Folketinget — Europaudvalget Christiansborg, den 14. december 2004 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Beretning om reform af Folketingets behandling af EU-sager Hermed omdeles den nye beretning om reform af Folketingets behandling af EU-sager, afgivet af Europaudvalget den 10. december 2004. Hovedelementerne i beretningen omfatter: Inddragelse af fagudvalgene Kontrol af nærhedsprincippet Bedre beslutningsgrundlag Åbenhed Samarbejde med medlemmerne af Europa-Parlamentet. Beretningen træder i kraft den 1. januar 2005. Med venlig hilsen Peter Riis

- 2 - Beretning afgivet af Europaudvalget den 10. december 2004 Beretning om reform af Folketingets behandling af EU-sager - fagudvalgenes inddragelse - kontrol af nærhedsprinci  ppet - bedre beslutningsgrundlag - åbenhed

- 3 - 1. Indledning.............................................. Error! Bookmark not defined. 2. Baggrund ............................................... Error! Bookmark not defined. Tidligere beretninger ............................. Error! Bookmark not defined. Reformarbejdet...................................... Error! Bookmark not defined. 3. Fagudvalgene tidligt på bane n............... Error! Bookmark not defined. Tidlig inddragelse af fagudvalgene ....... Error! Bookmark not defined. Ændring i Folketingets Forretningsorden   Error! Bookmark not defined. 4. Fagudvalgenes kontrol af nærhedsprincippet skal styrkes  Error! Bookmark not defined. Tydeliggørelse af den åbne koordinations metode  Error! Bookmark not defined. 5. Styrket samarbejde med medlemmer af Europa-ParlamentetError! Bookmark not defined. Fast mødestruktur med de danske medlemmer af Europa -ParlamentetError! Bookmark not defined. Invitation af ordførere fra Europa -ParlamentetError! Bookmark not defined. Fagudvalgene og Europa-Parlamentet .. Error! Bookmark not defined. 6. Folketingets overvågning af nærhedsprincippet   Error! Bookmark not defined. 7. Forfatningstraktatens bestemmelser om nærhedsprincippet  Error! Bookmark not defined. 8. Forfatningstraktatens bestemmelser tages i anvendelseError! Bookmark not defined. 9. Et bedre beslutningsgrundlag ................ Error! Bookmark not defined. Et kvalitativt forbedret beslutningsgrundlagError! Bookmark not defined. Tidlig orientering om regeringens holdningError! Bookmark not defined. Forelæggelse af reviderede forhandlingsoplæg Error! Bookmark not defined. Nye oversigtsnotater.............................. Error! Bookmark not defined. Ugelister ................................................ Error! Bookmark not defined. Bedre EU-papirer - grundnotater........... Error! Bookmark not defined. Nye retningslinjer for grundnotater....... Error! Bookmark not defined. Høringsdokumenter  ............................... Error! Bookmark not defined. Bedre EU-papirer – samlenotater   .......... Error! Bookmark not defined. Bedre EU-papirer – komitésager ........... Error! Bookmark not defined. Bedre EU-papirer – redegørelser fra rådsmøder Error! Bookmark not defined. Forbedrede dagsordener ........................ Error! Bookmark not defined. Uformelle rådsmøder  ............................. Error! Bookmark not defined. 10.    Åbenhed i Europaudvalget   .................... Error! Bookmark not defined. Åbenhed er afgørende for den demokratiske legitimitet   Error! Bookmark not defined. Fagudvalgenes inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsigtighed Error! Bookmark not defined. Åbenhed ved mødeforberedelse, mødeafholdelse og opfølgning Error! Bookmark not defined. Kommenterede dagsordener og møderesuméerError! Bookmark not defined. Model for åbne møder i Europaudvalget  Error! Bookmark not defined. Flere EU-debatter i folketingssalen....... Error! Bookmark not defined. 11.    Afslutning.............................................. Error! Bookmark not defined. 12.    Bilag 1: Minimumskrav til regeringens grundnotater og supplerende notater vedr. EU- initiativer ............................................... Error! Bookmark not defined.

- 4 - 13.    Bilag 2:  Uddrag af bemærkninger til revideret forretningsorden for Folketinget ............................................................... Error! Bookmark not defined. 14.    Bilag 3: Aftalte administrative forbedringer i forbindelse med Beretningen ............................................................... Error! Bookmark not defined. 15.    Bilag 4: Erfaringer fra andre EU-lande . Error! Bookmark not defined. 16.    Bilag 5:  Folketingets og fagudvalgenes inddragelse i kontrollen med nærhedsprincippet ............................................................... Error! Bookmark not defined. Model for nærhedsprincippets behandling i fagudvalgene og i Europaudvalget ............................................................... Error! Bookmark not defined.

- 5 - 1.    Indledning Denne beretning følger op på Europaudvalgets seneste beretning fra den 10. maj 2001. Siden er der opstået b ehov for dels at stramme op på de eksisterende arbejdsmetoder og dels for at gennemføre en række nye initi  ativer. For det først e er der behov for at følge op på allerede vedtagne foranstaltninger. Europaudvalgets politiske indflydelse og dets parlamentariske kontrol skal ske på det bedst mulige beslutningsgrun d- lag. Der er i den forbindelse behov for visse forbedringer i forhold til samspillet med især Ude  n- rigsministeriet, Folketingets fagudvalg og de danske europaparlamentarikere. For det andet stiller udviklingen af det europæiske samarbejde konstant nye krav til indretningen af den parlamentariske kontrolfunktion. Det har såled es haft stor betydning for EU’s lovgivningspro- ces, at det siden Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse har været muligt at vedtage EU -retsakter umiddelbart efter 1. behandling i Europa-Parlamentet, hvis der er enighed mellem Rådet og Europa - Parlamentet. Det har været tilfældet i et st igende antal sager gennem de seneste år, hvor op mod 30 - 40 pct. af alle forslag nu vedtages straks efter Parlamentets 1. behandling. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at en del af stigningen skyldtes et stærkt politisk ønske om a   t afslutte behandlingen af så mange lovforslag som muligt inden EU-udvidelsen 1. maj 2004. Dette forhold kan dog næppe alene forklare den markante stigning i hurtigt vedtagne EU-retsakter. Endvidere vil EU’s kommende forfatningstraktat skabe nye rammer for de nationale parlamenters inddragelse i EU-politikken. De nationale parlamenter vil fremover få en stærkere rolle i forbindelse med kontrollen af EU’s nærhedsprincip. Europaudvalget ønsker, i lighed med flere andre nationale parlamenters Europaudvalg i EU, allerede nu at udnytte de nye muligheder optimalt. Derfor indfø- rer denne beretning en særlig procedure for Folketingets behandling af kommissionsforslag, hvor der er behov for en særlig kontrol af, hvorvidt nærhedsprincippet er ove rholdt. Endelig tager beretningen nye skridt i retning af at styrke den demokratiske beslutningsproces, bl.a. ved at øge åbenheden omkring møderne i Europaudva   lget. De dele af beretningens formuleringer der forpligter regeringen er understreget. De væsentligste nye elementer   i beretningen udgør i overskrift sform:

- 6 - Fagudvalgenes inddragelse skal systematiseres. Som konsekvens ændres Folketingets fo  r- retningsorden pr. 1. januar 2005, således at det klart fremgår, at fagudvalgene behandler EU  - sager inden for deres respektive områder. Regeringen udarbejder et foreløbigt  subsidiaritetsnotat over væsentlige, nye lovgivningsfo  r- slag fra Kommissionen senest 2 uger efter fremsættelsen (i dansk sprogvers  ion). Europaudvalgets beslutningsgrundlag skal styrkes. Det skal bl.a. ske gennem forbedrede grundnotater. Grundnotaterne skal foreligge senest 4 uger efter et forslag er offentliggjort i dansk sprogversion og vil fremover indeholde oplysninger om regeringens foreløbige gen e- relle holdning til et kommissionsforslag og om generelle forventninger til andre landes holdninger i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte. Kontrollen med nærhedsprincippet skal effektiviseres og organiseres bedre for at udnytte mulighederne i forfatningstraktaten. Det skal ske i et tæt, velorganiseret samarb  ejde mellem Europaudvalget, fagudvalgene og regeringen. Samarbejdet med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal intensiveres. Der vil fremover blive arrangeret faste månedlige møder mellem Europaudvalget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Åbenheden omkring Europaudvalgets møder skal styrkes. Europaudvalgsmøderne vil blive indledt med et åbent samråd, hvor en udvalgt minister fremlægger aktuelle sager inden for sit fagområde. Endvidere vil EU -Sekretariatet udarbejde korte kommenterede dagsordener op til møderne samt korte pressemeddelelser straks efter møde  rne.

- 7 - 2.    Baggrund Tidligere beretninger Lige siden afgivelsen af Europaudvalgets (det daværende Markedsudvalg) fø   rste beretning i 1973 er den særlige beretningsform blevet benyttet i f  orbindelse med vedtagelsen af nye procedurer for Fol- ketingets behandling af EU-sager. Beretningsformen giver mulighed for en fleksibel tilpasning til udviklingen inden for EU samt i forhold til skærpede krav om åbenhed, gennemsi   gtighed og styrket parlamentarisk kontrol i den danske EU-beslutningsproces. Denne og tidligere beretninger er blevet afgivet efter tæt samspil mellem Europaudvalget, fagudvalgene og regeringen. Udviklingen af samarbejdet i EU har løbende nødvendiggjort en række refo rmer af den danske EU- beslutningsproces. Dette har bl.a. ført til skærpede krav til regeringen om dets orientering af Eur   o- paudvalget for derved at give udvalget det bedst mulige beslutningsgrundlag. Også internt i Folk e- tinget er der sket ændringer i behandlingen af EU  -sager. I den forbindelse er der taget initiativer med henblik på at inddrage fagudvalgene i EU -sager på et tidligt stadie i beslutningsprocessen. Di s- se tiltag skal ses i lyset af, at EU-politik i stigende omfang har fået indenrigspolitiske konsekvenser og dermed naturligt er blevet en integreret del af dansk politik. Europaudvalgets beretninger har gennem tiden haft en forskellig karakter. Mens nogle af beretnin- gerne – de såkaldte procedureberetninger     – har indeholdt en generel, omfattende beskrivelse af E   u- ropaudvalgets arbejdsprocedurer og -opgaver, har andre beretninger haft et mere afgrænset fokus, f.eks. med relation til bestemte politiske begivenheder eller sagsområder. Ambitionen med denne beretning er at skabe en ny ramme for Folketingets samlede behandling af EU-politik, der for det første sikrer den overordnede sammenhæng og koordination, og for det andet fastlægger en klar arbejdsd  eling mellem Europaudvalget og fagudvalgene. Dermed vil beretningen indgå i den eksisterende tradition af Europaudvalge ts procedureberetninger. Flere af de nye initiativer der indføres med denne beretning er inspireret af ti lsvarende ordninger fra andre EU-landes nationale parlamenter, herunder især fra Sverige, Finland og Storbritannien. Dette gælder eksempelvis de finsk  e fagudvalgs betydelige rolle i EU-sagsbehandlingen, Sveriges erfarin- ger med en høj grad af åbenhed samt begge landes praksis med en meget tidlig skriftlig orientering om regeringens foreløbige holdning til nye kommiss ionsforslag. Europaudvalgets beretninger har efterhånden nået et sådant omfang, at de ikke er velegnede til at give medlemmerne et hurtigt overblik over de gældende procedurer for Europaudvalgets arbejde.

- 8 - Derfor vil Folketingets EU-sekretariat efter vedtagelsen af denne beretning, udarbejde en kort over- sigt der præcist angiver de nugældende proced urer for Folketingets behandling af EU-sager. Reformarbejdet Europaudvalget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af udvalgets arbejdsprogram for 2003 at gennemføre en reform af Folketingets hånd  tering af EU-sager. Det overordnede mål med reformen var at styrke Folketingets samlede indflydelse på Europapolitikken og at integrere EU -politikken endnu stærkere i det politiske arbejde i Folketi  nget. Folketinget har en efterhånden lang tradition for  at udøve kontrol med regeri ngens deltagelse i det europæiske samarbejde. Denne kontrolfunktion har sit omdrejningspunkt i Europaudvalget der t  ager stilling til regeringens forhandlingsoplæg og forsyner ministrene med mandater, i  nden de tager til rådsmød  e for at deltage i lovgivningsprocessen. Det er helt afgørende, at Folketingets behandling af EU -sager sker på et så tidligt tidspunkt som muligt for at sikre maksimal indflydelse på de beslutninger der træffes i EU. Den første behandling af EU-forslagene sker i fagudvalgene, hvor den faglige ekspertise er størst. Europaudvalget orient e- res løbende om de nye forslag og tager endelig stilling til regeringens forhandlingsoplæg. Det er E   u- ropaudvalgets opgave at sikre helhed og sammenhæng i Folketi  ngets behandling af EU-sager. Dette forudsætter et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem Europaudvalget og fagudvalg ene. Europaudvalgets Underudvalg har i forbindelse med reformen af Folketingets håndtering af Eur o- papolitikken behandlet en lang række emner.   Nærværende beretning indeholder større eller mindre ændringer inden for følgende omr   å der: fagudvalgenes behandling af EU-sager forbedret samarbejde med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet overvågning af nærhedsprincippet forbedret beslutningsgrundlag komitésager åbenhed i Folketingets behandling af EU -sager forbedring af Europaudvalgets dagsorden høringer om Kommissions høringsdokumenter nye debatformer Enkelte af de ovenfor nævnte emner er allerede vedtaget og gennemført. Forbedringen af dagsord   e- nerne for møderne i Europaudvalget blev således indført ved starten af Folketingsåret 2003 -04. Den

- 9 - trykte dagsorden er blevet forenklet og suppleret med en elektronisk dagsorden med omfattende henvisninger til alt relevant baggrundsmateriale. Endvidere er der vedtaget en fast praksis for Europaudvalgets behandling af Kommissionens hø- ringsdokumenter. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2004 og er nærmere beskrevet nedenfor i sammenhæng med de øvrige emner i de   nne nye reform. 3.    Fagudvalgene tidligt på b anen Tidlig inddragelse af fagudvalgene Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudvalgene modtager i dag, inden for deres respektive områder, de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere fagu d- valg har også været a   ktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer af eksempelvis Kommissionens grøn - og hvidbøger. De fleste fagudvalg har desuden indarbejdet en tradition for at indkalde de relevante ministre i sam- råd, ugen inden der skal være møde i Rådet. I nogle tilfælde har fagudvalgene tillige udarbejdet skriftlige indstillinger til Europaudvalget. Problemet er imidlertid, at sagsbehandlingen på dette s e- ne tidspunkt ikke giver mulighed for at øve større indflydelse på et kommissionsforslag. De   rfor er der behov for, at fagudvalgene systematisk foretager en selvstændig behandling af nye kommiss  i- onsforslag. Yderligere to forhold gør det nødvendigt med en tidlig inddragelse af fagu  dvalgene. For det første vedtages et stigende antal EU-sager allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling. Det anslås, at op mod 30-40 pct. af alle forslag vedtages på dette tidlige tidspunkt. Folketinget og de øvrige nati  o- nale parlamenter er hermed sat under et betydeligt pres, hvis muligheden for at øve in dflydelse på EU-sagerne skal udnyttes. Det står helt klart, at Folketingets Europaudvalg sammen med fagudva l- gene, er klar til at engagere sig helt og fuldt for at opnå størst mulig politisk indflydelse på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. For det andet indfører EU’s nye fo  rfatningstraktat en procedure for de nationale parlamenters kon- trol af nærhedsprincippet. Denne procedure og dets konsekvenser for de nationale parlamenter er nærmere beskrevet andetsteds i denne beretning. Det centrale er imidlertid, at de nationale parl  a- menter får en frist på 6 uger fra et forslag er fremsat til at vurdere, om forslaget er i overensste  m- melse med nærhedsprincippet.

- 10 - En tidlig substansbehandling i fagudvalgene, og efterfølgende mandatgivning i Europaudvalget, skal bidrage til at sikre Folketinget størst mulig indflydelse på EU    sagerne. Folketingets EU- Sekretariat vil være behjælpelig med at udpege de væsentligste kommissionsforslag. For yderligere at styrke fagudvalgenes rolle indfører denne beretning også en række nye initiativer. Ændring    i Folketingets Forretningsorden Det fremgår nu klart af Folketingets reviderede forretningsorden, med virkning fra 1. januar 2005, at EU-sager indgår som en naturlig del af fagudvalgenes a nsvarsområde. I forretningsordenens § 7 stk. 2, i første sætning er    det således blevet tilføjet, at udvalgenes sagsområder også omfatter EU - sager inden for sagsområdet. Det fre mgår således af den reviderede forretningsorden, at Udvalget for Forretningsorden træffer beslutning om udvalgenes sagsområder, herunder EU   -sager. Uddrag af udkast til bemærkninger i forbindelse med revideringen af Folketingets forretningso  rden § 7, stk. 2, vedlægges som bilag 2. 4.    Fagudvalgenes kontrol af nærhedsprincippet skal styrkes Mens Europaudvalget koordinerer overvågningen af nærhed   sprincippet, vil det være fagudvalgenes opgave at foretage den første vurdering af, om et forslag ikke strider imod nærhedspri   ncippet. Alle væsentlige sager sendes af Europaudvalget straks til det relevante fagudvalg. Fagudvalget a  f- giver senest 4 uger efter fremsættelsen af forslaget en udt  alelse til Europaudvalget i de tilfælde, hvor fagudvalget vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret. Efter Europaudvalgets behan  d- ling af sagen fremsendes en samlet indstilling til Kommissionen, Rådet og E -Parlamentet, hvis det pågældende forslag vurderes at være i strid med nærhedsprincippet. Denne procedure, som skal finde sted inden for 6 uger, er beskrevet i beretningens kapitel 6, samt mere detaljeret i vedlagte bi- lag 5 om ”Nærhedsprincippets behandling i fag   udvalgene og Europaudvalget”. Tydeliggørelse af den åbne koordinations metode Med den nye forfatningstraktat tydeliggøres den såkaldte   åbne koordinat ionsmetode. Det gælder inden for fire konkrete politikområder, nemlig vedrørende social  - og arbejdsmarkedspolitik, forsk- ning, folkesundhed og industri. Der lægges på den baggrund op til, at Kommissionens handling   s- planer behandles i fagudvalgene, mens vedtagelse af målsætninger og retningslinjer tillige bør b e- handles i Europaudvalget forud for evt. mandatgivning.

- 11 - 5.    Styrket samarbejde med medlemmer af Europa-Parlamentet Fast mødestruktur med de danske medlemmer af Europa -Parlamentet Samarbejdet mellem Folketingets Europaudvalg og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal styrkes gennem konkrete tiltag. Hidtil har samarbejdet ikke været systematiseret, men været begrænset til enkelte fælles møder og andre ad -hoc aktiviteter. Fremover vil samarbejdet blive lagt i mere faste rammer. Der vil således fremover blive afholdt et månedligt møde mellem medlemmern   e af Folketingets Eu- ropaudvalg og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Disse møder vil finde sted én time in- den starten af det ordinæ  re europaudvalgsmøde. Møderne og dagsordenspunkterne tilrettelægges af Europaudvalget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet i fælle  sskab. Dagsordener vil blive udsendt af Europaudvalgets sekretariat 14 dage inden afholdelsen af hvert enkelt møde på baggrund af indkomne forslag fra medlemmerne af Europaudvalget og medlemme  r- ne af Europa-Parlamentet. Er der forud for et planlagt møde ikke indkommet forslag af en vis pol tisk interesse, kan Europaudvalgets formand vælge at aflyse p  å gældende møde. Europaudvalgets sekretariat vil desuden hvert halve år udarbejde en mødeove  rsigt med angivelse af kommende mødedatoer og  mødetidspunkter. Møderne vil ikke være åbne for pressen eller offen t- ligheden i øvrigt. Invitation af ordførere fra Europa -Parlamentet Europaudvalget vil fremover overveje muligheden for at invitere relevante fagudvalgsordførere, samt eventuelt ordførere  fra andre partigrupper (de såkaldte skyggeordførere) fra Europa  - Parlamentet til at mødes med Europaudvalget for at drøfte aktuelle sager inden for ordførernes fa   g- område. Sådanne møder vil eventuelt kunne slås sammen med de faste månedlige møder med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Fagudvalgene og Europa-Parlamentet Behovet for at styrke samarbejdet mellem fagudvalgene og medlemmerne af Europa-Parlamentet bliver ikke mindre som følge af etableringen af ovennævnte mødestruktur. Gennem tætte konta kter til medlemmerne af Europa-Parlamentet vil fagudvalgene blive bedre udrustet til at forholde sig po- litisk og fagligt til nye EU-initiativer. Samtidig vil de danske medlemmer af Europa-Parlamentet kunne få værdifuld viden om de særlige problemer der kan v ære knyttet til de enkelte EU  -initiativer ud fra en dansk vinkel. Såvel formelle møder som uformelle kontakter vil kunne styrke den parl  a- mentariske behandling. Det er op til hvert enkelt fagudvalg at finde den samarbejdsform, der passer bedst.

- 12 - 6.    Folketingets overvågning af nærhedsprincippet Af den nye forfatningstraktat fremgår, at de nationale parlamenter skal medvirke til at sikre, at næ   r- hedsprincippet overholdes, jf. protokollen om nærheds  - og proportionalitetsprincippet, artikel 6. Forfatningstraktaten træder tidligst i kraft 1. november 2006, forudsat at ratifikationsprocessen fo  r- løber uden hindringer i samtlige medlemsstater. Europaudvalget vil imidlertid allerede nu iværksæ t- te en procedure, hvor forfatningstraktatens bestemmelser lægges til grund. 7.    Forfatningstraktatens bestemmelser om nærhedsprincippet Forfatningstraktatens protokol om anvendelsen af nærhedsprincippet tildeler de nationale parlame  n- ter en særlig rolle i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt nærhedsprincippet er ove rholdt. Ethvert nationalt parlament kan således, senest 6 uger efter at Kommissionen har forelagt et lovgi v- ningsforslag, sende en begrundet udtalelse til Kommissionen, Rådet og Europa -Parlamentet, der forklarer hvorfor det pågældende parlament m   ener, at forslaget strider imod nærhedsprincippet. Såfremt en begrundet udtalelse opnår støtte fra mindst en tredjedel af de nationale parlamenter, er Kommissionen forpligtet til at genoverveje forslagetⁱ. Herefter har Kommissionen tre valgmulighe- der. Den kan vælge enten   at ændre trække det tilbage   eller at opretholde forslaget uændret. 8.    Forfatningstraktatens bestemmelser tages i anvendelse Folketingets Europaudvalg har besluttet allerede nu at anvende bestemmelserne i forfatningstrakta- tens protokol om nær  hedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Det sker for at være klar til fuldt ud at udnytte de nye muligheder protokollen tildeler de nationale parlamenter. Bilag 5 i denne beretning indeholder en detaljeret beskrivelse af hvordan Europaudvalget og fagud- valgene kan foretage en kvalificeret vurdering af nærhed  sprincippets overholdelse. COSAC- Sekretariatet i Bruxelles tildeles en central rolle i forbindelse med formidlingen af resultaterne. Modellen indeholder en særlig procedure for Folketingets løben   de overvågning af, om nærhed   s- princippet overholdes. Modellen er baseret på det grundlæggende princip, at Folketingets fagudvalg foretager den første behandling af de relevante kommissionsforslag. Fagudvalget afgiver senest 4 uger efter forslagets fremsætte  lse en foreløbig indstilling til Europaudvalget i de tilfælde fagudva   l-

- 13 - get vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret. Herefter foretager Europaudvalget den end  e- lige indstilling til Kommissionen. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem fagudvalgets indstil- ling og Europaudvalgets holdning indkaldes til et fæ  lles møde. Det er EU-Sekretariatets opgave at foretage en administrativ sortering af forslag til retsakter, sål e- des at kun væsentlige forslag underkastes en subsidiaritetskontrol i fagudvalgene o  g i Europaudval- get. Til støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprincippet oversender regeringen et    foreløbigt subsidiaritetsnotat over væsentlige, nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til Europau  d- valget og det/de relevante fagudvalg senest 2 uger efter at forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion, jf. nedenstående.  Notatet skal bl.a. indeholde en angivelse af formålet med Kommissionens forslag og gengive Kommissionens egen vurdering af, hvorfor næ  r- hedsprincippet er overholdt. Dernæst ska  l det angives, om regeringen på det foreløbige grundlag finder, at nærhedsprincippet er overholdt, subsidiært ikke overholdt. De nærmere praktiske detaljer vedrørende notatets udformning og oversendelse aftales på administr  ativt plan. Det skal gøres helt  klart, at 6 ugers fristen, der angives i protokollen, giver meget kort tid til at føre en kvalificeret parlamentarisk kontrol og reelt vil føre til et meget sammenpresset sagsforløb. Det er derfor af afgørende betydning, at der etableres et tæt og løbende samarbejde mellem Folketingets Europaudvalg, fagudvalgene og regeringen. 9.    Et bedre beslutningsgrundlag Et kvalitativt forbedret beslutningsgrundlag Regeringens information til Folketinget om EU-politikken er helt afgørende for, at Europau dvalget kan udøve en kvalificeret parlamentarisk kontrol af regeringens EU -politik. Informationen skal væ- re af høj kvalitet og udruste Europaudvalget med det bedst mulige beslutning sgrundlag. Det centrale er, at kvaliteten af de fremsendte notater styrkes, snarere end at papirmængden øges. Dog er der i takt med udviklingen af samarbejdet i EU, og den stadig større sagsmængde, opstået visse behov for nye informationer. Tidlig orientering om regeringens holdning Blandt de vigtigste nyskabelser hører,  at regeringen fremover i de oversendte grundnotater skal an- give sin foreløbige generelle holdning til det/de omhandlede forslag.  Allerede i dag orienteres en

- 14 - lang række interesseorganisationer, NGO’ere og kommunale organisationer om regeringens hol   d- ning gennem deres medlemskab af regeringens mange EU-specialudvalg. Ligeledes skal regeringen medtage oplysninger om andre landes holdninger, i det omfang disse er offentligt kendte. De af regeringen oversendte samlenotater udgør en på alle måder opdateret version af grundnotatet   . Dette indebærer bl.a., at samlenotaterne skal indeholde et kort resume i tilfælde af, at notatet ove r- stiger 2 sider. Endvidere skal samlenotatet indeholde opdaterede oplysninger om regeringens hold- ning og andre landes holdninger. Sidstnævnte oplysninger   må dog være generelt formulerede og e   r- statter ikke det mundtlige forhandlingsoplæg ministeren præsenterer ved m ø det i Europaudvalget. Forelæggelse af reviderede forhandlingsoplæg Europaudvalget oplever i stadig flere tilfælde, at regeringen forelægger sag er med henblik på fo r- handlingsoplæg   før  sagen har været til 1. behandling i Eur  opa-Parlamentet. Dette forhold skal ses på baggrund af, at et stigende antal s ager vedtages allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling. Som udgangspunkt er det en fordel, at Europaudvalget inddrages på dette tidlige stadie i beslu t- ningsprocessen, idet muligheden for at øve indflydelse her er størst. Ulempen er imidlertid, at det manglende kendskab til Europa-Parlamentets synspunkter svækker Europaudvalgets beslutning  s- grundlag. Derfor anmodes regeringen om at være særlig opmærksom på at orientere Europaudva l- get om Europa-Parlamentets foreløbige synspunkter i disse sager  – i det omfang dette er muligt. Orienteringen bør ske i samlenotaterne, og ministeren bør desuden kunne r  edegøre herfor under u d- valgsmøderne. I tilfælde hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa -Parlamentet efter 1. behandlin- gen, er det særlig vigtigt, at det af samlenotatet fremgår i hvor høj grad, der er sket grun dlæggende ændringer i forslage  t. Regeringen er enig i, at i tilfælde, hvor der er sket grundlæggende ændringer i forslaget kan det v æ- re nødvendigt at fremlægge forslag til et nyt forhandling   soplæg. Nye oversigtsnotater I takt med at sagsmængden i EU er vokset betydeligt, har der vi  st sig et behov hos medlemmerne for at kunne få et bedre overblik over sagerne indenfor de enkelte fagområder. Det gælder såvel l ø- bende som kommende sager. På den baggrund er det aftalt, at  regeringen hvert halve år udarbejder et ove rsigtsnotat over vigtige kommende sager på hvert enkelt ministerområde.

- 15 - Kommissionen er endvidere i stigende grad begyndt at gøre brug af høringer som led i det lovforb  e- redende arbejde. Det er vigtigt, at Europaudvalget får en hurtig orientering om Kommissionens h ø- ringsdokumenter, således at der er reel mulighed for at øve indflydelse på de efte   rfølgende forslag til retsakter. Det er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar som led i det lovforberedende arbejde fremsender disse til Europaudvalget. Ugelister Den eksisterende ordning, hvor regeringen oversender ugelister over modtagne EU-dokumenter bortfalder. Bedre EU-papirer - grundnotater Fristerne skal overholdes Europaudvalgets medlemmer har behov for på et tidligt tidspunkt at få præcis og kortfattet info rma- tion om de forslag, der er under behandling i EU-systemet. Et vigtigt redskab i den forbindelse er grundnotaterne. I dag oversender regeringen grundnotater om alle direktivforslag samt andre væsentlige forslag til retsakter og kommissionsbeslutninger. Et grundnotat skal efter de gældende regler oversendes så tidligt som muligt og så vidt muligt inden 4 uger efter forslagets fremsættelse. Resuméet af udest  å- ende høringssvar kan i særlige tilfælde eftersendes på et senere tidspunkt, dog senest 8 uger efte r kommissionsforslagets fremsættelse. Hovedformålet med grundnotaterne er således at give me d- lemmerne hurtig information om nye initiativer fra Kommissionen. Det er afgørende for en rettidig parlamentarisk behandling, at fristen for oversendelse af grundn ota- ter overholdes. Dette er ikke mindst nødvendigt i forbi ndelse med fagudvalgenes behandling af EU- sager inden for deres respektive områ der. Regeringens holdning skal angives Det har afgørende betydning for medlemmernes mulighed for at fortage en kvalif iceret og målrettet sagsbehandling, at regeringens holdning er angivet i grundnotaterne. Kendskabet til regeringens holdning på et tidligt stadie åbner mulighed for en mere kvalificeret debat i såvel fagudvalgene som i Europaudvalget. Det er derfor aftalt med regeringen, at den fremover i grundnotater angiver rege- ringens foreløbige generelle holdning til et Kommission sforslag. Orientering om andre landes positioner

- 16 - En anden mangel i relation til grundnotaterne er oplysninger om andre landes holdninger. Der er behov for, at andre landes holdninger også medtages i grundnotatet, når de er ken  dte.  Det er aftalt, at regeringen indføjer et afsnit i grundnotaterne om generelle forventninger til andre landes hol d- ninger i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte. Endelig er det vigtigt, at forslagets formål er tydeligt beskrevet, at der redegøres for hvilke problemer/spørgsmål der kan opstå i en dansk sammenhæng, og at øvrige relevante samfundsmæ s- sige konsekvenser forslaget vil have for Danmark, angives. Endvidere bør der he nvises til generelle beslutninger i den danske Europapolitik f.eks. vedtagelser i folketingssalen. De nøjagtige krav til grundnotaternes form og indhold er beskrevet i bilag 1. Nye retningslinjer for grundnotater For så vidt an går fristen for oversendelse af grundnotater aftales det, at de  oversendes senest, når den danske regering begynder at binde sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper, dog altid  senest 4 uger efter forslagets fremsendelse til Rådet i dansk sprogversion.    Høringssvar fra interesseorgan i- sationer og andre høringspartnere oversendes så snart de foreligger.   Grundnotaterne forbedres ved fremover at indeholde tre nye elementer: 1)   Et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til et  kommissionsforslag. 2)   Et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdninger i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte. 3)   Et afsnit der giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvorvidt forslaget er i overen   s- stemmelse med subsidiaritetsprincippet. (Dette element er en opdatering og i givet fald udbyg- ning af det foreløbige subsidiaritetsnotat, som regeringen skal oversende senest to uger efter, at forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion.) Høringsdokumenter For så vidt angår høringsdokumen   ter fra Kommissionen har disse i stigende grad karakter af medde- lelser og ikke som tidligere udelukkende grøn - og hvidbøger.  Derfor oversender regeringen frem- over grundnotater om samtlige grøn - og hvidbøger samt om øvrige væsentlige h ø En særlig behandling af Kommissionens høringsdokumenter    - herunder grønbøger, hvidb  ø ger, meddelelser o.a. - er allerede vedtaget og gennemført. Proced uren indebærer, at snarest muligt efter et høringsdokument er fremsat sættes det på dagsordenen for det kommende møde i Europaudva l- get. På mødet tager medlemmerne stilling til, om dokumentet skal behandles i Europaudvalget, e  ller om det skal sendes videre til det relevante fagudvalg med anmodning om, at de behandler sagen. Når svaret fra fagu dvalget foreligger, sættes sagen igen på Europaudvalgets dagsorden med henblik

- 17 - på endeligt at afg ø re, om der skal afgives høringssvar, og om hvordan sagen skal behandles forud herfor – fx. h   ø ring, samråd med ressortministeren, forespørgselsdebat eller andet. For grundnotater om høringsdokumenter gælder samme frist    – og samme vilkår i øvrigt – som for grundnotater om forslag til retsakter. Bedre EU-papirer – samlenotater De samlenotater Europaudvalgets medlemmer i dag modtager fra regeringen forud for udvalgsmø- derne er meget forskellige og af svingende kvalitet. En del af forklaringen herpå er selvfølgelig fo  r- skellighed i karakteren af sagerne afhængig af rådsformation. Men der har også udviklet sig meget forskellige praksisser i de forskellige ministerier. For så vidt an går samlenotater, hvor der tidligere er udarbejdet et grundnotat, skal det præciseres, at samlenotaterne bør have en karakter der gør, at me  dlemmerne som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at læse samlenotatet. Det forudsætter, at samlenotate t er en ajourført udgave af grundnotatet. Det vil sige, at samlenotatet skal indeholde den samme type information som grund- notaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. For så vidt angår a fsnittene om regeringens holdning og andre landes holdninger er det klart, at disse må være generelt formulerede og ikke e   r- statter den mundtlige forelæggelse, som ministeren præsenterer ved mødet i Europaudvalget og he l- ler ikke det forhandlingsoplæg, der eventuelt forelægges i denne forbindelse.  Æ ndringer i forhold til grundnotatet skal markeres tydeligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen. For så vidt angår samlenotater, hvor der ikke er udarbejdet et grundnotat, dvs. sager der ikke har k  a- rakter af lovgivning eller som ikke har været skønnet at vær e væsentlige, er det aftalt, at samlenot  a- tet i princippet skal indeholde de samme informationer som et grundnotat, dog kun i det omfang det har relevans. Det bør af samlenotatet fremgå   - for de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret flertal  - om den på gældende sag ventes sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et bl okerende mindretal. Det indskærpes, at samlenotater skal oversendes til Europaudvalget og det/de relevante fagudvalg senest 8 dage før afholdelse af møde i Europaudvalget. Bedre EU-papirer – komitésager Antallet af komitésager har været stærkt stigende i de seneste år. Det er derfor nødvendigt at forbe d- re og lette tilgængeligheden af de fremsendte dokumenter og bilag. På den baggrun   d er det aftalt, at

- 18 - regeringen på forsiden klart angiver sin vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark af komitéforslaget samt regeringens stillingtagen til forslaget. Det angives således om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændret    eller forringet indenfor område r- ne sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og arbejdsmiljøet samt forbrugerbeskytte  lsen. I de få komitésager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angives det ligeledes på forsiden, at fo  r- slaget ikke vedrører beskytt elsesniveauet i Danmark. Bedre EU-papirer – redegørelser fra rådsmøder Det er vigtigt for Folketingets behandling af EU-sager, at Folketinget også modtager præcise info   r- mationer om, hvad der sker på rådsmøderne. Redegørelserne bidrager bl.a. til medlemmer nes mu- lighed for at vurdere, om ministeren loyalt har forvaltet et eventuelt mandat givet i Europaudvalget. Det besluttes derfor, at Folketinget så hurtigt som muligt, og senest fem arbejdsdage efter hvert rådsmøde, mo  dtager en skriftlig afrapportering fra regeringen, som kort og præcist beskriver, hvad der er sket i de politisk interessante sager, og hvad eventuelle afstemninger har resulteret i. Endvidere skal der ved forelæggelsen fortsat være mulighed for at bede den pågældende minister om at give en mundtlig orientering om rådsmødet på det førstkommende møde i Europaudva lget. Forbedrede dagsordener Europaudvalgets dagsordener tilføjes oplysninger om, hvilke(t) dansk minister -ressort de enkelte dagsordenspunkter hører ind under . Uformelle rådsmøde  r Det har vist sig, at der ved afholdelsen af uformelle rådsmøder under de seneste EU  -formandskaber, i flere tilfælde har været foretaget drøftelser af væsentlig politisk betydning. Europaudvalget er ikke i alle tilfælde blevet tilstrækkeligt orienteret om disse drøftelser. Allerede i dag er regeringen forpligtet til at orientere Europaudvalget om væsentlige sager, der fo  r- ventes drøftet på uformelle rådsmøder forud for disses afholdelse. I disse tilfælde afgiver regeringen efterfølgende en skriftlig redegø  relse for det uformelle mødes forløb vedlagt en eventuel press  e- meddelelse. En sådan skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb kan også afgives i tilfæ l- de, hvor sagerne på mødet ikke forud har været forelagt Europaudvalget, jf. Europaudvalgets be ret- ning af 27. september 1996.

- 19 - Ovennævnte formuleringer fastholdes uændret. Det indskærpes dog samtidig, at procedurerne skal efterleves fuldt ud, således at Europaudvalget fremover bliver grundigt orienteret om væsentlige p   o- litiske drøftelser på de uform  elle rådsm ø der. 10.  Åbenhed i Europaudvalget Åbenhed er afgørende for den demokratiske legitimitet Spørgsmålet om åbenhed i Folketingets behandling af EU   -sager har gennem årene haft stor bev å- genhed i Europaudvalget. Således havde Europaudvalgets beretning fr a 19. februar 1999 netop spørgsmålet om åbenhed som sit helt centrale omdrejningspunkt. Der blev her taget vigtige skridt mod en styrket inddragelse af EU-politikken i det daglige parlamentariske arbejde for derved at skabe større gennemsigtighed og åbenhe  d i den hjemlige EU-beslutningsproces. Bestræbelserne på at styrke åbenheden og gennemsigtigheden i den danske EU -beslutningsproces kan imidlertid ikke bero på for én gang vedtagne procedurer og arbejdsmetoder. Behovet for åbe n- hed må løbende vurderes, ikk  e mindst i lyset af dynamikken i den europæiske udvikling der i høj grad har udvandet skellet mellem udenrigs- og indenrigspolitik. I takt med at EU-politik i betydelig grad har fået indenrigspolitiske konsekvenser, er behovet for mere åbenhed om Folketing  ets be- handling af EU-sager også øget. Det er i den forbindelse helt afg  ø åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen, sker i sammenhæng med en øget inddragelse af Folketingets fagudvalg i behandlingen af EU-sager. Det er, og har altid været, Europaudvalgets ønske at sikre den højst mulige grad af åbenhed om sit arbejde. Overordnet bidrager en høj grad af åbenhed til at forbedre befolkningens og pressens ko  n- trolmuligheder samtidig med, at offentlighedens generelle indsigt i EU-sagerne styrkes. Åbenhed er endvidere en afgørende foru dsætning for en bredere demokratisk debat, hvilket vil give EU  - spørgsmål en mere markant placering på den politiske dagsorden i den danske samfund   sdebat. Europaudvalget er samtidig bevidst om, at EU-sagernes særlige karakter nødvendiggør en vis grad af fortrolighed i forholdet til regeringen. Det er ikke i Europaudvalgets interesse at forringe regerin- gens muligheder i at opnå det for Danmark bedste resultat ved forhandlingerne i EU’s ministerråd  . I den forstand står formuleringen fra Europaudvalgets første beretning i 1973, om at regeringen rå   d- fører sig med Europaudvalget ”… således at såvel hensynet til Folketingets indflydelse som til reg e- ringens forhandlingsfrihed respekteres”, fortsat ved mag t. Ovennævnte hensyn er imidlertid ikke til hinder for, at indføre en række nye initiativer der skal styrke åbenheden i Folketingets samlede behandling af EU -sager, jf. næste afsnit.

- 20 - Fagudvalgenes inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsi gtighed Allerede i dag har Folketingets fagudvalg i vidt omfang valgt at optage relevante EU-sager på u d- valgsmødernes dagsorden. Derudover er fagudvalgene afhængigt af fagområde på forskellig vis g å- et dybere ned i behandlingen på afgrænsede områder. Fagudvalgenes behandl ing vil nu blive yder- ligere forstærket og systematiseret. Det sker bl.a. ved, at det i Folketingets forretningsorden pr. 1. januar 2005 er blevet indføjet, at udvalgenes sagsområder også omfatter EU   -sager inden for sags- området. Det vil dog fortsat være op    til hvert enkelt fagudvalg selvstæ  ndigt at tilrettelægge arbejdet med EU-sager på den mest hensigtsmæssige m   å de. Fagudvalgenes øgede inddragelse vil føre til en mere åben politisk debat og øget opmærksomhed om EU-sagerne på et tidligt tidspunkt i beslutni ngsprocessen. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med fagudvalgenes fremtidige kontrol af nærhedsprincippets overholdelse, jf. beretningens kapitel 6 samt bilag 5. Kontrollen af nærhed  sprincippet er i henhold til forfatningstraktaten underlagt en kort 6 ugers tidsfrist, hvilket nødvendiggør, at fagu  dvalgene hurtigt sætter nye EU  -forslag på dagsorden med henblik på at vurdere deres overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fagudvalgets eventue   l- le indstillinger til Europaudvalget vil være offentligt tilgænge lige. Dette gælder også for den endel   i- ge indstilling der vil blive fremsendt til EU’s institutioner efter parlamentarisk koordination i Euro- paudvalget. Åbenhed ved mødeforberedelse, mødeafholdelse og opføl gning Der er behov for øget åbenhed omkring mødern   e i Europaudvalget. Der kan i den forbindelse son- dres mellem tidsrummet lige op til møderne, tidspunktet for selve mødeafholdelsen samt tidsru  m- met umiddelbart efter møderne. Åbenheden vil bl   ive styrket i alle tre faser. 1. fase består i forberedelsen af  udvalgsmøderne, hvor langt hovedparten af alle relevante dokume n- ter og notater allerede i dag er offentligt tilgængelige på EU   -oplysningens hjemmeside. De forbed- rede dagsordener har ligeledes gjort Europaudvalgets møder mere gennemskuelige. Der kan dog ske yderligere forbedringer i denne fase, jf. nedenstående. 2. fase består i afholdelsen af Europaudvalgets møder. Det er uomgængeligt, at der er et vist behov for fortrolighed omkring forelæggelsen af regeringens forhandlingsoplæg samt de dermed forbun d- ne drøftelser om den danske forhan dlingsstrategi. Dette ændrer dog ikke ved, at langt størstedelen af drøftelserne under møderne ikke har en fortrolig karakter. Derfor vil hvert ordinært europaudvalg s- møde fremover som udgangspunkt blive indledt med en åben de  l af op til én times varighed, jf. ne- denstående model.

- 21 - Det skal præciseres, at ministrenes forelæggelse af rådsmøder i Europaudvalget generelt skal være kortfattede og have en mere politisk karakter. Omfattende tekniske fremlæggelser bør derfor undgås eller begrænses mest m  uligt. Sidste og 3. fase består i orienteringen af pressen og offentligheden efter møderne. Her kan der lig  e- ledes ske forbedringer for at styrke åbenheden og gennemsigtigheden, jf. nedenst å ende. De månedlige møder med medlemmerne af Eu  ropa-Parlamentet jf. kapitel 5, vil også bidrage til at skabe øget opmærksomhed og mere åbenhed omkring behandlingen af EU -sager i såvel Folk etinget som i Europa-Parlamentet. Kommenterede dagsordener og møderesum éer Folketingets EU-sekretariat vil, som led i bestræbelserne på at skabe mere åbenhed, udarbejde en kommenteret dagsorden forud for hvert møde i Europaudvalget samt et møderesumé umiddelbart efter mødet, sådan som det eksempelvis sker i Sverige. Såvel den kommenterede dagsorden som møderesuméet skal være kort, præcist og fokus ere på de mest centrale sager på dagsordenen. Kommenterede dagsordener og møderesuméer er især møntet på at give journalister, organisation    s- repræsentanter og andre interesserede let tilgængelig og aktuel information om Europa udvalgets ak- tuelle aktiviteter. Den svenske Riksdag har gode erfaringer med denne form for informationsser- vice, jf. bilag 4. Model for åbne møder i Europaudvalget Der introduceres hermed en åben del af europaudvalgsmøderne, der normalt vil finde sted som   fø r- ste punkt på dagsordenen for udvalgsmødet. Den åbne del af mødet kan have en varighed af ma k- simalt 1 time. Under den åbne del vil én udvalgt minister fremlægge aktuelle, væsentlige sager og efterfølgende besvare spørgsmål fra medlemmer af Europaudvalget    samt fra partiernes fagordførere der vil have adgang til at deltage i denne del af mødet. Punkterne på den åbne del af europau   d- valgsmødet fastsættes i enighed mellem regeringen og Europau   dvalget. Flere EU-debatter i folketingssalen Endelig vil der blive tilrettelagt flere EU-debatter i folketingssalen. Dette vil yderligere styrke åbenheden om EU -politikken. Der vil hvert halve år blive afholdt en forespørgselsdebat om det a  k- tuelle formandskabsprogram. En gang årligt gennemføres en forespørgselsdebat om K   ommissio- nens lovgivnings- og arbejdsprogram samt om Rådets flerårige strategiske program. 11. Afslutning

- 22 - Med denne beretning er rammerne lagt, for at Europaudvalget og fagudvalgene samlet vil kunne styrke og kvalificere den parlamentariske kontrol af EU-sagerne. De nye tiltag afspejler, at EU- politik i stigende grad har fået indenrigspolitiske konsekvenser og derfor på mange områder udgør en integreret del af dansk politik. Endvidere tager denne beretning højde for, at den nye forfatningstraktat giver ny e indflydelsesmu- ligheder for de nationale parlamenter i forbindelse med kontrollen af nærhed  sprincippet. Beretningen kan dog ikke stå alene, og gevinsterne kommer ikke af sig selv. Rammerne skal nu u d- fyldes, og i den forbindelse er det afgørende med et fo rtsat konstruktivt samarbejde mellem Folke- tingets Europaudvalg, fagudvalgene, regeringen og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

- 23 - Bilag 1: Minimumskrav til regeringens grundnotater og supplerende notater vedr. EU-initiativer Emne Krav Dokumenttype Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype, der er tale om, f.eks. grundnotat, supplerende grundnotat og aktuelle notater. Initiativets titel Korrekt titel skal angives + evt. ”kælenavn”, f.eks. ”madsmi n- kedirektivet”. Parallelomdelt til fagudvalg Det skal af grundnotatet fremgå, om dette ligeledes er fremsendt til et eller flere fagudvalg. Identifikation KOM nr. samt procedure nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives, hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligere KOM nr. Datoer Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kommissionens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget. Hjemmelsgrundlag Relevante traktatbestemmelser og angivelse af hvilken beslut- ningsprocedure der gælder for forslaget, f.eks. den fæl les beslut- ningsprocedure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til bemyndigelsesdirektivet eller forordningen. Sprogbrug Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemf   ø- re i stedet for implementere, gøre lovlig i stedet for leg alisere, sætte i gang i stedet for init  iere). Tidligere forelægge  l- se for EUU Datoer for tidligere forelæggelser samt angivelse af om disse har været til orientering eller med henblik på forhandlingso   plæg. Resumé Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de forventede konsekvenser. Indhold Forslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis der er tale om et ændret forslag  , så skal ændringerne ang   i- ves tydeligt. Gældende dansk ret og forslagets konse- kvenser herfor Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke æ n- dringer forslaget vil medføre samt om de forventede ændringer skal gennemføres ved lov eller er minist erens bemyndigelse. Subsidiaritets- og proportionalitetsprin- cipperneⁱⁱ Regeringens selvstændi  ge vurdering –   ej blot en gengivelse af Kommissionens holdning.

- 24 - Forslagets konse- kvenser Fordelt på følgende punkter: Statsfinansielle Samfundsøkonomiske Miljømæssige Beskyttelsesniveau Lovgivningsmæssige konsekvenser fremgår af afsnittet om Gæ  ldende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor. Høring Angivelse af hvem, der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i høringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også udtalelser fre mkommet på møder i § 2 (landbrug) og § 5 (fiskeri) udvalgene. Hvis ikke høringssvarene er indkommet i n- den 4-ugers fristens udløb angives den af regeringen fastsatte høringsfrist, samt hvilke høringsparter dokumentet er fre  msendt til. Dansk holdning Notatet  skal  angive  regeringens  foreløbige  generelle  holdning til et kommissionsforslag. Hvis Folketinget, herunder fagudval- gene,  på  et  tidligt  tidspunkt  kender  til  regeringens  holdning  i sagen,  vil  det  give  bedre  muligheder  for  at  foretage  en  mere kvalificeret og må lrettet sagsbehandling af EU-sagerne. Evt. forhandlingssitu- ation Det skal i sager som afgøres med kvalificeret flertal anføres i samlenotatet om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et blokerende mindretal. Generelle forventninger til andre landes holdninger angives både i grundnotat og samlenotat i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte. Danske Europapoliti- ske beslutninger Der skal henvises til relevante Europapolitiske beslutninger ved- taget i Folketinget fx. vedtagelser.