UDKAST 7. oktober  2004 Bekendtgørelse om kompensation for tab på grund af  visse forekomster af genetisk modificeret materiale I medfør af § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, og § 15, stk. 2, i lov nr. 436 af 9. juni 2004 om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og efter bemyndigelse fastsættes: § 1. Efter § 9, stk. 1, i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder udbetaler Plantedi- rektoratet, jf. dog § 2, inden for en på finansloven fastsat ramme  kompensation til den jordbruger, som lider tab på grund af f orekomst af genetisk modificeret materiale i sine afgrøder, hvis 1) der i samme dyrkningssæson inden for den i bilag 1 fastsatte afstand er dyrket en genetisk mo- dificeret afgrøde af samme eller beslægtede art som kan indkrydses i skadelidtes afgrøde, og 2) den genetisk modificerede afgrøde kan identificeres i skadelidtes afgrøde. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Plantedirektoratet udbetale kompensation til en autori- seret økologisk jordbruger, der lider et tab på grund af forekoms t af genetisk modificerede frø i sin såsæd. § 2. Der kan kun udbetales kompensation for det tab skadelidte måtte lide, såfremt forekomsten af genetisk modificeret materiale i den pågældendes afgrøde  overstiger en tærskelværdi på  0,9 pct. For avlere af udsæd gælder den i henhold til fællesskabsreglerne til enhver tid gældende tærskelværdi for utilsigtet forekomst, hvorunder der ikke skal mærkes for indhold af genetisk modificeret materi- ale. Stk. 2. Plantedirektoratet afgør på baggrund  af resultatet af de i § 8 omhandlede analyser, hvorvidt betingelsen i stk. 1 er opfyldt. § 3. Kompensation for forekomst af genetisk modificeret materiale i en afgrøde kan ikke udbeta- les til jordbrugere, der har indgået aftale under henvisning til § 10 i bekendtgørelse om dyrkni ng, m.v. af genetisk modificerede afgrøder, for den pågældende  afgrøde. Anmeldelse § 4. Anmeldelse af krav om kompensation, skal sendes til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om navn og adresse på sk adelidte, oplysning om art og sort af partiet hvor i der forekommer genetisk modificeret materiale, samt oplysning om partiets størrelse og placering. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en redegørelse for, hvorledes forekomsten er konstateret. Stk. 2. Anmeldelser der modtages senere end 14 dage efter, at anmelderen er eller burde være ble- vet bekendt med iblandingen af genetisk modificeret materiale, vil normalt ikke blive imødekom- met. Stk. 3. Retten til kompensation bortfalder såfremt anmeldelse herom i kke er modtaget senest den 1. august i året efter høståret. § 5. Senest 14dage    efter anmeldelsen skal følgende indsendes til Plantedirektoratet: 1) Oplysning om oprindelse af udsædsmateriale. 2) Oplysninger om så - og høsttidspunkt.
3) Skitse over placeringen af marken dyrket med den pågældende afgrøde  samt oplysning om markbloknummer. 4) Oplysning om, hvorvidt der er anvendt maskinstation, maskinfællesskaber eller lign. og i givet fald navn og adresse på den pågældende  . 5) Beskrivelse af forholdene for den nuværende og eventuel tidligere opbevaring af den høstede afgrøde. Stk. 2. Oplysningerne skal afgives på en  blanket, der fås hos Plantedirektoratet eller på www.pdir.dk . § 6. Plantedirektoratet kan kræve yderligere oplysninger eller dokumentation til brug for behand- ling af kompensationssagen. Prøveudtagning og analyse § 7. Med henblik på identifikation og kvantificering af forekomsten af genetisk modificeret mat e- riale udtages og analyseres en prøve fra anmelders afgrøde. Prøvetagningen kan udføres af Plantedi- rektoratet eller af en prøvetager autoriseret efter bestemmelserne i bekendtgørelse om markfrø eller i bekendtgørelse om sædekorn. Prøvetagningen skal udføres i henhold til Plantedirektoratets »In- struks i prøvetagning af frø«. Stk. 2. Samtidig med fremsendelse af de i § 4st    k.1, nævnte oplysningerne, skal prøvetagning re- kvireres. § 8. Til brug for vurderingen af art og omfang af forekomsten af genetisk modificeret materiale afgør Plantedirektoratet på baggrund af  de indsendte oplysninger, hvilke analyser der skal gennem- føres og hvilke analysemetoder der skal anvendes. § 9. Omkostninger til prøvetagning og analyse afholdes af anmelder, men refunderes hvis Plante- direktoratet udbetaler kompensation. Oplysninger om omkostningerne forbundet med analysen skal videregives til anmelder inden iværksættelse heraf. Opgørelse af kompensationen § 10. Det kompensationsberettigede tab kan efter § 9, stk. 3    , i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder højst udgøre: 1) reduktionen i afgrødens salgspris, som forekomsten af genetisk modificeret materiale har med- ført, og 2) tab som følge af krav om genomlægning af økologisk areal eller dyr på grund af forekomst af genetisk modificeret materiale. Stk. 2. Skadelidte skal fremsende dokumentation for det i stk. 1 nævnte tab. § 11. Efter § 9, stk. 5, i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, kan kompensati- onen nedsættes eller efter omstændighederne helt bortfalde, såfremt skadelidte forsætligt eller uag t- somt har medvirket til skadens opståen eller ved sin adfærd har forringet  Plantedirektoratets mulig- heder for at gennemføre regreskrav jf. § 12. Stk. 2. Plantedirektoratet kan efter omstændighederne helt eller delvist afvise at udbetale kompe n- sation, og kan kræve udbetalt kompensation tilbagebetalt, hvis skaden godtgøres af skadevolder eller dækkes af forsikringsydelse eller andre ydelser der har karakter af skadeserstatning.
§ 12. I det omfang der udbetales kompensation efter denne bekendtgørelse indtræder Plantedirek- toratet, jf. § 11 i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, i skadelidtes eventuelle erstatningskrav mod en skadevolder. Klage § 13. Plantedirektoratets afgørelser om kompensation kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 2. Efter § 16, stk. 2, i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, kan den som afgørelsen om kompensation vedrører forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes overfor Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende . Plantedirektoratet indbringer herefter sagen for retten efter den borgerlige retsplejes former. Ikrafttrædelse § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den xxxxxx 2005
Bilag 1 Kompensationsafstande Afstande inden for hvilke, der kan søges om kompensation for tab på grund af forekomst af genetisk modificeret materiale Afstanden mellem markerne måles fra  markkant til markkant. Afgrøde Frøavl Produktion Majs - 300 m Bederoe 3.000 m1) 75 m2) Kartoffel 30 m 30 m 1): Ved avl af udsæd på  mark med genetisk modificeret bederoe. 2): Ved dyrkning til produktion på mark med genetisk modificeret bederoe.