Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om finansiel virksomhed¹ (Hedgeforeninger) § 1 I lov nr. 1169 af 19. december 2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 491 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4)  Hedgeforeninger, jf. kapitel 16 a.« Nr. 4 bliver herefter nr. 5. 2. I § 3, nr. 5, ændres »og § 5, stk. 8,« til: »§ 5, stk. 8, og § 114 a, stk. 8,«. 3. I § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, ændres »eller fåmandsforeninger, jf. § 11 1,« til: »godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, eller hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2,«. 4. I § 26, stk. 4, ændres »eller fåmandsforeninger« til: », godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«. 5. I § 26, stk. 5, ændres »eller godkendte fåmandsforeninger« til: », godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«. 6. Efter § 85 indsættes: »§ 85 a. §§ 244-247 og 249 i lov om finansiel virksomhed finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for foreninger.« 7. § 102, stk. 2, o phæves. 8. I overskriften til afsnit XI indsættes efter »Fåmandsforeninger «: », hedgeforeninger«. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EF-Tidende nr. L 375, s. 3, som delvist ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF af 21. januar 2002 med hensyn til investeringsinstitutters investeringer, EF -Tidende nr. L 41, s. 35.

9. § 111 stk. 2, affattes således: »Stk. 2. En godkendt fåmandsforening kan alene eller sammen med andre investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. § 5, godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, og hedgeforeninger, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations -, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.« 10. Efter § 114 indsættes som nyt kapitel: »Kapitel 16 a Hedgeforeninger § 114 a. Virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger for at kunne udøve virksomhed, som 1) består i fra en videre kreds ell er offentligheden at modtage midler, uden at virksomheden er omfattet af §§ 4 eller 5, 2) placerer midlerne i likvide midler, herunder valuta, jf. § 3, nr. 1, litra e, eller i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med den risikopolitik og den risikoprofil, som er fastlagt i foreningens vedtægter, og 3) emitterer og indløser medlemmernes andele efter vedtægternes bestemmelser herom. Stk. 2. Virksomheder kan godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger til at udøve virksomhed, som 1) består i fra et eller flere medlemmer at modtage midler, uden at virksomheden er omfattet af § 111, 2) placerer midlerne i likvide midler, herunder valuta, jf. § 3, nr. 1, litra e, eller i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med den risikopolitik og den risikoprofil, som er fastlagt i foreningens vedtægter, og 3) emitterer og indløser medlemmernes andele efter vedtægternes bestemmelser herom. Stk. 3. En hedgeforening kan sammen med en eller flere investeringsforeninger, jf. § 4, og eventuelt specialforeninger, jf. § 5, godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111, eller andre hedgeforeninger, jf. stk. 1 og 2, eje et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 3, nr. 4, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations  -, investerings- eller markedsføringsvirksomhed. Stk. 4. Hedgeforeninger kan ikke opdeles i afdelinger. Stk. 5. Hedgeforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2. Virksomheder , der er godkendt efter stk. 1 eller stk. 2 har eneret til at benytte betegnelsen »hedgeforening« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er hedgeforeninger. Stk. 6. Hedgeforeninger har pligt til at benytte betegnelsen »hedgeforening« i deres navn. Stk. 7. En forening, der søger om godkendelse efter stk. 1 eller 2, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen. Stk. 8. En hedgeforenings midler skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab, jf. § 3, nr. 5. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 114 b. Virksomhed som nævnt i § 114 a skal organiseres i foreningsform. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen. Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 10, stk. 1, nr. 6 om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 22 om stemmeret. § 114 c. Finanstilsynet godkender hedgeforeninger, når 1) foreningen er gyldigt stiftet, 2) kravene i §§ 114 a og 114 b er opfyldt, 3) medlemmerne af foreningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i §§ 31 og 32 og er i besiddelse af fyldestgørende erfaring med den type forening, der søger om godkendelse, eller hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab, hvis daglige ledelse skal være i besiddelse af fyldestgørende erfaring med den type forening, som søger om godkendelse, 4) Finanstilsynet har godkendt foreningens vedtægter, 5) Finanstilsynet har godkendt det af foreningen valgte depotselskab, som skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet, 6) foreningens aktivitetsplan, organisation, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige, 7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 16, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, 8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, 9) foreningens formue, der mindst skal udgøre 25 mio. kr., er tegnet på den stiftende generalforsamling, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for minimumsbeløbet på mindst 25 mio. kr., 10)  foreningen har hovedkontor og hjemsted i Danmark, og 11)  stk. 2 er opfyldt. Stk. 2. En ansøgning om godkendelse efter § 114 a skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Stk. 3. Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om godkendelse, hvis foreningen retligt, herunder på grund af vedtægterne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet. Stk. 4. Afslår Finanstilsynet at godkende en forening, skal dette meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en ansøgning om godkendelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene. § 114 d. En hedgeforenings bestyrelse skal fastsætte risikorammer for foreningen. Foreningens fuldstændige og forenklede prospekt skal indeholde oplysning om disse risikorammer, samt oplysning om, hvornår foreningen kan  emittere og indløse andele i foreningerne. Emission og indløsning skal være mulig mindst en gang hver måned. Stk. 2. Hedgeforeninger skal mindst hver 14. dag offentliggøre foreningens indre værdi. Stk. 3. En hedgeforening skal senest 5 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om ændringer i foreningens risikorammer, underrette medlemmerne om ændringerne.

Stk. 4. Hedgeforeningen skal indsende de af bestyrelsen i medfør af stk. 1 fastsatte risikorammer og ændringer heri til Finanstilsynet. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om hedgeforeningers offentliggørelse af oplysninger og regler for hedgeforeningers opgørelse af risici. § 114 e. En hedgeforening skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat på grun dlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil. Stk. 2. Overskrider en hedgeforening nogen af de i vedtægterne eller af foreningens bestyrelse fastsatte risikorammer, skal dette straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden. Stk. 3. Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatte rammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risikoen ikke inden for en sådan af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet tilbagekalde hedgeforeningens godkendelse. Stk. 4. Foreningens medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af de risikorammer, der er fastsat i vedtægterne eller af bestyrelsen. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan og med hvilke intervaller sådan meddelelse skal gives. Meddelelse skal gives senest én måned efter, at en overskr idelse har fundet sted. § 114 f. §§ 3 og 8, § 10, stk. 1, nr. 1 - 28, § 10, stk. 2-4, §§ 17 - 42, 44, 46 og 47, § 48, stk. 1 og 5, § 49, kapitel 9 og 10, §§ 74-75, 78 - 83 og 85-86, samt kapitel 18-20 finder tilsvarende anvendelse for hedgeforeninger, jf. dog § 114 a, stk. 2.« 11. I § 115, stk. 1, ændres »§§ 4 og 5,« til: »§ 4, § 5 eller § 114 a,«. 12. I § 117 ændres »og andre kollektive investeringsordninger samt fåmandsforeninger« til: », godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive invest eringsordninger«. 13. § 127 affattes således: »§ 127. Investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.« 14. I § 132, stk. 1, indsættes efter »§ 114, stk. 2 og 3«: »§ 114 a, stk. 1, 5, 6 og 8, § 114 b, stk. 1, § 114 d, stk. 1-4, samt § 114 e, stk. 1 - 2, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4.« § 2 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 25. juni 2004, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 1 indsættes: »Særlige regler om anvendelsesområde for investeringsforvaltningsselskaber § 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-5, nævnte aktiviteter.«

2. I § 10, stk. 3, ændres »specialforeninger eller godkendte fåmandsforeninger« til: »specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«. 3. § 10, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskaber har eneret til at administrere investeringsforeninger, specialforeninger, samt fåmandsforeninger og hedgeforeninger, som er godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« 4. Overskriften efter § 105 affattes således: »Særlige regler for depotselskaber for investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger« 5. I § 106 indsættes som stk. 3-5: »Stk. 3. Depotselskabet for en hedgeforening skal udover det i stk. 2 nævnte påse, at 1) hedgeforeningen overholder de risikorammer, som er fastsat i hedgeforeningens vedtægter, og som foreningens bestyrelse har fastsat i henhold til § 114 d, stk. 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 2) hedgeforeningen straks indberetter alle overskridelser af de i vedtægterne eller af foreningens bestyrelse fastsatte risikorammer til Finanstilsynet. Stk. 4. Såfremt depotselskabet gør sig  skyldig i forsømmelser i forbindelse med udførelsen af sine forpligtelser efter stk. 2 og 3, kan Finanstilsynet tilbagekalde depotselskabets godkendelse som depotselskab for hedgeforeninger.« 6. I § 355, stk. 2, nr. 13, indsættes efter »fåmandsforeninger«: », hedgeforeninger« og efter »fåmandsforeningen« indsættes: », hedgeforeningen«. 7. I § 362 indsættes som stk. 5: »Stk. 6. Hedgeforeninger betaler årligt 25.000 kr. pr. forening plus 0,02 promille af deres samlede balance.« 8. Bilag 6 affattes således: »Bilag 6 Investeringsforvaltningsvirksomhed 1) Administration af investeringsforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 2) Administration af specialforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 3) Administration af fåmandsforeninger, der er godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 4) Administration af hedgeforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. 5) Administration af andre kollektive investeringsordninger, efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005. Stk. 2. Juridiske enheder, der driver virksomhed, som er omfattet af § 114 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger m.v., som

affattet ved dennes lovs § 1, nr. 10, skal senest 6 måneder efter, at loven er trådt i kraft, have indgivet en ansøgning om tilladelse som hedgeforening til Finanstilsynet. Den pågældende juridiske enhed kan herefter fortsætte sin virksomhed her i landet uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen. § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet  med  lovforslaget  er  at  etablere  et  særligt  juridisk  og  tilsynsmæssigt  gru ndlag  for  at  etablere danske hedgeforeninger, idet branchen har ønsket hedgeforeninger under tilsyn. Siden 1. januar 2004, hvor andre   kollektive   investeringsordninger   blev   indført   i   lovens   §   115,   har   det   været   muligt   at   etablere hedgefonde, herunder hedgeforeninger, der dog ikke er under et egentligt tilsyn. De skal administreres af et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, og der er visse regler, de skal opfylde. Finanstilsynet er alene bekendt med, at en enkelt udbyder har udbudt tre sådanne foreninger.    Hedgeforeninger  er  foreninger,  der  til  forskel  fra  investeringsforeninger  og  specialforeninger  bl.a.  har mulighed  for  at  investere  uden  lovfastsatte  investeringsregler,  men  inden  for  selvvalgte  risikorammer,  og som har mulighed for at optage lån til brug for investeringer. Som konsekvens af at der skabes mulighed for at etablere danske hedgeforeninger under tilsyn, foreslås der endvidere  nogle  ændringer  af  reglerne  for  investeringsforvaltningsselskaber  og  depotselskaber, således  at disse selskaber kan henholdsvis administrere og være depotselskab for hedgeforeninger. Der  foreslås  også  en  justering  af  reglerne  for  investeringsforeningers  investering  i  realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er i samme koncern. De danske investeringsregler bliver hermed bragt i overensstemmelse med UCITS-direktivets regel for investeringer i realkreditobligationer. 2. Indhold 2.1. Hedgeforeninger Navnet hedgeforening foreslås, dels fordi institutter for kollektiv  investering i værdipapirer i Danmark er organiseret  som  foreninger,  dels  fordi  den  internationalt  kendte  betegnelse  »hedge-«  nemmere  vil  blive forstået end en dansk oversættelse til  f.eks. »afdæknings -«, som heller ikke er beskrivende for  den typiske hedgeforenings reelle virksomhed. Der    findes    ingen    internationalt    anerkendt    definition    på    det    internationale    begreb    »hedgefond«. Internationalt anvendes ordet »fund« ofte som en overordnet betegnelse for værdipapirfonde og hedgefonde, som   kan   være   organiseret   som   selvstændige   juridiske   personer.   Det   mest   almindelige   er   dog,   at   de udenlandske fonde er organiserede som en slags puljer, der ikke er juridiske personer. Begrebet dækker over et meget vidt spektrum af fonde med forskellige investeringsfilosofier og risikovillighed. Der er dog visse fællestræk for de såkaldte hedgefonde, nemlig: 1) De har et absolut afkastmål, som er uafhængigt af den generelle markedsudvikling. 2) Den enkelte fond har en klar investeringsstrategi. 3) Lovgivningen indeholder ikke begrænsninger på fondenes investeringsfrihed, hverken vedrørende markeder, instrumenter, spredning eller gearing. 4) Investeringsrådgiver har selv placeret betydelige midler i fonden og får præstationsbetinget honorar. Heller ikke i Danmark er man i stand til at definere hedgeforeninger, således at definitionen kan dække alle de  ovenfor  nævnte  karakteristika.  Forslaget  indeholder  derfor  ikke  nogen  definition  af  en  hedgeforenings virksomhed. Med forslaget imødekommes et ønske fra den finansielle sektor om, at der skabes mulighed for at etablere danske   hedgeforeninger,   som   er   regulerede   og   under   tilsyn,   og   som   kan   tage   konkurrencen   op   med udenlandske  hedgefonde.  Endvidere  får  danske  investorer  mulighed  for  at  vælge  mellem  flere  kollektive opsparingsprodukter, som kan supplere hinanden. Forslaget  imødekommer  endvidere  et  ønske  fra  Københavns  Fondsbørs  om  mulighed  for  at  etablere hedgeforeninger  under  tilsyn  i  Danmark,  fordi  fondsbørsen  forventer,  at  danske  hedgeforeninger  vil  skabe øget omsætning på Københavns Fonds børs.

Efter  forslagets  vedtagelse  vil  det  ikke  længere  være  muligt  at  udøve  hedgeforeningsvirksomhed  i  andre kollektive  investeringsordninger  efter  lovens  §  115.  Der  foreslås  derfor  en  overgangsregel,  som  giver nuværende  hedgeforeninger  en  periode  på  6  mån  eder  efter  lovens  ikrafttræden  til  at  ansøge  Finanstilsynet om godkendelse. Det bemærkes, at kravet om godkendelse alene gælder hedgeforeninger, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden.    Det   er   en   forudsætning   for,   at   den   finansielle   sektor   kan   udnytte   muligheden   for   at   etablere hedgeforeninger,  at  de  skatteregler,  som  gælder  for  sådanne  foreninger,  ændres.  Lovforslaget  er  derfor udarbejdet  i  samarbejde  med  Skatteministeriet  og  branchen.  Lovforslaget  skal  ses  i  sammenhæng  med forslag til ændring af forskellige skattelove, som fremsættes af skatteministeren. Det   foreslås   at   indføje   et   nyt   kapitel   16   a,   som   indeholder   regler   om   hedgeforeninger,   i   lov   om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Det  foreslås,  at  virksomheder  skal  godkendes  af  Finanstilsynet  som  hedgeforeninger,  hvis  de  ønsker  at udøve  virksomhed  som  1)  består  i  at  modtage  midler  fra  en  videre  kreds  eller  offentligheden  uden  at virksomheden er omfattet af reglerne om investeringsforeninger og specialforeninger, 2) placerer midlerne i instrumenter  som  nævnt  i  bilag  5  til  lov  om  finansiel  virksomhed  eller  likvide  midler,  herunder  valuta,  i overensstemmelse med  den risikopolitik og den risikoprofil, som er fastlagt i foreningens vedtægter, og 3) emitterer og indløser medlemmernes andele efter vedtægternes bestemmelser herom. Endvidere foreslås, at virksomheder kan godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger, hvis de ønsker at udøve virksomhed som 1) består i at modtage midler  fra et eller flere medlemmer, og 2) placerer midlerne i instrumenter som nævnt  i  bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, eller likvide midler, herunder valuta, i overensstemmelse med  den risikopolitik og den risikoprofil, som er fastlagt i foreningens vedtægter, og 3) emitterer og indløser medlemmernes andele efter vedtægternes bestemmelser herom. Hedgeforeninger,  som  retter  henvendelse  til  en  videre  kreds  eller  offentligheden,  skal  godkendes  af Finanstilsynet, mens hedgeforeninger, som alene retter henvendelse til et enkelt medlem eller få medlemmer, kan vælge, om de ønsker godkendelse eller ej. Godkendte foreninger skal følge lovens regler. Det foreslås, at en hedgeforening både ved stiftelsen og løbende skal have en minimumsformue på 25 mio. kr. Da  hedgeforeninger  kan  følge  meget  forskellige  investeringsstrategier,  foreslås  der  ikke  placerings -  og spredningsregler i loven. Det foreslås i stedet, at hver enkelt forenings bestyrelse skal fastsætte risikorammer for  foreningen.  Offentligheden  skal  kunne  orientere  sig  om  foreningens  investeringspolitik  og  risikoprofil dels  i  foreningens  vedtægter,  dels  i  foreningens  fuldstændige  og  forenklede  prospekt.  Hvis  bestyrelsen beslutter at ændre en forenings risikorammer, skal foreningen inden for 5 hverdage, efter at beslutningen er truffet, give medlemmerne underretning om ændringerne. Overskridelser af risikorammerne skal indberettes til Finanstilsynet, og de skal nedbringes straks eller inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet vil    tilbagekalde    en    forenings    godkendelse,    hvis    den    har    flere    overskridelser    af    risikorammerne. Overskridelser betragtes som et svigt i foreningens evne til at styre sine risici. Disse regler foreslås af hensyn til investorbeskyttelsen. Da hedgeforeninger i modsætning til de øvrige foreninger kan optage lån og gå short (sælge værdipapirer, som foreningen ikke ejer), kan de gå konkurs. Dels  fordi  hedgeforeninger  kan  investere  for  lånte  midler,  dels  fordi  der  ikke  er  nogen  grænse  for  hvor store  risici  en  hedgeforening  kan  tage,  skønnes  konkursrisikoen  at  være  reel  for  hedgeforeninger.  Da  det antages, at en hedgeforeningsafdelings konkurs vil give dårlig omtale, som også vil kunne få betydning for andre afdelinger, foreslås det, at hedgeforeninger ikke skal have lov til at etab lere afdelinger. For hedgeforeninger vil det på grund af konkursrisikoen være nødvendigt at regulere konkurssituationen. Forslaget  indeholder  derfor  henvisning  til  reglerne  i  lov  om  finansiel  virksomhed  om  regulering  af  en konkurs. Disse regler skal også  gælde for hedgeforeninger. 2.2. Øvrige ændringer Lovforslaget    indeholder    også    en    justering    af    reglerne    for    investeringsforeningers    investering    i realkreditobligationer  udstedt  af  realkreditinstitutter,  som  er  i  samme  koncern.  Forslaget  indebærer,  at

investeringsgrænsen  i  disse  tilfælde  reduceres  fra  35  pct.  til  25  pct.  De  danske  investeringsregler  bliver hermed bragt i overensstemmelse med UCITS-direktivets regel for investeringer i realkreditobligationer. Lovforslaget   indeholder   nogle   ændringer   af   lov   om   finansiel   virksomhed.   Ændringerne   er   primært konsekvenser af, at der skabes grundlag for at etablere hedgeforeninger efter lov om investeringsforeninger og    specialforeninger    samt    andre    kollektive    investeringsordninger    m.v.    Ændringerne    består    i    at investeringsforvaltningsselskaber  får  mulighed  for  at  administrere  hedgeforeninger,  ligesom  der  foreslås regler for depotselskabers forpligtelser i forhold til hedgeforeninger. Det   foreslås,   at   hedgeforeningens   depotselskab   får   pligt   til   at   påse,   at   foreningen   overh   older   de risikorammer,  som  foreningens  bestyrelse  har  fastsat  i  henhold  til  §  114  d,  stk.  1  i  forslag  til  lov  om investeringsforeninger   og   specialforeninger   samt   andre   kollektive   investeringsordninger   m.v.   samt,   at hedgeforeningen straks indberetter alle overskridelser af de fastsatte risikorammer. Endelig  skabes  der  mulighed  for  at  etablere  investeringsforvaltningsselskaber,  der  ikke  administrerer investeringsforeninger,  men  alene  specialforeninger,  godkendte  fåmandsforeninger,  hedgeforeninger  eller andre kollektive investeringsordninger. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke administrerer investeringsforeninger,  omfattes  ikke  af  retten  til  at  etablere  en  filial  i  et  land  inden  for  Den  Europæiske Union   eller   et   land,   som   fællesskabet   har   indgået   afta le   med   på   det   finansielle   område   eller   udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjeneste ydelser i de nævnte lande. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget vil betyde, at Finanstilsynet skal godkende og løbende føre tilsyn med hedgeforeninger. Lovforslaget vil derfor medføre behov for yderligere 2 AC-årsværk i Finanstilsynet. De samlede udgifter hertil skønnes årligt at blive 1,3 mio. kr., hvoraf lønsum udgør 0,8 mio. kr., og driftsudgifter udgør 0,5 mio. kr. Disse udgifter dækkes af de virksomheder, der er under tilsyn. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har vurderet, at forslaget … 5. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser. 6. Forholdet til EU-retten Lovforslagets § 1, nr. 7 gennemfører artikel 22, stk. 5, 2. afsnit, i direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet). Høring Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen,  Centralforeningen  for  Danske  Assurandører,  Danmarks  Nationalbank,  Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk  Handel  &  Service,  Dansk  Industri  (DI),  Datatilsynet,  Den  Danske  Finansanalytikerforening,  Den Danske Fondsmæglerforening, Finansråd et (Danske Pengeinstitutters Forening), Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden,   Forbrugerrådet,   Foreningen   af   Firmapensionskasser,   Foreningen   af   Interne Revisorer,   Foreningen   af   J.A.K.   Andelskasser,   Foreningen   af   Statsautoriserede   Revisorer,   Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes   Brancheforening,   Garantifonden   for   indskydere   og   investorer,   Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,    KommuneKredit,    Københavns    Fondsbørs    A/S,    Lokale    Penge institutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Værdipapircentralen A/S og Økonomistyrelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen forventelige 2 årsværk Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen forventelige Forslaget medfører nye opgaver i Finanstilsynet Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Det bliver muligt at tilbyde nye investeringsprodukter til investorer. Forslaget vurderes at medføre et øget aktivitetsniveau i investeringsforvaltningsse lskaberne. Der forventes øget omsætning på Københavns Fondsbørs. Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen 100 timer per forening Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører artikel 22, stk. 5, 2. afsnit i direktiv 85/611/EØF Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås at tilføj e et nyt nr. 4, til § 1, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre  kollektive  investeringsordninger  m.v.,  så  lovens  anvendelsesområde  også  kommer  til  at  omfatte hedgeforeninger, da det i forslagets § 1, nr. 10, foreslås at ind sætte bestemmelser om hedgeforeninger. Til nr. 2 Det  foreslås  at  indføje  en  henvisning  til  §  114  a,  stk.  8,  i  §  3,  nr.  5,  i  lov  om  investeringsforeninger  og specialforeninger  samt  andre  kollektive  investeringsordninger  m.v.  Herved  bliver  et  depotselskab  for  en hedgeforening omfattet af lovens generelle definition af depotselskaber. Til nr. 3 Det  foreslås, at hedgeforeninger  sammen  med  investeringsforeninger  m.fl. også kan  være  medejere af  et investeringsforvaltningsselskab.

Til nr. 4, 5 og 12 De   foreslåed e   ændringer   er   en   konsekvens   af,   at   det   foreslås,   at   fastsættes   et   særligt   juridisk   og tilsynsmæssigt grundlag for hedgeforeninger i forslagets § 1, nr. 10. Til nr. 6 Som led i at fastsætte regler om hedgeforeninger i loven foreslås reglerne om ophør suppl eret med regler om  betalingsstandsning  og  konkursbehandling  mv.  i  lov  om  finansiel  virksomhed.  Dette  skyldes,  at  de aktiviteter, som hedgeforeninger  typisk udøver, kan indebære en reel konkursrisiko i modsætning til, hvad der hidtil typisk har været tilfældet for investeringsforeninger og specialforeninger. Reglerne fastsættes dog generelt for alle foreninger, fordi investeringsforeninger og specialforeninger med nye regler om investering i afledte finansielle instrumenter, som udstedes i medfør af lovens § 89, også vil kunne påtage sig risici i et vist begrænset omfang, som overstiger foreningens kapitalgrundlag. Finanstilsynet får adgang til at suspendere vedtægterne for en forening, der er under likvidation. Forslaget  indebærer,  at  konkursbegæring  på  vegn e  af  en  forening,  der  er  under  likvidation,  kun  kan indgives af likvidatorerne eller Finanstilsynet. Forslaget   giver   Finanstilsynet   adgang   til   at indgive   konkursbegæring,   når   en   hedgeforening   bliver insolvent.  Med  insolvent  forstås,  at  skyldneren  ikke  kan   opfylde  sine  forpligtelser,  efterhånden  som  de forfalder,  medmindre  betalingsudygtigheden  må  antages  blot  at  være  forbigående,  jf.  konkurslovens  §   17, stk. 2. Forslaget  tilsigter,  at  Finanstilsynet  får  de  samme  rettigheder,  som  fordringshavere  har  til  at   deltage  i kreditorudvalgsmøder og udtale sig om regnskab og slutudlodning efter konkursloven. Bestemmelsen udelukker ikke, at foreningen selv eller en fordringshaver efter konkurslovens § 17, stk. 1, indgiver begæring om, at foreningen tages under konkursbehandling. Finanstilsynet   får   adgang   til   at   anmelde   betalingsstandsning   af   hensyn   til   investorerne,   uden   at betingelserne i konkurslovens § 10, stk. 1, er opfyldt. Forslaget udelukker ikke, at en forening selv anmelder betalingsstandsning efter konkurslovens § 10. Forslaget  indebærer,  at  det  er  Finanstilsynet  og  ikke  hedgeforeningen  selv,  der foreslår,  hvem  der  skal beskikkes som tilsyn for foreningen i tilfælde af betalingsstandsning. Forslaget indebærer ligeledes, at konkurslovens § 16 e, stk. 1, nr. 1, fraviges. Finanstilsynets samtykke til tilbagekaldelse af betalingsstandsningen kan kun gives, hvis hensynet til investorerne tilsiger det. Kravet om Finanstilsynets samtykke gælder også, når foreningen selv har anmeldt betalingsstandsningen. Forslaget  betyder,  at  reglerne  om  økonomi-  og  erhvervsministerens  og  Finanstilsynets  beføjelser  samt foreningernes  pligter  efter  lovens  efter  omstændighederne  principielt  fortsat  finder  anvendelse,  selvom  en forening har standset sine betalinger eller er under opløsning. Ved opløsning forstås, at foreningen er under opløsning efter lovens regler eller efter konkurslovens regler. Til nr. 7 Den  gældende  lovs  §  102,  stk.  2  indeholder  en  kumulationsregel  vedrørende  investeringer  i  forskellige kategorier af instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. Formålet med § 102, stk.   2,   var   at   gennemføre   artikel   22,   stk.   5,   2.   afsnit   i   direktiv   611/   82/EØF   (UCITS-   direktivet). Formuleringen  af  §  102  har  imidlertid  medført  en  adgang  til  at  investere  35  pct.  af  en  forenings  eller afdelings formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er i samme koncern. Direktivets hovedregel for investeringer i realkreditobligationer giver imidlertid kun adgang til at investere højst 25 pct. af en forenings eller afdelings formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er i samme koncern. Denne regel er gennemført i lovens § 93, stk. 1, nr. 2. Det foreslås derfor at ophæve § 102, stk. 2 for at gøre det klart, at det er dir ektivets hovedregel, der gælder for investeringer i realkreditobligationer.

Til nr. 8 Det foreslås at ændre overskriften til afsnit XI, så den også kommer til at omfatte hedgeforeninger, da det i forslagets § 1, nr. 10, foreslås at indsætte bestemmelser o m hedgeforeninger. Til nr. 9 Det  foreslås  i   §  111,  stk.  2,  at  hedgeforeninger  sammen  med  fåmandsforeninger  m.fl.  også  kan  være medejere af et investeringsforvaltningsselskab. Til nr. 10 Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 16 a om hedgeforeninger. Til § 114 a I stk. 1 foreslås, at virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger, hvis de ønsker at udøve  virksomhed  som  1)  består  i  at  modtage  midler  fra  en  videre  kreds  eller  offentligheden,  uden  at virksomheden er omfattet af §§ 4 og 5, og 2) placerer midlerne i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, eller likvide midler, herunder valuta, i overensstemmelse med den risikopolitik og den risikoprofil, som er fastlagt i foreningens vedtægter, og 3) emitterer og indløser medlemmernes andele efter vedtægternes bestemmelser herom. I stk. 2 foreslås, at virksomheder kan godkendes af Finanstilsynet som hedgeforeninger, hvis de ønsker at udøve virksomhed som 1) består i at modtage midler fra en eller flere medlemmer,  og 2) placerer midlerne i instrumenter  som  nævnt  i  bilag  5  til  lov  om  finansiel  virksomhed,  eller  likvide  midler,  herunder  valuta,  i overensstemmelse med  den risikopolitik og den risikoprofil, som er fastlagt i foreningens vedtægter, og 3) emitterer og indløser medlemmernes andele efter vedtægternes bestemmelser herom. Virksomheder   som   henvender  sig   til   et   eller  flere   medlemmer,   og   som   vælger   at   undlade   at   søge godkendelse   efter   stk.   2   er   ikke   reguleret   i   denne   lov.   Sådanne   virksomheder   må   ikke   kalde   sig hedgeforeninger jf. forslaget til § 114 a, stk. 5. Hedgeforeninger,  som  retter  henvendelse  til  en  videre  kreds  eller  offentligheden,  skal  godkendes  af Finanstilsynet, mens  virksomheder, som alene retter henvendelse til et enkelt medlem eller få medlemmer, kan  vælge,  om  de  ønsker  godkendelse  eller  ej.  Kun  foreninger,  der  er  godkendte  som  hedgeforeninger,  er omfattet af lovens regler. Hedgeforeninger, som modtager midler fra et eller flere medlemmer, må ikke rette henvendelse  til  en  videre  kreds  eller  offentligheden,  f.  eks.  med  det  formål  at  den  eller  de  kunder,  som melder sig først, kan blive medlemmer af foreningen. Når  en  hedgeforening  er  godkendt,  kan  den  påbegynde  sin  virksomhed.  Det  vil  sige,  at  den  kan  placere sine midler og rette henvendelse til en videre kreds eller offentligheden. Stk.  1  og  2  indeholder  ikke  en  egentlig  definition  af  en  hedgeforening,  derfor  er  det  en  betingelse,  at virksomheden ikke er omfattet af lovens § 4 eller 5. De hedgeforeninger,  der reguleres, er  dem, der modtager midler fra en videre kreds eller  offentligheden. Det fremgår af §§  4,  5 og 114 a. Ved  »offentligheden« forstås, at enhver, der vil betale for at erhverve en andel  i  en  kollektiv  investeringsordning,  kan  deltage  i  eller  blive  medlem  af  ordningen,  for  eksempel  en investeringsforening. »En videre kreds« har en del af »offentlighedens« karakteristika, idet alle, der tilhører den  »videre  kreds«,  kan  deltage  i  eller  blive  medlem  af  ordningen.  Et  eksempel  på  en  videre  kreds  er pensionsopsparere,   idet   kun   pensionsopsparere   kan   blive   medlemmer   af   en   investeringsforening,   der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven (PAL). De midler, en hedgeforening modtager, skal anvendes til erhvervelse af instrumenter som nævnt i bilag 5 til    lov    om    finansiel    virksomhed,    det    vil    sige    aktier,    obligationer,    andre    værdipapirer,    andele    i investeringsforeninger  m.fl.,  pengemarkedsinstrumenter  og  afledte  finansielle  instrumenter  samt  i  likvide midler,   herunder   valuta.   De   øvrige   foreninger,   som   er   omfattet   af   lov   om   investeringsforeninger   og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., skal investere i instrumenter efter lovens kapitel  13.  Forskellen  mellem  de  instrumenter  som  er  nævnt  i  kapitel  13,  og  de  instrumenter,  som  en

hedgeforening  kan  investere  i,  er,  at  de  sidstnævnte  tillige  omfatter  råvareinstrumenter  (afledte  finansielle instrumenter baseret på råvarer). Der  fastsættes  ikke  lovregler  for,  hvorledes  hedgeforeninger  skal  placere  deres  midler,  hverken  med hensyn  til  spredning  på  forskellige  typer  instrumenter,  væ rdipapirer  udstedt  af  en  enkelt  emittent  eller emittenter  i  samme  koncern  eller  gearing.  Der  foreslås  heller  ikke  en  lovbestemt  grænse  for,  hvor  stor  en risiko  en  hedgeforening  kan  påtage  sig  i  forbindelse  med  foreningens  investeringer.  Det  foreslås,  at  hv  er enkelt forening selv skal fastlægge sine risikorammer. En forenings overordnede investeringspolitik og regler for  anbringelse  af  formuen  herunder  gearing,  samt  hvilke  risici  foreningen  vil  påtage  sig,  skal  fremgå  af vedtægterne. Inden for disse rammer skal foreningens bestyrelse fastsætte mere detaljerede regler, som skal omtales i foreningens prospekter, jf. bemærkningerne til § 114 d, stk. 1. Desuden skal foreningen inden for 5 hverdage   efter,   at   bestyrelsen   har   besluttet   at   ændre   en   forenings   risikorammer,   give   medlemmerne underretning  om  ændringerne,  jf.  bemærkningerne  til  §  114  d,  stk.  3.  For  at  opnå  godkendelse  som hedgeforening skal en forening have fastlagt sin investeringsstrategi inden for det område, som generelt er anerkendt  som  hedgefondsstrategier,  og  foreningen  skal  have  et  såkaldt  »absolut  afkastmål«.  En  forening, som kan oprettes som  en investeringsforening eller en specialforening, kan ikke få godkendelse efter dette kapitel. Herved forhindres, at en sådan forening kan opnå lempeligere pl  acerings- og spredningsregler ved at søge godkendelse som hedgeforening. Hedgeforeninger  kan  enten  rette  henvendelse  til  en  videre  kreds  eller  offentligheden,  eller  de  kan  rette henvendelse  til  et  eller  flere  medlemmer.  Uanset,  hvem  de  retter  henvendelse  til,  skal  de  følge  de  samme regler.  En  hedgeforenings  bestyrelse  får  efter  forslaget  en  betydelig  frihed  til  at  indrette  foreningens virksomhed  og  drift.  Der  foreslås  således  ikke  investeringsregler  for  hedgeforeninger.  Der  er  derfor  ingen regler, som kan lempes for hedgeforeninger, som retter henvendelse til et eller flere medlemmer. En  hedgeforening  skal  udstede  og  indløse  andele  efter  vedtægternes  bestemmelser  herom.  Det  betyder  i praksis, at hedgeforeninger  kan  have  perioder,  hvor  de  ikke  ønsker  at udstede nye  andele,  ligesom  de  kan forlange, at medlemmerne skal fremsætte krav om indløsning med en vis frist. En forening kan ikke hermed bestemme, at den ikke vil indløse medlemmernes andele. Den vil alene kunne bestemme, at indløsning kun finder sted til bestemte tidspunkter. Det kan f. eks. være en gang hver 14. dag eller en gang om måneden, jf. forslaget til § 114 d. I  stk.  3  foreslås,  at  en  hedgeforening  sammen  med  en  eller  flere  investeringsforeninger  og  eventuelt specialforeninger, godkendte fåmandsfore ninger eller andre hedgeforeninger kan eje et investeringsforvaltningsselskab,  der  udelukkende  og  kun  på  den  eller  de  pågældende  foreningers  vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed. I stk. 4 foreslås, at hedgeforeninger  ikke kan opdeles i afdelinger. Det skyldes, at hedgeforeninger kan gå konkurs, fordi de kan påtage sig risici, som kan medføre, at foreningen taber et større beløb end foreningens medlemsformue. Afdelinger er separate økonomiske enheder, hvor en konkurs vil kunne omfatte en enkelt afdeling.  Da  alle  afdelinger  i  en  forening  har  fælles  ledelse,  antages  det,  at  det  vil  få  negative  følger  for tilliden til andre afdelinger i foreningen, hvis en afdeling går konkurs og eventuelt efterlader kreditorer, som ikke bliver betalt. Derfor forslås det, at en forening ikke kan opdeles i afdelinger. Stk. 5 indeholder et forbud mod, at hedgeforeninger udøver anden virksomhed end hedgeforeningsvirksomhed  efter  stk.  1  og  2.  Bestemmelsen  indeholder  en eneret  for  hedgeforeninger  til  at anvende  betegnelsen  »hedgeforening«  i  deres  navn.  Andre  virksomheder  må  ikke  anvende  navne  eller betegnelser  for  deres  virksomheder,  der  er  egnet  til  at  fremkalde  det  indtryk,  at  de  er  hedgeforeninger. Betegnelsen »hedgefond« anses for forvekslelig med »hedgeforening«. Stk. 6 indeholder en navnepligt for hedgeforeninger. De tilfælde, hvor navnet skal anvendes, skal forstås i overensstemmelse    med    aktieselskabslovens    § 153,    stk. 6.    Det    følger    af    denne    bestemmelse,    at hedgeforeninger har pligt til at angive hedgeforeningens navn på breve og andre forretningspapirer. »Breve og  andre  forretningspapirer«  i  aktieselskabslovens  § 153,  stk. 6,  omfatter  breve,  brevkort,  tilbud,  ordrer, ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer o. lign. salgsmateriale. Annoncer i dagblade og tidsskrifter er  derimod  ikke  omfattet,   medmindre  disse  indeholder  en  bestillingsseddel  for  læserne.  Endvidere  er rundskrivelser, der er mangfoldiggjort, omfattet af begrebet, så længe deres indhold er af forretningsmæssig karakter.

Hedgeforeninger   har   kun   pligt   til   at   angive   navnet   i   det   omfang,   det   følger   af   aktieselskabsloven. Hedgeforeninger har derfor ikke pligt til at anvende ordet »hedgeforening« i deres navn på facader o. lign. En  hedgeforening,  der  søger  om  godkendelse,  skal  ifølge  stk.  7  have  en  formue  på  mindst  25  mio.  kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå som en del af formuen. Dette formuekrav er højere end formuekravet til investeringsforeninger   og   specialforeninger.   En   minimumskapital   på   25   mio.   kr.   er   valgt,   dels   fo rdi initiativtagerne til en forening skal kunne signalere seriøsitet ved at kunne rejse en betydelig kapital, dels ud fra en erkendelse af, at en forening skal have et vist volumen for at være rentabel. Er det ikke tilfældet, kan foreningens  omkostninger  blive  for  høje.  I  forhold  til  dette  skønnes  25  mio.  kr.  at  være  en  passende minimumsformue. Ifølge lovens § 26, stk. 4, som også skal gælde for hedgeforeninger, skal bestyrelsen tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift. I  stk.  8  foreslås,  at  en  hedgeforenings  midler  skal  forvaltes  og  opbevares  særskilt  for  foreningen  i  et depotselskab,  der  er  godkendt  af  Finanstilsynet.  Årsagen  hertil  er,  at  foreningens  aktiver  ikke  må  komme foreningens   ledelse   og   ansatte   i   hænde.   Bestemmelsen   svarer   til   de   gældende   bestemmelser   for investeringsforeninger   og   specialforeninger.   I   §§   106   og   107   i   lov   om   finansiel   virksomhed   er depotselskabets pligter i forhold til hedgeforeningen beskrevet. Depotselskabet  skal  være  et  pengeinstitut  med  hjemsted  her  i  landet,  det  vil  i  denne  forbindelse  sige Danmark, Færøerne eller Grønland. Endvidere kan en filial af et kreditinstitut med hjemsted i et andet land, der  er  medlem  af  Den  Europæiske  Union,  eller  i  et  land,  som  Fællesskabet  har  indgået  aftale  med  på  det finansielle område, være depotselskab for en hedgeforening. Såfremt  depotselskabet  forvalter  og  opbevarer  foreningens  midler  i  depoter  eller  på  konti  i  foreningens navn, er kravet om særskilt opbevaring opfyldt. Det samme gælder, når foreningens likvide midler indsættes på  en  konto  i  depotselskabet  i  foreningens  navn,  idet  foreningen  dog  kan  indsætte  sine  midler  i  andre pengeinstitutter   men   kun   sådan,   at   depotselskabet   forvalter   dem.   Kravet   om   særskilt   forvaltning   og opbevaring er også opfyldt, hvis en forenings værdipapirer m.v. opbevares på en samlekonto, jf. §   72, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. De fleste om ikke alle en forenings danske værdipapirer vil blive opbevaret i en værdipapircentral, mens det er almindeligt at de udenlandske værdipapirer opbevares på samlekonti. Når det  er  tilfældet,  skal  depotselskabet  kunne  dokumentere,  at  foreningens  udenlandske  værdipapirer  bliver opbevaret særskilt på en konto, der er en del af samlekontoen, i foreningens navn. Til § 114 b I stk. 1 foreslås, at den i § 114 a nævnte virksomhed skal organiseres i foreningsform. Foreningsformen har i Danmark altid været den foretrukne form for udøvelse af kollektiv investering. Det var også tilfældet, før lov  om  investeringsforeninger  trådte  i  kraft  den  1.  januar  1983.  Ved  valget  af  foreningsformen  er  det afgørende, at investorerne herved sikres indflydelse på forvaltningen af deres midler på generalforsamlingerne.  Medlem  af  foreningen  er  enhver,  der  ejer  en  andel  af  foreningens  formue.  Det medfører,  at  enhver,  der  erhverver  en  andel  af  en  forenings  formue,  bliver  medlem  af  foreningen  med  de deraf  følgende  rettigheder  og  forpligtelser.  Hæftelsen  er  begrænset  til  formuen,  således  at  det  enkelte medlem alene hæfter med sin andel af formuen. I bestemmelsen ligger endvidere, at alene indehavere af en eller flere andele kan være medlemmer af foreningen. I stk. 2 foreslås, at e nhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, bortset fra reglerne om  stemmeret  og  reglerne  om  ex  kupon  andele.  Ex  kupon-andele  er  andele,  der  udstedes  i  perioden  fra begyndelsen af januar til generalforsamlingen afholdes og ikke oppebærer udbytte. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at køberen derved undgår at betale for at opnå ret til udbytte f  or derefter at blive beskattet af udbyttet,  som  var  inkluderet  i  prisen.  I  øvrigt  skal  medlemmerne  have  det  samme  afkast  og  den  samme hæftelse  per  andel.  En  forening  kan  heller  ikke  kræve,  at  et  medlem  skal  lade  sig  indløse,  medmindre  en almindelig investor har købt andele i en såkaldt PAL forening, der udelukkende må have medlemmer, der er omfattet af pensionsafgiftsbeskatningsloven. Det kan heller ikke besluttes, at en investor ikke kan deltage i generalforsamlingen m.v.

Til § 114 c Betingelserne for, at Finanstilsynet kan godkende en forening i henhold til forslagets § 114 a fremgår af bestemmelsens stk. 1. Finanstilsynet skal godkende en forening, når betingelserne er opfyldt. Betingelserne gælder  ikke   kun  ved  stiftelsen,  men  også  i  den  fortsatte  drift,   jf.  lovens  § 80  om  tilbagekaldelse  af godkendelsen,   hvorefter   Finanstilsynet   kan   tilbagekalde   godkendelsen,   hvis   betingelserne   for   at   opnå godkendelsen  ikke  længere  er  opfyldt.  Dette  medfører,  at  Finanstilsynet  også  skal  godkende  en  forenings valg af investeringsforvaltningsselskab eller depotselskab, hvis foreningen ønsker at udskifte et af disse. I  nr.  1  foreslås,  at  foreningen  skal  være  gyldigt  stiftet.  En  forening  er  gyldigt  stiftet,  når  stifterne  på  en generalforsamling har  besluttet  at stifte foreningen og har indgået en  stiftelsesoverenskomst. Den stiftende generalforsamling skal tillige have valgt foreningens bestyrelse og revisionen. I nr. 2 foreslås, at foreningen skal opfylde betingelserne i forslaget til §§  114 a og 114 b, herunder kravet til formuens størrelse. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. Ifølge nr. 3 er det endvidere foreslået, at bestyrelsen og direktionen skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed i § 31 og myndighed i § 32. Hertil kommer, at ledelsen skal have fyldestgørende erfaring med den   type  forening,   der   søger   om   tilladelse.   Herved   forstås,   at  ledelsen,   dels   skal   have   erfaring   med administration  og  drift  af  foreninger,  dels  skal  der  være  ansat  personer,  som  har  den  fornødne  indsigt  i styring af de risici, som den pågældende hedgeforening påtager sig i forbindelse med sine investeringer. Bestyrelsen kan overlade den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab i stedet for at ansætte en direktør, jf. § 27, stk. 3. Det er det mest almindelige for danske foreninger, idet kun to investeringsforeninger har   en   direktør.   I   så   fald   skal   Finanstilsynet   i   medfør   af    nr.   3   godkende   foreningens   valg   af investeringsforvaltningsselskab,  der  er  reguleret  efter  lov  om  finansiel  virksomhed.  For  så  vidt  angår investeringsforvaltningsselskaber  indeholder  UCITS-direktivets  artikel  5  a,  stk.  1,  litra  b,  særlige  krav  til ledelsen,  jf.  § 100,  stk. 1,  i  lov  om  finansiel  virksomhed.  Efter  denne  bestemmelse  skal  ledelsen  i  et investeringsforvaltningsselskab  være  i  besiddelse  af  fyldestgørende  erfaring  i  forbindelse  med  den  type foreninger, der administreres af selskabet. Dette medfører, at Finanstilsynet ved godkendelsen skal vurdere, om det valgte investeringsforvaltningsselskabs ledelse opfylder dette krav. Det er fundet hensigtsmæssigt, at denne  bestemmelse  også  skal  gælde  for  ledelsen  af  hedgeforeninger.  Hvis  Finanstilsynet  efterfølgende vurderer, at et investeringsforvaltningsselskabs ledelse ikke længere har de nødvendige kvalifikationer, skal Finanstilsynet tilbagekalde foreningens godkendelse, eller foreningen skal skifte investeringsforvaltningsselskab. Nr.  4  kræver,  at  Finanstilsynet  har  godkendt  foreningens  vedtægter.  For  så  vidt  angår  indholdet  af vedtægterne skal disse opfylde kravene i lovens § 10, jf. forslaget til § 114 f. Det forhold, at Finanstilsynet godkender vedtægterne medfører ikke, at Finanstilsynet har godkendt foreningens risikorammer. Ifølge   nr.   5   skal   Finanstilsynet   også   godkende   foreningens   valg   af   depotselskab,   der   skal   være   et pengeinstitut  med  hjemsted  her  i  landet  eller  en  filial  af  tilsvarende  udenlandske  kreditinstitutter  med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Der henvises til den gældende l  ovs § 4, stk. 8, § 5, stk. 8 og forslaget til § 114 a,  stk.  8  samt  bemærkningerne hertil.  Det  vil  være  en  forudsætning  for  Finanstilsynets  godkendelse  af depotselskabet,  at  det  har  de  nødvendige  forudsætninger  for  at  opfylde  sine  forpligtelser  i  forhold  til foreningens   virksomhed   herunder   placering   af   midlerne   og   foreningens   størrelse.   Det   tilføjes,   at   en hedgeforening kun kan have ét depotselskab. Depotselskabet skal yde en tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depotselskab   og   for   at   kunne   opfylde   de   forpligtelser,   der   følger   af   bestridelsen   af   dette   hverv.   Da Finanstilsynet  skal  godkende  en  forenings  valg  af  depotselskab  følger  det  heraf,  at  Finanstilsynet  skal foretage  en  vurdering  af  depotselskabets  styrke  i  forhold  til  den  forening,  der  har  valgt  depotselskabet. Depotselskabet skal for eksempel kunne afvikle foreningens handelsvolumen og kunne håndtere en forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån, hvis foreningen gør brug af såd  anne. Kan depotselskabet  ikke  det,  vil  valget  ikke  blive  godkendt.  Hvis  Finanstilsynet  efterfølgende  vurderer,  at depotselskabet   ikke   længere   har   den   fornødne   styrke,   skal   Finanstilsynet   tilbagekalde   foreningens godkendelse, eller foreningen skal skifte depotselskab.

Efter   nr.   6   er   det   en   betingelse,   at   foreningens   aktivitetsplan,   organisation,   forretningsgange   og administrative forhold er forsvarlige. Forslaget svarer til Finanstilsynets praksis for investeringsforeninger og specialforeninger.  Finanstilsynet  har  udsendt  en  »vejledning  om  ansøgning  i  henhold  til  §  6  i  lov  om investeringsforeninger og specialforeninger om godkendelse af investeringsforeninger, specialforeninger og afdelinger heraf samt om godkendelse af investeringsforeningers vedtægter, jf. § 13, stk. 2«. Vejledningen er udtryk for Finanstilsynets praksis. Vejledningen findes på Finanstilsynets hjemmeside. Vejledning vil blive justeret, så den også omfatter hedgeforeninger. Finanstilsynet vil kræve, at foreningen indsender bestyrelsens forretningsorden,  bestyrelsens  retningslinier  for  de  væsentligste  aktivitetsområder,  hvori  arbejdsdelingen mellem   bestyrelsen   og   direktionen   eller   investeringsforvaltningsselskabets   direktion   fastlægges,   samt bestyrelsens  fondsinstruks  til  direktionen.  I  denne  fondsinstruks,  der  er  en  del  af  retningslinjerne  for arbejdsdelingen,  fastlægger  bestyrelsen  rammerne  for  de  investeringer,  som  direktøren  i  foreningen  eller investeringsforvaltningsselskabet må foretage uden bestyrelsens forudgående godkendelse. Formålet m   ed at indsætte  betingelserne  i  loven  er  at  skabe  klarhed  og  gennemsigtighed  svarende  til,  hvad  der  gælder  for investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 7 i loven. Nr.  7  svarer  til  kravene  for  investeringsforeninger  og  specialforeninger  i  lovens  §  7,  stk.  1,  nr.  7,  og indebærer et krav om gennemsigtighed. Efter bestemmelsen kan tilladelse nægtes, hvis snævre forbindelser vil  kunne  »hæmme«  tilsynsfunktionen.  Det  er  ikke  muligt  at  angive,  hvornår  en  snæver  forbindelse  er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøre et effektivt tilsyn. I denne vurdering vil blandt andet indgå følgende elementer: 1) Den formelle og den reelle ledelsesstruktur i foreningen. 2) Hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig og uden mulighed for at øve indflydelse på virksomheden. 3) Risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke foreningen har snævre forbindelser. 4)     Selskabernes geografiske placering. F.eks.   kan   visse  former  for   krydsejerskab   og   aktionæroverenskomster  bevirke,   at   et   effektivt   tilsyn vanskeliggøres. Lovens § 3, nr. 16, definerer snævre forbindelser. Efter nr. 8 er det en betingelse, at tilsynet ikke vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller person, som foreningen har snævre forbindelser med. Ifølge  nr.  9  er  det  en  forudsætning  for  godkendelse,  at  foreningens  formue  er  tegnet  på  den  stiftende generalforsamling,  eller  at  foreningen  har  indsendt  en  ubetinget  garanti  afgivet  af  et  pengeinstitut  eller  et forsikringsselskab   om   tegning   af   andele   for   minimumsbeløbet   på   mindst   25   mio.   kr.   Bestemmelsen medfører, at investorer vil kunne tegne sig for andele på den stiftende generalforsamling, selvom foreningen endnu  ikke  er  godkendt  af  Finanstilsynet,  men  foreningen  kan  ikke  begynde  at  investere  beløbet,  førend foreningen er godkendt. Hvis stifterne tegner andele på den stiftende generalforsamling, kan Finanstilsynet ikke   godkende   foreningen,   medmindre   den   dokumenterer,   at   den   på   en   bankkonto   i   det   kommende depotselskab har et indestående på mindst 25 mio. kr. Hvis et pengeinstitut eller et forsikringsselskab stiller en garanti for minimumsbeløbet på mindst 25 mio. kr.,  skal  det  være  indstillet  på  at  tegne  andele  og  beholde  disse  i  en  periode,  hvis  der  ikke  i  øvrigt  ved foreningens  emission  af  andele  tegnes  andele  for  25  mio.  kr.  Garantien  er  netop  tegnet  for  at  sikre,  at foreningen har en tilstrækkelig formue til at påbegynde virksomhed efter en godkendelse. Dette er dog ikke til  hinder  for,  at  foreningens  bestyrelse  beslutter,  at  foreningen  ikke  skal  påbegynde  sin  virksom hed,  fordi interessen for den ikke er stor nok. Den foreslåede  nr. 10 fastslår, at foreningen skal have hovedkontor og hjemsted i Danmark. Det er et krav, at  foreningen  skal  ledes  her  fra  landet.  Det  beror  på  en  konkret  vurdering,  hvorvidt  kravet  er  opfyld t.  I vurderingen kan indgå, hvor foreningens ledelse sidder, hvor foreningens generalforsamling holdes, og hvor beslutningerne i foreningen træffes. Ordene »i Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Efter nr. 11 er det en betingelse, at stk. 2, hvorefter en ansøgning skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, er opfyldt. En godkendelse efter § 114 a forudsætter, at stk. 2 er opfyldt. Stk. 2 fastslår som nævnt, at Finanstilsynet skal have de nødvendige oplysning er til brug for vurderingen af,  om  betingelserne  for  at  blive  godkendt  er  opfyldt.  Stk. 2,  1.  pkt.,  svarer  til  Finanstilsynets  krav  til ansøgninger fra investeringsforeninger og specialforeninger. Hvis en forening vælger at overlade den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, skal foreningen ikke indsende oplysninger om en direktør, jf. stk.  1,  nr.  3,  og  den  skal  kun  indsende  den  i  nr.  6  nævnte  aktivitetsplan,  men  ikke  oplysninger  om organisationen, forretningsgange og eventuelle andre administrative forhold. De   i   stk.   1   nævnte   oplysninger   danner   udgangspunkt   for   Finanstilsynets   vurdering   af,   hvorvidt Finanstilsynet kan godkende foreningen. Finanstilsynet vil bl. a. kræve følgende: 1) Udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende den stiftende generalforsamling samt protokollen for det første bestyrelsesmøde. 2) Foreningens vedtægter. 3) Dokumentation for formuens tilstedeværelse. 4) Forretningsorden for bestyrelsen. 5) Bestyrelsens retningslinjer for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen eller administrationsselskabet. 6) Bestyrelsens fondsinstruks til direktionen vedrørende placering af foreningens midler. 7) Væsentlige forretningsgange. 8) Revisors navn. Det vil sige både revisionsfirmaets og den udpegede revisors navn. 9)     En erklæring fra revisionen om, at foreningens forretningsgange er betryggende. 10)  Oplysninger om, hvornår foreningen vil påbegynde virksomhed. 11)  Oplysningsskemaer til brug for vurdering af bestyrelsens og direktionens egnethed og hæderlighed. 12)  Oplysninger om eventuel delegation foretaget efter reglerne i §§ 102 - 104 i lov om finansiel virksomhed eller i medfør af § 38. 13)  Rådgivningsaftaler, hvis foreningen har delegeret opgaver i forbindelse med formuens pleje. 14)  Aftalen med depotselskabet. 15)  Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet, hvis foreningen har overladt den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. De   i   nr.   7   og   9   nævnte   dokumenter   skal   ikke   indsendes   for   foreningen,   hvis   den   har   valgt   et investeringsforvaltningsselskab,   idet   Finanstilsynet   da   har   vurderet   dette   selskabs   forretningsgange   i forbindelse  med  behandlingen  af  dette  selskabs  ansøgning  om  tilladelse  og  i  forbindelse  med  en  eventuel inspektion. Finanstilsynet skal ikke godkende de i nr. 13-15 nævnte aftaler, men Finanstilsynet påser, at de foreligger. I  lighed  med,  hvad  der  gælder  for  investeringsforeninger  og  specialforeninger,  må  det  mandat,  som  en forening  giver  i  forbindelse  med  delegation  (outsourcing)  ikke  forhindre,  at  foreningens  bestyrelse  på  et hvilket  som  helst  tidspunkt  kan  give  yderligere  instrukser  og  trække  mandatet  tilbage  med  øjeblikkelig virkning,  hvis  det  er  i  investorernes  interesse.  Det  har  betydning  for  såvel  administrationsaftalen  som rådgivningsaftaler. I bestemmelsens stk. 3 foreslås,  at Finanstilsynet skal afslå en ansøgning om godkendelse, hvis det retligt, for eksempel af en forenings vedtægter fremgår, at foreningen ikke kan markedsføre sine andele her i landet. Det skyldes, at man ikke ønsker at godkende foreninger, som kun vil markedsføre sig i udlandet og derfor mere naturligt hører ind under udenlandske retsregler. Stk. 4, 1. og 2. pkt., indeholder henholdsvis en 6 måneders frist og en 12 måneders frist for Finanstilsynets behandling  af  ansøgningen.  Finanstilsynet  skal  træffe  afgørelse  senest  6  måneder  efter,  at  foreningen  har fremsendt de oplysninger,  der  er  nødvendige for, at Finanstilsynet kan behandle sagen, hvis Finanstilsynet afslår ansøgningen. Finanstilsynet skal dog altid træffe afgørelse om afslag senest 12 måneder efte  r at have modtaget    ansøgningen.    Bestemmelsen    svarer    til    den,    der    gælder    for    investeringsforeninger    og

specialforeninger. Formålet med bestemmelsen er at beskytte ansøgerens interesse i, at en sag om tilladelse afgøres inden for rimelig tid. Stk. 4, 3. pkt.  fastslår, at afgørelser truffet i medfør af bestemmelsen kan indbringes for domstolene. Dette gælder  også,  hvis  Finanstilsynet  ikke  har  truffet  en  afgørelse  senest  6  måneder  efter,  at  en  forening  har indsendt en fyldestgørende ansøgning. Bestemmelsen får  næppe betydning i praksis, da det i givet fald ville være lettere og billigere at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet, der vil kunne pålægge Finanstilsynet at træffe afgørelse i sagen. Til § 114 d I § 114 d foreslås, at en hedgeforenings bestyrelse skal  fastsætte risikorammer for foreningen. Baggrunden herfor  er,  at  der  ikke  foreslås  lovbestemte  placerings -  og  spredningsregler  for  hedgeforeninger.  Det  er således alene op til bestyrelsen at fastlægge, hvorledes foreningens investeringsstrategi skal være,  og hvilke risici  foreningen  må  påtage  sig  ved  udførelsen  af  investeringsstrategien.  Gruppen  af  hedgeforeninger  kan således spænde over såvel foreninger med en meget konservativ investeringsstrategi som foreninger med en meget risikopræget investeringsstrategi. De  af  bestyrelsen  fastsatte  risikorammer  for  foreningen  bliver  ikke  godkendt  af  Finanstilsynet,  men foreningen  skal  indberette  overskridelserne  til  Finanstilsynet.  Depotselskabet  påser,  at  foreningen  ikke overskrider disse, jf. forslaget til § 114 e. De af bestyrelsen fastsatte risikorammer for foreningen skal være inden for de rammer for placeringsregler og risikomål, som er fastsat i foreningens vedtægter, jf. § 114 a. Herved sikres, dels at en forening ikke kan ændre   sin   grundlæggende   investeringsstrategi   uden   en   generalforsamlingsbeslutning   herom,   dels   at bestyrelsen har en vis manøvrefrihed til løbende at tilpasse investeringerne til markedets udvikling. Det følger af den foreslåede § 114 f, at hedgeforeninger skal udarbejde såvel fuldstændige som   forenklede prospekter.  Indholdet  af  disse  prospekter  skal  opfylde  kravene  i  bekendtgørelse  nr.  1182  af  13.  december 2003   om   oplysninger   i   investeringsforeningers,   specialforeningers   og   fåmandsforeningers   prospekter. Bekendtgørelsen vil i givet fald blive tilpasset, så den også omfatter hedgeforeninger. Herudover foreslås der i  §  114  d,  at  en  hedgeforenings  fuldstændige  og  forenklede  prospekt  skal  indeholde  oplysninger  om  de  af bestyrelsen   fastsatte   risikorammer.   Prospekterne   skal   ligeledes   indeholde   oplysninger   om,   hvornår foreningen  emitterer  og  indløser  andele.  Disse  oplysninger  er  nødvendige  som  grundlag  for  en  potentiel investors beslutning om køb af andele i foreningen. Det foreslås i  stk. 1, at emission og indløsning skal være mulig mindst en gang om måneden. I stk. 2 foreslås, at en hedgeforening skal offentliggøre den indre værdi mindst hver 14. dag. Herved sikres, at  offentligheden  får  indblik  i  foreningens  værdiudvikling.  De  nærmere  krav  til  denne  offentliggørelse  vil fremgå af de regler, som kan fa stsættes efter stk. 5. I  stk.  3  foreslås, at en  hedgeforening,  inden  for 5  hverdage  efter  at  bestyrelsen har  besluttet  at  ændre en forenings  risikorammer,  skal  give  medlemmerne  underretning  om  ændringerne.  Derved  får  medlemmerne mulighed for at vurdere, om de fortsat ønsker at være medlemmer med de ændrede risikorammer. I medfør af stk. 4 skal en hedgeforening indsende de af bestyrelsen i medfør af stk. 1 fastsatte risikorammer og  ændringer  heri  til  Finanstilsynet,  således  at  Finanstilsynet  kan  vurdere  ove rskridelserne.  Det  skal  ses  i sammenhæng med, at overskridelser af vedtægterne og af bestyrelsens retningslinjer i medfør af forslagets § 114 e, stk. 2, skal indberettes til Finanstilsynet. Stk.    5    bemyndiger    Finanstilsynet    til    at    fastsætte    nærmere    bestemmelser    om    hedgeforeningers offentliggørelse  af  oplysninger  og  for  hedgeforeningers  opgørelse  af  risici.  Udover  de  i  denne  paragraf nævnte  oplysninger  er  det  hensigten,  at  hedgeforeninger  skal  offentliggøre  de  samme  oplysninger  som investeringsforeninger og specialforeninger. Der henvises herom til lovens § 74, stk. 2, jf. forslaget til § 114 f. Stk. 5 bemyndiger ligeledes Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke typer af risici en hedgeforenings bestyrelse - afhængigt af risikoprofil, investeringer og eventuel gearing - som minimum skal fastsætte risikorammer eller -mål for. Det kan for eksempel dreje sig om renterisici, valutarisici, »Value

at Risk«-mål eller krav om, at der skal være taget stilling til, hvor stor en andel af formuen fo reningen må placere i enkeltaktier, eller til, hvilke markeder foreningen må investere på. Bestemmelsen  giver  også  hjemmel  til  at  fastsætte  regler  for,  hvordan  risikoen  opgøres.  Formålet  med sådanne  regler  er  at  sikre,  at  hedgeforeningers  risikoopgørelser   og  risikoprofiler  kan  sammenlignes.  Disse regler vil blive udarbejdet i samarbejde med branchen. Til § 114 e Stk.  1  fastsætter,  at  en  hedgeforening  skal  overholde  de  risikorammer,  som  foreningens  bestyrelse  har fastsat på grundlag af vedtægternes bestemme lse herom, jf. § 114 a, stk. 1 og 2, samt § 114 d, stk. 1. Vedtægterne   og   risikorammerne   skal   således   kunne   danne   grundlag   for   investorernes   vurdering   af tabsrisikoen. Hedgeforeninger har mulighed for at vælge såvel en høj som en lav risiko, og der vil kun ne investeres i alle typer af de i lov om finansiel virksomhed, bilag 5, nævnte instrumenter og likvide midler, herunder i valuta. Herudover kan en hedgeforening ved optagelse af lån eller ved anvendelse af derivater investere for beløb, der   overstiger   foreningens   formue   (gearing).   Dette   kan   medføre   behov   for   løbende   tilpasning   af risikorammer  i  tilfælde  af,  at  markederne  ændrer  sig.  Det  er  derfor  fundet  mest  hensigtsmæssigt  at  give hedgeforeninger mulighed for, at det er bestyrelsen, der fastsætter disse rammer på grundlag af vedtægternes mere   overordnede   angivelse   af   risikoprofil   og   eventuelle   placeringsbegrænsninger.   De   af   bestyrelsen fastsatte rammer skal, jf. forslaget til § 114 d, stk. 1, fremgå af prospektet. Endvidere skal medlemmerne, jf. forslaget til § 114 d, stk. 3, have oplysning om ændringer her. I hedgeforeninger med  høj risikoprofil og eventuelt gearede investeringer kan selv små  markedsmæssige ændringer  medføre  en  betydelig  forøgelse  af  foreningens  risici.  Alle  overskridelser  af  risikorammer  kan således være væsentlige. I  stk. 2 foreslås derfor, at overskridelser straks indberettes til Finanstilsynet sammen med   en   redegørelse  for  baggrunden   for   overskridelsen   og   en   beskrivelse  af   de  tiltag,   foreningen   vil iværksætte med henblik  på  at undgå fre  mtidige overskridelser. Indberetningen skal afgives straks, hvorved forstås uden ugrundet ophold. Indberetningen  vil  sammen  med  oplysninger  om  hedgeforeningens  kapital  og  risici  i  øvrigt  indgå  i grundlaget  for  Finanstilsynets  vurdering  af,  om  foreningens  godkendelse  skal  tilbagekaldes  i  medfør  af lovens  §  81,  stk.  2,  nr.  2.  Selv  mindre  overskridelser  af  risikorammerne  kan  være  grove  og  kan  således tænkes at danne grundlag for tilbagekaldelse af godkendelsen. Overskridelser anses som svigt i en forenings evne til at styre sine investeringer og sin risiko. Derfor vil selv   et   mindre   antal   overskridelser   efter   en   konkret   bedømmelse   kunne   føre   til,   at   Finanstilsynet tilbagekalder foreningens godkendelse efter lovens § 81, stk. 2, nr. 2. Det  kan  på  grund  af  høj  r isikoprofil  og  eventuel  gearing  være  af  særlig  betydning  for  investorerne  i hedgeforeninger,   at   foreningen   hurtigt   griber   ind   ved   overskridelser   af   de   fastsatte   risikorammer. Udgangspunktet  i  stk.  3  er  derfor,  at  foreningen  straks  skal  nedbringe  overskridelser.  Hvis  foreningen  af markedsmæssige eller andre grunde vurderer, at det vil være mindre risikofyldt, at nedbringelsen ikke sker straks,  kan  Finanstilsynet  i  særlige  tilfælde  give  foreningen  en  frist  til  at  gennemføre  nedbringelsen. Overholder   foreningen   ikke   en   sådan   frist,   har   Finanstilsynet   mulighed   for   straks   at   tilbagekalde hedgeforeningens godkendelse. Investering  i  hedgeforeninger  kan  medføre  større  eller  mindre  risiko  for  tab  afhængigt  af  foreningens risikoprofil.   Den   enkelte   investor   vil   som   udgangspunkt   kunne   bedømme   sin   risiko   på   baggrund   af foreningens vedtægter og prospekter samt eventuelle senere orienteringer om ændringer af risikorammerne. Denne  bedømmelse  forudsætter  dog,  at  foreningen  overholder  de  risikorammer,  der  er  fastsat.  Stk.  4 bestemmer   derfor,   at   investor   skal   have   muligheden   for   at   tage   stilling   til,   om   overskridelser   af risikorammerne er udtryk for en ikke forudsat risiko, og dermed kunne tage stilling til om investor ønsker sin andel i foreningen indløst. Hedgeforeninger skal derfor give alle investorer meddelelse om overskridelser i overensstemmelse  med,  hvad  vedtægterne  bestemmer  om  fremgangsmåde  og  intervaller,  dog  således  at meddelelse skal gives senest 1 måned efter, at overskridelsen har fundet sted.

Til § 114 f I § 114 f foreslås, at §§ 3 og 8, § 10,  stk. 1, nr. 1-28, § 10, stk. 2-4, §§ 17-42, 44, 46, 47, § 48, stk. 1 og 5, § 49,   kapitel   9   og   10,   §§   74-75,   78-83   og   85-86,   og   kapitel   18-20   finder   tilsvarende   anvendelse   for hedgeforeninger.  Der  henvises  til  de  pågældende  b estemmelser  i  loven.  Lovens  regler  om  forbud  mod spekulation og optagelse af lån gælder således ikke for hedgeforeninger, fordi spekulation og investering for lånte midler er centrale elementer i hedgeforeningers forretningsgrundlag. Personer,  der  er  ansat  af  bestyrelsen  i  en  forening,  der  er  omfattet  af  lov  om  investeringsforeninger  og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., kan erhverve andele i en hedgeforening, fordi  hedgeforeninger  anses  for  omfattet  af  ordlyden  »investeringsforeninger  og  specialforeninger  m.v.«  i lovens § 34, stk. 1, nr. 3 og stk. 2. Til nr. 11 Forslaget,  der  er  en  konsekvensændring,  medfører,  at  §  115  om  andre  kollektive  investeringsordninger i loven  herefter  ikke  omfatter  hedgeforeninger.  Hedgeforeninger,  der  henvender sig  til  en  videre  kreds  eller offentligheden skal herefter opfylde kravene i kapitel 16 a. Til nr. 13 Det  foreslås,  at  hedgeforeninger  under  tilsyn  skal  betale  afgift  til  Finanstilsynet.  Afgiftens  størrelse fastsættes i lovforslagets § 2, nr. 7. Til nr. 14 Med forslaget skabes der hjemmel til at sanktionere overtrædelse af reglerne om hedgeforeninger. Til § 2 Til nr. 1 Det  foreslås,  at  indsætte  en  overskrift,  der  markerer  at  den  efterfølgende  bestemmelse  vedrører  særlige regler om anvendelsesområde for investeringsforvaltningsselskaber. Dernæst foreslås en ny bestemmelse. Med den foreslåede   § 1 a bliver de investeringsforvaltningsselskaber, der  ikke  administrerer  investeringsforeninger,  men  alene  specialforeninger,  godkendte  fåmandsforeninger, hedgeforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, ikke omfattet af retten til at etablere en filial i et  land  inden  for  Den  Europæiske  Union  eller  et  land,  som  fællesskabet  har  indgået  aftale  med  på  det finansielle område, jf. den gældende lov s § 38. På tilsvarende måde bliver disse investeringsforvaltningsselskaber  heller  ikke  omfattet  af  retten  i  den  gældende  lovs  §  39  til  at  udøve virksomhed  i  form  grænseoverskridende  tjenesteydelser  m.v.  Baggrunden  herfor  er,  at  det  efter  UCITS- direktivet alene er investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer investeringsforeninger (UCITS), der opnår det europæiske pas og dermed kan udøve grænseoverskridende virksomhed i andre EU -lande. Til nr. 2, 3 og 6 De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at  der etableres mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber kan administrere hedgeforeninger. Til nr. 4 Det foreslås at ændre overskriften efter § 105, således at de særlige regler for depotselskaber også kommer til at omfatte hedgeforeninger, da det i forslagets § 1 foreslås at indsætte bestemmelser om hedgeforeninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Til nr. 5

Det foreslås, at et depotselskab  for en  hedgeforening ud over de kontrol funktioner, som det har over for andre  foreninger,  tillige  får  pligt  til  at  påse,  at  foreningen  overholder  de  risikorammer,  som  foreningens bestyrelse   har   fastsat   i   henhold   til   §   114   d,   stk.   1,   i   forslag   til   lov   om   investeringsforeninger   og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Endvidere foreslås det, at depotselskabet skal påse, at hedgeforeningen straks indberetter alle overskridelser af de i vedtægterne eller af foreningens bestyrelse  fastsatte  risikorammer.  Endvidere  foreslå s  det,  at  depotselskabet  skal  påse,  at  hedgeforeningen straks   indberetter   alle   overskridelser   af   de   i   vedtægterne   eller   af   foreningens   bestyrelse   fastsatte risikorammer. Forslaget til et nyt stk. 3 skal ses i sammenhæng med forslaget til et nyt kapitel 16 a om hedgeforeninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.   I  forslaget  til  §  114  d  i  lov  om  investeringsforeninger  og  specialforeninger  samt  andre  kollektive investeringsordninger  m.v.  foreslås  det,  at  en  hedgeforenings  bestyrelse  skal  fastsætte  risikorammer  for foreningen.  Det  er  således  alene  op  til  bestyrelsen  at  fastlægge,  hvorledes  foreningens  investeringsstrategi skal   være,   og   hvilke   risici   foreningen   må   påtage   sig   ved   udførelsen   af   inv  esteringsstrategien.   De   af bestyrelsen    fastsatte    risikorammer    for    foreningen    bliver    ikke    godkendt    af    Finanstilsynet,    ligesom Finanstilsynet ikke påser, at foreningen overholder disse risikorammer. Disse kontrolfunktioner skal i stedet udføres af depotselskabet, som har en tæt daglig kontakt med hedgeforeningen. Det   er   denne   større   grad   af   frihed   til   at   investere,   som   nødvendiggør,   at   depotselskabet   får   flere kontrolfunktioner  i  forhold  til  hedgeforeninger  end  til  andre  typer  foreninger,  som  er  omfattet  af  lov  om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. En  forudsætning  for,  at  Finanstilsynet  godkender  en  hedgeforenings  depotselskab,  er,  at  Finanstilsynet vurderer, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at udøve hvervet. I  stk.4  foreslås,  at  Finanstilsynet  får  mulighed  for  at  tilbagekalde  et  depotselskabs  godkendelse  som depotselskab,  for  foreninger,  hvis  depotselskabet  forsømmer  sine  pligter  til  at  påse,  at  en  hedgef orening overholder sine risikorammer samt straks indberetter alle overskridelser heraf. Til nr. 7 Det  foreslås  i  lovforslaget  §  1,  nr.  13,  at  hedgeforeninger  omfattes  af  pligten  til  at  betale  afgift  til Finanstilsynet.  Afgiften  foreslås  årligt  at  udgøre  2  5.000  kr.  pr.  forening  plus  0,02  promille  af  foreningens balance. Til nr. 8 Det foreslås, at bilag 6 ændres således, at der etableres mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber kan  administrere  hedgeforeninger,  jf.  forslagets §  2, nr.  3.  Samtidig  foreslås  bilag  6  ændret  således,  at det bliver  muligt  at  etablere  investeringsforvaltningsselskaber,  der  ikke  administrerer  investeringsforeninger, men    alene    specialforeninger,    godkendte    fåmandsforeninger,    hedgeforeninger    eller    andre    kollektive investeringsordninger.  Forslaget  indebærer,  at  der  kan  gives  tilladelse  til  en  enkelt  af  de  i  bilaget  nævnte aktiviteter eller til en hvilken som helst kombination heraf. Til § 3 Det foreslås i  stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2005. Der foreslås i  stk. 2 en overgangsordning for juridiske enheder, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden driver virksomhed, som er omfattet af § 114 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og som derfor skal godkendes som hedgeforeninger. Disse juridiske  enheder  skal  senest  6  måneder  efter,  at  loven  er  trådt  i  kraft,  have  indgivet  en  ansøgning  til Finanstilsynet om tilladelse som hedgeforening. Den pågældende juridiske enhed kan herefter fortsætte sin virksomhed  her  i  landet  uden  tilladelse,  indtil  Finanstilsynet  har  truffet  afgørelse  om  ansøgningen.  Efter forslagets vedtagelse vil det  således  ikke længere være muligt at udøve hedgeforeningsvirksomhed i andre kollektive investeringsordninger efter § 115 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Til § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige forhold i disse landsdele tilsiger.