Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 26. oktober 2004 ./.Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering Referat af møde i Rådet (landbrug og fisk eri) den 18. oktober 2004.Med venlig hilsenAgnete Sigurd
2Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri8. kontor / LMJDen 22.oktober2004FVM 229Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 1 8.oktober 2004 1. Genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø2. Genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Bis-cayabugten. Rådet havde en orienterende drøftelse om de 2 forslag. Kommissionen fremhævede , at der var et klart behov for genopretning af sydlig kulmule, og at man fortsat modtog så alvorlige a d-varsler om jomfruhummerens tilstand, at man nødvendigvis måtte træffe særlige foranstalt-ninger. Med hensyn til tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal bemærkedes det, at man forventede en mere positiv vurdering fra ICES, hvorfor det eventuelt kunne overvejes at gennemføre en flerårig forval tningsplan i stedet for en genopretningsplan. Kommissionen vari øvrigt villig til at se på en ande n form for fiskeriindsatsbegrænsning end et kW -system, f.eks. havdage. Fra dansk side blev det i debatten principielt understreget, at kombinationen af kvo-ter og havdage, som man kendte fra genopretningsplanen for torsk, var uheldig, da begræn s-ning af havdage ville kunne gøre det vanskeligt for fiskerne at udnytte de bestande, der ikke var omfattet af en genopretningsplan. Efter dansk opfattelse blev man derfor nødt til nøje at overveje, hvilke midler der skulle indgå i genopretningspla nerne, idet målet met sy-stem, som på én gang beskyttede fiskebestandene, og som samtidig var håndterligt for fiske r-ne. Rådet bad Coreper om atfortsætte behandlingen, således at forslagene hurtigt kunne ve d-tages efter Europa-Parlamentets udtalelse.3. Oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur (åben debat )Rådet havde en orienterede debat, hvoraf det fremgik, at der er bred opbakning til oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur. Stort set alle delegationer lægger betydelig vægt på at sikre en mere ensartet og effektiv fiskerikontrol i EU. Flere delegationer fremhævede, at kontrol og håndhævelse fortsat skal være medlemsstaternes formelle ansvar. Coreper vil nu fortsætte b e-handlingen af forslaget, således at de udestående spørgsmål i forslaget kan blive afklaret.
34. Forberedelse af konsultationer med Norge med henblik på indgåelse af en fiskeriaftale mellem EU og Norge for 2005Kommissionen gav en status på forberedelserne af den nye forhandlingsrunde med Norge, der starter den 15. november og understregede, at det var meget vigtigt at få en aftale på plads i n-den årets udgang blandt andet, fordi EU-fiskeriet i norsk farvand var særligt vigtigt i begy n-delsen af året. Internt i EU var der det særlige problem, at de lande, der får gavn af fangstm u-ligheder af torsk i norsk farvand ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de lande, der skal være med til at skaffe modydelser til Norge. Udover den bilaterale aftale var der også andre problemer såsom s tredobling af blåhvilling fangster,samt ophævelse af aftalen om at-lanto-skandiskesild. Fra dansk side blev det blandt andet understreget, at det var meget vigtigt med en løsning inden årets udgang. Modydelsen for den norske torski Barentshavet måtte findes uden for Nordsøen. Andre medlemslande med væsentlige interesser i fi skeriaftalen med Norge fremhævede især betydningen af EØS-torsken. Formanden for Rådet konkluderede, at Rådet ikke var tilfreds med Norges indstilling i de forskellige forhandlinger, og at der var ud-sigt til vanskelige forhandlinger. Rådet opfordrede Cor eper til at fortsætte drøftelserne vedr. forberedelsen af fiskeriforhandlingerne med Norge.5. Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa -Parlamentet om forenklingen af markedsordningen for frugt og grøntsagerRådet havde en orienterende debat om en kommende reform af frugt- og grøntområdet. Et flertal gik ind for at bevare hovedlinierne i den nuværende markedsordning , dog med forbed-rede rammebetingelser for producentorganisationerne, bedre krisestyringsværktøjer,øget flek-sibilitet og administrative forenklinger. Et mindretal, herunder Danmark, ønsker derimod en egentlig reform af sektoren på linie med den allerede vedtagne landbrugsreform, idet m an blandt andet ønske r afkobling af støtten og markedsorientering. Herudover ønsker mindreta l-let, at de såk aldte tilbagekøbsordninger og eksportrestitutionerne afskaffes. Fra dansk side fo-resloges konkret, at nogle af de midler, der blev frigjort ved en reform af sektoren, herunder ved afvikling af støtteor dningen vedr. tilbagekøb, blev anvendt til en skolefrugtsordning i stil med EU´s skolemælksordning . De øvrige medlemslande og Kommissionen erklærede sig en i-ge i de ernæringsmæssige betragtninger, herunder behovet for at øge børns og unges forbrug af frugt og grønt. Nogle lande støttede også konkret det danske forslag om en skolefrugtord-ning.Kommissionen advarede mod at etablere nye støtteordninger med store administrative og økonomiske konsekvenser. Formanden konkluderede, at arbejdet med forenklinger i sekto-ren skulle fortsætte i Specialkomitéen for Landbrug, og at Rådet skulle vedtage råds konklu-sioner om Kommissionens rapport på r åd smøde t i november 2004. Herefter forventes et kon-kret forslag fra Kommissionen.
46. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa -Parlamentet: Europæisk Aktion s-plan for økologis ke fødevarer og økologisk landbrugRådet vedtog enstemmigt konklusioner om prioriteterne for det videre arbejde med aktions-planen. I tilknytning hertil vedtog 11 lande, herunder Danmark, en erklæring om GMO-sameksistens vedr. de særlige forhold der gør si g gældende ved økologisk produktion. Disse lande opfordrer Kommissionen til at fremsætte fælles EU-regler for GMO-sameksistens, tage særligt hensyn til den økologiske produktion ved fastsættelsen af grænseværdier for utilsigtet iblanding af GMO i frø og at oprette en fælles Task Force vedr. sameksistens. 7. Internationale handelsforhandlingerKommissionen redegjorde for den aktuelle forhandlingssituation på forskellige områder. Med hensyn til WTO-forhandlingerne var det Kommissionens klare opfattelse, at EU med land-brugsreformen befandt sig indenfor rammeaftalen, medens der ville være behov for reformer i USA. På denne baggrund kunne det først forventes, at der ville komme rigtigt gang i forhan d-lingerne igen i foråret 2005. Kommissæren redegjorde endvidere for forløbet af forhandlin-gerne med Mercosur. Der var ikke sket væsentlige gennembrud, og kommissærerne Lamy og Fischler skulle den 20.oktober deltage i et nyt møde. Fischler fortsatte , efter fransk ønske ,med en status for forhandlingerne mellem EU og USA om en vinaftale, der foregik i en kon-struktiv ånd. Ligeledes efter fransk ønske orienterede Fischler om de igangværende forhand-linger om bananer. Der var intet substantielt nyt fra forhandlingerne. Vedr. risimportordningen oplyste Fischler endeligt, at der fortsat ikke var indgået aftale med hverken Thailand eller USA.Dagsordenspunktet eventueltUnder punktet eventuelt rejste den danske delegation 3 sager:Skolemælk : Den danske fødevareminister fremhævede behovet for , at medlemslandene fikstørre fleksibilitet til selv at sammensætte skolemælksordningen,så den i højere grad passedetil de enkelte medlemslandes behov og ernæringsmæssige anbefalinger. Danmark opfordrede på denne baggrund Kommissionen til at fremsætte forslag til ændring af skolemælksordnin-gen. En række lande støttede direkte det danske forslag, medens enkelte foreslog en bredere ernæringsmæssig drøftelse, således at både fedt- og sukkerindhold kom med i debatten. Kommissionen var principielt enig i de ernæringsmæssige betragtninger, men fandt også, at der var tale om en sammensat diskussion, hvor eksempelvis markedsordningens oprindelige formål og indholdet af f ructose og isoglucose burde indgå. Gennemførelsen af landbrugsreformen : Den danske fødevareminister redegjorde for proble-met med, at landmænd, som ha haft en kvægproduktion i referenceperioden 2000 -2002, men
5som siden har frasolgt dyrene og jorden, ved køb eller forpagt ning af nogle få hektar i 2005 og frem, kunne være berettiget til betalingsrettigheder til disse hektarer på op til 5.000 € pr. he k-tar. Kommissionen fandt, at regelsæt tetrummede flere muligheder for at løse de skitserede problemer f.eks. ved at benytte muligheden i forordningens art. 42 vedr. hel eller delvis over-dragelse af bedrifter inden 15. maj 2004. Herved kastøttemulighedernebegrænses med op til 90 %. Samtidig var der mulighed for toldning med op til 50 % i de første 3 år. En tredje mu-lighed for at imødegå spekulation var retsforfølgning efter forordningens art. 29.GMO-sameksistens: Det 3. punkt, der blev rejst af den danske fødevareminister var proble m-stillingen om GMO-sameksistens. Vedtagelsen af den danske sameksistenslov havde fået mange positive tilbagemeldinger i EU, og det samme havde den danske henvendelse om op-rettelsen af en europæ isk Task Force for GMO-sameksistens, som skulle sikre den nødvendige vidensindsamling og vidensdeling blandt medlemsstaterne.F ra dansk side så man frem til et konkret initiativ fra Kommissionen. Det blev fra dansk side samtidig understreget, atder i vi-dest muligt omfang burde etableres fælles EU-regler på området. Danmark beklagede i for-længelse heraf Kommissionens beslutning om optagelsen af 17 GMO-majs sorter på den fæ l-les sortsliste, idet Kommissionen efter dansk opfattelse burde have afventet erfaringerne med etableringen af sameksistensregler i medlemsstaterne. Med hensyn til fastsættelse af græns e-værdier for mærkning af utilsigtet iblanding af GMO i frø a fventede man fortsat et forslag fra Kommissionen. Forslaget burde efter dansk opfattelse afspejle grænseværdier svarende til de-tektionsgrænsen. Danmark bad Kommissionen om at bekræfte, at grænseværdien var 0 pct., indtil andet var fastsat. Generelt understregede man fra dansk side vigtigheden af, at græns e-værdierne også på længere sigt kunne sikre, at landmændene havde mulighed for at overholde de generelle grænseværdier i foder og fødevarer. Fødevareministeren påpe gede endeligt, at der for økologisk frø var en særlig problemstilling som konsekvens af kravet om GMO-fri pro-duktion, hvilket også var erkendt i den e uropæiske aktion splan for økologi. En lang række lande støttede de danske synspunkter og takkede Danmark for vedholdende at holde fast i, at der skal findes fælles løsninger for GMO -sameksistens. Kommissionen lykønskede Danmark med vedtagelsen af den danske sameksistenslov. Samtidig understregede kommissær Fischler dog, at GMO-sameksistens var et spørgsmål , som bedst blev løs t på nationalt eller regionalt plan. Kommissionen ville dog gerne bistå med et koordinerende netværk, hvor der f.eks. kun-ne ske udveksling af viden. Kommissæren bekræftede videre, at da der endnu ikke fandtes grænseværdier for mærkning af utilsigtet forekomst af GMO i frø skulle frø ene mærkes, hvis de indeholdt GMO overhovedet. Forslaget om grænseværdier for frø var ikke som forventet blevet vedtaget på Kommissionens møde den 8. september 2004, da der var behov for yderl i-gere undersøgelser af de økonomiske konsekvenser af forslaget. Med hensyn til sagen vedr. optagelsen af 17 GMO-majs sorter på den fælles sortliste , understregede kommissæren, at der var tale om en rent administrativ foranstaltning, som Kommissionen kunne foretage for god-kendte sorter på de nationale sort slister.