1 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den ./. Vedlagt fremsendes til orientering kopi af følgende notat til Folketingets Europaudvalg: AKTUELT NOTAT. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.  -22. december 2004. Med venlig hilsen Agnete Sigurd

2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor 9. december 2004 FVM 239 AKTUELT NOTAT Rådsm øde (landbrug og fiskeri) den 21 . –  22. december 2004 1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 af fiskerimu   ligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF  -farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger KOM (2004) 785 Vedtagelse Side 3 2. Forslag til Rådets foro rdning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2005 og 2006 og om ændring af Rådets foror   dning (EF) nr. 2347/2002 KOM (2004) 746 Vedtagelse Side 17 3.         (Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesska bs udtrædelse af konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østers  ø- en og Bælterne KOM (2004) 577 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 19 4. Meddelelse fra Kommissionen om perspektiverne for forenkling af Den Fælles Fiskeripolitik KOM dokument foreligger ikke Fremlæggelse Side 21

3 5. ¹ Konferencer tilrettelagt af formandskabet vedrørende a) Materielle og immaterielle omkostninger i forbindelse med udryddelse af dyresygdomme (15.- 16. december 2004 i Bruxelles) Formandskabets konklusioner KOM dokument foreligger ikke b) En europæisk indsats mod folkesundhedsrisici som følge af zoonotiske sygdomme, der er under udvikling, eller som for nylig er opstået (16. -17. september 2004 i Haag) Rådets konklusioner KOM dokument foreligger ikke Side 22 6. ² Forslag til Rådet s forordning om indførelse  af en frivillig FLEGT- licensordning for import af tømmer til Det Europæiske Fælle sskab KOM dok (2004) 515 Orienterende drøftelse Side 22 7. (Evt.) Forenkling af landbrugslovgivningen KOM-dokument foreligger ikke Status Side 22 ¹Forslaget henhører under  Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort. Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. ²Forslaget henhører under  Miljø ministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra   Miljø ministeriet

4 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) den 21. –  22. december 2004 1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligh   eder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF  -farvande og for EF-fartøjer i andre fa rvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger KOM dok (2004) 785 Nyt notat. Baggrund Kommissionen har den 8. december 2004 fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsæt   telse for 2005 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder i EU  -farvande, og for EU- fartøjer i andre fa rvande, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordni ng (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fisker i- politik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret  flertal uden høring af Eur opa-Parlamentet. Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde    (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. d   e- cember 2004 med henblik på vedtage lse. Som bilag vedlægges oversigt over TAC’er, EU   -rådighedsmængder og Danmarks    kvoter for 2004 (endelige) og 2005 (initialkvoter). Tallene for 2005 er baseret på Kommissionens  forslag om TAC/kvoter i 2005. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds  - og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennem- førelsen af EU's fælles fisker  ipolitik. Formål og indhold Forslaget omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2005 for eksklusive E   U-bestande og fordele Fælle  s- skabets rådighedsmængder for bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande samt fastsætte visse tekniske foranstaltninger for fiskeriet for 2005.

5 For alle farvande gælder, at fiskerimulighederne foreslås fastsat på grund lag af den videnskabelige rådgivning med henblik på, at alle bestande sikres en positiv bestandsudvikling, der på kort sigt kan bringe bestandene inden for sikre biologiske grænser. Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende havdageordning i Nor   dsøen, Skagerrak, Ka t- tegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den Engelske Kanal og Det Irske Hav til reg u- lering af fiskeriindsatsen efter torsk i forskellige fiskerier. For Kattegat  sker der en tilpasning af an- tallet af havdage, således at  antallet af havdage til de forskellige redskabskategorier svarer til de ø v- rige farvandsområder. Aftaler med tredjelande: Forslaget vil implementere fiskeriaftalerne med en række tredjelande, herunder Norge, Rusland, Færøerne, Grønland, og fordele de kvot er, som blev vedtaget på årsmøderne i NEAFC (Kommiss   i- onen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Kommissionen for fiskeriet i det Nor d- vestlige Atlanterhav) og IBSFC (Den Internationale Baltiske Fiskerikommission). EU-Norge EU og Norge fastsæ  tter i de årlige bilaterale konsultationer TAC/kvoter for torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte og sild i Nordsøen ud fra fælles vedtagne forvaltningsplaner. Derudover aftales u d- veksling af fiskerimuligheder på bestande, der ikke forvaltes i fællesskab,    såsom t obis, sperling, blåhvi lling, rejer m.fl.. Forhandlingerne med Norge om fiskeriet i 2005 blev afsluttet med en aftale den 26. november 2004, hvor man blev enige om fø lgende TAC’er for 2005 (Nordsøen m.m.): Art og ICES-område Aftalt TAC 2004 Aftalt TAC 2005 Ændring af TAC (pct) Torsk (IV) 27.300 27.300 0 Kuller (IV) 77.000 66.000 - 14 Mørksej (III a, IV) 190.000 145.000 - 24 Hvilling (IV) 16.000 28.000 + 75 Rødspætte (IV) 61.000 59.000 - 3 Sild, Konsum (IV, VII d) 460.000 535.000 + 16 Sild, Bifangst (IV, VII d) 43.200 50.000 + 15 I norsk zone har EU opnået følgende fiskerimuligheder i 2005: Rejer: 900 t (uændret), blåhvi lling: 19.000 t (uændret), sperling: 5.000 t (  -90%), tobis: 10.000 t (-92%). EU’s kvote for ”andre arter” er fastsat   til 7.000 t, hvor den i 2004 var på 11.000 t. Baggrunden er, at der er sket en udskilning af særskilte kvoter for havtaske med 1800 t, jomfruhummer med 1000 t,

6 lange med 1000 t og brosme med 200 t. Summen af de 4 særskilte kvoter og den resterende kvote for ”andre arter” udgør således samlet 11.000 t som i 2004. I Skagerrak/Kattegat er man med Norge blevet enige om følgende TAC’er for 2005: Art Skagerrak (S), Kattegat (K) Aftalt TAC 2004 Aftalt TAC 2005 Ændring af TAC (pct) Torsk (S)   3.900 3.900 0 Kuller (S + K) 4.755 4.018 - 15 Hvilling (S + K) 1.500 1.500 0 Rødspætte (S) 9.500 7.600 - 20 Rejer (S) 10.710 10.710 0 Sild (S + K) Konsum 70.000 96.000 + 37 Sild (S + K) Bifangst 21.000 24.150 + 15 Brisling (S + K) 50.000 50.000 0 Makrel EU, Norge og Færøerne traf i november 2004 beslutning om TAC og kvoter for makrel i 2005. Kvoterne for makrel reduceres ca. 23 % i alle forvaltningsområder. Danmark fik ved etableringen af den fælles fiskeripolitik i 1983 vedtaget erklæringer i Rådet om en særlig prioritet på makrel i Nordsøen, færøsk farvand og i norsk zone, således Danmark samlet kan råde over 25.000 t. Dette betyder, at reduktionen af den danske kvote bliver ca. 6%. Det kan ifølge 1983 -erklæringerne blive nødvendigt at acceptere min imumskvoter til de andre nordsølande. Den internationale Baltiske Fiskerikommission (IBSFC) På IBSFC’s årsmøde i september/oktober blev man enige om at anbefale en TAC for torsk i den vestlige del af Østers  ø den østlige Østersø kunne EU og Rusland ikke blive enige om TAC, bl.a. pga. usikker biologisk rådgivning. Parterne besluttede derfor at fastsætte kvoterne for torsk i den østlige Østersø autonomt, men b e- grænser sig til ikke at gå højere end TAC i 2004. Kom missionen foreslår en reduktion af TAC fra ca. 45.000 t til ca. 31.000 t. TAC for sild i den vestlige og centrale del af Østersøen blev fastsat til 176.000 t mod 143.349 t i 2004 (+23%). TAC for brisling forhøjes fra 420.000 t til 550.000 t (+31%) og der  indføres år til år fleksibilitet , således at kvoten kan forhøjes med 5% uden anmodning fra EU. For laks fastsætt es TAC uændret til 460.000 stk. Man blev på IBSFC’s årsmøde endvidere enige om at anbefale et sommerstop for fiskeri efter torsk. Sommerstoppet skal som minimum gælde i  perioden 16. juni   - 15. august. Herudover blev det be- sluttet at lukke Bornholmsdybet for al fiskeri fra 15. maj til 31. august.

7 Kommissionen foreslå r en opdeling af den nuværende nøgle for sild i den vestlige og centrale del a   f Østersøen i to nye nøgler; én for underområde 22 -24 og én for underområde 25 -29 (ekskl. Rigabug- ten) og underområde 32. De nye nøgler   er udregnet på baggrund af medlemslandenes fiskerimønster i perioden 1991-2002. Der skal også træffes beslutning om, hvil   ke nøgler der skal anvendes i de nye forvaltningsområder for torsk (henholdsvis ICES undero mråde 22 -24 og underområde 25 -32. Kommissionen har fremlagt forslag om fordelingsnøgler, der baserer sig på historisk fiskeri. Kommissionen har også foreslå  et foran staltninger, der kan reducere fiskeriindsatsen i to rskefiskeriet fra 1. januar 2005. Kommissionen har efter drøftelserne i Rådet i november opgivet at foreslå ha   v- dage i Østersøen i 2005. Kommissionen     har i stedet fremlagt forslag om to lukkede områder, hvo r torsken gyder. Det ene område placeres ved Bornholmerdybet, hvor det eksisterende lukkede omr å- de udvides geografisk og tidsmæssigt til at gælde hele året, mens det andet o mråde ligger ved Gdansk-dybet. Endvidere foreslår  Kommissionen en række foranstalt  ninger, der kan styrke kontrollen med fiskeri- et efter torsk i Østersøen væsentligt. EU-bestande: Tobis Der er for 2005 usikkerhed om størrelsen af den tobisårgang, der kommer ind i fiskeriet. Kommi  s- sionen har derfor fremlagt et forslag til regulering af tobisfiskeriet i 2005, hvor  fiskeriindsatsen som udgangspunkt max må udgøre 40% af fiskeriindsatsen i 2004. Der vil blive real  -time monite- ring af fiskeriet til og med uge 17 (ligesom i år), hvorefter Kommissionen senest 15. juni skal træ   f- fes beslutning om fiskeriindsatsen i resten af året på grundlag af samme model som i år    –  hvis r   e- krutteringen er over 500 mia. individer, kan indsatsloftet fjernes. Er rekrutteringen mellem 300 – 500 mia. individer kan indsatsen opretholdes på 2003 -niveauet og hvis rekrutteringen er under 300 mia. vil fiskeriet blive stoppet. TAC’en foreslås reduceret med 15%, hvilket betyder, at det vil være loftet over fiskeriindsa    tsen, der reelt vil være den begrænsende faktor for tobisfiskeriet. Blåhvilling EU-kommissionen foreslår a t forhøje EU’s kvoter for blåhvilling i alle forvaltningsområder for at lægge pres på øvrige kyststater (Norge, Island, Færøerne og Rusland) for at finde en international aftale. Tunge i Skagerrak/Kattegat Kommissionen foreslå r en reduktion af TAC fra 520 t til 420 t for tunge i Skagerrak/Kattegat med henvisning til den videnskabelige rådgivning. ICES peger selv på stor usikkerhed i rådgivni   ngen for tunge i dette område, og at bestanden formentlig er undervurderet. Torsk i Kattegat

8 Kommissionen foreslå r en reduktion af TAC fra ca. 1.400 t til 900 tons. Bestanden er på et historisk lavt niveau. Kommissionen forventes at foreslå et stop for alt demersalt fiskeri i Kattegat i årets fø   r- ste tre måneder, for at beskytte bestanden af torsk. Sild i Nordsøen og S kagerrak/Kattegat Kvoterne for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat forhøjes hhv. ca. 15% og 38%. Bifangstkvote  r- ne for sild i det små maskede fiskeri forhøjes med 15%. Kommissionen foreslår en lempelse af bifangstreglerne for sild i Nordsøen og Skagerrak/  Kattegat, således at bifangsterne fremover vil være reguleret af målartsbestemmelserne i de tekniske bev a- ringsforanstaltninger. Det betyder eksempelvis i Nordsøen, at bifangsterne af sild kan udgøre op til 40%. Der er ikke forudset ændringer af bifangstreg  lerne i Østersøen. Genopretningsplanen for torsk og indsatsregulering (havdageordningen) Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2003 politisk enighed om en langsigtet genopre  t- ningsplan for torsk, som omfatter torskebestande i Skagerrak, Kattegat, Nordsøen, Den Engelske Kanal, farvandet vest for Skotland og Det Irske Hav. Genopretningsplanen omfatter først og fremmest et (midlertidigt) system baseret på redskabskat  e- gorier for at reducere fiskeriindsatsen på torskebestanden (havd ageordningen i Bilag V til TAC/kvote-forordningen for 2004). Derudover omfatter genopretningsplanen biologiske mål, m e- tode til fastsættelse af TAC’en for torsk samt kontrolre   gler. Forordningen blev endelig vedtaget af Rådet i februar 2004, idet bestemmelserne for b egræns  ning af fiskeriindsatsen for 2004 (havdageordningen) blev fastlagt ved Bilag V i TAC/kvote- forordningen 2004. Kommissionen foreslå r ikke yderligere begrænsninger i antallet af havdage, men for  eslå r derimod lukkede områder for torskefiskeri. Kommissionen foreslå r visse ændringer af teknisk karakter.   For Kattegat foreslås  dog en tilpasning af antallet af havdage, således  at antallet af havdage til de forskellige redskabskategorier svarer til de øvrige farvandsområder. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. Konsekvenser Krav om øget fiskerikontrol i Østersøen, udvidelse af moniteringssystemet til også at omfatte Øste r- søen og bælterne samt nye vejeprocedurer for sild, makrel og hestemakrel vil have stat   sfinansielle konsekvenser.

9 Fiskerikontrol i Østersøen Forslaget indeholder i sin nuværende form en række tiltag, der såfremt det vedtages, vil medføre b e- tydelige meromkostninger for Fiskeridirektoratet. Det har endnu ikke været muligt for Fiskeridire  k- toratet at beregne disse meromkostninger eksakt. Nedenstående bygger derfor på et skøn over udgi   f- terne, baseret på udgifterne til den eksisterende kontrol. 1. Nye specielle betingelser for deltagelse i torskefiskeriet i Østersøen - Der stilles i forslaget krav om forudanmeldelse af alle landinger af torsk på mere end 200 kg i Østersøen. Dette vil omfatte ca. 25.000 landinger årligt. I Fiskeridirektoratets døgnvagt b ehandles i dag ca. 10.000 forudanmeldelser fra industrifiskeriet, hvilket kræver en bemanding på 6 medarbe   j- dere. Fiskeridirektoratet finder, at der vil være mulighed for at rationalisere arbejdsgangene, men at behandling af forudanmeldelser under alle omstændigheder vil kræve yderligere ca. 6 ekstra år s værk. - Forslaget indeholder krav om at alle fartøjer, der lander eller opbevarer  mere end 50 kg torsk pr. fangstrejse, skal udfylde logbog uanset fartøjsstørrelse. Tidligere var fartøjer under 10 meters læn g- de undtaget. Dette medfører ca.  17.000 nye logbogsblade fra godt 500 fartøjer under 10 meters længde, der skal registreres og beha  ndles. Fiskeridirektoratet behandlede i 2003 110.000 logbogs- blade. Til registrering af disse logbogsblade blev der i 2003 anvendt 5 år sværk. Det må forventes, at der vil være behov for yderligere 1 årsværk. 2. Ekstra foranstaltninger for overvågning, kont rol og inspektion - Der er i forslaget krav om etablering af et nationalt kontrolprogram, hvis overholdelse skal evalue- res i forvaltningskomité mindst en gang pr. år. Til administration af dette forventes anvendt 0,5 år s- værk. - Der stilles krav om, at mindst 20 procent af antallet af landinger af torsk på mere end 200 kg vejes under overvågning af kontrollører (fiskerikontrollører eller andre bemyndigede kontrollører). Dette vil indebære, at vejningen af torsk ved ca. 5000 landinger pr. år skal kontrollere   s. Det er på nuv æ- rende tidspunkt Fiskeridirektoratets skøn at opgaven afhængig af udformningen vil kræve mellem 10 og 20 årsværk. Skønnet bygger bl.a. på, at Fiskeridirektoratet i dag anvender ca. 21 årsværk til konsumkontrol af ca. 3.500 landinger. Overvå gning af vejning er en enklere kontrol, men en stor del af tiden går til transport. 3. Fælles overvågning og udveksling af inspektører - Af forordningsteksten stilles krav om at medlemslandene skal deltage i fælles inspektioner og overvågningsaktiviteter  og i den forbindelse skal etablere fælles operationelle procedurer for bl.a. deres inspektionsfartøjer. Omfanget af disse fælles operationer kendes ikke, og det er derfor ikke muligt at give et skønne over udgifterne.

10 - Der er i forslaget krav om, at medlemslandene skal sikre, at inspektører fra andre medlemslande inviteres til at deltage som minimum i fælles inspektionsaktiviteter. Dette indebærer, at danske i n- spektører skal deltage i inspektionsaktiviteter i andre medlemslande med deraf følgende ekstra    o m- kostninger til rejser, ophold og udstationering. Det vurderes, at denne opgave vil kræve yderligere 2 årsværk samt udgi   fter til rejser og ophold. Det nævnes eksplicit i forordningsteksten,   at det specifikke kontrolprogram for torsk i Østersøen kan strække sig ud over de 2 år der normalt er forudset i Kontrolforor dningen (RFO nr. 2847/93). Monitering af industrifiskeri Udvides  det  eksisterende  moniteringssystem  til  også  at  omfatte  Østersøen  og  Bælterne,  hvor  der over det meste af året forekommer både d  ansk og udenlandsk industrifiskeri, vil det som minimum i afdelingerne i Roskilde og Fredericia være nødvendigt at have kontrolpersonale på vagt i de samme tidsrum som beskrevet under den eksisterende ordning. Et  kontrolhold  til  udførelse  af  industrikont rol  består  som  minimum  af  2  personer.  Det  betyder,  at der for at dække 104 timer pr. uge ved hver af de 2 afdelinger som minimum skal afsættes 6 pers o- ner pr. uge. Altså i alt 12 personer, hvis primære opgave er at varetage i   ndustrikontrol.   Udvidelse af monitoreringssystemet har også konsekvenser for opgørelsen af træk på kvote rne. Det er  på  nuværende  tidspunkt  ikke  kendt,  hvorledes  de  beregnede  bifangster  skal  registreres,  hvorfor de  afledede  konsekvenser  på  de  EDB -systemer,  som  direktoratet  anvender  til  fangstopgørelser  og fangstrapporteringer ikke kan vurderes, man de må skønnes at være bet ydelige, da det vil kræve helt nye opgørelsesmetoder. Vejning og kontrol af pelagiske landinger.   Der er lagt op til en stramning af reglerne for vejning af sild, makrel og hestemakrel fra visse far- vande. Dels fordi de omfattede områder for sild udvides til også at omfatte Kattegat og de dele af ICES-område VII, der ikke tidligere var omfattet. Dels fordi der indføres benchmarks, der indeb  æ- rer at mindst 15 % procent af den landede mængde og mindst 10 % af antallet af landinger på 10 tons eller derover af de nævnte arter fra de nævnte områder skal gøres til genstand for fuld ko ntrol. I Danmark var der i 2003 i alt 2.188 landinger, der faldt inden for ovennævnte definit  ion, mens den samlede landede mængde udgjorde godt 230.000 tons. Såfremt antallet og mængden af berørte pelagiske landinger er nogenlunde den samme i 2005 som i 2003 vil det indebære, at der skal ske fuld kontrol af ca. 220 landinger med en samlet mængde på ca. 35.000 tons fisk. En fuld kontrol af en pelagisk landing vil let kunne tage en hel arbejdsdag (8-10 timer). Danmark har påpeget, at der forventes problemer med at kunne opfylde denne målsætning (der er aftalt me l- lem EU og Norge), såfremt den skrev ne definition af en fuld kontrol skal følges. Kommissionen og

11 en række andre medlemslande har vist forståelse for Da   nmarks holdning i lyset af det store antal landinger og de omfattende mængder.    Men selv, hvis definitionen ikke følges helt efter dens o rdlyd, vil forslaget indebære en betydelig ekstrabelastning af Fiskeridirektoratets økonomi og personaleressourcer. Dertil kommer, at den vil bidrage yderligere til at fastlåse kontrollen i faste opgaver og derigennem mindske fleksibiliteten. Fiskeridirektoratet arbejder på at beregne meromkostninge rne.    For så vidt angår de øvrige elementer i forslaget vurderes det ikke, at TAC   -kvote aftalen har statsfi- nansielle konsekvenser. Fastsættelsen af TAC kvoter har stor betydning for erhvervets fiskerimulighed  er i 2005. De samlede samfundsøkonom iske konsekvenser, både f.s.v.a. erhvervet og den biologiske rådgivning, kan ikke på nuværende tidspunkt i forhandli   ngerne vurderes. Høring §5-udvalget blev hørt den 7. december 2004. Følgende kommentarer blev fremført: Nordsøen Danmarks Fiskeriforening fandt  forslaget om at indfø Nordsøen kritisabelt og efterlyste et sagligt videnskabeligt grundlag herfor. Yderligere tiltag i fo r- hold til torsk var ikke påkrævet før result aterne af de seneste års indsats var kendt. Samtidig burde man følge genopretningsplanen og hæve TAC’en med 15 pct. WWF fandt, at man burde følge de videnskabelige anbefalinger om at fastsætte TAC’en for torsk lig nul og kun acceptere torskefan   g- ster som bifangst. Det var uholdbart at tale om at øge TAC’en på nuværende tidspunkt. WWF stø t- tede indførelsen af lukkede områder, som blev effektivt kontrolleret og overvåget. Danmarks Fiskeriforening påpegede, at kravene til historik i havdageordningen medførte   en under- minering af fiskernes muligheder for udøvelse af erhvervet.   Danmarks Fiskeriforening og Dansk Fisk forholdt sig kritisk til reduktionen i TAC’en for rødspæ    t- te. Dansk Fisk fandt, at problemet med discard af rødspætte skulle begrænses gennem selek tive for- anstaltninger. Danmarks Fiskeriforening påpegede, at fx større maskestørrelser i tungefiskeriet og begrænsning af området, hvor bomtrawlere kunne fiske med 80 mm kunne reducere udsmid, hvor rødspætter blev fanget som en konsekvens af en uhensigtmæs sig udnyttelse af andre arter. WWF fandt, at omfanget af discard i rødspættefiskeriet var uholdbart og at den mellem EU og Norge afta   l- te TAC var i overkanten. Der var behov for at fokusere på maskestørrelser og eventuelt at operere med lukkede områder, som  blev effektivt kontrolleret og overvåget. Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af, at den beslutningsprocedure, som skulle bruges til den endelige fastlæggelse af fiskeriindsatsen i tobisfiskeriet blev så effektiv som mulig.

12 Fastlæggelsen a  f fiskeriindsatsen til 40 pct. af indsatsen i 2004 blev betragtet som et alt for restrik- tivt tiltag og reduktion i TAC’en fandtes ubegrundet. Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af at sikre den danske andel de fire arter hav- taske, jomfruhummer, lange og brosme, som blev udskilt af ”andre kvoten” i fiskeriaftalen med Norge, baseret på det historiske fiskeri. Østersøen Danmarks Fiskeriforening påpegede, at erfaringerne viste, at lukkede områder ikke havde nogen virkning. Var det den vej forhandlingerne gik, burde området ved Bornholm begrænses og man burde også inddrage Gotlandsdybet. Danmarks Fiskeriforening foretrak, at man også fremover a  n- vendte den nuværende fordelingsnøgle for torsk.    Den samlede TAC for torsk i Østersøen i 2005 burde forblive uændret på 75.000 t.    Dansk Fisk og DFE påpegede, at lukkede områder skulle være veldefineret og begrundet for at give nogen mening. WWF støttede indførelsen af lu  kkede områder, som skulle kontrolleres og overvå ges. Kattegat/Skagerrak Danmarks Fiskeriforening understregede, at forslaget om at lukke fiskeriet i Kattegat årets første tre måneder af hensyn til torsk var uacceptabelt. For fiskerne i Kattegat ville dette kombineret med kravet om historisk baserede referenceår  have meget stor negativ betydning for mulighederne for at udøve erhvervet. Forslaget om at sikre, at antallet af havdage til de forskellige redskabskategorier i Kattegat svarer til de øvrige farvandsområder, indebar meget uheldige konsekvenser for hummerf  i- skeriet, som netop var blevet pålagt at skifte til maskestørrelser på 90 mm og derover og nu blev straffet ved en kraftig reduktion i antallet af havdage. Danmarks Fiskeriforening understregede betydningen af at få endelig fastlagt TAC’en for tunge i Skagerrak/Kattegat så hurtigt so m muligt i lyset af det forsøgsfiskeri, som var blevet iværksat. Foruden de fremførte bemærkninger fremlagde    Danmarks Fiskeriforening skriftlige kommentarer til kvotefastsættelsen for 2005 og forvaltningen af tobis  -bestanden i 2005. WWF annoncerede, at man også ville fremsende skriftlige b emærkninger. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

13 TAC'er, EU-rådighedsmængder og Danmarks kvoter for 2004 (endelige) og 2005 (ini   tialkvoter). Kvoter (levende vægt i tons   - laks dog i stk.) 2004 2005 Ændring 2004:2005   Kvoter (levende vægt i tons) TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks rådigheds- kvote rådigheds- kvote rådigheds- kvote Fiskeart/farvand mængde mængde mængde Torsk Svalbard, IIb [*1] 16.816 16.816 100 17.757 17.757 100 5,6% 5,6% 0,0% Nordsøen, IIa, IV 27.300 22.659 4.635 27.300 22.659 4.635 0,0% 0,0% 0,0% Skagerrak, IIIa 3.900 3.773 3.119 3.900 3.773 3.119 0,0% 0,0% 0,0% Kattegat, IIIa 1.363 1.363 841 900 900 556 -34,0% -34,0% -33,9% Østersøen, vest (22  -24) [*9] 29.600 29.600 8.557 24.700 24.700 14.566 Østersøen, øst (25   -32) [*9] 45.400 41.650 12.040 31.238 7.394 -21,5% 6,6% Kuller Nordsøen [*2] IIa, IV 77.000 58.975 4.300 66.000 51.321 3.742 -14,3% -13,0% -13,0% Skagerrak/Kattegat [*3], IIIabcd 4.755 3.681 3.096 4.018 3.610 3.036 -15,5% -1,9% -1,9% Mørksej Nordsøen/Skagerrak/Kattegat 190.000 91.200 7.879 145.000 69.600 6.013 -23,7% -23,7% -23,7% Hvilling Nordsøen [*4], IIa, IV 16.000 12.294 1.626 28.000 19.800 2.618 75,0% 61,1% 61,0% Skagerrak/Kattegat [*5], IIIa 1.500 723 651 1.500 (723) (651) 0,0% (0,0%) (0,0%) Kulmule Nordsøen (EU -farvand), IIa, IV 1.373 1.373 792 1.496 1.496 866 9,0% 9,0% 9,3% Skagerrak/Kattegat, IIIabcd 1.178 1.178 1.086 1.284 1.284 1.183 9,0% 9,0% 8,9% Rødspætte

14 Nordsøen, IIa, IV 61.000 58.889 11.778 59.000 57.370 11.474 -3,3% -2,6% -2,6% Skagerrak, IIIa 9.500 9.310 7.397 7.600 7.448 5.917 -20,0% -20,0% -20,0% Kattegat, IIIa 1.863 1.863 1.658 1.900 1.900 1.691 2,0% 2,0% 2,0% Øster søen, IIIbcd 3.766 3.766 2.697 3.766 3.766 2.697 0,0% 0,0% Tunge Nordsøen, II, IV 17.000 17.000 648 16.350 16.350 623 -3,8% -3,8% -3,9% Skagerrak/Kattegat, IIIabcd 520 520 436 416 416 349 -20,0% -20,0% -20,0% Dybvandsrejer Nordsøen (norsk farvand) [*13] 900 900 900 900 0,0% 0,0% Nordsøen (EU -farvand), IIa 4.980 4.880 3.626 4.980 4.880 3.626 0,0% 0,0% 0,0% Skagerrak, IIIa 10.710 5.719 3.717 10.710 5.719 3.717 0,0% 0,0% 0,0% Grønlan dsk farvand (øst) 1.696 848 2.025 1.012 19,4% 19,3% Grønlandsk farvand (vest) 4.000 2.000 4.000 2.000 0,0% 0,0% 2004 2005 Ændring 2004:2005   Kvoter (levende vægt i tons) TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks rådigheds- kvote rådigheds- kvote rådigheds- kvote Fiskeart/farvand mængde mængde mængde Jomfruhummer Nordsøen (EU -farvand), IIa, IV 18.987 18.987 993 21.350 21.350 1.117 12,4% 12,4% 12,5% Skagerrak/Kattegat, IIIabcd 4.600 4.600 3.380 4.700 4.700 3.454 2,2% 2,2% 2,2% Laks - stk Østersøen (EU  -farvand), IIIbcd   460.000 346.918 93.512 460.000 346.918 93.512 0,0% 0,0% 0,0% Makrel Nordsøen/Skagerrak/Kattegat [*6] 57.757 21.381 11.951 ? (18872) (14052)  ####### Norsk farvand nord for 62'N 11.100 11.100 8.537 8.537 -23,1% -23,1% Færøsk farvand 3.589 3.589 2.763 2.763 -23,0% -23,0%

15 Sild Norskehavet, I, II (atlanto- skan) [8] 72.804 24.946 77.163 26.443 6,0% 6,0% Nordsøen (inkl. Kanalen) 460.000 326.600 77.196 535.000 379.850 97.092 16,3% 16,3% 25,8% - bifangster 43.200 43.200 41.356 50.000 50.000 47.865 15,7% 15,7% 15,7% Skagerrak/Kattegat [*7] 70.000 60.164 29.177 96.000 82.703 40.107 37,1% 37,5% 37,5% - bifangster 21.000 21.000 17.950 24.150 24.150 20.642 15,0% 15,0% 15,0% Østersøen, vest (22  -24) 46.000 46.000 6.449 Østersø,(25  -29(ex.Riga)+32) [*11] 143.349 135.078 8.279 130.000 117.652 2.588 22,8% 21,2% 9,2% Brisling Nordsøen (EU -farvand), IIa, IV   257.000 238.000 216.683 257.000 250.000 226.565 0,0% 5,0% 4,6% Kanalen, VIIde 9.600 9.600 3.120 7.680 7.680 2.496 -20,0% -20,0% -20,0% Skagerrak/Kattegat, IIIa 50.000 46.250 33.504 50.000 46.250 33.504 0,0% 0,0% 0,0% Østersøen (EU  -farvand), IIIbcd   420.000 377.664 37.254 550.000 494.560 48.785 31,0% 31,0% 31,0% Blåhvilling Nordsøen (EU -farvand), IIa, IV 99.966 97.058 122.024 118.475 22,1% 22,1% Nordsøen (norsk farvand) 19.000 18.050 19.000 18.050 0,0% 0,0% Vestlige omr., Vb, VI, VII, XII, XIV 388.589 8.031 471.011 9.734 21,2% 21,2% Internationale farvande, I, II [*10] 70.000 70.000 70.000 70.000 0,0% 0,0% Færøsk farvand 16.000 7.040 16.000 7.040 0,0% 0,0% Sperling Nordsøen (norsk zone) 50.000 47.500 5.000 4.750 -90,0% -90,0% Nordsøen/Skagerrak/Kattegat 198.000 173.000 172.840 pm pm ####### ####### 2004 2005 Ændring 2004:2005   Kvoter (levende vægt i tons) TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks TAC EU's Danmarks rådigheds- kvote rådigheds- kvote rådigheds- kvote Fiskeart/farvand mængde mængde mængde

16 Hestemakrel Nordsøen (EU -farvand) 50.267 46.788 31.811 40.214 pm pm -20,0% ####### ####### Vest for de britiske øer 137.000 131.879 11.966 109.600 pm pm -20,0% ####### ####### Tobis Nordsøen (norsk zone) 131.000 124.450 10.000 9.500 -92,4% -92,4% Nordsøen (EU -zone), Skag/Kat 836.200 771.200 727.472 660.960 655.960 618.766 -21,0% -14,9% -14,9% Andre arter (norsk zone) 11.000 5.500 7.000 3.500         Lange 1.000 pm - -         Brosme 200 pm - -         Havtaske 1.800 pm - -         Jomfruhummer 1.000 pm - - Grønlandsk farvand Lodde, øst [*14] 0 0 0 0 0,0% 0,0% Glashvar Nordsøen (EU -zonen) 1.890 1.890 5 1.512 1.512 4 -20,0% -20,0% -20,0% Havtaske Nordsøen (EU -zonen) 7.000 7.000 546 7.000 7.000 546 0,0% 0,0% 0,0% Pighvar og slethvar Nordsøen (EU -zonen) 4.877 4.877 764 4.145 4.145 649 -15,0% -15,0% -15,1% Skader, rokker Nordsøen (EU -zonen) 3.503 3.503 23 2.802 2.802 18 -20,0% -20,0% -21,7% Ising og skrubbe Nordsøen (EU -zonen) 19.551 19.551 2.003 15.641 15.641 1.602 -20,0% -20,0% -20,0% Pighaj

17 Nordsøen (EU -zonen) 4.672 4.472 435 1.236 1.136 111 -73,5% -74,6% -74,5% Rødtunge og skærising Nordsøen (EU -zonen) 7.023 7.023 1.048 5.618 5.618 838 -20,0% -20,0% -20,0% Dybhavsarter Guldlaks, Nords/,Skag/Kat (III, IV) 1.566 1.388 284 250 - -81,9% -82,0% Brosme, Nordsøen (IV) 370 100 134 36 - -63,8% -64,0% Brosme, Skag/Kat/Østersøen (III) 40 20 40 20 - 0,0% 0,0% Skolæst, I, II, IV, Va 20 2 20 2 - 0,0% 0,0% Skolæst, Skag/Kat/Østersøen (III) 1.870 1.769 683 646 - -63,5% -63,5% Byrkelange, II, IV, V 138 10 85 6 - -38,4% -40,0% Byrkelange,Ska/Kat/Østersøen (III) 25 10 25 10 - 0,0% 0,0% Lange, I, II 45 10 45 10 - 0,0% 0,0% Lange, Skag/Kat/Østersøen (III) 136 76 86 49 - -36,8% -35,5% Lange, IV 4.666 467 1.706 171 - -63,4% -63,4% Lange, V 54 10 54 10 - 0,0% 0,0% Lange, VI-X, XII, XIV 14.966 10 7.007 5 - -53,2% -50,0% Hellefisk 844 10

2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 og 2006 af fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande samt ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 KOM (2004) 746 Nyt notat. Baggrund Kommissionen har den 28. november 2004 fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2005 og 2006 af TAC og kvoter for visse dybhavsbestande samt æ n- dring af Rådets foror dning nr. 2347/2002. Forslaget er fremsat med hjemmel i art. 20 i Rådets forordning (E F) nr. 2371/ 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripol i- tik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden h ø -Parlamentet. Forslaget er sat på dagsordenen fo r det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.- 22. december 2004 med henblik på vedtagelse. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds  - og proportionalitetsprincippet, da der er tale om æ  n- dring af en eksisterende retsakt som led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik. Formål og indhold Kommissionens forslag indeholder TAC og kvoter for dybhavsarter i 2005 og 2006. ICES’ rådgivning peger på, at de fleste dybhavsarter ikke udnyttes på en bæredygtig måde. Kommi ssionen finder det derfor nødvendigt at begrænse fiskeriindsatsen og r   e- ducere de nuværende kv  oter. Der er endnu ikke opnået enighed i NEAFC (Den Nordøst Atlantiske Fiskerikommission) om en fæ  lles indsats for at beskytte dybhavsarterne. Kommissionen tager udgangspunkt i følgende principper ved fastsættelse af fiskerim   u- lighederne: - Hvis rådgivningen lægger op til at reducere fiskeriindsatsen med en specifik procent, er denne procent anvendt ved beregningen af de nye fiskerimuligheder. Fiskerimulighe- derne kan dog højest reduceres til 50% af fangstniveauet i 2003 af de faktiske fangster i de enkelte medlemsstater.

19 19 - Hvis rådgivningen lægger op til at reducere fiskeriindsatsen væsentligt, men der i ø v- rigt ikke er nævnt en specifik procentsats, har Kommissione  n reduceret fiskerimulighe- derne med 30%.   - Ved beregningerne af de nye kvoter har udgangspunktet været medlemslandenes fangstrapporter for  2003. I de tilfælde, hvor der ikke i forvejen har været nogen kvote, har udgangspunktet været de gennemsnitlige f  angster i 2001-2003. - I de tilfælde, hvor de nuværende kvoter er meget små, har Kommissionen undladt at reducere disse for at undgå discard.   Forslaget indeholder som noget nyt også kvoter for dybhavshajer, alfonsinos, skæ   g- brosme og hellefisk, og flere af de hidtidigt kvoterede dybhavsarter reguleres nu også i andre områder end de hidt idigt omfattede områder. For hellefisk i område IIa, IV og VI foreslår Kommissionen, at der fastsættes et ove r- ordnet loft på fangsterne i hele bestandens udbredelsesområ  de, svarende til 30% reduk- tion i forhold til fangstniveauet i perioden 2001-2003. Hellefisk kan ligesom de øvrige dybhavsarter i forslaget kun fiskes af fartøjer, der har særlig tilladelse til at fiske dy  bhavsarter. Forslaget indfører desuden et særligt    beskyttet område for orange sa vbug. I nedenstående tabel er vist Danmarks nuværende kvoter af dybhavsarter og Kommiss   i- onens forslag om kvoter i 2005 og 2006. Bestand Nuværende kvote (t) Kommissionens forslag for 2005 og 2006 (t) Guldlaks i ICES område  III og IV 1.388 250 Brosme i ICES områ de III 20 20 Brosme i ICES område IV 100 36 Skolæst i ICES o  mråde I, II, IV, Va 2 2 Skolæst i ICES o  mråde III 1.769 646 Byrkelange i ICES område II, IV og V 10 6 Byrkelange i ICES område III 10 10 Lange i ICES område I, II 10 10 Lange i ICES område III 76 49 Lange i ICES område IV 467 171 Lange i ICES område V 10 10

20 20 Lange i ICES område VI -XIV 10 5 Hellefisk i ICES område IIa, IV, VI Ukvoteret 10 Hellefisk i ICES område V, XII, XIV Ukvoteret 10 Samtidig med at der lægges op til en generel reduktion i fiskerimulighederne efter dy  b- havsarter, foreslår Kommissionen, at fiskeriindsatsen i 2005 og 2006 reduceres med 30% i forhold til den gennemsnitlige fiskeriindsats i 2003 og 2004. Fiskeriindsatsen i henholdsvis 2003 og 2004 for hvert fartøj beregnes som antallet af dage fartøjet har haft licens til dybhavsfiskeri det enkelte år gange den installerede m  o- torkraft målt i kilowatt. Et medlemslands samlede fiskeriindsats i dybhavsfiskeriet beregnes som summen af de enkelte fartøjers fiskeriindsats.   Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. Konsekvenser Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekve  nser. Høring På mødet i   §5 - udvalget den 7. december 2004 udtalte Danmarks Fiskeriforening, at re- duktion af kvoterne på sigt kan medføre at fiskeriet stopper. Danmarks Fiskeriforening var specifikt imod reduktion af kvoterne for lange og brosme, ligesom man var imod re- duktion af fiskeriindsatsen. Tidligere forelæggelse for Folketingets E  uropaudvalg Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 3. (Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs udtrædelse af konventionen om fiskeri og bevaring af de levende ri  g- domskilder i Østers   ø en og Bælte  rne KOM (2004) 577 Nyt notat Baggrund

21 21 Kommissionen har ved KOM (2004) 577 endelig fremsendt forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs udtrædelse af konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne. Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2004. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 300, stk. 2 og stk. 3, fø rste afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af E  uropa- Parlamentet. Forslaget er sat på dagsordenen for  det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.- 22. december 2004 med henblik på vedt agelse. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds  - og proportionalitetsprincippet, da forslaget er et led i gennemfø Formål og indhold Ved konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælte  rne (Gdansk-konventionen) af 1973 blev den Internationale Østersø    - fiskerikommission (IBSFC) nedsat. IBSFC er den regionale fiskeriorganisation, der er ansvarlig for forvaltningen af fiskeriet i Østers  ø IBSFC har i øjeblikket 6 kontraherende parter, nemlig EU, Estland, Letland, Litauen, Polen og Den Russiske Føderat ion. Efter udvidelsen af EU den 1. maj 2004 har Estland, Letland, Litauen og Polen pligt til at træffe de nødvendige fora   nstaltninger med henblik på at træde ud af Gdansk   - konventionen. Efter Gdansk-konventionens bestemmelser gælder de nye medlemsla  n- des udtrædelse af konventi  onen fra den 31. december 2005. Herefter vil der kun være 2 kontraherende parter tilbage, nemlig EU og Den Russiske Føder ation. Kommissionen finder, at en international konvention mellem de to parter er en både uhensigtsmæssig og unødvendig mekanisme for opfyldelse af part   ernes forpligtelse til at samarbejde om fiskeriforvaltningen. Kommissionen arbejder i stedet for at etablere en bilateral aftale mellem EU og Rusland. Kommissionen foreslår, at EU igangsætter proceduren for Det Europæiske Fællesskabs udtrædelse af ko  nventionen. Udtalelser Europa-Parlamentet forventes at komme med en udtalelse i december 2004.

22 22 Konsekvenser Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vil medføre en besparelse for EU, eftersom EU ikke længere skal    bidrage til opretholdelse af IBSFC’s sekretariat i Warszawa. Besparelsen vil for EU udgøre ca. 300.000 USD eller ca. 1,85 mio. kr. å rligt. Høring §5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europau  dvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 4. Meddelelse fra Kommissionen om perspektiverne for forenkling af Den Fælles Fisk  eripolitik KOM dokument foreligger ikke Nyt notat. Baggrund Kommissionen forventes at fremlægge e  nmeddelelse vedr. perspektiver for forenkling af den fælles fiskerip  olitik.   Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) 21.- 22. december 2004 med henblik på præse   ntation. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Der er ikke redegjort for nærheds  - og proportionalitetsprincippet, da meddelelsen er et led i gennemfø Formål og indhold Holland har gjort mulige forenklinger af den fælles fiskeripolitik til et tema under sit formandskab. Medlemslandene har givet deres opbakning til initiativet. Kommissionens meddelelse forventes at pege på en række prioriteringer og tiltag, som kan igangsættes for at forbedre og forenkle lovgivningen i forbindelse med den fælles fiskeripolitik. Meddelelsen forventes endvidere at beskrive en række kortsigtede og mere langsi  gtede mål, som samlet kan føre til en mere brugervenlig lovgivningsramme for den fælles f i- skeripolitik. Kommissionen forventes at lægge vægt på inddr agelsen af ”stakeholders”   -

23 23 navnlig de regionale rådgivende råd    - med henblik på at informere bredt om processen og for at tage højde for de forskellige regi oner i EU. Kommissionen forventes også at foreslå en ”Impact Assessment” Model, der går ud på at alle forslag fra Kommissionen vurderes i forhold til, om der er et reelt behov for for- slaget. Der kan også blive tale om udarbejdelse af redskaber, såsom  ”best practices” ”scoreboards” og ”benchmarks”, som kan fremme og måle, hvor langt man er ko mmet i en forenkling af reglerne.   Formandskabet forventes tillige at fremlægge en handlingsplan for regelforenkling. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. Konsekvenser Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekve  nser. Høring §5-udvalget er blevet hørt  og har ikke haft bemærkninger. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 5. Konferencer tilrettelagt af formandskabet vedrørende a) Materielle og immaterielle omkostninger i forbindelse med ud- ryddelse af dyresygdomme (15.- 16. december 2004 i Bruxelles) KOM dokument foreligger ikke b) En europæisk indsats mod folkesundhedsrisici som følge af zoon   o- tiske sygdomme, der er under udvikling, eller som for nylig er op- stået (16. -17. september 2004 i Haag) KOM dokument foreligger ikke Forslaget henhører under  Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort. Der henvises til særskilt notat fra Familie  - og Forbrugerministeriet.

24 24 6. Forslag til Rådet s forordning om indføre lse af en frivillig FLEGT- licensordning for import af tømmer til Det Europæiske Fælle sskab KOM dok (2004) 515 Forslaget henhører under  Miljøministeriet s ressort. Der henvises til særskilt notat fra Miljøminist eriet. 7. Forenkling af landbrugslovgivningen KOM-dokument foreligger ikke Nyt notat. Baggrund På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.   -22. december 2004 forventes det nederland- ske formandskab at give en status for arbejdet med forenkling af landbrugslovgivning. Dette sker med udgangspunkt i konklusioner fra Rådet (konkurrenceevne) samt drøfte  l- ser på dire ktørkonferencen for betalingsorganerne. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Der redegøres ikke for nærheds   - og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en status fra det nederlandske formandskab. Formål og indhold Med konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 17. -18. maj 2004 blev der fast- lagt retningslinjer for det videre arbejde med “bedre lovgivning” særligt i forhold til konsekvensanalyser og forenkling af lovgivning. Med skrivelse af 10. juni 2004 opfor- drede de irske og nederlandske formandskaber medlemsstaterne til at komme med kon- krete forslag til forenkling. Der blev fremsendt mere end 350 forslag, hvoraf 74 omfattede landbrugs- og fødevar e- området. Fo rslagene drejede sig hovedsageligt om: Kodifikation og konsolidering Reduktion i omfanget af afrapportering og informationskrav (administrative byrder) Reduktion i overregulering Undtagelse for visse typer af virksomhed eller aktiviteter Adgang til europæiske støtt   eprogrammer