Fødevarestyrelsen
December 2004
J.nr.: 2004-20
-
221
-
01277 /ADR
Notits
om
status på sagen vedrørende den franske ged mistænkt for BSE herunder forslag til tiltag
fra EU Kommissionen
Baggrund
I en notits dateret 29. november 2004 fra Fødevarestyrelsen blev Folketingets Udvalg for
Fødevarer, Lan dbrug og Fiskeri orienteret om den danske handlingsplan udfærdiget i forbindelse
med mistanken om BSE hos en fransk ged.
D. 30. november deltog medarbejdere i Fødevarestyrelsen i et arbejdsgruppemøde i Bruxelle s,
hvor EU Kommissionen fremlagde et dokument, SANCO 3554/2004, til diskussion. Dokumentet
er sendt i høring d. 13. december.
I dokumentet foreslås en udvidelse af overvågningen for TSE hos geder, således at
medlemsstater med en forholdsvis lille gedepopulation, herunder Danmark, fremover skal teste
alle raske geder over 18 måneder, som sendes til slagtning. Derudover foreslås, at antallet af
selvdøde geder over 18 måneder, der skal testes for TSE, øges i lande med en gedepopulation
under 40.000 geder, sål edes at der i stedet for 50 geder skal testes 200. Dokumentet indeholder
desuden en udvidet liste over specificeret risikomateriale, SRM, som skal fjernes i forbindelse
med slagtning.
På arbejdsgruppemødet lagde Kommissionen vægt på at få forslaget om øg
et overvågning
gennemført først og dernæst forslaget om udvidelse af SRM
-listen. Sidstnævnte skal vedtages i
forbindelse med den endelige be- eller afkræftelse af, hvorvidt den franske ged havde BSE eller
ej. Kommissionen lagde ikke skjul på, at de anser d et for overvejende sandsynligt, at geden
findes positiv for BSE. Dokumentet er drøftet på et SCoFCAH møde i Bruxelles d. 17.
december, og det forventes, at dokumentet for så vidt angår overvågningsdelen kommer til
afstemning i løbet af januar 2005. Kommiss ionen vil forsøge at få godkendt et tilskud på 30 Euro
pr. testet slagteged.
I Danmark har vi i forvejen fået et udvidet overvågningsprogram for får og geder godkendt af
EU, hvilket indebærer, at vi tester alle selvdøde får og geder over 18 måneder for TS
E. Danmark
lever på denne måde op til det nye krav i SANCO 3554/2004 vedrørende test af selvdøde geder.
Raske slagtegeder testes kun i ringe omfang i Danmark i dag i forbindelse med en frivillig
ordning. På mødet d. 30. november argumenterede Danmark for en fritagelse fra det nye
overvågningsprogram af følgende årsager :
1. Vi har et udvidet overvågningsprogram, hvor alle selvdøde geder over 18 måneder testes.
I TSE forordningen nr. 999/2001 angives den epidemiologiske værdi af TSE test af et
selvdødt dyr at svare til TSE test af 3 raske slagtedyr. Dette betyder, at TSE test af
samtlige selvdøde danske geder over 18 måneder svarer til test af ca. 3.300 raske
Side 2/2
slagtegeder, hvilket langt overstiger det faktiske antal raske slagtegeder i Danmark pr. år.
Sidstnævn te var i 2003 på ca. 500 stk.
2. Der er aldrig konstateret scrapie i Danmark.
3. Vi har en lav forekomst af BSE i henhold til en prognose fra Danmarks Institut for
Fødevareforskning.
4. Gedepopulationen i Danmark er meget lille, ca. 11.000 dyr, og er præget af
hobbydyrehold, og der findes kun meget få, store besætninger. Udgifterne til etableringen
af et overvågningsprogram for raske slagtegeder må anses for at være meget store i
forhold til brancheindtjeningen. Udgifterne og de praktiske vanskeligheder med
implementering af test af slagtegeder står ikke mål med det statistiske udbytte, idet
undersøgelser for TSE af raske slagtegeder, som beskrevet ovenfor, ikke står mål med det
epidemiologiske udbytte, idet der er større sandsynlighed for, at sygdommen påvises ho s
selvdøde dyr.
Ovenstående argumenter er fremsendt skriftligt til EU Kommissionen og er også fremført på
mødet d. 17. december.
På arbejdsgruppemødet d. 30.11 blev det fremlagt, at Kommissionen har bedt Den Europæiske
Fødevaresikkerheds Komité, EFSA, om en kvantitativ risikoanalyse af gedekød og produkter
heraf. Denne forventes at foreligge i maj måned 2005. Det er Kommissionens holdning, at man
derfor, indtil risikoanalysen foreligger, må anvende nugældende videnskabeligt materiale som
baggrund for udvidelsen af SRM-listen. Denne liste er således udarbejdet på basis af SSC’s
udtalelse fra 2002.1
Konklusioner
Danmark agter på EU -niveau at følge situationen nøje og arbejde for, at der tages de nødvendige
forholdsregler. Danmark vil arbejde for, at der etableres fælles EU -regler for de
beskyttelsesforanstaltninger, der iværksæ
ttes, således at forbrugerne beskyttes bedst muligt
uanset fødevarernes oprindelse.
Danmark vil desuden arbejde for, at der gennemføres vurderinger af risikoen for BSE i f å re- og
gedepopulationen i EU-lande og tredjelande, samt arbejde for, at overvågningen for BSE af såvel
gede- som fårepopulationerne udvides i la nde, hvor TSE/scrapie er påvist hos får eller geder.
1
Opinion on safe sourcing of small ruminant materials, SSC, 4-5 April 2002.