C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ140675.DOC Samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 12. januar 2005 12. januar 2005 MINFF/cwo J.nr.  516-1 Spørgsmål J: ”Ministeren bedes oplyse, om ministeren er enig i, at behovet for en styrkelse af forbrugerområdet er in dlysende og bliver forstærket yderligere med vedt  a- gelsen af den ny fødevarelov, som forventes at indeholde vidtgående ministe  r- beføjelser til at implementere EU -lovgivningen via bekendtgørelser, og som kræver en yderligere styrkelse af forbrugernes retsstil  ling og beskyttelse, som bl.a. vil kunne hævdes via flere ressourcer i Forbrugerrådet til at overvåge in d- holdet i den byge af bekendtgørelser, der fremover må forventes.” Den   gældende   fødevarelov   fra 1998  har  til  formål  at  sikre  fo r- brugerne sunde fødev arer af høj kv a- litet beskytte  mod  vildledning  i forbindelse   med   markeds- føring af fødevarer, og fremme sunde kostvaner. De  formål  har  loven  i  høj    grad levet op til. Lad   mig   nævne   nogle   ekse  m- pler: Smiley-ordningen  har  væ- ret  en  ubetinget  succes,  si- den  den  kom  til  verden  i

2. oktober   2001.   Smileyord- ningen  er  en  kæmpe  su  c- ces.  Hele  94  %  af  forbru- gerne    kender    ordningen. Med   lancering   af   smiley- hjemmesiden   i   2004   kan forbrugeren  med ganske få klik  med   musen  orientere sig    om    fødevarevirkso m- hedernes  hygiejne.  Forbru- gerne   er   meget   glade   for den,  og  bruger  den,  når  de vælger,  hvor  de  skal  spise og købe ind. Kontrolstrategier og – principper  er  moderniseret efter  de  nyeste  internatio- nale    standarder.    Det    har styrket  koordineringen  fø- devareregionerne   imellem. Kontrollen  er  blevet  mere effektiv og også langt mere ensartet. Kontrolniveauet er på samme   høje   niveau   som tidligere.   Resultatet   er   at langt  færre  er  blevet  syge af  Salmonella  og  Campy- lobacter. Forbrugeren er langt bedre stillet i dag end i 1998. Forbrugerbeskyttelse    er    fortsat hovedformålet  med  den  nye  f ø- devarelov.

3. Forbrugerrådet  får  derfor  heller ikke  flere  eller  vanskeligere  op- gaver som følge af loven. Derimod    vil    den    øgede    EU - regulering  være  med  til  at  sætte fokus på fødevaresikkerh  eden på fællesskabsplan.   Ensa  rtede   reg- ler  på  fællesskabsplan  skal være med   til   at   bringe   forbrugerbe- skyttelsen  i  de  lande,  hvor  den ikke  allerede  er  det,  op  på  sa m- me niveau som i Danmark. De   forordninger   og   direktiver, der er kommet siden 1998, og de EF-domme,  der  er  afsagt  siden 1998,   får   konsekvens   for   den danske fødevarelov. Dette er den vigtigste grund til at fremsætte  nyt  forslag  til  fødev   a- relov. Forbrugerrådet   bliver   da   også hørt,  når  der  kommer  nye  EU  - regler på fødevareområdet. Dette er sikret gennem artikel 9 i fødevareforo rdningen.   Der   står nemlig,   at   offentligheden   skal høres  ved  udarbejdelse,  evalu e- ring  og  ændring  af  fødevarelo   v- givningen. Høringen sker enten direkte eller gennem repræsentat  ion.

4. Der  er  tale  om  videreførelse  af den  hidtidige  praksis  på  omr å- det.   Hvorefter   relevante   lands- omfattende  erhvervs-  og  forbru- gerorganisationer inddrages i be- slutningsprocessen. Beslutninger bliver på den måde truffet  på  et  så  bredt  grundlag som overhovedet muligt. Forbrugerrådet   vil   derfor   være en  vigtig  samarbejdspartner  ved udarbejdelse af nye regler på f ø- devareområdet. –     Også    efter vedtagelsen af den nye fødevar e- lov. Høringssvarene   fra   organisati o- nerne  er  et  vigtigt  grundlag  for behandling   af   forslag   til   EU- retsakter    i    folketingsregi.    De indgår  som  et  vigtigt  element  i EU-proceduren   med   specialud- valg, Udenrigspolitisk udvalg og endelig  Folketingets  EU-udvalg, der giver forhandlingsmandat. For forbrugerorganisationer, som Forbrugerrådet, vil der for t- sat, som i den gældende fødev   a- relov,   være   adgang   til   at   in  d- bringe  klagesager  til  Fødevar e- styrelsen.

5. Baggrunden  for  at  give  forbru- gerorganisationer  denne  adgang var,  at  disse  organisationer  kun- ne  deltage  mere  aktivt  i  påvi s- ningen  af,  om  gældende  regler bliver overholdt i praksis. Forbrugerorganisationer    er    ka- rakteriseret    ved    deres    ideelle formål. Og ved at medle mmerne ikke har økonomiske enheder e l- ler virksomheder. Denne   særlige   klageadgang   er derfor   alene   givet   netop   til   de organisationer. Jeg   har   umiddelbart   vanskeligt ved  at  se,  at  forslaget  til  ny  fø- devarelov   skulle   udløse   behov for  øgede  bevillinger  til  Forbr u- gerrådet. For som jeg også var inde på ved   min besvarelse af forrige spørgsmål  I,  er  der  hvert  år  på Finansloven afsat store midler til Forbrugerrådet. Det  er  derfor  min  opfattelse,  at Forbrugerrådet   herefter   har   til opgave  at  foretage  de  relevante prioriteringer. Jeg kan herefter konkludere:

6. Varetagelsen  af  forbrugernes  in- teresser vil være den samme som nu. -  Også  efter  vedtagelsen  af  den nye fødevarelov.