GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til ændring af direktiverne om kreditinstitutters kapitaldæk- ning   og   ændring   af   Kreditinstitutdirektivet.   Basel   II   forslaget   - KOM(2004)486¹. Resumé Forslaget har til formål at  fastlægge størrelsen af den kapital, pengeinsti- tutter,  realkreditinstitutter,  fondsmæglerselskaber  og  investeringsforvalt- ningsselskaber  skal  afsætte  for  at  dække  deres  risici,  således  at  kapita l- kravene  i  højere  grad  end  i  dag  afspejler  de  faktiske  risici,  som  institut- terne påt ager sig. 1. Baggrund og indhold a. Baggrund Forslaget,  der  er  fremsat  14.  juli  2004,  ændrer  de  nuværende  direktiver om  nødvendigt  kapitalgrundlag  for  kreditinstitutter,  fondsmæglerselska- ber  og  investeringsforvaltningsselskaber.  Forslaget  omfatter  429  sider. Forslaget er endnu ikke oversat til dansk. Forslaget er ikke tidligere ble- vet forelagt Folketingets Europaudvalg. Direktivforslaget  indgår  som  en  del  af  den  finansielle  handlingsplan  fra 1998.  Direktivet  foreslås  gennemført  i  national  lovgivning  inden  udga n- gen af 2006 dog med ikrafttrædelse ved udgangen af 2007 for så vidt a n- går anvendelse af de mest avancerede metoder til opgørelse af kreditris i- ko og operationel risiko Baggrunden for forslaget er at fastlægge størrelsen af den kapital, penge- institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsfor- valtningsselskaber skal afsætte for at dække deres risici, således at kap i- talkravene i højere grad end i dag afspejler de faktiske risici, som institut- terne påt ager sig. 1 http://www.europa.eu.int/servlet/portail/RenderServlet?search=DocNumb er&lg=en&nb_docs=25&domain=Preparatory&in_force=NO&an_doc=2 004&nu_doc=486&type_doc=COMfinal.

2/1616 Siden 1999 har Finanstilsynet i samarbejde med Økonomi-  og Erhvervs- ministeriets  departement  og  Nationalbanken  gennemført  en  indgående behandling  af  udkast  til  reglerne  fra  henholdsvis  Basel  Komitéen  og Kommissionen  med  henblik  på  at  få  tilgodeset  danske  interesser.  Dette har  bl.a.  indebåret  fire  høringsrunder,   hvor  også  andre  int eressenter  har haft mulighed for at afgive bemærkninger. Ligeledes er arbejdet med for- slaget flere gange blevet drøftet i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Endvidere har danske banker, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska- ber i samarbejde med tilsynet deltaget i prøveberegninger foranlediget af henholdsvis Basel Komitéen og Kommissionen. Med  forslaget  indføres  Lámfalussy   proceduren²  for  ændringer  i  annek- serne og få udvalgte artikler i direktiverne, der indgår i forsl  aget. b. Indhold Nedenfor gennemgås af overskuelighedshensyn kun de væsentligste in d- holdsmæssige  ændringer.  Formelle  eller  redaktionelle  ændringer  er  ikke gennemgået. Nedenstående  figur  illustrerer  den  overordnede  struktur  i  forslaget,  som består af tr e såkaldte søjler. 2 Lamfalussy processen er en udbygning af Traktatens almindelige beslutningsprocedure (Rådets  afgørelse  af  28.  juni  1999  om  "komitologi  /  udstedelse  af  gennemførelsesfo r- skrifter). Udbygningen under Lamfalussy processen i forhold til den almindelige "komi- tologiprocedure" består særligt i: - at bemyndigelser til at udstede gennemførelsesbestemmelser gøres tidsbegræn- sede – 4 år, - at  Europa-Parlamentet  har  en  frist  på  3  måneder  til  at  kommenter  e  oplæg  til udarbejdelsen af gennemførelsesregler (mandater), - at der foretages en bred høring af udkast/oplæg til gennemførelsesregler og - at  der  nedsættes  "brugerpaneler"  af  markedsdeltagere,  som  skal  udtale  sig  om udkast til gennemførelsesregler. Processen bygger på 4 niveauer i reguleringen: Niveau 1: Rådet og Europa -Parlamentet fastlægger de overordnede rammer / principper for indholdet af reguleringen. Niveau 2: Kommissionen udsteder på grundlag af en komitologiprocedure gennemføre l- sesdirektiver og forordninger af mere teknisk karakter. Niveau  3:  Medlemslandenes  tilsynsmyndigheder  rådgiver  Kommissionen  om  bl.a.  in d- holdet  og  udformningen  af  gennemførelsesbestemmelser  samt  samarbejder  om  fælles tilsynsstandarder. Niveau 4: Kommissionen kontrollerer gennemførelsen af reglerne.

3/1616 SØJLE   1   -   minimums- kapital Krav til kreditrisiko - standardmetoden - grundlæggende   intern rating   metode - avanceret  intern  rating metode Krav til markedsrisiko - standardmetode - intern model Krav til operationel risiko - basis indikator - standardiseret metode - avanceret målem etode SØJLE 2 – tilsynsproces Krav til tilsynets vurdering af    instituttets  egen  opgø- relse   af   kapitalbehov   og mulighed   for   at   fastsætte supplerende kapitalkrav SØJLE 3 – markedsdisciplin Krav   til   institutternes   offent- liggørelse af deres risikoprofil Direktiv 2000/12/EF Direktivet indeholder i art. 4 en række nye definitioner: Nr. 14 definerer begrebet moderkreditinstitut i et medlemsland, som sva- rer  til  et  kreditinstitut,  der  har  et  kreditinstitut  eller  et  finansielt  institut som dattervirksomhed, og hvor kreditinstituttet ikke selv er en dattervirk- somhed af et andet kreditinstitut, der har opnået tilladelse fra samme land, eller af et finansiel holdingselskab, der er oprettet i samme land, og hvor intet andet kreditinstitut med tilladelse fra samme land har kapitalinteres- ser i. Nr. 15 definerer begrebet moder finansiel holdningvirksomhed i et med- lemsland, som svarer til en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er dat- tervirksomhed af et kreditinstitut, der har opnået t illadelse fra samme land eller af et finansiel holdingvirksomhed, der er oprettet i samme land.   Nr.  16  definerer  begrebet  EU  moderkreditinstitut,  som  svarer  til  et  mo- derkreditinstitut, som ikke er en dattervirksomhed af et andet kreditinsti- tut, der har opnået tilladelse i et andet land i EU -området, eller af en f i- nansiel holdingvirksomhed, der er oprettet i et andet land i EU-området,   og som intet kreditinstitut i EU har kapitalinteresser i.    Nr.  17  definerer  begrebet  EU  moder  finansiel  holdingsvirksomhed,  som svarer  til  en  finansiel  holdningvirksomhed  i  et  land,  der  ikke  er  datter- virksomhed  til  kreditinstitut,  der  har  opnået  tilladelse  fra  et  andet  land  i EU-området. Nr. 22 definerer begrebet operationel risiko som risikoen for tab, der føl- ger af utilstrækkelige eller fejlagtige interne processer, menneskelige, el- ler systemmæssige fejl eller eksterne begivenheder.

4/1616 Artikler 68-74: Anvendelsesområdet Kreditinstitutter skal løbende holde tilstrækkelig og passende kapital samt regelmæssigt berette om tilstanden for kapitalgrundlaget.  Bestemmelser- ne specificerer, hvordan krav fastsættes, hvis kreditinstituttet er en del af en koncern. Artikel 68: Individuelt niveau Artiklen  fastsætter,  at  kreditinstitutter  skal  opfylde  organisatoriske  krav, minimumskravene  til  kapital  fra  søjle  1  samt  kravene  til  store  engage- menter på virksomhedsn iveau.  Endvidere skal kreditinstitutter - uden for gruppetilhørsforhold til indenlandske kreditinstitutter i det land hvor, der er  givet  tilladelse  og  føres  tilsyn  -  opfylde  kravene  til  begrænsninger  i kvalificeret deltagelse (dvs. ejerskab af 10% eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne)  i  den  ikke-finansielle  sektor  samt  solvensbehov- processen på virksomhedsn iveau.   Artikel 71: Konsolideret grundlag Artiklen   fastsætter,   at   indenlandske   moder   kreditinstitutvirksomheder skal  opfylde  minimumskravene  til  kapital,  kravene  til  kvalificeret  delta- gelse i den ikke-finansielle sektor samt solvensbehovprocessen og krave- ne  til  store  engagementer  på  grundlag  af  deres  konsoliderede   finansielle situation.  Tilsvarende  krav  på  grundlag   af  den  konsoliderede  finansielle situation gælder for en moder finansiel holdingvirksomhed i et medlems- land.   Hvis  en  finansiel  holdingvirksomhed  udøver  bestemmende  indflydelse over flere indenlandske kreditinstitutter, gælder minimumskravene til ka- pital, kravene til kvalificeret deltagelse i den ikke-finansielle sektor samt solvensbehovprocessen  og  kravene  i  afsnittet  til  store  engagementer  på grundlag  af  deres  konsoliderede  finansielle  situation  kun  for  den  enhed, som der føres tilsyn med på et konsolideret grundlag.     Artikel 75: Minimumskravene til solvens Minimumskravene er opbygget af krav til kreditrisiko, krav til markedsri- siko samt krav til operationel risiko. Artikler 76-101: Minimumskrav for kreditrisiko Der foreslås indført to forskellige metoder til opgørelse af kapitalkrav til kreditrisiko. Artikel 78-83: Standardmetoden Standardmetoden  bygger  på  de  eksisterende  regler  og  er  samtidig  den simpleste metode til opgørelse af kreditrisiko. Kapitalkravet er baseret på en opdeling af instituttets aktiver og off-balance poster i et afgrænset an- tal  risikoklasser  med  tilhørende  risikovægte.  I  forhold  til  de  gældende regler er antallet af risikoklasser udvidet, og definitionen af visse risiko- klasser er ændret eller præciseret.

5/1616 Artikel 84-89 Institutterne får mulighed for at søge om tilladelse til selv at opgøre fo r- skellige  risikoparametre,  som  indgår  i  beregningen  af  kapitalkravet.  U n- der  den  grundlæggende  intern  rating-metode  får  institu tterne  mulighed for selv at opgøre sandsynligheden for låntagers misligholdelse (probab i- lity of default, PD), mens de øvrige risikoparametre er bestemt i direkti- vet. Under den avancerede metode får institutterne o gså mulighed for selv at  opgøre  tab  givet  lå ntagers  misligholdelse  (loss  given  default,  LGD), eksponeringen på tidspunktet for d efault (exposure at default, EAD) samt løbetiden (maturity, M).  For  engagementer med  privatkunder  er der dog kun én metode, idet institutterne her selv skal opgøre PD, LGD og EA D. Artikel 90-93: Risikoreduktion I  forhold  til  de  gældende  regler  bliver  der  i  højere  grad  mulighed  for  at anerkende  risikoreducerende  tiltag  som  sikkerhedsstillelse,  garantier  og kreditderivater. Der findes forskellige metoder af varierende kompleksitet til at opgøre effekten af sikkerheder. Artikel 102 - 105: Minimumskrav for operationel risiko Der fastsættes tre metoder til opgørelse af krav for operationel risiko. Artikel 102: Kapitalkrav fra operationel risiko Artiklen fastsætter, at kreditinstitutter skal holde egenkapital til dækning af operationelle risici. Der eksisterer forskellige metoder til opgørelse af kapitalkravet, og tilsynsmyndighederne kan tillade kombinationer af me- toderne. Når en af de mere avancerede metoder er valgt, kan kreditin sti- tutter ikke falde tilbage til opgørelse af kapitalkrav efter en simplere me- tode uden tilsynsmyndighedernes godkendelse.     Artikel 103: Basisindikatormetoden Artiklen fastsætter kapitalkrav for operationel risiko efter basisindikatormetoden. Kravet efter basisindikatormetoden svarer til en procentdel af en relevant indikator, som bestemmes i anneks X, del 1.    Artikel 104: Standardmetoden Artiklen  fastsætter  kapitalkrav  for  operationel  risiko  efter  standardmeto- den. Kreditinstitutter kan kvalificere sig til standardmetoden, hvis de op- fylder  kriterierne  i  anneks  X,  del  2.  Under  standardmetoden  inddeles  de forretningsmæssige   aktiviteter   i   et   antal   forretningsområder,   som   b e- stemmes i anneks X, del 2. Tilsynsmyndighederne kan tillade, at en alternativ metode til opgørelse af kapitalkrav finder anvendelse for visse forretningsområ der.

6/1616 Artikel 105: Den avancerede målemetode Artiklen indeholder regler om opgørelse af kapitalkrav for operationel ri- siko efter den avancerede målemetode, som er baseret på i  nterne systemer for opgørelse af risikoen, forudsat tilsynsmyndighedernes skriftlige  god- kendelse af modellen. Kreditinstitutter kan kvalificere sig til den avance- rede målemetode, hvis de opfylder kriterierne i a nneks X, del 3. Artikel 123: Solvensbehovproces Bestemmelsen  afspejler  et  vigtigt  princip  i  kravene  i  den  anden  søjle  i Basel II aftalen.  Artiklen indeholder krav om, at kreditinstitutter skal ha- ve en solvensbehovproces. Kreditinstitutter  skal  foretage  en  løbende  vurdering  af  behovet  for  nød- vendig kapital til dækning af deres risikoprofil. Artikel 124: Tilsynsevalueringsproces Bestemmelserne afspejler et vigtigt princip i kravene i den anden søjle i Basel II aftalen. Artiklen indeholder krav om, at tilsynsmyndigheder skal gennemgå  og  evaluere  kr editinstitutternes  risikostyring,  solvensbehov- proces  og  risikoprofil.  Resultatet  af  gennemgangen  skal  føre  til  en  be- dømmelse  af,  om  kreditinstitutters  kapitalgrundlag  står  mål  med  risik  o- profilen. Den tilsynsmæssige gennemgang og evaluering skal indeholde en vurde- ring af institutternes følsomhed over for rentechok på positioner uden for handelsbeholdningen.  Et  tilsynsmæssigt  indgreb  skal  ske  i  situationer, hvor  kreditinstitutters  kapitalgrundlag  falder  med  20  %  eller  mere  som følge  af  et  rentechok.  Størrelsen  af  rentechokket  skal  fastsættes  af  til- synsmyndighederne   og   skal   være   ens   for   alle   kreditinstitutter.   Hertil kommer,  at  den  tilsynsmæssige  gennemgang  og  evaluering  skal  omfatte en række tekniske kriterier, der er nærmere anført i anneks XI.             Artikler 125-134: Tilsyn på et konsolideret grundlag Artiklerne  125-134  anvendes  til  at  fastslå,  hvilket  land  der  skal  føre  ti l- syn, og fordelingen af opgaver hermed.  Der er en stigende grad af græn- seoverskridende  aktiviteter  indenfor  EU,  og  der  er  en  stigende  grad  af centralisering af risikostyringen i grupperne.  Dette stiller krav til koordi- nation,  kommunikation  og  samarbejde  mellem  tilsynsmyndigheder  over landegrænserne. Opgaverne for tilsynsmyndigheden med ansvar for tilsy- net på et konsolideret grundlag  er udvidet. Artikel 125: Ansvarlig tilsynsmyndighed   Artiklen er en delvis omarbejdning af en eksisterende artikel.  Det konso- liderede tilsyn udøves af myndigheden, der har givet tilladelsen til et mo- derkreditinstitut i et medlemsland eller i EU. Artikel 126: Ansvarlig tilsynsmyndighed – flere medlemslande

7/1616 Artiklen er en delvis omarbejdning af en eksisterende artikel.  Når kredi t- institutter i forskellige medlemslande har samme finansielle holdingvirk- somhed  som  moder  eller  EU  moder,  er  det  landet,  hvor  den  finansielle holdingvirksomhed er  etableret, der afgør, hvilken tilsynsmyndighed der er ansvarlig for det konsoliderede tilsyn. Artikel 129: Opgaver for tilsynsmyndigheden med ansvar for tilsyn på et konsolideret grundlag Den  ansvarlige  myndighed  for  det  konsoliderede  tilsyn  skal  udføre  føl- gende opgaver: a)    Påse overholdelse af kravene i artiklerne  71 [henviser til konsol i- dering af henvisning til artiklerne 75, 120, 123 og sektion 5; som henviser til minimumskrav for kredit, markeds og operationelle ri- sici;  til  konsolidering  af  kvalificeret  deltagelse  i  den  ikke  finan- sielle sektor; til institutternes solvensbehovproces; til krav om sto- re engagementer], 72(1) [krav til offentliggørelse], 72(2) [krav til offentliggørelse], 73(3) [organisatoriske krav]. b)   Koordination  af  indsamling  og  udbredelse  af  information.  Dette skal ske i både going concern og krise -situationer. c)    Planlægning og koordination af tilsynsaktiviteter. Dette skal ske i både  going  concern og krise -situationer. Opgaven indeholder  ak- tiviteter  i  relation  til  artikel  124  [tilsynsevaluering]  i  samarbejde med involverede tilsynsmyndigheder og i relation til artiklerne 43 [fillialkontrol  af  værtslandet]  og  141  [udveksling  af  oplysninger over grænserne i forbindelse med kontrol]. Artikel 129(2): Godkendelse af modeller Når ansøgning om at modtage godkendelse til at benytte avancerede m o- deller for opgørelse kreditrisici [art 84(1) og 87(9)] og operationelle risici (art.105)  er  indsendt  for  en  koncern,  skal  berørte  tilsynsmyndigheder samarbejde  og  under  fuld  konsultation  bestemme  om,  der  skal  gives  de fornødne godkendelser. Hertil kommer, at tilsynsmyndighederne skal be- stemme  nærmere  vilkår  og  betingelser,  som  en  godkendelse  er  underg i- vet. Ansøgningen sendes til tilsynsmyndigheden med  ansvar  for det konsoli- derede tilsyn. Som udgangspunkt meddeler tilsynsmyndighederne en fæl- les beslutning. I fravær af en fælles beslutning inden for 6 måneder skal den tilsynsmyndighed, der har ansvaret for det konsoliderede tilsyn, træf- fe en beslutning. Finanstilsynet er  forpligtet til at respektere en  eventuel beslutning  truffet  af  en  tilsynsmyndighed  i  en  anden  medlemsstat,  der  i givet fald vil vedrøre både koncernen og de enkelte virksomheder i ko n- cernen.  Artiklen  betoner  dog  samtidig  vigtigheden  af,  at  de  involverede tilsynsmyndigheder  som  udgangspunkt  når  til  enighed  om  en  fælles  b e- slutning.

8/1616 Baggrunden  for  bestemmelsen  er  et  ønske  fra  en  række  finansielle  virk- somheder (danske såvel som udenlandske ) om at kunne være sikker på, at denne type beslutninger er ens for den koncern, der ønsker godkendelsen, uanset hvor og hvordan virksomhederne er etableret i EU/EØS. Artikel 136: Minimumsliste for tilsynsmæssige indgreb Bestemmelsen afspejler vigtige principper til kravene i den anden søjle i Basel II aftalen Artiklen fastsætter, at tilsynsmyndigheden skal foretage indgreb, når kr a- vene i direktivet ikke er opfyldt. Artiklen vil harmonisere tilsynsmyndig- hedernes  indgrebsbeføjelser,  således  at  utilstrækkeligheder  i  kreditinst i- tutter kan behandles med samme midler. Indgrebsmulighederne består som minimum af: a)    krav om øget kapital ud over minimumskravene b)   krav om styrkelse af administration og kontroller samt solvensbe- hovproces c)    krav  om  anvendelse  af  specifik  hensættelsespolitik  eller  risiko- vægtning af aktiver i kapitaldækningsøjemed d)   krav om restriktioner i forretningsaktivitet m.m. e)    krav om reduktion af risici Vedtagelse  af  disse  tilsynsindgreb  skal  være  undergivet  tjenstlig  tavs- hedspligt og begrænsninger i udveksling af oplysninger, jf. den tidligere artikel 30 i direktiv 2000/12.    Et krav om øget kapital ud over minimumskravene skal i det mindste på- lægges kreditinstitutter, som har utilstrækkelige kapitalgrundlag i relation til risikostyring og risikoprofil, og hvor det er usandsynligt, at anvendel- sen  af  andre  indgreb  kan  genoprette  kapitalgrundlaget  inden  for  et  pas- sende tidsrum. Artikel 145-149: Markedsdisciplin Bestemmelserne i artiklerne 145-149 afspejler den tredje søjle i Basel  II aftalen om markedsdisciplin. Bestemmelserne skal øge interessenters ind- sigt  i  institutters  kapitalgrundlag  og  risikoprofil,  således  at  interessenter kan foretage en vurdering af institutters kapitaltilstrækkelighed.     Bestemmelserne fastlægger, at kreditinstitutter skal tilvejebringe informa- tionen til offentligheden. I videst mulige omfang skal informationen tilgå offentligheden, forudsat informationen er væsentlig, ikke-fortrolig og ik- ke-konkurrenceskadende, jf. kriterierne i artikel 146 med tilhørende bilag. Artikel 150: Komitologi-procedure Markedsudviklingen kan medføre behov om hurtige ændringer af direkti- vet.  Med  henblik  på  at  sikre  et  fleksibelt  direktiv  skelner  man  me llem

9/1616 kerneregler  og  tekniske  regler.  De  tekniske  regler  er  derfor  omfattet  af gennemførselsbestemmelser,  der  er  underlagt  komitologiprocedure.   De tekniske regler fremgår hovedsagligt i annekserne til direktivet. Artikel 152-160: Overgangsordninger og ikrafttræden Direktivet  indeholder  overgangsordninger  på  en  række  detail -områder. Nedenfor  beskrives  alene  de  overgangsordninger,  som  vurderes  at  have overordnet betydning. Artikel 152: I henhold til artikel 152 vil der i de første tre år efter implementeringen af de  nye  kapitaldækningsregler  være  en  nedre  grænse  for,  hvor  meget  ba- siskapitalen kan reduceres for institutter, der anvender den interne rating- metode  til  opgørelse  af  kreditrisiko  eller  den  avancerede  målem etode  til opgørelse  af  operationelle  risici.  I  denne  periode  skal  institutterne  både opgøre kapitalkravet efter de nuværende regler og efter de nye regler. I  det  første  år  (fra  31.  december  2006)   skal  institutternes  basiskapital mindst udgøre 95  % af,  hvad kapitalkravet ville  have været efter de nu- værende regler. Dette gælder kun for institutter, der anvender den grund- læggende  intern  rating-metode  og  for  privatkundeporteføljer  (hvor  der kun  findes  en  avanceret  metode).  Den  avancerede  intern  rating-metode (for  stater,  centralbanker,  finansielle  virksomheder  og  erhvervsvirksom- heder)  og  den  avancerede  målemetode  tillades  først  fra  31.  december 2007, jf. artikel 157 nedenfor. I det andet år (fra 31. de cember 2007) er den nedre grænse 90 % af, hvad kapitalkravet  ville  have  været  efter  de  nuværende  regler.  I  det  tredje  år (fra 31. december 2008) er den nedre grænse 80 %. Artikel 154: Institutter, der ønsker at anvende den interne rating metode, skal som mi- nimum have anvendt ratingsystemet i 3 år, jf. artikel 84. Som overgang s- ordning kan tillades en kortere anvendelsesperiode Artikel 157: Medlemslandene  skal  indføre  direktivets  nye  bestemmelser  i  national lovgivning  senest  31.  december  2006  og  med  virkning  fra  denne  dato. Bestemmelserne vedrørende den avancerede intern rating-metode (kredit- risiko) og den avancerede målemetode (operationel risiko) skal dog først træde i kraft fra 1. januar 200 8. Direktiv 93/6/EØF Ændringer  til  direktivet  relaterer  sig  hovedsagligt  til  at  ensrette  behand- lingen af investeringsselskaber til tilsvarende behandling som for kredit- institutter.

10/1616 Artikel 20: Kapitalkrav til dækning af risici for investeringsselskaber Artiklen fastsætter som udgangspunkt, at kravene til minimumskapital fra artikel 75 i direktiv 2000/12 skal gælde for investeringsselskaber, ud over at kravene i artikel 34 skal gælde. Undtagelse 1, forudsat tilsynsmyndighedens godkendelse Investeringsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve investeringstje- nesteydelser  inden  for  handel  for  egen  regning  samt  afsætningsgarantier for  finansielle  instrumenter  og/eller  placering  af  finansielle  instrumenter på grundlag af fast forpligtigelse, kan nøjes med at have et kapitalgrun d- lag, der overstiger det største beløb af enten summen af krav til minimumskapital til kreditrisiko og markedsri- siko eller 25 % af det foregående års faste omkostninger.     Undtagelse 2, forudsat tilsynsmyndighedens godkendelse Investeringsselskaber,  der  har  en  stor  tilladelse  efter  730K  EUR  kravet, og som 1) ikke opbevarer kundemidler, 2) kun handler for egen regning med henblik på at udføre kunders handler og 3) alene har en stor tillade l- se for at kunne blive medlem af en fondsbørs, clearingcentral eller værdi- papircentral, kan nøjes med at have et kapitalgrundlag, der overstiger summen af krav til minimumskapital til kreditrisiko og markedsri- siko plus 25 % af det foregående års faste omkostninger.     Artikel 44-49: Overgangsordninger og ikrafttræden Som beskrevet under artikel 152 i direktiv 2000/12 er der nedre grænser for,  hvor  meget  kapitalen  kan  reduceres  i  de  første  tre  år  efter  reglernes ikrafttræden. Artikel 44  sikrer, at disse nedre  grænser også  gælder kap i- talkravet til modpartsrisiko for poster i handelsbeholdningen (for institut- ter der anvender intern rating).    Artikel  46  og  47  indebærer  samme  forskudte  ikrafttrædelsesdatoer  som beskrevet under artikel 157 i direktiv 2000/12. Forslaget indeholder en række bilag med mere tekniske regler. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om forslaget. 3. Nærheds- og proportionalitets princippet Kommissionen anfører, at skabelsen af det indre marked, hvor indskyder- ne  nyder  beskyttelse,  og  hvor  beslægtede  institutter  kan  konkurrere  på rimelige,  ensartede  vilkår,  er  mål,  som  kræver,  at  der  indføres  mindste fælles reguleringsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska- ber, uanset hvor i Fællesskabet disses har fået tillade lse.

11/1616 Eftersom målene bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fælle  s- skabet   i   overensstemmelse   med   subsidiaritetsprincippet   i   henhold   til Traktatens  artikel  5  vedtage  bestemmelser  herom.  I  overensstemmelse med  proportionalitetsprincippet  i  henhold  til  samme  artikel  går  dette  d i- rektiv ikke længere end nødvendigt for at nå disse  mål. 4. Gældende dansk ret Direktivforslagets område er reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. 5. Høring Direktivforslaget  er  sendt  i  offentlig  høring  på  Finanstilsynets  hjemm e- side. I forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af den engelske udgave af direktivforslaget den 14. juli 2004 blev forslaget sendt i høring hos føl- gende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Finansrådet,  Dansk Arbejdsgiverfo   r- ening,   Dansk   Handel    og   Service,   Danske    Forsikringsfunktionærers Landsforening,  Dansk  Landbrug,  Finansforbundet,  Forbrugerrådet,  Fo r- eningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionæ- rernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd,  Håndvæ  rksrådet,  Kommunernes Landsforening,  Københavns  Fondsbørs  A/S,  Landbrugsrådet,  Værdip a- pircentralen  A/S,  Investeringsforeningsrådet,  Realkreditrådet,  Danmarks Rederiforening,  Dansk  Industri,  Dansk  Aktionærforening,  Advokatsam- fundet, Skibskreditfonden. Følgende  myndigheder  og  organisationer  har  meddelt,  at  man  ikke  har bemærkninger til forslaget: Advokatrådet ,Forsikring og Pension  , Investe- ringsForeningsRådet . Følgende myndigheder og organisationer har fremsendt bemærkninger til forslaget: Dansk Industri,R  ealkreditrådet  og Finansrådet. Generelle bemærkninger Dansk  Industri  (DI)  finder  det  afgørende,  at  der  skabes  klarhed  over, hvilke  følger  forslaget  vil  have  for  finansieringsmulighederne  for  dansk erhvervsliv,  og  DI  opfordrer  til,  at  den  parlamentariske  behandling  i Danmark kommer til at finde sted på et så oplyst grun  dlag som muligt. DI er  opmærksom  på,  at  der  på  Kommissionens  initiativ  er  ge  nnemført  en undersøgelse  heraf  særligt  med  henblik  på  mindre  og  mellemstore  vir k- somheder. DI anfører, at det gennemførte studie efter DI's opfattelse ikke fuldt  ud  giver  mulighed  for  at  danne  sig  et  billede  af  konsekvenserne, som forslaget vil få for danske fo rhold.    

12/1616 Bemærkning til artikel 4 i direktiv 2000/12 Bemærkninger til artikel 68 i direktiv 2000/12 Finansrådet  (FR)  finder,  at  anvendelsesområdet  for  søjle  2  bør  være  på øverste niveau i koncernen. Anvendelsen på det enkelte institut kan sål  e- des  medvirke  til  dobbeltdækning  af  de  risici,  der  findes  på  koncernn i- veau. Det forhold, at et kreditinstitut har organiseret sig i flere dattersel- skaber,  for  eksempel  for  at  opfylde  legale  krav  (f.eks.  realkreditselskab) bør ikke medføre at det samlede kapitalkrav bliver større, end hvis det var organiseret i én juridisk enhed. Særlige risici i enkelselskaber bør derfor under hensyn til f.eks. en diversifikations betragtning kunne være med til at  begrænse  andre  risici  enten  i  moderselskabet  eller  andre  datterselska- ber, for eksempel vil koncentrationsrisiko kunne være meget forskellig på institut  og  koncernniveau.  Ved  anvendelsen  på  koncernniveau  opnås  s  å- ledes størst mulig overensstemmelse med de faktiske risici samt fokus på forretningsområder  i  stedet  for  den  specifikke  legale  enhed.  Endeligt  vil det  naturligvis  være  en  administrativ  byrde  at  skulle  udføre  en  søjle  2 proces med tilsynsmyndigheden, og eventuelt revision, i det enkelte insti- tut. FR finder, at en løsning, hvor der stilles søjle 2 krav til virksomheden på  øverste  konsolideret  niveau  i  den  enkelte  medlemsstat,  vil  sikre  en passende  balance  mellem  tilsynsmyndighedernes  ansvarsområde  og  st y- ringen af koncernen. En tilstrækkelig fordeling af kapitalen for koncernen må  i  sådanne  tilfælde  kunne  sikres  på  andre  og  bedre  måder  end  ved  at stille krav om en separat søjle 2 proces til det enkelte institut.    Bemærkninger til artikel 123 i direktiv 2000/12 Finansrådet har bemærkninger til artikel 123 angående anvendelsesomr  å- det. Der henvises til bemærkningerne til artikel 68. Bemærkning til artikel 136 i direktiv 2000/12 Realkreditrådet (RR) har bemærket, at i direktivforsla get er der givet til- synet mulighed for at stille krav til instituttets hensættelsespolitik. RR ser dette som en ny bestemmelse, der vanskeligt synes at kunne være forene- ligt  med  IAS-regnskabsreglerne,  hvori  de  nærmere  hensættelsesregler  i regnskabsmæssig sammenhæng er fastsat. Finansrådet finder, at det bør sikres, at kapitalkravet til enhver tid følger de aktiver, som tilsynet mener er grundlaget for det øgede kapitalkrav, og at kravet bør begrundes af konkrete værdiopgørelser i beløb eller procent. Samtidigt bør tilsynsmyndighedens reaktion på sølje 2 processen ikke a u- tomatisk  være  et  ekstra  kapitalkrav.  Der  eksisterer  således  mange  andre reaktionsmuligheder herunder for eksempel et krav om handling inden for et bestemt tidsrum.     Bemærkninger til anneks VI i direktiv 2000/12 Paragraf  65-68  i  anneksets  del  1  indeholder  en  definition  af  den  særlige risikokategori  "covered  bonds",  som  er  obligationer  med  pant  i  særligt sikre aktiver.

13/1616 Lån med pant i  ejendomme til privat beboelse kan anvendes til sikkerhed, hvis  lånet  sammen  med  foranstillede  lån  højst  udgør  80    %  af  ejendom- mens værdi (dvs. loan-to-value, LTV, udgør højst 80%). Lån med pant i erhvervsejendo mme kan anvendes til sikkerhed, hvis LTV højst udgør 60 %. Dog kan lån med en LTV på op til 70   % anvendes, hvis der er en sikkerhedsmæssig overdækning, således at den samlede værdi af sikkerhederne overstiger obligationernes nominelle værdi med mindst 10 %. Realkreditrådet  finder, at det er meget væsentligt, at kravene til lånegræ n- ser kun skal være opfyldt på belåningstidspunktet, og at dette bør fremgå af  direktivet.  Realkreditrådet  henviser  til  tidligere  danske  høringssvar. Heri er der argumenteret for, at det vil gøre obligationsmarkedet unødigt kompliceret,  hvis  obligationerne  kan  skifte  status  ved  prisfald  på  eje n- domsmarkedet.  Desuden  er  der  argumenteret  for,  at  det  grundlæggende princip  bag  fastsættelse  af  lånegrænser  netop  er  at  beskytte  mod  fald  i ejendomspriserne.      Realkreditrådet   finder  også,  at  ovenstående  krav  til  sikkerhed  smæssig overdækning (når LTV for erhvervsejendomme er me llem 60 % og 70 %) alene skal gælde for den del af lånet, der ligger udover den fastsatte lån  e- grænse. Dette bør ligeledes fremgå af direktivet. Realkreditrådet henviser til  tidligere  danske  høringssvar.  Heri  er  der  argumenteret  for,  at  det  er meget  restriktivt,  hvis  der  gælder  et  krav  om  10  %  sikkerhedsmæssig overdækning, hvis LTV marginalt overstiger 60 %. Der vil desuden være tale om en meget stor forskel i kapitalkravet afhængigt af, om LTV er li- ge under eller lige over 60 %. Realkreditrådet finder videre, at kapitalkravet skal fastlægges på basis af ratingen af udstedelsen og ikke af udstederen. Bemærkninger til anneks VII i direktiv 2000/12 Under  den  interne  rating-metode  er  der  tre  kategorier  af  privatkunder, hvoraf kategorien "Qualifying revolving retail exposures" (QRRE) får en særligt lempelig kapitalmæssig behandling. QRRE er bl.a. defineret som kreditter, hvor kunden frit kan forøge eller nedbringe sit udestå ende op til en  fastsat  grænse.  Denne  definition  passer  umiddelbart  på  tr aditionelle danske  kassekreditter.  Det  er  imidlertid  også  et  krav,  at  kreditterne  skal være  usikrede.  Ofte  vil  en  dansk  kunde  dog  stille  sikkerhed  for  hele  sit mellemværende.  Et  andet  vigtigt  krav  for  behandling  som  QRRE  er,  at tabene på disse kreditter skal have lav volatilitet i forhold til de genne m- snitlige tab på kreditterne . Finansrådet  finder, at Danmark skal arbejde for, at typiske danske kasse- kreditter kommer til at falde ind under den særlige kategori af privatkun- deengagementer,  der  benævnes  "Qualifying  revolving  retail  exposures",

14/1616 QRRE. Finansrådet finder, at det ikke er i overensstemmelse med risik o- betragtninger, hvis kassekreditter, såfremt der er etableret en eller anden form  for  sikkerhed,  skal  have  en  større  vægt,  når  kapitalkravet  skal  b e- regnes. Bemærkninger til anneks VIII i direktiv 2000/12 Det fremgår af  anneksets del 2, paragraf 6, at værdipapirer udstedt af lå n- tageren selv ikke kan anerkendes som sikkerhed. Realkreditrådet  finder, at et kreditinstituts egne udstedte "covered bonds" som  sikkerhed  for  repoer  skal  kunne  betragtes  som  risikoreducerende. Realkreditrådet  henviser  til  tidligere  danske  høringssvar.  Heri  er  der  a r- gumenteret  for,  at  et  kreditinstituts  egne  udstedte  "covered  bonds"  skal kunne  betragtes  som  risikoreducerende,  fordi  obligationsejerne  har  krav på de aktiver, der er stillet til sikkerhed for obligationerne.  Realkreditrå- det har også peget på, at den kapitaldækningsmæssige behandling af egne udstedte "covered bonds" kan have betydning for pengemarkedets likvidi- tet. 6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Gennemførelsen af forslaget vil indebære, at der skal ske ændring af kapitel 10 og 12 i lov om finansiel virksomhed og kapitaldækningsbekendtgørelsen. Finanstilsynet er blevet bevilliget ekstra ressourcer til arbejdet med Basel II. Det drejer sig om 2,3 mio. kr. i 2004 (svarende til 3,5 år sværk) og fra 2005 3,6 mio. kr. (svarende til 5,5 årsværk). 7. Samfundsøkonomiske konsekvenser Der er på foranle dning af EU-Kommisionen foretaget forskellige analyser af effekterne af direktivforslaget, herunder en rapport fra Pricewaterhou- seCoopers (PWC). Disse forskellige studier kan downloades på http://europa.eu.int/comm/internal_market/regcapital/index_en.htm På  nuværende  tidspunkt  eksisterer  der  en  del  usikkerhed  om  de  sa m- fundsøkonomiske  konsekvenser  af  direktivforslaget.  Generelt  skal  det dog fremhæves, at direktivforslaget vil bevirke en større fokusering i den finansielle  sektor  på  forholdet  mellem  kapitalanvendelse  og  risiko  og derved  på  sigt  må  forventes  at  lede  til  en  bedre  kapitalallokering  i  sa  m- fundet som helhed. Minimumskapitalkrav: Beregninger foretaget på foranledning af EU -Kommissionen indikerer, at direktivforslaget  vil  bevirke  et  gennemsnitligt  fald  i  minimumskapital- kravene til penge- og realkreditinstitutter i EU på ca. 7 %.  Hertil skal si-

15/1616 ges,  at  ændringerne  i  minimumskapitalkravene  er  fastlagt  ud  fra  bereg- ninger  foretaget  i  2002  og  vil  kunne  være  anderledes  på  et  andet  tid s- punkt afhængig af de makroøkonomiske konjunkturer. De  institutter,  der  formentligt  først  og  fremmest  vil  få  væsentlige  fald  i minimumskapitalkravene,  er  de  institutter,  der  vil  anvende  intern  rating- metoden, og som har en stor andel af udlån til små og mellemstore vir  k- somheder  og  privatkunder,  herunder  udlån  med  pant  i  beboelseseje n- domme. Danske  penge-  og  realkreditinstitutter,  der  vil  anvende  intern   rating- metoden,   vil   sandsynligvis   gennemsnitligt   få   væsentlige   fald   i    mini- mumskaptialkravene.  Det  skyldes  først  og  fremmest,  at  realkreditbelå- ning, udlån til små og mellemstore virksomheder og udlån til privatku   n- der  som  helhed  udgør  en  forholdsvis  stor  andel  af  udlånsmassen  i  den danske penge- og realkreditinstitutsektor. Det er usikkert, om danske penge- og realkreditinstitutter, der vil anvende standardmetoden,  samlet  set  vil  få  en  reduktion  eller  en  stigning  i  mini- mumskapitalkravene  i  forhold  til  de  gældende  regler.  Det  skyldes,  at  et formentlig for disse institutter mindre  fald i minimumskapitalkravene til at  dække  kreditrisici  delvist  skal  sammenholdes  med  en  forøgelse  i  mi- nimumskapitalkravene til at dække operationelle risici. Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder og finansi e- ringsomkostninger: Ifølge rapporten fra PWC vil direktivforslaget generelt ikke have den sto- re  effekt  på  små  og  mellemstore  virksomheders  finansieringsmuligheder og finansieringsomkostninger. Usikkerheden overfor direktivforslaget fra små  og  mellemstore  virksomheder  skyldes  ifølg e  rapporten  bl.a.  mang- lende  information  om  institutternes  ratingsystemer,  og  hvorledes  de  vil blive anvendt. Det  forventes  ikke,  at  direktivforslaget  vil  have  en  generel  negativ  virk- ning  på  små  og  mellemstore  virksomheders  finansieringsmuligheder  og finansieringsomkostninger  i  Danmark.  Dette  skyldes,  at  en  del  udlån  til små og mellemstore virksomheder både på standardmetoden og på intern rating-metoden vil kunne få  en lempeligere behandling i direktivforslaget, end de gør efter de nuværende kapitaldækningsregler. Tværtimod er det muligt, at små og mellemstore virksomheder, der vu r- deres at være kreditværdige, vil opleve forbedrede finansieringsforhold i forhold til efter de gældende regler. Omvendt kan det ikke udelukkes, at meget  risikable  virksomheder  vil  få  forøgede  finansieringsomkostninger som følge af direktivforslaget. Konkurrenceforhold:

16/1616 I  rapporten  fra  PWC  vurderes  direktivforslaget  ikke  at  være  til  særlig gavn for store europæiske penge og realkreditinstitutter i forhold til min- dre institutter. For så vidt angår danske forhold vurderes det ikke, at d  irektivforslaget vil have væsentlige konkurrencemæssige effekter på penge - og realkreditin- stitutter i Danmark. Som nævnt ovenfor vil de institutter, der anvender in- tern rating-metoden, som sandsynligvis vil være de større institutter, for- mentlig få et lavere  minimumskapitalkrav end de institutter, der anvender standardmetoden. Dette er en af hensigterne med direktivforslaget - nem- lig at tilskynde til, at institutterne anvender avancerede metoder, der mere præcist  kan  fastlægge,  om  institutterne  har  tilstrækkelig  kapital  til  at dække  deres  risici.  Men  kapitalforhold  er  kun  en  af  mange  faktorer,  der har  betydning  for  konkurrenceforhold  imellem  finansielle  institutioner. Ydermere har de fleste mindre institutter i dag en solvensprocent, der lig- ger betydeligt over minimumskravet, hvilket betyder, at disse institutter i praksis  ikke  vil  blive  påvirket  af  en  eventuel  mindre  stigning  i  solven s- kravet. Makroøkonomiske forhold: Rapporten  fra  PWC  argumenterer  for,  at  direktivforslaget  vil  bevirke  en forbedret risikostyring i penge- og realkreditinstitutter og derved vil for- øge  finansiel  stabilitet.  Rapportens  konklusioner  skal  naturligvis  ses  ud fra en gennemsnitsbetragtning for EU. Med hensyn til effekten af direktivforslaget på makroøkonomiske varia b- le er det usikkert, om eventuelle lavere kapitalkrav, som følge af direktiv- forslaget,  blot  vil  forøge  institutternes  indtjening,  eller  om  noget  af  den mulige frigjorte kapital i sidste ende også vil komme kunderne t il gavn. I den udstrækning at eventuelle lavere kapitalkrav vil bevirke lavere lån e- omkostninger  for  virksomheder,  uden  at  den  finansielle  stabilitet  forrin- ges,  vil  direktivforslaget  kunne  lede  til  en  højere  økonomisk  vækst  på lang sigt.