16.11.2004 Kommissionens grønbog om offentlige indkøb af forsvarsmateriel (KOM(2004) 608 endelig) Resumé Kommissionen har offentliggjort en grønbog om offentlige indkøb af forsvarsmateriel. Grønbogen er én af de foranstaltninger, som Kommissionen varslede i sin meddelelse ”På vej mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel” (KOM(2003)113 endelig). Formålet med grønbogen er at skabe diskussion om, hvorvidt og i givet fald i hvilken form der skal ske en fællesskabsindsats for at sikre, at der fastsættes klare retlige rammer for offentlige indkøb af forsvarsmateriel under hensyntagen til sektorens specifikke forhold. På baggrund af de indkomne bidrag vil Kommissionen uddrage konklusioner og eventuelt fremsætte forslag til konkrete initiativer. 1. Baggrund og indhold Den  28.  oktober  2004  publicerede  Kommissionen  sin  grønbog  om  offentlige  indkøb  af forsvarsmateriel,  KOM(2004)  608  endelig,  dateret  23.9.2004.  Grønbogen  er  én  af  de foranstaltninger, som Kommissionen varslede i sin meddelelse ”På vej mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel” (KOM(2003)113 endelig), der blev vedtaget den 11. marts 2003. Kommissionens sigte er, at der under hensyn til forsvarssektorens specifikke forhold etableres et mere gennemsigtigt og åbent marked for forsvarsudstyr (”European Defence Equipment Market”, EDEM) mellem medlemsstaterne, med henblik på at opnå en bedre økonomisk effektivitet. Formålet med grønbogen er at iværksætte en debat om, hvorvidt og i givet fald i hvilken form der skal ske en fællesskabsindsats for at sikre, at der skabes klare retlige rammer for offentlige indkøb af forsvarsmateriel.  Grønbogen er udarbejdet i tæt samarbejde med  to arbejdsgrupper,  bestående  af  repræsentanter  for  medlemsstaterne  og  den  europæiske industri. Grønbogen består af to dele. Den første del belyser de forhold, der kan begrunde et behov for  iværksættelse  af  specifikke  foranstaltninger  på  området  for  offentlige  indkøb  af forsvarsmateriel.  Her  analyserer  Kommissionen  markedet  for  forsvarsmateriel,  dets specifikke forhold samt den eksisterende lovgivning for offentlige indkøb. Vedrørende  markedet  for  forsvarsmateriel  peger  Kommissionen  på,  at  medlemsstaternes forsvarsudgifter udgør en meget stor del af de offentlige udgifter. Det fremhæves, at der endnu ikke er etableret et fælleseuropæisk marked for forsvarsmateriel, men derimod små nationale markeder, hvilket bl.a. medfører ekstra omkostninger for skatteborgerne og skader den europæiske forsvarsindustris konkurrencerevne.

1/4 Herudover understreger Kommissionen, at markedet for forsvarsmateriel er karakteriseret ved  en  række  specifikke  forhold,  som indebærer,  at  det  ikke  kan  sidestilles  med  andre markeder. Det skyldes, at militærmateriel og de dermed forbundne serviceydelser har en særlig  karakter,  ikke  blot  i  økonomisk  og  teknologisk  forstand,  men  også  i  forhold  til medlemsstaternes forsvars- og sikkerhedspolitik. Kommissionen nævner, at staten har en dominerende rolle på markedet for forsvarsmateriel. Som  eneaftager  fastsætter  staten  efterspørgslen,  som  er  bestemmende  for  markedets størrelse. Hertil kommer, at staten bidrager til finansieringen af forskning og udvikling, og dermed influerer industriens teknologiske ekspertise og konkurrenceevne på længere sigt. Endeligt kontrollerer staten våbenhandlen, både ved hjælp af eksportlicenser og ved hjælp af tilladelser. Kommissionen nævner endvidere, at der som noget særligt på forsvarsområdet stilles krav om forsyningssikkerhed og krav om fortrolighed om statens militære programmer og de tekniske specifikationer. Kommissionen  peger  desuden  på,  at  våbenindkøbsprogrammerne  er  meget  komplekse. Produktionen er begrænset, materiellet består ofte af nye systemer, som inkorporerer både militær og civil teknologi, og materiellet har lang levetid. I de tilfælde, hvor våben købes som ”hyldevarer”, indgår ofte modydelser (kompensationskøb), som kan være direkte, dvs. relateret til den konkrete kontrakt, eller indirekte, dvs. relateret til andre sektorer end den, der er omfattet af den pågældende kontrakt. Udover en analyse af  markedet for forsvarsmateriel indeholder grønbogens første del en redegørelse  for  anvendelsen  af  den  eksisterende  lovgivning  for  offentlige  kontrakter  på forsvarsområdet. Således  nævner  Kommissionen,  at  artikel  296  i  EF-traktaten,  der  fastsætter  en  særlig undtagelse for forsvarssektoren, også finder anvendelse på offentlige indkøb. Bestemmelsen giver medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger, som de anser for nødvendige, til beskyttelse af deres væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition eller krigsmateriel. Rådet har i 1958 vedtaget en liste over de varer, der er omfattet af artikel 296. I overensstemmelse med denne bestemmelse, fastsætter artikel 10 i udbudsdirektivet for den offentlige sektor (2004/18/EF), at EU’s udbudsregler gælder for kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder på forsvarsområdet, dog med forbehold for EF-traktatens artikel 296.  Bestemmelsen  indebærer,  at  medlemsstaterne  har  mulighed  for  at  afvige  fra udbudsreglerne  i  de  tilfælde  og  på  de  vilkår,  der  er  fastsat  herfor.  Kommissionen understreger, at undtagelsen ikke kan anvendes for kontrakter, der vedrører civilt udstyr, ej heller civilt udstyr til specifikke militære formål, uanset om dette købes af medlemsstaternes forsvarsministerier.  EF-domstolen  har  i  sin  praksis  sat  snævre  grænser  for,  hvornår undtagelsen kan anvendes. Samtidigt  peger  Kommissionen  på,  at  den  praktiske  anvendelse  af  undtagelsen  har forårsaget  en  række  vanskeligheder.  Kommissionen  mener,  at  undtagelsesbestemmelsen systematisk  bringes  i  anvendelse,  at  begrebet  ”væsentlige  sikkerhedsinteresser”  ikke  er defineret, at medlemslandene fortolker begrebet bredt, og at listen fra 1958 ikke længere er egnet til afgrænsning af EF-traktatens artikel 296. På  denne  baggrund  konstaterer  Kommissionen,  at  medlemsstaternes  markeder  for forsvarsmateriel i vid  udstrækning reguleres af national lovgivning, som ofte indeholder bestemmelser  om  fravigelse  fra  udbudsreglerne.  Medlemsstaternes  lovgivning  udgør  en

2/4 potentiel vanskelighed for udenlandske leverandører, når  det gælder offentliggørelsen af udbud,  tekniske  specifikationer,  udvælgelseskriterier,  udbredt  brug  af  udbud  efter forhandling samt tildelingskriterierne. Nogle medlemsstaters harmonisering med hensyn til udbudenes indhold og offentliggørelse har indtil nu kun haft en begrænset effekt. Endeligt bemærker Kommissionen, at medlemsstaterne har besluttet at oprette et europæisk forsvarsagentur, som bl.a. har til opgave at varetage etableringen af et konkurrencebaseret europæisk marked for forsvarsmateriel. På baggrund af analysen i grønbogens første del opstiller Kommissionen i grønbogens anden del  to  løsningsmodeller,  som  skal  sikre  at  de  retlige  rammer  for  offentlige  indkøb  af forsvarsmateriel  klargøres.  Derudover  indeholder  denne  del  en  række  spørgsmål,  som Kommissionen ønsker besvaret. Den første løsningsmodel indebærer, at Kommissionen udsteder en fortolkningsmeddelelse, med det formål at afklare det eksisterende regelsæt. Kommissionen vil give en nærmere redegørelse for de principper, som EF-Domstolen har lagt til grund for fortolkningen af EF-traktatens  artikel  296,  herunder  hvordan  disse  bør  anvendes  på  offentlige  indkøb. Formålet vil endvidere være at gøre det lettere i praksis at skelne mellem kontrakter, der hører under undtagelsen og kontrakter, som er omfattet af de gældende udbudsregler. Kommissionen  peger  på,  at  en  sådan  fortolkningsmeddelelse  kan  udstedes  forholdsvis hurtigt, men understreger, at den ikke i sig selv er bindende, men alene vil kunne afklare de principper og regler, der allerede findes. Den   anden   løsningsmodel,   som   Kommissionen   foreslår,   er,   at   den   eksisterende EU-lovgivning suppleres med en ny specifik retsakt for forsvarskontrakter, f.eks. et direktiv om  koordinering  af  procedurerne  for  indgåelse  af  sådanne  kontrakter.  Kommissionen understreger, at formålet med et sådant direktiv vil være at sikre større retssikkerhed, bedre information på EU-plan vedrørende forsvarskontrakter, og dermed mere åbne markeder, og en   tilstrækkelig   fleksibilitet,   som   kræves   ved   indgåelse   af   sådanne   kontrakter. Kommissionen bemærker, at mulighederne for at gøre brug af undtagelsesbestemmelser i WTO-aftalen ikke vil blive berørt af direktivet. Kommissionen peger på, at anvendelsesområdet kan fastsættes på grundlag af en generel definition af begrebet ”forsvarsmateriel” og/eller en liste. Der kan endvidere opstilles en liste over de situationer, hvor forudsætningen for anvendelse af EF-traktatens artikel 296 klart og tydeligt er opfyldt. Direktivet skal sikre, at princippet om ikke-diskrimination og gennemsigtighed overholdes, samtidigt med, at der tages hensyn til forsvarskontrakternes særlige art, som kræver mere fleksibilitet  i  udbudsprocedurerne.  Eventuelle  regler  om  udvælgelseskriterier  skal  sikre ligebehandling  af  virksomheder,  og  samtidigt  tage  hensyn  til  kravet  om  fortrolighed, herunder sikkerhedsgodkendelse, samt om forsyningssikkerhed. Det foreslås endvidere, at offentliggørelse af udbud kan ske ved hjælp af et centraliseret EU-system, og at direktivet skulle indeholde regler, der sikrer, at kontrakttildelingen baseres på fastlagte kriterier, hvilket indebærer en debat om gradvis afvikling af direkte og indirekte modydelser. Kommissionen opfordrer alle interesserede parter til at tilkendegive deres bemærkninger til de i grønbogen stillede spørgsmål. 2. Europa-Parlamentets holdning

3/4 Europa-Parlamentets holdning til grønbogen om offentlige indkøb af forsvarsmateriel foreligger ikke. 3. Nærheds- og proportionalitets princippet Grønbogen har ingen indflydelse på nærheds- og proportionalitetsprincippet. 4. Gældende dansk ret Grønbogen vedrører reglerne for udbud af offentlige kontrakter. Danmark har implementeret de på området gældende EU-direktiver fuldt ud ved bekendtgørelserne nr. 649, 650 og 651, alle af 30. juli 2002. Det bemærkes, at et nyt udbudsdirektiv for den offentlige sektor (2004/18/EF) er trådt i kraft. Dette direktiv er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004, som har virkning fra den 1. januar 2005. Bekendtgørelserne er udstedt i medfør af lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992 om fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb mv., som ændret ved lov nr. 415 af 31. maj 2000. 5. Høring Grønbogen sendes i høring hos de organisationer mv., der er medlemmer af Specialudvalget for Konkurrence. 6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Da der er tale om en grønbog, har den ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 7. Samfundsøkonomiske konsekvenser Da der er tale om en grønbog, har den ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.