Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-150-0586 Dok.: CAG21564 Besvarelse af spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren  bedes  oplyse,  om  det  i  de  øvrige  EU-lande  normalt  er  en  politimæssig opgave  at  overvåge  overholdelsen  af  veterinærmæssige  forskrifter  m.v.,  eller  er  der andre myndigheder m.fl. der varetager disse funktioner?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Udenrigsministeriet om at tilvejebringe de ønskede oplysninger fra de øvrige 24 medlemslande. Justitsministeriet  skal  indledningsvis  bemærke,  at  i  Danmark  er  ordningen  den,  at  det  som udgangspunkt er fødevareregionerne og Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for kontrollen af de veterinærmæssige forskrifter m.v. på dyrevelfærdsområdet. Hvis der imidlertid i forbindelse med en kontrol   hos   en   besætningsejer   opstår   mistanke   om   konkrete   lovovertrædelser,   er kontrolmyndigheden forpligtet til at overgive sagen til politiet til videre efterforskning.   Når der i det følgende redegøres for retstilstanden i de øvrige EU-medlemslande, og politiet ikke er omtalt, kan der ikke herfra sluttes, at politiet ikke er tillagt en eller flere opgaver i forbindelse med kontrollen af overholdelsen af de veterinærmæssige forskrifter i det pågældende EU-medlemsland. Det er således muligt, at der mellem særmyndigheder og politiet består en opgavefordeling, som i større eller mindre grad svarer til den danske ordning, som er beskrevet ovenfor. Justitsministeriet   kan   herefter   på   baggrund   af   modtagne   indberetninger   fra   de   øvrige EU-medlemslandenes danske repræsentationer oplyse følgende: Belgien: For så vidt  angår Belgien har  Ambassaden i Bruxelles  oplyst, at den  ansvarlige myndighed for
beskæftiget med kontrol af EU-implementering i belgisk lovgivning eller uoverensstemmelser i den belgiske lovgivning. Belgisk politi er således ikke ansvarlig for overvågning af belgisk veterinærlovgivning, men kan, såfremt kontrollører fra AFSCA i en specifik sag skulle skønne det påkrævet, blive tilkaldt af disse. Estland: For Estlands vedkommende er den ansvarlige myndighed for kontrol af estisk veterinærlovgivning ifølge Ambassaden i Tallinn den estiske veterinær- og fødevarestyrelse, jf. lov om tilrettelæggelsen af veterinære aktiviteter af 16. juni 1999, der trådte i kraft den 1. januar 2000. Opgaven udføres i praksis af styrelsens centrale enhed i Tallinn og i alt 15 regionsafdelinger. Finland: Om   kontrollen   i   Finland   har   Ambassaden   i   Helsingfors   oplyst,   at   overvågningen   af veterinærmæssige  forskrifters  overholdelse  henhører  under  Skov-  og  Jordbrugsministeriet,  der benytter dyrlæger, der dels optræder som selvstændige dels som myndighedernes repræsentanter. Frankrig: For  så  vidt  angår  Frankrig  har  Ambassaden  i  Paris  oplyst,  at  veterinærkontrollen  hører  under MAAPARs  (Ministeriet  for  Landbrug,  Fødevarer,  Fiskeri  og  Landdistrikter)  ressort.  Den kompetente   administrative   enhed   er   DGAL   (Direction   générale   de   l’alimentation   – Generaldirektoratet for fødevarer). DGAL  har  ansvaret  for  fødevaresikkerhed  og  –  kvalitet  i  hele  kæden  fra  jord  til  bord,  for dyresundhed   og   -velfærd   og   for   plantesundhed.   Opgaven   løses   i   samarbejde   med Sundhedsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Social Beskyttelse (DGS - Generaldirektoratet for Sundhed1) og Ministeriet for Økonomi, Finanser og Industri (DGCCRF - Generaldirektoratet for Forbrug, Konkurrence og Svigsbekæmpelse2). I  Frankrig  er  de  sanitære  og  phytosanitære  politikker  indrammet  af  et  såkaldt  nationalt retningsgivende  direktiv  (Directive  nationale  d’orientation),  som  bygger  på  fra  jord  til  bord filosofien (”du champ à l’assiette”). De  veterinære  opgaver  varetages  på  centralt  hold,  dvs.  inden  for  DGAL,   primært  af Underdirektoratet  for  dyresundhed  og  -beskyttelse,  af  Generalveterinærinspektørerne  og  af  Den nationale  brigade  for  veterinære  og  phytosanitære  undersøgelser  (BNEVP  –  Brigade  nationale d’enqête vétérinaires et phytosanuitaire). Underdirektoratet er ansvarlig for - 2 -
lovgivningen     vedrørende     dyresundhed     (epidemio-overvågning     og sygdomsbekæmpelse,  sanitære  betingelser  omkring  avl  og  reproduktion, sanitær kvalifikation af bedrifterne og de praktiserende dyrlægers sanitære mandat), veterinær  medicin,  sanitære  produktionsvilkår  og  kvalitet  i  forhold  til foderproduktionen,  husdyrenes  identifikation  og  bevægelser  samt  kontrol heraf og dyrevelfærd. De  9  generalveterinærinspektører  er  ansvarlige  for  den  interregionale  koordination  mellem  de dekoncentrerede tjenester (se nedenfor), de har til opgave at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne og at evaluere de dekoncentrerede tjenesters indsats. BNEVP er en special- og specialistenhed, der gennemfører undersøgelser som led i kampen mod organiseret kriminalitet inden for de sanitære og phytosanitære områder, og som yder bistand til de dekoncentrerede  tjenester  i  tilfælde  af  sygdomsudbrud  eller  anden  sanitær  krise.  Brigaden intervenerer, når en undersøgelse omfatter mere end et departement. I hvert af Frankrigs 96 departementer (hvortil kommer 4 oversøiske departementer) har MAAPAR en dekoncentreret veterinærtjeneste (DDSV – Direction départementale des services vétérinaires – det departementale veterinærdirektorat) med ca. 4.000 medarbejdere, der efter behov kan trække på yderligere 8.000 praktiserende veterinærer. DDSV er på departementalt niveau ansvarlig for kontrollen med gennemførelsen og overholdelsen af veterinærlovgivningen og for hygiejne og sundhed omkring fødevarer ligesom DDSV inden for årlige kontrolplaner er ansvarlig for overvågningen af sikkerheden i foderproduktionen. DDSV  er  normalt  organiseret  i  to  hovedtjenestegrene,  den  ene  ansvarlig  for  dyresundhed  og dyrebeskyttelse/-velfærd,  den  anden  for  fødevaresikkerhed.  DDSV  gennemfører  en  permanent overvågning   af   dyresundheden,   og   ethvert   konstateret   sygdomstilfælde   udløser   –   i overensstemmelse med EU’s fælles regler – en bekæmpelses- og inddæmningsoperation efter forud fastlagte retningslinier. DDSV har også ansvaret for sundhed og sikkerhed omkring importerede dyr og fødevarer og de udsteder veterinærcertifikater i forbindelse med eksport. I hver af Frankrigs 26 regioner (inklusive Korsika, der karakteriseres som et regionalt kollektiv) findes  en  dekoncentreret  regional  veterinær-tjeneste  (DRSV  –  Direction  régionale  des  services vétérinaires – det regionale veterinærdirektorat), som har til opgave at harmonisere og koordinere DDSV’ernes indsats og at understøtte disse på det teknisk faglige plan. I tilfælde af sygdomsudbrud eller   anden   krisesituation,   som   omfatter   flere   departementer,   er   DRSV   ansvarlig   for bekæmpelsesforanstaltningerne,  idet  det  baserer  sig  på  en  pulje  af  de  departementale  tjenesters ressourcer. Medens det således på samme måde som i Danmark er veterinærtjenesten, der er ansvarlig for den veterinære  sikkerhed  mv.,  er  der  selvfølgelig  en  arbejdsdeling,  når  en  sag  udvikler  sig  fra  en administrativ sag til en straffesag. De  veterinære  myndigheder  kan  med  hjemmel  i  Code  Rural  (landloven)  og  Code  de  la - 3 -
consommation (forbrugsloven) påtale enhver lovovertrædelse inden for myndighedernes ressort. De kan give formaninger og påbud, de kan lukke en virksomhed, de kan beslaglægge fødevarer, der er uegnede  til  menneskeføde,  de  kan  tilbagekalde  produkter  fra  distributionen  osv.  De  veterinære myndigheder har adgang til ethvert sted, hvor der opdrættes dyr, produceres eller oplagres fødevarer af animalsk oprindelse. Generelt kan de tage ethvert konserverende skridt, der er nødvendigt for at beskytte forbrugerne og besætningerne, og de kan, hvor det er nødvendigt, tilkalde ordensmagten. I  alvorligere  tilfælde  optages  rapport  (”procès  verbal”),  som  oversendes  til  den  offentlige undersøgelsesdommer. Herefter kører sagen i det strafferetlige system. Grækenland: For  så  vidt  angår  Grækenland  har  Ambassaden  i  Athen  oplyst,  at  det  er  veterinærafdelingen  i Landbrugsministeriet,  der  har  til  opgave  at  overvåge  overholdelsen  af  de  veterinærmæssige forskrifter. I  hvert  amt samt  ved grænseovergangene  i Grækenland  har Landbrugsministeriet  en lokal veterinærafdeling, som forestår kontrollen i området. Holland: Ambassaden i Haag har om kontrollen i Holland oplyst, at det ikke er en politimæssig opgave at overvåge overholdelsen af veterinærmæssige forskrifter m.v. Overvågningen   varetages   af   en   særlig   efterforskningsafdeling   under   landbrugsministeriet (Algemene Inspectiedienst), hvis ansatte har særlige beføjelser til at udføre efterforskningsopgaver og arbejder landsdækkende fra regionale kontorer. Irland: Ambassaden  i Dublin  har  oplyst,  at det  i  Irland  er Department  of  Agriculture,  Food and  Rural Development,  der  har  det  overordnede  ansvar  for  overvågningen  af  overholdelsen  af  de veterinærmæssige forskrifter m.v., under hvem også embedsdyrlæger hører. De lokale myndigheder har visse decentrale bemyndigelser til inspektioner. Drejer det sig om spørgsmål i forbindelse med overtrædelse af regler om dyrevelfærd (dyremishandling, kriminelle sager, smugling etc.), er det politiet, muligvis i samarbejde med Department of Agriculture, Food and Rural Development og de lokale myndigheder, der har ansvaret. Italien: I  Italien  administreres  veterinærkontrollen  ifølge  Ambassaden  i  Rom  af  Sundhedsministeriets fødevare-  og  veterinærafdeling,  som  har  sit  eget  såkaldte  "veterinærpolitikorps"  (Polizia Veterinaria)   tilknyttet   de   17   regionale   veterinærkontorer   (fødevareregioner),   de   lokale sundhedskontorer (ASL) og Sundhedsministeriet.  En del veterinærer, ansat i Sundhedsministeriets veterinærpolitikorps, er civile med status af politimænd (Ufficiale di Polizia Giuridiziaria), hvilket betyder,  at  de  kan  udfærdige  politirapporter  og  udstede  bødeforlag.  Sundhedsministeriets - 4 -
"veterinærpolitikorps"  består  af  ca.  5000  ansatte.  Veterinærpolitiets  typiske  opgaver  er  im-  og eksportkontrol samt kontrol hos producenter og på produktionsvirksomhederne. Herudover  er  en  særlig  afdeling  af  ”Carabinieri”-korpset  ved  navn  Nucleo  Antisofisticazioni (forkortet NAS - Enhed for bekæmpelse af bedragerier) tillige tilknyttet Sundhedsministeriet. NAS' typiske opgaver er kontrol i handelsleddet. Med hensyn til transport af levende dyr er følgende egentlige politikorps involveret i kontrollen udover  veterinærpolitiet:  vejpolitiet  (Polizia  Stradale),  finanspolitiet  (Finanza)  og  det  italienske landbrugsministeriums skovbrugskorps. Letland: For  så vidt  angår  Letland har  Ambassaden  i Riga  oplyst,  at kontrollen  med  overholdelse af  de veterinærmæssige  forskrifter  m.v.  varetages  af  Fødevare-  og  Veterinærtjenesten  (Partikas  un veterinarais dienests - PVD), som er en statslig myndighed under Landbrugsministeriet. PVD  har  til  opgave  at  sikre  en  ensartet  statslig  overvågning  og  kontrol  med  hensyn  til fødevaresikkerhed og veterinære bestemmelser. Litauen: I Litauen er kontrollen med overholdelse af de veterinære forskrifter ifølge Ambassaden i Vilnius ikke  en  politimæssig  opgave.  Lovgivningen  kontrolleres  af  Den  Nationale  Levnedsmiddels-  og Veterinærtjeneste    (NLVT),    der    er    en    statsinstitution,    der    refererer    direkte    til regeringsadministrationen (statsministeriet), og som har ansvaret for implementeringen af statens politik indenfor levnedsmiddel- og veterinærområdet. Luxembourg: I Luxembourg er opgaven med overholdelse af veterinærmæssige forskrifter ifølge Ambassaden i Luxembourg fastsat i hver enkel forskrift. Uagtet at Veterinærmyndighederne (Administration de Services Vétérinaires) under Landbrugsministeriet er den fagligt kompetente administrations- og overvågningsmyndighed, hvorunder også Veterinærinspektionen hører, er også politi og toldvæsen tillagt overvågningskompetence i visse henseender. Det vil sige, at politi og toldvæsen har direkte førstehåndskompetence  og  kontrolpligt  i  visse  sammenhænge.  I  andre  tilfælde  kan  politiets  og toldvæsenets indgriben ske på anmodning af Veterinærinspektionen. Luxembourg er transitland for en betydelig mængde international vejtransport, og et eksempel på politiets og toldvæsenets indgriben ex officio er kontrollen med dyretransporter. Årsagen til toldvæsenets indsats på dette område skyldes bl.a., at man i forbindelse med åbningen af grænserne  som  følge  af  indførelsen  af  "det  indre  marked"  omskolede  tolderne  til  andre overvågningsopgaver inde i landet. - 5 -
Polen: For  så  vidt  angår  Polen  har  Ambassaden  i  Warszawa  oplyst,  at  det  overordnede  ansvar  for overholdelsen  af  de  veterinære  regler  påhviler  Den  Veterinære  Inspektion,  der  er  underlagt landbrugsministeren. Den  Veterinære  Inspektion er  et  overordnet organ,  der implementerer  sine opgaver gennem den regionale administration på linie med de danske amter (Voivod/regioner og Poviats/sekundærkommuner) og gennem de veterinære grænsekontorer. Slovenien: For  så  vidt  angår  situationen  i  Slovenien  har  Ambassaden  i  Ljubljana  oplyst,  at  det  er veterinærmyndighederne (Veterinary Administration under Ministry of Agriculture, Forestry and Food), der kontrollerer overholdelsen af veterinære forskrifter m.v. Eneste undtagelse er transport af levende dyr, der overvåges af politiet. Spanien: I Spanien kontrolleres overholdelsen af veterinære forskrifter ifølge Ambassaden i Madrid af de veterinære myndigheder under den spanske centralregerings Ministerium for Landbrug, Fiskeri og Fødevarer og Landbrugsministerierne i de 17 spanske autonomier (som Spanien i henhold til den spanske forfatning er opdelt i). Den udøvende kontrol (i forhold til borgerne) af veterinære forskrifter ligger hos autonomiernes veterinærmyndigheder. Storbritannien: Om kontrollen i Storbritannien har Ambassaden i London oplyst, at the State Veterinary Service (SVS) varetager kontrollen med overholdelsen af veterinærmæssige forskrifter. SVS hører under Ministeriet for Miljø, Fødevarer og Landlige anliggender. SVS  varetager  en  lang  række  opgaver,  der  vedrører  dyrevelfærd  og  fødevaresikkerhed.  Deres primære  opgave  består  i  at  forebygge  og  overvåge  udbredelsen  af  dyresygdomme,  fremme landbrugsdyrs  velfærd  og  offentlig  sundhed,  beskytte  husdyr,  og  kontrollere  anvendelsen  af veterinær  medicin  samt  eksport  af  dyr  og  dyreprodukter.  Blandt  SVS'  opgaver  indgår  bl.a. kontrolbesøg   til   bondegårde   og   markeder,   rådgivning   af   landmænd   med   hensyn   til sygdomsforebyggelse  og  import  og  eksport  af  dyr  samt  udstedelse  af  sundhedscertifikat, undersøgelser af dyr for sygdomme og medicinrester og godkendelse af dyr til brug for kunstig inseminering. SVS  har  bemyndigelse  til  at  håndhæve  lovgivningen  på  samtlige  af  de  ovennævnte  områder.  I tilfælde af et omfattende sygdomsudbrud som f.eks. mund- og klovsyge inddrages dog yderligere aktører, heriblandt politiet, der sørger for sygdomskontrol og afhjælper f.eks. logistiske problemer i relation hertil. I det daglige arbejde inddrager SVS lokale myndigheder og tjenester i kontrollen med - 6 -
overholdelsen af veterinærmæssige forskrifter. Som  udgangspunkt  er  det  således  ikke  en  politimæssig  opgave  at  overvåge  overholdelsen  af veterinærmæssige forskrifter. Sverige: For  så  vidt  angår  Sverige  har  Ambassaden  i  Stockholm  oplyst,  at  det  overordnede  ansvar  for overholdelsen af de veterinære regler påhviler Djurskyddsmyndigheten, der er en ny myndighed, der blev oprettet pr. 1. januar 2004. Djurskyddsmyndigheten er det overordnede organ for en række regionale og lokale aktører. I alle kommuner findes således en "djurskyddsinspektör", der rapporterer til amtsdyrlægen (länsveterinär). Amtsdyrlægerne træffer beslutning i de mere alvorlige sager og udfører også selv inspektioner. Politiet skal efter begæring samarbejde med de veterinære myndigheder. Tjekkiet: Om kontrollen i Tjekkiet har Ambassaden i Prag oplyst, at politiet næsten aldrig er involveret i veterinære kontrolforanstaltninger. Ifølge loven er det hovedstadens såkaldte veterinære/hygiejniske station og dens filialer rundt i landet, der foretager veterinære kontroller f. eks. på restauranter og andre offentlige steder. De har beføjelse til at opkræve bøder og foretage andre indgreb i tilfælde af overtrædelser og er således fuldstændigt uafhængige af politiet. Hovedstadens hygiejniske station hører under Sundhedsministeriet. Tyskland: For så vidt angår Tyskland har Ambassaden i Berlin oplyst, at overvågning og kontrol af veterinære forskrifter  m.v.  er  et  delstatsanliggende,  hvor  den  ansvarlige  myndighed  er  delstatskredsens veterinære embeder. Når  en  borger  har  mistanke  om  dyremisrøgt,  sker  anmeldelse  først  til  politimyndigheden,  der sammen  med  den  veterinære  myndighed  foretager  inspektion  og  undersøgelse  af  det  anmeldte tilfælde. Ud  over  den  forskriftsmæssige  kontrol  kan  veterinærmyndigheden  på  eget  initiativ  foretage  en uanmeldt kontrol, når der er mistanke om misrøgt. Hindres veterinærmyndigheden adgang til den pågældende  bedrift,  tilkaldes  politimyndigheden  for  at  sikre  gennemførslen  af  den  veterinære kontrol. Ved kontrol af dyretransporter kan en veterinærmyndighed betræde og kontrollere det pågældende transportmiddel. Den forudgående standsning af transportmidlet/køretøjet kan kun foretages af en politimyndighed. - 7 -
Ungarn: Ifølge Ambassaden i Budapest er det de veterinære myndigheder (lagdelt på nationalt, regionalt og lokalt  niveau),  som  er  underlagt  det  ungarske  ministerium  for  landbrug  og  rural  udvikling,  der kontrollerer overholdelsen af veterinærmæssige forskrifter m.v. i Ungarn. De ungarske toldmyndigheder forestår kontrollen af transporter af levende dyr over de nationale grænser, mens kontrol af transporter af levende dyr indenfor landets grænser kan foretages af det ungarske  færdselspoliti.  Konstaterede  uregelmæssigheder  i  overholdelse  af  veterinærmæssige forskrifter rapporteres umiddelbart videre til relevante veterinære myndigheder, der tager aktion. Østrig: For så vidt angår Østrig har Ambassaden i Wien oplyst, at gennemførelsen og overvågningen af og kontrollen med veterinærlovgivningen er henlagt til delstaterne, hvor de stedlige embedsdyrlæger i ministerpræsidentens   (Landeshauptmann)   navn   er   de   ansvarlige   myndighedspersoner.   På embedsdyrlægens anmodning kan politiet bistå ved efterforskningen. Justitsministeriet  har  endnu  ikke  modtaget  svar  fra  Cypern,  Malta,  Portugal  og  Slovakiet. Justitsministeriet vender tilbage, hvis ministeriet modtager oplysninger fra disse lande. - 8 -
1DGS gennemfører en sundhedsmæssig overvågning gennem indsamling af hospitalsstatistikker, det skal godkende berigede fødevarer, sundhedsanprisninger mv. 2DGCCRF varetager opgaver vedrørende sikkerhed, redelighed og kvalitet, tilsætningsstoffer, mærkning og markedsføring mv. Hovedmålsætningen er sikring af redelig adfærd. - 9 -