Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den  16. december 2004 ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering revideret aktuelt notat (inkl. opsummering af hovedelementerne for dansk fiskeri), Rådsmøde (landbrug og fiskeri)   den 21.-22. december 2004, til Fo lketingets Europaudvalg Med venlig hilsen Kent Harnisch

2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor 16. december 2004 FVM 240 REVIDERET AKTUELT NOTAT (inkl. opsummering af hovedelementerne for dansk fiskeri) Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. december 2004 1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 af fiskerimulig- heder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger KOM (2004) 785 Vedtagelse Side 2

3 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) den 21. – 22. december 2004 1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 af fiskerimulig- heder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grup- per af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i an- dre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger KOM dok (2004) 785 Revideret genoptryk af aktuelt notat af 9. december 2004. Ændringer er markeret i marginen. I bilaget med oversigten over TAC’er m.v. er ændringer markeret med fed skrift. Baggrund Kommissionen har den 8. december 2004 fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder i EU-farvande, og for EU-fartøjer i andre farvande, hvor der er fast- sat fangstbegrænsninger. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden hø- ring af Europa-Parlamentet. Forslaget er satpå dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. – med henblik på vedtagelse. Som bilag vedlægges seneste oversigt over TAC’er, EU-rådighedsmængder og Danmarks kvoter for 2004 (endelige) og 2005 (initialkvoter). Tallene for 2005 er base- ret på Kommissionens forslag om TAC/kvoter i 2005. Tallene er for visse bestande blevet justeret eller specificeret siden forslagets fremlæggelse.

4 Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik. Formål og indhold Forslaget omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2005 for eksklusive EU-bestande og fordele Fællesskabets rådighedsmængder for bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande samt fastsætte visse tekniske foranstaltninger for fiskeriet for 2005. For alle farvande gælder, at fiskerimulighederne foreslås fastsat på grundlag af den videnskabelige rådgivning med henblik på, at alle bestande sikres en positiv be- standsudvikling, der på kort sigt kan bringe bestandene inden for sikre biologiske grænser. Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den Engelske Ka- nal og Det Irske Hav til regulering af fiskeriindsatsen efter torsk i forskellige fiskeri- er. For Kattegat  sker der en tilpasning af antallet af havdage, således at antallet af havdage til de forskellige redskabskategorier svarer til de øvrige farvandsområder. Aftaler med tredjelande: Forslaget vil implementere fiskeriaftalerne med en række tredjelande, herunder Norge, Rusland, Færøerne, Grønland, og fordele de kvoter, som blev vedtaget på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Kommissionen for fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav) og IBSFC (Den Internationale Baltiske Fiskerikommission). EU-Norge EU og Norge fastsætter i de årlige bilaterale konsultationer TAC/kvoter for torsk, ku   ller, hvil- ling, sej, rødspætte og sild i Nordsøen ud fra fælles vedtagne forvaltningsplaner. Derudover aftales udveksling af fiskerimuligheder på bestande, der ikke forvaltes i fællesskab, såsom t o- bis, sperling, blåhvi lling, rejer m.fl..

5 Forhandlingerne med Norge om fiskeriet i 2005 blev afsluttet med en aftale den 26. november 2004, hvor man blev enige om følgende TAC’er for 2005 (Nordsøen m.m.): Art og ICES-område Aftalt TAC 2004 Aftalt TAC 2005 Ændring af TAC (pct) Torsk (IV) 27.300 27.300 0 Kuller (IV) 77.000 66.000 - 14 Mørksej (III a, IV) 190.000 145.000 - 24 Hvilling (IV) 16.000 28.000 + 75 Rødspætte (IV) 61.000 59.000 - 3 Sild, Konsum (IV, VII d) 460.000 535.000 + 16 Sild, Bifangst (IV, VII d) 43.200 50.000 + 15 I norsk zone har EU opnået følgende fiskerimuligheder i 2005: Rejer: 900 t (uændret), blåhvilling: 19.000 t (uændret), sperling: 5.000 t (-90%), tobis: 10.000 t (-92%). EU’s kvote for ”andre arter” er fastsat til 7.000 t, hvor den i 2004 var på 11.000 t. Bag- grunden er, at der er sket en udskilning af særskilte kvoter for havtaske med 1800 t, jomfruhummer med 1000 t, lange med 1000 t og brosme med 200 t. Summen af de 4 særskilte kvoter og den resterende kvote for ”andre arter” udgør således samlet 11.000 t som i 2004. I Skagerrak/Kattegat er man med Norge blevet enige om følgende TAC’er for 2005: Art Skagerrak (S), Kattegat (K) Aftalt TAC 2004 Aftalt TAC 2005 Ændring af TAC (pct) Torsk (S)   3.900 3.900 0 Kuller (S + K) 4.755 4.018 - 15 Hvilling (S + K) 1.500 1.500 0 Rødspætte (S) 9.500 7.600 - 20

6 Rejer (S) 10.710 10.710 0 Sild (S + K) Konsum 70.000 96.000 + 37 Sild (S + K) Bifangst 21.000 24.150 + 15 Brisling (S + K) 50.000 50.000 0 Makrel EU, Norge og Færøerne traf i november 2004 beslutning om TAC og kvoter for ma- krel i 2005. Kvoterne for makrel reduceres ca. 23 % i alle forvaltningsområder. Dan- mark fik ved etableringen af den fælles fiskeripolitik i 1983 vedtaget erklæringer i Rådet om en særlig prioritet på makrel i Nordsøen, færøsk farvand og i norsk zone, således Danmark samlet kan råde over 25.000 t. Dette betyder, at reduktionen af den danske kvote bliver ca. 6%. Det kan ifølge 1983-erklæringerne blive nødvendigt at acceptere minimumskvoter til de andre nordsølande. Den internationale Baltiske Fiskerikommission (IBSFC) På IBSFC’s årsmøde i september/oktober blev man enige om at anbefale en TAC for torsk i den vestlige del af Østersøen på 24.700 t, hvilket er 17% lavere end TAC’en i 2004. For den østlige Østersø kunne EU og Rusland ikke blive enige om TAC, bl.a. pga. usikker biologisk rådgivning. Parterne besluttede derfor at fastsætte kvoterne for torsk i den østlige Østersø autonomt, men begrænser sig til ikke at gå højere end TAC i 2004. Kommissionen foreslår en reduktion af TAC fra ca. 45.000 t til ca. 31.000 t. TAC for sild i den vestlige og centrale del af Østersøen blev fastsat til 176.000 t mod 143.349 t i 2004 (+23%). TAC for brisling forhøjes fra 420.000 t til 550.000 t (+31%) og der indføres år til år fleksibilitet , således at kvoten kan forhøjes med 5% uden an- modning fra EU. For laks fastsættes TAC uændret til 460.000 stk. Man blev på IBSFC’s årsmøde endvidere enige om at anbefale et sommerstop for fi- skeri efter torsk. Sommerstoppet skal som minimum gælde i  perioden 16. juni - 15. august. Herudover blev det besluttet at lukke Bornholmsdybet for al fiskeri fra 15. maj til 31. august.

7 Kommissionen foreslår, at der indføres nye fordelingsnøgler i de to forvaltningsom- råder for torsk i Østersøen (henholdsvis ICES underområde 22-24 og underområde 25 -32)   .Kommissionens forslag er baseret på et gennemsnit af fordelingsnøglen bas  e- ret på historisk fiskeri (1991-2002) og den nuværende fordelingsnøgle. Formålet med denne model sammenlignet med en model baseret på alene det historisk fiskeri, er at gøre medlemslandenes samlede andel af torsken mere stabil i forhold til udsving i TAC - niveauerne i de to områder. Kommissionen foreslår endvidere en opdeling af den nuværende fordelingsnøgle for sild i den vestlige og centrale del af Østersøen i to nye nøgler; én for underområde 22 -   24 og én for underområde 25-29 (ekskl. Rigabugten) og underområde 32. De nye fordelingsnøgler foreslås udregnet på baggrund af det historiske fiskerimønster i pe- rioden 1991-2002. Kommissionen har også foreslået foranstaltninger, der kan reducere fiskeriindsatsen i torskefiskeriet fra 1. januar 2005. Kommissionen har efter drøftelserne i Rådet i no- vember opgivet at foreslå havdage i Østersøen i 2005. Kommissionen har i stedet fremlagt forslag om to lukkede områder, hvor torsken gyder. Det ene område place- res ved Bornholmerdybet, hvor det eksisterende lukkede områ og tidsmæssigt til at gælde hele året, mens det andet område ligger ved Gdansk- dybet. Endvidere foreslår Kommissionen en række foranstaltninger, der kan styrke kontrol- len med fiskeriet efter torsk i Østersøen væsentligt. EU-bestande: Tobis Der er for 2005 usikkerhed om størrelsen af den tobisårgang, der kommer ind i fiske- riet. Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til regulering af tobisfiskeriet i 2005, hvor  fiskeriindsatsen som udgangspunkt max må udgøre 40% af fiskeriindsat- sen i 2004. Der vil blive real-time monitering af fiskeriet til og med uge 17 (ligesom i år), hvorefter Kommissionen senest 15. juni skal træffes beslutning om fiskeriindsat- sen i resten af året på grundlag af samme model som i år – over 500 mia. individer, kan indsatsloftet fjernes. Er rekrutteringen mellem 300 – mia. individer kan indsatsen opretholdes på 2003-niveauet og hvis rekrutteringen er under 300 mia. vil fiskeriet blive stoppet.

8 TAC’en foreslås reduceret med 15%, hvilket betyder, at det vil være loftet over fiske- riindsatsen, der reelt vil være den begrænsende faktor for tobisfiskeriet. Blåhvilling EU-kommissionen foreslår at forhøje EU’s kvoter for blåhvilling i alle forvaltnings- områder for at lægge pres på øvrige kyststater (Norge, Island, Færøerne og Rusland) for at finde en international aftale. Tunge i Skagerrak/Kattegat Kommissionen foreslår en reduktion af TAC fra 520 t til 416 t f   or tunge i Skager- rak/Kattegat med henvisning til den videnskabelige rådgivning. ICES peger selv, at der er problemer med pålidelige fangststatistikker for tunge i dette område, og at be- standen formentlig er undervurderet. Torsk i Kattegat Kommissionen foreslår en reduktion af TAC fra 1.363 t til 900 tons. Baggrunden er, at ICES vurderer, at bestanden er på et historisk lavt niveau. Kommissionen foreslår endvidere et stop for alt demersalt fiskeri i Kattegat i årets første tre måneder af hen- syn til torskebestanden. Sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat Kvoterne for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat forhøjes hhv. ca. 15% og 38%. Bifangstkvoterne for sild i det små Kommissionen foreslår en lempelse af bifangstreglerne for sild i Nordsøen og Ska- gerrak/Kattegat, således at bifangsterne fremover vil være reguleret af målarts- bestemmelserne i de tekniske bevaringsforanstaltninger. Det betyder eksempelvis i Nordsøen, at bifangsterne af sild kan udgøre op til 40%. Der er ikke forudset æn- dringer af bifangstreglerne i Østersøen. Genopretningsplanen for torsk og indsatsregulering (havdageordningen)

9 Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2003 politisk enighed om en langsig- tet genopretningsplan for torsk, som omfatter torskebestande i Skagerrak, Kattegat, Nordsøen, Den Engelske Kanal, farvandet vest for Skotland og Det Irske Hav. Genopretningsplanen omfatter først og fremmest et (midlertidigt) system baseret på redskabskategorier for at reducere fiskeriindsatsen på torskebestanden (havda- geordningen i Bilag V til TAC/kvote-forordningen for 2004). Derudover omfatter genopretningsplanen biologiske mål, metode til fastsættelse af TAC’en for torsk samt kontrolregler. Forordningen blev endelig vedtaget af Rådet i februar 2004, idet bestemmelserne for begrænsning af fiskeriindsatsen for 2004 (havdageordningen) blev fastlagt ved Bilag V i TAC/kvote-forordningen 2004. Kommissionen foreslår for 2005 et begrænset antal ændringer til havdageordningen, som først og fremmest er af teknisk karakter. Dog foreslås en tilpasning, således at antallet af havdage for fartøjer i Kattegat, der fisker med bundtrawl, vod eller lig- nende redskaber undtaget bomtrawl (redskabskategori 4(a)) svarer til de øvrige far- vandsområder. Det betyder, at fartøjer, der fisker efter torsk i Skagerrak og Kattegat for 2005 lige som fartøjer i de andre farvandsområder skal reducere antallet af må- nedlige havdage til 10 dage (+ 3 dage for ophugning). Endvidere foreslås antallet af månedlige havdage for fartøjer, der fisker med bomtrawl med en maskestørrelse på 80 mm eller derover (redskabskategori 4(b)) reduceret fra 14 til 12 dage. Endelig skal det fremhæves, at Kommissionen foreslår indførelse af administrative sanktioner overfor fiskere i det tilfælde, hvor en række kontrolbestemmelser ikke overholdes. Kommissionen foreslår endvidere indførelse af en række lukkede områder i Nordsø- en, hvor det ikke er tilladt at fiske. Forslaget er fremsat på baggrund af den viden- skabelige rådgivning om et fortsat behov for reduktion i fiskeridødeligheden for torsk. Det begrænsede antal ændringer til havdageordningen er begrundet i forslaget om lukkede områder. Opsummering af de væsentligste udestående spørgsmål for Danmark Følgende 11 hovedelementer er særligt væsentlige set i forhold til dansk fiskeri:

10 Østersøen 1. Uændret eller begrænset reduktion af     TAC for torsk i den Østlige del af Østersøen. Den biologiske rådgivning for torsken i den østlige del af Østersøen er meget usik- ker. En uændret eller begrænset reduktion af TAC kan forsvares, hvis det sker sam- tidig med at der indføres lukkede  områder og kontrollen med fiskeriet forbedres. 2. Undgå havdage i Østersøen Kommissionens forslag indeholder ikke havdage for 2005, men Kommissionen har nævnt at den gerne ser en erklæring, der forpligter medlemslandene til at indføre havdage fra 1. januar 2006. Regulering af fiskeriet gennem havdage vil være proble- matisk at indføre i Østersøen bl.a. fordi der i fiskeriet i Østersøen indgår et meget stort antal mindre fartøjer, og det derfor vil blive en administrativt tung regulerings- form. Hertil kommer, at mange af de nye medlemslande ikke er parate til denne nye reguleringsform på nuværende tidspunkt. 3. Geografisk begrænsning af de foreslåede lukkede områder i Østersøen Kommissionens forslag om et lukket område omkring Bornholmsdybet er meget vidtgående og vil reelt hindre dansk fiskeri efter torsk i den østlige Østersøen. Det lukkede område skal bidrage til at beskytte torsken, men må samtidig ikke forhindre udnyttelse af den danske kvote. 4. Anvendelse af den gældende     fordelingsnøgle for torsk i begge nye forvaltningsområder i Østersøen eller alternativt etablering af to fordelingsnøgler, der gør Danmarks samlede andel af torsken i Østersøen robust overfor udsving i TAC-niveauerne i de to forvaltningsområder Anvendelse af nuværende fordelingsnøgle i de to nye områder vil sikre, at medlems- landene til hver en tid opnår deres nuværende andel af torsken i Østersøen. Hvis medlemslandene skal kunne fiske hvor de plejer at fiske, kræver det dog en form for fleksibilitet mellem områderne. Kommissionen er imod fleksibilitet. Det kan derfor blive nødvendigt at etablere nøglerne på basis af bl.a. det hidtidige fiskerimønster. Skagerrak / Kattegat / Nordsøen

11 5. Etablere en TAC for tunge i Skagerrak og Kattegat midlertidigt på mindst samme niveau som i år (520 t) og en endelig fastlæggelse, når nye videnskabelige informationer er tilveje- bragt i begyndelsen af 2005 Meget tyder på, at ICES undervurderer tungebestanden. I forbindelse med Kystfi- skerordningen er der i efteråret 2004 iværksat et dansk forsøgsfiskeri med henblik på at styrke den biologiske rådgivning. Revisionen af den biologiske rådgivning forven- tes afsluttet i begyndelsen af 2005. 6. Opretholde TAC for torsk i Kattegat på det nuværende niveau eller kun reduceres lidt i for- bindelse med foranstaltninger, der kan beskytte torsken i Kattegat Kommissionens forslag om en reduktion af TAC for torsk i Kattegat fra 1.363 t til 900 tons skal ses i sammenhæng med, at Kommissionen også foreslår både en reduktion i antallet af havdage for fiskeriet i Kattegat og et stop for alt demersalt fiskeri i årets første tre måneder. Den samlede effekt af reduktionen i havdage må forventes at ha- ve en gunstig betydning for bestanden af torsk og kan derfor begrunde en højere TAC end foreslået af Kommissionen 7. Undgå lukkede områder i Nordsøen og Kattegat Tidligere erfaringer med lukkede områder for at beskytte torsk i Nordsøen gav ikke nogen synlig effekt og flyttede blot fiskeriindsatsen. 8. Indsatsbegrænsn    ing i fiskeriet efter tobis i begyndelsen af sæsonen må ikke begrænse fiske- rimulighederne indtil den endelige indsats kan fastlægges Kommissionen foreslår for 2005 en fortsat indsatsbegrænsning  - men med et loft, som svarer til 40% af 2004 indsatsen. Loftet fastholdes, indtil styrken af tobisbestan- den kan fastlægges gennem en såkaldt ”real time monitering” til og med uge 17. Det er afgørende, at beslutningen om fiskeriet efter tobis afklares hurtigst muligt efter af- slutningen af moniteringsfiskeriet i april måned, så indsatsbegrænsningen ikke med- fører et stop før beslutningen om den endelige indsats er truffet. 9.Forbedringer til h  avdageordningen, der gør ordningen mere fleksibel og baseret på det fremtidige fiskeri. Der må også være mulighed for frivillig (markedsbaseret) kapacitetsreduk- tion gennem sammenlægning af kapacitet eller opkøb af kapacitet og havdage samt mulighed for incitamenter til at anvende selektive redskaber Kommissionen forslag tager ikke taget hensyn til medlemslandenes forslag til at gøre ordningen mere fleksibel og fremadrettet. Et vigtigt udestående er spørgsmålet om at

12 sikre, at der er mulighed for frivillig kapacitetsreduktion gennem sammenlægning eller opkøb af kapacitet. Det forudsætter, at havdage fra to fartøjer kan lægges sam- men på ét fartøj uden at havdage forsvinder over tid, som det er tilfældet med de nuværende bestemmelser. Et andet problem er, at Kommissionen med sit forslag fastholder, at det er fiskerimønsteret fra 2002, der afgør om en fisker kan få tildelt ekstra dage uanset, at fiskerimønsteret har ændret sig siden. Et tredje problem er mu- lighederne for at forbedre incitamenterne til at undgå at fange torsk ved at belønne fiskere, som anvender større maskestørrelser, flere havdage. 10 . F    ordeling af de nye kvoter i norsk zone for havtaske, jomfruhummer, lange og brosme i norsk zone på grundlag af historiske fangster Kommissionen foreslår, at fordelingen af de nye kvoter i norsk zone for havtaske, jomfruhummer, lange og brosme som følge af aftalen mellem EU og Norge om fiske- rimulighederne 2005 skal fordeles mellem EU-landene på grundlag af data for de hi- storiske fangster i norsk zone. Kontrolforanstaltninger 11. at omkostningerne ved de foreslåede kontrolaktiviteter reduceres således, at der er bedre proportionalitet mellem effekten af det enkelte kontrolinstrument og omkostningerne ved at bruge det pågældende instrument Omkostningerne ved de foreslåede kontrolaktiviteter reduceres således, at der er bedre proportionalitet mellem effekten af det enkelte kontrolinstrument og omkost- ningerne ved at bruge det pågældende instrument. Dette vedrører især kontrol af landinger af torsk i Østersøen. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. Konsekvenser Krav om øget fiskerikontrol i Østersøen, udvidelse af moniterings systemet til også at omfatte Østersøen og bælterne samt nye vejeprocedurer for sild, makrel og hestemakrel vil have stat s- finansielle konsekvenser. Fiskerikontrol i Østersøen Forslaget indeholder i sin nuværende form en række tiltag, der såfremt det vedtag es, vil med- føre betydelige meromkostninger for Fiskeridirektoratet. Det har endnu ikke været muligt for

13 Fiskeridirektoratet at beregne disse meromkostninger eksakt. Nedenstående bygger derfor på et skøn over udgifterne, baseret på udgifterne til den eksist  erende kontrol. 1. Nye specielle betingelser for deltagelse i torskefiskeriet i Østersøen - Der stilles i forslaget krav om forudanmeldelse af alle landinger af torsk på mere end 200 kg i Østersøen. Dette vil omfatte ca. 25.000 landinger årligt. I Fiskeridirekto- ratets døgnvagt behandles i dag ca. 10.000 forudanmeldelser fra industrifiskeriet, hvilket kræver en bemanding på 6 medarbejdere. Fiskeridirektoratet finder, at der vil være mulighed for at rationalisere arbejdsgangene, men at behandling af forudan- meldelser under alle omstændigheder vil kræve yderligere ca. 6 ekstra års værk. - Forslaget indeholder krav om at alle fartøjer, der lander eller opbevarer mere end 50 kg torsk pr. fangstrejse, skal udfylde logbog uanset fartøjsstørrelse. Tidligere var fartøjer under 10 meters længde undtaget. Dette medfører ca. 17.000 nye logbogsbla- de fra godt 500 fartøjer under 10 meters længde, der skal registreres og behandles. Fiskeridirektoratet behandlede i 2003 110.000 logbogsblade. Til registrering af disse logbogsblade blev der i 2003 anvendt 5 årsværk. Det må forventes, at der vil være behov for yderligere 1 årsværk. 2. Ekstra foranstaltninger for overvågning, kontrol og inspektion - Der er i forslaget krav om etablering af et nationalt kontrolprogram, hvis overhol- delse skal evalueres i forvaltningskomité mindst en gang pr. år. Til administration af dette forventes anvendt 0,5 årsværk. - Der stilles krav om, at mindst 20 procent af antallet af landinger af torsk på mere end 200 kg vejes under overvågning af kontrollører (fiskerikontrollører eller andre bemyndigede kontrollører). Dette vil indebære, at vejningen af torsk ved ca. 5000 landinger pr. år skal kontrolleres. Det er på nuværende tidspunkt Fiskeridirektora- tets skøn at opgaven afhængig af udformningen vil kræve mellem 10 og 20 årsværk. Skønnet bygger bl.a. på, at Fiskeridirektoratet i dag anvender ca. 21 årsværk til kon- sumkontrol af ca. 3.500 landinger. Overvågning af vejning er en enklere kontrol, men en stor del af tiden går til transport. 3. Fælles overvågning og udveksling af inspektører

14 - Af forordningsteksten stilles krav om at medlemslandene skal deltage i fælles in- spektioner og overvågningsaktiviteter og i den forbindelse skal etablere fælles opera- tionelle procedurer for bl.a. deres inspektionsfartøjer. Omfanget af disse fælles opera- tioner kendes ikke, og det er derfor ikke muligt at give et skønne over udgifterne. - Der er i forslaget krav om, at medlemslandene skal sikre, at inspektører fra andre medlemslande inviteres til at deltage som minimum i fælles inspektionsaktiviteter. Dette indebærer, at danske inspektører skal deltage i inspektionsaktiviteter i andre medlemslande med deraf følgende ekstra omkostninger til rejser, ophold og udstati- onering. Det vurderes, at denne opgave vil kræve yderligere 2 årsværk samt udgifter til rejser og ophold. Det nævnes eksplicit i forordningsteksten, at det specifikke kontrolprogram for torsk i Østersøen kan strække sig ud over de 2 år der normalt er forudset i Kontrolforord- ningen (RFO nr. 2847/93). Monitering af industrifiskeri Udvides  det  eksisterende  moniteringssystem  til  også  at  omfatte Østersøen og Bæl- terne, hvor der over det meste af året forekommer både dansk og udenlandsk indu- strifiskeri,  vil  det  som  minimum  i  afdelingerne  i  Roskilde og Fredericia være nød- vendigt at have kontrolpersonale på vagt i de samme tidsrum som beskrevet under den eksisterende ordning. Et  kontrolhold  til  udførelse  af  industrikontrol  består  som  minimum  af  2  personer. Det betyder, at der for at dække 104 timer pr. uge ved hver af de 2 afdelinger som minimum skal afsættes 6 personer pr. uge. Altså i alt 12 personer, hvis primære op- gave er at varetage industrikontrol.   Udvidelse  af  monitoreringssystemet  har  også  konsekvenser  for  opgørelsen  af  træk på kvoterne. Det er på nuværende tidspunkt ikke kendt, hvorledes de beregnede bi- fangster skal registreres, hvorfor de afledede konsekvenser på de EDB-systemer, som direktoratet  anvender til fangstopgørelser og fangstrapporteringer ikke kan vurde- res, man de må skønnes at være betydelige, da det vil kræve helt nye opgørelsesme- toder.

15 Vejning og kontrol af pelagiske landinger.   Der er lagt op til en stramning af reglerne for vejning af sild, makrel og hestemakrel fra visse farvande. Dels fordi de omfattede områder for sild udvides til også at om- fatte Kattegat og de dele af ICES-område VII, der ikke tidligere var omfattet. Dels fordi der indføres benchmarks, der indebærer at mindst 15 % procent af den landede mængde og mindst 10 % af antallet af landinger på 10 tons eller derover af de nævn- te arter fra de nævnte områder skal gøres til genstand for fuld kontrol. I Danmark var der i 2003 i alt 2.188 landinger, der faldt inden for ovennævnte defini- tion, mens den samlede landede mængde udgjorde godt 230.000 tons. Såfremt antallet og mængden af berørte pelagiske landinger er nogenlunde den samme i 2005 som i 2003 vil det indebære, at der skal ske fuld kontrol af ca. 220 lan- dinger med en samlet mængde på ca. 35.000 tons fisk. En fuld kontrol af en pelagisk landing vil let kunne tage en hel arbejdsdag (8-10 ti- mer). Danmark har påpeget, at der forventes problemer med at kunne opfylde denne målsætning (der er aftalt mellem EU og Norge), såfremt den skrevne definition af en fuld kontrol skal følges. Kommissionen og en række andre medlemslande har vist forståelse for Danmarks holdning i lyset af det store antal landinger og de omfatten- de mængder.    Men selv, hvis definitionen ikke følges helt efter dens ordlyd, vil forslaget indebære en betydelig ekstrabelastning af Fiskeridirektoratets økonomi og personaleressour- cer. Dertil kommer, at den vil bidrage yderligere til at fastlåse kontrollen i faste op- gaver og derigennem mindske fleksibiliteten. Fiskeridirektoratet arbejder på at be- regne meromkostningerne.    For så vidt angår de øvrige elementer i forslaget vurderes det ikke, at TAC-kvote af- talen har statsfinansielle konsekvenser. Fastsættelsen af TAC kvoter har stor betydning for erhvervets fiskerimuligheder i 2005. De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser, både f.s.v.a. erhvervet og den biologiske rådgivning, kan ikke på nuværende tidspunkt i forhandlingerne vurderes. Høring

16 §5 -   udvalget blev hørt den 7. december 2004. Følgende kommentarer blev fremført: Nordsøen Danmarks Fiskeriforening fandt  forslaget om at indføre lukkede områder for fiskeri- et efter torsk i Nordsøen kritisabelt og efterlyste et sagligt videnskabeligt grundlag herfor. Yderligere tiltag i forhold til torsk var ikke påkrævet før resultaterne af de se- neste års indsats var kendt. Samtidig burde man følge genopretningsplanen og hæve TAC’en med 15 pct.  WWF fandt, at man burde følge de videnskabelige anbefalinger om at fastsætte TAC’en for torsk lig nul og kun acceptere torskefangster som bi- fangst. Det var uholdbart at tale om at øge TAC’en på nuværende tidspunkt. WWF støttede indførelsen af lukkede områder, som blev effektivt kontrolleret og overvå- get. Danmarks Fiskeriforening påpegede, at kravene til historik i havdageordningen medførte en underminering af fiskernes muligheder for udøvelse af erhvervet.   Danmarks Fiskeriforening og Dansk Fisk forholdt sig kritisk til reduktionen i TAC’en for rødspætte. Dansk Fisk fandt, at problemet med discard af rødspætte skulle be- grænses gennem selektive foranstaltninger. Danmarks Fiskeriforening påpegede, at fx større maskestørrelser i tungefiskeriet og begrænsning af området, hvor bomtraw- lere kunne fiske med 80 mm kunne reducere udsmid, hvor rødspætter blev fanget som en konsekvens af en uhensigtmæssig udnyttelse af andre arter. WWF fandt, at omfanget af discard i rødspættefiskeriet var uholdbart og at den mellem EU og Nor- ge aftalte TAC var i overkanten. Der var behov for at fokusere på maskestørrelser og eventuelt at operere med lukkede områder, som blev effektivt kontrolleret og over- våget. Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af, at den beslutningsprocedu- re, som skulle bruges til den endelige fastlæggelse af fiskeriindsatsen i tobisfiskeriet blev så effektiv som mulig. Fastlæggelsen af fiskeriindsatsen til 40 pct. af indsatsen i 2004 blev betragtet som et alt for restriktivt tiltag og reduktion i TAC’en fandtes ube- grundet. Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af at sikre den danske andel defire arter havtaske, jomfruhummer, lange og brosme, som blev udskilt af ”andre kvoten” i fiskeriaftalen med Norge, baseret på det historiske fiskeri.

17 Østersøen Danmarks Fiskeriforening påpegede, at erfaringerne viste, at lukkede områder ikke havde nogen virkning. Var det den vej forhandlingerne gik, burde området ved Bornholm begrænses og man burde også inddrage Gotlandsdybet. Danmarks Fiske- riforening foretrak, at man også fremover anvendte den nuværende fordelingsnøgle for torsk. Den samlede TAC for torsk i Østersøen i 2005 burde forblive uændret på 75.000 t. Dansk Fisk og DFE påpegede, at lukkede områder skulle være veldefineret og begrundet for at give nogen mening. WWF støttede indførelsen af lukkede områ- der, som skulle kontrolleres og overvå Kattegat/Skagerrak Danmarks Fiskeriforening understregede, at forslaget om at lukke fiskeriet i Kattegat årets første tre måneder af hensyn til torsk var uacceptabelt. For fiskerne i Kattegat ville dette kombineret med kravet om historisk baserede referenceår have meget stor negativ betydning for mulighederne for at udøve erhvervet. Forslaget om at sikre, at antallet af havdage til de forskellige redskabskategorier i Kattegat svarer til de øvrige farvandsområder, indebar meget uheldige konsekvenser for hummerfiskeriet, som netop var blevet pålagt at skifte til maskestørrelser på 90 mm og derover og nu blev straffet ved en kraftig reduktion i antallet af havdage. Danmarks Fiskeriforening understregede betydningen af at få endelig fastlagt TAC’en for tunge i Skagerrak/Kattegat så hurtigt som muligt i lyset af det forsøgsfi- skeri, som var blevet iværksat. Foruden de fremførte bemærkninger fremlagde Danmarks Fiskeriforening skriftlige kommentarer til kvotefastsættelsen for 2005 og forvaltningen af tobis-bestanden i 2005. WWF annoncerede, at man også ville fremsende skriftlige bemærkninger. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er oversendt aktuelt notat den 9. december 2004.