Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den  23. december 2004 ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 21. - 22. december 2004. Med venlig hilsen Kent Harnisch
2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor / LMJ Den 23. december 2004 FVM 241 (se også FVM 241  –   Bilag 1 og FVM 241 –   Bilag 2) Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 21.   –  22. december 2004 1. TAC/kvoter 2005 Rådet vedtog med kvalificeret flertal et kompromisforslag vedr. TAC/kvoter for 2005. Der henvises til vedlagte oversigt i Bilag 1. For Danmarks vedkommende er de væsentligste el  e- menter i forliget følgende: Nordsøen, S kagerrak og Kattegat: Forhøjelse af TAC for sild i Skagerrak/Kattegat med 37 pct. TAC forhøjes med 16 pct. i Nordsøen og Danmarks kvote forhøjes med 26 pct. Forhøjelse af bifangstkvoten for sild med 15 pct. TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat blev på råds  mødet forhøjet til 5 samme mængde som i   2004. TAC vil blive endeligt fastsat tidligt i 2005. TAC for torsk blev på rådsmødet forhøjet med 100 t til i alt 1000 t. TAC for tunge i Nordsøen forhøjes med 9 pct. TAC for havtaske i Nordsøen fo rhøjes med 47 pct. Danmark opnåede kvoter for nye arter (havtaske, jomfruhummer, brosme og lange) i norsk zone. Særlig tildeling af makrel i Nordsøen på ca. 2.650 tons . Ingen lukkede områder i Nordsøen og ingen lukkede områder i Kattegat   . Der er fastsat en hurtig beslutningsprocedure for fastlæggelse af den endelige fisker  i- indsats for tobis. År for år fleksibilitet for en række nye vigtige bestande . Aftalen med Norge blev godkendt og det gensidige fiskeri kan fortsætte. Aftalen me  l- lem kyststaterne om atlantoskandisk sild udestår fortsat, og EU -fartøjer kan ikke fiske i norsk zone før  en aftale er indgået .
3 Erklæring fra Danmark, Sverige, UK, Tyskland, Irland og Holland Danmark og de øvrige medlemslande opfordrede i en erklæring Kommissionen til at fortsæ  tte bestræbelserne på at sikre en kyststatsaftale om forvaltningen af den    atlanto- skandiske sild. Østersøen: TAC for torsk i østlig Østersø reduceret væsentlig mindre end foreslået af Kommiss i- onen (TAC bliver 39.000 tons). Danmarks andel stiger, så den sam lede danske kvote kun reduceres med 4 pct. Forhøjelse af TAC for sild med 23 pct. Forhøjelse af TAC for brisling med 31 pct. År til år fleksibilitet for brisling   . Lukket område omkring Bornholmerdybet samt lukkede områder i Gdansk  - og Got- landsdybet. Fremrykning af 2 måneders sommerstop i vestlig Østersø til perioden 1. marts til 30. april for at tage hensyn til gydeperioden. Udvidelse af sommerfredningen i den østlige Østersø fra 2 til 4½ måned fra 1. maj til 15. september. Betingelser knyttet til fiskeriet Særlige foranstaltninger vedr. fiskeriet efter torsk Som en del af TAC/kvotebeslutningen videreføres ved bilag IVa (som afløser for bilag V i TAC/kvoteforordningen for 2004) fra 1. februar 2005 til 31. december 2005 særlige beste  m- melser for indsatsregulering (havdage) knyttet til genopretningsplanen for torsk. Ændringerne i havdage for 2005 er vist i Bilag 2. Der er generelt sket en reduktion med én havdag for alle kategorier. Fartøjer i Skagerrak og Kattegat, der fisker med 90 mm eller derover er f remover reduceret i antal havdage fra 22 til 9. Hertil skal lægges 3 ekstra dage, som er tildelt Danmark på ba   g- grund af gennemført ophugning. For fartøjer i Skagerrak og Kattegat, som fisker med 90 mm og derover, og som anvender et selektivt sorteringspanel med 120 mm kvadratmasker, tildeles der i 2005 ekstra 3 havdage.
4 Der er endvidere skabt mulighed for at overføre havdage fra et fartøj, som midlertidigt har stoppet fiskeriaktiviteten uden offentlig støtte. Derudover er der foretaget en række tekniske justeringer til bestemmelserne. 2.  Fastsættelse af fiskerimuligheder for visse dybhavs  arter for 2005 og 2006 Rådet vedtog med kvalificeret flertal et kompromisforslag for reguleringen af fiskeriet efter visse dybhavsarter for 2005 og 2006. Se oversigten i Bilag 1. Beslutningen har betydning for de danske kvoter for lange, skolæst og guldlaks. Derudover blev der fastsat bestemmelser om regulering af fiskeriindsatsen, som reducerer fiskeriindsatsen med 10 pct. i forhold til den fak- tiske fiskeriindsats i 200 3. 3. EU’s udtrædelse af konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Øste   rsøen og Bælterne Punktet var ikke på dagsordnen . 4. Meddelelse fra Kommissionen om perspektiverne for forenkling af Den Fælles Fisk  e- ripolitik Kommissionen præ formandskabslande Luxembourg og Storbritannien tilkendegav, at man med udgangspunkt i meddelelsen ville fortsætte a  rbejdet med forenkling af Den Fælles Fiskeripolitik. 5. Konferencer tilrettelagt af formandskabet vedrørende a) Materielle og immaterielle omkostninger i forbindelse med udryddelse af dyresyg- domme b) En europæisk indsats mod folkesundhedsrisici som følge af zoonotiske sygdomme, der er under udvikling, eller som for nylig er opstået Der henvises til særskilt referat fra Ministeriet for Familie  - og Forbrugeranliggender. 6. Indførelse af en frivillig FLEGT -licensordning for import af tømmer til EU Rådet havde en statusdrøftelse af   Kommissionens forslag til et frivilligt licenssystem til regu- lering af importen til EU, hvor målet er at stoppe importen af ulovligt produceret træ.    For- mandskabet ø nskede at fokusere debatten på 2 emner, dels om der bør indføres et obligatorisk oprindelsescertikat, dels hvilke tømmerprodukter , der bør være    omfattet af licensordningen. Drøftelsen viste, at Rådet var delt i spørgsmålet om licenssystemet, medens der var mange d e- legationer, der i forhold til omfanget af ordningen talte for, at der skulle være en vis fleksibil  i- tet, således at man kunne u dvide listen efterhånden som de nødvendige erfaringer blev indhe  n-
5 tet. Luxembourg oplyste, at man ville prioritere sagen højt, og at man forventede en hurtig vedtagelse. 7. Forenkling af landbrugslovgivningen Formandskabet gav en status for arbejdet med forenklingen af landbrugslovgivningen. Der var i Rådet  generel enighed om behovet for yderligere forenklinger og de kommende formandska- ber under henholdsvis Luxembourg og Storbritannien vil fortsætte t som til dels er af- hængig af, at der fremsættes fo rslag fra Kommissionen. Kommissær Mariann Fischer Boel   var enig i betydningen af at fortsætte det målrettede arbejde med forenkling bundet op på Liss a- bon - strategien. Fischer Boel understregede, at det var et fælles ansvar for Kommissionen, R  å- det/medlemslandene og Europa-Parlamentet. Det var helt afgørende at lette de administrative byrder, idet Fischer Boel dog understregede, at arbejdet med forenkling af landbrugslovgiv- ningen ikke i sig selv skulle medføre mindre  effektivitet og mindre kontrol. Samtidig skulle man ikke i forenklingens navn kunne genåbne drøftelsen om dossierer, som allerede var a  f- sluttet. Kommissionen ville udarbejde et refleksionspapir om forenkling, der formentlig kunne være færdigt til oktober 2005 og erklærede sig desuden enig i behovet for at identificere rele- vante forslag. Øvrige punkter Formandskabet bad ved mødets start de øvrige delegationer om tilslutning til, at punktet   ”I m- plementeringen af reformen af den fælles landbrugspolitik: Cross compliance  ”  blev sat på dag sordnen som et egentligt dagordenspunkt med henblik på, at Rådet og Kommissionen i fællesskab afgav en erklæring om spørgsmålet. Rådet tilsluttede sig enstemmigt denne a n- modning fra formandskabet. Formandskabet fremhævede, at   krydsoverensstemmelse er et vig- tigt element i d en nye fælles landbrugspoliti k, og at det er vigtigt med et tæt samarbejde ve d- rørende de forskellige praktiske problemer, der for mentligt vil opstå  i forbindelse med den konkrete implementering. Rådet og Kommissionen vedtog enstemmigt på denne baggrund uden debat den fremlagte erklæring.   Det første år efter gennemførelsen vil der blive genne   m- ført en erfaringsudveksling mellem Kommissionen og medlemslandene med henblik på uda  r- bejdelsen af en rapport i slutningen af 2007 om erfaringerne med foranstaltningerne om krydsoverensstemmelse. Denne rapport vil om nødvendigt indeholde ændringsforslag    til gæ  l- dende regler. Som a-punkt uden debat vedtog Rådet blandt andet: - Endelig vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til  foderstofhygi- ejne som opfølgning på den enstemmige politiske enighed på mødet i Rådet den 26. april
6 2004 . - Endelig vedtagelse af Rådets forordning om  beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter som opfølgning på den politiske enighed med kvalificeret   flertal på m ø- det i Rå det den 22. november 2004. Danmark afgav følgende erklæring til Rådets mødeprotokol: ”Danmark kan ikke støtte en vedtagelse af forordningsforslaget i dets nuværende udformning, idet Danmark finder, at det foreliggende forslag til forordning samlet set ikke kan anses for en forbedring af beskyttelsesniveauet i de EU-retlige regler indenfor området transport af dyr. Danmark stemmer således imod forslaget. Danmark finder, at de to emner, som et flertal af medlemslandene har besluttet ikke skal være en del af forslaget, nemlig ”transporttid” og ”arealkrav”, er de to områder, som er af afg ø- rende betydning for beskyttelsesniveauet i reglerne om transport af dyr. Navnlig er det efter Danmarks opfattelse af helt central betydning for dyrevelfærden under transport af slagtedyr, at der fastsættes en kort maksimal transporttid. Danmark beklager derfor også, at tidsfristen for Kommissionens rapport og lovgivningsfo r- slag er blevet alt for lang og ville have foretrukket en betydelig kortere periode. Danmark opfordrer Kommissionen til snarest muligt at tage passende initiativer og skridt vedrø Under punktet eventuelt opfordrede Sverige, med tilslutning fra flere andre delegationer, Kommissionen til hurtigst muligt at fortsætte arbejdet med transporttid  , hviletider, pladskrav m.v. i forbindelse med reglerne for transport af dyr og med det kommende forslag om slagte- kyllinger. Sverige henledte endvidere opmærksomheden på to rapporter fra EFSA om he   n- holdsvis kastration af små grise og slagtning. Sverige opfordrede endelig Kommissionen til at lave en egentlig handlingsplan for arbejdet med dyrevelfærd  .Luxembourg   tilkendegav, at man under sit kommende formandskab ville bakke op om Kommissionens initiativer på område  t. Kommissær Markos Ky  prianou oplyste, at forslaget om slagtekyllinger forventes at foreligge i første halvdel af 2005. I relation til æglæggende høner forventede Kommissionen at fremlæ g- ge en rapport i anden halvdel af 2005. Med hensyn til kastration af smågrise var lovgivningen fra 2001, men rapporten fra EFSA viste behov for yderligere forskning og under forudsætning af, at man kunne finde de fornødne midler hertil, ville man iværksætte yderligere forskning s- initiativer i 2005. Med hensyn til slagtning stammede den gældende lovgivning fra 1993  , og
7 der var også her  behov for yderligere viden på området  . På det internationale område skulle der fastsættes retningslinier for nedslagninger i maj 2005 i regi af OIE. Kommissæren var enig i behovet for en handlingsplan for dyrevelfærd og   tilkendegav, at Kommissionen i 2005 ville fremlægge e  n sådan .D  yrevelfærd var en prioritet for   den nye Kommission.