Folketingets Erhvervsudvalg Folketinget – Christiansborg Finansministeren Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax  (+45) 33 32 80 30 E-post  [email protected] Hermed fremsendes i 70 eksemplarer en skriftlig redegørelse for de punk- ter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 16. november 2004, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg. Med venlig hilsen Thor Pedersen

Side 2 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 16. november 2004 1.   (evt.) Wim Kok Rapport – opfølgning fra DER 2.   Stabilitets- og vækstpagten a)   Styrkelse, klargøring og bedre implementering af Stabilitets- og vækstpagten – ’Key issues’ papir b)   Græsk statistik samt proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – opfølgning på henstilling til Grækenland jf. Traktatens artikel 104(7) 3.   De finansielle perspektiver 2007-2013 – egne ressourcer Orienterende debat 4.   Finansielle tjenesteydelser a)   Finansiel integration – opfølgning på den finansielle hand- lingsplan Rådskonklusioner   b)   ’Clearing and Settlement’ Rådskonklusioner c)   Vurdering af Lamfalussy-processen Rådskonklusioner 5.   Moms a)  ’One stop shop’ Information ved Kommissionen b)  Direktiv om nedsat moms 6.   (evt.) Forebyggende toldsamarbejde mod hvidvaskning af penge   7.   Administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet (a-punkt) 8.   Udvidelse af voldgiftskonventionen (a-punkt) 9.   Adfærdskodeks til voldgiftskonventionen (a-punkt) 10. Komitologi-ændringer i finansielle direktiver (a-punkt)

Side 3 Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, der skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde: 1. (evt.) Wim Kok – opfølgning fra DER 4. Finansielle tjenesteydelser   a)   Finansiel integration – opfølgning på den finansielle hand- lingsplan Rådskonklusioner   b)   ’Clearing and Settlement’ Rådskonklusioner 6. (evt.) Forebyggende toldsamarbejde mod hvidvaskning af penge 10. Komitologi-ændringer i finansielle direktiver (a-punkt) Dagsordenspunktet 4 c) skønnes ligeledes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde. Der fremsendes notat herom snarest muligt.

Side 4 Dagsordenspunkt 1: Wim Kok rapport – opfølgning fra DER Baggrund Det nederlandske formandskab har sat punktet om Wim Kok rapporten – opfølgning fra Det Europæiske Råd – på dagsordenen for ECOFIN- mødet den 16. november som eventuelpunkt. Lissabon-strategien blev igangsat i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i marts 2000. Strategien udgør en samlet og overordnet ramme om en lang række samarbejdsområder inden for EU. Strategien blev i ud- gangspunktet formuleret for en 10-årig periode frem til 2010, og vil der- for blive underkastet en midtvejsevaluering ved forårstopmødet i marts 2005. Som et led i midtvejsevalueringen blev den tidligere nederlandske premi- erminister, Wim Kok, i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i marts 2004 bedt om at udarbejde en rapport om Lissabon-strategien. Mandatet for Wim Kok-gruppen fremgår af konklusionernes pkt. 48: ”Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at nedsætte en gruppe på højt plan under ledelse af Wim Kok til at foretage en uafhængig vurde- ring som bidrag til midtvejsrevisionen. Gruppens rapport bør pege på en række foranstaltninger, der tilsammen udgør en sammenhængende strate- gi, som sætter vores økonomier i stand til at nå Lissabon-målene. Grup- pen bør sammensættes af et begrænset antal højt kvalificerede personer, der formår at afspejle samtlige interessenters holdninger. Dens rapport, der vil blive gjort offentlig tilgængelig, bør forelægges Kommissionen in- den 1. november 2004. Efter forelæggelsen af rapporten drøfter Kommis- sionen og medlemsstaterne sammen dens indhold og sørger for en samlet forberedelse til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005.” Wim Kok afleverede sin rapport med titlen ”Facing the challenge – the Lisbon strategy for growth and employment” til Kommissionen den 3. november. EU's stats- og regeringschefer havde derefter en første drøftel- se af rapporten i forbindelse med deres møde den 4.-5. november i Bru- xelles, jf. konklusionerne fra dette møde. På denne baggrund skal ECO- FIN drøfte mulige input fra ECOFIN til brug for stats- og regeringsche- fernes midtvejsevaluering af strategien i foråret 2005. Indhold Wim Kok-gruppens rapport opfordrer indledningsvis – jf. titlen på rap- porten – til at fokusere Lissabon-strategien på vækst og beskæftigelse – også med henblik på at sikre den europæiske sociale model og forbedre miljøet.

Side 5 At Lissabon-strategien ikke har været i stand til at leve op til forventnin- gen skyldes ikke bare det økonomiske tilbageslag, som har præget den globale økonomi siden 2000. En anden primær årsag er, at EU og med- lemsstater ikke har leveret, hvad de skulle i henhold til strategiens ind- hold. Wim Kok-gruppens rapport indeholder herefter en længere række nøgle- anbefalinger, der i kort form præsenterer gruppens væsentligste anbefalin- ger. Disse omfatter: EU skal søge at tiltrække de bedste og klogeste forskere bl.a. ved at reducere de administrative problemer med at bosætte sig i EU. Med henblik på at fremme videnskabelige toppræstationer anbefales opret- telse af et uafhængigt Europæisk ForskningsRåd med henblik på at støtte og koordinere grundforskning. Bedre opfølgning på eEurope 2005 handlingsplanen, herunder i fbm. digital forvaltning og adgang til bredbåndsforbindelser.   Vedrørende EF-Patentet anbefales, at man enten vedtager det eller henlæg- ger sagen senest ved udgangen af 2005. Opprioritere arbejde med at sikre implementering af vedtagne direktiver og at udstille de lande, der ikke har gennemført direktiverne i henhold til fri- sterne. Skabe enighed om regulering af den frie bevægelighed for serviceydel- ser ved udgangen af 2005. Vedtage udestående forslag i handlingsplanen for finansielle service- ydelser før udgangen af 2005. Opprioritere arbejdet med at skabe bedre regulering til gavn for virk- somhederne, bl.a. ved at udvikle redskaber til vurdering af lovgivnin- gens virkninger og reducere de administrative byrder af både EU og national lovgivning. Reducere den tid og de omkostninger, der er forbundet med at opstar- te egen virksomhed. Medlemslandene bør rapportere om deres implementering af anbefalingerne i rapporten fra den europæiske beskæftigelsestaskforce fra 2003, der ligele- des blev ledet af Wim Kok. Medlemslandene bør udarbejde strategier for livs-lang læring i 2005. Medlemslandene bør udarbejde strategier for aktiv aldring i 2006. Fremme udvikling og udbredelse af teknologiske fremskridt på miljøområ- det og fremme arbejdet med handlingsplanen for miljøteknologi. Medlemslandene og regionale myndigheder bør fremlægge handlingsplaner for at gøre offentlige indkøb ”grønnere” før udgangen af 2006. Forårstopmødet i 2005 bør benyttes til at revitalisere Lissabon-strategien, der bør fokuseres på vækst og beskæftigelse med henblik på at understøtte

Side 6 social inklusion og bæredygtig udvikling, og formanden for Kommissionen bør fokusere på at drive Lissabon-strategien fremad. Forårstopmødet i 2005 bør indikere de fremskridt der er blevet gjort i ret- ning af at etablere ”reformpartnerskaber” med henblik på at øge befolknin- gernes, de sociale parters og de offentlige myndigheders forståelse for Lissa- bon strategien. Ved forårstopmødet 2005 bør stats- og regeringscheferne forpligte sig til at gennemføre de aftalte reformer og medlemslandene bør præsentere nationa- le handlingsprogrammer inden udgangen af 2005. Disse strategier bør for- muleres for to år af gangen.   De overordnede økonomisk-politiske retningslinier og beskæftigelsesret- ningslinierne bør senest i juli 2005 tilrettes med en cyklus på fire år til at un- derstøtte en refokuseret Lissabon-strategi. Europa-Parlamentet bør oprette en stående komite for Lissabon-strategien. EU-budgettet bør så vidt som muligt ændres med henblik på at afspejle Lis- sabon-prioriteterne. Kommissionen bør levere en årlig tabel over hvilke medlemsstater, der har klaret sig bedst i retning af at opfylde 14 nøgleindikatorer. Kommissionen bør vurdere sin kommunikationsstrategi før forårstopmødet i marts 2005 med henblik på at sikre, at den lever op til de højeste standar- der. Disse nøgleanbefalinger og en række andre tiltag af mindre rækkevidde er yderli- gere forklaret og udbygget i rapporten. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Rapporten fra Wim Kok-gruppen indebærer i sig selv ingen statsfinansiel- le eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Efterfølgende beslutning om implementering af enkelte af de konkrete forslag i rapporten vil kunne have både statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.   Nærheds- og proportionalitetsprincippet Lissabon-strategien er en samlet overordnet ramme for en række politik- ker inden for EU. Overvejelser om justeringer af strategien i forbindelse med midtvejsevalueringen må derfor naturligvis finde sted på EU-niveau. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalget er i mange sammengænge blevet orienteret om Lissabon-strategien siden marts 2000. Folketingets Europaudvalg har den 21. september d.å. fået tilsendt kopi af det danske non-paper, der blev afleveret til Wim Kok-gruppen som inspi- ration til gruppens arbejde. Folketingets Europaudvalg er derudover ble-

Side 7 vet orienteret om Wim-Kok-gruppens rapport forud for statsministerens deltagelse i DER den 4.-5. november.   Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (generelle anliggender og eksterne relationer) den 2. november 2004 med henblik på orientering.

Side 8 Dagsordenspunkt 4 a): Finansielle tjenesteydelser: Finansiel integration – opfølgning på den finan- sielle handlingsplan   (KOM(1999)232) Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner. ECOFIN vil understrege vigtigheden af, at de resterende forslag under den finansielle handlingsplan vedtages samt opfordre Kommissionen til at fortsætte ar- bejdet med at integrere de finansielle markeder. Baggrund og indhold Arbejdet med gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjeneste- ydelser er sket med udgangspunkt i den finansielle handlingsplan (KOM(1999)232). Formålet med handlingsplanen er at styrke det indre finansielle marked. Handlingsplanen udløber med udgangen af 2004. Der mangler nu kun vedtagelse af 3 forslag ud af de oprindelige 42 reguleringsini- tiativer i, at handlingsplanen er gennemført (Basel II-forslaget, forslaget om græn- seoverskridende fusioner (10. selskabsdirektiv) samt om flytning af hjemsted (14. selskabsdirektiv)).   Endvidere er der på det finansielle område forhandlinger om 3. hvidvaskdirektiv, genforsikringsdirektivet og om regnskabsreglerne. Arbejdet med at følge op på den nuværende handlingsplan er i gang, og fokuserer på at: - sikre gennemførelse og øge effekten af initiativerne i den nuværende    handlingsplan i national lovgivning, - styrke finansiel stabilitet ved først og fremmest at modernisere eksi- sterende lovgivning og styrke tilsynet med de finansielle markeder og - træffe beslutning om nye tiltag efter analyser af potentialet for gevin- ster ved yderligere finansiel integration, undersøgelser af tilbagevæ- rende integrationsbarrierer og konsekvensanalyser.   Et udspil til opfølgning på handlingsplanen forventes fremlagt af den nye Kommission i begyndelsen af 2005 På rådsmødet lægger formandskabet op til vedtagelse af rådskonklusioner om, at Rådet - noterer sig fremskridtene i arbejdet med at sikre bl.a. finansiel stabili- tet - understreger vigtigheden af en vedtagelse af forslagene om: - kapitalkrav til kreditinstitutter (Basel II), - 8. selskabsdirektiv om lovpligtig revision, - 3. hvidvaskdirektiv,

Side 9 - genforsikringsdirektivet, - arbejdet med udarbejdelse af regnskabsstandarder, - støtter Kommissionens arbejde med overvejelser om valg af en ny strategi for de fremtidige initiativer. - gentager sin støtte til at nye initiativer skal ske efter grundige analy- ser/behovsvurderinger. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet afgiver ikke udtalelse om den løbende opfølgning på handlingsplanen. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der er tale om en statusrapport om initiativer til forbedringer af det indre marked for finansielle tjenesteydelser. De enkelte initiativer skal have til formål at udbygge det europæiske finansielle marked. Udkastet til rådskonklusioner vurderes at være i overensstemmelse med såvel nær- heds- som proportionalitetsprincippet. Gældende dansk ret Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.   Høring Der er ikke foretaget høring om rådskonklusionerne. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af fremlæggelsen af rådskonklusionerne. Samfundsøkonomiske konsekvenser Øget finansiel integration må formodes at give samfundsøkonomiske ge- vinster gennem mere velfungerende finansielle markeder i EU. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Den seneste fremskridtsrapport om den finansielle handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. maj i forbindelse med ECO- FIN-mødet den 2. juni 2004.

Side 10 Dagsordenspunkt 4 b): Finansielle tjenesteydelser: ’Clearing and Settlement’   (KOM(2004)312) Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner. ECOFIN opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at foreslå initiativer med henblik på at skabe sikker og effektiv grænseoverskridende clearing og afvikling. Baggrund og indhold Kommissionen har den 5. maj 2004 sendt "Meddelelse om clearing og afvikling i Den Europæiske Union – vejen frem" (Kom (2004) 312) (Med- delelsen) til Rådet og Europa-Parlamentet. Ifølge meddelelsen har de senere års internationalisering skabt et øget behov for, at værdipapirer kan handles sikkert og effektivt, herunder om- kostningseffektivt, på tværs af grænserne. Forskelle i lokale markeder og lovgivning besværliggør og fordyrer den grænseoverskridende clearing og afvikling af værdipapirhandler. Kapitalmarkederne har ifølge meddelelsen påbegyndt en konsolideringsproces, hvor clearing- og afviklingssystemer ved samarbejde og/eller fusioner søger at imødegå de problemer, som forskelle i teknik, markedspraksis og lovgivning fører med sig. Det frem- går af meddelelsen, at Kommissionens udgangspunkt er, at denne konso- lidering vil fortsætte, og at den skal understøttes. Dette nødvendiggør, at der gives investorer, markeder samt clearing- og afviklingssystemer fuld valgfrihed med hensyn til opbevaring og clearing/afvikling af værdipapi- rer. Meddelelsen er en beskrivelse af de tiltag, som Kommissionen finder, skal igangsættes på området for clearing og afvikling. Det drejer sig om tiltag, som det ifølge meddelelsen ikke kan overlades til kapitalmarkedet selv at tage sig af. Det forudsættes, at markedet selv foretager nødvendige æn- dringer af teknik og markedspraksis.   Meddelelsen vedrører alene clearing og afvikling af værdipapirer og afled- te finansielle instrumenter baseret på værdipapirer, og dækker altså ikke valuta-/pengeafvikling, udover den pengeafvikling, der skal ske i forbin- delse med køb/salg af værdipapirer og værdipapirderivater. Indledningsvis beskriver meddelelsen de problemområder indenfor clea- ring og afvikling, der efter Kommissionens vurdering nødvendiggør tiltag, udover hvad markedet selv kan forventes eller bør tillades at tage sig af. Det drejer sig om følgende problemområder:

Side 11 1. Manglende mulighed for at vælge, hvor man vil udstede eller opbe- vare sine værdipapirer. 2. Det er omkostningskrævende at foretage grænseoverskridende clea- ring og afvikling. 3. Systemerne tilbyder i praksis ikke clearing og afvikling over græn- serne. 4. Manglende rammer for grænseoverskridende tilsyn/overvågning. 5. Konkurrencemæssige skævheder på grund af særlige krav til eller fordele for visse udbydere af clearing- og afviklingsydelser, for ek- sempel banker. 6. Visse skattetekniske og selskabsretlige forhold besværliggør udste- delse og opbevaring af værdipapirer mere end et sted. 7. Forskelle i medlemsstaternes lovgivning vedrørende rettigheder over værdipapirer skaber retlig usikkerhed i forbindelse med græn- seoverskridende clearing og afvikling. Med henblik på at fjerne barrierer og for at opnå effektiv og sikker clea- ring  og afvikling indeholder meddelelsen forslag om, at der skal   nedsættes en styregruppe, udarbejdes et rammedirektiv om clearing og afvikling, nedsættes en ekspertgruppe med henblik på at eliminere en række juridiske hindringer for grænseoverskridende værdipapirafvikling samt nedsættes en ekspertgruppe med henblik på at eliminere en række hindringer af skatteteknisk karakter. Herudover vil Kommissionen sammen med nationale konkurrencemyn- digheder påse, at den forventede centralisering og liberalisering af marke- det for clearing og afvikling ikke får uønskede og traktatstridige konkur- rencemæssige effekter. Styregruppe For at optimere hele processen, herunder ikke mindst for at skabe bro mellem modstridende interesser, foreslås det i meddelelsen, at der nedsæt- tes en styregruppe, der dels skal rådgive Kommissionen undervejs dels overvåge og koordinere processen. Gruppen, der allerede er nedsat (CE- SAME-gruppen) består af deltagere på højt niveau fra forskellige private og offentlige instanser. Gruppen forventes at nedsætte ekspertgrupper, hvis den skønner det hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at få beskrevet og analyseret spørgsmål af betydning for den samlede proces. Rammedirektiv om clearing og afvikling

Side 12 Et direktiv på området for clearing og afvikling skal ifølge meddelelsen indeholde følgende hovedområder: 1. Bestemmelser om vidtgående ret til deltagelse i systemerne og om adgang til frit at kunne vælge mellem systemerne.   2. Bestemmelser om rammer for regulering og tilsyn, herunder regler om kapitalkrav og grænseoverskridende samarbejde mellem tilsyn.   3. Bestemmelser om ledelse i bred forstand (corporate governance), herunder ejer- og koncernstruktur, krav til bestyrelse og direktion og deres indbyrdes ansvarsfordeling, ledelsesprocessen, m.v. 4. Konkurrencemæssige forhold. Juridisk gruppe Eliminering af retlige barrierer skal gennemføres ved nedsættelse af en gruppe bestående af eksperter fra højere læreanstalter, offentlige myndig- heder og praktiserende advokater. Gruppens mål er en harmonisering af lovgivning om rettigheder over værdipapirer. En sådan harmonisering vil have betydning for de fleste medlemsstaters lovgivning på en række ker- neområder. Det forudsættes, at gruppen selv definerer projektets præcise afgrænsning, men at følgende emner skal indgå i arbejdet: Arten af investors rettigheder i forhold til værdipapirer, der befin- der sig på en konto hos en mellemmand. Overdragelse af visse rettigheder. Endelighed af registreringer. Beskyttelse af investors rettigheder ved en mellemmands konkurs. Godtroende tredjemands retserhvervelse. Forskelle i regler om selskabsretlige forhold i forbindelse med ejen- domsrettens overgang, hvis disse forskelle skyldes national lovgiv- ning. Udsteders valgfrihed med hensyn til stedet, hvor værdipapirerne registreres. I de svar på Meddelelsen, som Finanstilsynet har kendskab til, synes der generelt at være meget stor opbakning til at nedsætte gruppen. Svarene peger næsten entydigt på forskellene i lovgivning som den største hin- dring for en effektiv og risikofri grænseoverskridende clearing og afvik- ling. På den baggrund er det måske muligt at gennemføre en harmonise- ring af relevant lovgivning hurtigere end forudsat i Meddelelsen. Skatteteknisk gruppe Endelig peger Meddelelsen på en række skattemæssige forhold, blandt andet i forbindelse med tilbageholdelse af skat på og eventuel dobbeltbe-

Side 13 skatning af udbytte på aktier, der besværliggør og i nogle tilfælde umulig- gør, at værdipapirer kan opbevares uden for udstederlandets grænser. Det foreslås, at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal se på disse spørgsmål. I første omgang lægges der ikke op til en egentlig harmonise- ring af skattereglerne men alene til en ensartet behandling af inden- og udenlandske investorer samt til en tilpasning af procedurerne for den skattetekniske behandling af relevante forhold. Der lægges op til vedtagelse af rådskonklusioner, hvori ECOFIN hilser Kommissionens arbejde velkomment og opfordrer til, at der arbejdes vi- dere med de emner, der behandles i meddelelsen om clearing og afvikling. Rådskonklusionerne støtter også en af Kommissionen foreslået "impact analysis" og opfordrer Kommissionen til, at analysen gennemføres senest i efteråret 2005. Europa-Parlamentets holdning Meddelelsen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Kommissionen udsendte imidlertid i maj 2002 en forløber for Meddelelsen. På grundlag af denne 1. meddelelse vedtog Europa-Parlamentet en resolution, hvori Parlamentet bød Kommissionens initiativ velkomment og pegede på be- hovet for klare regler på en række områder.   Der er god overensstemmelse mellem meddelelsens forslag til tiltag og Europa-Parlamentets tilkendegivelser. Nærheds- og proportionalitetsprincippet De problemstillinger, der peges på i meddelelsen, er affødt af forskelle i nationale lovregler og markedspraksis. Det er Kommissionens holdning, at markedet selv kan og bør tage sig af forhold af markedsmæssig og tek- nisk karakter. Hvis markedet vil konsolidere, er det markedet selv, der er nærmest til at afgøre, hvorledes dette skal ske i relation til teknik og mar- kedspraksis. Derimod mener Kommissionen ikke, at de enkelte lande i tilstrækkelig grad kan forventes at gennemføre de nødvendige understøttende lovgiv- ningsmæssige tiltag med henblik på konsolidering, hvorfor Kommissionen anser et direktiv for såvel hensigtsmæssigt som nødvendigt.   Regeringen er enig i denne vurdering. Gældende dansk ret Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.  

Side 14 Høring Der foretages ikke høring om rådskonklusionerne. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af fremlæggelsen af rådskonklusionerne. Samfundsøkonomiske konsekvenser Øget finansiel integration i form af effektiv og sikker grænseoverskriden- de clearing og afvikling må formedes, at give samfundsøkonomiske gevin- ster gennem mere velfungerende finansielle markeder i EU.   Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Der er senest sendt grundnotat den 7. juni 2004 og supplerende grundno- tat 10. august 2004 om Meddelelsen til Folketingets Europaudvalg.

Side 15 Dagsordenspunkt 6:   Forebyggende toldsamarbejde mod hvidvaskning af penge (KOM(2002)328/KOM(2003)371) Baggrund På rådsmødet RIA/ECOFIN, den 17. oktober 2000 blev det konkluderet, at “overvågning af overførsler af kontante pengebeløb over grænserne kan styrke den daglige bekæmpelse af hvidvaskning”. Endvidere blev Kom- missionen opfordret til at undersøge mulighederne for “at forelægge et forslag om at skabe større sammenhæng mellem og styrke de gældende nationale bestemmelser….., samt tilrettelægge udveksling af information”. På rådsmødet RIA/ECOFIN den 16. oktober 2001 fremlagde Kommissi- onen en mundtlig rapport. Kommissionen fremlagde i 2002 et forslag og en rapport om kontrol med grænseoverskridende overflytninger af likvide midler. En undersøgelse foretaget af medlemslandes toldmyndigheder fra september 1999 til fe- bruar 2000 viste, at der er tale om grænseoverskridende flytning af betydelige likvide midler, som kunne omfatte hvidvaskning af penge (operation “Monneypenny”). Undersøgelsen kortlagde også store forskelle mellem kontrolforanstaltningerne i forskellige medlemslande hvilket giver lakuner, der kan benyttes af kriminelle. Kommissionen påpeger, at der i dag ikke er nogen kontrol, som gør det muligt at kontrollere overflytninger af likvide midler ved Fællesskabets grænser. Kommissionen fremhæver, at begivenhederne den 11. september 2001 har forstærket  kontrollen af  pengeoverførsler via pengeinstitutter, hvorfor brugen af likvide midler meget vel kan være blevet  mere udbredt.    Kommissionen finder det derfor nødvendigt at supplere hvidvaskningsdi- rektivet (Rådets direktiv 91/308/EØF) med foranstaltninger, der har til formål at indføre kontrol med de betydelige likvide midler, der passerer Fællesskabets ydre grænse. Kommissionen finder endvidere, at effektive kontrolforanstaltninger vil kræve udveksling af oplysninger mellem med- lemsstater, der berøres af mistænkelige overflytninger.   Kommissionen konkluderer således, at hvidvaskning af penge og deres betydning som middel til at finansiere international kriminalitet og terro- risme gør det nødvendigt  at koordinere  kontrollen af overflytning af kontante pengebeløb til og fra EU. Indhold Det forslag, der vil blive forelagt ministerrådet indeholder flere ændringer i forhold til det oprindelige forslag (KOM(2002)328). Nedenfor beskrives forslaget som det foreligger nu.

Side 16 Artikel 1 fastlægger formålet med forordningen, og angiver at denne for- ordning komplementerer bestemmelserne i hvidvaskningsdirektivet ved at fastlægge harmoniserede regler for de kompetente myndigheders kontrol med penge, der kommer ind i eller forlader Fællesskabets toldområde. Desuden angives, at forordningen ikke er til hinder for nationale bestem- melser for kontrol af penge der krydser de indre EU-grænser.   Artikel 2 indeholder en række definitioner af ”EU´s toldområde”, ”Kompe- tent myndighed” og af begrebet “likvide midler”. Artikel 3 fastlægger, at der er angivelsespligt for personer, der indrejser i eller udrejser fra Fællesskabets toldområde, og som medbringer likvide midler på 15.000 euro eller derover. For at opfylde angivelsespligten skal vedkommende informere de kompetente myndigheder – korrekt og fyl- destgørende - om navn, fødselsdato og sted, hvem, der ejer pengene, hvem, der er modtager af pengene m.v.. Oplysningerne vil kunne afgives mundtligt eller skriftligt. Artikel 4 omhandler de kompetente myndigheders beføjelser, og giver – i hen- hold til nationale bestemmelser - toldmyndighederne beføjelser til at kon- trollere personer og deres bagage, til at udspørge personer om oprindelse af likvide midler, samt til administrativt at træffe beslutning om at tilba- geholde de omhandlede likvide midler.   Artikel 5 indeholder bestemmelser om registrering og bearbejdning af oplysnin- ger. Bestemmelsen fastlægger, at de oplysninger, der indhentes i forbindel- se med kontrollen skal registreres og bearbejdes af de kompetente myn- digheder i den medlemsstat, der modtager dem og stilles til rådighed for hvidvaskningsmyndighederne i den samme medlemsstat.  I de tilfælde hvor myndighederne i forbindelse med kontrol efter artikel 4 opdager et individ, der medfører penge i en mængde, der falder under grænsen i arti- kel 3, og hvor der samtidig er indikationer, der tyder på ulovlige aktivite- ter i henhold til hvidvaskningsdirektivet, skal de kompetente myndigheder registrere en række oplysninger om navn, fødselsdato m.v.; disse oplys- ninger skal tilsvarende stilles til rådighed for hvidvaskningsmyndigheden. Artikel 6 om udveksling af oplysninger, fastsætter, at oplysninger opnået gennem enten angivelsen i artikel 3 eller kontrollen i artikel 4, i de tilfælde hvor der i forbindelse med pengebevægelsen er indikationer om ulovlig aktivitet, kan videregives til de kompetente myndigheder i andre med- lemsstater. I de tilfælde hvor der er indikationer om, at fællesskabets fi- nansielle interesser påvirkes, kan oplysningerne videregives til Kommissi- onen.

Side 17 Artikel 7 vedrører udveksling af oplysninger med tredjelande.  Det fastsættes, at oplysninger, der indhentes i henhold til forordningen kan videresendes til tredjeland, under skyldig hensyntagen til såvel nationale bestemmelser som EU-forskrifter, og efter samtykke af den kompetente myndighed, der oprindelig kom i besiddelse af oplysningerne. Artikel 8 fastsætter, at medlemslandene - i overensstemmelse med natio- nal lovgivning - skal iværksætte en sanktionsprocedure ved overtrædelse af angivelsespligten samt ved ukorrekt eller mangelfuld angivelse. Medlems- staterne skal oplyse Kommissionen om de sanktioner, der indføres. Artikel 9 fastslår, at Kommissionen 3 år efter forordningens ikrafttræden skal aflevere en rapport om anvendelsen af forordningen til Europa- Parlamentet og Rådet. Artikel 10 fastslår, at forordningen træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i EF-tidende, og finder anvendelse på et senere tids- punkt, således at medlemsstaterne får mulighed for at tilpasse deres re- spektive lovgivning på området til de fælles regler. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet afsluttede sin 1. læsning den 15. maj 2003. Parlamen- tet var positiv over for forslaget, men foreslog flere ændringer, herunder der skulle være valgfrihed for medlemslandene mellem en angivelsespligt, der er skriftlig (obligatorisk) eller mundtlig (på opfordring). Parlamentet foreslår desuden, at retsakten vedtages i form af et direktiv i stedet for en forordning. Nærheds- og proportionalitet Kommissionen har i forslaget anført, at målet med forordningen - udbyg- ningen af toldsamarbejdet med henblik på bekæmpelsen af grænseover- skridende hvidvaskning - ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med- lemsstaterne hver for sig.   Kommissionen har endvidere anført, at forordningen - i overensstemmel- se med proportionalitetsprincippet, ikke går ud over, hvad der er nødven- digt for at nå dette mål.     Regeringen skønner på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Gældende dansk ret Ved en tidligere ændring af toldloven, jf. lov nr. 387 af 6. juni 2002, fik ToldSkat beføjelse til at foretage kontrol og tilbageholde penge m.v., der medtages af personer, ved ind- og udrejse af Danmark. Loven gælder så-

Side 18 ledes ved både ind- og udrejse af andre EU-lande og ved ind- og udrejse af tredjelande. Efter loven skal personer, der indrejser i eller udrejser af det danske told- område, og som medtager penge m.v. uopfordret standse op for toldkon- trol og har pligt til over for ToldSkat mundtligt at angive penge m.v., der overstiger værdien af 15.000 euro. Endvidere har ToldSkat hjemmel til at tilbageholde beløb, der overstiger værdien af 15.000 euro, og som frygtes at være forbundet med eller blive anvendt til overtrædelser af straffeloven.   Ved en tilbageholdelse skal ToldSkat straks underrette og overdrage sagen til politiet, der bl.a. skal vurdere, om der er grundlag for at anholde den pågældende. Høring Forslaget har været sendt til høring hos følgende organisationer m.v.: Ad- vokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Hånd- værksrådet, Landbrugsrådet, Nationalbanken og Dansk Told- og Skatte- forbund. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer oplyste i deres høringssvar, at de støtter Kommissionens og medlemslandenes bestræbelser på at fore- bygge og bekæmpe hvidvaskning og at forslaget ikke vil få negative kon- sekvenser for erhvervslivet.   Danmarks Rederiforeningen oplyste i deres høringssvar, at de finder, at forslaget bør præciseres, således at det ikke omfatter anløbende skibe, hvor der ikke sker overførsel af penge mellem skib og land, og heller ikke vedrører anløbende skibe, hvor overførsel mellem skib og land alene er et led i skibets forretninger.   Nationalbanken har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget. Rigspolitichefen og Statsadvokaten, har oplyst at de generelt støtter udka- stet til forordning. Dansk Told- og Skatteforbund har i deres høringssvar efterlyst mere in- formation til befolkningen samt en diskussion af ressourcer. Dansk Industri har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Side 19 HTS oplyser i deres høringssvar, at de ikke har bemærkninger til forlaget og at de vurderer, at det ikke vil give anledning til problemer med sam- handelen med udlandet. Foreningen Registrerede Revisorer har oplyst, at de ikke har bemærknin- ger til forslaget. Advokatrådet har i deres høringssvar oplyst, at forslaget ikke giver anled- ning til bemærkninger. Tidligere forelæggelser Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg 10. juli 2002 (alm. del bilag 448, 2. samling 2001-02). Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Der er lovgivningsmæssige konsekvenser ved forslaget. Således bør be- stemmelsen i toldlovens §23, stk. 4, om toldmyndighedernes hjemmel til kontrol og tilbageholdelse ophæves, for så vidt angår personer, der indrej- ser og udrejser fra tredjelande. Det vurderes, at omkostningerne ved en gennemførelse af den foreslåede ordning med en tvungen angivelsespligt vil medføre øget ressourceanven- delse for ToldSkat. Der er ikke på forhånd muligt at foretage en samlet opgørelse over den øgede ressourceanvendelse, idet Told- og Skattestyrel- sen ikke umiddelbart har grundlag for at foretage en vurdering af antallet af angivelser. Eventuelle merudgifter forventes afholdt inden for rammer- ne af ToldSkat’s flerårsaftale. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det er vurderingen, at forslaget kan få visse positive samfundsøkonomi- ske konsekvenser, idet forslagets bestemmelser er med til at styrke indsat- sen mod bekæmpelse af hvidvaskning.

Side 20 Dagsordenspunkt 10: Komitologi-ændringer i finansielle di- rektiver   (KOM(2003)659) Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om ændring af Rådets direktiver 73/239/EØF (skadesforsikring), 85/611/EØF (investerings- foreninger), 91/675/EØF (forsikringskomite), 93/6/EØF (kapitaldæk- ningsdirektivet) og 94/19/EF (indskudsgarantiordninger), og af Europa- Parlamentets og Rådets direktiver: 2000/12/EF, (kreditinstitutdirektivet), 2002/83/EF (livsforsikring) og 2002/87/EF (finansielle konglomerater) med henblik på oprettelse af en ny organisationsstruktur for udvalg inden for finansielle tjenesteydelser (KOM(2003) 659).Forslaget har til formål at gennemføre den såkaldte Lamfalussy procedure for behandlingen af retsakter om kreditinstitutter og forsikringsselskaber. Lamfalussy proceduren har til formål at skabe en hurtigere og smidigere beslutningsproces for reguleringen af den finansielle sektor. Baggrund og indhold Den 3. december 2002 opfordrede ECOFIN-rådet Kommissionen til at fremlægge forslag om udvidelse af den såkaldte Lamfalussy proces, der anvendes på værdipapirområdet, til også at omfatte kreditinstitut- og for- sikringsområderne.   Kommissionen fremsatte den 5. november 2003 et forslag til direktiv med de tilpasningsbestemmelser, der er nødvendige i de gældende direktiver for kreditinstitutter og forsikringsselskaber.   Lamfalussy-proceduren er en udbygning af Traktatens almindelige beslut- ningsprocedure. Den er ikke beskrevet i en "retsakt", men bygger på en række aftaler og erklæringer mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kom- missionen. Formålet med proceduren er:   - At skabe en hurtigere og smidigere beslutningsprocedure for regule- ringen af den finansielle sektor, idet der kan arbejdes med de tekniske spørgsmål parallelt med behandlingen i Rådet og i EP. - At der bliver større fokus på de overordnede principper i forslagene. - At de politiske og de tekniske drøftelser som udgangspunkt sker i ad- skilte fora. - At der er en større åbenhed i forhold til de finansielle brancher og brugere af finansielle tjenesteydelser. - At der bliver tale om en mere ensartet gennemførelse i de enkelte lan- de af reglerne i de enkelte direktiver. - At der opnås en større sammenhæng mellem reglerne i de enkelte dele af den finansielle sektor.

Side 21 Udbygningen under Lamfalussy-proceduren i forhold til den almindelige såkaldte komitologiprocedure består særligt i: - At bemyndigelser til at udstede gennemførelsesbestemmelser gøres tidsbegrænsede (4 år). - At Europa-Parlamentet har en frist på 3 måneder til at kommentere oplæg til udarbejdelsen af gennemførelsesregler (mandater). - At der foretages en bred høring af udkast/oplæg til gennemførelses- regler. - At der nedsættes "brugerpaneler" af markedsdeltagere, som skal udtale sig om udkast til gennemførelsesregler. Proceduren bygger på 4 niveauer i reguleringen: Niveau 1: Rådet og Europa-Parlamentet fastlægger de overordnede ram- mer/principper for indholdet af reguleringen. Niveau 2: Kommissionen udsteder på grundlag af en komitologiprocedure gennemførelsesdirektiver og forordninger af mere teknisk karakter. Niveau 3: Medlemslandenes tilsynsmyndigheder rådgiver Kommissionen om bl.a. indholdet og udformningen af gennemførelsesbestemmelser samt samarbejde om fælles tilsynsstandarder. Niveau 4: Kommissionen kontrollerer gennemførelsen af reglerne. Kommissionens forslag til udvidelse af Lamfalussy-proceduren indebærer, at der nedsættes to nye "niveau 2"-komiteer: - Det europæiske Bankudvalg, (European Banking Committee), der skal afløse det nuværende Rådgivende Bankudvalg og - Det europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg, (Eu- ropean Insurance and Occupational Pensions Committee), der skal af- løse den nuværende Forsikringskomite.   Fremover skal Det europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions- udvalg også behandle spørgsmål om arbejdsmarkedsrelaterede pensions- ordninger.   Kommissionen har den 5. november 2003 vedtaget de 2 beslutninger, som nedsætter de nye komiteer. Endvidere nedsatte Kommissionen to "niveau 3"-komiteer: - Det Europæiske Banktilsynsudvalg (Committee og European Banking Supervisors) og

Side 22 - Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og arbejdsmarkeds- pensionsordninger (Committee of European Insurance and Occupa- tional Pension Supervisors). Nedsættelse af disse komiteer kræver ikke direktivændringer. Som led i den nye struktur foreslår Kommissionen, at Kontaktudvalget for Investeringsforeninger nedlægges, og at komiteens opgaver overgår til Det europæiske Værdipapirudvalg, ESC, og til Den europæiske værdipa- pirtilsynskomite, CESR, og at afgørelserne om disse komiteer tilpasses i overensstemmelse hermed. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har den 29. marts 2004 tilsluttet sig forslaget med en række tilføjelser, der præciserer udbygningen af Lamfalussy-proceduren i forhold til den almindelige komiteprocedure.   Nærheds- og proportionalitetsprincippet Tilsynet med de enkelte finansielle institutter ændres ikke og vil fortsat være et nationalt anliggende. Der er tale om et forslag, der har til formål at skabe et bedre europæisk finansielt marked gennem udbygningen af en "europæisk beslutningsprocedure" (Lamfalussy-proceduren) og samarbej- de om styrkelse af tilsynsarbejdet samt tilpasningen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser til udviklingen på markederne.   Regeringen skønner på den baggrund, at nærheds- og proportionalitets- princippet er overholdt. Gældende dansk ret Direktivforslaget vedrører beslutningsformen og "komitologibestemmel- serne" i direktiver om kreditinstitutter, investeringsforeninger og forsik- ringsselskaber, og ikke indholdet i enkelte direktiver. Forslaget ændrer ikke i de regler, der regulerer tilsynet med finansielle virksomheder, eller de regler, som finansielle virksomheder skal følge. Høring Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. I høringssvarene støttes hensigten med at øge gennemsigtigheden i beslutningsproceduren ved udarbejdelsen af direktiver mv. om finansielle tjenesteydelser. Der lægges i den forbindelse vægt på, at den danske be- handling af forslag mv. tilpasses arbejdet i komiteerne. Formen for denne tilpasning drøftes aktuelt i specialudvalget.

Side 23 Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Lamfalussy proceduren betyder, at medlemslandenes tilsynsmyndigheder i højere grad end tidligere inddrages i udarbejdelsen af fælles gennemførel- sesregler. Arbejdet ventes dog udført inden for de eksisterende rammer, og der skønnes således ikke at være statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Øget finansiel integration – som Lamfalussy-proceduren er et middel til – må formodes at give samfundsøkonomiske gevinster gennem mere vel- fungerende finansielle markeder i EU. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er fremsendt grundnotat til Europaudvalget december 2003 (bilag 384 – alm. del) og Erhvervsudvalget december 2003 (bilag 197 – alm. del). Forslaget har været forelagt for Europaudvalget fredag den 16. april 2004 til forhandlingsoplæg. Forslaget er beskrevet i aktuelt notat/grundnotat til Europaudvalget i april 2004 (bilag 740 – alm. del) samt i aktuelt notat vedr. ECOFIN-mødet den 11. maj 2004 (bilag 819 alm. del).