Se vedlagte høringsliste Den 7. december 2004 Sagsnr..: 3460 Vedrørende høring over lovforslag om ændring af en række lov e på Fødevareministeriets område Som en konsekvens af oprettelsen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og den deraf følgende ressortomlægning er det nødvendigt at foretage visse tekniske tilpasninger i en række love på Fødevareministeriets område. Begrundelsen herfor er, at Fødevarestyrelsen , der nu hører under Ministeriet for Familie - og Forbrugeranliggender, i visse geografiske områder udfører opgaver for Plantedirektoratet, der er en institution under Fødevareministeriet. Lovforslaget er af teknisk karakter. I 9 love på Plantedirektoratets område og i 2 love på Direktoratet for FødevareErhvervs område indarb  ejdes lovhjemmel til ekstern delegation, således at ministeren kan delegere sine beføjelser efter loven til en anden statslig institution. Lovforslaget indebærer derudover, at der i de love, der ikke allerede indeholder hjemmel hertil, indsættes en beste  mmelse om remonstration. Endvidere foreslås der indsat hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om klageadgang i forbindelse med delegation, og til at fastsætte regler om afskæring af klageadgang. Endelig foreslås det af lovtekniske hensyn, at der i  visse af de omhandlende love foretages en ændring af bestemmelserne om juridiske personers strafansvar således, at formuleringen bringes i overensstemmelse med straffelovens almindelige regler og dermed svarer til Justitsministeriets anbefalinger. Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Fødevareministeriets 5. kontor ([email protected]) senest den 22. december 2004. Eventuelle spørgsmål vedrørende lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Louise Jørgensen,  [email protected] eller på telefon nr. 33 92 21 42. Med venlig hilsen Louise Jørgensen