Strukturreformer på de danske produkt- og kapitalmarkeder Økonomi- og Erhvervsministeriet November 2004
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder2 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004Strukturreformer på de danske produkt- og kapital-markeder Indholdsfortegnelse Kapitel 1Indledning................................................................................................3Kapitel 2Øget produktivitet og dynamik i erhvervslivet...................................52.1Udviklingen i produktivitet og vækst...................................................52.2Konkurrence på vare- og tjenestemarkederne....................................62.2.1Åbning af markeder og konkurrencesituationen 72.3 Regeringens konkurrencepolitiske handlingsplan 2004...................122.4 Energi og andre netværksindustrier ...................................................172.4.1 Energi 172.4.2 Tele 222.4.3 Post 242.5Rammevilkår med betydning for produktmarkederne ....................242.5.1 Lettelse af administrative byrder 242.5.2 Iværksætter- og selvstændighedskultur 252.5.3 Konkursregler m.v. 272.5.4 Skat 282.6 Forskning, udvikling og innovation ...................................................292.7 Kapitalmarkedet og den finansielle sektor ........................................342.7.1Regler og tilsyn 34Kapitel 3Bæredygtigt miljø..................................................................................39Kapitel 4Regionalpolitik ......................................................................................41Kapitel 5Konklusion............................................................................................43Appendiks: ................................................................................................................46
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 3Kapitel 1 Indledning Danmark har et godt udgangspunkt for fortsat vækst. De makroøkonomiske rammer er solide. Vi har et rekordstort overskud på betalingsbalancen og over-skud på de offentlige finanser, således at den offentlige gæld fortsat reduceres. Prisudviklingen er lav og stabil, og renten er lav. Samtidig er der klare tegn på bedring i både de danske og de internationale konjunkturer. På denne baggrund har regeringen fortsat arbejdet med de mere langsigtede udfordringer. En del af disse udfordringer hænger sammen med globaliserin-gen. Globaliseringen giver åbenlyse fordele, idet virksomhederne kan tilrette-lægge deres produktion mere optimalt, og den øgede konkurrence giver mulig-hed for at importere billigere varer og tjenester. Den øgede konkurrence er samtidig en stor udfordring ved globaliseringen. Flere og flere arbejdsopgaver indgår i den internationale konkurrence. Fortsatte strukturreformer som led i regeringens vækststrategi - Vækst med vilje - har høj prioritet for at sikre bedre rammevilkår på produkt- og kapitalmarkederne. Væsentlige fokuspunkter på disse områder er: Skærpet konkurrence på markederne. Konkurrencen i dansk økonomi kunne være stærkere. I de landespecifikke henstillinger i De Overord-nede Økonomisk-Politiske Retningslinjer opfordres Danmark til at in-tensivere indsatsen for at skærpe konkurrencen inden for de sektorer, hvor den er utilstrækkelig, samt til at øge effektiviteten af den offentlige sektor. Regeringen har i juni 2004 iværksat en ny konkurrencepolitisk hand-lingsplan, der har til formål at sikre, at konkurrencen i Danmark vil være på niveau med de bedste lande. Handlingsplanen indebærer bl.a., at der i efteråret 2004 fremsættes forslag til yderligere forbedringer af konkur-renceloven. Der er indgået en politisk aftale om en strukturreform, der betyder en omfattende ændring af den offentlige sektors struktur og opgaveforde-ling, og som giver mulighed for økonomiske stordriftsfordele og en me-re effektiv opgavevaretagelse. Som følge af reformen forventes det, at antallet af kommuner reduceres fra 271 til ca. 100.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder4 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004Bedre betingelser for forskning, innovation og iværksætteri. Den danske forskning er ifølge en række indikatorer af god kvalitet, men der er store udviklingsmuligheder i at forbedre samspillet mellem offentlig og privat forskning og i at styrke evnen til at omsætte viden til nye arbejdspladser. Derfor har regeringen i 2004 indgået politisk aftale om at oprette en højteknologisk forsknings- og innovationsfond, der - fuldt udbygget - skal have en kapital på ca. 16 mia. kr. (2,2 mia. €). Midlerne fra fonden skal anvendes på udvalgte satsningsområder, hvor de erhvervsmæssige interesser er åbenbare. Indholdet i handlingsplanen for iværksættere fra 2003 er nu i det væsentlige gennemført, der er taget initiativer til at lette iværksætteres adgang til kapital, og det forventes, at der i efteråret 2004 bliver fremsat lovforslag, der gør det nemmere at genstarte efter en konkurs.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 5Kapitel 2 Øget produktivitet og dynamik i erhvervsli-vet 2.1 Udviklingen i produktivitet og vækst De strukturelle indikatorer De centrale strukturelle indikatorer viser en gunstig position for Danmark, jf. Tabel 2.1 og figurerne i appendiks. BNP pr. indbygger ligger klart over gen-nemsnittet i EU-15. Det kan bl.a. tilskrives, at arbejdstimeproduktivitet ligger relativt højt i Danmark sammenlignet med EU-15. Timeproduktiviteten er endvidere steget i forhold til det øvrige EU-15 i den forgangene periode. Anm.: a) Opgjort via købekraftsparitets standard i forhold til befolkning og med EU -25 = 100.b) Opgjort som BNP i forhold til årlige antal arbejdstimer og med EU-15 = 100.c) Opgjort som personer med over 12 måneders ledighed i forhold til aktiv befolkning.d) Foreløbige værdier .Kilde: Eurostat - Structural indicators.Det danske niveau for beskæftigelsesfrekvensen er højere end de mål, som er fastlagt for EU under ét i Lissabon-målsætningerne. Nye virksomheder og vækst En af kilderne til vækstskabelse er øget konkurrence, herunder gennem iværk-sætteri og innovation i erhvervslivet. Det skyldes ikke mindst, at brancher, som oplever en konstant tilgang af nye virksomheder, derigennem er udsat for øget konkurrence. De etablerede virksomheder tvinges så at sige til at vinde eller forsvinde og derfor må de også innovere for at klare sig i konkurrencen. I
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder6 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004Danmark er der klare tegn på, at der er en sådan positiv sammenhæng produk-tivitetsniveau og andelen af nye virksomheder i en branche, jf. Figur 2.1. Anm.: Der er udeladt brancher med mindre end 25 virksomheder, hvilket betyder at 2 bran-cher udelukkes. Produktiviteten er totalfaktorproduktiviteten. Maskinindustri 1995= in-deks 100.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.Udbygning af et gunstigt klima for innovation og iværksætterånd er en vigtig del af Lissabon-strategien. Udviklingen af bedre betingelser for iværksætteri er også en vigtig del af den danske regerings vækststrategi. Som anført i sidste års strukturrapport har den danske regering iværksat Handlingsplan for iværksætte-re, der sigter mod at lette rammevilkårene for iværksættere. Affødt af hand-lingsplanen blev 30 initiativer præsenteret i Et samfund med plads til det frie initiativ.Hovedparten af disse initiativer er gennemført i løbet af 2003 og 2004, jf. afsnit 2.5.2. 2.2 Konkurrence på vare- og tjenestemarkederne Analyser af konkurrencesituationen tyder på, at konkurrencen i dansk økonomi kunne være skarpere. Regeringen har derfor i juni 2004 iværksat en ny konkur-rencepolitisk handlingsplan "Mere konkurrence - større vækst", som her præsenteres sammen med en analyse af konkurrencesituationen. Hensigten med regeringens
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 7handlingsplan er inden 2010 at bringe konkurrencen i Danmark på højde med de bedste lande i OECD. 2.2.1 Åbning af markeder og konkurrencesituationen I sidste års strukturrapport er der redegjort for Danmarks åbenhed over for udlandet målt ved direkte udenlandske investeringer (FDI). Vurderingen er sta-dig, at Danmark modtager omtrent den mængde indgående FDI, som kan for-ventes på baggrund af de økonomiske og institutionelle forhold i Danmark. Danmarks import- og eksportkvote var i 2003 på henholdsvis 37 pct. og 43 pct. af BNP, hvilket var en smule lavere end de foregående år, og generelt under niveauet for de andre mindre lande i EU-15, men svagt højere end EU-gennemsnittet. Som anført i sidste års rapport er handelskvoterne dog ikke et tilstrækkeligt mål for, hvor meget et land potentielt kan handle. Når der korri-geres for størrelsen af lande, afstanden mellem lande mv. viste analyserne, at Danmarks åbenhed var relativt beskeden i forhold til EU-gennemsnittet, og der derfor var behov for initiativer til at sikre mere åbenhed. Task Force for Det Indre Marked Som et initiativ, der skal bidrage til at sikre åbenhed er Task Forcen for Det indre Marked(TIM) nu blevet etableret. TIM har til formål at bidrage til et velfunge-rende indre marked med ensartede konkurrencevilkår. TIM skal i løbet af 2004-2005 gennemgå en række udvalgte områder med hen-blik på at vurdere, om danske myndighedskrav i forhold til varer og tjeneste-ydelser er i tråd med reglerne og principperne for det indre marked f.eks. prin-cippet om gensidig anerkendelse. Formålet er at fjerne tekniske handelshindrin-ger for produkter og tjenesteydere fra andre EU-lande. Det kan dreje sig om at fjerne diskriminerende krav i danske autorisationsordninger eller om at sikre gensidig anerkendelse af udenlandske produkter og undgå unødvendige krav om nye prøver af produkterne, særlige danske mærker eller andre tekniske krav. Alle landene bør imidlertid gøre en indsats for at sikre, at deres regler er i over-ensstemmelse med det indre marked, og at tekniske handelshindringer fjernes. Parallelt med den nationale indsats arbejder TIM for, at de øvrige EU-lande igangsætter lignende initiativer, samt at der igangsættes fælles projekter f.eks. om, hvordan princippet om gensidig anerkendelse fungerer i praksis.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder8 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004Implementering af indre markeds direktiver I den seneste resultattavle fra EU-Kommissionen over implementeringen af indre markedsdirektiver lå Danmark i spidsen med det mindste antal ikke-implementerede direktiver (10 stk.). Danmark er dermed ét blandt kun fem EU-lande, som lever op til Det Europæiske Råds konklusioner om, at imple-menteringsunderskuddet maksimalt må være på 1,5 pct.. Det danske underskud er det laveste svarende til 0,7 pct.. Antal brancher med konkurrenceproblemer Antallet af brancher med konkurrenceproblemer er i 2004 faldet til 56. I for-hold til 2003 er antallet faldet med 4, jf. tabel 2.2, som også viser udviklingen i forhold til situationen i 2001. Kilde: Konkurrencestyrelsen: Konkurrenceredegørelsen 2004.Prisniveauet i Danmark Den seneste måling af prisniveauet indikerer, at de danske priser – korrigeret for skatter og afgifter – er 6 pct. højere end i en række sammenligningslande fra EU, jf. tabel 2.3. Priserne i et land afspejler i høj grad velstandsniveauet, men priserne må ikke være høje som følge af utilstrækkelig konkurrence. Forskellen mellem priserne i Danmark og EU har ligget på nogenlunde samme niveau i de seneste år, men er i år blevet opjusteret. Denne opjustering skyldes bl.a. dog revisioner af andre landes nationalregnskaber.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 9Anm.: De seneste opgørelser af nettopriser foreligger for år 2001. Ovenstående tal for 2002 og 2003 baserer sig på fremskrivninger af 2001-tallene ved hjælp af almindelige prisi n-deks og er derfor behæftet med usikkerhed.I de foregående års rapporter om strukturreformer på de danske produkt- og kapitalmarkeder er der redegjort for forholdene på en række områder, hvor de danske priser ligger særlig højt i forhold til andre lande. I Boks 2.1 er beskrevet det seneste års initiativer på disse områder.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder10 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004StatsstøtteRegeringen lægger stor vægt på, at statsstøtteniveauet nedbringes, at støtten omlægges mod horisontale formål, og at statsstøtte anvendes på den mest ef-fektive måde, for på den ene side at fremme de ønskede mål og på den anden
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 11side at undgå utilsigtede negative virkninger i form af konkurrenceforvridning og/eller spild af offentlige ressourcer. Fra dansk side arbejdes på at forbedre gennemsigtigheden på statsstøtteområ-det på både nationalt og europæisk plan. Et tiltag på nationalt plan er at lave en database med detaljerede oplysninger om de enkelte danske støtteordninger. Databasen kan bidrage til at skabe et bedre beslutningsgrundlag, når støtteord-ninger f.eks. skal revideres. Hvis der reelt skal kunne foretages sammenligninger af støtteniveau på tværs af grænserne, er det nødvendigt, at kvaliteten af de tilgængelige data i samtlige EU-lande forbedres. Det er eksempelvis ikke muligt, at drage entydige konklu-sioner på baggrund af de nuværende data i Scoreboardet. Gennemsigtigheden på EU-plan vil kunne forbedres, ved at alle tal - helt ned på den enkelte støtte-ordning - bliver gjort offentligt tilgængelige. Desto mere detaljerede disse data er, desto bedre analyser vil der kunne gennemføres af både støtteniveauet og støttens effekt på konkurrence og effektivitet. Anm.: Støtte i pct. af BNP . Ekskl. landbrug, fiskeri og transport.Kilde: EU-Kommissionens on-line Scoreboard 2004Kommissionen offentliggjorde i maj 2004 den nyeste oversigt over statsstøtte-niveauet i EU (Scoreboard). Scoreboardet viser et fald i det danske støtteniveau i forhold til BNP i perioden 2000-2002, jf. tabel 2.4. I 2002 udgjorde den totale danske støtte 0,72 pct. af BNP. Til sammenligning fremgår af Scoreboardet, at EU-gennemsnittet udgjorde 0,39 pct. af BNP i 2002. Når der ses bort fra støtten til landbrug, fiskeri og transport, gives den danske statsstøtte næsten udelukkende som horisontal støtte. Hovedvægten af støtten gives til beskæftigelse/uddannelse og miljø/energi. Det er regeringens politik, at den danske støtte også fremover skal rettes mod horisontale formål i over-
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder12 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004ensstemmelse med den europæiske statsstøttepolitik. Selv om de andre EU-lande i stigende grad også kanaliserer deres støtte mod horisontale mål, udgjor-de den oplyste gennemsnitlige horisontale støtte i EU i 2002 blot 73 pct. af den samlede støtte. 2.3 Regeringens konkurrencepolitiske handlingsplan 2004 Den danske regering har i juni 2004 iværksat en ny konkurrencepolitisk hand-lingsplan, der har til formål at sikre, at konkurrencen i Danmark i 2010 vil være på højde med de bedste lande. Handlingsplanen identificerer 6 fokusområder, hvor rammevilkårene for konkurrencen i en eller anden form bør ændres: A. Konkurrenceloven B. Håndhævelse C. Anden offentlig regulering D. Infrastruktur E. Offentlig markedsadfærd F. Åbenhed De 6 fokusområder præsenteres nærmere nedenfor. A. Konkurrenceloven Handlingsplanen lægger vægt på, at Danmark har en stærk konkurrencelov. Loven blev sidst strammet i 2002, hvor den vigtigste ændring var, at niveauet for de bøder, som kan idømmes ved lovovertrædelse, blev forhøjet. Bødeni-veauet er dermed det samme som i andre europæiske lande. I efteråret 2004 fremsættes forslag til yderligere forbedringer af konkurrenceloven. Det sker på baggrund af en bred politisk drøftelse med folketingets partier i foråret 2004. De vigtigste forslag, som indgik i de politiske drøftelser, er vist i boks 2.2 ne-denfor. Der vil være tale om ændringer, der sammen med de øvrige initiativer, som regeringen iværksætter som led i den konkurrencepolitiske strategi, vil ska-be bedre forudsætninger for en skarp konkurrence. Ændringerne vil understøtte en effektiv håndhævelse af loven og styrke retssik-kerheden. Således tilstræbes det at forbedre konkurrencemyndighedernes mu-ligheder for at gribe ind over for bl.a. dominerende virksomheder, der med de-
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 13res adfærd skader den effektive konkurrence. Samtidig øges retssikkerheden både for de virksomheder, som konkurrencemyndighederne fører sager mod, og de virksomheder, der rammes af andre virksomheders overtrædelser. En række af de tilpasninger der gennemføres, vil afspejle den reform af EU's kon-kurrenceregler, der trådte i kraft den 1. maj 2004. Et lovforslag baseret på disse overordnede indsatsområder har været sendt i bred høring med henblik på en fremsættelse i efteråret 2004. B. Håndhævelse Håndhævelse drejer sig om konkurrencemyndighedernes egen indsats for at forbedre konkurrencen. Kun en stærk håndhævelse kan føre lovens ambitioner ud i livet. For at følge op på niveauet af håndhævelsen, vil indsatsen fra de dan-
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder14 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004ske myndigheder løbende blive sammenlignet med indsatsen fra de andre nor-diske konkurrencemyndigheder. C. Anden offentlig regulering Der er en række brancher, der reguleres af helt specifikke love, som også kan have betydning for konkurrencen i de pågældende brancher. Regler, der har til formål at sikre særlige samfundsmæssige interesser, kan i nogle tilfælde virke unødigt begrænsende på konkurrencen mellem de virksomheder, der opererer på et marked. På nogle områder er det vigtigt at varetage specifikke samfundshensyn. Det kan være hensyn til forsyningssikkerhed, forbrugere, miljø, sundhed, fordeling osv. F.eks. er autorisationsordninger for læger begrundet i hensynet til liv og hel-bred. Men også på sådanne områder er det vigtigt at indrette lovgivningen, så-ledes at den hæmmer en fri konkurrence mindst muligt. I mange tilfælde behø-ver der ikke at være et modsætningsforhold mellem konkurrence og sådanne andre samfundshensyn. Nogle konkurrencebegrænsninger er f.eks. helt utilsig-tede. Konkurrencebegrænsende regler kan f.eks. være begrænsninger i antallet af ud-bydere i et erhverv, unødigt restriktive krav om autorisation eller branchemed-lemskab eller begrænsninger i den måde, hvorpå virksomhederne må producere eller markedsføre deres varer. Den danske regering nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe, der skulle analysere, hvordan man kan fremme konkurrencehensynene i lovgivningen uden at tilsi-desætte andre væsentlige samfundshensyn. På baggrund af arbejdsgruppens arbejde vil regeringen foreslå en række ændringer af regler, der kan virke kon-kurrencebegrænsende. Bl.a. vil regeringen i slutningen af 2004 fremsætte et lov-forslag, der skal skabe bedre grundlag for konkurrence på el- og VVS-installationsområderne gennem en udvidet adgang for andre håndværkere end el- og VVS-installatører til at udføre simple arbejder på el- og VVS-installationer, som private også selv må udføre. En oversigt over forslag til æn-dringer af konkurrencebegrænsende offentlige regler er vist i boks 2.3.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 15
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder16 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004D. InfrastrukturInfrastrukturerne har stor betydning for den måde, samfundet fungerer på.. Fælles for infrastrukturerne er ofte, at de traditionelt har været offentligt ejede monopoler. De senere år er reguleringen af infrastrukturerne dog ændret afgø-rende i retning af større liberalisering. En række af de seneste initiativer på in-frastrukturområdet er beskrevet i afsnit 2.4 om energi og andre netværksindu-strier og i Kapitel 3 om miljø. E. Offentlig markedsadfærd Offentlig markedsadfærd handler om det offentliges anvendelse af konkurrence ved løsning af opgaverne. Noget tyder på, at en række lande er bedre end Danmark til at bruge offentlig-privat samarbejde og konkurrence om offentlige opgaver. Regeringen har derfor igangsat en række initiativer, som skal hjælpe med til at bringe Danmark op blandt de førende OECD lande, når det kommer til konkurrence om offentlige opgaver. Der er tidligere taget en række initiativer på området, der er beskrevet i struk-turrapporten fra 2003, f.eks. den øgede valgfrihed på ældre- og sygehusområdet og handlingsplanen En mere virksomhedsnær offentlig sektor.I januar 2004 offentliggjorde regeringen en Handlingsplan for Offentlig-Private Part-nerskaber(OPP) med 10 konkrete initiativer. Initiativerne omfatter bl.a. indfø-relse af et krav om, at alle statslige bygge- og anlægsprojekter skal testes for, om de vil være hensigtsmæssige at organisere som OPP. Der arbejdes konstant på at gøre brugen af konkurrence og udbud enklere for det offentlige og de potentielle private leverandører. I foråret offentliggjorde regeringen en række trin-for-trin vejledninger - bl.a. om udbud af serviceopga-ver i form af driftspartnerskaber på velfærdsområdet og på bygningsområdet. Ligeledes har regeringen taget initiativ til at undersøge mulighederne for libera-lisering af vandsektoren, mulighederne for offentlig-privat samarbejde om soci-alrådgiveropgaver samt muligheden for brugen af OPP i byomdannelsesprojek-ter. Der er endvidere taget en række initiativer på området for offentlige kontrakter, som er dækket af EU’s udbudsdirektiver. Konkurrencestyrelsen, som er den centrale myndighed på udbudsområdet, har udarbejdet et omfattende vejled-
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 17ningsmateriale om udbudsdirektiverne, som er tilgængeligt på www.ks.dk. Vej-ledningen opdateres løbende. Der arbejdes endvidere på en hurtig gennemførelse af de nye udbudsdirektiver, således at udbydere og virksomheder tidligst muligt får adgang til at benytte de nye udbudsmetoder, herunder ikke mindst får en bred adgang til elektronisk udbud og tilbudsgivning. Det er planen, at de nye direktiver skal kunne anven-des i Danmark fra årsskiftet 2004/2005. Endelig er der ved at blive udviklet en webbaseret database over danske udbud med henblik på bedre at kunne følge udviklingen i konkurrencen om de offent-lige opgaver. Databasen vil samtidig give en lettere arbejdsgang for udbyderne. F. Åbenhed Åbenhed handler om, hvordan Danmark får mest ud af globaliseringen. Kon-kurrencevilkårene kan blive bedre ved at sikre udenlandske virksomheder ad-gang til de danske markeder. Dette vil også gøre de danske virksomheder bedre til at konkurrere på de udenlandske markeder. For at forbedre åbenheden og globaliseringen har regeringen sat en række initiativer i gang; en del af dem blev præsenteret i sidste års strukturrapport. Der er nedsat en Task force for det Indre Marked (TIM), som skal bidrage til et velfungerende indre marked med ensartede konkurrencevilkår, jf. afsnit 2.2.1. 2.4 Energi og andre netværksindustrier 2.4.1 Energi Elsektoren Markedsåbning Fra 1. januar 2003 blev el-markedet givet frit i Danmark, hvilket betyder, at alle forbrugere i dag selv kan vælge, hvor de vil købe deres el. Ifølge Dansk Energi1 foretog omkring 77.000 kunder leverandørskift i 2003 med fuld liberalisering. Disse kunders elforbrug var på ca. 8.700 millioner kWh, 1Dansk Energi er en paraplyorganisation for foreninger og grupper af energiselskaber i Danmark.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder18 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004svarende til ca. 25 pct. af det samlede danske elforbrug. Navnlig timeregistrere-de kunder med stort elforbrug valgte ny leverandør. Årsagen til at relativt få husholdninger og mindre virksomheder antalsmæssigt valgte at skifte leverandør er sandsynligvis, at gevinsten for almindelige hus-holdningsforbrugere er forholdsvis begrænset. Dette skyldes, at betalingen for den enkelte leverede kWh – som er konkurrenceparameteren - i forhold til af-gifter og moms udgør en relativ beskeden andel af den samlede elregning. For at få markedsåbningen til at fungere optimalt, er det derfor afgørende, at det skal være let at skifte leverandør. Samtidigt er det vigtigt at sikre en tilstræk-kelig gennemsigtighed, hvis konkurrencen skal være reel og effektiv. ELFOR2 har i samarbejde med Forbrugerinformationen udviklet internetsiden www.elpristavlen.dk, hvor det er muligt at hente oplysninger om el-handelsselskabers og forsyningspligtige selskabers aktuelle priser. Priserne be-regnes efter en gennemsnitlig forbrugsprofil for kunden, hvilket gør de viste priser sammenlignelige. Priserne varierer bl.a. i forhold til, om den enkelte kun-de tegner en fastpriskontrakt for at sikre sig i mod udsving i elprisen eller om kunden ønsker at lade prisen variere hen over året. De danske konkurrencemyndigheder godkendte primo 2004 en fusion mellem Elsam og NESA, som er de to største virksomheder i Danmark indenfor pro-duktion, handel og distribution af elektricitet. Fusionen vil give de to virksom-heder en række gevinster bl.a. i form af omkostningsbesparelser, men vurdere-des samtidig at ville påvirke konkurrencen i et væsentligt omfang. Således blev der i forbindelse med fusionen afgivet en række tilsagn, der bl.a. indebærer, at de fusionerede virksomheder skal frasælge en del af deres kapacitet samt for-bedre integrationen af elmarkedet i form af et kabel, der muliggør udveksling af el mellem den østlige og vestlige del af Danmark. Samlet set vurderedes de af-givne tilsagn at eliminere de konkurrencebegrænsende effekter, der ellers ville opstå som følge af fusionen. 2ELFOR er en brancheforening for net- og forsyningspligtige selskaber. ELFOR er sammen med el-handelsselskaber medlemmer af Dansk Energi.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 19Etablering af et uafhængigt energitransmissionsselskab Regeringen indgik i foråret 2004 en aftale med et bredt flertal af Folketingets partier om fremtidssikring af infrastrukturen. Økonomi- og erhvervsministeren indgik ligeledes i foråret 2004 en aftale med ELFOR om kapitalforhold i elsek-toren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elområdet. Som led i aftalen med ELFOR overdrages systemansvaret og eltransmis-sionsnettet til staten og staten får forkøbsret og -pligt til at køber de regionale transmissionsnet. Formålet er at fremme en effektiv konkurrence på elmarkedet gennem ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra produktion og handel med el som sikrer, at vilkårene for adgang til nettet fastsættes uaf-hængigt af kommercielle interesser. EnergiNet Danmark etableres med henblik på, at denne statslige virksomhed fra 1. januar 2005 varetager systemansvar og eltransmission Effektivisering af netselskaberne Med regeringens aftale af 29. marts 2004 om fremtidssikring af infrastrukturen og aftalen med ELFOR om kapitalforhold i elsektoren, er der skabt klarhed over kapitalforholdene i elsektoren. Et væsentligt element i aftalerne er indfø-relse af en ny prisregulering af net- og transmissionsselskaberne, som skal sikre, at priserne ikke stiger som følge af frigivelsen af selskabernes kapital. Reguleringen fastlægger, at selskabernes indtægter ikke kan overstige de indtæg-ter, som opnås ved prisniveauet pr. 1. januar 2004. Indtægten kan alene stige som følge af et øget aktivitetsniveau, f.eks. i forbindelse med nødvendige nyin-vesteringer. Der foretages benchmarking af virksomhedernes effektivitet. Virk-somheder, som er ineffektive, pålægges effektiviseringskrav og dermed krav om prisreduktioner. Alle virksomheder har incitament til at effektivisere ud over de eventuelt pålag-te effektiviseringskrav, idet de herved kan skaffe sig en øget forrentning af de-res kapital inden for indtægtsrammerne. Dog pålægges virksomheder, som op-når en forrentning højere end den lange byggerente + 1 pct.point, krav om prisreduktion. Det er en forudsætning for gennemførelsen af den nye prisregulering, at de en-kelte virksomheder indgår aftale om at afgive deres andele af det overordnede transmissionsnet vederlagsfrit til staten.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder20 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004Støtten til miljøvenlig elektricitet Det har været en særlig komplikation i forbindelse med liberaliseringen af de danske elmarkeder, at støtten over elforsyningsloven til miljøvenlig elektricitet (decentral kraftvarme, vindkraft og anden vedvarende energi) hidtil er blevet ydet på den måde, at der har været en aftagepligt for elforbrugerne kombineret med særlige, administrativt fastsatte afregningspriser uafhængigt af markedspri-serne. Dette harmonerer ikke særlig godt med det liberaliserede elmarked, og derfor har regeringen og en række af Folketingets partier i marts 2004 indgået aftale om at gennemføre en øget liberalisering og en omlægning af den støtte, der ydes til miljøvenlig elektricitet over elforsyningsloven. Der er allerede gjort en begyndelse i 2002, hvorved elektriciteten fra nogle kategorier af vindmøller fremover skal gå over til at sælges på markedsvilkår, og dette princip skal fra begyndelsen af 2005 gælde for støtten i elforsyningsloven til den miljøvenlige elproduktion generelt: Decentral kraft-varme, øvrige vindmøller og andre for-mer for vedvarende energianlæg. Ændringen af elforsyningsloven betyder, at hele elproduktionen fra disse anlæg fremover skal sælges på det frie elmarked. Det vil give et mere stabilt og gen-nemsigtigt elmarked med større konkurrence. Samtidig opretholdes der en rimelig økonomi i investeringer i miljøvenlig elek-tricitet, idet der ydes støtte i form af et pristillæg til markedsprisen. Pristillægget betales af elforbrugerne over elregningen. Der er forskellige former for støtte og støttebeløb. For vindmøller og andre vedvarende energianlæg (biogas, biomasse, vandkraft, solenergi etc.) vil støtten bestå i et pristillæg til markedsprisen for den løbende produktion, således at der sikres en mindste indtjening. Fremover vil støtten til andre vedvarende energianlæg end vindmøller blive målrettet til biogasanlæg og andre anlæg, som vurderes at have betydning for den fremtidige udnyttelse af vedvarende energi, idet disse anlæg vil få særlige, høje pristillæg for elproduktionen. De decentrale kraft-varme-værker vil få et pristillæg, som ikke direkte er afhæn-gig af elproduktionens størrelse. Pristillægget beregnes, så at det svarer til for-skellen mellem den tidligere ydede støtte og markedsprisen for elektricitet pr.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 21kWh, d.v.s. at støtten svarer til det konstaterede støttebehov for det enkelte værk. På disse anlæg er produktionen regulerbar, og denne støtteform vil til-skynde værkerne til at tilrettelægge elproduktionen under hensyn til markeds-priserne. Dette vil give en mere effektiv elforsyning og bedre udnyttelse af de decentrale værkers kapacitet. Gassektoren Alle naturgasforbrugere fik den 1. januar 2004 markedsadgang, og der er nu kommet flere aktører til på det danske marked, ligesom enkelte store kunder har foretaget indkøb af naturgas i udlandet til eget forbrug. DONG A/S, som før liberaliseringen enten direkte eller indirekte via de kommunaltejede regiona-le naturgasselskaber leverede al den naturgas, der blev solgt på det danske mar-ked, har mistet markedsandele. I 2003 udgjorde markedsåbningen 38 pct. af det samlede natugasforbrug. Det skønnes, at DONG i 2003 har mistet en mar-kedsandel på omkring 30 pct. af det åbne gasmarked, hvilket svarer til 7-8 pct. af landets naturgasforbrug. Det er de store kunder samt et af de regionale na-turgasselskaber som har valgt ny leverandør, mens ganske få af de mindre kun-der har skiftet leverandør. For at få markedsåbningen til at fungere optimalt, har transmissions- og distri-butionsselskaberne (i samarbejde med handelsselskaber) udviklet en gasmar-kedsmodel, som gør det nemt for kunderne at skifte leverandør. Selvom mar-kedsåbningen og leverandørskiftet fungerer tilfredsstillende, har det kun i me-get begrænset omfang været mindre kunder, som har valgt at skifte leverandør. Dette skyldes bl.a., at ingen nye aktører i markedet har ført en målrettet mar-kedsføring mod dette kundesegment. Hertil kommer, at kundernes eventuelle økonomiske gevinst ved et leverandørskifte må anses for at være beskedent, fordi de faste omkostninger til transmission, distribution, lager, naturgasafgift, CO2-afgift og moms udgør ca. 2/3 af kundens samlede gasregning. For at skabe de bedst mulige rammer for et effektivt konkurrencemarked for naturgas, er det vigtigt, at alle aktører har lige adgang til nettene. Staten har der-for som ejer af DONG-koncernen gennemført en ejermæssig adskillelse af sy-stemansvar og transmission af naturgas fra produktion og handel med naturgas. Der er således med virkning fra 1. januar 2004 etableret en af DONG-koncernen ejermæssig uafhængig virksomhed - Gastra - som varetager system-ansvar og transmission af naturgas. Formålet med den ejermæssige adskillelse er
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder22 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004at sikre, at vilkårene for adgang til nettet fastsættes uafhængigt af kommercielle interesser. I april 2003 blev der mellem de danske og europæiske konkurrencemyndighe-der på den ene side og DONG og DUC-parterne på den anden side indgået aftale om, at DUC-partnerne skal sælge yderligere gasmængder til andre end DONG, og at de tre DUC-partnere hver især skal sælge deres andel af de gasmængder, som udbydes til salg. For at gøre det muligt for DUC-partnerne at producere og afsætte yderligere gasmængder, og for at DONG kan afsætte de naturgasmængder som selskabet på grund af konkurrenceforholdene ikke kan afsætte på det hidtidige marked, har DUC-partnerne og DONG i fælles-skab etableret og idriftsat en ny søledning fra Tyra Vest-platformen til NOGAT-ledningen med henblik på eksport af gas til Holland. Udover at andre end DONG kommer til at købe dele af den danske gaspro-duktion i Nordsøen, er der også mulighed for at importere gas via ledningsfor-bindelsen til Tyskland. Den fysiske importkapacitet i ledningen svarer til ca. en tredjedel af det danske naturgasforbrug. Herudover er det muligt at reimportere den naturgas, der i dag eksporteres til Tyskland, uden at der er behov for fysisk importkapacitet.3 Med den nuværende eksport, vil bruttoimporten således po-tentielt kunne nå op imod 80-90 pct. af det danske naturgasforbrug. Importeret naturgas udgjorde i 2003 7-8 pct. af det danske naturgasforbrug. Der sker dog ingen fysisk import, fordi den danske eksport tilsvarende formindskes ved at gashandlerne indgår ”swapaftaler”, hvorved de samlede transportomkostninger reduceres. 2.4.2 Tele Velfungerende og reel konkurrence på et liberaliseret telemarkedet har været det middel, der har været satset på for at sikre et bredt og varieret udbud af bil-lige teletjenester til alle brugere i Danmark. Den danske telelovgivning har siden midten af 1990’erne haft fokus på understøttelse heraf. En række indikatorer for situationen på telemarkedet er vist i boks 2.4. 3Dette forudsætter at de tyske selskaber, der i dag køber gas fra Danmark er villige til at sælge denne gas på det danske marked til gasleverandører eller forbrugere.
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder 23Barrierer samt nye indsatsområder i telesektoren Der er iværksat en analyse af IP-telefoni, der skal afdække eventuelle barrierer for udbredelsen af IP-telefoni i Danmark. IP-telefoni formodes at kunne skabe en forstærket konkurrence i telesektoren, hvad angår taletelefoni. Analysen for-ventes at foreligge omkring årsskiftet. Der kan allerede konstateres en betydelig
Strukturreformer på de danske produkt - og kapitalmarkeder24 Økonomi - og Erhvervsministeriet 2004interesse fra markedsaktørernes side for IP-telefoni, og udbuddet af IP-telefonitjenester er begyndt. Af den It- og telepolitiske redegørelse fra 2004 fremgår det, at Danmark har et relativt højt prisniveau på ADSL i international sammenhæng. På denne bag-grund er der iværksat en analyse af bredbåndspriser på slutbrugerniveau. Ud-over en europæisk benchmark af bredbåndspriser vil analysen bl.a. afdække årsagerne til det eventuelt højere prisniveau. Resultatet af analysen påregnes at foreligge i december 2004. Her vil det blive muligt at afgøre eventuelle behov for at sætte ind i forhold til priserne på højhastighedsforbindelser. 2.4.3 Post I maj 2004 er der vedtaget en ny lov om postbefordring. Den betyder bl.a., at Post Danmarks eneret til udbringning af breve allerede fra 2005 nedsættes til kun at gælde breve under 50 gram. EU-landene har truffet aftale om, at Kom-missionen skal fremlægge beslutningsgrundlag om en yderligere og evt. fuld liberalisering i EU, som kan træde i kraft i 2009. Aftaleparterne bag den nye lov er enige om, at hvis andre EU-lande gennemfører yderligere liberalisering inden en fælles beslutning i EU, må spørgsmålet om yderligere liberalisering i Dan-mark også drøftes. 2.5 Rammevilkår med betydning for produktmarkederne 2.5.1 Lettelse af administrative byrder Regeringens målsætning er, at de administrative byrder på erhvervslivet skal være reduceret med op til 25 pct. i 2010. For at nå målet må der – hvert år – gennemføres markante lettelser. Lettelserne skal komme gennem digitalisering, regelforenkling, bedre forebyggelse af nye byrder, hjælp til forbedring af admi-nistrative kompetencer i virksomhederne og bedre kommunikation og service fra det offentlige. En omfattende forenklingsindsats er blevet lanceret, hvor både love og regler bliver forenklet og den offentlige administration bliver effektiviseret vha. digita-le løsninger. Resultater og initiativer bliver løbende præsenteret i regeringens handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser.
