Fremsat den xx februar 2005 af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring af fiskerilov og søloven (Muslingeudvalg mv. og pant i fiskerirettigheder) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri § 1 I fiskerilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004, som ændret ved lov nr. 1428 af 22. de- cember 2004, foretages følgende ændringer: 1. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 4: »4)  Udvalget for Muslingeproduktion, jf. § 8a.« 2. I § 5, stk. 2, indsættes efter »Forbrugerrådet «: », Dansk Fisk«, og »Danmarks Naturfredningsfor- ening« ændres til: »Verdensnaturfonden«. 3. I §6, stk. 2,    indsættes efter »Foreningen for Danmarks Fiskemel - og Fiskeolieindustri«: », Dansk Fisk«. 4. I § 7, stk. 2, ændres »De danske Landboforeninger/Dansk Familiebrug« til: »Dansk Landbrug«. 5. Efter § 8 indsættes: »§ 8 a. Udvalget for Muslingeproduktion rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om initiativer til fremme af en bæredygtig erhvervsmæssig udvikling af fiskeri og opdræt af mus- linger, østers og andre bløddyr, herunder om udarbejdelse af regler om fiskeri og opdræt. Udvalget rådgiver endvidere andre myndigheder, der udsteder og administrerer regler, som påvirker den e  r- hvervsmæssige udnyttelse af muslinger, østers og andre bløddyr. Stk. 2. Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeind ustri- og Eksportforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Dansk Fisk, Foreningen Dansk Skaldyropdræt, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsf orening, Verdensna- turfonden, Amtsrådsforeningen  samt repræsentation efter indstilling fra Miljøministeren og fra Mi- nisteren for Familie- og Forbrugeranliggender. Herudover deltager repræsentanter fra de myndighe- der, der på lokalt niveau er ansvarlige for m iljøspørgsmål.  Amtsrådsforeningens repræsentation o p- hører fra den 1. januar 2007 og erstattes fra dette tidspunkt af repræsentation fra KL.« 6. I § 9, stk. 3, indsættes efter »§§ 5-7«: »og 8 a«. 7. I Kapitel 13 ændres overskriften »Havbrug« til: »Opdræt i saltvand«. 8. § 67 affattes således:

  »§ 67. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilladelse til etablering og drift af opdrætsanlæg, herunder om krav til praktisk og teoretisk uddannelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rettigheder ifølge en tilladelse til etablering og drift af opdrætsan- læg kan overdrages.« 9. § 68 ophæves. 10. I § 69 ændres » havbrugsdrift« til: »opdrætsvirksomhed«. 11. I § 70, stk. 1, ændres »havbrugets« til: »opdrætsanlæggets«, og »havbrug« ændres til: »opdræts- anlæg«. 12. § 70, stk. 2, affattes således : »Stk. 2. Ministeren kan tillade, at ejeren af et opdrætsanlæg og den, der i øvrigt er ansvarlig for dri    f- ten af anlægget, kan fange undslupne fisk fra anlægget med nærmere angivne fiskeredskaber.« 13. I § 75 ændres: »havbrug« til: »opdrætsanlæg.« 14. I § 112 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at parterne skal indberette salgspris for en overdraget kvoteandel.« 15.  Efter § 112 a indsættes i kapitel 20: »§ 112 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentlig adgang til nærmere angivne dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet.  « 16. I § 116, nr. 8, udgår efter »jf. § 123, stk. 2, «: »og«. 17. I § 116, nr. 9, ændres »§ 133.« til: »§ 133 og«. 18. I § 116 indsættes som nr. 10: »10) betaling for fjernelse af redskaber, pæle mv., som er placeret i strid med regler udstedt i med- før af § 82, stk. 1.« 19. I § 122, stk. 3, ændres »i strid med« til: »omfattet af«. Økonomi- og Erhvervsministeriet § 2 I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1172 af 19. de- cember 2003 og bekendtgørelse nr. 1042 af 28. oktober 2004, foretages følgende ændringer: 1. I §47 indsættes som stk. 2: »Ved erhvervsmæssige fiskefartøjer omfatter en registreret ret tillige alle de til fartøjet hørende fi- skerirettigheder. Den registrerede ret hindrer ikke løbende brug af fiskerirettighederne.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 2. I § 47, stk.3,   der bliver stk. 4, indsættes efter ”bestanddele”: ”, fiskerirettigheder”. § 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1 1 . Indledning    fiskeriloven Lovforslaget  fremsættes  med  henblik  på  ændring  af   fiskerilov,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  828  af  31.  juli 2004, som ændret ved lov nr. xx af xxx 2004. I relation til lovens hovedlov (L 1999 281) henvises til Folketingstidende 1998-99 (1. samling): FF s. 2269, 6097og 6354, Tillæg A: s. 2691 og 2763, Tillæg B: s. 633 og 732 og Tillæg C: s. 551. Vedrørende L 2002 145  henvises til  Folketingstidende  2001-02  (x.  samling)  FF  s.    2305, 3017  og  3621, Tillæg  A:  s. 1904  og 1925, Tillæg B: s. 253 og 340, Tillæg C: s. 42. Vedrørende L 2002 369 henvises til Folketingstidende 2001- 02 (2. samling): FF s. 3272, 6424 og 6537. Tillæg A: s. 3450 og 3462. Tillæg B: s. 856. Tillæg C: s. 441. Vedrørende L 2004 xxx henvises til: ……….. Lovforslaget indeholder ændringer af fiskeriloven med henblik på nedsættelse af et rådgivende musli  nge- udvalg mv. samt ændringer, som giver hjemmel til at fastsætte regler om offentlig adgang til dele af Fødeva- reministeriets registre på fiskeriområdet. 1.2. Indledning søloven Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af søloven, jf. lovbekendtgørels e nr. 538 af 15. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1172 af 19. december 2003 og bekendtgørelse nr. 1042 af 28. oktober 2004. I relations til lovens hovedlov (L                  ) henvises til Folketingstidende xxxxxxxxxxxx 2. Lovforslagets baggrund 2.1. Ændring af fiskeriloven Muslingeerhvervets forhold har været genstand for grundige analyser og overvejelser i Udvalget vedrøren- de Bæredygtig udnyttelse af Muslinger i Danske Farvande (Muslingeudvalget), som afgav sine anbefalinger i april 2004. Udvalget anbefalede bl.a. nedsættelse af et rådgivende muslingeudvalg til rådgivning af myndi  g- heder samt til koordinering af den faglige ekspertise. Med lovforslaget følges op på denne anbefaling.  Øvrige anbefalinger,  bl.a.  om  det  fremtidige  tilladelsessystem,  underkastes  nøjere  analyse  med  henblik  på  evt. kommende lovændring. Herudover indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at der kan fastsættes regler om, at dele af Fødeva- reministeriets registre på fiskeriområdet bliver umiddelbart offentligt tilgængelige   online. I første omgang er det hensigten, at give offentlig adgang til oplysninger i fartøjsregistret samt om evt. ledig kapacitet. Forslaget er begrundet med et generelt ønske om at give større gennemsigtighed på området, hvilket især vil være en fordel for fiskere og deres rådgivere i forbindelse med overdragelse af fartøjer mv. I forvejen er Fødevarem i- nisteriets edb-register over overdragelige kvoteandele  offentligt tilgængeligt. Med lovforslaget foreslås in d- ført udtrykkelig hjemmel til, at der kan fastsættes regler om pligt til at indberette oplysning om salgspris ved overdragelse samt om, at disse oplysninger vil blive offentligt tilgængelige. 2.2. Ændring af Søloven I det følgende beskrives særligt de panteretlige problemstillinger, der er knyttet til indførelse af individuel- le omsættelige sildekvoter og andre fiskerirettigheder i dansk fiskeri. Folketinget besluttede med V 117 af 17. maj 2001 (V 117) at indføre individuelle overdragelige kvoter på sild i dansk fiskeri. Beslutningen blev udmøntet ved lov nr. 369 af 6. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 1028 af 11. februar 2003. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2003.

Hverken  lovgivningen  om  individuelle  overdragelige  kvoter  forholder  sig  til,  hvilke  panteretlige  konse- kvenser indførelsen af individuelle overdragelige kvoter og andre overdragelige fiskerirettigheder har for de institutter, der yder lån til erhvervet (Fiskeribanken, Danmarks Skibskreditfond m.fl.) . Uden  særlige  regler  på  området  har  institutterne  under  de  nye  vilkår  varetaget  deres  panthaverinte   resser bedst muligt på grundlag af de almindelige regler i tinglysningsloven om pant i løsøre. Efter  indførelse  af  individuelle  overdragelige  kvoter  den  1.  januar  2003  er  en  række  vanskeligheder  for panthaverne blevet afdækket. Disse er følgende: Ændringen betyder en forringelse af panthavernes sikkerhed i fartøjet for så vidt angår   tidligere ydede lån, fordi sildekvoten og øvrige fiskerirettigheder – der ofte udgør en væsentlig del af låntagerens produktion s- grundlag – ikke automatisk er omfattet af skibspantet. Da der er tale om en meget alvorlig forringelse af skibspanthavernes pant i det enkelte fartøj, må man fo r- vente, at panthaverne vil lide meget større tab end de ellers ville have lidt i forbindelse med et fartøjs øko- nomiske sammenbrud, hvilket selvsagt gør kreditgiverne tilbageholdende med hensyn til at yde den nødven- dige finansiering. Nye lån  i fartøjet skal sikres som hidtil ved pant i fartøjet. Derudover skal lånene nu sikres ved supplerende pant i fartøjets fiskerirettigheder. En sådan pantsætning  forudsætter, at rettigheden i alle forhold kan indivi- dualiseres og beskrives i tilstrækkeligt omfang. I modsat fald kan hele panterettigheden fortabes. Dette indi- vidualiserings-  og  beskrivelseskrav  er  overordentlig  vanskeligt  at  håndtere,  når  der  som  her    er  tale  om  et område, hvor der hele tiden foretages dispositioner over rettighederne i form af køb og salg. Der foregår en omfattende handel med sildekvoter. Hver handel med pantsatte kvoter betyder tinglysning s- ekspeditioner for både køber og sælger. Det s tore antal tinglysninger er en administrativ belastning og bety- der, at panthaverne ofte skal foretage en revurdering af den samlede sikkerhed for lån i fartøjet. Der er tale om en ufleksibel og tung administration. Pantsætning  af  sildekvoter  tinglyses  efter  reglerne  om  underpant  i  løsøre  i  Bil-og  Personbogen  i  Århus. Tinglysningsafgiften er 1,5 pct. af pantebrevets pålydende, mens afgiften for skibspantebreve i Skibsregistret er 1 promille af pantebrevets pålydende. Tinglysning af pant i sildekvoter mm. so m underpant i løsøre koster altså 15 gange mere end registrering af pant i skib. Denne meromkostning opfattes af fiskerierhvervet sel v- sagt som belastende. Det gældende tinglysningssystem for underpant i løsøre er formentlig ikke gearet til med tilstrækkelig sik- kerhed at kunne registrere fiskerirettigheder over f.eks. fiskekvoter. Der er tale om meget store værdier. Det kan være betænkeligt at anvende et regelsæt, der ikke primært er indrettet til det særlige område, der her er tale om, og hvor man i regelanvendelsen formentlig vil være nødsaget til at støtte sig på en udstrakt grad af fortolkning og frie analogislutninger. En ændring af Sølovens § 47 som foreslået vil kunne bidrage til at fje r- ne denne usikkerhed. Det typiske forløb ved et økonomisk sammenbrud har indtil nu været afholdelse af en normalt ukomplice- ret tvangsauktion over det pantsatte skib. Med de eksisterende regler vil både skib og rettigheder skulle real i- seres,  hvilket  kan  skabe  langt  mere  komplicerede  juridiske  problemstillinger.  Der  vil  sål edes  kunne  fore- komme vanskelige tilfælde, hvor rettighederne er anderledes behæftet end fartøjet og hvor forskellige rettig- heder i det samme fartøj er uens behæftet. Det vil antageligt ofte være nødvendigt at indgive konkursbegæ- ring for at sikre panthavernes  kreditorinteresser. De berørte fiskere vil opfatte dette som  mere indgribende end tvangsauktion. Lovforslaget vil bidrage til, at de nævnte problemer elimineres eller reduceres til gavn for fiskerierhvervet og dette erhvervs långivere.

3. Lovforslagets indhold samt gældende ret 3.1. Fiskeriloven 3.1.1 . Ændringer med henblik på udvikling af muslingeerhvervet 3.1.1.1 . Gældende ordning Rådgivning af  ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på muslingeområdet er hidtil sket i Erhvervsf  i- skeriudvalget, som er nedsat i medfør af § 6 i fiskeriloven. Som en foreløbig opfølgning på muslingeudva l- gets anbefalinger blev der i november 2004 nedsat en erfa-gruppe til rådgivning på muslingeområdet. Gru   p- pen  består  af  en  ræ kke  myndigheder  samt  erhvervs-  og  interesseorganisationer.  Natur-  og  miljøinteresser samt erhvervs- og fødevareinteresser er repræsenterede. 3.1.1.2 . Muslingeudvalgets anbefalinger mv. Lovforslagets bestemmelser på muslingeområdet er baseret på anbefalinger, som i april 2004 er afgivet af Muslingeudvalget, hvor fokus har været på at skabe de nødvendige ra mmer for at øge muslingeproduktionen i Danmark på et bæredygtigt grundlag. Muslingeudvalget blev i 2003 nedsat af fødevareministeren med repræsentation fra erhvervet, dvs. fiskeri, forarbejdningsindustri, opdrættere samt SID. Desuden deltog repræsentanter fra de myndigheder, der er an- svarlige for miljøforvaltningen på landsplan og lokalt, dvs. Miljøministeriet og Amtsrådsforeningen i Da  n- mark. Endelig deltog repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden. Arbejdet i udvalget blev understøttet af et udredningsarbejde fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Fiskeri- undersøgelser om muslingefiskeri. Muslingeudvalgets undersøgelser og anbefalinger viser, at der er et stort potentiale i udvikling af muslin- geerhvervet, ligesom der i udvalget har været en bred opbakning til udvikling af erhvervet, herunder udvik- ling og forskning i øgede muligheder for opdræt af muslinger samt mere skånsomme fangstmet oder. Udvalget  har  fremlagt  en  række  anbefalinger  til  fremme  af  produktionspotentialet  i  erhvervet  inden  for rammerne af en ansvarlig natur- og miljøforvaltning. De foreslåede b estemmelser til ændring af fiskeriloven er baseret på en del af Muslingeudvalgets anbefalinger.  Det gælder den foreslåede bestemmelse om nedsæ t- telse af et permanent rådgivende muslingeudvalg samt bestemmelsen om hjemmel til at fastsætte regler om overdragelse af rettigheder  ifølge  en tilladelse til etablering og drift af opdrætsanlæg. En  anden anbefaling vedrører  indførelse  af  overdragelige fiskeritilladelser.  Opfølgning  på  denne anbefaling  afventer  en  grundig analyse af den bedste og mest afbalancerede model for forvaltningen af fiskeriet og indgår derfor ikke i dette lovforslag. Andre af Muslingeudvalgets anbefalinger gennemføres, men kræver ikke lovændring. Dette gæl- der f.eks. krav om, at østersfiskeri drives med lette fangstredskaber. 3.1.3. Lovforslagets bestemmelser på muslingeområdet Muslingefiskeriet  er  en  del  af  dansk  fiskeri,  som  indeholder  et  betydeligt  potentiale  for  erhvervsmæssig udvikling. En sådan udvikling bør ske på en bæredygtig måde, herunder med respekt af miljømæssige he   n- syn.  Der foreslås derfor  visse  tilpasninger af fiskerilovens bestemmelser med udgangspunkt i Muslingeu d- valgets anbefalinger. På denne baggrund foreslås nedsat et permanent rådgivende muslingeudvalg, som bliver parallelt med de eksisterende rådgivende udvalg på fiskeriområdet, dvs. Det rådgivende EU    - fiskeriudvalg, Udvalget for Er- hvervsfiskeri og Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje.  Produktion af muslinger omfattes af regelsæt inden for flere myndigheders ansvarsområder. Samtidig er der behov for en videre u d- vikling af erhvervet  med  henblik  på  en fremtidig produktion, der er bæredygtig i bred forstan d, dvs. såvel natur- og  miljømæssigt som  økonomisk. Det rådgivende Muslingeudvalg vil derfor fungere som et perm a- nent forum for alle de berørte interesser, som kan rådgive såvel Fødevareministeriet som andre berørte my  n- digheder. Med nedsættelse af et selvstændigt og permanent rådgivende muslingeudvalg med en bred repr æ- sentation, som også vil kunne rådgive andre offentlige myndigheder end Fødevareministeriet, vil koordinat  i- onen og inddragelse af sagkundskab på området således blive sty   rket.

3.12. Offentlig    adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet    mv. 3.1.2.1 . Gældende ordning Efter § 112 a i fiskeriloven er der i Fødevareministeriet etableret et register over overdragelige kvoteande- le, jf. § 37, stk. 1, i fiskeriloven. Registret er offentligt tilgængeligt. Denne bestemmelse blev indsat i fiskeri- loven  ved  lovændringen  i  2002.  Den  offentlige  adgang  til  registret,  som  der  er  etableret  adgang  til  via  en hjemmeside,  betyder  bl.a.,  at  interesserede  fiskere  har  mulighed  for  at  få  overblik  o ver  muligheder  for  at omsætte kvoteandele. Der er ikke i dag offentlig adgang til andre dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriomr å det. 3.1.2.2 . Lovforslagets bestemmelser Fødevareministeriet fører i øvrigt registre, som indeholder oplysninger om fartøjer, kapacitet, fiskerirettig- heder  mv.,  som  det  kan  have  betydning  for  fiskerierhvervets  udøvere  og  deres  rådgivere  at  få  umiddelbar adgang til. Efter forslaget vil ministeren få hjemmel til at udstede regler om offentlig adgang til  nærmere angivne dele af disse registre, således at offentliggørelse bl.a. kan ske via ministeriets hjemmeside. Reglerne vil blive u d- stedt efter forudgående høring af relevante organisationer samt Datatilsynet. Endvidere vil der efter forslaget blive hjemmel til at indføre regler om pligt til at indberette oplysning om pris ved overdragelse af kvoteandele eller rettigheder ifølge en tilladelse. Sådanne oplysninger for eslås også at blive offentligt tilgængelige. 3.2. Søloven 3.2.1. Gældende ordning Sølovens § 47, stk. 1 bestemmer, hvilket tilbehør til fartøjet, der er omfattet af skibspantet. Det kan ikke i bestemmelsen indfortolkes, at overdragelige kvoteandele eller andre fiskerirettigheder er omfattet af begrebet ”tilbehør.” Skibspantet omfatter således ifølge gældende lov  ikke automatisk de til fartøjet hørende fiskeri- rettigheder som en slags tilbehørspant. Pant i kvoteandele og andre rettigheder opnås således alene ved en særskilt panteret. Søloven indeholder ikke regler om, hvorledes overdragelige kvoteandele eller andre fiskerirettigheder skal behandles panteretligt. Panthaverne har derfor indtil nu anvendt reglerne om løsørepant, idet fiskerirettighe- der i tinglysningsmæssig henseende betragtes som løsøre. 3.2. Lovforslagets bestemmelser Lovforslaget indebærer en udvidelse af tilbehørsbegrebet ved pant (”registreret ret”) i skibe, nemlig med de overdragelige fiskekvoter og  alle andre fiskerirettigheder, der er knyttet til et bestemt fiskefartøj. Et skibs- pantebrev vil - hvis lovforslaget vedtages - automatisk give panthaverne pant i prioritetsordenen i alle de til fartøjet til enhver tid knyttede fiskerirettigheder. Pantsætter slipper for at udstede et særligt pantedokument, hvorved der spares omkostninger. Det  er  ikke  tanken  med  lovforslaget,  at  panteretten  skal  hindre  en  løbende  brug  af  fiskerirettighederne. Pantsætter  kan  sål edes  f.eks.  fortsat  uden  videre  sælge  de  opfiskede  fiskearter,  forbruge  fiskekvoter  til  at fiske  de pågældende  fiskearter,  forbruge  havdage  og  udnytte  kapacitet  ved  at  anvende  fartøjet  til fiskeri.   I forholdet mellem pantsætter  og  panthaver vil virkningen naturligvis være, at låntager er underlagt de sæ d- vanlige rådighedsb egrænsninger over det pantsatte, som normalt er en konsekvens af en panteret. Pantsætter kan således ikke sælge rettighederne uden  at indhente panthavers samtykke hertil. Det økonomiske opgør mellem panthaverne i forbindelse med tvangsauktion vil blive stærkt forenklet, idet provenufordelingen vil skulle følge panthavernes indbyrdes prioritetsstilling i henhold til skibspantebrevene.

Tilbehørspantet  respekterer  panterettigheder,  der  er  tinglyst  inden  loven  får  virkning,  jf.  nedenfor  under bemærkninger til §§ 1 og 2. Bestemmelsen har lighedspunkter med tinglysningslovens § 37, hvorefter pant i en erhvervsvirksomhed også omfatter det ti l ejendommen hørende driftsinventar og driftsmateriel. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4.1. Fiskeriloven Sekretariatsbetjening af det rådgivende muslingeudvalg skønnes at medføre en årlig udgift på ca   . 100.000 kr., hvoraf ca. ¾    vil være lønsum, svarende til ca. 1/4 årsværk.  Endvidere vil der være é ngangsudgifter på ca. 600.000 kr. - men ikke lønsum - til etablering af direkte offentlig adgang til dele af registrene på fiskerio m- rådet , herunder til de registrerede oplysninger om fartøjer, kapacitet og fiskerirettigheder. Udgifterne på i alt ca. 700.000 kr. afholdes inden for Fødevareministeriets bevillingsrammer. 4.2. Søloven I forhold til situationen  fra  før  1. januar 2003 (tidspunkt for IOK ordningens indførelse) har lovforslaget ikke  nogen  indtægts-  eller udgiftsmæssige  konsekvenser for det  offentlige.  For så  vidt angår  tiden  efter  1. januar 2003 vil statskassen naturligvis ikke længere oppebære de ikke-budgetterede indtægter i form af ting- lysningsafgift af løsøreejerpantebreve,  som er en konsekvens  af  den nuværende praksis. Risikoen for store tab på nødlidende engagementer i den statslige fiskeribank elimineres eller formindskes væsentligt, jf. ove n- for under almindelige bemærkninger. Forslaget indebærer en betydelig forenkling af administrationen af lån til fiskerierhvervet. Bortfald af br u- gen af løsøreejerpantebreve betyder mindre administration i Bil- og Personbogen. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 5.1. Fiskeriloven Lovforslagets bestemmelser om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriomr å det forventes at få positiv erhvervsøkonomisk effekt for udøve rne  af de berørte erhverv. Kravet om pligt til at indberette priser ved overdragelse af overdragelige kvoteandele vil betyde en meget begrænset forøgelse af de administrative byrder, som vil blive opvejet af fordelene ved en øget gennemsigtighed på området. Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  har  vurderet,  at  lovforslaget  ikke  vil  medføre  omstillings-  eller  løbende byrder for erhvervslivet. 5.2. Søloven Lovforslaget medfører besparelse for låntagerne på grund af mindre tinglysningsafgifter jf. ovenfor under Almindelige bemærkninger. Komplicerede og omkostningstunge retssager vil kunne undgås. Fiskeribankens og pengeinstitutternes tilskyndelse til at yde lån vil på grund af den klare regel blive forstærket. 6. Miljømæssige konsekvenser 6.1. Fiskeriloven Forslagets  bestemmelse  om  nedsættelse  af  et  rådgivende  muslingeudvalg  forventes  at  medføre  positive miljømæssige konsekvenser. Så ledes vil udvalget også efter anmo dning kunne rådgive andre myndigheder, som har opgaver med administration af miljølovgivning, der kan berøre muslingerhvervet. Hertil kommer, at miljømyndighederne vil være repræsenteret i udvalget. Samlet vurderes dette at medføre øget opmærksom- hed på miljømæssige aspekter af muslingefiskeriet og dermed forbedring af de miljømæssige forhold på o  m- rådet. Lovforslagets bestemmelse om ophævelse af forbuddet mod etablering af nye havbrug (nu opdrætsanlæg) i fjordområder vurder es ikke at få miljømæssige konsekvenser, idet de nødvendige begrænsninger for etabl e-

ring og drift af nye opdrætsanlæg kan fastsættes ved bekendtgørelse i henhold til fiskerilovens § 67 samt ved bekendtgørelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven. 6.2. Søloven Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Administrative konsekvenser for borgerne På fiskeriområdet vil l  ovforslagets bestemmelser om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets regi- stre på fiskeriområdet vil bl.a. betyde, at borgerne ka  n få en hurtigere og bedre service, når der er ønske om at få oplysninger om e rhvervsfiskerfartøjer mv. Lovforslaget vurderes ikke at indebære øgede administrative byrder for borgerne. 8. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 9. Lovovervågning Lovforslaget for så vidt angår § 1 om ændring af fiskeriloven   vil blive omfattet af lovovervågning. Det er hensigten, at lovovervågni ngen skal fokusere på, om de tilsigtede positive effekter af offentlig adgang til dele af Fiskeridirektoratets registre er blevet opfyldt. Efter at loven om offentlig adgang til dele af Fødevaremini- steriets registre på fiskeriområdet   har været i kraft i tre år, er det hensigten at udarbejde en rapport, som vil blive udsendt i høring til de myndigheder og organisationer, der er hørt i forbindelse med lovforslagets udar- bejdelse.  I  rapporten  vil  blive  fokuseret  på  den  ko nstaterede  udnyttelse  og  brugertilfredshed  med  offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre. Rapporten vil sammen med høringssvarene blive fremsendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 10. Høring Et udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer mv.: 11. Skema over konsekvenserne Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget for så vidt angår ændring af fiskeriloven Positive konsekven- ser/mindreudgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekven- ser for det offentlige Ingen Sekretariatsbetjening af Udval- get for Muslingeproduktion medfører en udgift på ca.100.000 kr., hvoraf ca. ¾ er lønsum, svarende til ¼ år   sværk. Etablering af offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet   med- fører éngan gsudgift på ca. 0, 6 mill. kr.,men ikke    udgifter til år sværk. Udgifterne på i alt 700.000 kr. afholdes inden for Fødevare- ministeriets bevillingsrammer. Administrative konse- kvenser for det offentlige Ingen I mindre omfang Økonomiske og admini- strative konsekvenser for En vis positiv effekt, idet der vil være let- Ingen

erhvervslivet tere adgang til regi- strerede oplysninger samt øget gennem- sigtighed ved om- sætning af overdra- gelige kvoteandele Miljømæssige konsekven- ser Miljømyndigheder- nes deltagelse i den overordnede koordi- nation på musling e- området samt øget fokus på mere skå  n- somme fangstmeto- der vil medføre for- bedring af miljømæs- sige forhold i mus- lingefiskeriet. Ingen, idet eventuelle miljø- mæssige konsekvenser af bort- fald af forbud mod etablering af nye havbrug (opdrætsanlæg) i fjordområder vil blive imød e- gået ved udstedelse af bekend t- gørelse i henhold til fiskerilo- ven og evt. i henhold til miljø- beskyttelsesloven. Administrative konse- kvenser for borgerne En vis positiv effekt Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter 12. Skema over konsekvenserne Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget for så vidt angår ændring af søloven Positive konsekven- ser/mindreudgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekven- ser for det offentlige Forbedret pantsik- kerhed for den stats- lige fiskeribank og Danmarks Skibskre- ditfond. Ingen Administrative konse- kvenser for det offentlige Forenkling af admi- nistrationen af lån til fiskerierhvervet (fær- re tinglysningsekspe- ditioner) Ingen Økonomiske og admini- strative konsekvenser for erhvervslivet Besparelser for lå n- tagerne på  grund af mindre tinglysnings- afgifter. Forbedret pantsik- kerhed for långivere. Ingen

Miljømæssige konsekven- ser Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Efter lovens §§ 4-9 er der nedsat en række permanente rådgivende udvalg til rådgi  vning af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Det drejer sig om: EU-fiskeriudvalget, Udvalget for Erhvervsfiskeri og Ud- valget for Rekreativt Fiskeri. Det foreslås, at m inisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et nyt permanent udvalg til at rådg i- ve inden for den erhvervsmæssige produktion af muslinger, østers og andre toskallede bløddyr (muslinger). Hermed følges op på en anbefaling fra Udvalget vedr. Bæredygtig udnyttelse af Muslinger i Danske Farva n- de (Muslingeudvalget), som fødevareministeren nedsatte i 2003. Muslingeudvalget  havde  en  bred  sammensætning  fra  fiskeri-  og  muslingeerhvervene,  organisationer,  der repræsenterede  naturinteresser,  samt  relevante  offentlige  myndigheder  og  forskningsinstitutioner.  Udvalget afsluttede  sit  arbejde  i  april  2004  med  afgivelse  af  en  række  anbefalinger til  fremme  af  en  bæredygtig  er- hvervsmæssig udvikling af såvel fiskeri som opdræt af muslinger i Da nmark. Muslingeerhvervet er i dag inde i en udvikling, hvor der især på opdrætssiden er et stort udviklingspotent i- ale. Også  inden for fiskeriet af muslinger er der behov for en udvikling, der sikrer en i miljø- og naturmæssig sammenhæng bæredygtig produktion. Denne udvikling kan yderligere understøttes, bl.a.  ved en styrket forsknings- og udviklingsindsats, herun- der i skånsomme fangstmetoder for fiskeriet samt ved en hensigtsmæssig strukturstøtte  i henhold til Forord- ning  (EF)  2792/1999  om  de  nærmere  regler  og  betingelser  for  Fællesskabets  strukturforanstaltninger  for fiskeriet (FIUF). Det vil være nødvendigt, at forsknings- og  udviklingsindsatsen samt strukturstøtten inden for muslingeområdet retter  sig mod både en erhvervsudvikling og en udvikling, der kan sikre en fortsat pr o- duktionsbæredygtighed under nye krav. Muslingeerhvervets udvikling skal bl.a. ske i overensstemmelse med de nationale regelsæt, der gennemfø- rer  EU´s  fuglebeskyttelses-,  habitat-  og  vandrammedirektiver.  De  nationale  regler,  herunder  lovgivningen om miljømål, som henhører under Miljømin isteren, vil således være en vigtig del af det regelgrundlag, som fastsætter rammerne for muslingeproduktionen, hvad enten der er tale om opdræt eller fiskeri.   På denne baggrund anbefalede udvalget, at der nedsættes et permanent muslingeudvalg med en samme n- sætning,  der  dækker  de  forskellige  myndigheder  med  ansvar  på  området,  de  interesserede  parter  samt  den relevante sagkundskab. Til nr. 2 Forslaget om ændring i sammensætningen af EU-fiskeriudvalget er en konsekvens af, at Danmarks Natur- fredningsforening har ønsket at udtræde, således at Verdensnaturfonden i stedet repræsenterer naturintere s- serne.

Samtidig foreslås en udvidelse af EU -fiskeriudvalget, idet organisationen Dansk Fisk også vil blive repr æ- senteret  fast  i  udvalget.  Dansk  Fisk  repræsenterer  en  række  forarbejdningsvirksomheder  og  er  tilsluttet Dansk Industri. Efter lovens § 9, stk. 3, kan ministeren bestemme, at udvalgene udvides med andre organisa- tioner end de, der er nævnt i bestemmelsen om det enkelte udvalg. På baggrund af denne bestemmelse har Dansk Fisk hidtil indgået som permanent medlem af EU -fiskeriudvalget, siden organisationen blev oprettet. Da Dansk Fisks repræsentation i det rådg ivende udvalg bør være af permanent karakter, foreslås ændring af lovteksten, således at organisationen nævnes udtrykk eligt som medlem. Til nr. 3 På  samme  måde  som  i  det  rådgivende  EU   -fiskeriudvalg  indgår  Dansk  Fisk  allerede  nu  som  permanent medlem af Det rådgivende Erhvervs fiskeriudvalg og vil efter lovforslaget være fast medlem af dette udvalg. Der henvises i øvrigt til det i bemærkningerne til nr. 2 anførte. Til nr. 4 Efter bestemmelsen foreslås det, at  ”Dansk Landbrug” indgår i  Udvalget for Rekreativt Fiskeri i stedet for De  danske  Landboforeninger/Dansk  Familielandbrug.  Ændringen  er  en  følge  af,  at  de  to  sidstnævnte  for- eninger nu er fusioneret til Dansk Landbrug. Til nr. 5 Den foreslåede bestemmelse fastsætter i stk. 1 opgaver og sammensætning for det  nye permanente rådg i- vende muslingeudvalg.  Baggrunden  for etablering af udvalget er beskrevet i de almindelige bemærkninger samt i bemærkningerne til nr. 1. Udvalgets opgaver vil bestå i rådgivning af fødevareministeren om udarbejdelse af regler og andre i  nitiati- ver til fremme af en bæredygtig udvikling af fiskeri og opdræt af muslinger, østers og andre bløddyr. Herud- over vil udvalget efter anmodning kunne rådgive a ndre myndigheder, som udsteder og administrerer regler, der har betydning for den erhvervsmæssige udnyttelse af muslinger, østers og andre bløddyr. Forslaget om udvalgets nedsættelse har baggrund i anbefalinger fra Muslingeudvalget, hvor der netop lægges vægt på en koordineret indsats på området med inddragelse af alle relevante myndigheder og sag  kyndige, som kan med- virke til at fremme muslingeerhvervets udvikling. Den brede vifte af myndigheder, der træffer afgørelser og varetager planlægning af betydning for muslin- geerhvervet, vil i udvalget  blive knyttet tættere sammen med de berørte erhvervs- og  miljøinteresser. Med forslaget til udvalgets sammensætning, der dækker de forskellige ansvarlige myndigheder, de interesserede parter samt den relevante sagkundskab, er det hensigten, at udvalget skal have en central rolle med hensyn til at sikre en koordineret indsats og rådgivning for udvikli ngen af muslingeerhvervet.   De enkelte myndigheders kompetence til at udstede regler og træffe afgørelser ændres ikke ved forslaget. F.eks. vil det være vanddistriktsmyndighederne, jf. lov om miljømål, der administ rerer regler, der gennemfø- rer EU´s vandramme- fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Det vil også stadig være Fødevareministeriet, der i henhold til fiskeriloven fastsætter regler om f.eks. fangstområder, fi skeri- og opdrætstilladelser, medens Ministeren  for  Familie-  og  Forbrugeranliggender  træffer  afgørelse  i  relation  til,  om  de  sundhedsmæssige betingelser for muslingefiskeri i konkrete farvande er opfyldt. Rådgivningen  fra   det  nye  rådgivende  m uslingeudvalg  skal  sikre,  at  de  berørte  myndigheder  er  opmærk- somme på alle relevante hensyn af miljømæssig og erhvervsmæssig kara kter. På fiskeriområdet vil denne rådgivning i vidt omfang afløse den hidtidige rådgi    vning om muslingefiskeri fra Erhvervsfiskeriudvalget, jf. lovens § 6. Udvalget vil blive indkaldt i forbindelse med regeludarbejdelse, som påvirker muslingeerhvervet, men også løbende med henblik på at følge og påvirke udviklingen for e    r- hvervet. Efter bestemmelsens stk. 2, vil der i udvalget - som ovenfor nævnt - være repræsentation for erhvervets in- teresseorganisationer og organisationer, der varetager naturinteresser, samt repræsentanter for myndigheder, der  har  kompetence  på  området.  Endvidere  udp  eger  fødevareministeren  repræsentanter  til  det  rådgivende udvalg i overensstemmelse med den generelle bestemmelse herom i lovens § 9, stk. 1.

Som ved de øvrige bestemmelser om rådgivende udvalg i fiskeriloven er det ikke angivet, hvor mange r e- præsentanter, den enkelte organisation kan have i udvalget. Dette fastlægges i udvalgenes forretningsorden, jf. lovens § 9, stk. 2. Hidtil har antallet af medlemmer været fastlagt for det enkelte udvalg på en måde, så det har været arbejdsdygtigt samtidig med, at de berørte organisationer og interesser har kunnet anse sig for til- strækkeligt repræsenteret. Dette forventes også fremover at ville være tilfæ ldet. Til nr. 6 Der er tale om en konsekvensændring, idet henvisningen i  § 9, stk. 3, til de rådgivende udvalg også bør omfatte den nye § 8a (om  etablering af Det  Rådgivende Udvalg for Muslingeproduktion), jf.  herom i § 1, pkt. 1, i lovforslaget og bemærkningerne hertil. Til nr. 7 Ændring af overskriften til kapitel 13 fra ” Havbrug” til ”Opdræt i saltvand ” er begrundet med et ønske om at tydeliggøre, at alle bestemmelserne i regelsættet gælder både for havbrug, hvor fisken  fodres, og for opdrætsanlæg for muslinger og andre toskallede bløddyr, hvor der ikke finder fodring sted. Kapitel 13 omfat- ter som hidtil alene opdræt i saltvand. Opdræti saltvand omfatter både a nlæg, hvor yngel og små fisk udsæ t- tes  samt  tilfælde,  hvor  yngelen  selv  sætter  sig  på  de  anlæg,  der  udsættes  i  vandet.  Endvidere  omfattes  de tilfælde, hvor der gives tilladelse til udlægning direkte på havbu nden med henblik på senere genoptagning. Der vil blive fastsat regler i medfør af § 67 for disse aktiviteter. I det omfang, det drejer sig om muslinger, østers og andre bløddyr, vil det nye rådgivende  udvalg for muslingeproduktion blive inddraget. Til nr. 8 Forslaget om indføjelse af begrebet ”opdrætsanlæg” i stedet for ” havbrug” i lovens § 67 er en konsekvens af forslagets § 1, pkt. 7, jf. det i bemærkningerne Til nr. 7 anførte. Endvidere foreslås, at ministeren ved udstedelse af regler for tilladelse til etablering og drift af opdrætsa n- læg kan fastsætte krav om teoretisk og praktisk uddannelse. Det vurderes bl.a. at kunne være hensigtsmæs- sigt, at den, der driver et opdrætsanlæg, har grundig indsigt i de sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter og krav. På nuværende tidspunkt findes der ikke godkendte uddannelsesforløb på området, men efte   rhånden som erhvervet udvikles, er det naturligt at fastlægge hvilke kompetencer, der bør kræves. Ved udtrykkeligt at nævne uddannelseskrav i selve lovteksten som et muligt krav, vil det være klart for udøverne af erhvervet, at dette krav vil kunne stilles. Efter den foreslåede b estemmelse vil der tillige kunne fastsættes regler om overdragelse af rettigheder iføl- ge en tilladelse til etablering og drift af opdrætsanlæg. Dette kan blive aktuelt på et tidspunkt, hvor der ikke vurderes at være mulighed for at etablere nye anlæg, eller der blot er ønske om at overtage et konkret op- drætsanlæg,  fordi  ejeren ikke  ønsker  at  drive  dette  mere.  Efter  hidtidig  praksis har fiskerimyndighederne i særlige tilfælde accepteret, at en ny ejer har kunnet få tilladelse til at drive et anlæg i en situa tion, hvor den tidligere ejer ikke har kunnet videreføre driften. Med fastsættelse af regler herom vil der kunne skabes klar- hed over mulighederne for at tillade overdragelse af disse rettigheder. Det er hensigten at fastsætte regler om rammerne for etablering og drift af alle former for opdrætsanlæg. For  muslingebrug  vil  dette  ske  under  hensyn  til,  at  der  i  samarbejde  med  de  berørte  organisationer  og  de myndigheder, der er ansvarlige for miljøet, skabes bæredygtige rammer for det fremtidige opdræt af muslin- ger og andre toskallede bløddyr. Til nr. 9 Bestemmelsen i lovens § 68 om, at der ikke kan etableres nye havbrug i fjordområder og om, at der kan udstedes regler om, at havbrug ikke må etableres i en vis afstand fra fisk eredskaber, anses for overflødig og foreslås derfor ophævet. Dette er begrundet med, at nødvendige begrænsninger og betingelser for etablering af nye opdrætsanlæg efter forslaget vil kunne fastsættes ved bekendtgørelse, som kan udstedes med hjemmel i lovens § 67.

Endvidere vil adgangen til i bestemte områder  at forbyde oprettelse af nye havbrug, hvor der fodres, kunne indeholdes  i  regler,  der  udstedes  af  Miljøministeriet  i  henhold  til  miljøbeskyttelsesloven,  og  som  i  dag  er fastsat  ved  bekendtgørelsen  om  saltvandsbaseret  fiskeopdræt.  Nærværende  lovforslag  vil  derfor  muligvis betyde behov for justeringer i disse regler. Til nr. 10, 11 , 12 og 13 De foreslåede ændringer er en konsekvens af den i bemærkningerne  Til nr. 7 beskrevne ændring med ind- førelse af begreberne ”opdrætsvirksomhed” og ”opdrætsanlæg” i stedet for ”havbrug”. Der er ikke tale om realitetsændringer. Til nr. 14 Efter fiskerilovens § 112 a er der i Fødevareministeriet etableret et edb-register over overdragelige kvote- andele,   som   er   offentligt   tilgængeligt.   Endvidere   er   fastsat   regler   om   anmeldelse   og   registrering   af overdragelige kvoteandele. § 112 a blev indsat i fiskeriloven ved ændringen i 2002 samtidig med, at der i fiskerilovens   §   37,   stk.   1,   blev   indført   hjemmel   til   at   fastsætte   regler   om   betingelser   og   vilkår   for godkendelse af overdragelse af kvoteandele ifølge en tilladelse. Efter forslaget vil ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri blive bemyndiget til at fastsætte regler om, at parterne skal indberette salgspris i forbindelse med overdragelse af en kvoteandel. Baggrunden for forsla- get er, at det af hensyn til gennemsigtigheden på området vurderes at kunne være nødvendigt   at etablere en samlet oversigt over salgspriser, som er offentlig tilgængelig. Datatilsynet vil blive hørt før udstedelse af regler om pligt til at indberette oplysninger om salgspriser. Til nr. 15 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der bl.a. kan fastsættes regler om  offentlig adgang til dele af Fø- devareministeriets  registre  på  fiskeriområdet  .  Reglerne  herom  vil  blive  fastsat  efter  forudgåend e  høring  af Datatilsynet samt relevante organisationer. Bestemmelsen agtes i første omgang benyttet til at fastsætte regler om offentlig adgang til dele af registret over erhvervsfiskerfartøjer med henblik på at lette fiskernes muli ghed for at få hurtig o g sikker information om registrerede erhvervsfiskerfartøjer, herunder ejerforhold og kapaciteten mv. Adgangen til registret agtes bl.a. etableret via ministeriets hjemmesider. Muligheden for at give offentlig adgang til oplysninger om fartø- jer og disponible kapacitetsrettigheder vil lette fiskernes og deres rådgiveres adgang til disse informationer, ligesom der generelt åbnes for større gennemsigtighed. I lyset af den store interesse for opdrætsvirksomhed vil det også være naturligt at fastsætte regler om o f- fentlig adgang til oplysninger om gyldighedsperioder mv. for opdrætstilladelser. Etablering af offentlig adgang til dele af registrene på fiskeriområdet vil kun ske, hvis der er et reelt behov herfor og da kun efter forudgående høring af fiskeriets organ isationer og Datatilsynet. Ved udarbejdelse af bekendtgørelse vil der altid blive foretaget en vurdering af, om offentlig adgang til den omhandlede type af oplysninger er i overensstemmelse med persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per- sonoplysninger).  Der er fast praksis for, at der ikke efter lov om offentlighed i forvaltningen udleveres op- lysninger  fra  logbøger  om  fangststeder,  idet  sådanne  oplysninger  vurderes  at  have  karakter  af  forretning s- hemmeligheder. Sådanne oplysninger vil h eller ikke blive omfattet af en evt. fremtidig offentlig adgang til registrerede logbogsoplysninger. Til nr. 16 og 17 Bestemmelserne er alene af redaktionel karakter. Til nr. 18 Baggrunden for den foreslåede ændring er, at man er blevet opmærksom på, at de  t har været overset, at ud- gifter til fjernelse af redskaber, pæle mv., som har været placeret i strid med regler udstedt i medfør af lovens

§ 82, stk. 1, ikke har været tillagt udpantningsret. Denne type af krav er ikke omfattet af udpantningsretten ifølge u dpantningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986. Den foreslåede b estemmelse betyder, at der vil være udpantningsret for alle skyldige beløb i henhold til lo- ven. Med ændringen vil der være udpantningsret for ministeriets udgifter ved fjernelse af ulovligt placerede fi- skeredskaber i alle tilfælde, hvor der er hjemmel til at fjerne redskaberne. Til nr. 19 Ændringen har karakter af en sproglig præcisering og medfører ikke ændringer i bestemmelsens indhold. Til § 2 Til nr. 1 Søloven angå r fartøjer, der må anvendes  til erhvervsmæssigt fiskeri og som er registreret i Søfartsstyre l- sens Skibsregister og i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister. Ændringen omfatter de til et fartøj hørende fiske- rirettigheder,  herunder  f.eks.  kvoter  eller  kvoteandele  af  fiskebestande,  der  kan  omsættes  samt  kapacitet, havdage mv. Det følger af § 47, stk. 3, at den foreslåede  regel er præceptiv, dvs. den kan ikke fraviges ved aftale. Der vil således ikke fremover kunne meddeles særskilt pant i nogle eller dele af fis kerirettighederne. Til nr. 2 Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1. D er kan ikke stiftes særlige rettig- heder over de fiskerirettigheder, der er knyttet til et skib. Til § 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2005. Det er hensigten at udstede bekendtgørelser i henhold til bemyndigel- ser i loven snarest muligt efter lovens ikrafttræden.