan styrkes mellem dem, der finansierer og styrer forskningen på landbrugs-, landdistriktsudviklings- og fiskeriområdet. Desuden vil formandskabet søge at afklare, om der er fordele ved at identificere fælles emner for forskning, fastlægge fælles forskningsspørgsmål og heraf følgende fælles forskningsprogrammer. Formandskabet har formentlig også til hensigt at forsøge at styrke muligheden for at fremme og indarbejde landbrugsrelateret forskning i det 7. rammeprogram for forskning (2007- 2011), hvor der forventes en vedtagelse i løbet af 2005/2006. Formandskabets rapport forventes for det første at indeholde en sammenskrivning af de indkomne besvarelser af spørgeskemaerne vedr. medlemslandenes organisering, prioritering og fremtidsvisioner vedrørende forskningen og samarbejdsmulighederne. For det andet vil den formentlig indeholde en påpegning af muligheder med hensyn til fremme af det europæiske forskningssamarbejde temamæssigt, kvalitativt, gennem styrkede tværnationale administrative strukturer og eventuelt gennem forslag til formulering af generelle hensigtserklæringer med hensyn til dannelsen af fælles puljer (pooled funds) på visse områder (betinget af nærmere forhandling og efter aftalte procedurer). Det forventes, at de foreløbige konklusioner på den nederlandske sammenskrivning af de 24 indkomne besvarelser af spørgeskemaet vil blive følgende: Samtlige lande ønsker øget samarbejde i landbrugsforskningen (funding) i Europa, dog med visse forbehold. Der skal tages højde for de forskellige strukturer i medlemslandene (dvs. forskningsråd, institutioner og administrative procedurer, grad af institutionsautonomi mv. i de forskellige lande) gennem et fleksibelt system i

22 samarbejdet. Ambitionen, der afspejles i spørgeskemabesvarelserne, er et mere integreret og intensiveret forskningssamarbejde, fx med fælles eller koordinerede forskningsprogrammer/-temaer, og ”pooled funds” på udvalgte områder, men under respekt af nationale ønsker med hensyn til finansiering og organisering. Det forventes at fremgå af den nederlandske sammenskrivning/rapport, at subsidiaritetsprincippet skal respekteres, og at der skal være tale om et samarbejde, der leder til merværdi. Alle lande har i spørgeskemabesvarelserne støttet ideen om et ”high level meeting” en eller to gange om året med henblik på at træffe beslutninger vedr. forskningspolitiske emner/temaer, som der bør samarbejdes om. Der foreligger ikke en nærmere beskrivelse af formen for de nævnte ”high level meetings”. Kommissionen har imidlertid tilkendegivet, at den ønsker et revitaliseret SCAR under DG-Videnskab. Det vil sige en genoplivning af Kommissionens rådgivende komite vedrørende landbrugsforskning (Standing Committee on Agricultural Research). Ud over et bebudet bilag/annex til den nederlandske rapport vedr. de enkelte landes konkrete forslag til samarbejdsområder, forventes det, at der i rapporten vil indgå en liste over kontaktpersoner vedr. forskningssamarbejde i de enkelte lande. Formandskabet vil desuden formentlig overveje at offentliggøre hvert enkelt lands besvarelse af spørgeskemaet, formentlig på en hjemmeside. Det forventes, at der i konklusionen og sammenskrivning af spørgeskemabesvarelserne redegøres for en række områder, hvor der er et udbredt ønske om øget forskningssamarbejde på europæisk niveau. Endvidere vil det formentlig i den nederlandske rapport/analyse blive foreslået, at der som opfølgning på spørgeskemaundersøgelsens offentliggørelse udarbejdes et bilag med en udførlig liste over forsknings- eller” policy issues” som i særlig grad vil være egnet til samarbejde. Denne liste vil blive sendt til medlemslandene. Ved udarbejdelse af listen vil der blive taget højde for det eksisterende forskningssamarbejde. Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at formandskabets rapport kommer til at indeholde forslag til konkrete skridt frem mod et intensiveret forskningssamarbejde. I den danske besvarelse af spørgeskemaet er der besvaret en række faktuelle spørgsmål vedr. den eksisterende administrative struktur i relation til landbrugs- og fødevareforskningen. Endvidere er der besvaret spørgsmål vedrørende hovedprioriteter med hensyn til det europæiske forskningssamarbejde. I den danske besvarelse indgår således bl.a. hovedpunkterne kvalitet og ernæring, fokus på miljømæssigt afbalanceret udvikling, herunder økologi, samt tillige fokus på anvendelse og udvikling af nye teknologier til fremme af målene i bred forstand. På et eksplicit spørgsmål om, hvilken grad af forskningssamarbejde det pågældende medlemsland er rede til, har Danmark svaret, at man er interesseret i at fremme det europæiske forskningssamarbejde og i at medvirke til at fremme koordineringen af de nationale forskningsaktiviteter. Den nærmere organisering og finansiering bør dog drøftes nøje. I den danske besvarelse indgår endvidere et tilsagn om at ville indgå i en form for ”high level meeting” en eller to gange om året med henblik på at nå frem til beslutninger om, hvilke temaer der kan samarbejdes om. Konsekvenser Præsentationen af formandskabets rapport har i sig selv ingen konsekvenser. Høring §2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om sagen Landbrugsraadet fandt det meget positivt, at det nederlandske formandskab tager emnet op. Landbrugsraadet finder, at man fra dansk side bør støtte initiativet, herunder særligt at der bliver lagt vægt på et tættere samarbejde. Fra dansk side ville man på mange områder indenfor landbrugs- og fødevaresektoren have mulighed for at drage stor fordel af et tættere samarbejde i forhold til især forskning og innovation. Det blev i den forbindelse ligeledes anført, at det kræver opfølgning med nationale initiativer, herunder national finansiering. På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 fremhævede Landbrugsraadet væsentligheden af, at landbrug og fødevarer indgår som et synligt element i forskningen og fremhævede i den forbindelse den danske besvarelse af spørgeskemaet fra formandskabet. FødevareIndustrien støttede initiativet, men understregede, at det er vigtigt at finde ud af, hvordan projektet nyttiggøres.

23 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004. 5. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2005 af orienteringspriserne og af EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000 KOM-dokument foreligger ikke Nyt notat. Baggrund EU-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådet om orienteringspriserne for 2005 for en række fiskerivarer samt til en producentpris for tunfisk. Forslaget fremsættes med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, særligt artikel 18, stk. 3, og artikel 26, stk. 1, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004 med henblik på vedtagelse. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor der ikke redegøres for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Formål og indhold Kommissionen fremsætter årligt forslag til orienteringspriser for fiskerivarer listet i bilag I og II i markedsordningen samt til en producentpris for tunfisk (bilag III). Orienteringspriserne fastsættes på grundlag af gennemsnittet af noteringerne for en betydelig del af EU’s produktion på de repræsentative engrosmarkeder eller i de repræsentative havne i de sidste 3 forudgående fangstår. Ved fastsættelsen tages der også hensyn til den forventede udvikling i produktion og efterspørgsel og til andre kriterier, som vedrører prisstabilitet, opretholdelse af fiskernes indkomst og hensynet til forbrugernes interesser. Bilag I, varer: Kommissionen forventes at foreslå forhøjelser af orienteringsprisen for makrel, hvilling, jomfruhummer (hele), hvorimod der forventes nedsættelser for en række arter, bl.a. sild, pighaj, torsk, sej, kuller, lange, dybvandsrejer (kogte og ferske), jomfruhummer (haler) og tunge. Der forventes status quo for bl.a. rødspætte, kulmule, ising, skrubbe og hesterejer. Bilag II, varer: For frosne varer forventes Kommissionen at foreslå status quo for hellefisk og kulmule (fileter) og en nedsættelse af orienteringsprisen for kulmule (hele). Bilag III, varer (producentpris for tunfisk): Kommissionen forventes at foreslå en nedsættelse vedrørende producentprisen for tunfisk til forarbejdningsindustrien. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres.