Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Folketingets Erhvervsudvalg
MINISTEREN
13. januar 2005
Den 15. november 2004 anmodede Folketinget om min besvarelse af spørgsmål nr. S 845 stillet af N i-
els Sindal (S) vedrørende forsøgsordningen Retshjælp til forbrugere i klagesager. Min besvarelse af
22. november 2004 er vedlagt.
Jeg har nu modtaget slutevalueringen vedrørende forsøgsordningen fra Forbrugerrådet. Det fremgår af
Forbrugerrådets evaluering, at Forbrugerrådets vurdering tilbage i juni 2004 af, at ordningen nu end e-
lig var i gang og havde et stadigt voksende omfang, var korrekt.
Forbrugerrådet oplyser endvidere, at der ikke siden juli/august 2004 havde været øk onomiske midler
til at tage flere anfægtede sager ind under ordningen, men at der havde været ca. 4 afviste sager om
ugen, både skriftlige og pr. telefon.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har siden gjort mine embedsmænd opmærksomme på, at Forbruge r-
rådet i forbindelse med aftalen om Finansloven for 2004 fik et bevillingsløft på 3 mio. kr. årligt frem
til 2007. Midlerne skulle bruges til at fastholde ordningen med Forbrugernes Principsager og sikre
Forbrugerrådet st abile økonomiske rammer. Forbrugerrådet fik hermed mulighed for en langsigtet
planlægning. De 3 mio. kr. blev givet som en samlet sum til understøttelse af igangværende og fremti-
dige initiativer i Forbrugerrådets regi. Således blev der ikke i de efterfølgende år afsat særbevillinger
til forbrugerpolitiske initiativer til Forbrugerrå det.
Det følger heraf, at retshjælpsordningen forudsattes finansieret af Forbrugerråd ets eksisterende bevil-
linger, herunder bevillingsløftet på 3 mio. kr. årligt frem til 2007.
Jeg går derfor ud fra, at Forbrugerrådet vil kunne finde midler til at videreføre ordningen inden for den
bevilling, som gives til Forbrugerrådet, herunder det næv nte bevillingsløft på 3 mio. kr., som er g ivet
til understøttelse af igangværende og fremtidige initiativer i rådets regi.
Jeg skal meget beklage, at disse oplysninger ikke fremgik af min tidligere fremsendte besvarelse af
spørgsmål S 845 fra Niels Sinda l.
Til orientering har jeg vedlagt mit brev til Forbrugerrådet om finansiering af forsøgsordningen Ret s-
hjælp til forbrugere i klagesager.
Med venlig hilsen
Henriette Kjær