Hermed følger Danmarks svar på SPC´s spørgeskema om socialetjenesteydelser.Det skal indledningsvis understreges, at man fra dansk side anser EUsgrundlæggende regler om det indre marked, herunder om statsstøtte, foroverordentlig væsentlige. Danmark er imidlertid enig i, at der er behov for at fåundersøgt medlemsstaternes håndtering af forholdet mellem socialetjenesteydelser og statsstøttereglerne m.v. med henblik på at skabe klarhed ogtransparens på området.Skemaet besvares ikke slavisk, men der afgives bemærkninger til emner, som isærlig grad er fundet relevant i en dansk kontekst. I forlængelse herafbemærkes, at Kommissionen har tilkendegivet, at såvel SPC somHøjniveaugruppen vedrørende sundhedsydelser og medicinsk behandling skalbidrage med input til Kommissionens kommende meddelelse, og Danmark vilderfor gerne opfordre til, at spørgeskemaet også drøftes i Højniveaugruppen.

Field 1 – Overview of the national SSGI1. What are the general characteristics of the national social SGI with regard to e.g.the following points?Organisation, design and structure (geographical, market structure,administrative level);financing (e.g. contributions, direct funding via government budget, payment ofremuneration for the service, charity donations, mutualisation);service provider (e.g. state and local authorities, public enterprises, public-private partnership, voluntary non-profit organisations, role of volunteers,private enterprises);definition of tasks/obligations (what are these tasks/obligations and how arethese laid down, i.e. contract, law or other);quality standards.

2. Please indicate whether and if so how these characteristics are likely to develop andchange in the coming years. This with a view of the modernisation of these services(taking into account developing users' needs, quality standards and (financial)efficiency).3. Are there examples of social SGI which use market mechanisms to fulfil theirtasks; what could be learnt from these experiences?SvarFor så vidt angår, organisation, design, structure, financing, service provider,quality standards etc. henvises til vedlagte skema.Ydelser, som udbetales udelukkende til den enkelte borger, såsomkontanthjælp, pensioner, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge mv., falderuden for rammerne af denne besvarelse, og er derfor ikke medtaget i skemaet.Skemaets kategorier følger i øvrigt systematikken i den danske Servicelov.Skemaet skal i øvrigt ses i lyset af, at kommunerne og amtskommunerne typiskhar ansvaret for levering af sociale tjenesteydelser, mens rammelovgivningenvaretages centralt. Denne lovgivning foreskriver dog, at kvaliteten af ydelserneskal nøje fastlægges og overvåges. Finansieringen er typisk delt mellemparterne, og private aktører har fået en større rolle indenfor de senere år.Det må forventes, at sociale tjenesteydelser i de kommende år vil undergå enstadig modernisering navnlig med henblik på at imødekomme ønsker ombedre kvalitet, individuelle brugerhensyn m.v.Som eksempler på ydelser, hvor markedsmekanismer spiller en rolle, kannævnesydelse af personlig og praktisk hjælp til personer med nedsatfunktionsevne.Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør de kvalitets - og priskrav, derstilles til alle leverandører af personlig og praktisk hjælp efter lov om socialservice – både offentlige og private leverandører. Kommunalbestyrelsen har ihenhold til serviceloven pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhverleverandør, der opfylder kommunalbestyrelsens krav til kvalitet og pris. Dennepligt kan alene fraviges, hvis kommunalbestyrelsens afvisning kan begrundesmed, at grundlæggende krav til økonomi, faglig hæderlighed m.v., ikke eropfyldt.Kommunalbestyrelsens fastsættelse af kvalitetskrav til leverandører af personligog praktisk hjælp sker på grundlag af kommunens kvalitetsstandarder.Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard på hjemmehjælpsområdet skal bl.a.redegøre nærmere for de beslutninger, der er truffet om indhold, omfang ogudførelse af hjælpen. Formålet med kvalitetsstandarden er bl.a. at sikreensartede afgørelser i kommunen, således at borgere med samme behov fårtildelt samme hjælp Herudover skal kvalitetsstandarden sikre, at borgerne harkendskab til deres rettigheder over for kommunen. Endelig er

kvalitetsstandarden og de operationelle mål herunder kvalitetskravene tilleverandøren et redskab, som kan sikre overensstemmelse mellem de politiskemål, den faktiske myndighedsudøvelse og leverandørvirksomheden. Efterreglerne skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejde enkvalitetsstandard og følge op på kvaliteten og styringen af hjælpen.Der opereres med 2 modeller til at varetage lovens formål, som de kommunalemyndigheder kan vælge imellem, nemlig godkendelsesmodellen ogudbudsmodellen.Godkendelsesmodellen betyder, at alle leverandører, der opfylderkommunalbestyrelsens kvalitets- og priskrav i forhold til de enkelteydelseskategorier, skal godkendes til at levere personlig og praktisk hjælp. Derer ingen begrænsninger på antallet af leverandører i denne model.Efter godkendelsesmodellen fastsættes timeprisen normaltomkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed.udfra

Priskravet fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige langsigtedeomkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig ogpraktisk hjælp. I omkostningsberegningen indgår således både de direkte ogindirekte omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Dervedstilles samme krav til den kommunale og de private leverandører, ogkonkurrenceforvridning til fordel for den kommunale leverandørvirksomhedundgås.Udbudsmodellen indebærer, at leverancen af hjemmehjælpen sendes i udbudunder hensyntagen til EU’s udbudsregler. For levering af personlig og praktiskhjælp stilles krav om mellem 2 og 5 leverandører, og for madservice ogmadservice inkl. udbringning stilles krav om mindst 2 leverandører i alt.Kommunalbestyrelsen har pligt til at fastsætte og offentliggøre kvalitetskrav,men ellers vil leverandørerne blive udvalg efter, hvem der har afgivet detøkonomisk mest fordelagtige udbud. Der stilles derfor ikke priskrav, og kravetom flere leverandører kan indebære, at forskellige leverandører afregnes tilforskellig timepris.Lægges udbudsmodellen til grund, vil en eventuel kommunalleverandørvirksomhed indgå i udbuddet på lige fod med de øvrigeleverandører. Kommunalbestyrelsen kan således ikke stille krav om, at denkommunale leverandørvirksomhed efter udbuddet skal være blandt de valgteleverandører.Et andet eksempel på et område, hvor markedsmekanismer spiller en rolle, er iforbindelse medDagtilbud til børn.Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendigeantal pladser i dagtilbud til børn. Amtskommunen har forpligtelsen til at sørgefor, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der pågrund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har etsærligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i

de almindelige dagtilbud. Med kommunalreformen vil denne opgave overgå tilkommunalbestyrelsen.Dagtilbud kan etableres på følgende måder:1. Som daginstitutioner enten med kommunen som leverandør eller medprivat leverandør, som skal drive daginstitutionen som en selvejendedaginstitution.2. Som kommunal dagpleje. Kommunen ansætter og aflønner de ansattedagplejere.3. Som puljeordning hvor den private entreprenør skal indgå aftale medkommunen.4. Som privatinstitution, som efter det fremsatte lovforslag skal træde ikraft den 1. juli 2005.De to sidste former er af speciel interesse i denne sammenhæng.Puljeordningerer private pasningsordninger til børn. De baseres på en aftalemellem kommunen og den private udbyder, som ønsker at drive enpuljeordning. Kommunen er ikke forpligtet til at indgå aftale medpuljeordninger.Gennem aftalen fastlægges rammerne for puljeordningen, herunder hvilkettilskud kommunen yder pr. indskrevet barn i ordningen.Der stilles ikke i loven krav til, hvordan en puljeordning skal være organiseret.Kommunen kan indgå aftale med enkeltpersoner, foreninger, virksomhederm.v. Kommunen skal gennem aftalen sikre, at der er udpeget en juridiskansvarlig for modtagelse af tilskuddet fra kommunen. Aftalen danner desudengrundlag for kommunens udførelse af tilsynsforpligtelsen.Der er ikke i serviceloven fastsat øvre eller nedre grænse for, hvilket tilskudkommunen kan yde til puljeordninger.Puljeordninger kan oprettes af en gruppe forældre, der går sammen om at driveen ordning, af foreninger, virksomheder eller andre, der ønsker at stå fordriften.Kommunen skal gennem aftalen sikre, at puljeordningen kan leve op til dekrav, som kommunen stiller til dagtilbud.Familie- og forbrugerministeren har den 5. november 2004 genfremsat etlovforslag, som indsætter en ny bestemmelse i serviceloven omprivatinstitutioner.Lovforslaget har til formål at lette adgangen for kvalificerede privateleverandører til at oprette og drive daginstitutioner som privatinstitutioner, oggive mulighed for at privatinstitutionerne kan trække et eventuelt overskud udaf driften.Formålet er endvidere at sikre forældrene et friere valg mellem at benytteoffentligt drevne og private daginstitutioner.

Efter de gældende regler kan private kun oprette og drive daginstitutioner efteraftale med en kommune. Kommunen er ikke forpligtet til at indgå aftale meden privat leverandør om drift af en daginstitution, og den private leverandørkan ikke trække et eventuelt overskud ud af driften, men det skal anvendes tilformålet, som er børnepasning.Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der som myndighed har ansvaret forat træffe overordnede politiske beslutninger på området. Det betyder, at det erkommunalbestyrelsen, der fastsætter det kommunale serviceniveau, og atkommunalbestyrelsen skal følge op på, at de politiske beslutninger omdagtilbuddenes kvalitet føres ud i livet af de private leverandører afdaginstitutioner.Med de nye regler forpligtes kommunalbestyrelsen til at give alle kvalificeredeleverandører adgang til at etablere og drive daginstitutioner. Det er således enudvidelse af de former for dagtilbud, der kan etableres. Privatinstitutionerbehøver ikke indgå aftale med kommunen, men kommunen skal godkende enprivat leverandør, hvis denne lever op til de kvalitetskrav, der stilles tildagtilbud på centralt plan og på kommunalt plan.Kommunen skal stille samme krav til privatinstitutioner, som den stiller tilegne daginstitutioner. Ved godkendelsen skal privatinstitutionen dokumentere,at den lever op til de fastsatte krav. Kommunen skal således fastsætte ogoffentliggøre sine godkendelseskriterier.Kommunen skal føre tilsyn med, at privatinstitutionerne lever op til de krav,som de er godkendt på baggrund af.Privatinstitutioner skal fastsætte regler om optagelse, som respektereralmindelige retsgrundsætninger. Der kan således ikke fastsættes retningslinjer,der formelt eller reelt udelukker visse grupper af børn. De træffer selv afgørelseom optagelse, og er forpligtet til at optage børn, hvis der er ledige pladser.Tilskuddet fra kommunen til privatinstitutioner fastsættes ud fra den enkeltekommunes udgiftsniveau. Hermed sikres sammenhæng i forhold til detserviceniveau, som opholdskommunen tilbyder i de offentlige dagtilbud.Der er ikke som for de offentlige dagtilbud gennem lovgivningen sat et loftover forældrebetalingen. Formålet hermed er at skabe en konkurrencesituationpå prisen – både mellem private og offentlige og mellem private indbyrdes.Markedsmekanismer spillerarbejdsformidlingerne.ogsåenrolleiforbindelsemed

Arbejdsformidlingens opgaver, er at nyttiggøre disse aktørers særlige viden,kompetencer og nytænkning ved at afprøve nye og alternative metoder til at fåledige hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Andre aktører inddrages ibeskæftigelsesindsatsen via udbud for at sikre en lige og fair konkurrencemellem alle interesserede aktører. Selv om andre aktører kan varetage visseopgaver, bevarer AF myndighedsansvaret.For så vidt angår aktiveringsindsatsen overfor ledige, skal peges på, at denneindsats også kan betragtes som en social tjenesteydelse. Det er derfor vigtigt atfremtidige gruppefritagelsesforordninger på dette område understøttermedlemsstaternes muligheder for at gennemføre en fleksibelbeskæftigelsesindsats i overensstemmelse med EU´s beskæftigelsesstrategi.Særligt vedrørendedet danske hospitalsvæsenbemærkes følgende:I Danmark er sygehusdrift en skattefinansieret offentlig egenproduktion indenfor det amtskommunale system. Sygehusydelserne tilbydes vederlagsfrit; der ersåledes ikke tale om nogen økonomisk aktivitet, idet brugeren (patienten) ikkebetaler en modydelse i form af brugerbetaling. De amtskommunale sygehusetilhører amterne, og finansiering af sygehusenes drift sker direkte via denenkelte amtskommunes budget. Der er ikke tale om nogen overførsel aføkonomiske midler fra én juridisk person til en anden, ligesom budgettetsbevilling til drift af det enkelte sygehus ikke kan betragtes som enkompensation.På indtægtssiden i de amtskommunale budgetter indgår - ud over direkteopkrævede amtsskatter - tilskud fra staten i form af generelle bloktilskud; dissetilgår imidlertid de respektive amtskommuner som sådan og dermed ikke deenkelte amtskommunale sygehuse, som øremærket statsstøtte til sygehusdrift.Hverken det enkelte amtskommunale sygehus eller amtskommunen har nogen(egen)kapital, som skal forrentes via indtjening.Der er tale om tjenesteydelser af ikke-økonomisk interesse uden for rammerneaf EU's statsstøtteregler på lige fod med undervisning i det nationaleundervisningssystem.Field 2 – Definitions of social SGI4. Is there at national level a notion or definition of social SGI or social servicesgenerally?5. It has been argued that social SGI are different to other SGI – Do you agree withthis? Is a more detailed analysis of these possible differences –especially in relation tonetworks industries1– a way forward to gain more certainty?6. In case you feel that social SGI are different to other SGI please indicate what couldthen be the elements for a description at European level of these specificities of social

SGI's, taking into account the diversity of general interest missions related to socialservices in the Member States and the general principles?Could the elements worked out in the “Key issues” of the Conference “SocialServicesof General Interest in the EU" (28 and 29 June 2004) bea good base for thisdescription in the European context? Which elements haveto be added; which have tobe amended?7. Which of the different sectors outlined under Field 1 should have priority for theexamination at European levelSvarDer er ikke i Danmark etableret en formel definition af begrebet socialetjenesteydelser; men ifølge lov om social service, hvori de fleste ydelser harhjemmel, er formålet med loven at tilbyde rådgivning og støtte for at forebyggesociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan haveet forebyggende sigte samt at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige problemer.Der er således tale om bestemmelser, der har til formål at sikre standarderne ide sociale tjenesteydelser.Derimod går man ud fra, at ordninger med diverse kontantydelser fra densociale sikring, (pensioner, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge etc.), der iDanmark administreres af kommunerne, samt kontanthjælp (income support)og andre kontantydelser til køb af sociale serviceydelser, falder uden forrammerne af denne besvarelse.Karakteristisk for danske sociale tjenesteydelser er endvidere, at der er etablereten grundlæggende sondring mellem myndighedsansvar og leverandøransvar, jf.nærmere beskrivelsen ovenfor.Kendetegnende for sådanne ydelser er således, at de skal leveres med højkvalitet, at forsyningen skal være kontinuerlig, at de skal være økonomiskoverkommelige, samt at der ofte er indbygget elementer af samfundsmæssigsolidaritet.Efter dansk opfattelse adskiller sociale tjenesteydelser sig idémæssigt ikke såmeget fra andre tjenesteydelser af generel interesse, bortset fra at desædvanligvis har samfundets ressourcemæssigt svageste personer sommålgruppe. Det er derfor vanskeligt at opstille præcise kriterier for, hvordantjenesteydelser af generel interesse på det sociale område skulle adskille sig fraandre samfundsmæssigt livsnødvendige tjenesteydelser af generel interesse såsom levering af rent vand, elektricitet, varme etc.

Field 3 – Experience med EC internal market or competition rules8. Please indicate for the services identified under question 7 with regard to the ECrules listed below (see also background document) whether:a. it is established (in case-law or by way of Community law) that theseservices fall outside the scope of these rulesb. it is established (in case-law or by way of Community law) that theseservices are falling within the scope of these rulesc. it is unclear if these rules apply to these services, there is a need forclarification ("grey zone")Internal market rules;Art. 81 and/or Art. 82 EC;Art. 86 EC;Art 87;Public procurement rules;External trade negotiations.

SvarNår der fra dansk side er gennemført ændringer af lovgivningen m.v.vedrørende sociale tjenesteydelser, er der taget hensyn til Traktatens regler omstatsstøtte. Når private leverer sociale tjenesteydelser til offentligemyndigheder, fastsættes betalingen for tjenesteydelsen i forhold til de faktiskeudgifter forbundet med fremstillingen af tjenesteydelsen. Dette skyldes, at densociale lovgivning hviler på et princip om, at der ikke må ske privatformueopsamling for offentlige midler. De sociale myndigheder må kun betalede faktiske udgifter, som er forbundet med leverancen af socialetjenesteydelser. I opgørelsen af de faktiske udgifter må fortjeneste tilleverandøren ikke indgå.Den sociale lovgivning udelukker således generelt, at private virksomheder fårmulighed for at opnå fortjeneste ved at levere sociale tjenesteydelser,medmindre der gælder særlige regler. I forhold til leverance af personlig ogpraktisk hjælp findes der særlige regler, som muliggør fortjeneste ved leveranceaf den pågældende tjenesteydelse, når blot leverandøren lever op til de fastsattepris- og kvalitetskrav.

Der er overvejelser om at indføre særlige regler på andre områder. Danmarkhar således ikke identificeret problemer i relationen sociale tjenesteydelser vis avis statsstøtte, men man så dog gerne, at der på EU- plan kunne etableres enbedre forståelse mellem begreberne tjenesteydelser af generel interesse ogtjenesteydelser af generel økonomisk interesse.Field 4 – Further steps at European level11. Are there specific fields of European law and activities which necessitate furtherclarification with regard to their impact on social SGI (see also question 8), like e.g:Internal market rules;Art. 81 and/or Art. 82 EC;Art. 86 EC;Art 87;Public procurement rules;External trade negotiations.

12. Should the work to be carried on only concern social services of general economicinterest and concentrate on e.g. competition rules and certain internal market rulesor should social SGI both of an economic or non-economic nature be subject forfurther work?13. What should be the concrete aim (especially concerning further steps) of theCommunication of the Commission on social SGI including health services?14. Do you consider the use of the open method of co-ordination (existing or new) anappropriate means for further steps? If so, what should be the concrete task of thismethod? (e.g. common objectives, exchange of good practices, evaluation etc).15. Could at some stage and without prejudging the right of initiative of theCommission, legislative acts be considered as an appropriate means for further steps(under the assumption that a valid legal base can be found), and if so what shouldbe the concrete task of these instruments (Directives, Regulations,Recommendations)? The following additional questions seem to be possible:Should these legal acts limit the scope of EU rules and their application tosocial services?Should these legal acts establish common standards for social services, allowingEU rules, like the Internal Market rules, to be applied while taking intoaccount fully the social policy goals?Should there be legally defined criteria, e.g. criteria concerning quality,affordability, accessibility or solidarity at European level?SvarDe danske myndigheder finder, at det vil være af afgørende betydning vedfortsat eksamination på EU-plan at få skabt større klarhed og transparens medhensyn til forståelsen, rækkevidden og forholdet imellem begrebernetjenesteydelser af generel økonomisk interesse og tjenesteydelser af generel

interesse samt i forhold hertil af begrebet sociale tjenesteydelser af generelinteresse.Under hvilken form, denne klarhed kan skabes, er det efter dansk opfattelsepræmaturt at udtale sig om. Imidlertid kunne en farbar vej være at lade denåbne koordinations metode finde anvendelse dels med henblik på at synliggøreog dermed skabe transparens om, hvad der foregår i de enkelte medlemsstater,dels med henblik på at lære af hinandens erfaringer på området. Derimod serman intet behov for at anvende den åbne koordinations metode til at fastsættefælles mål i forbindelse med samarbejdet om sociale tjenesteydelser.For så vidt angår spørgsmålet om lovmæssig regulering på EU- plan bemærkes,at man fra dansk side – med undtagelse af hospitalsområdet -allerede har givetprincipiel støtte til de af Kommissionen i foråret 2004 fremsatte tekster omtjenesteydelser af generel økonomisk interesse, herunder fastsættelse af desåkaldte Altmark-kriterier samt visse minimumsværdier for statsstøtte. Derfindes ikke at være behov for at udfærdige særlige rammedirektiver,forordninger eller vejledninger på området.Forsyningspligtydelser af tilstrækkelig høj kvalitet og til en rimelig pris kansikres gennem de generelle, horisontale konkurrence-, udbuds-, statsstøtte- ogforbrugerregler. Disse regler kan udbygges, hvis de ikke er tilstrækkelige til atsikre, at forsyningspligtydelserne har et tilstrækkeligt niveau.De eksisterende regler bør alene suppleres og udbygges med sektorspecifikregulering, hvis den generelle, horisontale regulering måtte vise sig ikke at væretilstrækkelig.

RegionalauthoritiesPrivateenterprises

Sheltered

Act on RegionalBenefitRegionalLocaland

employment

socialauthoritiesin cashauthorityregionalservicesbudget and authorities.remuneration Privateenterprisesandnonprofitorganisations.

Technical

Act on Localand BenefitLocaland Localand

aids

socialregionalin kind.regionalregionalservices authoritiesBenefits authorityauthorities.in cash budgetPrivateforenterpriseshearingfor particularaidspersonal aids

Subsidies for

Act on RegionalBenefitRegional

cars

socialauthoritiesin cashauthorityservicesbudget

Legal

basis

Organisation Benefits Financing Service

Providers

Quality

Standards

Legal

basis

Home care

Organisation Benefits Financing Service

Providers

Quality

Standards

Rehabilitation

measures to

remedy

the

impairment of

physical

function

Legal

basis

Organisation Benefit Financing

Service

Providers

Quality

Standards

Day care -

institutions

Pooling

arrangements

Subsidies for

parents

electing

private care

Legal

basis

Organisation Benefits Financing

Service

Providers

Quality

Standards

Homelessness

Attendance

and contact

persons

Personal care

and

assistance

and

assistance or

support

for

necessary

practical work

in the home

Care

or

support and

exercise

or

help

in

developing

skills

to

persons with

special needs

due

to

substantially

impaired

physical

or

mental

function

or

particular

social

problems