FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure

Finansudvalget 2004-05 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Finansudvalget

FIU alm. del - Bilag 34

Europaudvalget - Info-note 113

Offentlig

Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 17. november 2004

Folketingets repræsentant ved EU

\. J ;Liu

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

EU's budgetprocedure - fra start til slut

Hvert år vedtager Europa-Parlamentet og Rådet et samlet budget for det kommende

finansår. Før 1970 var det alene Rådet, der var EF's budgetmyndighed. Men ved to

traktatændringer i henholdsvis 1970 og 1975 fik Europa-Parlamentet overdraget

visse budgetbeføjelser. Nu betragtes Europa-Parlamentet og Rådet som EU's bud-

getmyndigheder, mens Europa-Kommissionen er ansvarlig for budgetforvaltningen.

Budgetproceduren, som formelt set ikke har ændret sig siden midten af 1970'erne,

kan virke uigennemskuelig. Dels afviger budgetproceduren markant fra EU's sæd-

vanlige beslutningsprocedurer, og dels er budgetproceduren reguleret af både trak-

tatbestemmelser, retsakter og interinstitutionelle aftaler.

Følgende notat vil gennemgå budgetproceduren - fra start til slut - for derigennem

at belyse, hvordan EU's budget bliver til.

I. Retsgrundlaget

EF-traktatens afsnit II omhandler EU's finansielle bestemmelser, herunder regler

for vedtagelse og kontrol af EU's budget.

•

Artikel 268 forskriver, at EU's budget skal balanceres

Artikel 269 forskriver, at EU's budget skal finansieres af "egne indtægter"

Artikel 270 forskriver, at EU's budget skal opstilles og gennemføres i hen-

hold til budgetdisciplin

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

•

Artikel 271 omhandler bevilling af udgifter på budgettet og overførsel af

bevillinger

Artikel 272 omhandler selve proceduren for budgettets vedtagelse

Artikel 273 indeholder proceduren for et midlertidigt budget

Artikel 274 omhandler gennemførelsen af budgettet

Artikel 275 forskriver, at Kommissionen skal udarbej de et regnskab over

anvendelsen (gennemførelsen) af budgettet

Artikel 276 omhandler "decharge" eller godkendelse af gennemførelsen af

budgettet

Artikel 277 omhandler regningsenheden for budgettet

Artikel 278 omhandler valuta- og andre finansielle transaktioner

Artikel 279 er retsgrundlaget for vedtagelsen af regnskabsregulativer

Artikel 280 omhandler bekæmpelse af svig

De detaljerede regler for opstilling og gennemførelse af det almindelige budget er gen-

nemført i EU's finansforordningl. Finansforordningen bekræfter EF-traktatens budget-

retlige principper og foreskriver, at undtagelserne herfra skal begrænses til de strengt

nødvendige. Den foreskriver ligeledes, at disse skal afhandles indenfor klare vedtagne

rammer.

Udover traktatbestemmelserne og finansforordningen er proceduren for vedtagelsen af

budgettet også reguleret af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet,

Rådet og Kommissionen2. Formålet med en sådan aftale er at sikre en efterlevelse af

budgetdisciplinen og en forbedring af den årlige budgetprocedures forløb. Den skal lige-

ledes sikre en forbedring af det interinstitutionelle samarbejde på budgetområdet. Den

nuværende aftale omhandler dels bestemmelserne for det interinstitutionelle samarbejde

under budgetproceduren og dels gennemførelsesbestemmelserne for de finansielle over-

slag for 2000-2006.

1 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De

Europæiske Fællesskabers almindelige budget [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 248 af

16.9.2002].

EFTC 172 af 18.6.1999, s. 1. Kan hentes her: http://europa.eu.int/eur-

lex/da/treaties/seleeted/livre612.html

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

II. De finansielle overslag (perspektiver)

Siden slutningen af 1980'erne har EU's institutioner indgået flerårige budgetaftaler for

at sikre budgetdisciplin og effektivisere budgetproceduren. Disse aftaler kaldes de finan-

sielle overslag og opstiller budgetmæssige prioriteter for en længere varende periode.

Aftalen angiver et loft for, og sammensætningen af, Fællesskabets forudsigelige udgifter.

De første finansielle overslag, og den tilhørende interinstitutionelle aftale, blev indgået i

1988 og omhandlede perioden 1988-1992 (Delors-pakken I). Denne havde til formål at

frigøre de nødvendige ressourcer til den budgetmæssige gennemførelse af den europæi-

ske fælles akt. Siden da er de finansielle overslag blevet fornyet. De nuværende finan-

sielle overslag er vedtaget for perioden 2000-2006 og omhandler bl.a. finansieringen af

den seneste udvidelse af EU. De finansielle overslag for perioden 2007-2013 forhandles

for øjeblikket, og ifølge den nuværende tidsplan forventes aftalen vedtaget under det lu-

xembourgske formandskab i juni 20053.

De finansielle overslag indeholder et dobbelt loft, dels for de samlede udgifter, dels for

hver enkelt udgiftskategori. Loftet for de enkelte udgiftsområder betyder, at institutio-

nerne forpligter sig til, at en budgetpost ikke kan finansieres via midlerne til et andet ud-

giftsområde. F.eks. skal alle landbrugsordninger finansernes indenfor bevillingsloftet for

landbrugsområdet. Den nuværende aftale indeholder dog et fleksibilitetsinstrument, der

giver institutionerne mulighed for at overskride lofterne med op til 200 mio. euro årligt.

De finansielle overslag er ikke reguleret af traktaterne, og dermed kan de betragtes som

en "gensidig binding" mellem institutionerne. Ifølge de nuværende finansielle overslag

kan en aftale, der allerede er vedtaget, kun ændres efter forslag fra Kommissionen og ef-

ter vedtagelse i Europa-Parlamentet og Rådet. Såfremt ændringen er under 0,03 % af

EU's BNI, kan Rådet vedtage beslutningen med kvalificeret flertal — ellers kræves der

enstemmighed. Parlamentet beslutter med et flertal af dets medlemmer og mindst 3/5 af

de afgivne stemmer.

De Finansielle overslag 2000-2006

BEVILLINGER TI

FORPLIGTELSER

1. Landbrug

2000

41738

Løbende priser

2001

2002

2003

44530

46587

47378

2004

49305

2004-priser

2005

2006

50431

50575

Europa-Parlamentet har oprettet et midlertidigt udvalg, hvis mandat er at fastlægge Parlamentets politiske

prioriteter i forbindelse med vedtagelsen af de finansielle overslag for 2007-2013. Anne E. Jensen (Ven-

stre/ALDE) blev valgt som medlem, mens Gitte Seeberg (Konservativ/EPP-ED) vil fungere som sted-

fortræder i udvalget.

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

32678

32720

2. Strukturpolitik

6272

6031

3. Intern politik

4627

4735

4. Foranstaltninger

udadtil

4776

5. Administration

4638

6. Reserver

906

916

3174

3240

7. Førtiltrædelsesstøtte

8. Kompensation

Bevillinger til forplig-

93792

97189

telser i alt:

91322

94730

Bevillinger til beta-

linger i alt:

Bevillinger til beta-

1,07%

1,08%

linger i % BNI

0,17%

0,16%

Margin til uforudsete

udgifter

Loft for egne indtæg-

1,24%

ter

Kilde: Kommissionens budgethåndbog (forkortet) 2004

33638

6558

4873

5012

676

3328

100672

100078

1,11%

0,13%

1,24%

33968

6796

4972

5211

434

3386

102145

102767

1,09%

0,15%

1,24%

41035

8722

5082

5983

442

3455

1410

115434

111380

1,08%

0,16%

1,24%

41685

8967

5093

6154

442

3455

1299

117526

112260

1,06%

0,18%

1,24%

42932

9093

5104

6325

442

3455

1041

118967

114740

1,06%

0,18%

1,24%

Mio. EUR

Kilde: Europa-Kommissionens budgethåndbog 2004: http://europa.eu.int/comm/budget/pdf/budget/syntchif2004/da.pdf

III. EU's egne indtægter

Som nævnt overfor fremgår det af traktaten, at indtægter og udgifter i EU's budget skal

balanceres. EU har nu et system med "egne indtægter", der erstatter et tidligere system,

hvor medlemslandene betalte "kontingenter" for EF medlemskab. Det nuværende system

blev indført i 1971 og blev senest tilpasset i 20004.

EU's "egne indtægter" bliver opkrævet i medlemslandene og derefter overført til EU's

fælleskasse. Som udgangspunkt udgøres de af 4 indtægtskilder: toldindtægter, land-

brugsafgifter, en på forhånd aftalt del af medlemsstaternes momsindtægter og en pro-

centdel af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI).

Toldindtægter og landbrugsafgifter bliver betegnet som EU's traditionelle indtægtskil-

der. Alle indtægter i forbindelse med opkrævning af tariffer i forbindelse med import af

varer fra tredjelande bliver betragtet som toldindtægter. De tilhører dermed EU og ikke

de medlemslande, der opkræver dem. Landbrugsafgifter omfatter diverse afgifter pålagt

tredjelande i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, samt indtægter der stammer

Se Råds afgørelse 2000/597.

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

fra EU's fælles sukkerordning. Toldindtægter og landbrugsudgifter udgør tilsammen

11 % af EU's "egne indtægter".

Som nævnt er en del af medlemslandenes momsindtægter også en del af EU's "egne ind-

tægter". På nuværende tidspunkt skal medlemslandene overføre 0,5 % af alle indtægter

opkrævet via moms til EU's fælles kasse. Loftet for momsbidraget er faldende, og udgør

nu under ca. 15 af EU's "egne indtægter".

Endeligt skal medlemslande betale en procentdel af deres BNI til EU. Den procentdel er

opgjort ved at se på forskellen mellem medlemslandenes øvrige bidrag og deres budget-

forpligtelser. Dermed sikres der balance i EU's budget. Det skal i den forbindelse erin-

dres, at EU's finansielle overslag opstiller lofter for EU's "egne indtægter" såvel som for

udgifter.

Den danske andel af EU's "egne indtægter" er på ca. 16,3 mia. kroner om året og udgør

2 % af EU's budget.

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

Fordeling af EU's budget for 2004 - Indtægter I alt 99 724 millioner Euro

—Landbrugsafgifter, 1219; 1%

Andre indtægter; 805; 1%

Told; 10155; 10%

Moms; 14324; 14%

BNI-indtægten; 73221; 74%

Kilde: Den Europæiske Revisionsret, november 2004

IV. Budgetproceduren

Vedtagelsen af EU's årlige budget sker inden for rammerne af de finansielle overslag, og

herudover skal EU's traktatbestemmelser samt finansforordningen overholdes. Dermed

er budgetdisciplinen sikret fra år til år. I realiteten forhandler Rådet og Europa-

Parlamentet om, hvordan midlerne indenfor hver kategori af de finansielle overslag skal

fordeles.

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

EU's budget for 2004 - Udgifter

I alt: 99 724 millioner Euro

Reserver; 442; 0%

Tiltrædelsesudligningsbeløb;

1410; 1%

Administration; 6040; 6%

Eksteme aktioner; 4951; 5%

Førtiltrædelsesstøtte; 2856;

Interne politikker; 7510; 8%

Landbrug; 45693; 46%

".'.".

Strukturforanstaltninger,

30822; 31%

.'.•.'.".

•••••••-•

Kilde: Den Europæiske Revisionsret, november 2004

EU's budget er opdelt i to kategorier: obligatoriske udgifter, som omfatter udgifter, der

allerede er blevet bevilliget, eller er nødvendige som følge af traktaten eller en retsakt

(f.eks. udgifter i forbindelse med den fælles landbrugspolitik), og ikke obligatoriske ud-

gifter, som omfatter alle øvrige udgifter. Europa-Parlamentets budgetbeføjelser er af-

hængige af, om der ved en bestemt budgetpost er tale om en obligatorisk eller ikke obli-

gatorisk udgift. Mens Rådet har det sidste ord med hensyn til de obligatoriske udgifter,

har Europa-Parlamentet det sidste ord med hensyn til de ikke obligatoriske udgifter.

Følgende tabel beskriver hvordan EU's budget bliver til - trin for trin.

Januar/februar:

Budgetforhandlingerne indledes ved, at samtlige institutioner

Kommissionen indsam- indsender udgiftsoverslag til Kommissionen.

ler oplysninger fra in-

stitutionerne

Marts/april: Trilog-

Før Kommissionen fremsætter et udkast til budget mødes Rådet,

-7

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

møde om budgetpriori-

teterne

Begyndelsen af maj:

Kommissionen udar-

bejder et foreløbigt

budget som oversendes

til Rådet

Medio juli: Rådets 1.

behandling (læsning).

Kommissionen og Europa-Parlamentet til uformelle møder kal-

det "triloger", for at diskutere deres budgetprioriteter.

Det foreløbige forslag udarbejdes senest den 1. september forud

for det år, som budgettet vedrører, men i praksis udarbejdes

Kommissionens udkast i maj. Udkastet er baseret på Kommissi-

onens egne retningslinjer og resultatet af trilog-mødet.

I forbindelse med Rådets 1. behandling afholdes der endnu et

trilog-møde for at diskutere Rådets 1. behandling.

Rådet kan, med kvalificeret flertal og efter forudgående udtalel-

se fra Kommissionen og relevante institutioner vedtage ændrin-

ger til Kommissionens foreløbige budget.

Efter Rådets 1. behandling bliver det foreløbige budget omdøbt

til "budgetforslag" og oversendes derefter til Europa-

Parlamentet. Fristen for oversendelse er den 5. oktober.

Parlamentet har 45 dage til at behandle Rådets budgetforslag.

Proceduren kan afsluttes ved 1. behandling, såfremt Parlamentet

godkender Rådets budgetforslag. Det er dog endnu ikke sket i

praksis.

I forbindelse med de ikke obligatoriske udgifter, kan Europa-

Parlamentet vedtage ændringer til Rådets budgetforslag, såfremt

et flertal af medlemmerne stemmer for og ændringerne ligger

indenfor en årligt fastsatte maksimalsats. I forbindelse med de

obligatoriske udgifter, kan Europa-Parlamentet foreslå ændrin-

ger til budgetforslaget. Det kan Europa-Parlamentet gøre med

blot et flertal af de afgivne stemmer.

Opdelingen af udgifterne i obligatoriske og ikke-obligatoriske

har i praksis givet anledning til mange kontroverser mellem in-

stitutionerne. Denne uenighed er bl.a. blevet løst gennem vedta-

gelsen af en fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen af 30.6.19825 om forskellige foranstaltninger til

Oktober: Europa-

Parlamentets 1. be-

handling.

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 30. juni 1982 om forskellige foran-

staltninger til sikring af en bedre afvikling af budgetproceduren: EFT C 194 af 28.7.1982, s. 1.

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

sikring af en bedre afvikling af budgetproceduren. Erklæringen

er nu integreret i den interinstitutionelle aftale. I 1970'erne ud-

gjorde de obligatoriske udgifter mere end tre fjerdedele af det

samlede budget, men andelen er med tiden blevet reduceret.

Andelen af de ikke obligatoriske udgifter er blevet stadig større,

og fordelingen er nu ca. halvt af hver.

Ændringsforslag

Samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet kan som udgangs-

punkt fremsætte ændringsforslag til de obligatoriske og ikke-

obligatoriske udgifter. Men forslagene skal stilles skriftligt og

være underskrevet af mindst 37 medlemmer eller være fremsat

på en politisk gruppes eller et udvalgs vegne. Inden forslagene

behandles på et plenarmøde skal de behandles af et relevant ud-

valg. Hvis et forslag bliver forkastet i udvalget, kan det blot be-

handles på et plenarmøde såfremt et udvalg eller mindst 37

medlemmer skriftligt anmoder herom.

Efter vedtagelse af ændringsforslagene på et plenarmøde sendes

budgetforslaget derefter retur til Rådet.

Rådet har 15 dage til at afslutte sin 2. behandling af budgetfor-

slaget. I forbindelse med Rådets 2. behandling afholdes der også

et trilog-møde mellem institutionerne. Såfremt der indgås en

budgetaftale i trilogen, oversendes den til Europa-Parlamentet i

forbindelse med Parlamentets 2. behandling

I forhold til de ikke obligatoriske udgifter, kan Rådet ændre el-

ler forkaste Europa-Parlamentets ændringer ved et kvalificeret

flertal.

I forhold til de obligatoriske udgifter er reglerne følgende:

•

Hvis et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet ikke in-

debærer en budgetstigning for den pågældende institution

(f.eks. kan en udgiftsforhøjelse kobles sammen med en

besparelse) kan Rådet blot forkaste forslaget med et kva-

lificeret flertal. Hvis forslaget er forkastet, kan Rådet

November: Rådets 2.

behandling

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

•

ændre beløbet med kvalificeret flertal.

Hvis et ændringsforlag indebærer en budgetstigning for

den pågældende institution, kræves der et kvalificeret

flertal i Rådet til at godkende ændringsforslaget. Også

her kan Rådet indsætte et andet beløb, såfremt der er kva-

lificeret flertal herfor i Rådet.

December: Europa-

Parlamentets 2. be-

handling & den ende-

lige vedtagelse

I forbindelse med de obligatoriske udgifter er budgetproceduren

afsluttet ved Rådets 2. behandling.

Europa-Parlamentet kan i teorien afslutte budgetforhandlingerne

ved at vedtage resultatet af Rådets 2. behandling, men ligesom

ved Parlamentets 1. behandling, er dette ikke sandsynligt. Euro-

pa-Parlamentet har ligesom Rådet 15 dage til at afslutte sin 2.

behandling.

I forbindelse med Europa-Parlamentets 2. behandling er kun de

ikke obligatoriske udgifter genstand for forhandlinger.

Såfremt Rådet har ændret eller forkastet et ændringsforslag fra

Parlaments 1. læsning, kan Parlamentet med et flertal af sine

medlemmer og 3/5 de afgivne stemmer vedtage de endelige po-

steringer. Efter afstemningen er forhandlingerne for de ikke ob-

ligatoriske udgifter definitivt afsluttet.

Europa-Parlamentet har dog også mulighed for at forkaste det

samlede budget og forlange et nyt forslag af Kommissionen.

Hertil kræves et flertal af Parlamentets medlemmer og 2/3 af de

afgivne stemmer. Såfremt det sker påbegyndes proceduren på

ny.

Europa-Parlamentets formand erklærer at budgettet er endeligt

vedtaget senest ved afslutningen af Parlamentets 2. behandling.

-10-

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

V. Gennemførelse af budgettet

Gennemførelsen af EU's budget sker indenfor rammerne af EF-traktatens artikel 279 og

den tidligere nævnte finansforordning. Europa-Kommissionen gennemfører budget på

"eget ansvar", men ud fra princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemssta-

terne samarbejder med Kommissionen for at sikre, at budgettet forvaltes forsvarligt. I

henhold til finansforordningen har EU's øvrige institutioner beføjelser til at gennemføre

de sektioner af budgettet, som vedrører dem selv direkte.

Ifølge Revisionsretten gennemføres 85 %, og dermed en meget stor del af budgettet, af

medlemsstaterne — især gennem forvaltning og udbetaling af støtte i forbindelse med den

fælles landbrugspolitik og strukturpolitikken (som tilsammen udgør over 75 % af EU's

samlede budget). Formelt set har Kommissionen fortsat ansvaret, men uhensigtsmæssig

gennemførelse af budgettet fra medlemsstaternes side kan straffes. Det sker ved anven-

delse af proceduren for regnskabsafslutning, hvor udbetalingerne fra EU's budget til na-

tionale regeringer korrigeres, efter at Kommissionen har foretaget sin kontrol.

Europa- Parlamentet fører kontrol med gennemførelsen af budgettet igennem et budget-

kontroludvalg. Budgetkontroludvalget behandler hvert år problemerne i forbindelse med

gennemførelsen af det løbende budget, eventuelt på grundlag af et beslutningsforslag fra

andre kompetente udvalg. Det sker inden førstebehandlingen af budgetforslaget for det

følgende regnskabsår.

VI. Budgetkontrol

Kontrol af EU's budget sker dels ved hjælp af interne finanskontrolmekanismer i Kom-

missionen og dels gennem Den Europæiske Revisionsrets undersøgelser, der ofte udføres

i samarbejde med de nationale kontrolinstanser.

Budgetkontrolproceduren påbegyndes når Revisionsrettens årsberetning offentliggøres i

november i forbindelse med et møde i Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg. I henhold

til traktaten skal Revisionsretten revidere regnskaberne over gennemførelsen af EU's bud-

get, og Rettens rapporter indeholder alle uregelmæssigheder og tilfælde af formodet svig.

Revisionsretten blev oprettet ved Bruxelles-traktaten af 22. juli 1975 og påbegyndte sit virke i oktober

1977. Den har hjemsted i Luxembourg. Ved Maastricht-traktaten blev Revisionsretten etableret som en

"institution".

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

Den endelige kontrolfase udgøres af dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet hvert

år skal godkende (give decharge for) Kommissionens gennemførelse af budgettet. De-

charge skal gives senest den 30. april det følgende år. Dechargeproceduren i Europa-

Parlamentet sker på grundlag af en henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvali-

ficeret flertal. Kommissionen har pligt til at rette sig efter Parlamentets bemærkninger

om anvendelsen af bevillingerne.

Oversigt over dechargeproceduren

Kommissionen præsenterer årsregnskabet for det foregående regnskabsår

for Rådet, Europa-Parlamentet og Revisionsretten

(maj).

Revisionsretten undersøger regnskaberne til revisionserklæringen og til års-

beretning for det foregåendes regnskabsår

(maj).

Revisionsretten præsenterer årsberetningen for det foregående regnskabsår

(november)

Rådet vedtager en henstilling om decharge med kvalificeret flertal (januar)

Parlamentet vurderer Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Parlamentets budgetkontroludvalg forbereder udkast til dechargeresoluti-

onen (februar)

Parlamentets afstemning om decharge (marts/april)

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (kendt som OLAF) er en uafhængig in-

stans i Kommissionen, der har ansvaret for bekæmpelse af svig med EU-midler i alle in-

stitutioner. Derudover har den også ansvaret for koordineringen af arbejdet mellem de

ansvarlige organer i medlemsstaterne.

OLAF organiserer et tæt og regelmæssigt samarbejde mellem medlemsstaternes myndig-

heder med henblik på at koordinere deres aktiviteter i forbindelse med finansforvaltning.

OLAF bistår medlemsstaterne i deres bekæmpelse af bedrageri ved, så vidt muligt, at

-12-

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

yde dem den nødvendige støtte og stille deres faglig viden til rådighed. Den medvirker

ved tilrettelæggelsen af strategien for bedrageribekæmpelsen i Den Europæiske Union

og tager de initiativer, der er nødvendige for at udbygge den pågældende lovgivning.

VII. Andre finansieringsmekanismer

EU's politikker finansieres som hovedregel over EU's budget, men det er også muligt

for medlemsstaterne at afholde visse udgifter uden om selve budgettet. Det sker typisk i

forbindelse med EU's mellemstatslige samarbejde. F.eks. bliver udgifter til operationer,

der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, ikke finansieret over EU's budget,

men bliver finansieret af bidrag fra medlemsstaterne. Da Danmark har et forbehold på

dette område, skal Danmark ikke finansiere disse udgifter.

Ifølge EU-traktatens artikel 28 vil udgifterne, der ikke afholdes over EU's budget, afhol-

des af medlemsstaterne efter en fordelingsnøgle baseret på bruttonationalindkomsten,

medmindre Rådet med enstemmighed træffer anden afgørelse. En medlemsstat der har

afgivet en formel erklæring om, at landet ikke ønsker at deltage i en pågældende aktion,

er ikke forpligtet til at bidrage til finansieringen heraf.

Også i forbindelse med EU's mellemstatslige retspolitik (politisamarbejdet og samarbej-

det inden for strafferetten) er det muligt at finansiere projektet uden om EU's almindeli-

ge budget.

Ifølge EU-traktatens artikel 41 skal aktionsudgifter i forbindelse med den mellemstatsli-

ge retspolitik dog som udgangspunkt afholdes over EU's budget, medmindre Rådet træf-

fer anden afgørelse med enstemmighed. I tilfælde, hvor udgifterne ikke afholdes over De

Europæiske Fællesskabers budget, afholdes de af medlemsstaterne efter samme forde-

lingsnøgle som nævnt ovenfor.

Med venlig hilsen

Mongin Forrest

-13-

FIU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 34: EU's budgetprocedure - fra start til slut

Hvis du vil vide mere:

Oplysninger om budgetproceduren i forfatningstraktaten kan læses i COSAC's

halvårlige rapport udgivet i november 2004. Rapporten kan downloades her:

http://www.cosac.org

Oplysninger fra Europa-Parlamentet

•

Europa-Parlamentets budgetudvalg

Websted: http://www.europarLeu.int/comparl/budg/default_en.htm

Danske medlemmer: Anne E. Jensen, Anders Samuelsen

Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg

Websted: http://www.europarLeu.int/comparl/cont/site/default_en.htm

Danske medlemmer: Mogens Camre, Ole Krarup, Dan Jørgensen

Danske stedfortræder: Jens-Peter Bonde, Gitte Seeberg

Europa-Parlamentets midlertidige udvalg om de finansielle overslag (EU 2007-2013)

Websted: http://www.europarLeu.int/comparl/tempcom/finp/default_en.htm

Danske medlemmer: Anne E. Jensen

Danske stedfortræder: Gitte Seeberg

•

Oplysninger fra Rådet

•

Økofin-Rådet som forbereder og vedtager (sammen med Europa-Parlamentet) budgettet

for Den Europæiske Union

Websted: http://ue.eu.int/cms3_fo/showPage.asp?id=250&lang=da

EU-Oplysningens websted om Økofin med links til mødekonklusionerne og dokumenter

fra Europaudvalget: http://www.euo.dk/dokumenter/raadet/raadsmoeder/oekofin/

Oplysninger fra Europa-Kommissionen

•

Europa-Kommissionens General Direktorat for Budgettet

Websted: http://europa.eu.int/comm/budget/index_en.htm

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

Websted: http://europa.eu.int/comm/anti_fraud/index_da.html

Faktablade om budgettet (Scadplus): http://europa.eu.int/scadplus/leg/da/s27000.htm

Revisionsretten

• Websted: http://www.eca.eu.int/index_da.htm

• Revisionsberetninger og udtalelser:

http://www.eca.eu.int/audit_reports/audit_reports_index_da.htm

- 14 -