Miljøministeriet Økonomi - og Erhvervsministeriet    24. september 2004 Finansministeriet j. nr. M 713-0053 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Redegørelse om kortlægning af problemstillinger der knytter sig til indendørs anvendel- se af Rentolin, herunder for de familier, der ikke bor i deres hus på grund af Rentolin, afgivet af en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af miljøministeren Indhold 1 Baggrund  _____________________________________________________________ 2 2 Problemstillingen for familier fraflyttet deres huse  ____________________________ 3 2.1 Overblik over verserende retssager og berørte familiers situation __________________  3 2.2 Afgrænsning ______________________________________________________________  4 3 Behov og muligheder for hjælpeordninger ___________________________________ 4 3.2 Hjælpeforanstaltninger _____________________________________________________  5 3.2.1 Hjælp til lån __________________________________________________________________  5 3.2.2 Den praktiske udmøntning af hjælpen______________________________________________  7 4 Konsekvenser af ordningen _______________________________________________ 8 4.1 Konsekvenser for skadelidte _________________________________________________  8 4.2 Situationen for andre husejere med indendørs rentolinbehandlede huse_____________  8 4.3 Finansielle konsekvenser ____________________________________________________  9

2 1 Baggrund Regeringen har i beretning over B 166 om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin, fremsat den 13. april 2004 af SF, tilkendegivet, at den som udgangspunkt er positivt indstillet over for at hjælpe de skadelidte efter indendørs brug af træbeskyttelsesmidlet Rento- lin. Det forudsætter, at det saglige grundlag herfor er til stede, herunder at de nødvendige økonomiske og juridiske forudsætninger er opfyldt. Regeringen har som opfølgning herpå besluttet at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe til at kortlægge de problemstillinger, der knytter sig til  indendørs anvendelse af Rentolin, med særlig fokus på de familier, der ikke bor i deres huse på grund af rentolinbehandling, og som midlertidigt er havnet i en problematisk situation som følge af, at verserende civile rets- sager om udbetaling af erstatning er stillet i bero i afventning af en afgørelse fra EF- domstolen. Derudover skal arbejdsgruppen undersøge behovet og mulighederne for at hjælpe de skadelid- te. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse: - give et overblik over de verserende civile erstatningssager, som er rejst som følge af  in- dendørs anvendelse af Rentolin, - belyse omfanget og typen af boligmæssige problemer, der er affødt af indendørs anven- delse af Rentolin, - vurdere mulighederne for at opdele de skadelidte i grupper af familier efter deres behov for midlertidig hjælp, især i relation til den boligmæssige situation, og muligheden for klart at definere hvilke familier, der hører til i de enkelte kategorier. - belyse forskellige muligheder for afhjælpning af de opståede problemer for de skadelidte,   og i den forbindelse overveje: - om der er behov for at tilvejebringe et særligt lovgrundlag, - spørgsmål af administrativ karakter, herunder hvilke myndigheder der i givet fald vil skulle  inddrages i stillingtagen til de enkelte hjælpeforanstaltninger og eventuelt be- hovet for klageadgang, - konsekvenser for de enkelte grupper af skadelidte, - de eventuelle økonomiske konsekvenser for stat og kommuner, og   - tidshorisonten for eventuelle hjælpeforanstaltningers iværksættelse og gennemførelse. Arbejdsgruppen skal ikke direkte beskæftige sig med de sundhedsmæssige udgifter, kompen- sation for sundhedsmæssige gener mv. eller aspekter, der for eksempel relaterer sig til de ska- delidtes eventuelle nedsatte erhvervsevne. Arbejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter for Miljøstyrelsen (formand), Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ju- stitsministeriet og Finansministeriet.

3 2 Problemstillingen for familier fraflyttet deres huse 2.1 Overblik over verserende retssager og berørte familiers situation Det har ikke været muligt at skaffe detaljerede oplysninger om situationen for familier, der bor i huse, som indendørs er behandlet med Rentolin. Vurderingen nedenfor er derfor i høj grad baseret på Rentolinforeningens vurderinger og skøn over situationen. Advokater, der er involveret i  en væsentlig del af retssagerne, har bidraget med oplysninger om verserende rets- sager. Rentolinforeningen har i forbindelse med gruppens arbejde angivet, at ca. 1000 familier har problemer efter at have anvendt Rentolin indendørs, og at heraf har ca. 700 - 800 boligejere rejst en erstatningssag. En del af disse er bortfaldet, mens der i andre sager er indgået forlig. Omkring 200 sager afventer fortsat deres afgørelse. Heraf er langt den største del verserende retssager, som afventer udfaldet af en EU-retssag, men der er også tale om rejste erstatning s- krav, hvor der endnu ikke er anlagt retssag, men hvor der er indgået en aftale mellem skad e- lidte og mellemhandlerens forsikringsselskab om suspension af forældelsesfristen. Hovedpar- ten af de verserende sager vurderes at vedrøre helårshuse, hvor rentolinbehandlede by gnings- dele ikke er udskiftet. Rentolinforeningen har konkret kendskab til 8 boligejere, der er midlertidigt fraflyttet på grund af Rentolindampe i huset, men skønner antallet til ca. 50 familier. Angivelsen af antal- let af fraflyttede familier er dog behæftet med nogen usikkerhed. Advokater for de involvere- de parter har ikke noget præcist overblik over hvor mange familier, der p.t. er fraflyttet. En række husejere er ved retten i Hillerød i 2000 blevet tilkendt erstatning af importøren af rentolin (der i sagen anses som producent) og af mellemhandlere (byggemarkeder). Importø- ren og de pågældende mellemhandlere er dømt solidarisk til at betale erstatning. Imidlertid er importøren flyttet til udlandet uden at betale, og mellemhandlernes forsikringsselskaber har anket de pågældende domme til Østre Landsret. Under ankesagen er det bl.a.  gjort gældende, at  hjemlen¹ til at pålægge mellemhandlere et ansvar ikke er i overensstemmelse med EU - retten.  De verserende civile retssager om erstatning (ca. 200 sager) er stillet i bero i afvent- ning af en afgørelse fra EF-Domstolen i en anden sag om produktansvar². Der forventes tidligst afgørelse i EU retssagen i slutningen af 2005. Herefter vil boligejerne, afhængig af udfaldet, kunne fortsætte de søgsmål, der er indledt, men der kan gå flere år, før spørgsmålet om eventuel erstatning er afgjort, o g denne kommer til udbetaling. Arbejdsgruppen har ikke grundlag for at kunne vurdere, om de helbredsmæssige gener hos familierne rent faktisk kan relateres til Rentolin. Men de fraflyttede familier lider boligmæs- 1 Produktansvarslovens § 10 2 Domstolens sag C-402/03, Skov Æg mod Bilka Lavprisvarehus og Bilka Lavprisvarehus, der vedrører  indta- gelse af salmonellainficerede æg

4 sigt og socialt, foruden at de har helbredsmæssige gener, som angives at relatere sig til Rento- linbehandlingen. Det er et særligt problem, at en del af familierne tilsyneladende ikke har det økonomiske grundlag for at kunne gøre boligen beboelig, før de verserende retssager er af- sluttede. Boligerne kan formentlig gøres beboelige igen ved at udskifte de bygningsdele (gulve, lofter, vinduer), der er blevet behandlet med eller indeholder rester af Rentolin. Der kan også oph o- bes Rentolin i behandlet inventar og muligvis i tekstiler, fx gardiner, som i givet fald kan fjer- nes.   2.2 Afgrænsning Der tages udgangspunkt i ønsket om at hjælpe de alvorligst ramte boligejere (ejerboliger og andelsboliger), der på grund af anvendelse af Rentolin indendørs midlertidigt er fraflyttet d e- res helårsbolig. Fritidshuse,  der ikke lovligt anvendes som helårsbolig, erhvervsbygninger, herunder erhvervslokaler, som udgør en del af en boligbygning, omfattes ikke. Derudover afgrænses kredsen til de boligejere, der enten har anlagt retssag mod producenten/- mellemhandlere eller har indgået aftale om suspension af forældelsesfristen, og hvis sager a f- venter en afklaring af forholdet mellem den danske produktansvarslov og EU–retten. Kredsen omfatter derimod ikke personer med afgjorte sager, herunder sager hvor der er indgået forlig, og sager, hvor erstatningskravet er forældet. Med hensyn til kravet om faktisk fraflytning på grund af rentolinbehandlingen forudsættes følgende betingelser opfyldt: - Ingen personer må bo i huset (dog må fx sanitære installationer gerne benyttes, hvis de  r overnattes i campingvogn eller lignende) - Fraflytningen skal være af midlertidig karakter (fx indlogering hos familie, camping, lejet hus eller lignende) - Fraflytningen skal være sket på tidspunktet for offentliggørelsen af denne redegørelse og fortsat være gældende på ansøgningstidspunktet - Dokumentation for fraflytning på grund af Rentolin skal være i form en tro og love erkl æ- ring³. Afgrænsningen betyder, at der ikke skal dokumenteres egentlige skadevirkning, hverken ma- terielt eller helbredsmæssigt. Det tages som udgangspunkt, at beboeligheden ikke objektivt kan vurderes. 3 Behov og muligheder for hjælpeordninger 3.1 Behov 3 Afgivelse af falsk tro og love erklæring er strafbelagt.

5 Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at en hjælpeordning skal medvirke til, at de famili- er, der midlertidigt er fraflyttet deres bolig, hurtigst muligt kan bringes til at bo i deres bolig uden væsentlige gener fra rentolinrester. Arbejdsgruppen vurderer endvidere, at der ikke fra statslig side er basis for at yde generelt til- skud til dobbelt husleje. Der kan imidlertid i henhold til  § 66 i serviceloven ydes hjælp efter et konkret skøn, hvis den boligløse i den konkrete situation ikke har mulighed for at skaffe sig indkvartering. En række kommuner har tidligere givet støtte hertil i sager om rentolinbehand- lede boliger. For enkeltpersoner vil der endvidere være mulighed for – hvis lovgivningens betingelser i øv- rigt er opfyldt i de enkelte tilfælde – at få hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter lov om en aktiv socialpolitik. Arbejdsgruppen har ikke set nærmere på hjælp  til lægeundersøgelser, erklæringer mv., idet gruppen ifølge kommissoriet ikke direkte skal beskæftige sig med de sundhedsmæssige udgif- ter, kompensation for sundhedsmæssige gener mv. eller aspekter, der for eksempel relaterer sig til de skadelidtes eventuelle nedsatte erhvervsevne. 3.2 Hjælpeforanstaltninger Arbejdsgruppen har overvejet, om en eventuel hjælp bør ske i form af direkte tilskud til kon- krete udbedringer. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt, idet der for at undgå overko m- pensation naturligt vil skulle stilles krav om tilbagebetaling efter eventuel erstatning i de ver- serende retssager. Et sådant krav vil kunne svække sagssøgers interesse i at gennemføre sagen betydeligt. Endvidere vil direkte tilskud kunne betyde væsentlige statslige udgifter. På d enne baggrund fokuseres på muligheden for at hjælpe fraflyttede boligejere i forbindelse med optagelse af lån til udskiftning af rentolinbehandlede træbygningsdele med henblik på at gøre boligen beboelig igen. Det bemærkes, at hjælpen må betragtes som kul ancemæssig, da der ikke foreligger en forplig- telse fra statens side til hjælpe. Kammeradvokaten har således i et notat af 8. juli 2004 ko n- kluderet, ”at staten ikke med overvejende sandsynlighed har pådraget sig et erstatning sansvar for Miljøstyrelsens kontrol og tilsyn med markedsføringen af Rentolin”. Hjælpen må på denne baggrund betragtes som en social foranstaltning til de familier, som a  n- tages ikke at have været i stand til at renovere deres bolig af økonomiske årsager, men a fven- ter en eventuel erstatning i verserende retssager. 3.2.1 Hjælp til lån

6 Der overvejes en ordning, hvor ejere får hjælp til lån øremærket til udskiftning af indendørs   rentolinbehandlede træbygningsdele. Eventuelt udskiftning af almindeligt bohave forudsættes at ske på de pågældende boligejeres egen foranstaltning og regning uden offentlig medvirken. Modellen ser således ud: Ejeren optager et lån til udskiftning af rentolinbehandlet træ i et pengeinstitut på sædvanlig a  f- talte markedsvilkår. Den statslige hjælp består i en statslig  lånegaranti og et statstilskud til renteudgiften. En g a- ranti vil i mange tilfælde være nødvendig for at sikre, at de berørte boligejere kan optage lå- net, og garantien vil give mulighed for en lavere rentefastsættelse. Rentetilskuddet fastsættes til Nationalbankens udlånsrente⁴. Nationalbankens udlånsrente vil variere over tid, og den statslige dækning vil give ejeren mulighed for at aftale en relativ fast rentemarginal. Dette svarer stort set til rentetilskudselementet i forsøgsordningen for bolig- grunde omfattet af værditabsordningen i medfør af jordforureningslovens kapitel 4.⁵ Garantien udformes som en selvskyldnerkaution fra staten. Dette vil lette låntagers hjemtage l- se af lånet og fremme succesen af en evt. ordning, idet pengeinstitutternes arbejde me d sagen minimeres. De slipper bl.a. for en besværlig inkassoekspedition, før kautionen kan gøres gæl- dende. Det vurderes ikke, at valget af en selvskyldnerkaution frem for simpel kaution vil med- føre større tab for statskassen i de tilfælde, hvor kautionsforpligtelsen bliver aktuel.⁶ Det forudsættes, at garanti- og rentetilskudstilsagnet ikke overstiger udgifterne til udskiftning af de faste rentolinbehandlede bygningsdele af træ, der er omfattet af de verserende søgsmål, tillagt eventuel sagkyndig bistand og omkostninger i forbindelse med etableringen af lånet. Der sættes et loft fx på maksimalt 300.000 kr. for garantistillelsen og det tilhørende renteti l- skud. Loftet fastsættes for at undgå, at ordningen drænes som følge af enkelte store sager, hvor helårsh use ønskes renoveret grundlæggende. Arbejdsgruppen har vurderet, om en lånegaranti skal forudsætte, at der fremlægges dok umen- tation for, at der ikke er mulighed for at optage almindelige lån i friværdien i de fraflyttede boliger. Gruppen vurderer, at det næppe vil være hensigtsmæssigt at stille krav om, at frivær- dien skal være udnyttet, da det vurderes, at de pågældende familier selv med en uudnyttet fr i- 4 Nationalbankens udlånsrente er p.t. 2,15% 5 Aktstykke 2004/102 ⁶Selvskyldnerkaution er kendetegnet ved at kreditor umiddelbart kan kræve sine penge betalt af kautionisten ved misligholdelse fra låntagerens side. Der kan i forbindelse med etableringen af ordningen fastsættes specifi k- ke krav for kautionen, fx at kreditor retter henvendelse til låntageren i tilfælde af misligholdelse. Kautionis ten har ved selvskyldnerkaution ikke uden at det er specificeret mulighed for at kræve, at der eksempelvis først sker realisering af panterettigheder og andre lignende opfyldelsesmuligheder. Ved simpel kaution bliver kautionsfor- pligtelsen først realiseret når det bliver klart, at låntageren ikke er i stand til at betale.

7 værdi ofte ikke vil være i stand til at optage og tilbagebetale et lån på almindelige vilkår. Endvidere vil en undersøgelse af, om der er plads inden for friværdien betyde en øget admini- strativ byrde for Økonomistyrelsen, der forudsættes at skulle administrere ordningen, ligesom der kan rejses tvivl om selve fastsættelsen af ejendomsværdien. For nogle huse er bygnings- værdien for eksempel fastsat til 0 kr. på grund af rentoli ndampe. Garantien forudsættes at gælde for optagelse af lån til bygningsarbejdet med en løbetid på maksimalt 13 år. Ved den relativt lange løbetid vil låntager have nemmere ved at tilb  agebetale lånet, selv om der ikke skulle blive udbetalt erstatning i den rejste erstatningssag. De første 3 år kan lånet gøres afdragsfrit, idet det vurderes, at de verserende sager herefter vil være a  fslut- tede. I forbindelse med ejerskifte skal lånet ti lbagebetales i det omfang, der er plads hertil i frivær- dien. Dette gøres ved, at lånet ubetinget forfalder til indfrielse ved ejerskifte. Dækker salg s- provenuet for ejendommen, efter betaling af sædvanlige salgsomkostninger, ikke det statsga- ranterede lån, g aranterer statskassen fortsat for lånet over for pengeinstituttet for den del af l å- net, hvor der ikke er dækning. Debitor (den oprindelige låntager) kan således videreføre lånet på uændrede vi lkår, herunder med modtagelse af rentetilskuddet. I forbindelse med gennemførelsen af ordningen præciseres, at tilskuddet ikke modregnes i so- ciale ydelser, og at det ikke skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 3.2.2 Den praktiske udmøntning af hjælpen Den praktiske udmøntning af ordningen, kan beskrives således: 1.    Boligejere, der opfylder kriterierne, jf. ovenfor pkt. 2.2. (er midlertidig fraflyttet og har anlagt retssag eller har indgået suspensionsaftale vedrørende et erstatningskrav), indhenter tilbud om fjernelse af alle Rentolin behandlede bygningsdele og erstatning med standard- varer. Tilbud indhentes hos mindst 2 momsregistrerede håndværkerfirmaer efter eget valg (og på eget ansvar) og i øvrigt efter tilbudslovens re gler. 2.    Boligejeren indsender ansøgningsskema om statsgaranti til den administrerende myndig- hed (Økonomistyrelsen) med indhentede tilbud fra entreprenører tillige med andet nød- vendigt materiale. 3.    Såfremt det indsendte materiale opfylder de stillede betingelser, udsteder Økonomistyre l- sen et garantitilsagn, der tilstilles ansøgeren. Ordningen indrettes, så Økonomistyrelsens afgørelse ikke kan påkl ages til anden administrativ myndighed. 4.    Boligejeren søger herefter bedst muligt lån hos pengeinstitut. Erfaringer fra værditabsor d- ningen er, at mange banker har været tilbageholdende med at yde særlige lån, fordi de i k- ke passer ind i de sædvanlige låneordninger. Det kan derfor være relevant at etablere en fast aftale med kun et pengeinstitut. Låntagernes egenbetaling til renter forventes herved

8 også at kunne minimeres, idet udbyderen administrerer  et større volumen. Låntager skal dog have mulighed for at optage lånet i et andet pengei nstitut. 5.    Pengeinstituttet fremsender udfærdigede lånedokumenter til Økonomistyrelsens godke n- delse.⁷ 6.    Når finansieringen er på plads, kan boligejeren påbegynde istandsæt   telsen. Boligejeren er i det hele selv bygherre for arbejdet. 7.    Lånet må udbetales til dækning af dokumenterede udgifter ved byggearbejdet, svarende til ved almindelig byggekredit. Dette vil fremgå af den udstedte statsgaranti.       Rentetilskud udbetales kvartalsvist. Det vurderes ikke at være nødvendigt at gennemføre selve ordningen ved lov, men eventuel skattefritagelse for tilskuddet skal gennemføres ved ændring af ligningsloven, fx i forbindelse med førstkommende ændring heraf. 4 Konsekvenser af ordningen 4.1 Konsekvenser for skadelidte Det anslås, at der vil gå 6 måneder fra vedtagelsen af, at der skal etableres en ordning, til meddelelse af tilsagn til renovering af rentolinhuse. Dette er under forudsætning af, at ansøg- ningen indgives senest 1 måned efte r annoncering af ordningen, og at ansøgningen umiddel- bart opfylder betingelserne. De årlige renteudgifter vil være 2.000 kr. de første tre år, hvis lånet til udskiftning mv. er 100.000 kr., og der forudsættes en rentemarginal på 2 %. Fra det fjerde år, h  vor lånet begy n- der at skulle afdrages, anslås den årlige bruttoydelse til ca. 11.000 kr. Ved en kautionsordning har staten efterfølgende regres over for låntageren i de tilfælde, hvor kautionsforpligtelsen udløses. 4.2 Situationen for andre husejere med indendørs rentolinbehandlede huse Arbejdsgruppen har vurderet, om den foreslåede hjælp stiller de familier, der hjælpes, i en bedre situation end andre familier, og om det i givet fald kan begrundes. Dette skal ses i forhold til at hjælpen, jf. afsnit 3.1, betragtes som en social foranstaltning for at hjælpe familier, der på grund af udsættelse af verserende retssager ikke har økonomisk bag - grund for at gøre deres hus beboeligt og midlertidigt er fraflyttet boligen. De familier, der har indgået forlig, må vurd  eres ikke at være i samme akutte situation, idet de har haft midler til at ⁷Ordningen er ikke forhandlet med pengeinstituttets foreninger, men Økonomistyrelsen vurderer, at det vil være relativt nemt for pengeinstitutterne at indgå i den foreslåede ordning, da   ordningen er relativ enkel og indebærer sikkerhed for pengeinstitutterne.   Der aftales en nærmere procedure m.h.t. lånets udbetaling, herunder om det er pengeinstituttet eller Økonomistyrelsen, der frigiver betalingen for det udførte arbejde

9 kunne renovere deres hus. Det samme gælder for familier, der i øvrigt har haft den fornødne privatøkonomi til at kunne renovere deres hus. Det kan ikke afvises, at der vil komme nye tilfælde ud over de allerede nævnte, hvor familier mener, at deres hus er ubeboligt på grund af rentolinbehandling. Det bemærkes dog, at salg af Rentolin siden juni 1998 har været forbudt til indendørs brug. Husejere, der måtte anlægge nye sager, har imidlertid ikke været igennem en årelang proces på samme måde som de fam   i- lier, der i dag er fraflyttet deres hus på grund af Rentolin, og vurderes derfor ikke på samme måde at være socialt belastede. Nogle familier, der trods gener er blevet boende, vil mås ke finde det urimeligt, at de er afskå- ret fra at få hjælp til at optage lån til udskiftning af rentolinbehandlede bygningsdele. A  r- bejdsgruppen vurderer dog, at der skal være en indikation på trang, som er let at administrer e, og at de fraflyttede alt andet lige er i en mere belastet situation end dem, der ikke er fraflyttet. Fraflytningskravet er en sådan enkel og klar indikation på et trangskriterium. Det skal i øvrigt bemærkes, at det via servicelovens § 66 i konkrete situationer er muligt at få hjælp t il anden bolig. 4.3 Finansielle konsekvenser Påstandene i de rejste stævninger, som Rentolinforeningens advokat har kendskab til, svinger mellem 10.000 kr. og 300.000 kr., idet Rentolinforeningens advokat dog vurderer, at beløbene kan fordobles, når der for etages syn og skøn. Det bemærkes her, at påstandene også omfatter krav om erstatning for fx dobbelt husleje, værdi af egne arbejdstimer og indbo. I de 6 domme, der er afsagt ved Hillerød byret d. 22. juni 2000, udgør udskiftningen af  bygningsdele i gen- nemsnit ca. halvdelen af det påkrævede beløb (86.000 ud af 160.000) kr. Det samlede rentetilskudsbeløb til alle husejere anslås i de første år at være 200.000 kr. pr år. Dette er under forudsætning af at der til 50 familier ydes et rentetilskud til et lån p å genne m- snitligt 100.000 kr., og rentetilskuddet andrager 4% p.a. Efter de første tre år, hvor lånene er afdragsfrie, vil tilskuddet blive mindre over årene i takt med, at lånene afdrages. Formentlig vil kun en del af de berettigede rent faktisk gøre brug af tilbuddet, så beløbet vil antageligt være mindre. De løbende administrationsudgifter til Økonomistyrelsen kan ikke fastsættes, før det endelige omfang af ordningen kendes. Økonomistyrelsen vurderer dog, at udgifterne vil være minima- le, når ordningen er  etableret. Økonomistyrelsen skønner initialudgifter til 325.000 kr. til dækning af udgifter ved ordnin- gens forberedelse, herunder udfærdigelse af dokumenter, klargøring af systemmæssig håndt e- ring af sagerne mv.

10 Kautionsforpligtelsen vil indebære yderligere omkostninger i det omfang, garantien træder i kraft. Det samlede garantibeløb vil med de angivne forudsætninger være 5 mio. kr. Det vurde- res, at enkelte lån vil give anledning til at kautionsforpligtelsen bliver aktuel, helt eller delvist, men låntage ren vil i så fald stå i personlig gæld til staten. Udlæg i forbindelse med kaution  s- forpligtelsen anslås til at være begrænset, især de første 3 år, hvor lånene er a   fdragsfrie. Told og Skat administrerer normalt restancer i forbindelse med realisering af kautionsforplig- telser. Administrationsomkostningerne ved inddrivning er gebyrfinansierede, idet der dog be- tales 5% provision af inddrevne beløb. Garanti- og rentetilskudsordningen berører ikke kommunerne – hverken administrativt eller finansielt. For kommunerne vil der dog opstå en besparelse i de tilfælde hvor der over serv ice- loven ydes tilskud efter § 66, som kan bortfalde, når huset er renoveret.