119150

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) den 25. -26. november 2004 1. Den aktuelle økonomiske situation ..................................................... 2 2. Wim Kok-rapporten og Lissabon-strategien ....................................... 3 3. Bedre regulering i EU ................................ .......... 7 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, KOM 2004/0001 (COD) .................................... 13 5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Registrering, Vurdering og Godkendelse samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af et Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/ -) om persistente organiske miljøgifte ................................ ........................... 27 6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber, KOM (2003) 703, endelig. ................................ .............................. 55 7. Kommissionens meddelelse om tekstil- og beklædningssektoren efter 2005 med tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionen. .............. 61 8. Forslag til forordning om narkotikaprækursorer, KOM(2004) 244 endelig udgave ................................ ................... 66 9. november 2004 Eksp.nr. 153249 /TAF

2/68 1. Den aktuelle økonomiske situation Nyt notat 1. Baggrund og indhold Det forventes, at det hollandske formandskab på rådsmødet (Konkurre n- ceevne) den 25.-26. november 2004 vil orientere om den aktuelle øk o- nomiske situation i Europa. Der forventes ingen debat om orienteringen. Det vides endnu ikke, hvad formandskabets orientering konkret vil inde- holde. Det forventes dog, at orienteringen vil vedrøre den makroøkon o- miske udvikling. Ifølge Kommissionens seneste analyser forve ntes væ k- sten at nå 2,5 pct. i EU i 2004 med udsigt til en svagt faldende tendens for 2005 og 2006. Det vurderes, at væksten har medførte en stigende beskæ f- tigelse på 0,5 pct. i EU i 2004. Væksten i beskæftigelsen forventes at v æ- re 0,7 pct. og 0,8 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om orienteringen. 3. Nærheds - og proportionalitets princippet Der er tale om en orientering fra formandskabet om den økonomiske situ a- tion og konkurrenceevnen i Europa. Regeringen finder, at orienteringen er i overensstemmelse med næ rheds- og proportionalitetsprincippet. 4. Gældende dansk ret Orienteringen vedrører ikke gældende dansk ret. 5. Høring Der vil ikke blive foretaget høring. 6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfina n- sielle konsekvenser. 7. Samfundsøkonomiske konsekvenser Orienteringen skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske kons e- kvenser. 8. Tidligere forelæggelse i E uropaudvalget Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3/68 2. Wim Kok-rapporten og Lissabon-strategien Nyt notat Resumé Det nederlandske formandskab har sat punktet om Wim Kok rapporten – opfølgning fra D et Europæiske Råd – på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november til politisk drøftelse. Wim-Kok rapporten blev afleveret til Kommissionen den 3. november, og stats- og regeringscheferne havde en første drøftelse af rapporten på DER - Bruxelles den 4.-5. november. Rapporten forventes i den kommende tid sat på dagsordenen i flere min i- sterrådsformationer, herunder ECOFIN den 16. november. 1. Baggrund og indhold Lissabon-strategien blev igangsat i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i marts 2000. Strategien udgør en samlet og overordnet ramme om en lang række samarbejdsområder inden for EU. Strategien blev i u d- gangspunktet formuleret for en 10-årig periode frem til 2010, og vil de r- for blive underkastet en midtvejsevaluering ved forårst opmødet i marts 2005. Som et led i midtvejsevalueringen blev den tidligere nederlandske premi- erminister, Wim Kok, i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i marts 2004 bedt om at udarbejde en rapport om Lissabon-strategien. Mandatet for Wim Kok-gruppen fremgår af konklusionernes pkt. 48: ”Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at nedsætte en gruppe på højt plan under ledelse af Wim Kok til at foretage en uafhængig vurd e- ring som bidrag til midtvejsrevisionen. Gruppens rapport bør pege på en række for anstaltninger, der tilsammen udgør en sammenhængende strat e- gi, som sætter vores økonomier i stand til at nå Lissabon -målene. Gru p- pen bør sammensættes af et begrænset antal højt kvalificerede personer, der formår at afspejle samtlige interessenters holdning er. Dens rapport, der vil blive gjort offentlig tilgængelig, bør forelægges Kommissionen inden 1. november 2004. Efter forelæggelsen af rapporten drøfter Ko m- missionen og medlemsstaterne sammen dens indhold og sørger for en samlet forberedelse til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005.” Wim Kok afleverede sin rapport med titlen ”Facing the challenge – the Lisbon strategy for growth and employment” til Kommissionen den 3. november. EU's stats- og regeringschefer havde derefter en første drøfte l- se af rapporten i forbindelse med deres møde den 4. -5. november i Bru- xelles, jf. konklusionerne fra dette møde. På den baggrund forventes en drøftelse i Rådet (Konkurrenceevne) af de elementer i rapporten, der ve d- rører Konkurrenceevnerådets områder.

4/68 At Lissabon-strategien ikke har været i stand til at leve op til forventni n- gen skyldes ikke bare det økonomiske tilbageslag, som har præget den globale økonomi siden 2000. En anden primær årsag er, at EU og me d- lemsstater ikke har leveret, hvad de skulle i henhold til strategiens ind- hold. I anbefalingerne opfordres der generelt til øget fokus på vækst og beskæ f- tigelse. De fremadrettede politikanbefalinger er inden for områderne 1) Gennemførelse af videnssamfundet, 2) Gennemførelse af det indre ma r- ked, 3) Skabelse af det rette miljø for iværksættere, 4) Skabelse af et i n- klusivt arbejdsmarked med stærkere social samhørighed og 5) Arbejde mod en miljømæssigt bæredygtig fremtid med fokus på at udnytte win - win løsninger mellem miljø og konkurrencedygtighed. Rapportens anb e- falinger vedr. styring af strategien sigter på øget ejerskab og ansvarlighed både på EU - og nationalt niveau samt mere effektiv benchmarking af medlemsstaterne. Wim Kok-gruppens rapport indeholder herefter en længere række nøgle - anbefalinger, der i kort form præse nterer gruppens væsentligste anbef a- linger. Disse omfatter: EU skal søge at tiltrække de bedste og klogeste forskere bl.a. ved at reducere de administrative problemer med at bosætte sig i EU. Med henblik på at fremme videnskabelige toppræstationer anbefales oprettelse af et uafhængigt Europæisk ForskningsRåd med henblik på at støtte og koordinere grundforskning. Bedre opfølgning på eEurope 2005 handlingsplanen med henblik på at få den fulde fordel ved anvendelsen af IKT, herunder i fbm. digital forvaltning og adgang til bredbåndsforbindelser. Vedrørende EF -Patentet anbefales, at man enten vedtager det eller henlægger sagen senest ved udgangen af 2005. Opprioritere arbejde med at sikre implementering af vedtagne direkti- ver og at udstille de lande, der ikke har gennemført direktiverne i henhold til fristerne. Skabe enighed om regulering m.h.p. at fjerne barrierer for den frie bevægelighed for servic eydelser ved udgangen af 2005. Vedtage udestående forslag i handlingsplanen for finansielle servic e- ydelser før udg angen af 2005. Opprioritere arbejdet med at skabe bedre regulering til gavn for virk- somhederne, bl.a. ved at udvikle redskaber til vurdering af lovgivnin- gens virkninger og reducere de administrative byrder af både EU og national lovgivning. Reducere den tid og de omkostninger, der er forbundet med at opstar- te egen virksomhed. Medlemslandene bør rapportere om deres implementering af anbef a- lingerne i rapporten fra den europæiske beskæftigelsestaskforce fra 2003, der ligeledes blev ledet af Wim Kok.

5/68 Medlemslandene bør udarbejde strategier for livs -lang læring i 2005. Medlemslandene bør udarbejde strategier for aktiv aldring i 2006. Fremme udvikling og udbredelse af teknologiske fremskridt på milj ø- området, herunder på nøglemarkeder for miljøindustri med europ æ isk dominans, og fremme arbejdet med handlingsplanen for miljøtekn o- logi. Medlemslandene og regionale myndigheder bør fremlægge han d- lingsplaner for at gøre offentlige indkøb ”grønnere” før udgangen af 2006. Forårstopmødet i 2005 bør benyttes til at revitalise re Lissabon- strategien, der bør fokuseres på vækst og beskæftigelse med henblik på at understøtte social inklusion og bæredygtig udvikling, og fo r- manden for Kommissionen bør fokusere på at drive Lissabon - strategien fremad. Forårstopmødet i 2005 bør indiker e de fremskridt der er blevet gjort i retning af at etablere ”reformpartnerskaber” med henblik på at øge befolkningernes, de sociale parters og de offentlige myndigheders forståelse for Lissabon strategien. Ved forårstopmødet 2005 bør stats - og regeringscheferne forpligte sig til at gennemføre de aftalte reformer og medlemslandene bør præse n- tere nationale handlingsprogrammer inden udgangen af 2005. Disse strategier bør formuleres for to år af gangen. De overordnede økonomisk -politiske retningslinier og beskæftigelse s- retningslinierne bør senest i juli 2005 tilrettes med en cyklus på fire år til at understøtte en refokuseret Lissabon -strategi. Europa-Parlamentet bør oprette en stående komite for Lissabon - strategien. EU-budgettet bør så vidt som muligt ændres med henblik på at afspe j- le Lissabon-prioriteterne. Kommissionen bør levere en årlig tabel over hvilke medlemsstater, der har klaret sig bedst i retning af at opfylde 14 nøgleindikatorer. Kommissionen bør vurdere sin kommunikationsstrategi før forår s- topmøde højeste standarder. Disse nøgleanbefalinger og en række andre tiltag af mindre rækkevidde er yderligere forklaret og udbygget i rapporten. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 3. Nærheds - og proportionalitetsprincippet Lissabon-strategien er en samlet overordnet ramme for en række politi k- ker inden for EU. Overvejelser om justeringer af strategien i forbindelse med midtvejsevalueringen må derfor naturligvis finde sted på EU -niveau.

6/68 4. Høring Rapporten er ikke sendt i høring. 5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Rapporten fra Wim Kok-gruppen indebærer i sig selv ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Efterfølgende b e- slutning om implementering af enkelte af de konkrete forslag i rapporten vil kunne have både statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser. 6. Samfundsøkonomiske konsekvenser Wim Kok-gruppens anbefalinger vil også kunne have samfundsøkonom i- ske virkninger, hvis de gennemføres. 7. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalget er i mange sammengænge blevet orie nteret om Lissabon-strategien siden marts 2000. Folketingets Europaudvalg har den 21. september d.å. fået tilsendt kopi af det danske non-paper, der blev afleveret til Wim Kok-gruppen som inspi- ration til gruppens arbejde. Folketingets Europaudvalg er derudover ble- vet orienteret om Wim-Kok-gruppens rapport forud for statsministerens deltagelse i DER den 4.-5. november. Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (generelle anliggender og eksterne relati oner) den 2. november 2004 med henblik på orientering, og FEU har modtaget notat om sagen forud for rådsmødet (ECOFIN) den 16. november.

7/68 3. Bedre regulering i EU Revideret notat Resumé Bedre regulering behandles på rådsmødet for Konkurrenceevne den 25. - 26. november 2004 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Ud- kastet til rådskonklusioner følger op på det hidt idige arbejde med bedre regulering, er et led i opfølgningen på Ko mmissionens handlingsplan for bedre regulering, som blev præsenteret i j uni 2002, samt ligger i tråd med konklusionerne fra DER i marts 2004, Konkurrenceevnerådets konklus i- oner i maj og drøftelser i september 2004 . Udkastet til konklusioner ved- rører regelforenkling, en liste over konkrete forslag til videre regelfo r- enkling og Kommissionens konsekvensvurderinger. Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret. 1. Baggrund og indhold Det Europæiske Råd (DER) i Lissa bon i marts 2000 pålagde Kommissi o- nen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU -strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon - processen, hvis formål er at forbedre konkurrenceevnen i EU. Kommissionen offentliggjorde i juni 2002 en samlet pakke om bedre re- gulering. Pakken blev fremlagt på DER Sevilla i juni 2002. Handling s- planen vedrører bl.a. konsekvensvurderinger og regelforenkling. Det nærmere indhold i handlingsplanen er beskrevet i notat ove rsendt den 19. september 2002 til Folketingets Europaudvalg. Som led i opfølgningen på Kommissionens handlingsplan har Kommiss i- onen bl.a. præsenteret en meddelelse om regelforenkling (KOM(2003)71) i februar 2003 og i december 2003 udkom rapporten om bedre lovgivning (KOM(2003)770), som giver et overblik over udviklingen på området ”bedre regulering” i 2003. Det nærmere indhold af meddelelsen om regelforenkling er beskrevet i notat oversendt den 1. april 2003 til Folketingets Europaudvalg. Endvidere har det nuværende samt det foregående og de to kommende EU-formandskabslande (Irland, Holland, Luxembourg og Storbritannien) udarbejdet et ”fælles initiativpapir om reform af regul eringen”, som bl.a. har været genstand for en drøftelse i ECOFIN den 9. marts 2004. Initi a- tivpapiret vedrører bl.a. regelforenkling og konsekvensvurd ering samt måling af de administrative byrder.

8/68 Desuden fremgår det af konklusionerne fra forårstopmødet den 25. -26. marts 2004, at Det Europæiske Råd støtter initiativet fra de fire forman d- skaber for på b edre lovgivning og opfordrer Rådet til at arbejde videre med et program med tiltag, der kan fremme initiativet i det kommende år. Yderligere udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med, at Kommissi o- nen, i samarbejde med Rådet og Europa -parlamentet, vil udbygge den in- tegrerede konsekvensanalyseproces, og at Kommissionen sammen med Rådet vil udvikle en metode til måling af de administrative byrder, der hviler på vir ksomhederne. Endelig blev der vedtaget rådkonklusioner vedrørende bedre regulering på rådsmø det for Konkurrenceevne den 17. – 18. maj 2004. Rådskonkl u- sionerne omhandler bl.a. konsekvensvurderinger, metode til måling af a d- ministrative byrder, indikatorer og regelforenkling. Det nærmere indhold af rådskonklusionerne, som blev behandlet på rådsmøde t for Konkurrenceevne den 17.-18. maj er beskrevet i aktuelt notat oversendt den 6. maj 2004 til Folketingets Europaudvalg. I maj 2004 indkaldte det daværende og det nuværende formandskab (I r- land og Holland) for Konkurrenceevnerådet forslag til regelforen kling af eksisterende EU-regulering fra de øvrige medlemsstater. Danmark svar e- de i august 2004 positivt på indkaldelsen og afgav i den forbindelse en l i- ste med 13 forslag til EU-forenkling, herunder bl.a. på statistikområdet. Formandskabet modtog i alt omkring 330 forslag fra 21 medlemslandene. I oktober 2004 på mødet i ECOFIN blev der vedtaget konklusioner. Ko n- klusionerne omhandler støtte til udviklingen af en fælles europæisk m e- tode til måling af virksomhedernes administrative byrder som følge af EU-regulering, herunder blev det bl.a. understreget, at der bør opstilles kvantitative mål for reduceringen af de administrative byrder. Bedre regulering blev også drøftet på topmødet den 4. -5. november 2004, hvor det bl.a. fremgår af konklusionerne at DER n oterede sig, at der var sket gode fremskridt med hensyn til udvikling af en fælles metode til m å- ling af de administrative byrder og adaptionen af arbejdsmetoder i for- bindelse med regelforenklingsprogrammet i henhold til den interinstitu- tionelle aftale om bedre regulering. DER hilste rådskonklusionerne fra ECOFIN den 21. oktober velkommen og noterede sig især støtten til u d- viklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrder; Kommissionen intention om at præsentere en meddelelse om emnet og e t samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne om pilot projekter med henblik på at en nærmere fastlæggelse af metoden, snarest muligt i 2005. DER opfordrede Kommissionen til at implementere metoden i ret- ningslinierne for konsekvensvurderinger og arbejdsmetoderne for regel- forenkling, når pilotprojekterne var gennemført.

9/68 Endvidere hilste DER, Kommissionens og Rådets arbejde med priorit e- ring af regelforenklingsområder velkommen, under hensyntagen til a c- quis’en. Kommissionen inviteredes til at inkludere prioriteterne i dets rul- lende regelforenklingsprogram og DER noterede, at prioriteterne sand- synligvis ville blive identificeret inden for områderne miljø, transport og statistik. Rådet blev inviteret til at forsætte arbejdet primært inden for disse områ og på Rådsmødet i november at blive enige om liste på 10 - 15 forslag. DER vil diskutere bedre regulering på forårstopmødet i forbindelse med Lissabon midtvejsevalueringen. Bedre regulering behandles på rådsmødet for Konkurrenceevne den 25. - 26. november. Udkastet til rådskonklusionerne indeholder følgende: Konsekvensvurdering: - at Kommissionens arbejdspapir om forbedringer af deres integre- rede konsekvensvurderinger hilses velkommen såvel som medlem s- staternes input i forhold til konkurrenceevnedimensionen - at der er generel opbakning til formålet og tillid til Kommissionens rapport, hvad angår den forbedrede metode og re tningslinje for en integreret tilgang - at Kommissionen inviteres til at implementere rapportens anbefa- linger og de nødvendige handlinger snare st muligt - at man påtager sig at tage de relevante elementer af Kommissi o- nens rapport i betragtning i forhold til Rådets anvendelse af kons e- kvensvurderinger og i henhold til evalueringen af pilot projektet om Rådets konsekvensvurdering, som forventes afslut tet i maj 2005. Regelforenkling: - at man gentager den betydning, særligt under hensyn til SMV’ere, som man tillægger Kommissionens rullende regelforenklingspr o- gram, bl.a. som et element til at forbedre konkurrenceevnen - at fremskridtene på baggrund af medle msstaternes bidrag, siden maj 2004 hilses velkomne - at man er enige i at give den vedhæftede liste over Rådets priorit e- ter til regelforenkling til Kommissionen - at man noterer sig, at der er et behov for kodificering, herunder særligt på transportområdet, hv ilket Kommissionen inviteres til at overveje i næste fase af kodificeringspr ogrammet - at Kommissionen inviteres til at tage højde for Rådets prioriteter til regelforenkling og melder tilbage om resultatet til Rådets møde i marts 2005 - at man meddeler intentionen om regelmæssigt, at for tsætte arbejdet med at identificere prioriteter til regelforenkling. Derfor vil både de forslag som ikke er på listen, såvel som nye forslag blive unde r- søgt og overvejet.

10/68 Listen over konkrete forslag til regelforenkling er endnu ikke udarbejdet. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusioner. 3. Nærheds - og proportionalitets princippet Bedre regulering forventes ikke i sig selv at få betydning for næ rheds- og proportionalitetsprincippet. 4. Gældende dansk ret Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret. 5. Høring Kommissionens pakke for bedre regulering (handlingsplanen og to med- delelser) har været sendt i høring i Specialudvalget for institut ionelle spørgsmål og i den bredere kreds af interesseorganisationer, som udgør de faste medlemmer af Specialudvalget for tekniske handelshindringer (nu Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst). Derudover har pa k- ken været sendt i høring i Amt srådsforeningen i Danmark, Kommunern es Landsforening, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre. Me d- delelsen om konsekvensvurderinger har desuden været sendt i høring i Specialudvalget for miljø. Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivnin g har været sendt i høring i Specialudvalget for Vækst og Konkurrenceevne (19.marts 2003). Udkastet til rådskonklusioner i forbindelse med rådsmødet for Konku r- renceevne den 17. – 18. maj 2004 har været sendt i høring i den faste kreds i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst (4. maj 2004). De danske forslag til regelforenkling i forbindelse med anmodningen fra det irske og hollandske formandskab har været sendt i høring i Specia l- udvalget for Konkurrenceevne og Vækst (9. august 2004). Udkastet til rådskonklusioner i forbindelse med Rådsmødet for Konku r- renceevne den. 25. – 26. november 2004 har været sendt i høring i Spec i- aludvalget for Konkurrenceevne og Vækst. Fristen for høringerne udløb den 5. november 2004. Der er modtaget følgende bemærkninger til rådskonkl usionerne. HTS HTS er enig i målsætningen om bedre regulering overfor virksomhederne og mener, at retningslinierne skal implementeres så hurtigt som muligt.

11/68 Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening støtter regelforenkling, såfremt det ikke går udover erhvervet. Arbejdet anses for at være i god tråd med det nationale arbejde. Danske Maritime Danske Maritime har fremhævet, at formuleringerne muligvis burde o p- blødes, så man fra dansk side ikke senere afskæres fra at fremsætte fo r- slag om nye initiativer. Endelig noteres det, at det virker, som om der mangler en henvisning til medlemsstaternes ansvar. Dansk Industri Dansk Industri fremhæver, at de er enige i, at der bør etableres en met o- de, der på et kvantitativt niveau måler de admini strative byrder og øk o- nomiske omkostninger for virksomhederne ved EU-lovgivning. DI mener en sådan metode bør baseres på en hollandsk Standard Cost Model og finder det væsentligt, at der sættes kvantitative mål for reduktion af by r- derne. DI er enig i at der bør foretages en prioritering af nogle få udvalgte o m- råder, som gøres til genstand for måling og efterfølgende regelforenkling. Der opfordres kraftigt til, at statistikområdet bliver et af de prioriterede områder, hvor der specielt peges på Intrastat, hvor der kan hentes bety- delige besparelser, såfremt virksomhederne fritages for at afgive oply s- ninger om import til Intrastat. Disse oplysninger bør indhentes gennem udveksling og samarbejde mellem de europæiske statistikmyndigh eder. 6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Bedre regulering har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsf i- nansielle konsekvenser for Danmark. 7. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med henblik på at fremme vækst og konkurrenceevne i Europa. Det fo r- ventes, at forbedrede lovgivningsmæssige rammevilkår i EU vil kunne medføre positive afledte og strukturelle samfundsøkonomiske kons e- kvenser for Danmark.

12/68 8. Tidligere forelæggelse i E uropaudvalget Sagen vedr. bedre lovgivning har tidligere været forelagt forud for råd s- mødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orient e- ring, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Fo r- bruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002 til orientering, forud for råd s- mødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002 til orientering, forud for rådsmø det (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til oriente- ring, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orie n- tering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) de n 24. september 2004 til orientering og forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering. Folketingets Europaudvalg modtog tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. au- gust 2002.

13/68 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenest e- ydelser i det indre marked, KOM 2004/0001 (COD) Revideret notat Resumé Kommissionen har den 13. januar 2004 fremlagt et direktivforslag, som skal fjerne hindringer for tjenesteyderes etableringsfrihed og for den fri udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. Forslaget er et væsentligt element i Lissabon -processen, som sigter mod at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske, videnbaserede økonomi i verden inden 2010. Forslaget blev fremsendt til medlemsstaterne i Rådet for den Europæiske Union den. 10. februar. Vedtagelse af direktivforslaget i den nuværende form forudsætter en ge n- nemgang af danske regler vedrørende etablering og udveksling af tjen e- steydelser, herunder med henblik på at tilp asse dansk lovgivning til o p- rindelseslandsprincippet. Oprindelseslandsprincippet indebærer efter fo r- slaget, at tjenesteydere som udgangspunkt kun skal være omfattet af den medlemsstats lovgivning, som de er etableret i for så vidt angår adga n- gen til at optage og udøve servicevirksomhed i andre medlemsstater. Fo r- slaget indeholder dog en række undtagelser til princippet. Endvidere for- udsættes det, at der etableres særlige kvikskranker med henblik på mere brugervenlige godkendelsesprocedurer i forbindelse med andre medlems- staters tjenesteydere, som ønsker at etablere sig i Da nmark. Oprindelseslandsprincippet træder i kraft ved direktivets implementeri ng. Gennemførelsen af forslaget skal i øvrigt ske successivt på en sådan m å- de, at forslagets fulde lovgivningsmæssige konsekvenser først vil fremgå efter analyser, der gennemføres efter forslagets vedtagelse. Ba ggrunden for dette er især, at forslaget opererer med en undersøgelse af de enkelte medlemsstaters markedsadgangsvilkår i en periode på 2 år efter vedtage l- sen. Gennemfø relse af direktivforslaget i den foreliggende form vil kræve ændringer i gældende dansk lovgi vning. Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt traktatens artikel 71 og artikel 80, stk. 2. Vedtagelse af forslaget skal ske med kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa - Parlamentet, jf. Traktatens artikel 251. Siden forslagets fremsættelse har det været genstand for en teknisk gen- nemgang på ca. 15 arbejdsgruppemøder under Rådet. Forslaget blev præsenteret for Rådet (konkurrencee vne) den 11. marts 2004. På Rådsmødet (konkurrenceevne) den 17. – 18. maj 2004 var for- slaget på dagsordenen under punktet eventuelt, hvor det irske forman d- skab orienterede om status for arbejdet. Medlemslandene tog orienterin- gen til efterretning.

14/68 Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forslaget ved aktuelt notat dateret 25. februar 2004 og mundtlig præsentation den 3. marts 2004. Europa-Parlamentet forventes at afgive holdning til direktivforslaget i sommeren, men mere sandsynligt i efteråret 2005. Kommissionen har ik- ke formelt ændret sit a- gelse i Rådet i fø rste halvår 2005. 1. Baggrund og indhold Kommissionen fremsatte den 13. januar 2004 direktivforslaget om tjene- steydelser i det indre marked. Kommissionens forslag blev fremsendt til medlemsstaterne af Rådet og Europa - Parlamentet den 10. februar 2004. Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelt notat dateret 25. februar 2003 og blev mundtligt orienteret om forslaget den 3. marts 2004 forud for den præsentation af forslaget, som fandt sted i Rådet (konkurrencee v- ne) den 11. marts 2004. Forslagets hjemmelsgrundlag er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt traktatens artikel 71 og artikel 80, stk. 2. Vedtagelse af forslaget skal ske med kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Eur opa- Parlamentet), jf. Traktatens artikel 251. Forslaget er en vigtig del af det økonomiske reformprogram, som Det E u- ropæiske Råd vedtog i Lissab on i marts 2000 , og hvis mål er at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske, videnbaserede økonomi i verden inden 2010. Forslaget sigter mod en gradvis implementering af bestemmelserne, sål e- des at samtlige bestemmelser i direktivforslaget har fuld virkning i 2010. Således tages oprindelseslandsprincippet i anvendelse straks efter dire k- tivforslagets ikrafttræden, mens direktivforslaget implementeres i med- lemsstaterne inden udgangen af 2007 for så vidt angår bestemmelser om afskaffelse af reguleringer, der forbydes som følge af deres diskrimin e- rende karakter, samt gennemføre lse af screeningsprocesser for regulering, som kan være unødigt hæmmende for tjenesteyderes etablering og a d- gang til fri udveksling. Senest med udgangen af 2008 etablerer medlemsstaterne kvikskranker (også benævnt ’one stop shops’ ) og elektronisk sagsbehandling. Målet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfrihed, at si kre virksomheders og forbrugeres ret til udveksling af tjenesteydelser på tværs af medlemsstaternes landegrænser, og endelig parallelt hermed at sikre tjenesteydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlemslandene. Tjenesteydelser defineres i forslaget som ”enhver selvstændig erhverv s- virksomhed, jf. traktatens artikel 50, der består i at udføre en ydelse, for hvilken der betales en økonomisk modydelse ”. Direktivforslaget omfa tter

15/68 således også ydelser, hvor mo dtageren af ydelsen ikke nødvendigvis selv betaler, og uanset hvorledes betalingen finansieres. Et eksempel er sund- hedsydelser, jf. artikel 23 om godtgørelse af udgifter til lægebehan dling afholdt i et andet EU-land. Som udgangspunkt er dog offentlige ydelser på det sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og retlige o mråde, som er en integreret del af det offentlige velfærdssystem, og hvor der ikke for e- ligger en betaling, eller hvor der kan være tale om hensyn til den offentl i- ge orden, undtaget. Desuden er følgende sektorer undtaget: Finansielle tjenesteydelser, der allerede er omfattet af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, elektroniske kommunikationstjenester og netværk, der er reguleret af d i- rektiverne i ”telepakken” fra 2002, transporttjenester, der er underlagt a n- dre fællesskabsinstrumenter, samt virksomhed, som direkte og specifikt er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. Endvidere fremgår det af forslagets artikel 2, stk. 3 (samt præambelb e- tragtning 11), at skatter og afgifter udelukkes fra direktivforslagets an- vendelsesområde, dog med undtagelse af bestemmelserne om forbudte krav (artikel 14) og den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 16). Etablering i en anden medlemsstat indebærer en virksomheds udøve lse af en økonomisk aktivitet fra et fast etableringssted i medlemsst aten for en længere periode, uanset i hvilket land virksomhedens hovedkontor li gger. Fri udveksling af tjenesteydelser over landegræ nser er de tilfælde, hvor en virksomhed kun ønsker at levere ydelser til modtagere i et andet me d- lemsland på midlertidig basis uden at etablere sig dér. Det kunne fx være et dansk konsulentfirma, som kortvarigt rejser til Tyskland for at rådgive sin tyske kunde om reorganisering af salgsafdelingen, for derefter at re- turnere til Danmark.

16/68 Direktivforslagets bestemmelser vedrørende virksomheders frihed til at etablere sig i andre medlemslande (artiklerne 5–15) Kvikskranke Der lægges op til, at hvert medlemsland skal etablere en kvikskranke, hvor virksomheder har én indgang til alle nødvendige informationer og til at opfylde alle procedurer og formaliteter i forbindelse med at få a d- gang til at udøve sin virksomhed i det pågælde nde land. Alle procedurer og formaliteter skal kunne opfyldes elektronisk via kvikskranken (artikel 6 - 8). Tilladelsesordninger/autorisationer Myndigheders kriterier for udstedelse af tilladelser skal være ikke - diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene hensyn, gennem- sigtige og på forhånd offentliggjort. Myndigheders sagsbehan dlingstider skal afkortes og oplyses ved ansø gning. De nationale tilladelsesordninger skal gennemgå en gensidig evalu e- rings- og konsultationsprocedure. Hvert land skal således fremlægge en rapport om sine tilladelsesordninger til Kommissionen, som viderefor- midler disse til de øvrige lande, der herefter afgiver bemærkninger. På den baggrund forelægger Kommi ssionen sin sammenfattende rapport for Europa-Parlamentet og Rådet , eventuelt ledsaget af forslag til yderligere initiativer (artikel 9 – 13 om tilladelser i sammenhæng med artikel 41 om gensidig evaluering). Forbudte krav og krav, der skal evalueres Medlemslandene skal, i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis, fjerne krav til udenlandske virksomheder i det omfang, de fx diskrimine- rer ved at stille krav om nationalitet eller forbyder samtidig etablering i flere lande (artikel 14 om forbudte krav). Der skal desuden ske en evaluering af krav i de nationale regler med henblik på at vurdere, om disse krav lever op til beti ngelser om at være ikke-diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene samfunds- hensyn samt proportionale (artikel 15 og 41). Efter direktivets ikrafttræden må medlemslande kun indføre nye k rav, hvis de er i overensstemmelse med ovennævnte betingelser og udspringer af nye omstændigheder (artikel 15, stk. 5). Direktivforslagets bestemmelser vedrørende den fri udveksling af tjene- steydelser i andre lande end etableringslandet (artiklerne 16-25) Oprindelseslandsprincippet (artiklerne 16-19) Oprindelseslandsprincippet indebærer, at tjenesteydere som udgang s- punkt kun er omfattet af reglerne i det land, hvor de er etableret, når de leverer ydelser i andre EU-lande. F.eks. vil håndværkere, rådgivere og rengøringsselskaber, der driver virksomhed fra Malmø, men tilbyder og leverer deres ydelser i København, skulle overholde svensk lo vgivning og

17/68 ikke dansk lovgivning, medmindre særlige krav i dansk lovgivning er o m- fattet af en af direktivets undtagelser til oprindelseslandsprincippet. Forslaget gør det også klart, at oprindelseslandet har pligt til at føre ko n- trol med de tjenesteydere, der er etableret på landets område, også i fo r- hold til tjenesteydernes leverancer til og i andre EU-lande (artikel 16). Forslagets artikel 17 specificerer en række generelle undtagelser til o p- rindelseslandsprincippet. Det gælder f.eks.: - områder dækket af udstationeringsdirektivet, - en række bestemmelser i forslag til direktiv om gensidig anerke n- delse af erhvervsmæssige k valifikationer for lovregulerede er- hverv (KOM (2002) 119) - tjenesteydelser, der er omfattet af et generelt forbud i modtager- landet i henhold til hensyn om offentlig orden, offentlig sikkerhed eller folkesundhed, - nationale krav i modtagerlandet, som er direkte forbundet med de særlige kendetegn ved det sted, hvor tjenesteydelsen udføres, og som skal overholdes for at sikre opretholdelsen af den offentlige orden og sikkerhed og beskyttelsen af folkesundheden og miljøet, - tjenesteydelseskontrakter, der indgås af forbrugere, i det omfang de bestemmelser, der gælder for disse kontrakter, ikke er fuldt harmoniserede på fællesskabsplan, Foruden dette findes i artiklerne 18 og 19 en række midlertidige og ind i- viduelle undtagelser til princippet. Der kan træffes i ndividuelle fora n- staltninger over for en tjenesteyder vedrørende et af følgende områder: Sikkerhed og folkesundhed, udøvelse af erhverv i sundhed ssektoren og beskyttelse af den offentlige orden, især i forbindelse med beskyttelse af mindreår ige. Det er dog en betingelse, at oprindelsesstatens lovgivning ikke ville yde en tilsvarende beskyttelse af tjenesteydelsesmodtageren, hvis oprindelsesstaten greb ind, at man har anmodet oprindelsesstaten om at træffe foranstaltninger over for den pågældende tjenesteyder, at oprindelsesstaten ikke har truffet nogen eller kun utilstrækkelige fora n- staltninger og endelig at man oplyser Kommissionen og oprindelsesstaten om de foranstaltninger, som man træffer. Tjenestemodtageres rettigheder (artiklerne 20-23) Medlemslandene må ikke diskriminere tjenestemodtagere eller pålægge disse unødige restriktioner, fx ved krav om at indhente tilladelse til køb af en tjenesteydelse fra et andet medlemsland, eller ved at skattediskrimine- re, således at udenlandske ydelser fordyres (artikler ne 20-21). Specifikt for sundhedsområdet gælder, at medlemslandene ikke kan gøre udgifter til anden behandling end hospitalsbehandling i et andet med- lemsland betinget af udstedelsen af en tilladelse (artikel 23).

18/68 Udstationering af arbejdstagere (artiklerne 24-25) Myndighederne – eller arbejdsmarkedets parter - i det land, hvortil en medarbejder udstationeres, foretager de nødvendige efterprøvninger, i n- spektioner og undersøgelser for at sikre overholdelse af de bestemme lser om ansættelses - og arbejdsvilkår, der finder anvendelse i henhold til u d- stationeringsdirektivet. De administrative byrder for virksomheder i forbindelse med udstatione- ring af medarbejdere søges bragt ned ved fx at forbyde myndigheder at kræve af ude nlandske virksomheder, at de skal indhente en tilladelse eller være registr eret hos myndighederne, eller have en repræsentant i landet. Direktivforslagets bestemmelser vedrørende kvalitet og kontrol (artikle r- ne 26-38) Forslaget indeholder en række bestemmelser om harmonisering og indf ø- relse af minimumskrav på udvalgte områder vedrørende o plysningspligt, erhvervsforsikring og eftersalgsgarantier (artiklerne 26-28). Forslaget anbefaler også udvikling af fælles kvalitetsmærkeordninger og fælles test - og prøvningspolitik, ligesom der anbefale s udvikling af frivil- lige europæiske standarder på tjenesteydelsesomr å Hvad angår kontrol med tjenesteydere i forbindelse med midlertidigt o p- hold, varetages den som udgangspunkt af oprindelseslandets myndighe- der, dog med bistand fra vært slandets myndigheder, hvorfor der i forsla- get findes en række bestemmelser om administrativt samarbejde me llem medlemslandene (artiklerne 34-38). Myndighederne i værtslandet skal på anmodning fra oprindelseslandet føre tilsyn med, at en tjenesteyder handl er i overensstemmelse med lov- givningen i tjenesteyderens oprindelsesland. Værtslandet kan dog også på eget initiativ undtagelsesvist foretage foranstaltninger over for en tjenesteyder, som har sit forretningssted i en anden medlemsstat (artikel 19) og foretage inspektioner på eget initiativ, såfremt det udelukkende består i at konstatere konkrete forhold, de er ikke diskriminerende og er objektivt begrundede (jf. artikel 36, stk. 2, 2). Direktivforslagets bestemmelser vedrørende adfærdskodekser og yderl i- gere harmonisering Der lægges op til, at medlemslandene i samarbejde med Kommissi onen tilskynder de berørte parter til at udarbejde adfærdskodekser på fælle s- skabsplan med henblik på at fremme tjenesteydelsernes kvalitet. Det gæ l- der navnlig på områder som lo vregulerede erhvervs kommercielle kom- munikation og fag-etiske regler (artikel 39). Senest et år efter direktivets ikrafttræden undersøger Kommissionen m u- ligheden for at fremsætte forslag til harmonisering vedrørende regler for pengetransport, spil/lotto og retslig inkasso. Kommissionen undersøger

19/68 endvidere, hvorvidt der er behov for at træffe yderligere initiativer, fx på områder, der bliver afdækket i forbindelse med den gensidige evalu e- ringsprocedure (artikel 40 i sammenhæng med 41). 2. Europa-Parlamentets holdning Direktivforslaget er sendt i høring i Europa -Parlamentet. Parlamentets holdning forventes ikke at foreligge før november 2005. 3. Nærheds - og proportionalitetsprincippet Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med næ r- hedsprincippet, da det ikke sigter mod detaljeret og systematisk harmoni- sering af national regulering på tjenesteydelsesområdet, men alene tilv e- jebringer en retlig ramme til sikring af den traktatfæstede etableringsfr i- hed og den frie udveksling af tjenesteydelser. For så vidt angår proportionalitetsprincippet er det Kommissionens opfa t- telse, at de foreslåede instrumenter er afbalanceret i forhold til de indsat s- områder, som er nødvendige for at sikre gennemførelsen af et reelt indre marked for tjenesteydelser. Fra dansk side er man enig for så vidt angår nærhedsprincippet, mens det overvejes, om de anvendte midler står i et rimeligt forhold til de fo r- ventede resultater. 4. Gældende dansk ret Forslaget er et rammedirektiv, og et bredt udvalg af dansk ret kommer i berøring med direktivforslaget. For så vidt angår gennemførelsen af o p- rindelseslandsprincippet vil der bl.a. skulle tages stilling til, hvilken of- fentligretlig regulering der ikke længere skal finde anvendelse på ude n- landske tjenesteydere, som leverer en tjenesteydelse her i landet. Straffe- bestemmelser i den danske særlo vgivning vil endvidere skulle tillægges ekstraterritorial virkning, således at danske tjenesteydere kan straffes for overtrædelse af dansk særlovgivning ved aktiviteter i de øvrige medlem s- stater. De vurderede lovgivningsmæssige kons ekvenser af forslaget er opført i det til notatet vedhæftede anneks (b ilag 1). Annekset opregner en lang række reguleringer, som kan være omfattet af direktivforslagets konsekvenser, ligesom de anførte regulerin ger, som er eller kan være omfattet af forslaget, vedrører en række forskellige min i- steriers ressortområder. Der er i vid udstrækning tale om foreløbige vurderinger, og en mere pr æ- cis redegørelse af konsekvenserne for de enkelte områder vil afhænge af

20/68 fortsatte analyser på baggrund af ikke mindst de præciseringer af dire k- tivforslaget, der er behov for. Eksempler på berørt dansk lovgivning er retsplejeloven, apotekerloven, bekendtgørelse om EU -advokaters tjenesteydelser, lov om social service, byggeloven, forbrugeraftaleloven, lov om offentlig sygesikring, udlæ n- dingeloven, lov om statsautoriserede revisorer, lovbekendtgørelse om a u- torisation af el-installatører, lov om radio - og fjernsynsvirksomhed, be- kendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført a f akkrediterede laboratorier, lov om næringsbrev til fødevarebutikker. 5. Høring Ved skrivelse af 27. februar 2004 er forslaget sendt i bred høring hos or- ganisationerne. De samme parter blev desuden ved brev af 19. februar in- viteret til en præsentation a f forslaget ved Kommissionen den 2. marts 2004 i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Følgende parter har haft bemærkninger til direktivforslaget: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, CO-industri, Den Almindelige Danske Lægeforening, BAT -Kartellet, Danmarks Apoteker- forening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk Textil Union, Dansk Tipstjene- ste, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Maritime, Den Danske Dyrlægeforening, Det Kommunale Kartel, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, FTF, HK Handel, HTS, Håndværksrådet, Landso r- ganisationen i Danmark, Realkreditrådet, De Samvirkende Kø bmænd. Følgende parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til direktivfo r- slaget: DANAK, Danmarks Miljøundersøgelser, Foreningen Registrerede Rev i- sorer, Værdipapircentr alen A/S. Nedenfor resumeres en række af de betragtninger, der fremgår af høring s- svarene. Generelle bemærkninger til dire ktivforslaget: Advokatrådet påpeger, at forslaget ikke afgrænser dets anvendelsesomr å hvorved der opstår en usikker retstilstand. Fo rslaget angiver efter art. 3, at det ikke udelukker anvendelse af bestående regler, men dette syn es al- ligevel ikke at være tilfældet efter bestemme lserne i forslagets artikler 14 og 15 om forbudte krav og krav, der skal evalueres. Definitionen af en tjenesteydelse i forslagets forstand er ikke tilstrækkelig præcis. Endelig savnes en beskrivelses af forslagets harmoniseringsgrad. Danmarks Apotekerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bygge- ri, Dansk Ejendomsmægler Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Rederiforening, Dansk Textil Union, Danske Maritime,

21/68 HTS og Håndværksrådet udtr ykker generel støtte til forslagets inte ntioner om en realisering af det indre marked for tjenesteydelser. Advokatrådet, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Arbejds- giverforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Den Almindelige Danske Lægefor ening, Den Danske Dyrlægeforening, HK Handel og Landsorganisationen i Danmark, giver udtryk for enighed i behovet for fortsat analyse forud for endelig stillingtagen til detaljerne i forslaget. Advokatrådet og Forbrugerrådet tilslu tter sig intentionen om at skabe et indre marked for serviceydelser, men finder på det foreliggende grundlag direktivforslaget helt uacceptabelt. Det Kommunale Kartel finder, at forslaget i sin nuværende form bør trækkes tilbage. Landsorganisationen i Danmark indstiller, at regeringen redegør nærm e- re for konsekvenserne af forslagets regler på social - og sundhedsområ- det. Etableringsadgangen og gældende autorisationskrav . En række b e- mærkninger knytter sig til adgangen for andre medlemsstaters tjenest e- ydere til udøvelse af lovregule rede erhverv i forbindelse med etablering. Generelt peger Dansk Industri på, at ved et begrænset antal tilladelser bør auktioner undgås som fordelingsprincip. Apotekersektoren. Danmarks Apotekerforening peger på, at salg af l æ- gemidler ikke er blevet gjort til genstand for fuld fællesskabsharmonis e- ring, og at der derfor kan argumenteres for, at området bør holdes ude nfor direktivforslaget. Efter foreningens opfattelse vil de gældende danske regler ikke være omfattet af ”forbudt” regulering (forslagets artike l 14), hvorimod en række regler, der vedrører forbrugerbeskyttelse og sun dhed, vil væ re omfattet af screeningskravet (artikel 15). Særlige håndværksmæssige ydelser, herunder vand, spildevand, VVS - og el-arbejde. FTF og Dansk Vand- og Spildevandsforening udtrykker be- tænkelighed ved ændrede regler for vandforsyning og spildevandsbehandling med særlig henblik på forsyningssikkerhed og overholdelse af kvalitetsnormer. Håndværksrådet finder, at nogle artikler i forslaget kan give problemer i forhold til visse nugældende danske autorisationsordninger, herunder el, gas og kloakering, og anbefaler, at der sikres adgang til opretholdelse af krav om sikkerhedskvalitetssikringssystemer og særlig uddannelse som betingelse for adgang til at udføre visse installat ioner m.v. Vagtvirksomhed. HTS lægger vægt på at opretholde godkendelsesproc e- durerne for vagtselskaber, men ser en mulighed i at flytte udstedelsen fra den enkelte politikreds til et centralt kontor. Dørmænd . HTS konstaterer, at den igangværende lovproces (L 163) med autorisationsproces for dørmænd vil sikre den enkelte dørmands nødve n- dige kvalifikationer indenfor områderne kommunikation og konflikthån d- tering, personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp og praktisk håndtering af store menneskemængder.

22/68 Næringslove n. HTS finder det afgørende, at målsætningerne i den ko m- mende ”Lov om næringsbrev til fødevarebutikker” også skal opfyldes af udenlandske virksomheder, der etablerer sig i Danmark. Dansk Textil Union ønsker bestemmelserne i Næringslovens § 10 om etablering og ud- førelsen af erhverv opretholdt, men finder samtidig, at lovens bestemme l- ser er indenfor rammerne af, hvad der er tilladt i henhold til forslagets art. 15. Spilletjenester. Dansk Tipstjeneste udtrykker usikkerhed om, i hvilket omfang etablering af spilletjenester er omfattet af forslaget, men finder, at området bør undtages fra direktivforslagets anvendelsesområde. Advokatvirksomhed. Advokatsamfundet har opregnet en række spørg s- mål om advokaters etableringsadgang, som kræver en nærmere a fklaring. Oprindelseslandsprincippet. En række høringsparter har kommenteret på forslaget om introduktion af oprindelseslandsprincippet som det grund- læggende element i forbindelse med den frie udveksling af tjenesteyde l- ser. Generelt anfører Advokatrådet en række grundlæg gende juridiske pro- blemer med princippet. Dansk Industri og Håndværksrådet er generelt positive overfor princi p- pet. Dansk Industri understreger, at oprindelseslandsprincippet ikke må udvandes, men at man har betænkeligheder ved princippet for så vidt princippet også omfatter reklame. HTS anfører, at princippet er problematisk og først bør tages i brug efter grundig overvejelse af hver enkelt autorisationsordning. Dansk Handel & Service tilslutter sig generelt princippet, men finder, at det bør sikres, at princippet ikke fører til konkurrenceforvridning. FTF finder, at princippet bør overvejes nøje med særlig henblik på fors y- ningssikkerheden. HK Handel og BAT Kartellet finder det mere hensigtsmæssigt at operere med et bestemmelseslandsprincip. Landsorganisationen i Danmark anfører i et revideret høringssvar, at man er meget betænkelig med hensyn til oprindelseslandsprincippet. For så vidt angår princippets konsekvenser for udstationerede medarbejdere, herunder forholdet mellem oprindelseslandsprincippet og udstatione- ringsdirektivet (96/71) indstiller man bl.a., at der fra dansk side lægges afgørende vægt på, at forslaget ikke hindrer den danske model, at be- stemmelser om ansattes rettigheder og interesser alene reguleres af ud- stationeringsdirektivet, at selvstændige, som arbe jder i et andet EU-land, skal overholde arbejdsmiljøreglerne i modtage rlandet. CO-industri understreger, at princippet vil have katastrofale konsekven- ser. Det Kommunale Kartel er dybt bekymret over indførelsen af princippet.

23/68 Forbrugerrådet betoner, at det er positivt, at forbrugerkontrakter er undt a- get fra oprindelseslandsprincippet, men påpeger behovet for også at lade handlinger før kontraktindgåelse omfatte af undtagelsen. Særlige håndværksmæssige ydelser . Håndværksrådet anfører, at de sik- kerhedsmæssige betænkeligheder, som er anført ovenfor vedrørende eta b- lering, også gør sig gældende for så vidt angår introduktion af oprinde l- seslandsprincippet. Dansk Vand- og Spildevandsforening noterer med til- fredshed visse erhvervs undtagelse for oprindelseslandsprincippet og ø n- sker undtagelsen eksplicit udvidet til kloak- og spildevand. Ejendomsomsætning . Dansk Ejendomsmægler Forening og Realkreditr å- det finder det risikabelt for retstilstanden, at reglerne i den danske lov om omsætning af fast ej endom ikke vil kunne finde anvendelse på græns e- overskridende ejendomsmæglerydelser. Spilletjenester. Dansk Tipstjeneste og Dansk Handel & Service ønsker spilletjenester undtaget. Med hensyn til forslaget om, at oprindelseslandsprincippet også omfatter anvendelsen af kommerciel kommunikation, anfører Den Almindelige Danske Lægeforening betænkeligheder. For så vidt angår princippets adgang til udstationering af medarbejdere finder FTF, HK Handel og BAT Kartellet, at danske myndigheder fortsat bør have adga ng til at kontrollere udstationerede medarbejdere for så vidt angår arbejdstilladelse mm. BAT-Kartellet giver desuden udtryk for, at et eventuelt servicedirektiv- forslags regler bør vige for de danske si kringsmekanismer over for de nye EU-landes statsborgere. Derimod er Håndværksrådet af den opfattelse, at de særlige regler for u d- stationering i forslagets artikel 24 og 25 udgør en anbefalelsesværdig a d- ministrativ lettelse. Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at det er vigtigt, at finde en sa m- let model, der administrativt og ansættelsesretligt mm. kan sikre vir k- somhedernes interesser ved ind- og udstationering af medarbejdere. Dansk Industri opfordrer til, at der i forbindelse med tjenesteyderes pligt- indberetninger om udsendte medarbejdere indføres en mi nimumsgrænse for den arbejdsperiode, der er indberetningspligtig. FTF finder, at det i kontrol- og skattemæssig henseende er problematisk, at tjenesteydere i henhold til forslagets bestemmelser om retten til fri ud- veksling af tjenesteydelser ikke skal registreres.

24/68 Vikartjenester. FTF og HK Handel frygter, at princippet vil medføre en uhensigtsmæssig stigning af vikararbe jde. Landsorganisationen i Danmark opfordrer til at fremme vedtagelsen af forslaget til vikardirektiv. Kvikskranker. Kommissionens forslag om obligatorisk oprettelse af kvikskranke(r) giver ligeledes anledning til en række kommentarer: Generelt. Dansk Industri, Dansk Handel & Service, HTS og De Samvir- kende Købmænd finder tanken om en kvikskranke og kravet om adgang til elektronisk information nyttig for realiseringen af direktivforslagets målsæ tning. Advokater. Advokatrådet formoder, at Advokatsamfundets virke i reg i- streringshenseende i praksis fungerer som en kvikskranke i direktivfor- slagets forstand, således at Advokatsamfundet også i fremtiden vil kunne varetage denne funktion. Tjenesteydelser leveret i sammenhæng med andre leverancer. Dansk Industri og Danske Maritime finder, at det ikke fremgår tilstrækk e- lig klart af forslagets tekst, at det også omfatter tjenesteydelser i forbi n- delse med levering af hardware, f.eks. maskininstallation. Planloven og Næringsloven . Dansk Handel & Service, Dansk Textil Union, De Samvirkende Købmænd giver udtryk for den formodning, at disse danske lovgivninger falder udenfor Kommissions definition af ”fo r- budte krav” (direktivforslagets artikel 14). HK Handel ønsker sikkerhed for, at den danske planlov ikke berøres af et kommende direktiv. Forsikring. Forsikring og Pension og Håndværksrådet anbefaler, at det mere præcist fastlægges, hvad der er indh oldet af forslagets artikel 27 om erhvervsforsikring. Danmarks Rederiforening peger på, at - uagtet visse transporttjenester er undtaget fra forslaget - dansk skibsfarts interesse i et frit marked for sø- fart og havnetjenester i EU er af et sådant omfang, at man ønsker det vu r- deret i lyset af konsekvenserne for dansk skibsfart og relaterede tjeneste- ydelser. Information og klagebehandling. Forbrugerrådet mener ikke, at b e- stemmelserne i artiklerne 20-23 om information og klagebehandling er tilstrækkeligt vid tgående.