Redegørelse  om patenters opfindelseshøjde Økonomi  - og erhvervsministerens redegørelse om patenters opfindelseshøjde december 2004 Patenters opfindelseshøjde

2 1. Indledning ....................................... 3 2. Reglerne om patentering ................................ ............... 5 3. Patentsystemets begrundelse ........................................ 7 4. Udfordringer .................................. 8 4.1. Faldende opfindelseshøjde? ................................ 8 4.2. Opfindelseshøjden i Europa ctr. USA ................................ .............. 13 5. Er de danske forhold tilfredsstillende?   ...................................................... 16 Bilag .................................................. 17

3 1. Indledning Innovation og teknologisk udvikling er en vigtig kilde til vækst og velfærd i Danmar k. Teknologi- ske  udviklinger  eller  forbedringer  er  med  til  at  øge  produktiviteten  og  dermed  den  økonomiske vækst. Patentsystemet har på den ene side til formål at belønne virksomhedernes innovation ved at tildele virksomheden en eneret til at udnytte opfindelsen industrielt, og på den anden side at give sa m- fundet adgang til viden i og med, at opfindelserne skal offentliggøres. Det er vigtigt, at patents y- stemet er indrettet, så der er en fornuftig balance mellem hensynet til at belønne virksomhedernes innovation og hensynet til samfundets adgang til viden. På den ene side må eneretten ikke blive for stærk og fremme monopolisering, fx ved at beskyttelsen bliver for omfattende. På den anden side må eneretten ikke blive for svag, så eneretsbeskyttelsen  ikke und  erstøtter virksomhedernes innovation. Det kan ske, hvis eneretsbeskyttelsen bliver for indskrænket. Det internationale samarbejde er meget veludviklet på patentområdet, og alle vigtigere opfindelser gøres til genstand for patentering i mange lande. Den m åde man forholder sig til patentering i ét land, er derfor af stor betydning for andre lande. Danmark kan ikke opretholde patentprincipper, der adskiller sig væsentligt fra de lande, vi primært handler med. Danske virksomheder skal have samme  vilkår,  som  k onkurrenter  i  de  øvrige  lande,  ellers  vil  danske  virksomheder  sakke  bagud konkurrencemæssigt. Patentregulering  og  praksis  er  igennem  mange  år  søgt  internationalt  harmoniseret.  Dette  sama  r- bejde deltager Danmark også i, bl.a. gennem den Europæiske Patentmy   ndighed (EPO), den Euro- pæiske  Patentkonvention  (EPK)  og  WIPO  (World  Intellectual  Property  Organisation).  WIPO  er den  internationale  FN-organisation,  som  bl.a.  administrerer  internationale  traktater,  fx  den  ver- densomspændende patentsamarbejdstraktat PCT (Pa  tent Cooperation Treaty). Der har i de senere år været rejst kritik af, at det er blevet for let at udtage et patent. Det kritiseres, at "opfindelseshøjden" er blevet udvandet til ugunst for virksomheder og samfund. Det vil sige, at

4 der angiveligt ikke skal særligt meget til for, at det bliver anerkendt, at der er udviklet noget nyt, som kan patenteres. På foranledning af Økonomi   - og Erhvervsministeriet har Institut for Opinionsundersøgelser (IFO) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes holdning t  il patentsystemet. Formålet med unde r- søgelsen var at få viden om, hvordan virksomhederne bruger og oplever eneretssystemet. Ved u  n- dersøgelsen er der anvendt en kvalitativ analysemetodik, hvor der er gennemført kvalitative inte  r- views  med  75  erhvervsledere  fra  erhvervsvirksomheder,  der  bruger  eller  kunne  være  potentielle brugere af eneretsbeskyttelse. Det fremgår af undersøgelsen, at det er en udbredt opfattelse hos de adspurgte  lavteknologiske  fremstillingsvirksomheder,  at  opfindelseshøjden  på  patenter  er  fa  ldet, og  at  der  er  tale  om  en  patentinflation,  hvor  det  at  have  en  patenteret  opfindelse  bliver  mindre værdifuldt,  og  fører  til  et  øget  antal  konflikter,  både  mellem  parter,  som  begge  har  patenter,  og mellem parter, hvor kun den ene part har patent. Samtidig føler nogle virksomheder, at de ofte er nødt til at patentere selv "små" opfindelser, fordi konkurrenterne ellers gør det, hvorved virkso   m- hedernes  praktiske  gennemførelse  af  egne  opfindelser  begrænses.  På  den  måde  bliver  det  mere uklart og usikkert, hvem der reelt har ret til at udøve en patenteret opfindelse. Disse oplevelser kan samlet set føre til manglende tillid til patentsystemet, som dermed mister sin betydning som b e- skyttelsesinstrument. Spørgsmålet om faldende opfindelseshøjde på patenter i Da nmark blev debatteret i 2002 i Folke- tinget efter at pressen havde skrevet om, at Danish Crown havde fået patent på en proces til fre  m- stilling af fedtfattig (max 3% fedt) leverpostej og truede med at anlægge sag mod Hanegal Økol o- gisk  Kød  A/S,  som  havde  lanc eret  en  fedtfattig  og  allergivenlig  leverpostej.  Økonomi  -  og  er- hvervsministeren lovede i forbindelse med debatten i Folketinget, at han ville følge sagen og u d- viklingen på området. I  maj  2002  blev  parterne  enige  om  en  løsning,  hvorefter  Hanegal  fik  lov  ti l  fortsat  at  sælge  sin fedtfattige og allergivenlige leverpostej. Danish Crown's patent på leverpostej var udstedt af EPO i 1994. Der blev indgivet indsigelse mod patentet i 1998. Indsigelsen blev afvist af EPO og anket af indsiger. Den 2. april 2003 blev anke- sagen imidlertid taget tilbage af den ankende/indsigeren. Denne redegørelse vil belyse, hvordan patentsystemet håndterer opfindelseshøjde, og om der g   e- nerelt er sket en udvanding af opfindelseshøjden på patenter i Danmark.

5 Efter  Danmarks  tiltræden    af  EPK  er  de  nationale  patentmyndigheders  praksis  i  vid  udstrækning harmoniseret med EPO’s praksis. En opfinder kan vælge at søge patent i Danmark via den danske eller den europæiske patentmyndighed, og det giver derfor ikke mening, hvis den danske myndi  g- hed anvender andre kriterier for patentering end EPO. Omvendt har det heller ingen mening at ud- stede et patent her i landet, der ikke kan videreføres i udlandet. Da Danmark har tiltrådt EPK, vil det ligeledes blive belyst, om behandlingen af patentansøgn  inger hos EPO indikerer, at opfindelseshøjden er faldet. Først vil reglerne for patentering kort blive gennemgået. 2. Reglerne om patentering Et  patent  giver  opfinderen  eneret  til  at  udnytte  opfindelsen  industrielt  og  udgør  derfor  et  vigtigt konkurrenceparameter for den virksomhed, der har udtaget patentet. Man kan søge om et patent, hvis man har gjort en opfindelse, som både - er ny, - kan udnyttes industrielt, - er på det tekniske område - og adskiller sig væsentligt fra det, som allerede er kend  t (opfindelseshøjde). I sin patentansøgning skal ansøgeren klart beskrive, hvad der kendetegner det, som er opfundet. På baggrund af denne beskrivelse sa mmenligner en patentmyndighed ansøgningen med patenter, brugsmodeller, videnskabelige artikler, produktbeskrivelser m.m., som allerede er offentliggjorte. Hvis den opfindelse, der er beskrevet i ansøgningen, a dskiller sig væsentligt fra det, som er kendt, og opfylder de andre opstillede krav, tildeles der et patent. Senest  18  måneder  efter  ansøgningstid  spunktet  gøres  ansøgningen  tilgængelig  for  enhver,  me d- mindre der er givet afslag på ansøgningen.¹ Patentansøgninger i Danmark behandles normalt s e- nest  7  måneder  efter  indleveringen.  Når  der  meddeles  et  patent,  offentliggøres  patentet  i  det  o   f- fentligt  tilgæ  ngelige  patentregister.  Tildeles  der  patent  inden  18  måneder,  vil  offentliggørelsen 1 Se §22, stk. 2 i lovbekendtgørelse af Patentloven nr. 781 af 30. august 2001.

6 derfor ske tidligere. Ansøgere kan p å beråbe sig beskyttelse fra den dag, ansøgningen modtages af patentmyndigheden. Et patent søgt i Danmark gælder kun i Danmark. Hvis ma   n ønsker beskyttelse i andre lande, skal man søge i hvert enkelt land. I de lande, hvor der ikke er søgt om patentbeskyttelse, kan opfind  e- ren ikke bruge sin patentret til at forhindre andre i at benytte hans opfindelse kommercielt. En op- finder har 12 måned er fra den dag, han indleverer den første ansøgning om et patent til at beste  m- me sig for, i hvilke lande han vil søge om patentbeskyttelse. Et patent løber i maksimalt 20 år regnet fra den dag, hvor opfinderen har indleveret sin ansøgning, herefter  bortfalder  patentet.  Der  skal  løbende  betales  et  gebyr  for  at beholde patentet. Hvis ikke dette gebyr betales, bortfalder patentet også. Efter patentets bortfald, kan opfindelsen frit anve n- des af alle. I gennemsnit opretholdes et dansk patent i cirka 8 år. Paten terne dækker dog over en stor  variation,  eksempelvis  opretholdes  bioteknologi-  og  lægemiddelpatenter  i  længere  tid  mens patenter på rumfarts - og elektronikområdet opretholdes i kortere tid. Et patent kan også ophøre efter en administrativ omprøvning. Ompr   øvning er en fornyet prøvelse af om patentbetingelserne er opfyldt, fx på baggrund af materiale, som efterfølgende er dukket op og beviser, at opfindelsen ikke er ny. jf. nedenfor side 8f. Danmark har tiltrådt den Europæiske Patent Konvention (EPK), som    er et samarbejde mellem 25 europæiske lande, herunder alle EU  -landene. Denne konvention regulerer, hvilke krav der kan stil- les til patentansøgere, både i forhold til hvordan ansøgningen skal udformes, og hvilke opfindelser der  kan  patenteres.  Herudover  omfatter  EPK  etableringen  af  den  europæiske  patentmyndighed, EPO (European Patent Office). Der er tale om et system, som betyder, at en ansøger kan opnå et patent med gyldighed i alle medlemslandene. Ansøgeren skal efter udstedelsen af et europæisk p   a- tent hos EPO blot validere patentet i de lande, hvor der ønskes patent. For at få patent skal opfindelsen have en tilstrækkelig opfindelseshøjde, det vil sige, at ikke enhver lille forbedring af den eksisterende teknologi skal kunne patenteres, selv om forbedringen er reel. Det vil nemlig lukke af for almindelig tilpasning af teknologien til konkret brug. Desuden vil det kunne føre til kapløb mellem virksomheder for at få patent på den seneste videreudvikling, og e n- delig  en  overfyldning  af  patentregistrene,  som  vil  vanskeliggøre  såvel  overvågningen  af  eksist   e- rende patenter, som patentering af ”reelle” opfindelser.

7 Kravet til opfindelseshøjde er i princippet et objektivt krav, dvs. opfindelsen må ikke være nærli g- gende  for  en  fagmand  på  området.  Der  skal  være  et  vi st  ”erkendelsesspring”.  Imidlertid  vil spørgsmålet om, hvorvidt der er den fornødne opfindelseshøjde altid bero på en konkret, sagky n- dig vurdering. Der kan i praksis ikke fastlægges en entydig definition af opfindelseshøjde, hverken nationalt eller internationalt. Opfindelseshøjden er altså ikke en objektivt målbar størrelse, men en subjektiv vu r- dering foretaget af patentmyndigheden i hvert enkelt land. Dermed spiller nationale traditioner og kulturelle forskelle  en vis rolle i, hvorledes højden bliver de fineret. Det er en af  årsagerne til, at der ses forskelle i omfanget af patentbeskyttelse i henholdsvis USA og Europa. 3. Patentsystemets begrundelse Virksomheder eller enkeltpersoner skal have udsigt til at kunne få et afkast af de ressourcer, som de har investeret i at udtænke og udvikle nye opfindelser. Uden denne udsigt til gevinst, vil inc  i- tamentet til at investere være begrænset. En  virksomhed  kan  vælge  flere  forskellige  strategier  for  at  søge  at  opnå  et  afkast  af  sine  udvi k- lingsinvesteringer, blandt andet hemmeligholdelse, patentering eller dét at være først på markedet (first mover fordel). For den enkelte virksomhed er der fordele og ulemper ved de forskellige stra- tegier. Hvor hemmeligholdelse i mange tilfælde kan betale sig for den enkelte virks  omhed, er det mest  fordelagtigt  for  samfundet  med  så  stor  og  effektiv  teknologispredning  som  muligt.  Dette  er netop hensigten med patentsystemet. Patentsystemet kan understøtte adgangen til at opnå et afkast, idet et patent giver eneret og dermed et  grundlag  for  at  forhindre  konkurrenter  i  at  anvende  eller  udnytte  den  patenterede  viden  kom- mercielt. Et klart ejerskab betyder, at en virksomhed, som udvikler ny teknologi, har bedre mulig- hed for at sælge og udnytte viden og derved opnå et afkast. Desto større sandsynlighed der er for at opnå et afkast, desto større villighed vil der være til at investere i at skabe ny viden og tage ris i- ci. Dertil kommer, at et klart ejerskab kan sikre fair konkurrence ved, at de innovative kræfter u  d- vikler og afprøver nye løsni  nger frem for blot at genanvende andres idéer. Patentet gives til gengæld for, at den bagvedliggende tekniske løsning offentliggøres. Offentligg ø- relsen indebærer, at resultaterne bliver tilgængelige for andre, hvorved viden kan blive spredt og dermed  indgå  i  andres  produkter  og/eller  inspirere  andre  til  at  udvikle  nye  løsninger  og  fremme innovation.

8 Balancen  mellem  den  private  monopolgevinst  og  samfundets  innovationsgevinst  forsøges  skabt gennem kravene til, hvornår det er muligt at opnå patent, herunde  r kravet om en vis opfindelses- højde. 4. Udfordringer 4.1. Faldende opfindelseshøjde? Vurderingen af, om der foreligger den fornødne opfindelseshøjde, tager som nævnt udgangspunkt i en konkret sagkyndig vurdering af, om opfindelsen er nærliggende for en fa  gmand på området. Der kan være forskelle i kravet til "erkendelsesspring" afhængigt af det fagtekniske område, som opfindelsen vedrører. På nogle områder vil selv en lille forbedring være en revolution eller have stor effekt, mens der på  andre områder kræv es noget mere for  at opnå patentbeskyttelse. På nye teknologiområder vil der ofte være en relativ høj opfindelseshøjde. Når teknologien stabiliserer sig vil der fremkomme opfindelser på nye nuancer i teknologien, som typisk har en noget lavere o p- findelseshøjde. Dette betyder også, at den optimale opfindelseshøjde kan variere over tid. Den gennem mange år førende professor i immaterialret, Mogens Koktvedgaard, mente at kunne spore en vis stramning i kravet om opfindelseshøjde i Patentankenævnets og domstol   enes praksis ligesom der erfaringsmæssigt afslås ganske mange ansøgninger med henvisning til manglende o p- findelseshøjde.² Efter Danmarks tiltrædelse af EPK skal dansk praksis ses i sammenhæng med EPO's praksis. EPK artikel 69 fastlægger det beskyttelseso  mfang, som skal følge af et udstedt europæisk patent. Da   n- mark skal dermed give beskyttelse til patenter udstedt af EPO i et omfang, der svarer hertil. Ved tiltrædelsen til EPK blev det i bemærkningerne til ratifikationslovforslaget anført, at det måtte a n- tages,  at  der  var  overensstemmelse  mellem  Den  Europæiske  Patentkonvention  og  patentlovens fastlæggelse af patentbeskyttelsens omfang. Man regnede derfor ikke med, at der ville ske større praksisændringer på området. Det er vanskeligt at belyse, om Danmark tildeler patenter i videre omfang end EPO eller omvendt, da retspraksis ikke er særlig  righoldig på dette område. Eventuelle  forskelle kan dog blive  rettet ind via de kontrolinstanser, som er bygget ind i systemet. 2 Jf. Mogens Koktvedgaard, Lærebog i Immaterialr  et, 2002, s. 224.

9 Niveauet for patenters beskyttelsesomfang bliver konkret fastlagt ved de instanser, der er oprettet til  at  føre  kontrol  med  patentmyndighedernes  og  EPO's  virksomhed.  Det  drejer  sig  om  EPO's board  of  appeal,  Patentankenævnet  og  domstolene.  Endelig  er  der  også  adgang  til  at  få  paten t- myndigheden til at gennemgå patentet igen, hvis der anmodes om administrativ omprøvning. En virksomhed vil derfor kunne prøve en afgørelse eller anfægte et patent ved en af disse kontroli n- stanser.  Kontrolinstanserne  er  netop  borgere  og  virksomheders  adgang  til  at  få  re ttet  op  på  p a- tentmyndighedernes  eventuelle  fejlagtige  eller  mangelfulde  myndighedsudøvelse  i  forbindelse med udstedelse af patenter. Såfremt patentmyndighederne udsteder patenter med en tvivlsom o p- findelseshøjde, er systemet derfor indrettet sådan, at det    kan anfægtes ved en af disse kontroli  n- stanser, som kan påse, at kvaliteten af patentets opfindelseshøjde er tilstrækkelig. I "leverpostejsagen" blev Danish Crowns patent netop anfægtet ved en af disse kontrolinstanser, nemlig EPO's board of appeal. Sagen blev trukket tilbage af indgiveren, så spørgsmålet om gy   l- digheden af Danish Crowns patent blev aldrig endeligt prøvet. I "leverpostejsagen" indgik de b e- rørte parter (Hanegal og Danish Crown) et forlig og fandt derved en løsning uden om de offentl  i- ge kontrolsystemer. Det er ikke muligt at måle om opfindelseshøjden er faldet, da der ikke er tale om en kvantificerbar størrelse.  Der  er  imidlertid  forskellige  indikatorer,  som  kan  underbygge  eller  svække  påstanden om en generelt faldende opfindelseshøjde. En måde at efterprøve udsagnet om en dalende opfindelseshøjde på er at undersøge, om forholdet mellem antallet af ansøgte patenter og meddelte patenter har ændret sig. Hvis der meddeles flere patenter set i forhold til de indkomne ansøgninger, kan det være en    indikation af, at kravene til pa- tentering er sænket, men kan antageligvis også afspejle, at der i stigende grad alene søges at p a- tentere "bedre" opfindelser . Hvis  man  ser  på  antallet  af  patentansøgninger  og  udstedte  patenter  i  Danmark,  ses  der  en  svag stigning i antallet af patentansøgninger frem mod 2002. Andelen af udstedte patenter er imidlertid på nogenlunde samme niveau.

10 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000 1998 20% 1999 29% 2000 21% 2001 19% 2002 25% % af ansøgte patenter Antal ansøgninger og patentudstedelser i DK Antal ansøgninger i DK Antal udstedte patenter i DK Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen Samtidig  er  sagsbehandlingstiden  for  indleverede  ansøgninger  i  D anmark  faldet  med  over  20  % fra 2000 til 2002 og er nu cirka 7 måneder for en 1. behandling af patentansøgninger.³ Dette indi- kerer, at det stagnerede niveau for udstedte patenter ikke skyldes mangel på ressourcer. Hvis man ser på antallet af ansøgninger o  m patent til EPO i forhold til antallet af meddelte paten- ter fra EPO gennem de senere år er tendensen, at andelen af meddelte patenter er svagt faldende. 3 Jf. Årsberetningen fra Patent  - og Varemærkestyrelsen, udgivet april 2003.

11 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000 160.000 180.000 1997 39% 1998 32% 1999 29% 2000 19% 2001 22% 2002 29% % af ansøgte patenter Antal ansøgninger og patentudstedelser i EPO Antal patentansøgninger (euro og euro-PCT) Meddelte patenter (euro og euro-PCT) Kilde: EPO's årsrapport 2002 Der er sket en stigning i antallet af patentansøgninger, men der er ikke meddelt forholdsmæssigt lige så mange. En mulig forklaring kan være, at der ikke er blevet tilført nok ressourcer hos EPO til at behandle patentansøgninger. Faldet i meddelte patenter kunne fx skyldes netop den væsentlige   stigning i antallet af ansøgni n- ger.  Der  ligger  en  række  opgaver  knyttet  til  selve  modtagelsen  af  ansøgninger,  og  en  større mængde ansøgninger kan medføre, at der er færre ressourcer til at behandle ansøgninger og i si d- ste ende medføre, at der udstedes en  lavere mængde patenter.

12 Forholdet mellem antallet af medarbejdere og patentansøgninger hos EPO 1997 1998 1999 2000 2001 Ansatte 3.764 4.041 4.361 4.713 5.069 Ansatte index 100 107 116 125 135 Ansøgninger 72.834 82.258 89.317 100.709 110.825 Ansøgni nger index 100 113 123 138 152 Ansøgn./medarb. 19 20 20 21 22 Kilde: Årsberetninger fra EPO Tabellen viser, at antallet af patentansøgninger er vokset mere end antallet af medarbejdere. EPO har ansat ekstra ressourcer til det stigende antal patentansøgn inger. I 2001 blev der ansat mere end 300 patentsagsbehandlere ved EPO. En anden indikator for om der udstedes ringere patenter vil være, hvis antallet af indsigelser mod udstedte  patenter  er  stigende.  Muligheden  for  indsigelse  betyder  at  en  virksomhed,  som  er  util- freds med at dens konkurrent får tildelt patent på en opfindelse, fordi den finder at patentet er ub  e- rettiget,  kan  gøre  indsigelse  mod  patentudstedelsen  hos  den  pågældende  myndighed.  Hvis  der blev  udstedt  et  stigende  antal  patenter  med  for  ringe  opfindelseshøjde  eller  på  anden  måde  med ringe kvalitet, kunne man forvente at antallet af indsigelser var stigende. Indsigelser i forhold til udstedte patenter 1995-2002 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 antal indsigelser pr 100 udstedte europæiske patenter antal indsigelser pr 100 udstedte danske patenter Kilde: Årsberetninger fra EPO og PVS Som det antydes af ovenstående patentstatistik, så er der et nogenlund  e konstant forhold mellem antallet  af  udstedte  patenter  og  indsigelser  mod  disse  både  for  europæiske  og  danske  patenter.⁴ 4 Omkostninger ved at indgive en indsigelse er forholdsvis lave. Det koster 2.500 kr. i Danmark og 610 Euro ved EPO.

13 Endvidere ses, at der generelt indgives relativt færre indsigelser mod danske patenter end europ  æ- iske. Disse statistiske oplysninger tyder altså ikke på, at opfindelseshøjden generelt er faldende. Der udstedes et større antal patenter, men samtidig modtages der også flere ansøgninger. Væksten i meddelte patenter kan imidlertid også forklares med, at patenter får nye anvendelsesmulighe  der. Desuden er der sket en væsentlig fremvækst i nye teknologier, fx computere, kommunikations- og bioteknologi, som også kan forklare en vækst i antallet af udstedte patenter.⁵ Der er derfor ikke nogle entydige indikationer af, at opfindelseshøjden på   danske og europæiske patenter er udvandet. 4.2. Opfindelseshøjden i Europa ctr. USA Den  konkrete  varetagelse  af  patentudstedelsen  er  ikke  ens  i  forskellige  lande,⁶  bl.a.  på  grund  af forskellige traditioner, kulturer og lovgivning. I USA har man traditionelt bl.a. haft et bredere patenterbarhedsbegreb end i Europa. Det har ført til en tidligere accept af adgangen til at patentere eksempelvis genteknologi end i Europa, ligesom det, i modsætning til Europa, er muligt at patentere rent software og forretnings  koncepter i USA. I de senere år er der blevet udstedt flere og flere patenter i USA. Der har været rejst kritik af, at USPTO (United States Patent and Trademark Office), som følge af manglende bevillinger, fors ø- ger at opveje dette via øgede indtjeninger g ennem flere patentudstedelser. Dette er med til at un- dergrave tilliden til det amerikanske patentsystem og trækker ringe til Danmark i form af utryghed og   bekymring   om,   hvorvidt   udviklingen   i   USA   har   haft   en   afsmittende   virkning   på   de dansk/europæiske forh  old, således at kravene til at få patent er sænket. 5 Iflg. Trilateral Statistical Report 2001 vedrører en stigende del af patentansøgningerne højteknologi områder, som computere, mikroorganismer og genteknologi, kommunikationsteknologi og laser (http://www.european-patent- office.org/tws/tsr_2001/ch4/4.2.php). 6 De tre største patentkontorer, det euro pæiske (EPO), det japanske (JPO) og det amerikanske (USPTO), har genne  m- ført en undersøgelse som dokumenterer de forskellige patentkulturer hos de tre kontorer: "Report on Comparative Study Carried Out under Trilateral Project 24.2."   

14 0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 Antal 1996 1997 1998 1999 2000 Patentansøgninger i USA, Japan og EPK-landene USA Japan EPK-lande samlet 0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 Antal 1996 1997 1998 1999 2000 Meddelte patenter i USA, Japan og EPK-landene USA Japan EPK-lande samlet Kilde: Report on Comparative Study Carried Out under Trilateral Project 24.2 (2000) Hvis man ser på andelen af meddelte patenter ligger den gene relt lavere i EPK-landene i forhold til USA. Samtidig ses der en tendens til et faldende antal meddelte patenter i forhold til antallet af ansøgninger i EPK -landene. 0 20 40 60 80 Procent 1996 1997 1998 1999 2000 Andel meddelte patenter af ansøgninger USA Japan EPK-lande samlet Kilde: Report on Comparative Study Carried Out under Trilateral Project 24.2 (2000) Det virker sandsynligt, at den belyste forskel skyldes en blanding af faktorer, hvor bedre kendskab til  reglerne,  tendens  til  hjemlandspatentering  og  forskelle  i  kravene  til  at  opnå  patent  alle  spiller ind. Federal   Trade   Commission   (FTC)   i   USA   udgav   i   oktober   2003   rapporten   "To   promote innovation:  The  Proper  Balance  of  Competition  and  Patent  Law  and  Policy".  I  forbindelse  med

15 udarbejdelsen af rapporten blev der afholdt høringer med deltagelse af virksomhedsrepræsenta   n- ter, patenteksperter m.m. Deltagerne udtrykte bekymring over antallet af patenter, som ikke burde være  udstedt,  fordi  opfindelserne  ikke  havde  tilstrækkelig  opfindelseshøjde.  I  forlængelse  heraf anbefaler FTC, at der udarbejdes en ny administrativ procedure, som indebær  er, at der bliver mu- lighed  for  administrativ  prøvelse  af  udstedte  patenter.  Derudover  anbefales  det,  at  der  strammes op på de juridiske standarder for, hvornår en opfindelse udgør et betydeligt teknisk udviklingstrin, dvs. hvornår opfindelsen besidder tils trækkelig opfindelseshøjde til at kunne patenteres. Deltagerne i høringerne gav enstemmigt udtryk for, at USPTO manglede de nødvendige midler til at  sikre  en  tilstrækkelig  patentkvalitet.  Patent  Public  Advisory  Committee  anførte  ligeledes,  så sent som i 2002, at USPTO's manglende bevillinger ville få væsentlig betydning for kvaliteten af udstedte patenter. FTC anbefaler derfor også, at der gives yderligere bevillinger til USPTO. US P- TO har netop fået godkendt bevillinger til bl.a. at ansætte 300 tekniske s   agsbehandlere. FTC's rapport indeholder endvidere en række andre anbefalinger, som skal forbedre patentsyst e- met og kvaliteten af de udstedte patenter i USA. FTC's  anbefalinger  til  forbedringer  indebærer  en  tilnærmelse  af  de  amerikanske  forhold  til  de dansk/europæiske forhold. I denne situation kan man derfor snarere tale om en europæisk påvir k- ning af patentforholdene i USA end omvendt. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at FTC's anb e- falinger indebærer en adgang til administrativ prøvelse af udstedte paten   ter, - en adgang, som alle- rede  eksisterer for så vidt angår patenter udstedt  af de danske patentmyndigheder og  EPO. He  r- med  understreges  vigtigheden  af,  at  der  eksisterer  et  kontrolsystem,  som  sikrer,  at  omfanget  og kvaliteten af de udstedte patenter, herunder opfindelseshøjden, er tilfredsstillende. Med et patentsystem i USA, som i højere grad er tilnærmet de dansk/europæiske forhold, vil det kunne forventes,  at patenters beskyttelsesomfang i USA og Europa på længere sigt vil tilnærme sig hinanden.

16 5. Er de danske forhold tilfredsstillende? Når vi i Danmark bekymrer os om den faldende opfindelseshøjde kan det bl.a. være under indfl y- delse af den patentpraksis, der har været ført i USA. For danske patenter synes der imidlertid at eksistere et effektivt kontrolsystem, som sikrer, at kva- liteten og opfindelseshøjden på de udstedte patenter er tilstrækkelig. Samlet set er der derfor ikke grund til at være bekymret for, at de danske patentmyndigheder udsteder patenter med for lav o  p- findelseshøjde. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke fortsat er grund til løbende at vurdere, om vi har et effe k- tivt og hensigtsmæssigt patentsystem i Danmark. Det blandt andet henset til, at undersøgelsen fra Institut for Opinionsundersøgelser, jf. s. 3f. viste, at flere lavtek nologiske virksomheder følte, at kravene til patenters opfindelseshøjde var faldende Udviklingen på dette område såvel som andre væsentlige eneretsrelaterede spørgsmål drøftes l ø- bende både herhjemme og i de relevante  internationale fora, hvor Danmark er repræsenteret. Under indtryk af de forandringer, der sker i disse år  som følge af den  globale økonomiske og e r- hvervsmæssige udvikling,   vil der blive udarbejdet en strategi for samt udviklet initiativer som kan bidrage til, at danske virksomheder og det danske samfund får mest mulig gavn af patentsystemet og andre internationale eneretssystemer. Denne strategi planlægges fremlagt i slutningen af 2004

17 Bilag ANTAL ANSØGNINGER OG   PATENTUDSTEDELSER I DK 1714 1831 1923 1947 1984 347 533 409 365 494 20 29 21 19 25 KILDE: EPO'S ÅRSRAPPORT   2002 ANTAL ANSØGNINGER OG   MEDDELTE PATENTER I EPO 100.390 113.338 123.866 145.238 161.295 165.066 39.646 36.717 35.357 27.522 34.702 47.384 39 32 29 19 22 29 KILDE: PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN ANTAL PATENTANSØGN  INGER I USA, JAPAN OG EPK-LANDENE 183.559 193.140 230.540 243.056 272.184 417.185 423.014 448.143 446.200 486.697 221.697 210.874 242.438 256.109 270.574 KILDE: REPORT ON COMPARATIVE STUDY CARRIED OUT UNDER TRILATERAL PROJECT 24.2. (2000). ANTAL MEDDELTE PATENTER I USA, JAPAN OG EPK-LANDENE 109.646 111.984 147.520 153.487 157.496 215.100 147.686 141.448 150.059 125.880

18 100.664 107.726 103.868   91.781   81.092 60 58 64 63 58 52 35 32 34 26 45 51 43 36 30 KILDE: REPORT ON COMPARATIVE STUDY CARRIED OUT UNDER TRILATERAL PROJECT 24.2. (2000). INDSIGELSER I FORHOLD TIL UDSTEDTE PATENTER I EUROPA OG DANMARK KILDE: Å  RSBERETNINGER FRA EPO OG PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN 6,5 6,5 6,4 6,2 6,5 7,3 3,9 4,7 1,7 2,2 1,8 2,9 1,1 2,2 3,0 1,4 41.607 40 .069 39.646 36 .717 .357 27.522 34 .704 47.384 2.719 2.620 2.518 2.284 2.303 1.998 1.365 2.219 19 18 12 10 6 9 11 7 1.120 816 671 347 533 409 365 494