EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.06.2004 C (2004) 2208 fin Vedr.: Statsstøttesag NN 5/2004 (tidligere N 439/2003) – Danmark Skattefritagelse for kommunale affaldsselskaber. Hr. minister, I. PROCEDURE 1. Ved  brev  af  8.  september  2003  fra  Danmarks  Faste  Repræsentation,  som  blev registreret  i  Kommissionen  den  9.  september  2003,  anmeldte  de  danske myndigheder ovennævnte ordning til Kommissionen. 2. Ved brev D/56779 af 23. oktober 2003 og D/50522 af 26. januar 2004 anmodede Kommissionen  om  yderligere  oplysninger,  som  blev  forelagt  ved  brev  af henholdsvis 4. december 2003 (registreret dem 5. december 2003) og den 22. marts 2004 (registreret den 23. marts 2004). II. DETALJERET BESKRIVELSE 3. Som led i reformen af elsektoren i Danmark blev der ved lov nr. 452 af 31. maj 2000  indført  en  almindelig  skattepligt  for  elselskaber,  dvs.  selskaber,  der  er specificeret i loven, og hvis aktiviteter omfatter produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Selskaber, der beskæftiger sig med produktion, distribution og handel med varme er også omfattet af skattepligten. 4. I henhold til § 45, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven er de kommunale myndigheder ansvarlige for bortskaffelse af lokalt affald. Dette sker til dels i forbrændingsanlæg, hvis  fysiske beliggenhed  og kapacitet  er planlagt  og  godkendt i  forhold til  den affaldsmængde, der produceres i området, og som er egnet til forbrænding, og i forhold   til   den   lokale   varmeefterspørgsel.   Der   er   omkring   et   hundrede affaldshåndteringsselskaber  i  Danmark,  hvoraf  seksten  ejes  af  kommunerne. Kommunernes affaldsforbrænding fører til produktion af el og varme (kraftvarme). I henhold til det almindelige skattesystem i Danmark skal der betales selskabsskat Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK - 1448 KØBENHAVN K Europa-Kommisionen  B-1049 Brussel/B-1049 Bruxelles  - Belgien  Telefon: +32 (0) 2 299.11.11.

efter den normale sats på 30 % af indtægterne fra salg af varme og el. 5. Den foranstaltning, der er til vurdering, trådte i kraft den 1. januar 2000 og er ikke tidsbegrænset. Den består af en friholdelse for den normale indkomstskat på el- og varmeproduktion    på    kraftvarmeværker,    som    gælder    for    kommunale affaldsselskaber. Disse selskaber skal imidlertid betale skat af deres indtægter fra netvirksomhed.   Ifølge   de   danske   myndigheder   forventes   de   kommunale affaldsforbrændingsselskaber ikke at skabe overskud inden for de næste otte til ti år på  grund  af  de  høje  initialinvesteringer  i  affaldsforbrændingsanlæg.  Derfor forventes budgettet for foranstaltningen at være lig nul i løbet af denne periode. 6. Baggrunden  for  denne  skattefritagelse  er,  at  kommunale  affaldsselskaber  ifølge lovgivningen   er   forpligtede   til   at   bortskaffe   affald   på   en   miljømæssig hensigtsmæssig  måde.  Dette  er  deres  hovedvirksomhed,  og  el  og  varme,  der produceres  som et  resultat  af affaldsforbrænding  er  kun  sideprodukter af  denne proces. Desuden er de kommunale affaldsselskaber nonprofit-organisationer, der er underkastet hvile-i-sig-selv-princippet, dvs. de må ikke generere et overskud, og at der over tid ikke bliver noget beskatningsgrundlag. Ethvert overskud fra salget af el eller varme skal indgå i beregningen af affaldshåndteringsprisen/affaldsbortskaffelsesgebyret  eller  i  varmeprisen.  Derfor finder de danske myndigheder, at betaling af selskabsskat på salget af el og varme ville føre til en unødvendig administrativ byrde. 7. De  danske  myndigheder  oplyser,  at  alle  de  selskaber,  der  er  omfattet  af skattefritagelsen, opfylder kravene i forslaget til Europa-Parlamentets og  Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme  på  det  indre  energimarked 1  og  betragtes  derfor  som  ”højeffektive kraftvarmeværker”.  Omdannelsesgraden  i  den  kombinerede  kraftvarme  er  større end i adskilt el- og varmeproduktion. Et rent elværk vil typisk kun udnytte 40 % af brændslet, hvorimod et kraftvarmeværk kan nå op på en samlet udnyttelsesgrad på 90 %. Endelig er det samlede energiforbrug i kraftvarmeproduktionen op til 30 % mindre end adskilt el- og varmeproduktion. 8. Alle støtteberettigede værker anvender affald. I henhold til dansk lovgivning2 er det  eneste  affald,  der  kan  forbrændes,  affald,  som  ikke  på  anden  måde  kan genbruges. Dette er i overensstemmelse med EU’s rammedirektiv om affald3. 9. I  henhold  til  §  57,  stk.  1,  første  punktum,  i  den  danske  elforsyningslov  er netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder samt andre brugere nævnt i § 8 forpligtede  til  at  aftage  elektricitet  fra  affaldsforbrændingsanlæg,  hvad  enten anlægget er kommunalt eller ej. Elforsyningsloven regulerer også prisen på denne elektricitet. Elektriciteten skal aftages til en betaling, der svarer til omkostningerne ved at producere og transportere elektriciteten, herunder 10 . brændsels- og driftsomkostninger osv. og langsigtede anlægsomkostninger. Denne prisafregning  er  anmeldt  til  og  godkendt  af  Kommissionen4.  Salgsprisen  for elektricitet er ikke nødvendigvis den samme som omkostningerne ved produktion

og transport. Den kan være lavere eller højere. Et eventuelt overskud fra salg af elektricitet kan kun medtages i beregningen af affaldshåndteringsomkostningerne/affaldsbortskaffelsesgebyret eller ved fastsættelsen af varmeprisen. 11 . Der består ingen pligt til at aftage fjernvarme fra affaldshåndteringsselskaber, men disse    har    fortrinsret    i    forhold    til    andre    varmeproducenter    i fjernvarmeforsyningsnettet.    Varmepriserne    beregnes    på    basis    af    et omkostningsprincip, der er fastlagt i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Dette princip  består  i  at  fastsætte  varmepriserne  ud  fra  produktionsomkostningerne, herunder    særomkostningerne    ved    varmeproduktion    og    den    del    af fællesomkostningerne, der  henregnes til  varmesiden. Derfor kan  indtægterne fra salg af fjernvarme overstige eller ligge under de produktionsbestemte udgifter i et givet  år.  Imidlertid  vil  ethvert  overskud  fra  varmesalget  blive  indregnet  i varmeprisen for det følgende år. 12 . De danske myndigheder har forelagt to tabeller, der skal vise, at støttebeløbet er i overensstemmelse med kravene i afsnit E.3.3.1 (option 1) i EF’s retningslinjer for statsstøtte   til   miljøbeskyttelse  5   (miljøretningslinjerne).   For   at   sikre   at støttemodtagerne   ikke   sammenlagt   modtager   støtte,   der   går   ud   over afskrivningsomkostningerne   og   en   rimelig   kapitalforrentning   eller   deres ekstraomkostninger,  er  også  andre  støtteordninger6,  der  gælder  for  de  samme støttemodtagere, medtaget i tabel 1 og 2. Tabel 1:  Bidrag i forhold til afskrivningsomkostninger plus en rimelig forrentning Type kraftværk Nutidsværdi, DKK pr. kW Garanteret indtægt (1) Markedspris (2) Bidrag (3)=(1)- (2) Investering + forrentning (4) Støtte % af investering (3):(4) Affaldsbaseret kraftvarmeværk 33 029 24 045 8 984 17 265 52 % Tabel 2: Markedsprisen på el i forhold til de samlede produktionsomkostninger Type kraftværk Nutidsværdi, DKK pr. kW

Produktions-om kostninger (1) Markeds- pris (2) Ekstra omkost-nin ger (3)=(1)-(2) Produktionsomkost-n inger dækket af markedspris (4)=(2):(1) Affaldsbaseret kraftvarmeværk 34 238 24 045 10 193 70 % 13 . Tabel 1 viser, at for et affaldsbaseret kraftvarmeværk er nutidsværdien af støtten lavere  end  nutidsværdien  af  initialinvesteringen  plus  en  rimelig  forrentning  af kapitalen. Det samlede støttebeløb defineres som forskellen mellem den garanterede indtægt og  markedsprisen  for  elektricitet.  Den  markedspris,  der  anvendes  af  de  danske myndigheder, er 0,20 DKK/kWh, hvilket svarer til den pris, der var gældende i 2002. Den garanterede indtægt (33 029 DKK/kW) omfatter alle former for støtte, nemlig den garanterede pris7 (16 733 DKK/kW), pristillægget  8 (10 466 DKK/kW, som af Kommissionen ikke betragtes som udgørende statsstøtte), elproduktionstilskuddet  9 (5 780 DKK/kW) og skattefritagelsen, som er genstand for denne beslutning (50 DKK/kW). Ifølge de danske myndigheder har de kommunale affaldsselskaber ikke modtaget nogen investeringsstøtte til kraftvarmeanlæggene. For   et   affaldsbaseret   kraftvarmeværk   er   den   typiske   investering   til elproduktionsanlægget 10 000 DKK/kW og med en gennemsnitlig elproduktion på 6  000  fuldlasttimer  er  det  nødvendigt  med  en  reinvestering  på  40  %  efter henholdsvis 10 og 20 år. Nettoinvesteringen svarer derfor til 18 000 DKK/kW over den  30-årige  periode,  der  er  anvendt  til  beregningerne  (1992  til  2023).  Ved  at anvende en diskonteringssats på 6,21 %, dvs. den sats, der var gældende i Danmark pr.  1.  januar  2000,  hvor  foranstaltningen  trådte  i  kraft,  er  nutidsværdien  af investeringen, inklusive betaling af renter10 og en rimelig forrentning af kapitalen11 17 265DKK/kW. 14 . Tabel 2 viser, at hvis kraftvarmeanlæggene skulle forlade sig på markedsprisen for el,   ville   de   ikke   være   konkurrencedygtige,   eftersom   kun   70   %   af produktionsomkostningerne  er  dækket  af  markedsprisen.  Desuden  er  den  ydede støtte (8 984 DKK/kW) er mindre end de ekstra omkostninger (10 193 DKK/kW). Elproduktionsomkostningerne  beregnes  som  en  ekstra  omkostning  i  relation  til omkostningerne ved særskilt varmeproduktion. Brændselsanvendelsen henregnes til

henholdsvis varme og el i forhold til omdannelsessatsen for elproduktionen. III. VURDERING Proceduremæssig behandling 15 . De danske myndigheder anmeldte denne foranstaltning den 9. september 2003. På grundlag af de oplysninger, der blev givet i meddelelsen, fremgik det ikke klart, om foranstaltningen allerede var gennemført. Kommissionen registrerede derfor sagen som anmeldt støtte. 16 . På grundlag af de oplysninger, der blev givet i brevet fra de danske myndigheder den 4. december, blev det klart, at foranstaltningen allerede var blevet gennemført ved lov den 1. januar 2000. I sit brev af 26. januar 2004 meddelte Kommissionen derfor Danmark, at foranstaltningen var blevet registreret som ikke-anmeldt støtte. Statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anvendte betydning 17 . Ifølge EF-traktatens  artikel 87, stk.  1 er støtte,  som fordrejer eller truer  med at fordreje  konkurrencevilkårene  ved  at  begunstige  visse  virksomheder  eller  visse produktioner - bortset fra de hjemlede undtagelser - uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstater. 18 . Den  skattefritagelse,  der  indrømmes  kommunale  affaldsselskaber,  stammer  fra statslige midler og giver de pågældende selskaber en fordel i sammenligning med andre affaldsselskaber og el- og varmeproducenterne, som betaler skat efter den normale sats. 19 . Med   hensyn   til   påvirkningen   af   handelen   mellem   medlemsstater   er   det Kommissionens  praksis  at  betragte  elmarkedet  som  et  enkelt  marked,  uanset hvilken primærenergikilde  der anvendes  til elproduktionen.  Derfor kan  det ikke udelukkes,  at  den  foranstaltning,  der  er  til  bedømmelse,  har  en  indvirkning  på handelen, for så vidt den giver de kommunalt ejede affaldsselskaber en fordel i forhold til deres konkurrenter på energimarkedet 20 . Kommissionen   erkender,   at   der   praktisk   taget   ikke   eksisterer   noget grænseoverskridende  marked  for  varme.  Imidlertid  kan  varme  produceres  fra mange  andre  kilder  end  affaldsforbrænding.  Derfor  kan  det  ikke  udelukkes,  at skattefritagelsen for kommunale affaldsselskaber giver disse en fordel i forhold til deres konkurrenter på varmemarkedet. 21 . Med  hensyn  til  markedet  for  affaldshåndtering  vil  skattefritagelsen  give  de kommunale selskaber en konkurrencemæssig fordel i forhold til deres konkurrenter med  hensyn  til  affaldshåndtering.  Dette  skaber  et  potentiale  for  fordrejning  af konkurrencen,  eftersom  andre  virksomheder,  der  er  villige  til  at  deltage  på markedet for affaldshåndtering, kan finde det vanskeligere at etablere sig.

Støttens forenelighed med EF-traktatens artikel 87, stk., 3, litra c) 22 . Eftersom  foranstaltningen  vedrører  miljøstøtte,  har  Kommissionen  baseret  sin vurdering  af  foreneligheden  på  miljøretningslinjerne.  Støtten  er  ikke  knyttet  til støtteberettigede   investeringer   og   udgør   derfor   driftsstøtte.   Følgelig   har Kommissionen   vurderet   støttens   forenelighed   med   fællesmarkedet   med udgangspunkt i afsnit E.3.4. i miljøretningslinjerne, som fastsætter de regler, der gælder for driftsstøtte til kraftvarmeproduktion. 23 . Ifølge punkt 66-67 i miljøretningslinjerne kan driftsstøtte ydes til kombineret el- og varmeproduktion,  forudsat  af  betingelserne  i  punkt  31  i  disse  retningslinjer  er opfyldt.  I  henhold  til  punkt  31  kan  støtte  ydes,  hvis  omdannelsesgraden  hos kraftvarmeværkerne er særlig høj, hvis foranstaltningen fører til en reduktion af energiforbruget, eller hvis produktionsprocessen er mindre miljøskadelig. I denne forbindelse  vil  Kommissionen  især  tage  hensyn  til  den  primærenergiform,  der benyttes  i produktionsprocessen.  Det må  heller ikke  glemmes, at  større brug  af energi  fra  kombineret  el-  og  varmeproduktion  udgør  et  af  Fællesskabets prioriterede miljømål. 24 . Med hensyn til omdannelsesgraden bemærker Kommissionen, at alle kommunalt ejede affaldsselskaber ifølge de danske myndigheder har en høj omdannelsesgrad ved kraftvarmeproduktion og overholder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets  direktiv  om  kraftvarmeproduktion  på  grundlag  af  efterspørgsel  efter nyttevarme på det indre energimarked. I denne forbindelse finder Kommissionen, at der i forbindelse med denne beslutning er tilstrækkelig gode tegn på, at støtten vil blive ydet til kraftvarmeproduktion af god kvalitet. 25 . Følgelig finder Kommissionen, at kravene under punkt 31 i miljøretningslinjerne er opfyldt. 26 . I henhold til punkt 66 og 67 i miljøretningslinjerne kan der ydes driftsstøtte på samme  betingelser  til  kraftvarmeanlæg,  som  forestår  offentlig  varme-  og elforsyning, og til industriel anvendelse af kombineret el- og varmeproduktion, når omkostningerne  ved  at  producere  sådan  elektricitet  overstiger  markedsprisen. Enhver indtægt fra varmesalget skal også tages i betragtning. På grundlag af de oplysninger, der er givet i tabel 2, er dette kriterium opfyldt for affaldsbaserede kraftvarmeanlæg.   Der   er   taget   hensyn   til   omkostningerne   ved   særskilt varmeproduktion ved fastlæggelsen af elproduktionsomkostningerne. I henhold til dansk lovgivning må der i varmeprisen ikke indregnes fortjeneste. 27 . Punkt 66 i miljøretningslinjerne giver Kommissionen mulighed for at vurdere støtte til kraftvarmeanlæg i henhold til bestemmelserne i valgmulighed (option) 1, punkt 59. I henhold til første og andet punktum i punkt 59 kan der ydes driftsstøtte, hvis dens   nutidsværdi   ikke   overstiger   nutidsværdien   af   forskellen   mellem produktionsomkostningerne og markedsprisen på elektricitet, eller nutidsværdien af investeringsomkostningerne for den pågældende type kraftværk. Det fremgår klart af de data, der indgår i tabel 1 og 2, at dette krav er opfyldt. Eftersom vurderingen

foretages    af    en    eksisterende    ordning,    er    ekstraomkostninger    og investeringsomkostninger   beregnet   med   reference   til   kraftvarmeanlæggenes samlede levetid (30 år). 28 . Det følger af ovenstående, at der ikke vil blive ydet støtte til energi, der produceres af  anlægget,  når  der  først  er  ydet  støtte  op  til  et  beløb  svarende  til investeringsomkostningerne (punkt 59, fjerde punktum, i miljøretningslinjerne). 29 . Investeringsomkostningerne   inkluderer   et   rimeligt   kapitalafkast.   Dette   er acceptabelt   med   reference   til   de   støtteberettigede   kraftanlægs   ringe konkurrenceevne  (punkt  59,  sidste  punktum,  i  miljøretningslinjerne).  Faktisk dækker indtægterne fra de affaldsbaserede kraftvarmeanlægs salg af elektricitet kun 70 % af elproduktionsomkostningerne. 30 . Kommissionen minder om, at forskellen mellem den støtteberettigede garanterede indtægt og markedsprisen for elektricitet udgør statsstøtte. Ovenstående vurdering dækker dette samlede støttebeløb, hvoraf skattefritagelsen kun udgør en lille del. 31 . Som konklusion finder Kommissionen, at den anmeldte støtte til kommunalt ejede affaldshåndteringsselskaber opfylder kriterierne for at blive betragtet som forenelig med fællesmarkedet, og at der kan indrømmes en fritagelse for denne foranstaltning i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). 32 . I    overensstemmelse    med    Kommissionens    normale    praksis    og    med miljøretningslinjerne  skal  støtteforanstaltningerne  være  begrænset  i  tid.  Derfor dækker denne beslutning en periode på 10 år fra datoen for dens vedtagelse. De danske myndigheder mindes om deres forpligtelse til på ny at anmelde ordningen før udløbet af denne periode. IV. BESLUTNING 33 . Kommissionen beklager, at Danmark har ført denne støtteforanstaltning ud i livet i strid med traktatens artikel 88, stk. 3. Den har imidlertid besluttet på grundlag af ovenstående  vurdering  at  betragte  støtten  som  forenelig  med  EF-traktaten.  De danske myndigheder mindes om deres forpligtelse til at forelægge en årlig rapport om ordningens anvendelse. Hvis  dette  brev  indeholder  fortrolige  oplysninger,  som  ikke  må  afsløres  over  for tredjemand, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en  begrundet  anmodning  om  fortrolig  behandling.  Modtager  Kommissionen  ikke  en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at  hele  brevet  meddeles  til  tredjemand  og  offentliggøres  på  det  autentiske  sprog  på Internet: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/.    Anmodningen    sendes anbefalet eller med telefax til:

Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence. Registreringskontoret for Statsstøtte B-1049 Bruxelles Fax nr. +32-2-296 12 42. Med venlig hilsen, På Kommissionens vegne Mario Monti Medlem af Kommissionen

1 KOM (2002) 415 endelig og KOM (2003) 416 endelig. 2 Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, § 4. 3 91/156/EF. 4 Foranstaltningerne N 1037/1995 (EFT C 188 af 28.6.1996, s. 3) og N 618/2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT)). 5 EFT C 37 af 3. februar 2001, s. 3-15. 6 Foranstaltningerne N 1037/1995 (EFT C 188 af 28.6.1996, s. 3), N 466/02 (EUT C 175 af 24.7.2003, s. 8) og N 618/2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT). 7 Foranstaltningerne N 1037/1995 (EFT C 188 af 28.6.1996, s. 3) og N 618/2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT). 8 Foranstaltning N 448/2003 (Kommissionens beslutning af 18. februar 2004, endnu ikke offentliggjort). 9 Foranstaltning N 466/2002 (EFT C 175 af 24.7.2003, s. 8). 10 Baseret på en rentesats på 10 % for 30-årsperioden. 11 Den anvendte forrentningssats er 10 %.