Fremsat den 8. december 2004 af (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (Kontrol med teknisk bistand) § 1 I lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande, jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2003, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande mv.« 2. Efter § 1 indsættes: »§ 1 a. Det er forbudt, uden for Det Europæiske Fællesskab, at yde teknisk bistand vedrørende produkter med dobbelt anvendelse, jf. stk. 2 og 3, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeho ldelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer, eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben, jf. dog stk.  4 og 5. Stk. 2. Teknisk bistand omfatter enhver form for teknisk bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk service. Teknisk bistand kan tage form af instruktion, oplæring, overførsel af driftskendskab eller konsulentservice. Stk. 3. Ved ”produkter med dobbelt anvendelse” forstås produkter, herunder software og teknologier, der kan avendes til såvel civile som militære formål, samt   alle varer, der kan anvendes både til ikke -eksplosive formål og til på enhver måde    at fremme fabrikation af nukleare våben eller andre nukleare sprænghoveder. Stk. 4. Forbudet i stk. 1 omfatter ikke: 1) Ydelse af teknisk bistand i de nærtstående lande, som efter Rådets forordning om en fælles skabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse er omfattet af EU’s fællesskabsudførselstilladelse. 2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af overførsel af information, der er frit tilgængelig for offentligheden, eller som vedrører grundforskning. 3) Ydelse af teknisk bistand i mundtlig form, som vedrører produkter, der ikke er omfattet af eksportkontrol i henhold til Rådets for ordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse.

2 Stk. 5. Økonomi- og Erhvervsministeren kan ud fra sikkerhedspolitiske,humanitære   eller andre beskyttelsesværdige hensyn dispensere fra forbudet i stk. 1. « 3. Efter § 2, stk. 6 indsættes nyt stk. 7, der affattes således: »Stk. 7. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forbudet efter § 1a, stk.1.« Stk. 7 bliver herefter stk. 8. 4. Efter § 2, nyt stk. 8 indsættes nyt stk. 9, der affattes således: »Stk. 9. Uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 6-9 hører overtrædelse af forbuddet i § 1 a dog under dansk straffemyndighed, hvis handlingen er foretaget af en person, der på gerning stidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde. « 5. § 2, stk. 8, der bliver stk. 10 , affattes således: »Stk. 10 . Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 1 og overtrædelse af § 1a, stk. 1, kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre fængselsstraf.« § 2 Loven træder i kraft den xxx 2005. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Resumé: Lovforslaget gennemfører ”Rådets fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse” (2000/401/FUSP). Med lovforslaget gøres det strafbart uden for EU og visse nærtstående lande at yde teknisk bistand og mundtlig overførsel af teknologi (f.eks. rådgivning, reparat ion, vedligeholdelse, opsætning af fabriksanlæg eller undervisning) om produkter eller  teknologi,  der  er  bestemt  til  udvikling  eller  fremstilling  af  masseødelæggelsesvåben .  Lovforslaget vedrører udelukkende teknisk bistand om såkaldte ”dual -use produkter” (produkter med både civil og militær anvendelse), der har relation til masseødelæggelsesvåben eller missiler, der kan fremføre sådanne våben. 2. Baggrunden for lovforslaget a. Historie Siden   1995   har   Danmark   opfyldt   forpligtelsen   til   at   strafsanktionere   overtrædelse   af   forordninger vedrørende  økonomiske  forbindelser  til  tredjelande  med  hjemmel  i  ”Lov  om  anvendelsen  af  visse  af  De europæiske  Fællesskabers  retsakter  om  økonomiske  forbindelser  til  tredjelande  (”bemyndigelsesloven”). Loven indeholder tillige en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nødvendige forskrifter. Den oprindelige bemyndigelseslov fra 1984 var begrænset til at muliggøre anvendelsen af EF’s retsakter på  det  handelspolitiske  område,  f.eks.  tekstiler  og  stål.  I  1995  vedtog  EU  imidlertid  ”Forordning  om  en fællesskabsordning  for  kontrol  med  udførslen  af  varer  med  dobbelt  anvendelse”  (Rådets  fo rordning  nr. 3381/94/EF),   baseret   på  artikel   133   i  Traktaten.  Forordningen,  i   daglig   tale   ”dual -use   forordningen”, omhandler  eksportkontrol  med  udførslen  af  ”dual-use  produkter”,  dvs.  produkter,  som  både  kan  anv endes civilt    og    militært,    og    som    i    de    forkerte    hænder    kan    benyttes    til    udvikling    og    produktion    af masseødelæggelsesvå ben eller missiler. Bemyndigelsesloven supplerer dual-use forordningen på de områder, hvor det er nødvendigt af hensyn til den     praktiske     gennemførelse     i     Danmark,     og     hvor     forordningen     overlader     valgmuligheder     til medlemsstaternes afgørelse. Administrationen    af    dual-use    forordningen    grænser    op    til    Justitsministeriets    administration    af Krigsmaterielloven    (jf.    lov    nr.    400    af    13.   juni    1990    med    senere    ændring)    og    Våbenloven    (jf. lovbekendtgørelse  nr.  918  af  10.  september  2004),  som  regulerer  henholdsvis  produktion  og  udførsel  af våben .  Ydermere  indeholder  Straffeloven  bestemmelser  om,  at  ulovlig  udførsel  af  produkter  med  dobbelt anvendelse  til  spredning  af  masseødelæggelsesvåben  og  terrorisme   under  skærpende  omstændigheder  kan straffes med fængsel (jf. Straffelovens §§ 114 og 114e). b. Det internationale samarbejde om eksportkontrol Grundlaget for reglerne om eksportkontrol er et uformelt internationalt samarbejde mellem ca. 40 vestligt orienterede lande. På linie med de øvrige EU -medlemsstater deltager Danmark i fire internationale fora for samarbejde  om  eksportkontrol.  Her  træffes  politiske  aftaler  om  eksportkontrol,  ligesom  der  udveksles vurderinger og  erfaringer om kritiske  lande og  slutbrugere. Samarbejdet er udelukkende politisk bindende, og  formålet  er  at  sikre, at  produkter  underlagt  eksportkontrol  ikke  sælges  til,  eller  på  anden  måde  falder i hænderne  på,  personer  eller  lande,  som  kan  tænkes  a t  misbruge  dem  og  dermed  bringe  den  internationale sikkerhed og stabilitet i fare. De fire internationale eksportkontrolregimer er: – Wassenaar Arrangementet (WA) omfatter våben og produkter og teknologier med dobbelt anvendelse. – Australiengruppen (AG) omfatter kemiske og biologiske produkter og produktionsudstyr, der kan anvendes til udvikling og fremstilling af kemiske og biologiske våben.

4 – Missile Technology Control Regime (MTCR) omfatter produkter og teknologier, der kan anvendes til udvikling og fremstilling af missiler, der kan fremføre masseødelæggelsesvåben. – Nuclear Suppliers Group (NSG) omfatter produkter og teknologier, der anvendes i forbindelse med udviklingen af kernekraft, men som også kan være relevante for atomvåben. c. Det fælles EU retsgrundlag for kontrollen med udførsel af dual-use produkter Inden  for  EU  er  det  internationale  samarbejde  vedrørende  eksportkontrol  formaliseret  og  forankret  i bindende  retsakter.  De  fælles  regler  for  EU-medlemsstaterne  om  eksportkontrol  med  dual-use  produkter findes  i  Rådets  forordning  nr.  1334/2000/EF  af  22.  juni  2000  om  en  fællesskabsordning  for  kontrol  med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-use forordningen”). Forordningen fastlægger  hvilke  dual-use  produkter, der er under eksportkontrol. Dual-use produkter skal ikke  blot  forstås  som  materielle  produkter  i  traditionel  forstand  (dvs.  ”hardware”),  men  også  som  den software  og  de  teknologier,  der  kræves  til  udvikling,  produktion  eller  brug  af  en  vare,  der  er  pålagt eksportkontrol, jf. forordningens artikel 2, stk. a. Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om: 1) Forskellige typer tilladelser. 2) Hensyn, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af ansøgningerne. 3) Eksportørernes forpligtelser. 4) Samarbejdet mellem medlemsstaterne om at modvirke uacceptable udførsler. Dual-use forordningen regulerer eksportkontrollen med dual-use produkter på to måder: 1) Den indeholder ”kontrollisten” (jf. dual-use forordningens bilag I), som opregner alle de dual-use produkter, der er under eksportkontrol. Produkterne er beskrevet nøje ved tekniske specifikationer. 2) Desuden indeholder forordningen såkaldte ”catch -all” bestemmelser (jf. dual-use forordningens artikel 4, stk. 1-7.) ”Catch-all” bestemmelserne fungerer som et sikkerhedsnet, idet de ”fanger” de produkter under eksportkontrol, der ikke står på kontrollisten, men som i de forkerte hænder alligevel kan anvendes til udvikling eller fremstilling af masseødelæggelsesvåben eller miss iler. Ifølge   dual-use   forordningen   er   det   den   enkelte   medlemsstats   nationale   myndigheder   -   i   Danmark økonomi- og erhvervsministeren - der har kompetencen til at træffe den konkrete afgørelse af, om bestemte udførsler skal tillades eller ej (jf. dual-use forordningens artikel 6, navnlig artikel 6, stk. 2). Administrationen er henlagt til Erhvervs - og Byggestyrelsen. d. Forhandlingerne om den fælles aktion Under   forhandlingerne   om   dual-use   forordningens   revision   i   2000   overvejede   EU’s   medlemsstater, hvorvidt regler om kontrol med ydelse af teknisk bistand uden for EU kunne indgå i dual -use forordningen, der er baseret på Traktatens artikel 133 under afsnittet om den fælles handelspolitik. Teknisk bistand er f.eks. rå dgivning, reparation, vedligeholdelse, opsættelse af fabriksanlæg eller undervisning. Efter juridiske undersøgelser blev det imidlertid konkluderet, at en sådan kontrol med overførsel af viden uden for EU’s grænser ikke kunne være omfattet af EU’s handelspolitiske kompetence, og derved at kontrol med teknisk bistand ikke kunne indgå i dual -use forordningen. I  stedet  valgtes  retsaktstypen  ”fælles  aktion”,  hvori  medlemsstaterne  pålægges  en  pligt  til  gennemføre national  lovgivning  i  overensstemmelse  med  aktionens  bestemmelser.  Den  fælles  aktion  (”Rådets  fælles aktion af 22. juni 2000  vedrørende kontrol  med teknisk bistand i  forbindelse med visse former  for militær endelig anvendelse” (2000/401/FUSP)) har hjemmel i EU Traktatens artikel 14 under afsnittet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der  er  ingen  tidsfrist  for  implementeringen  af  den  fælles  aktion,  men  et  flertal  af  EU-medlemsstaterne (Spanien,  Finland,  Belgien,  Frankrig,  Tyskland,  Grækenland,  Italien,  Luxembourg,  Sverige,  UK,  Tjekkiet, Estland, Letland, Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet) har på nuværende tidspunkt implementeret aktione n. Den  fælles  aktion  blev,  sammen  med  den  reviderede  udgave  af  dual-use  forordningen,  forelagt  for Folketingets Europaudvalg den 9. juni 2000. Her gav Europaudvalget mandat til, at Danmark kunne tilslutte sig begge retsakter.

5 e. Samspillet mellem dual-use forordningen og den fælles aktion Den  fælles  aktion  komplementerer  dual-use  forordningen.  Den  fælles  aktion  skal  hindre  omgåelse  af reglerne om eksportkontrol  med  udførsel  af dual-use produkter ved også at sætte ydelse af teknisk bistand uden  for  EU,  herunder  mundtlig  overførsel af  teknologi,  under  kontrol.  Ellers  ville  virksomhederne  kunne vælge at yde bistanden uden for EU i stedet for at udføre den (eksportere den fra Danmark). Dual-use forordningen vedrører  ”udførsel” af produkter og  teknologi fra EU til tredjelande, enten via  en udførselsprocedure (fysisk eksport) eller ved overførsel af software eller teknologi ved hjælp af elektroniske medier, telefax eller telefon (jf. dual-use forordningens artikel 2). Den  fælles  aktion,  vedrører  kontrol  med  teknisk  bistand  ”hvis  bistanden  ydes  uden  for  Det  Europæiske Fællesskab af en fysisk eller juridisk person, der er bosat i Det Europæiske Fællesskab”. ”Uden for” er ikke defineret    i    aktionen,    men    må    antages    at    omfatte    områder,    der    ikke    er    omfattet    af    Traktatens anvendelsesområde, jf. Artikel 299. Antagelsen bygger på, at dual  -use forordningen dækker udførsel fra det geografiske område, der er omfattet af Traktaten. 3. Lovforslagets indhold a. Indholdet af den fælles aktion Det  er  gennemførelsen  af  den  fælles  aktion  om  kontrol  med  teknisk  bistand,  der  er  formålet  med  dette lovgivningsinitiativ. I den fælles aktions artikel 2 fastsættes det, at: »Teknisk bistand underlægges kontrol, herunder forbud eller krav om tilladelse,…hvis bistanden ydes uden for EU af en fysisk eller juridisk person, der er bosat i EU, og hvis den er bestemt til, eller yderen er klar over, at den er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering ,  …..af kemiske, biologiske eller nukleare våben…..«. Den fælles aktion komplementerer således dual -use forordningen, idet den dækker behovet for kontrol med ydelse af teknisk bistand uden for EU (ved grænseoverskridende bevægelse af fysiske personer). Den fælles aktion om teknisk bistand kan anses for et naturligt supplement til dual-use forordningens regler om  kontrol med udførslen af kritiske produkter. Eksempelvis er udførsel af kritisk teknologi via internettet eller via papir-forsendelse under kontrol i henhold til dual-use forordningen. Men hvis den samme teknologi overføres via undervisning i et kritisk land uden for EU, er det i stedet den fælles aktion, som gælder. Teknisk bistand defineres i den fælles aktions artikel 1 som: »enhver form for teknisk bistand i forbindelse med  reparation,  udvikling,  fremstilling,  samling,  prøvning,  vedligeholdelse  eller  enhver  anden  form  for teknisk   service,   og   den   kan   tage   form   af   instruktion,   oplæring,   overførsel   af   driftskendskab   eller konsulentservice.«. Ligeledes fremhæves i artikel 1’s anden del, at teknisk bistand: »omfatter forskellige former for mundtlig bistand«.  Denne præcisering vedr. »forskellige former for mundtlig bistand« skønnes dog unødvendig, idet mundtlig teknisk bistand allerede er indbefattet af artikel 1’s første del: »enhver form for teknisk bistand….« (jf. også bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under ”Til nr. 2”). Altså    kan   den   tekniske   bistand   tage   form   af   både   handlinger   (f.eks.   konsulentservice   og   andre tjenesteydelser) og mundtlig bistand (”ikke-materielle” former). Skriftligt nedfældet bistand er ikke eksplicit omfattet af den fælles aktion om teknisk bistand. Det skyldes, at skriftlig teknologi og tjenesteydelser, udført fra EU, allerede er omfattet af dual-use forordningen. Hvis en borger bosat i EU imidlertid først skriftligt nedfælder den tekniske bistand  efter  udrejse fra EU, så ledes at den  materielle  form  først  opnås  uden  for  EU,  vil  denne  skriftlighed  dog   ikke  være  omfattet  af  dual-use forordningen. Derimod vil der være tale om en handling, der er omfattet af den fælles aktion. Sammenfattende dækker den fælles aktion om kontrol med teknisk bistand således følgende handlinger og mundtlige overførsler: – mundtlige overførsler af teknisk bistand (f.eks. undervisning eller foredrag) uden for EU, – udfærdigelse af skriftlige dokumenter og elektroniske medier uden for EU, – øvrige ”handlinger” (”enhver anden form for teknisk service”) uden for EU.

6 Den fælles aktion dækker således  kun aktiviteter uden for EU. Ydelse af teknisk bistand i relation til masseødelæggelsesvåben  inden for EU kan straffes i medfør af straffebestemmelser i national lovgivning. For Danmarks vedkommende gælder det, at en række bestemmelser i den danske straffelov, ud fra en konkret vurdering af en given handling, giver mulighed for retsforfølgning. b. Hovedpunkterne i lovforslaget Hovedpunkterne i lovforslaget er: – Lovforslaget er udformet med henblik på at opnå overensstemmelse mellem kravene i den fælles a  ktion og den eksisterende nationale lovgivning. – Lovforslaget bygger på et generelt forbud mod at yde teknisk  bistand vedr. dual-use produkter uden for EU, der er bestemt til bl.a. udvikling, fremstilling, håndtering  eller sporing af masseødelæggelsesvåben eller missiler. Lovforslaget indeholder de tre undtagelsesbestemmelser fra forbudet, som også findes i den fælles aktions artikel 4. Undtagelsesbestemmelserne er nærmere beskrevet nedenfor samt i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. – Lovforslaget indeholder en mulighed for, at økonomi- og erhvervsministeren i konkrete tilfælde kan dispensere fra forbudet ud fra sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn (se bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser). – Lovforslaget indeholder en særskilt bestemmelse om, at en given handling er strafbar, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde, hvor handlingen finder sted. Dette betyder, at kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7 fraviges, se nedenfor. Dansk jurisdiktion i relation til kontrol med teknisk bistand uden for EU Straffelovens §§ 6-9 beskriver de tilfælde, hvor strafbare handlinger og undladelser kan pådø mmes ved en dansk domstol,  det vil sige, hvor der er dansk straffemyndighed (jurisdiktion).  For strafbare handlinger, der er begået uden for dansk territorium,  kan straffelovens §§ 7-9 finde anvendelse. Det  følger  af  straffelovens  §  6,  at  strafbare  handlinger  begået  på  dansk  territorium  hører  under  dansk straffemyndighed. For strafbare handlinger, der er begået uden for dansk territorium, kan straffelovens §§ 7 - 9 finde anvendelse. Ifølge straffelovens § 7 hører handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne, under dansk straffemyndighed, for så vidt handli ngen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, og tilsv arende handlinger kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, eller for så vidt handlingen er foretaget i  nden for så dant område, hvis den er strafbar også efter den dér gælde  nde lovgivning (dobbelt strafbarhed). Hvis  ydelse  af  teknisk  bistand  ikke  er  strafbar  efter  gerningsstedets  lovgivning,  kan  der  rejses  det spørgsmål, om der er straffemyndighed i henhold til straffelovens § 8, nr. 2. Efter denne b estemmelse hører handlinger foretaget i  udlandet  under dansk straffemyndighed uden hensyn til, hvor  gerningsmanden hører hjemme, og uden hensyn til, om handlingen er strafbar i det pågæ ldende land, hvis handlingen krænker en forpligtelse,   som   det   ifølge   lov   påhviler   ge rningsmanden   at   iagttage   i   udlandet.   Der   foreligger   ikke domstolsafgørelser om spørgsmål af lignende karakter, og det må derfor anses for usikkert, om straffelovens §  8,  nr.  2,  kan  anvendes  ved  ydelse  af teknisk  bistand,  der  foretages i  udlandet,  hvilket  er  baggrunden  for indsættelsen om en særskilt bestemmelse i lovforslaget i form af nyt § 2, stk. 9. Justitsministeriet  har  nedsat  et  udvalg  med  den  opgave  generelt  at  overveje  straffelovens  regler  om straffemyndighed. Udvalgets overvejelser kan imidlertid ikke forventes tilendebragt inden for den nærmeste fremtid  med  henblik  på  at  afklare  rækkevidden  af  straff elovens  bestemmelser  om  straffemyndighed  for  så vidt angår ydelse af teknisk bistand, der foretages i udlandet. Straffelovens bestemmelser om dansk straffemyndighed er udtryk for en generel og principiel stillingtagen til,  hvornår  lovovertrædelser  bør  kunne  påkendes  ved  danske  domstole,  og  bør  de  rfor  som  altovervejende hovedregel ikke fraviges ved særbestemmelser. En fravigelse bør således kun ske, hvis kriminalitet ens art er af en vis alvorlig karakter og helt særlige omstændigheder gør det nødvendigt at sikre, at danske domstole har kompetence til at pådømme handli ngen. Som et eksempel på et område, hvor disse betingelser ansås for at  foreligge,  kan  nævnes  kvindelig  omskæring,  jf.  straffelovens  §  7,  stk.  3.  Det  foreslås  i  lovforslaget,  at kravet  om  dobbelt  strafbarhed  i  straffelovens  §  7  fraviges  som  følge  af  den  alvor,  der  må  tillægges overtrædelser af forbudet mod ydelse af teknisk bistand for dual-use produkter i forbindelse med udvikling

7 eller   fremstilling   af   masseødelæggelsesvåben. Se   endvidere   bemærkningerne   til   lovforslagets   enkelte bestemmelser under afsnittet ”Til nr. 4”. c. Undtagelsesbestemmelser Artikel  4  i  den  fælles  aktion  lister  3  undtagelsesbestemmelser  fra  forbudet  imod  at  yde  teknisk  bistand uden  for  EU,  der  kan  anvendes  i  forbindelse  med  udvikling,  fremstilling,  håndtering,  ….. sporing  …..  af masseødelæggelsesvåben: 1) Ydelse af teknisk bistand til en række nærtstående lande, hvortil eksport i forvejen er genstand for lempeligere EU regler. Disse lande er i øjeblikket Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz og USA. 2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af overførsel af information, der er frit tilgængelig for offentligheden, eller som vedrører grundforskning. 3) Ydelse af mundtlig bistand om produkter, der ikke er underlagt eksportkontrol. Disse tre undtagelsesbestemmelser medtages i nærværende lovforslag (for en nærmere uddybning af de 3 undtagelsesbestemmelser, se bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser). d. Kontrol med anden militær anvendelse Artikel  3  i  den  fælles  aktion  pålægger  medlemsstaterne  at  overveje,  om  der  i  de  nationale  regler  til gennemførelse  af  den  fælles  aktion  også  skal  være  kontrol  med  teknisk  bistand  vedrørende  anden  militær endelig   anvendelse   (end   omhandlet   i   aktionens   artikel   2),   der   ydes   til   lande   under   internationale våbenembargoer. Når overvejelserne er foretaget, er det valgfrit, hvorvidt den enkelte medlemsstat vælger at implementere denne kontrol. Med  lovforslaget  fravælger  Danmark  indtil  videre  muligheden for at  forbyde  bistand  vedrørende  ”anden militær   anvendelse”   i   lande   under   en   international   våbenembargo.   Baggrunden   herfor   er   mangel   på internationale erfaringer om, hvilke handlinger der i praksis kunne tænkes at blive ramt. e. Betydning for de danske virksomheder Lovforslaget  betyder,  at  de  danske  virksomheder  nu  skal  være  opmærksomme  på,  at  en  lang  række aktiviteter  foretaget  uden  for  EU  (f.eks.  reparation,  oplæring,  prøvning,  opsætning  af  fabriksanlæg)  er forbudt,  hvis  de  kan  sættes  i  forbindelse  med  f.eks.  udvikling,  fremstilling,  håndtering   eller  sporing  af masseødelæggelsesvåben eller missiler. Det  er  de  danske  virksomheders  eget  ansvar  at  sikre,  at  forbudet  overholdes.  Forbudet  vil  dog  næppe  i praksis betyde nogen begrænsning af de aktiviteter, som eksportørerne i dag har ønske om at foretage sig og kan gøre lovligt. Overførsel af teknologi fra EU, som kræves til udvikling, produktion eller brug af en vare, der er pålagt eksportkontrol, er allerede i dag underlagt eksportkontrol  i henhold til dual-use forordningen (jf. afsnit 2.c ovenfor). Det skal dog bemærkes, at den fælles aktion (jf. aktionens artikel 2) sætter en lang række handlinger under kontrol  uanset  selve  formålet  med  disse  handlinger .  F.eks.  skelner  den  fælles  aktion  ikke  mellem,  om formålet  med en given ydelse af teknisk bistand er  terror eller beskyttelse af civile. Således  tager den fælles aktion heller ikke højde for, om det i visse tilfælde ville være legitimt, både af humanitære og  kommercielle årsager, at yde  visse former for teknisk bistand. Dette kunne f.eks. være montering af særlige filtre til sporing af krigsgasser på civile passagerskibe uden for EU. For at undgå  forbud mod sådanne legitime  ydelser, medtages i lovforslaget en mulighed for at dispensere fra  det generelle forbud (jf. også bemærkni ngerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under afsnittet ”Til nr. 2”). f. Teknisk bistand vedrørende våben En tværministeriel arbejdsgruppe under Justitsministeriet (arbejdsgruppen om reglerne for udførsel af våben mv.)  har  til  opgave  at  behandle en  række  problemstillinger  vedrørende reglerne  om  og  praksis  for  kontrol med  udførsel  af  våben  mv.  Arbejdsgruppen  skal  blandt  andet  overv eje,  i  hvilket  omfang  teknisk  bistand vedrørende våben skal omfattes af våbenlovgi  vningens kontrolordning. I den forbindelse skal Rådets Fælles

8 aktion  af  22.  juni  2000  vedrørende  kontrol  med  teknisk  bistand  på  dual -use  området  (2000/401/FUSP) inddrages i overvejelserne. Det forventes, at arbejdsgruppen afgiver rapport inden udgangen af 2004, og at justitsministeren på baggrund heraf fremsætter lovforslag i sta rten af 2005. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget forventes at medføre marginalt øgede udgifter for staten. Det forventes, at implementeringen af den fælles aktion om teknisk bistand vil føre til et øget behov for informationsaktiviteter over for de berørte virksomheder samt sagsbehandling i forbindelse med eventuelle dispensationsansøgninger.

Tabel 1: De økonomiske og administrative konsekvenser for staten 2005 Lønsum Kr. Øvrig drift Kr. Udgifter i alt Kr. Øget sagsbehandling (0,1 årsværk) 40.000 30.000 70.000 Øgede informationsaktiviteter (0,1 årsværk) 40.000 30.000 70.000 I alt (0,2 årsværk) 80.000 60.000 140.000

I  ovenstående   tabel  1  er  udarbejdet  et  skøn  over  Økonomi-  og  Erhvervsministeriets  øgede  omkostninger som følge af lovgivningen om teknisk bistand. Udgiften finansieres inden for Erhvervs- og Byggestyrelsens ramme. Lovforslaget   har   ingen   kommunale   eller   amtskommunale   konsekvenser,   idet   hverken   amter   eller kommuner er involveret i eksportkontrolindsatsen. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget   skal   medvirke   til   en   mere   effektiv   dansk   indsats  i   det   internationale   samarbejde   mod spredning af masseødelæggelsesvåben og missiler. Flere andre lande i de internationale eksportkontrolregimer og navnlig i EU har allerede lovgivning på plads vedrørende teknisk bistand. Der er ikke fra disse landes side i det internationale samarbejde blevet viderebragt oplysninger om, at reglerne har haft negative virkninger eller i øvrigt givet anledning til kritik fra virksomhederne. Ligeledes  skal  det  bemærkes,  at  Erhvervs-  og  Byggestyrelsen,  i  forbindelse  med  den  seneste  ændring  af bemyndigelsesloven  (Lov  nr.  407  af  28.  maj  2003),  har  forbedret  hjemmesiden  for  eksportkontrol  samt styrket   den   generelle   informationsindsats   over   for   eksportørerne.   Hermed   har   eksportørerne   nu   gode muligheder  for  at  modtage  information  om  eksportkontrol  og  dermed  overholde  de  foreslåede   regler  om kontrol med teknisk bistand. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering af lovforslaget Erhvervs-   og   Selskabsstyrelsens   Center   for   Kvalitet   i   Erhvervsregulering   har   vurderet   lovforslagets administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  vurderer,  at  lovforslaget  ikke  har  ”løbende  administrative  konsekvenser” eller  ”omstillingsbyrder”  for  virksomhederne.  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  vurderer  endvidere,  at  det forhold, at virksomhederne skal orientere sig i forhold til loven, ikke i sig selv er en omstillingsbyrde. Derfor skal lovforslaget ikke testes i et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Lovforslaget vurderes heller ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vedrører kun eksportørernes og myndighedernes administration af eksportkontrolreglerne og har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget  gennemfører  en  fælles  aktion  om  kontrol  med  teknisk  bistand  og  mundtlig  overførsel  af teknologi (Rådets fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP), jf. EF-Tidende nr. L 159 af 30. juni 2000, s. 216). Aktionen komplementerer EU’s  dual-use forordning om eksportkontrol med produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (dual-use), der er vedtaget med hjemmel i Traktatens artikel 133 i afsnittet om den fælles handelspolitik (Rådets forordning (EF) nr. 1334/2000 af 22.  juni om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse). Der er ingen tidsfrist for implementeringen af den fælles aktion. Et flertal af medlemsstaterne har allerede lovgivning på plads. 8. Høring Lovforslaget  blev  den  [xxx]  2004  sendt  i  ekstern  høring  hos:  Danmarks  Rederiforening;  Dansk  Industri; Finansrådet; Forsvarsministeriet; Fødevareministeriet; Handel, Tran sport & Service; IT-Brancheforeningen; ITEK;    Justitsministeriet;    Ministeriet    for    Videnskab,    Teknologi    og    Udvikling;    Ingeniørforeningen; Rigspolitichefen Afd. G.; Told og Skat og Udenrigsministeriet.

Tabel 2: Vurdering af konsekvenser af lovforslag Positive Konsekvenser/ Mindre udgifter Negative Konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske og administrative konsekvenser for staten Ingen Forslaget forventes at medføre marginalt øgede udgifter for staten (140.000 Kr.), som finansieres inden for Erhvervs- og Byggestyrelsens ramme. Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget vil på sigt styrke Danmarks internationale troværdighed og dermed også danske eksportørers omdømme. Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer ”Rådets fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse” og komplementerer herved ”Rådets forordn ing om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse”.

12 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Lovens  titel  ændres.  Indsættelsen  af  ”mv.”  signalerer,  at  nu  også  kontrol  med  teknisk bistand  er  en  del  af  lovens  indhold.  Dette  er  nødvendigt,  fordi  kontrol  med  teknisk  bistand ikke  er  omfattet  af  begrebet  i  den  gældende  lov:  ”økonomiske  forbindelser  til  tredjelande”. Desuden tilrettes overskriften således, at ”Det Europæiske Fælle sskab” står i ental i henhold til gældende skrivemåde. Til nr. 2 Det foreslås, at der efter lovens § 1 indsættes en  ny § 1a. Formålet er at gennemføre Rådets fælles  aktion  vedrørende  kontrol  med  teknisk  bistand  i  forbindelse  med  visse  former  for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP) i dansk ret. I den nye § 1a forbydes det at yde teknisk bistand om dual-use produkter uden for EU, der er  bestemt  til  anvendelse  i  forbindelse  med  udvikling,  fremstilling,  håndtering,  anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare    våben    eller    andre    nukleare    sprænglegemer,    eller    til    udvi kling,    fremstilling vedligeholdelse  eller  oplagring  af  missiler,  der  kan  fremføre  sådanne  v å ben.  Formuleringen svarer til artikel 2 i den fælles aktion. Efter den fælles aktions artikel 2 kan medlemsstaterne vælge, om de vil implementere den fælles aktion via en ”forbudsmodel” eller en ”tilladelsesmodel”. Regeringen  har  valgt  at  anvende  ”forbudsmodellen”  som  grundlag.  Det  er  regeringens holdning,  at  enhver  form  for  teknisk  bistand,  der  ydes  uden  for  EU,  og  som  er  bestemt  til udvikling  eller  fremstilling  af  masseødelæggelsesvåben,  bør  forbydes.  Kun  under  særlige sikkerhedspolitiske,  humanitære  eller  andre beskyttelsesværdige  hensyn  kan  der dispenseres fra forbudet, jf. bemærkningerne til § 1a, stk. 5 nedenfor. Hertil  kommer,  at  ”forbudsmodellen”  indebærer  en  mere  enkel  og  ressourcebesparende administration for den enkelte virksomhed. Virksomheden råder  selv over den fulde viden om formål et  med  og  indholdet   af  den  tekniske  bistand,  som  skal  videregives  til  en  konkret slutbruger  uden  for  EU.  Med  ”forbudsmodellen”  får  virksomheden   mulighed  for  selv  at vurdere oplysningerne og afgøre, hvorvidt bistanden er tilladt, omfattet af forbud, eller om der er   mulighed   for   at   opnå    dispensation.   ”Forbudsmodellen”   gør   det   således   muligt   for virksomheden  at  handle  straks  ud  fra  sin  viden  i  den  konkrete  situation  og  uden  at  skulle afvente tilladelse fra  myndighederne. I denne forbindelse kan eventuelle tilladelser  afgivet i henhold  til  dual-use  forordningen  (jf.  afsnit  2c  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger) være en rettesnor for virksomheden. Er der f.eks. givet tilladelse til at udføre et fysisk produkt underlagt eksportkontrol, vil  virksomheden også kunne gå ud fra, at der for myndighederne heller     ikke     vil     være     en     kendt     forbindelse     til     udvikling     eller     fremstilling     af masseødelæggelsesvåben  hvad angår den medfølgende tekniske bistand . Virksomhederne kan desuden altid henvende sig til myndighederne, hvis der er spørgsmål. Omvendt ville en ”tilladelsesmodel” blive kompliceret, tidskrævende og ressourcekrævende for  den  enkelte  virksomhed.  En  ”tilladelsesmodel”  indebærer,  at  den  enkelte  virksomhed inden   afrejse   til   et   tredjeland   skal   anmode   myndighederne   om   forhåndstilladelse   til    en påtænkt  teknisk  bistand.  Erfaringerne  fra  den  øvrige  regulering  på  området  samt  fra  andre lande  indikerer,  at  sagsbehandlingen  i  forbindelse  med  ansøgning  om  forhåndstilladelse   til teknisk  bistand indebærer  tidskrævende  tilvejebringelse  af informationer  samt  komplicerede undersøgelser.   Ikke   mindst   fordi,   at   sagsbehandlingen   ikke   vedrører   en   konkret,   fysisk genstand,  men  derimod  en  fremtidig  planlagt  handling,  som  først  foretages  uden  for  EU’s grænser - f.eks. en reparation, et foredrag el. lign. Derudover skal virksomheden også afsætte yderligere tid til at afvente svar fra myndighederne, inden evt. afrejse er mulig.

13 Det  skal  endvidere  understreges,  at  den  i  lovforslaget  foreslåede   kontrol  med  teknisk bistand for dual-use produkter vedrører såvel produkter på EU’s kontro  lliste, som produkter omfattet   af   EU’s   ”catch-all”   bestemmelser   (jf.   afsnit   2c   i   lovforslagets   almindelige bemærkninger). Med andre ord behøver en eksportørs ydelse af teknisk bistand altså ikke nødvendigvis at vedrøre et produkt, der specifikt er opført på EU’s kontrolliste, for at blive underlagt forbud. Den  tekniske  bistand  skal  blot  være  bestemt  »til  anvendelse  i  forbindelse  med  udvikling, fremstilling,  …..af  kemiske,  biologiske  eller  nukleare  våben….«  (Jf.  ak tionens  artikel  2).   Denne formulering har stor lighed med ”catch-all” bestemmelserne i dual-use forordningens artikel  4.  ”Catch-all”  bestemmelserne  fastsætter,  at  en  eksportør  kan  straffes,  hvis  han/hun undlader at ansøge om tilladelse til udførsel af et produkt, der ikke er på kontroll isten – enten fordi: – han/hun ved eller burde vide, at produktet skal anvendes »i forbindelse med udvikling, fremstilling, …..af kemiske, biologiske eller nukleare våben…«, eller fordi – han/hun har fået et påbud af myndigh  ederne om at ansøge om tilladelse, for at udførslen bliver lovlig. Det  foreslås,  at  der  i  et   nyt  §  1a,  stk.  2  indsættes  en  definition  på  ”teknisk  bistand” . Definitionen  gengiver  første  del  af  den  fælles  aktions  artikel  1.  For  at  undgå  uklar  lovtekst medtages  imidlertid  ikke  anden   del  af   artikel  1  (»”teknisk  bistand”  omfatter  forskellige former for mundtlig bistand«). Præciseringen i artikel 1’s anden del skønnes unødvendig, idet mundtlig  teknisk  bistand  allerede  er  indbefattet  i  artikel  1’s  første  del:  »enhver  form  for teknisk bistand….«. Det  foreslås,  at  der  i  et   nyt  §  1a,  stk.  3   indsættes  en  forklarende  definition  af,  hvad ”produkter   med   dobbelt   anvendelse”   er.   Denne   definition   er   identisk   med   dual-use forordningens definition på et produkt med dobbelt an vendelse (jf. forordningens artikel 2, nr. a). Det foreslås at indsætte et  nyt § 1a, stk. 4, som afspejler undtagelsesbestemmelserne fra det generelle forbud mod ydelse af teknisk bistand uden for EU (jf. den fælles aktions artikel 4). Undtagelsesbestemmelserne     i     lovforslaget     er     omformuleret     –     ikke     for     at     ændre dækningsområdet, men for at opnå en større læsevenli  ghed. Vedr. undtagelse nummer 1:  Forbudet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU omfatter ikke  ydelse  af  teknisk  bistand  i  en  række  nærtstående   lande,  hvortil  eksport  i  forvejen  er genstand  for  særligt  lempelige  eksportkontrolregler  i  henhold  til  dual-use  forordningen  (der må benyttes en særlig fællesskabsudførselstill adelse). Disse nærstående lande er i øjeblikket Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz og USA, jf. bilag II, del 3 i dual- use forordningen. Vedr.  undtagelse  nummer  2:  ”Information,  der  er  frit  tilgængelig  for  offentligheden”  er undtaget fra forbudet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU. For en nærmere definition på  ”information,  der  er  frit  tilgæ ngelig  for  offentligheden”  henvises  i  den  fælles  aktions artikel 4 til definitionerne i ”internationale eksportkontrolordninger, -organer og traktater”. Hertil     skal     bemærkes,     at     EU     (dual-use     forordningen)     samt     de     internationale eksportkontrolregimer  (Wassenaar  Arrangementet,  Australiengruppen,  Missile  Technology Control  Regime  og  Nuclear  Suppliers  Group,  jf.  afsnit  2b)  benytter  en  sammenfaldende definition på begrebet ”til fri offentlig a nvendelse”: »”Til  fri  offentlig  anvendelse”:  ”Teknologi  eller  software,  som  er  stillet  til  dispensation uden  begrænsninger  for  dets  videre  udbredelse.  (Begrænsninger  i  ophavsret  undtager  ikke ”teknologi”  eller  ”software”  fra  at  være  til  ”fri  offentlig  anvendelse”).«  (Kilde:  Dual-use forordningen, Bilag I, ”Definitioner af udtryk, der anvendes i dette bilag” samt tekniske noter og   definitioner   for   Wassenaar   Arrangementet,   Australiengruppen,   Missile   Technology Control Regime og Nuclear Suppliers Group).

14 Også  ”information,  der  vedrører  grundfors kning”  er  undtaget  fra  forbudet  mod  ydelse  af teknisk bistand uden for EU. For en definition af ”information, der vedrører grundforskning”, henvises   i   den   fælles   aktion   til   de   internationale   eksportkontrolordninger,   -organer   og traktater. Også  vedrørende  d ette  begreb  benytter  EU  (dual-use  forordningen)  og  de  internationale eksportkontrolregimer  (Wassenaar  Arrangementet,  Australiengruppen,  Missile  Technology Control   Regime   og   Nuclear   Suppliers   Group)   en   identisk   definition   på    ”videnskabelig grundforskning”: »”Videnskabelig grundforskning”: ”Eksperimentelt eller teoretisk arbejde, der i hovedsagen udføres   for   at   skaffe   ny   viden   om   de   grundlæggende   principper   for   fænomener   eller observerbare  kendsgerninger,  og  som  ikke  primært  er  rettet  mod  et  konkret,  praktisk  mål .« (Kilde:  Dual-use  forordningen,  Bilag  I,  ”Definitioner  af  udtryk,  der  anvendes  i  dette  bilag” samt tekniske noter og definitioner for Wassenaar Arrangementet, Australiengruppen, Missile Technology Control Regime og Nuclear Suppliers Group). Vedr. undtagelse nummer 3:  Forbudet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU omfatter ikke  mundtlig  ydelse  af  teknisk  bistand,  som  vedrører  produkter,  der  ikke  er  omfattet  af eksportkontrol  i  henhold  til  EU’s  dual-use  forordning.  Med  andre  ord  undtages  mundtlig teknisk  bistand  om  produkter,  der  hverken  er  omfattet  af  EU’s  kontrolliste  eller  af  EU’s ”catch-all” bestemmelser, fra det generelle forbud mod ydelse af teknisk bistand uden for EU. Det  foreslås,  at  der  i  et   nyt  §  1  a,  stk.  5  indsættes  en  bestemmelse  om,  at  økonomi-  og erhvervsministeren  ud  fra  sikkerhedspolitiske,  humanitære  eller  andre  beskyttelsesværdige hensyn kan dispensere fra forbudet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU. Det er klart regeringens holdning, at enhver form for teknisk bistand, der ydes uden for EU, og   som   er   bestemt   til   anvendelse   i   forbindelse   udvikling,   fremstilling,   anvendelse, vedligeholdelse,  oplagring  eller  spredning  af  masseødelæggelsesvåben,   eller  til  udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre masseødelæggelsesvåben , bør forbydes. Men  der  kan  forekomme  særlige  tilfælde,  hvor  Danmark  vil  anse  det  for  acceptabelt  at tillade ydelse af teknisk bistand, f.eks. i forbindelse med produkter, der er bestemt til sporing, identificering eller håndtering  af masseødelæggelsesvåben eller mi ssiler. Det   kan   f.eks.   være   tilfældet,   hvis   den   tekniske   bistand   ydes   som   beskyttelse   eller modforanstaltninger    imod    masseødelæggelsesvåben.     Der    kunne    f.eks.    være    tale    om installation af filtre  på  civile passage rskibe uden for EU,  eller reparation af måleudstyr, der kan identificere kemiske eller biologiske kampstoffer i f.eks. vandforsyningen. Beskyttelse af  civilbefolkningen  forventes  således at blive  et  voksende  marked,  som  også danske virksomheder vil være aktive inden for af både humanitære og kommercielle årsager. Dispensationsadgangen er derfor medtaget for at sikre, at lovgivningen ikke skal revideres, hvis   der   måtte   opstå   en   situation,   hvor   forbudet   ikke   bør   gælde   under   hensyn   til sikkerhedspolitiske,  humanitære  eller  andre  beskyttelsesværdige  formål ,  samtidig  med  at regeringen  via  forbudet  klart  signalerer  sin  holdning  om  ikke  at  yde  teknisk  bistand  til udvikling af masseødelæggelsesvåben. Med dispensationsadgangen foreligger der således ikke et krav om,  at virksomhederne ved samtlige overførsler af teknisk bistand uden for EU, der er omfattet af den fælles aktion, skal henvende sig til myndighederne for at ansøge om en forudgående tilladelse.  Papirarbejdet for både virksomheder og myndigheder  er derimod afgrænset til de tilfælde, hvor der er mulighed for dispensation. Virksomhederne kan dog naturligvis altid henvende sig til myndighederne, såfremt der er spørgsmål eller behov for rådgivning. Vurderingen  af  ansøgninger  om  dispensation  vil  bero  på  en  faglig   konkret  vurdering  af virksomhedens  virkefelt,  den  konkrete  ydelse,  leverandøren  af  ydelsen,  modtageren  samt bestemmelseslandet for ydelsen. I denne vurdering vil indgå både tekniske, efterretningsmæssige,  sikkerheds-  og  udenrigspolitiske  vurderinger.  Foretagelsen  af  sådanne vurderinger forventes at ville ligge tæt op af den sagsbehandlingspraksis, som Erhvervs- og

15 Byggestyrelsen   udøver   i   forbindelse   med   administrationen   af   dual-use   forordningen. Dispensationsadgangen  forventes  derfor  delegeret  fra  økonomi-  og  erhvervsministeren  til Erhvervs- og Byggestyrelsen inden for rammerne af bemærkningerne til dette lovforslag. Til nr. 3 Det foreslås at indsætte et  nyt § 1a, stk. 7, der opregner straffesanktionerne for overtrædelse af forbudet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU. Det   foreslås   at   begrænse   kravet   til   tilregnelse   til   de   forsætlige   og   groft   uagtsomme overtrædelser.   Kravet   til   tilregnelse   bliver   hermed   identisk   med   tilsvarende   krav   om tilregnelse i den øvrige lovgivning om eksportkontrol med dual-use produkter. Heraf følger, at en eksportør kan straffes, hvis denne uden for EU yder teknisk bistand, som denne samtidig ved eller burde vide er bestemt til anvendelse »i forbindelse med udvikling, fremstilling, …..af kemiske, biologiske eller nukleare vå ben….« Hvis eksportøren er bekendt med,  eller  har  begrundet  mistanke  om,  at  formålet  med  bistanden  f .eks.  er  udvikling  af masseødelæggelsesvåben   til  brug  i  forbindelse  med  terror  eller  anden  aktivitet,  der  har  til formål at øve skade på   f.eks. mennesker eller ejendom, er bistanden omfattet af forbudet, og der ikke mulighed for dispensation. Men har eksportøren ikke en sådan viden,  er ydelsen ikke omfattet  af  den  fælles  aktion,  og  der  ville  ikke  være  behov  for  at  kontakte  myndighederne. Såfremt   formålet   med   bi  standen   er   af   humanitær,   sikkerheds-   eller   beskyttelsesmæssig karakter er der mulighed for at opnå dispensation fra forbudet. Som følge af tilføjelsen af et nyt stk. 7 sker der en redaktionel ændring af nummereringen. Til nr. 4 Det   foreslås   at   indsætte    et   nyt   §   2,   stk.   9,   der   omhandler   dansk   straffemyndighed (jurisdiktion). Overtrædelse af forbuddet i den foreslåede affatte lse af § 1 a, stk. 1, er en alvorlig handling, idet  der  er  tale  om  ydelse  af  teknisk  bistand  til  brug  for  udvikling,  fremstilling,  mv.  af masseødelæggelsesvåben eller missiler, der kan fremføre disse våben. Derudover er Da  nmark med     den     fælles     aktion     internationalt     forpligtet     til     at     gennemføre     lovgivning     i overensstemmelse  med  aktionens  bestemmelser.  For  at  sikre,  at  danske  statsborgere  og personer  bosat  i  Danmark  kan  retsforfølges,  hvis  de  pågælde nde  i  strid  med  det  foreslåede forbud  i  §  1  a  yder  teknisk  bistand  i  udlandet,  uanset  om  forholdet  er  strafbart  der,  hvor bistanden ydes, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmels e herom. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7 fraviges. Bestemmelsen indebærer samtidig, at bestemmelsen i straffelovens § 10, stk. 2, ikke finder  anvendelse.  Det  betyder,  at  danske  domstole  i  eventuelle  sager  om  ydelse  af  teknisk bistand i udlandet ikke er bundet af det udenlandske strafmaksimum. Til nr. 5 Det  tidligere  stk.  8,  som  bliver  det  ny  stk.  10,  ændres,  således  at  ransagning  i  sager  om overtrædelse af forbudet i § 1a, stk. 1 kan finde sted på l inie med overtrædelse af eksisterende bestemmelser i bemyndigelseslovens § 1, stk. 1. Til § 2 Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttræden. Til § 3 Bestemmelsen   fastsætter   lovens   gyldighedsområde,   der   ikke   omfatter   Grønland   og Færøerne,  fordi  Rådets  Fælles   Aktion  af  22.  juni  2000  vedrørende  kontrol  med  teknisk bistand, i lighed med dual-use forordningen, ikke gælder for Grønland og Færøerne.

16

17 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget Lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande Lovens titel affattes således: »Lov om anvendelse af visse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande mv.« 2. Efter § 1 indsættes: »§ 1 a. Det er forbudt, uden for Det Europæiske Fællesskab, at yde teknisk bistand vedrørende produkter med dobbelt anvendelse, jf. stk. 2 og 3, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller andre nukle are sprænglegemer, eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben, jf. dog stk.   4 og 5. Stk. 2. Ved ”produkter med dobbelt anvendelse” forstås produkter, herunder software og teknologier, der kan avendes til såvel civile som militære formål, samt alle varer, der kan anvendes både til ikke -eksplosive formål og til på enhver måde at fremme fabrikation af nukleare våben eller andre nukleare sprænghoveder. Stk. 3. Teknisk bistand omfatter enhver form for teknisk bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligehol delse eller enhver anden form for teknisk service. Teknisk bistand kan tage form af instruktion, oplæring, overførsel af driftskendskab eller konsulentservice. Stk. 4. Forbudet i stk. 1 omfatter ikke: 1) Ydelse af teknisk bistand i de nærtstående lande,  som efter Rådets forordning om en fællesskabsordning for kontrol med

18 udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse er omfattet af EU’s fællesskabsudførselstilladelse. 2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af overførsel af information, der er frit tilgængelig for offentligheden, eller som vedrører grundforskning. 3) Ydelse af teknisk bistand i mundtlig form som vedrører produkter, der ikke er omfattet af eksportkontrol i henhold til Rådets forordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse. Stk. 5. Økonomi- og Erhvervsministeren kan ud fra sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn dispensere fra forbudet i stk. 1.« 3. Efter § 2, stk. 6 indsættes nyt stk. 7, der affattes således: »Stk. 7. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forbudet efter § 1a, stk.1.« Stk. 7 bliver herefter stk. 8. 4. Efter § 2, nyt stk. 8 indsættes nyt stk. 9, der affattes således: »Stk. 9. Uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 6-9 hører overtrædelse af forbuddet i § 1 a dog under dansk straffemyndighed, hvis handlingen er foretaget af en person, der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde.   « § 2,stk. 8  . Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 1, kan ske i 5. § 2, stk. 8, der bliver stk. 10, affattes således:

19 overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre fængselsstraf. »Stk. 10 . Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 1 og overtrædelse af § 1a, stk. 1, kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre fængselsstraf.«

20 Bilag 2 (Retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union) RÅDETS FÆLLES AKTION af 22.juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR   — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, og ud fra følgende betragtninger: (1)  Rådet vedtog den 22. juni 2000 forordning (EF) nr. 1334/2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse ¹ , som udgør et effektivt system til kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse, herunder software og teknologi. Denne forordning indeholder i artikel 4 bl.a. bestemmelser om produkter, der ikke er opført i bilag I, og som er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben eller missiler, der kan fremføre sådanne våben, eller i forbindelse med varer til militært brug til lande, der er omfattet af en EU-, OSCE- eller FN-våbenembargo. (2)  Den Europæiske Unions medlemsstaters forpligtelser med hensyn til ikke- spredning af masseødelæggelsesvåben og eksport af konventionelle varer til militært brug til lande, der er omfattet af våbenembargoer, gør det nødvendigt at indføre et effektivt eksportkontrolsystem, som også på grundlag af fælles standarder bør omfatte teknisk bistand, herunder mundtlig overførsel af teknologi underkastet kontrol under internationale eksportkontrolordninger, -organer og missiler og med konventionelle varer til militært brug, som eksporteres til lande, der er genstand for en våbenembargo som nævnt ov enfor. Det er hensigtsmæssigt at definere sådanne standarder i en fælles aktion  – UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I denne fælles aktion forstås ved: a) ”teknisk bistand”: enhver form for teknisk bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk service, og den kan tage form af instruktion, oplæring, overførsel af driftskendskab eller konsulentservice b) ”teknisk bistand” omfatter forskellige former for mundtlig bistand c) ”internationale eksportkontrolordninger, -organer og –traktater”: Australia Group, Missile Technology Control Regime, Nuclear Suppliers Group, Wassenaar-arrangementet, Zangger-Komitéen og konventionen om kemiske våben. 1 Se side 1 i denne EFT.

21 Artikel 2 Teknisk bistand underlægges kontrol, herunder forbud eller krav om tilladelse, som fastlægges i henhold til artikel 5, hvis bistanden ydes uden for Det Europæiske Fællesskab af en fysisk eller juridisk person, der er bosat i Det Europæiske Fællesskab, og hvis den er bestemt til, eller yderen er klar over, at den er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare spræn glegemer, eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben. Artikel 3 Medlemsstaterne overvejer desuden at gennemføre sådanne kontrol i tilfælde, hvor den tekniske bistand vedrører anden militær endelig anvendelse end omhandlet i artikel 2, og ydes i bestemmelseslande, som er omfattet af en våbenembargo, der er indført ved en fælles holdning eller en fælles aktion, vedtaget af Rådet, eller ved en OSCE-beslutning eller en våbenembargo, der er påla  gt ved en bindende resolution fra FN´s Sikkerhedsråd. Artikel 4 Artikel 2 finder ikke anvendelse på teknisk bistand, a) når den ydes i et land, som er opført i del 3 i bilag II til forordning (EF) nr. 1334/2000 b) når den har form af overførsel af informat ion, der er frit tilgængelig for offentligheden, eller som vedrører grundforskning, jf. definitionen af disse begreber i internationale eksportkontrolordninger, -organer og –traktater, eller c) når den er i mundtlig form og ikke vedrører produkter, der ska l kontrolleres under en eller flere af de internationale eksportkontrolordninger, -organer og –traktater. Artikel 5 Medlemsstater, som endnu ikke har indført de fornødne kontrolbestemmelser til gennemførelse af denne fælles aktion i deres nationale lovgivning eller praksis eller fastsat, hvilke sanktioner der skal iværksættes, skal forelægges passende forslag  om a) gennemførelse af denne fælles aktion ved fastsættelse af kontrolbestemmelser b) fastsættelse af sanktioner på nationalt plan. Artikel 6 Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Artikel 7 Denne fælles aktion offentliggøres i EF-Tidende. Udfærdiget i Luxembourg, den 22. juni 2000. På Rådets vegne J.SÓCRATES Formand

22 +++Bilag+++Bilag 3 (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.1334/2000 af 22.juni 2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR   — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, under henvisning til forslag fra Kommissionen¹⁾, og ud fra følgende betragtninger: (1)  Produkter med dobbelt anvendelse (produkter, herunder software og teknologier, med dobbelt anvendelse) bør underkastes en effektiv kontrol ved deres udførsel fra Fællesskabet. (2)  Et effektivt fælles system til kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse er nødvendigt for at leve op til medlemsstaternes internationale forpligtelser og ansvar, navnlig med hensyn til ikke-spredning, samt Den Europæiske Unions internationale forpligtelser og ansvar. (3)  Tilstedeværelsen af et fælles kontrolsystem og harmoniserede politikker med hensyn til hån dhævelse og overvågning i alle medlemsstater er en forudsætning for at etablere fri bevægelighed for produkter med dobbelt anvendelse inden for Fællesskabet. (4)  Den nuværende ordning for kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, der indførtes ved forordning (EF) nr.3381/94²⁾ og afgørelse 94/942/FUSP³⁾, bør harmoniseres yderligere for fortsat at sikre en effektiv anvendelse af kontrollen. (5)  Fælles lister over produkter med dobbelt anvendelse, bestemmelsessteder og retningslinjer er afgørende elementer i en effektiv ordning for kontrol med udførsel; sådanne lister er fastsat ved afgørelse 94/942/FUSP med efterfølgende ændringer og bør indarbejdes i nærværende forordning. (6)  Ansvaret for afgørelserne om ansøgninger om udførselstilladelser ligger hos de nationale myndigheder; nationale bestemmelser og afgørelser, der påvirker udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, skal træffes inden for rammerne af den fælles handelspolitik, herunder navnlig Rå dets forordning (EØF) nr. 2603/69 af 20. december 1969 om fastlæggelse af en fælles udførselsordning⁴⁾. (7)  Afgørelser om ajourføring af de fælles lister over produkter med dobbelt anvendelse skal være i fuld overensstemmelse med de forpligtelser og tilsagn, som hver medlemsstat har accepteret som deltager i de relevante internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolordninger eller ved ratificering af relevante internationale traktater. (8)  Overførsel af software og teknologi ved hjælp af elektroniske medier, telefax eller telefon til bestemmelsessteder uden for Fællesskabet bør også kontrolleres. (9)  Der bør lægges særlig vægt på spørgsmål om genudførsel og endelig anvendelse. (10) Den 22. september 1998 undertegnede repræsentanter for medlemsstaterne og Europa- Kommissionen tillægsprotokoller til de respektive aftaler om kontrol mellem medlemsstaterne, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Den Internationale Atomenergiorganisation, der blandt andre foranstaltninger

23 forpligter medlemsstaterne til at oplyse om specificeret udstyr og ikke-nukleart materiale. (11) Fællesskabet har vedtaget et sæt toldbestemmelser, der er indeholdt i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF - toldkodeks⁵⁾ og i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2913/92⁶⁾, hvori der bl.a. er bestemmelser for udførsel og genudførsel af varer; intet i nærværende forordning indskrænker de beføjelser, der gælder i henhold til og i kraft af kodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil. (12) I henhold til og inden for rammerne af traktatens artikel 30 og så længe der ikke er en højere grad af harmonisering, vil medlemsstaterne fortsat have ret til at foretage kontrol af overførsler af visse produkter med dobbelt anvendelse inden for Fællesskabet for at beskytte den offentlige orden eller sikkerhed; såfremt effektiviteten af kontrollen med udførsler fra Fællesskabet er afhængig af denne kontrol, vil den med mellemrum blive taget op til fornyet behandling af Rådet. (13) For at sikre, at denne forordning anvendes korrekt, skal hver medlemsstat træffe foranstaltninger, der giver de kompetente myndigheder passende beføjelser. (14) Hver medlemsstat bør fastsætte de sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af denne forordnings bestemmelser. (15) Europa-Parlamentet har givet udtryk for sine synspunkter i sin beslutning af 13. april 1999⁷⁾. (16) Forordning (EF) nr. 3381/94 bør ophæves i betragtning af det ovenfor anførte — UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: KAPITEL I Formål og definitioner Artikel 1 Ved denne forordning indføres en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse. Artikel 2 I denne forordning forstås ved: a) »produkter med dobbelt anvendelse«: produkter, herunder software og teknologier, der kan anvendes til såvel civile som militære formål, samt alle varer, der kan anvendes både til ikke -eksplosive formål og til på enhver måde at fremme fabrikation af nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer b) »udførsel«: i) en udførselsprocedure i henhold til artikel 161 i EF- toldkodeksen ii)    en genudførsel i henhold til artikel 182 i nævnte kodeks, og iii)  overførsel af software eller teknologi ved hjælp af elektroniske medier, telefax eller telefon til et bestemmelsessted uden for Fællesskabet; dette gælder kun for mundtlig overførsel af teknologi pr. telefon, hvis teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses pr. telefon eller

24 beskrives pr. telefon på en sådan måde, at der i alt væsentligt opnås samme resultat c) »eksportør«: en fysisk eller juridisk person, for hvis regning der foretages udførselsangivelse, dvs. den person, der på det tidspunkt, hvor angivelsen antages, har kontrakten med modtageren i tredjelandet og har beføjelse til at beslutte, at produktet skal sendes ud af Fællesskabets toldområde. Hvis der ikke er indgået nogen udførselskontrakt, eller hvis indehaveren af kontrakten ikke handler for egen regning, er beføjelsen til at beslutte, at produktet skal sendes ud af Fællesskabets toldområde, afgørende. Ved eksportør forstås også en fysisk eller juridisk person, der beslutter at overføre software eller teknologi ved hjælp af elektroniske medier, telefax eller telefon til et bestemmelsessted uden for Fællesskabet. Når ejendomsretten til at disponere over pr oduktet med dobbelt anvendelse ifølge den kontrakt, i henhold til hvilken udførslen finder sted, indehaves af en person, der har hjemsted uden for Fællesskabet, betragtes den kontrahent, der har hjemsted i Fællesskabet, som eksportør. d) »udførselsangivelse«: den handling, ved hvilken en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver at ville angive et produkt med dobbelt anvendelse til toldproceduren for udførsel. KAPITEL II Anvendelsesområde Artikel 3 1. Der kræves tilladelse til udførsel af de produkter med dobbelt anvendelse, der er anført i bilag I. 2. Der kan i henhold til artikel 4 eller 5 også kræves tilladelse til at udføre visse produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I, til alle eller visse bestemmelsessteder. 3. Denne forordning gælder dog ikke for levering af tjenesteydelser eller overførsel af teknologi, hvis denne levering eller overførsel indebærer grænseoverskridende bevægelse af fysiske personer. 4. Denne forordning finder ikke anvendelse på produkter med dobbelt anvendelse, der kun passerer gennem Fællesskabet, dvs. produkter, der ikke tildeles nogen anden toldgodkendt behandling eller anvendelse end proceduren for ekstern forsendelse, eller som blot tilføres til en frizone eller et frilager, og for hvilke der ikke skal opbevares optegnelser i et godkendt lagerregnskab. Artikel 4 1. Der kræves tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på l isten i bilag I, hvis eksportøren af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor han har hjemsted, er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedlig eholdelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben. 2. Der kræves også tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I, hvis køberlandet eller bestemmelseslandet er genstand for en våbenembargo i he nhold til en fælles holdning eller en fælles aktion vedtaget af Rådet eller ved en afgørelse truffet af OSCE eller en våbenembargo i