UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 48 af 71 Forslag til lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger: Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Lovforslaget har som hovedformål at fremme energibesparelser og øge energieffektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger. Endvidere skal lovforslaget medvirke til at reducere vand- forbruget i bygninger. Formålsb estemmelsen svarer i vidt omfang til den nuværende formålsb   e- stemmelse i § 1 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, men som også den ændred  e titel på l oven fremhæver,   ligger hovedvægten i lovforslaget på energibesparelser   . Vandforbrug vil indgå i energimærkningen   , men for boliger vil dette være   i mindre omfang end i de nuværende ordninger. Dette skyldes, at vandforbruget i høj grad er adfærd s- og personafhæ  ngigt. Rådgivning om vandforbrug ventes  dog fortsat at indgå i energimærkning af de fleste typer af byg- ninger og bygningsanvendelser, da der fortsat er et potentiale for vandbesparelser. Vandbesparelser vil i mange tilfælde   medvirke til energibesparelser og kan forbedre rentabiliteten i energikonsulen- tens forslag.Energimærkningen af vandforbruget omfatter for tsat såvel koldt som varmt vand. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 2 Bestemmelsen i stk. 1 afgrænser   lovforslagets anvendelsesområde til at  omfatte alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og mure, hvor der a nvendes energi til regulering af indeklimaet. Denne afgrænsning   anvender til dels definitionen af bygninger i bygningsdirektivets artikel 2, nr. 1. I øvrigt vil de  definitioner og afgrænsninger  , der anvendes i forbindelse med bygnings- og boligre- gistret (BBR), ifølge stk.  2 finde anvendelse i lovforslaget, medmindre andet er angivet i loven eller regler fastsat i medfør af loven. Som udgangspunkt er samtlige bygninger og bygningskategorier omfattet af lovforslagets krav, og forslaget omfatter både private og offentlige bygninger.  Økonomi  - og erhvervsministeren vil ifølge stk. 3 kunne undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger fra krav i loven eller i regler fastsat i medfør af loven.  Dette vil enten kunne ske efter nærmere fastsatte regler he  r- om eller efter konkret afgørelse truffet af ministeren eller den , som ministeren bemyndiger hertil. Ved den energimærkning, der   skal gennemføres  for at opfylde krav om energiattestering i byg- ningsdirektivets artikel 7, dvs. energimærk  ning ved opførelse, salg eller udleje , jf. kapitel 3,samt regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger , jf. § 13 ,vil kun de bygningskategori er, som er omfattet af undtagelserne i bygningsdirektivets artikel 4, kunne undtages fra krav om energi- mærkning.   Der vil ved bekendtgørelse  blive fastsat regler om at undtage bygningskategorier. Bygningsdirektivet giver mulighed for at undtage små fritli ggende bygninger med et samlet nytte- areal på under 50 m². Der vil dog være behov for at anvende   en anden afgrænsning end den  , som bygningsdirektivet anvender. Dette skyldes, at begrebet nytteareal ikke finder anvendelse i Dan-

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 49 af 71 mark, hvor bruttoetagearealet i stedet benyttes, bl.a. i bygnings- og boligregistret (BBR). Nyttearea- ler er bygningens samlede areal fratrukket mure og skorstene m.v. Opgørelsen af nytteareal er v æ- sentlig mere kompliceret at foretage end opgørelsen af brutto etageareal, og det virker uhe nsigts- mæssigt at skulle foretage beregning   af nyttearealet alene for at vurdere, om bygningerne skal ener- gimærkes  . Dette gælder   i særlig grad   i forbindelse med vurdering af eksisterende bygninger, hvor opgørelse af  nytteareal i visse tilfælde kan have høje   re omkostninger end en energimærkning  . Der vil derfor blive anvendt en afgrænsning   for undtagne småhuse  baseret på bruttoetagearealet  svare n- de til bygningsdirektivets krav. For fritliggende småbygni nger skønnes  50 m²nytteareal at svare til ca. 60 m² bruttoetageareal. For så vidt angår sommerhuse vurderes bygningsdirektivet ikke at   give mulighed for en generel undtagelse, da direktivet kun gør det muligt at undtage boliger, der er beregnet til at blive b enyttet højst fire måneder om året, mens sommerhuse i   følge sommerhuslovgivningen kan anvendes i 6 m å- neder i sommerhalvåret og til kortvarige ferieophold i vinterhalvåret. I forbindelse med regelmæssig energimærkning vil der kunne indføres  yderligere undtagelser end angivet i bygningsdirektivets undtagelsesbestemmelser, idet denne energimærkning, bortset fra of- fentlige bygninger, ikke er omfattet af bygningsdirektivets krav om energimærkning Bygninger, der overvejende anvendes til fremstillingsvirksomhed i industri og landbrug vil blive undtaget fra kravene om energimærkning af bygninger, fordi det typisk kun er en lille del af fre  m- stillingsvirksomhedernes energiforbrug, der er relateret til bygningerne, og fordi den del, der relate- rer sig til de industrielle processer eller anden produktion, typisk vil kræ  ve en meget specialiseret viden. Derfor skønnes  det, ligesom efter de hidtidige regler, ikke at være he  nsigtsmæssigt at lade energikonsulenterne gennemgå disse by gninger. En undtagelse af disse bygningskategorier er i overensstemmelse med bygningsdirektivet artikel 4, stk. 3. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 3 Bestemmelsen indeholder en række definitioner, der finder anvendelse i dette lovforslag. Boligfællesskaber  , jf. nr. 1, er defineret i overensstemmelse med lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.   Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6 Dokumentationen for energimærkning  , jf. nr. 2, vil blive et dokument eller en del af et samlet do- kument, der understøtter energimærke   ts og energiplanens oplysninger. Herunder skal dokumentati- onen indeholde oplysninger om grundlaget og forudsætningerne for energikonsulentens vurdering. Endvidere kan dokumentationen indeholde en gennemgang af de vigtigste registreringer og energi- konsulentens vurdering af bygninger og tekniske anlæg  . En ejendom, jf. nr. 3, omfatter i lovforslaget alle bygninger beliggende på  en samlet fast ejendom. Ifølge § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen forstås ved en samlet fast ejendom enten ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes fo r- enet. Ved opgørelse af ejendommens  etageareal beregnes summen af etagearealer for alle bygninger på  ejendommen. Der kan ifølge stk. 2  fastsættes regler om  , at andre afgrænsninger end ejendom kan lægges til grund ved energimærkning af bygninger . Sådanne særlig   e afgrænsninger kan såvel o   m-

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 50 af 71 fatte enkelte bygninger eller grupper af bygninger inden for en enkelt ejendom eller bygninger på flere ejendomme. Der vil blive lagt vægt på, at sådanne særlige af grænsninger giver en hensigt  s- mæssig energimærkning f.eks. af sammenhængende bygninger med fælles varmeanlæg eller af en enkelt bygning med eget varmeanlæg. Energimærke  , jf. nr. 5 , er en standardiseret opgørelse , der vil indeholde en angivelse af energieffek- tivitet på en  eller flere skalaer, oplysninger om forbrug og udgifter samt andre oplysninger, der be- skriver bygningens og de tekniske anlægs energimæssige tilstand. Energimærket kan være et dok u- ment eller en del af et samlet dokument. Energimærkning  , jf. nr. 6, er en samlet betegnelse for energimærke, energiplan og dokumentation samt energikonsulentens arbejde i forbindelse med registrering og vurdering af bygningen og de tekniske anlæg.   Energimærkningen   vil resultere i et eller flere dokumenter, og konsulentens doku- mentation af energimærkningen og vurderingerne   af forskellige bygningsdele og tekniske anlæg kan eventuelt være indarbejdet i energimærke t eller energiplanen. Energimærkning gennemføres normalt samlet for en ejendom, men kan    ved nybyggeri eller i særl  i- ge tilfælde  ,hvor der er fastsat regler herom efter   § 20, stk. 6, gennemføres alene for en enkelt by g- ning på ejendommen. Energiplan, jf. nr. 7, vil indeholde oplysninger om de forslag til energibesparelser, der er identifice- ret af energikonsulenten. Der vil herunder være en beskrivelse af de enkelte forslag, angivelse af mulig energi- og vandbesparelse, investeringer, levetider og forventet rentabilitet. Energiplanen vil endvidere indeholde informationer, som medvirker til at gøre det lette re at realisere de anviste be- sparelser. Energiplanen kan være et   selvstændigt   dokument eller en del af et samlet dokument. Etageareal, jf. nr. 8, er en samlet opgørelse af bygningsarealer på ejendommen.   Ved beregningen af etageareal medtages arealer, som er opvarmede, eller hvor indeklimaet er reguleret på anden vi s, som for eksempel ved køling. Bygninger eller afgrænsede arealer, der ikke anvender energi til reg   u- lering af indeklimaet, kan efter nærmere bestemmelser fradrages ved beregningen af   etageareale t. Som udgangspunkt for beregningen af etagearealet anvendes derfor BBR-systemets opgørelser af opvarmede arealer eller en beregning af ejendommens arealer, der svarer til opgøre lsen af BBR- arealerne. Et kedelanlæg  , jf. nr. 9, er i lovforslaget en samlet betegnelse for en kombination af kedelbeholder, brænder  , pumpe og automatik, der anvendes til at overføre energi fra brændslet til varmea   nlægget  . Bygningsdirektivet anvender i artikel 2, nr. 6, betegnelsen ”kedel”, men på dansk forbindes denne betegnelse alene med kedelbeholderen, mens kombinationen af de forskellige komponenter typisk kaldes et kedelanlæg. Lovforslaget anvender derfor betegnelsen ”kedelanlæg”. Et kedelanlæg kan f.eks. bestå  af en kedelbeholder, oliebrænder,   pumpe samt evt. automatik, en gaskedel med indbyg- get brænder   samt pumpe og evt. automatik eller et fastbrændselsanlæg , hvor forbrændingen for  egår inde i kedelbeholderen, samt pumpe og evt. automatik. Ventilations- og klimaanlæg  , jf. nr. 14, anvendes i bygninger til forbedring af indeklimaet, herunder til luftcirkulation, tilførsel af frisk  luft, opvarmning, køling , befugtning samt filtrering af luft. Venti- lations- og klimaanlæg kan være et anlæg  , der regulerer indeklimaet gennem både køling og o  p- varmning, et anlæg  , der forvarmer luften i forbindelse med indblæsning  , eller et anlæg  , der alene sørger for indsugning og/eller udblæsning af luft. Et ventilationsanlæg kan endvidere have indby g-

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 51 af 71 get en varmeveksler mellem indblæsning og udsugningsluft. E  t simpelt udsugningsanlæg  , herunder udsugning fra toiletter og køkkener , anses i denne sammenhæng ikke for at være et ventilations - eller klimaanlæg. Til § 4 Bestemmelserne i § 4, stk. 1-4, svarer til de nugældende bestemmelser i lov om fremme af energi  - og vandbesparelser § 4, stk. 3, §6, stk    . 5,og   § 16 om energimærkning ved salg af en ejendom eller ejerlejlighed. Bestemmelserne implementerer bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, for så vidt angår salg af bygninger og lejligheder. Fremlægge  lse af en energimærkning  , før  der indgås aftale om  salg af en ejendom eller en ejerlejlig- hed, vil medvirke til, at energiforhold indgår i prisfastsættelsen af en ejendom eller ejerlejlighed   . Da udgifter til energi og vand samtidig vurderes at udgøre en ikke uvæsentlig del af bruttohuslejen, er kendskabet hertil vigtigt ved vurderingen af, om de løbende udgifter vil være i overensstemmelse med køberens budget. Samtidig vil energiplanen være et nyttigt værktøj i forbindelse med, at mange kø bere foretager forbedringsarbejder i bygningen umiddelbart efter overtagelsen af ejendommen. Ifølge stk.  1 har sælgeren forpligtelsen til  , inden aftale om salg indgås , at gøre køber  en b e   kendt med energimærkningen for ejendommen eller ejerlejligheden  . Det er nu præcisere  t i bestemmelsen, at køberen skal have udleveret energi mærkningen.   Kravet om udlevering af energimærkningen vil også være opfyldt, hvis energimærkningen stilles til rådighed for køberen elektronisk. I stk. 2 undtages fortsat visse særlige overdragelsesformer, hvor de almindelig hensyn vedrørende energimærknin  g over for en erhverver ikke er til stede, fra forpligtelsen til at fremlægge energ  i- mærkning ved salg.   Overdragelse ved sameje er ikke længere nævnt . Dette skyldes,at   der ikke vil være   krav om energimærkning ved salg, hvor   en ejerandel i et sameje om et enfamiliehus eller en ejerlejlighed overdrages til en anden medejer. Bestemmelsen i stk. 3 giver sælger  en et incitament til at få udført   energimærkning  , idet bestemmel- sen viderefører  hjemmel til, at en køber kan lade energimærkning udarbejde for sælgers re gning, hvis sælger ikke efter påkrav fra køber har udleveret energimærkningen . Ved udarbejde på sælgers regning forstås, at køber   kan lade en energikonsulent udarbejde energimærkningen   ogderefter kræ- ve sine udgifter hertil betalt af sælger. Køberen skal d   og have ladet energimærkningen udarbejde inden for en rimelig frist, hvorved der efter omstændighederne forstås en periode på op til 6 -12 må- neder efter købers overtagelse af ejendommen. Ifølge  stk. 4 kan reglerne om energimærkning ved salg ikke ved aftale   mellem parterne fraviges til skade for køberen.  Dette svarer til de nugældende regler.   Køberen vil således altid kunne kræve energimærkningen udleveret   eller inden for en rimelig frist lade energimærkning udarbejde på sæ l- gers regning, hvis sælger   ikke efter påkrav har udleveret en energ imærkning af ejendommen eller lejligheden. Bestemmelsen i stk. 5 er ny og skal give en sælger af en ejerlejlighed   bedre muligheder for at op- fylde sin forpligtelse til at fremlægge energimærkning ved salg . Derfor pålægges    ejendommens ejerforening at stille energimærkning   for lejligheden, som indgår i ejendommens energimærkning, frit til rådighed for sælgeren. Hvis ejerforeningen ikke efter påkrav udleverer energimærkningen, kan den pågældende ejer af en    ejerlejlighed lade energimærkningen udføre for ejerforeningens re   g-

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 52 af 71 ning. Sælgeren af en ejerlejlighed skal ligeledes have sine udgifter til energimærkning dækket af ejerforeningen, hvis køberen har ladet energimærkningen udarbejde på sælgers regning efter stk. 3, fordi ejerforeningen ikke stillede en energimærkning for lejligheden til rådighed. Til § 5 Bestemmelserne i § 5 implementerer bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, for så vidt angår udleje af bygninger, lejligheder eller enheder til særskilt brug.   Der er tale om nye bestemmelser, idet der ikke i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger var medtaget regler om energimærkning ved udleje af bygninger, lejligheder og enheder til selvskilt brug. Forpligtelsen til at fremlægge energimærkning ved udleje gælde r for lejemål omfattet af lejel oven, lov om leje af almene boliger og erhvervslejeloven. Privat værelsesudlejning   og ganske kortvarig tidsbegrænset   udlejning vil dog som udgangspunkt ikke blive omfattet. Ifølge stk. 1 påhviler det udlejeren at sørge for,    at lejeren inden lejeaftalens indgåelse er gjort b e- kendt med og har fået udleveret  en kopi af energimærkningen for lejemålet. Dette svarer til reglerne ved salg. Kravet om udlevering af energimærkningen   vil også være opfyldt, hvis energimærkningen stilles til rådighed for køberen elektronisk. Lejerens ret til at få udleveret energimærkning kan ifølge stk. 2 ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for lejeren. Hvis en ejer af en ejerlejlighed vil udleje lejligheden, har vedkommende ejer ligesom i salgssituati- onen krav på at få stillet en gyldig energimærkning for lejligheden til rådighed ifølge stk. 3, og hvis ejerforeningen ikke efter påkrav udleverer energimærkningen, kan ejeren lade energimærkningen udføre for ejerforeningens regning. Til § 6 Bestemmelserne gennemfører bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, for så vidt angår overdragelser af andele, anparter og aktier, hvortil der er knyttet brugsret til en bygning eller en del af en bygning. Sådan overdragelse af brugsret af bygninger, lejl igheder eller enheder til særskilt brug må tilsvare   n- de anses for omfattet af direktivets krav om energiattestering ved salg eller udleje. Der er tale om nye bestemmelser, idet der ikke i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger er krav om energimærkning ved overdragelse af brugsret til   bygninger og, lejligheder eller enheder til sæ  r- skilt brug. Bestemmelserne i stk. 1-5 omhandler overdragelse af en andel, anpart i et boligfællesskab, hvor der til andelen, anparten eller aktien er knyttet brugsret til en boligenhed i boligfællesskabets ejendom. I § 1, nr. 1, er boligfællesskaber   defineret i overensstemmelse med lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.   Ved boligfællesskaber forstås således andelsboligforeninger, boligaktiesel- skaber, boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboe  l- seslejlighed. Bestemmelserne i stk. 1-5 svarer til de tilsvarende bestemmelser i § 4 ved salg og i § 5 ved udleje.

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 53 af 71 Ifølge stk. 6 finder bestemmelserne i stk. 1 -4 tilsvarende anvendelse for andre typer af overdragelse af brugsret til en bygning eller en del af en bygning. Der henvises i øvrigt til de almindelige b emærkninger. Til § 7 Bestemmelserne i § 7 indeholder nogle fælles bestemmelser for energimærkning ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret. I stk. 1 fastslås, at den fremlagte energimærkning skal være gyldig og udarbejdet efter reglerne i § 20, og at det altid er den senest udarbejdede energimærkning, der skal fremlægges. Disse krav til energimærkningens kvalitet   skal fremme, at køberen, lejeren eller erhververen af en brugsret får udleveret en retvisende energimærk  ning. Stk. 2 indeholder bestemmelser, der giver mulighed for at fastsætte særlige regler for energimær k- ning ved salg, udleje eller anden overdragelse ud over de generelle regler for energimærkning, der kan fastsættes i henhold til § 20  . Kravene kan vedrøre særlige forhold i fo   rbindelse med salg eller udleje som f.eks. særlige krav til indhold  , udformning af dokumentation m.v. , nærmere regler for udlevering af energimærkning til de berettigede købere, lejere eller erhververe    samt eventuelle fri- ster for udleveringen. I stk. 3 fastslås,  at det altid er den til enhver tid værende ejer eller ejerforening, der skal opfylde forpligtelsen til at lade energimærkning udarbejde, for at kravene i §§ 4  -6 kan opfyldes. Til § 8 Bestemmelserne i kapitel 4 om energimærkning ved opførelse af nye bygni   nger er nye og imple- menterer bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, vedrørende  energiattest ved opførelse af bygninger. Det fastsættes derfor   i stk. 1, at alle nye bygninger skal energimærkes  , inden bygningerne tages i brug. Ved energimærkningen af en ny   bygning foretager energikonsulenten en gennemgang af byg- ningen og de tekniske anlæg  , for at vurdere om bygningsreglementets energikrav er opfyldt. Der skal ligeledes udarbejdes energimærkning inden ibrugtagningen ved s  å omfattende  ombygnin- ger, at dette kan sidestilles med nybyggeri. Sådanne omfattende ombygninger i- bende renovering eller byfornyelse af en ejendom eller indretning af en bygning til en ændret a  n- vendelse f.eks. fra erhverv til boliger. Vurdering af, om en ombygning er omfattet, vil være bas  eret på bygningsmyndighedernes vurdering af, om bygningsreglementets energikrav til nybyggeri  i fuldt omfang finder anvendelse ved ombygningen. Energimærkning  en af et nybyggeri skal ifølge  stk. 2, afleveres til den kommunale bygningsmyndig- hed med henblik på at indgå i   byggesagsbehandlingen. Energimærkningen for nybyggeri skal de  r- med medvirke til at sikre, at energikravene i bygningsreglementet bliver overholdt. Kravene til energimærkning af nye bygninger er derfor koordineret med nye energi  krav i bygnings- reglementet, som er offentliggjort, men som først træder endeligt i kraft 1. januar 2006. Det fremgår af kravene i bygningsreglementet, at bygningens ejer skal fremsende kopi af en energimær  kning af

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 54 af 71 bygningen sammen med færdigmelding af bygn  ingen, samt at denne energimærkning skal indgå i de kommunale myndigheders behandling af ibrugtagningstilladelse i store bygninger eller som grundlag for ibrugtagning i småhuse. Den kommunale  bygningsmyndighed kan derfor anvende re- gistreringerne i energimæ  rkningen som grundlag at vurdere, om energikravene i bygningsreglemen- tet og betingelserne i byggetilladelsen er opfyldt. Energikonsulentens gennemgang af en ny bygning vil derfor i høj grad blive en kontrol af , om byg- ningen opfylder de energimæssige   krav i bygningsreglementet og andre standarder for isolering og energieffektivitet i bygninger og i kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg. Dette gælder for alle typer af byggeri indenfor de bygningsanvendelser, der er omfattet af lovforslagets bestemmelser, herunder for boliger, offentlige bygninger samt bygninger, der anvendes til administration i indu- strien eller til handels- og servicevirksomhed. Samtidigt skal energimærkning af nye bygninger   medvirke til at fremme byggeri, der er bygget bed- re end energirammen, dvs. bygningsreglementets minimumskrav til energieffektivitet. Der er derfor i bygningsreglementet indført nye klasser : lavenergiklasse 2, som svarer til 75 pct. af energiram- men, og lavenergiklasse 1, som svarer til 50 pct. af energirammen. Energikonsulenten skal gennem sin kontrol af bygningen og tekniske anlæg samt sin b  eregning af energiforbruget i den nye bygning vurdere, om disse lavenergikrav (reducerede energirammer) er opfyldt. Energikonsulentens kontrol og ansvar vil dog blive begrænset   på grund af tilgængelighed, idet ko   n- sulenten ikke umiddelbart kan kontrollere isoleringen af skjulte bygningsdele og anlæg eller deres energieffektivitet. De bedste muligheder for at gennemføre energibesparelser er i forbindelse med projekteringen af nye bygninger. Reduktion af energiforbruget i forbindelse med projekteringen vil endvidere ofte give mulighed for de billigste løsninger, idet øget energieffektivitet i nogle tilfælde kan gennemf ø- res helt uden meromkostninger blot ved at vælge de rigtige løsni   nger eller eventuelt ved at undgå overophedning gennem en anden orientering af bygningen eller glasarealer i bygningen. Der indføres derfor  i stk. 3 en bemyndigelse til økonomi - og erhvervsministeren, så der senere kan indføre s krav om, at projekterende og udførende  skal belyse mulighederne for at vælge mere effe  k- tive løsninger og opføre bygningerne med lavere energiforbrug   end bygningsreglementets mini- mumskrav i forbindelse med projekteringen.   Kravene i bygningsdirektivets artikel 5 om, at mulighederne for at forsyne ejendomme over 1.000 m² med kraftvarme, fjernvarme, fjernkøling eller varmepumper m .v. skal overvejes, inden byggeriet indledes, ventes normalt at blive opfyldt gennem varmeplanlægningen, hvor der tages stilling til bygningernes energiforsyning og herunder kan træffes beslutning   om eventuel tilslutningspligt . Bemyndigelsen i stk. 3 åbner endvidere mulighed for at fastsætte sæ rlige krav om, at mulighederne for forsyning fra kraftvarme, fjernvarme, gruppekøling, decentral energiforsyning baser et på vedv a- rende energi, varmepumper eller andre forsyningssystemer som nævnt i artikel 5 i bygningsdirekt  i- vet skal undersøges inden byggeriets start . Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 9

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 55 af 71 Bestemmelserne i § 9 giver mulighed for at fastsætte   nærmere regler   ved bekendtgørelse om , at projekterende og udførende skal levere dokumentation til energikonsulenten i forbindelse med energimærkni  ngen af nye bygninger. Disse regler skal sikre, at energikonsulenten får oplysninger o m energitilstanden i skjulte konstruk- tioner og tekniske anlæg til brug for kontrollen af  , om bygningsreglementets krav er opfyldt, og til brug for registreringer og beregninger til energimærkningen. Oplysningerne kan blandt andet vedr  ø- re dokumentation for isolering af skjulte rør, for tykkelsen af kantisolering i forbindelse med gul v- varme, isolering af kuldebroer i vægkonstruktioner   og isolering af gulvkonstruktioner som terræ  n- dæk. D  okumentationen kan omfatte dokumentation for indkøb af materialer, foto dokumentation eller erklæring fra lev  erandører eller underentreprenører m  .v.  Dokumentation og erklæringer kan indgå som bilag til  energikonsulentens energimærkning. Bestemmelserne i stk. 2 giver endvidere mulighed for, at der i fremtiden kan fastsættes   krav om, at projekterende skal dokumentere, at de giver bygherren oplysninger om, at nye bygninger kan opfø- res med en bedre energieffektivitet end bygningsdirektivets mindstekrav, samt om muligheder for at forbedre den energimæ  ssige ydeevne. Bestemmelserne i stk. 2 vil derfor kunne medvirke til at fremme mere energirigtigt byggeri. Herun- der kan bestemmelserne anvendes til at fremme de nye lavenergibygninger klasse 1 og 2 eller ”pa s- sivhuse” efter det koncept , der er kendt fra Tyskland og Østrig, hvor  af de første forsøgsh  use er ved at blive opført i Danmark. Til § 10 Energimærkning af nye bygninger, der anvendes i forbindelse med færdigmelding af bygningen og ibrugtagningstilladelse, kan efterfølgende anvendes i forbindelse med salg eller udleje af bygninger og ejerlejligheder, dog kun hvis energimærkningen omfatter hele ejendommen . I forbindelse med opførelse  af nybyggeri kan energimær  kning i nogle tilfælde omfatte   f.eks. en enkelt nybygning på en ejendom med en eller flere eksisterende bygninger. I disse tilfælde skal en ny energimærkning, der omfatter samtlige bygninger på ejendommen   , for at der foreligger en energi- mærkning, der kan anvendes ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret efter §§ 4  -6.   Til § 11 Bestemmelserne afløser de nuværende best   emmelser i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger §§ 6 og 8, stk. 1-3, om energimærkning (ELO) af store ejendomme og store erhvervsle- jemål. Stk. 1 giver mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte    nærmere regler om regelmæssig energ i- mærk  ning, herunder om omfattede ejendomme og bygninger, grundlaget for samt omfang og ind- hold af energimærkningen, m.v. Den regelmæssige energimærkning vil kunne anvendes ved salg, udleje eller overdragelse af brug s- ret efter §§ 4-6, medmindre der er tale om en energimærkning udarbejdet af en intern energikons  u- lent.

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 56 af 71 Den til enhver tid værende ejer af   en ejendom har ifølge stk. 2 en til at sørge for, at  den regel- mæssige energimærkning udarbejde s for ejendommen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bem ærkninger. Til § 12 Bestemmelsen afløser de nuværende bestemmelser i lov om fremme af energi   - og vandbesparelser i bygninger §§ 7 og 8, stk. 4 og 5, om periodisk registrering af energi- og vandforbrug samt driftsfor- hold for tekniske installationer i forbindelse med energimærkning (ELO) af store ejendomme og store erhvervslejemål. Bestemmelsen åbner mulighed for, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at der skal føres driftsjournaler med oplysninger om periodiske registreringer af energi - og vandforbrug samt andre driftsforhold knyttet til energianvendelse i ejendommens installationer. Driftsjournaler vil kunne indberettes til den fælles database  , der er nævnt i § 22  . Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 13 Bestemmelsen om obligatorisk regelmæssig energimærkning af større offentlige bygninger skal medvirke til, at bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3, gennemføres.  Derfor skal offentligt ejede ejen- domme have foretaget regelmæssig energimærkning, hvis ejendommens sam lede etageareal er på over 1.000 m², så der for disse ejendomme altid foreligger en gyldig energimærkning, der kan o   p- sættes eller på anden måde gøres offentligt tilgængelig efter reglerne i § 14. Til § 14 Bestemmelsen, der implementerer bygningsdirektivet artikel 7, stk. 3, afløser § 10, stk. 1, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Bestemmelsen har til formål, gennem synligg ø- relse af det stedfundne energiforbrug, at bidrage til at få forbruget nedbragt. Til § 15 Bestemmelsen, der erstatter § 9 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser, supplerer de be- stemmelser om energibesparelser i offentlige institutioner m.v., der er fastsat i lov om fremme af besparelser i energiforbruget § 13. For så vidt angår statens bygninger er der i   cirkulære nr. 25 af 7. februar 1995 om energieffektivis  e- ring i statens institutioner fastsat nærmere regler   om energistyring og opfølgning med energibesp a- relser, energirigtig projektering, indberetning af overordnede forbrugstal og udpegning af en energi- ansvarlig medarbejder. Der er ikke i dag fastsat tilsvarende bestemmelser for kommuners og amtskommuners bygninger.

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 57 af 71 Bestemmelserne giver mulighed for at fastsætte   regler om, at energibesparelse, der er identificeret i forbindelse med energimærkning af off  entlige bygninger, skal gennemføres. Baggrunden er , at de fleste af lovforslagets bestemmelser har til hensigt at sikre, at der er information om mulige energi- besparelsestiltag i bygninger, mens det generelt er overladt til ejerne eller brugerne, om de vil gen- nemføre disse energibesparelser. Offentlige myndigheder har særlige forpligtigelser til at være påpasselige med energiforbruget, dels fordi det offentlige bør gå foran og vise andre forbrugere  , hvorledes energieffektiviteten kan forbed- res, dels fordi de offentlige myndigheder er ansvarlige for administration af offentlige midler og dermed underlagt et særligt ansvar for at spare og passe på miljøet. Derfor giver bestemmelserne mulighed for at fastsætte, at særligt rentable energibesparelsesforslag i forbindelse med energimærkningen af   offentlige bygninger skal gennemføres. Dette kunne for e k- sempel være forslag med   korte tilbagebetalingstider eller særlige typer af bespare  lsesforslag, eller der kan indføres krav om at realisere  anbefalede besparelser i energiplanen i forbindelse med frem- tidige projekter for ændringer af offentlige bygni  nger. Til § 16 Bestemmelsen fastsætter, hvilke offentlige institutioner og virksomheder §§   13 - 15 kan finde anve n- delse for. Afgrænsningen svarer stort set til den afgræn sning, der anvendes i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget § 14 vedrørende energibesparelser i offentlige institutioner m.v. Ifølge stk.  1 gælder reglerne om offentlige bygninger i §§ 13  -15 for bygninger ejet af den offentlige forvaltning. Ligeledes gælder reglerne for selskaber, institutioner, foreninger, m  .v., hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af offentlige midler, eller hvis   de har fået tillagt beføje  l- ser til at træffe afgørelser på statens, en reg ions eller en kommunes vegne. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i offentlighedsloven og forvaltningsloven, hvorved vedkommende minister kan be- stemme, at de nævnte institutioner m.v. omfattes af bestemmelserne i disse love. Ifølge stk. 2 gælder reglern   e i §§ 13 og 14 om regelmæssig energimærkning for større  ejendomme og om opslag m.v. af energimærkning også for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse. Dette skal medvirke til at sikre, at bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3, opfyldes. Endvidere er der åbnet m u- lighed for at fastsætte regler om, at § 15 også skal gælde for denne type virksomheder. Med virk- somhed sigtes til enhver form for erhvervsmæssig aktivitet uan  set indhold eller selskabsform. Be- grebet bestemmende indflydelse skal forstås på samme måde som i selskabslovgivningen. Beste   m- melsen skal ses i sammenhæng med, at en række offentlige aktiviteter er udskilt som særlige vir k- somheder. Bestemmelsen skal sikre, at der foregår energibesparelsesaktiviteter i offentlige bygni n- ger, også selv om vir ksomhederne er udskilt. Afgrænsninge  rne i stk. 1 og 2 tager højde for den  forestående  kommunalreform, således at  også de kommende regioner vil blive omfattet af bestemmelserne om offentlige bygninger i kapitel 6. Det er dog i § 32, stk. 4, fastsat, at bestemmelser om regionerne først får virkning fra kommunalreformens forventede ikrafttræden den 1. januar 2007. Frem til denne dato   vil reglerne gælde for   hele den kommunale sektor, som også omfatter  amtskommunerne, se også § 32, stk. 5.

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 58 af 71 Eventuelle regler for kommuner og regioner vil først blive fastsat efter drøftelser med de kommun  a- le organisationer og regionerne i forening. Blandt andet de erfaringer, der er opnået  i statens byg- ninger og de resultater, der er opnået  som følge af de initiativer,  som mange kommuner og amts- kommuner allerede har igangsat på frivilligt grundlag , vil indgå heri . Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse og udvidelse af § 10, stk. 2, i lov om f remme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger vil bl.a. af sikkerhedsmæssige års   ager kunne fritages for krav efter §§ 13-15. Til § 17 Der er tale om en ny bestemmelse, der giver mulighed for at fastsætte   regler om, at også  bygninger, som offentlige institutioner og virksomheder m.v. lejer, i nærmere angivet omfang kan omfatte  s af krav svarende til kravene i §§ 13-15. I cirkulære nr. 25 af 7. februar 1995 om effektivisering i statens instit  utioner § 4 er der allerede fast- sat regler for bygninger eller dele af bygninger, som statsinstitutioner lejer. Ved indgåelse af lejea f- taler skal statsinstitutionen sikre, at cirkulærets bestemmelser i videst mulig omfang kan gennemf  ø- res. For eksisterende lejemål påhviler det den statsinstitution, der er lejer, at optage forhandling med bygningens ejer om at få gennemført cirkulæret i videst muligt omfang. Eventuelle regler for kommuner og regioner vil først blive fastsat efter drøftelser med de kommun  a- le organisationer og regionerne i forening. Til § 18 Bestemmelserne, der sammen med lovforslagets § 19 afløser § 11 i lov om fremme af ene rgi- og vandbesparelser i bygninger, giver hjemmel til at implementere bygningsdirektivets artikel 8 og 9. Der kan ved bekendtgørelse fastsættes regler om eftersynsordninger for tekniske anlæg, dvs. kede l- anlæg, varmeanlæg, ventilations - og klimaanlæg samt andre energifo  rbrugende anlæg, der anvendes i forbindelse med bygninger. Der vil herunder kunne fastsættes regler om   eftersyn, kontrolmåling, justering, rensning, drift og forbedring af sådanne anlæg samt om rådgivning om drift, vedligeho l- delse, effektivitet, udskiftning og forbedring af anlæggene. Oliefyrede kedelanlæg er i dag omfattet af bekendtgørelse om kontrolmåli ng, justering og rensning af oliefyringsanlæg. Denne ordning forventes videreført med de fornødne justeringer. Der vil de r- udover blive fastsat regler om regelmæssigt eftersyn   af store gaskedler og af fastbrændselsanlæg, dog ikke anlæg, der anvender biobræn dsel. Den eksisterende hjemmel til at etablere regler for kontrolmåling, justering og rensning  har ikke hidtil været udnyttet   til at sætte fastsætte krav for ventilations - og klimaanlæg  . Der vil nu som en del af gennemførelsen af bygningsdirektivets krav  blive fastsat regler om regelmæssigt eftersyn af større ventilations - og klimaanlæg. Bestemmelserne indeholder ligeledes hjemmel til ved bekendtgørelse  at fastsætte regler om et e  n- gangseftersyn af varmeanlæg med kedler, der er ældre end 15 år.

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 59 af 71 Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 19 Bestemmelserne, der sammen med lovforslagets § 18 afløser § 11  i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, giver mulighed for at fastsætte regler om kontrol af, at tekniske anlæg inden ibrugtagning opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet. Regler herom findes i bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i by   gninger § 16 for olie- eller gasfyrede varmeanlæg med en indfyret effekt på mere end 400 kW (   nedre brændvæ rdi). Der påregnes  i medfør af stk. 1  fastsat regler om kontrol af olie - eller gasfyrede kedelanlæg   med en indfyret effekt på mere end 400 kW (nedre brændværdi) , så disse anlæg    skal have gennemført  en kontrol i forbindelse med ibrugtagning af anlægget. Dette sker for at   sikre, at der fortsat er hjemmel til at gennemfø re den kontrol af anlæggene  , der er en del af bestemmelserne i Rådets  direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1979 om ydelsen i varmeproducerende anlæg, der anvendes til rumo  p- varmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt om isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for, at der kan fastsættes krav om  , at store ventilations- og klimaanlæg   skal have foretaget en kontrol inden ibrugtagning. Undersøgelser har vist , at disse an- læg ofte er dårligt eller fejlagtigt indstillet, når de afleveres til brugerne , eller at der er andre fejl og mangler ved disse anlæg, som medfører væsentlige meromkostninger i forbi ndelse med brugen af anlæggene.   Et eventuelt krav om kontrol af ventilations- og klimaanlæg vil   kunne medvirke til, at nye anlæg dimensioneres rigtigt og bliver rigtigt indstillet i forbindelse med install  ationen og afle- veringen til kunden. Endelig åbner  bestemmelsen mulighed for, at der senere kan fastsættes krav for andre typer af ene  r- giforbrugende anlæg og udstyr  , herunder for fjernvarmeinstallationer. Kontrollen i forbindelse med ibrugtagning af nye tekniske anlæg vil blive udført af tekniske ekspe   r- ter, der er godkendt hertil. Reglerne finder ifølge stk. 2  anvendelse såvel for  tekniske anlæg i nye bygninger, hvor   kontrollen af anlæggene kan indgå i den samlede ibrugtagningstilladelse for hele bygning   en, som for tekniske anlæg  , der installeres eller udskiftes i eksisterende bygninger. Stk. 3 giver mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at resultatet    af kontrol af tekni- ske anlæg   skal indberettes til de kommunale bygningsmyndigheder, så  disse oplysninger kan indgå i byggesagsbehandling og arbejdet med at vurdere, om energikravene er opfyldt. Til § 20 Bestemmelserne afløser de nuværende regler i lov om fremme af energi   - og vandbesparelser § 4, stk. 6, § 6, stk. 3 og 7, og § 12, stk. 1, men indeholder også nogle nye b estemmelser. Bestemmelserne i stk. 1 vil blive brugt til at fastsætte de nærmere retningslinier for udformningen af energimærkning og for kravene til konsulenternes gennemgang af bygninger, registreringer, vurd  e-

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 60 af 71 ringer, beregninger og rådgivning m .v. samt for tilpasning af energimærkningen til de forskellige må lgrupper. En energimærkning vil indeholde   tre dele: energimærke, energiplan og dokumentat  ion. D isse dele vil blive integreret i et samlet energimærkningskoncept på en    hensigtsmæssig måde, og der    forven- tes at bliveudvikle t forskellige koncepter for de forskellige målgrupper. Der vil herunder blive for e- taget en videreudvikling af de nuværende koncepter, så oplysninger   ne fremstår på en hensigtsmæ s- sig måde i forhold til de m, der skal bruge oplysningerne, herunder at der tages hensyn til de forskel- lige behov i de forskellige brugergrupper. Energimærkningen kan derfor blive forskellig afhæn gigt af, om der er tale om energimærkning   af en ny bygning, energimærkning af et parc  elhus ved salg, energimærkning af en ejendom med lejli  g- heder eller en regelmæssig energimærkning af en handel s- og servicevirksomhed. Der vil dogblive tilstræbt en ensartet opbygning og layout for de forskellige typer af energimærkning. Energimærkningens   faktiske opbygning og layout vil tage hensyn til de primære   brugergruppers behov, men vil endvidere blive tilpasset til behov hos sekundære målgrupper   , der skal anvende energimærkningen i forbindelse med ejendomshandel, bygningsadministration eller ved re  alisering af energibesparelser. Dokumentation og information vil eventuelt blive integrere t i energimærket og energiplanen. Ifølge stk. 2 skal energimærkninger være udført af en energikonsulent, der er godkendt til at udfæ r- dige energimærkning for den pågæ ldende kategori af bygninger. Der henvises i øvrigt til  bemær  k- ninger til § 21. I medfør af stk. 3 vil der ved bekendtgørelse blive fastsat regler om gyldigheden af energimærkni n- gen. Gyldigheden vil kunne fastsættes   forskelligt for forskellige typer af energimærkning  . Gyldig- heden vil dog ikke kunne fastsættes længere end den maksimale gyldighed på 10 år, der er fastsat i bygningsdirektivet i forbindelse med salg eller udleje af bygninger. Bestemmelsen vil derfor give mulighed for at forlænge den nuværende gyldighed for energimær  k- ning af små ejendomme og ejerlejligheder fra 3 til 10 år i henhold til regeringens plan for regelfo  r- enkling. For store bygninger vil gyldigheden afhænge af hyppigheden af den regelmæ ssige energi- mærkning. Gyldigheden for   store bygninger vil ligeledes blive længere end de  n nuværende   på  1 år eller i særlige tilfælde 3 år. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at tilpasse gyldigheden for energimærkning på ba   ggrund af de erfaringer, der indhentes med ordningen. Stk. 4 giver mulighed for at fastsætte  , at energimærkninger   og beregningsresultater m.v. skal indrapporteres til et register, og at energimærkningen ikke er gyldig,   medmindre den er indberettet. Registeret vil være vigtigt i forhold til videregivelse af oplysninger   om energimæ  rkningen og for at sikre kvaliteten af de gennemførte energimærk   ninger. Bestemmelsen i stk. 5 giver mulighed for at fastsætte  , at ejere skal videregive oplysninger om ener- giforbrug eller oplysninger om bygningen og dens tekniske anlæg til brug for energik  onsulentens gennemgang af bygningen og beregninger til energimærkningen. Generelt skal energimærkningen i lighed med de nuværende ordninger gennemføres samlet for en hel ejendom. Dog kan der være særlige tilfælde , hvor det er hensigtsmæssigt at   gennemføre  bereg-

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 61 af 71 ninger og energimærkning   alene for en enkelt bygning på ejendommen. Dette kan eksempe lvis være i forbindelse med bygninger med forskellige anvendelse og individuelle opvarmningssystemer eller ved opførelsen af en ny bygning på en ejendom med en eller   flere eksisterende bygninger. Stk. 6 giver derfor mulighed for at fastsætte  , at energimærkning kan gennemføres for en bygning al   ene. Se i øvrigt de almindelige bemærkninger. Til § 21 Bestemmelserne afløser de nuværende    hjemler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 13 for så vidt angår   energikonsulenter og dele af § 11 for så vidt angår kontrolordni  n- ger vedrørende  varme- og ventilationsanlæg og andre energiforbrugende anlæg. I medfør af stk. 1 kan der ved bekendtgørelse fastsættes regler om registrerings-, godkendelses-, beskikkelses- eller akkrediterings/certificeringsordninger for energikonsulenter og tekniske eksper- ter, der udfører arbejde i henhold til denne lov, samt de virksomheder, der beskæftiger dem.   En akkrediteret certificeringsordning indebærer, at energikonsulenter/tekniske eksperter eller vir  k- somheder, der beskæftiger disse, bliver certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan. Det kan overlades til certificeringsorganet at forestå certificeringen og den efter følgende kontrol af, at cert i- ficerede virksomheder eller personer overholder vilkårene for certificeringen i hele den periode, hvor certificeringen er gældende. De nærmere bestemmelser om grundlaget for certificeringen og den efterfølgende kontrol fastsætt - og erhvervsministeren, jf. nedenfor vedrørende stk. 2. I reglerne vil indgå krav om, at certificeringsorganet skal være akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, som har underskrevet EA’s (European cooperation for Accreditation) aftale om gensidig anerkendelse af akkrediterede certifikater (EA MLA-aftale), som indebærer, at certificeringsorganets procedurer og virksomhed løbende er underkastet et tilsyn af akkreditering s- organet. Hvis virksomheden eller energikonsulenten/den tekniske ekspert ikke opfylder vilkårene for certif i- ceringen, vil certificeringsorganet kunne træffe afgørelse om inddragelse af pers   o- nens/virksomhedens certifikat. Certificeringsorganets afgørelse kan indbringes for certificeringso r- ganets uafhængige klagek  omite eller indbringes for en domstol. Bestemmelserne i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte krav i forbindelse med godkendelse af ene  r- gikonsulenter og andre tekniske eksperter. Der vil herunder blive stillet krav til uddannelse, eksiste- rende erhvervserfaring, til efteruddannelse samt om, at konsulenter og eksperter skal bestå optage l- sesprø Krav om løbende efteruddannelse og opdatering af viden forventes at blive en naturlig del af de nye ordninger, og efteruddannelse vil eventuelt blive gjort obligatorisk. Endvidere kan der stilles krav til måleudstyr og andet udstyr , som skal anvendes i forbindelse med energimærkning og eftersyn m  .v., udstedes retningslinier for bygningsgennemgang eller inspektion, kontrolmåling eller eftersyn af  kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg. Desuden kan der sti  lles krav om kvalitetskontrol, fratagelse af godkendelse eller registrering, klageadgang, m.v. Disse bestemmelser vil blive anvendt til at sikre det nødvendige faglige niveau hos  energikonsulen- ter og tekniske eksperter samt til at sikre, at der foregår den nødvendige kvalitetskontrol  , så kvalit e- ten i energimærkningen og   eftersynene kan fastholdes og forbedres.

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 62 af 71 Energikonsulenter skal i deres virke være uvildige i forhold til energimærkning af bygninger . Her- under skal energikonsulenterne være uafhængige af forhold , der kan påvirke energimærkningen og den tilhørende rådgivning.   Når energimærkning anvendes i forbindelse med salg, udleje m   .v. samt i forbindelse med nye bygninger, har uvildigheden særlig betydning fo  r tilliden til mærkni  ngen, idet energikonsulenter ikke må have særlige interesser i    energimærkningens udfald. I forbi  ndelse med nye bygninger vil der endvidere blive stillet krav om, at energikonsulenter er uvildige i forhold til byggesagens parter. I forbindelse med energimærkning ved   salg og udlejning m.v. skal energikon- sulenter være uvildige i forhold til s  å vel køber som sælger og formidler. I den nuværende ordning   om energimærkning af   store ejendomme kan ejere af bygninger have in- terne ELO-konsulenter, dvs. at energimærkningen foretages af   en konsulent, der er ansat af ejen- dommens ejer eller administrator. En række kommuner, amtskommuner og andre ejere af et større antal bygninger benytter sig af denne ordning. Fordelen ved ordningen med interne ELO- konsulenter er, at konsulenterne kender ejendommene og de interne arbejdsgange i institutionen eller virksomheden, og at der opbygges en betydelig viden internt i institutionen eller virksomh e- den. Lovforslaget giver mulighed for, at der fortsat kan fastsæt  tes regler for godkendelse af interne ener- gikonsulenter til at foretage regelmæssig energimærkning af offentlige bygni nger og bygninger, der anvendes til handel og service. Energimærkning foretaget af interne konsulenter vil ikke være gy l- dig i forbindelse med salg eller udleje af bygninger eller lejligheder. Interne energikonsulenter vil heller ikke kunne udføre den obl igatoriske energimærkning af nye bygninger. For tekniske eksperter, der gennemfører eftersyn og rådgivning om kedelanlæg, varmeanlæg, vent i- lations- og klimaanlæg, kan   det være en fordel  , at den tekniske ekspert i et vist omfang kan gen- nemføre mindre forbedringer, just eringer, rensning og anden service i forbindelse med eftersynet. Der er dog behov for at sikre, at eftersyn og rådgivning  om tekniske anlæg   gennemføres på en en  s- artet og uvildig måde,  der ikke er afhængig af   bestemte produkter eller af andre kommercielle inte- resser, som kan påvirke rådgivningen til ugunst for brugeren af ordningen. Stk. 3 giver mulighed for at fastsætte gebyrer   for energikonsulenter, tekniske eksperter og de virk- somheder, der beskæftiger dem,   til dækning af udgifterne til drift af ordningerne   og tilsyn og ko n- trol med godkendte energikonsulenters og tekniske eksperters arbejde. Betalingen kan opkræves både  i form af engangsgebyrer, f.eks. i forbindelse med den indledende godkendelse og registrering, årlige eller regelmæssig betalinger og betaling pr. eftersyn eller energimærkning. Målet er   , at der skal opkræ  ves midler, så ordningerne kan være selvf   inansierende,også konsulenter og tekniske eksperter i lighed med de nuværende ordninger selv betaler for de omkostninger  , der er forbundet med at drive de kommende ordninger. Det forudsættes som udgangspunkt, at energikonsulenter og tekniske eksperter eller de virksomheder, der beskæftiger dem, selv betaler for deltagelse i optage  l- seskurser og obligatoriske efteruddannelseskurser. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte honorarer eller   maksimale satser for for- brugernes betaling for udførelse af  energimæ  rkning og eftersyn af tekniske anlæg  . Disse satser for- ventes i lighed med de eksisterende ordninger at blive brugt for visse typer af energimærkning og eftersyn, hvor brugerne ikke kan forventes at have tilstrækkelige muligheder for selv at forhandle eller sikre rimelige priser. Dette kan f.eks. gælde energimærkning af enfamiliehuse eller kontrole f- tersyn af kedelanlæg   eller ventilations- og klimaanlæg. For større bygninger og for professionelle

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 63 af 71 brugere forventes en fri prisdannelse på sigt  at give de laveste priser og de mest hensigtsmæssige prisstruktur. Der vil i medfør af stk. 3  også  kunne fastsættes regler om ansvarsforsikring af energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, som beskæftiger dem. Dette kendes allerede fra den nuv  æ- rende energimærkningsordning, hvor der er fastsat regler om, at energikonsulenter   og ELO- konsulenter skal være dækket af en professionel ansvarsforsikring for ev entuelle bygningsskader, som konsulenten kan pålægges ansvaret for som følge af vedkommendes rådgivning so m godkendt konsulent. Reglerne herom findes i bekendtgørelse om honorarer og ansvarsforsikring for energ i- mærkning af bygninger. Stk. 4 giver mulighed for at fastsætte regler for energikonsulenter eller tekniske eksperter, hvis de i henhold til anden lovgivning måtte blive  pål agt at udføre arbejde i deres egenskab af godkendt energikonsulent eller godkendt teknisk ekspert. Der er ikke aktuelle planer herom, men hvis beho- vet skulle opstå, vil det være muligt at fastsætte regler , der kan sikre de fornødne kva litetskrav samt kontrol og tilsyn m.v. for de ydelser, som de godkendte energikonsulenter eller tekniske eksperter udfører i henhold til anden lovgivning.  Dette vil være vigtigt,   for at fastholde kvaliteten i arbejdet og tilliden til energikonsulenter eller tekniske eksperter i forbindelse med andre ordninger, hvor det måtte være    hensigtsmæssigt at anvende dem. Bestemmelsen i stk. 5svarer til lignende bestemmelser om beskikkede bygningssagkyndige i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 4, stk. 4. Se i øvrigt de almindelige bemærkninger. Til § 22 Bestemmelserne er nye og indebærer , at der i forbindelse med driften af energimærkningsordni  n- gerne og eftersynsordningerne for kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg   oprettes et fælles register, der kan bruges til registrering af både  energimærkninger og eftersyn  . Der vil ved bekendt- gørelse blive fastsat  nærmere regler   om oprettelse, drift og anvendelse m.v. af dette register. Hensigten med dette register er, at oplysningerne fra energimærkning og eftersyn   kan nyttiggøres og at dobbeltarbejde undgås, når bygningerne skal energimærkes , eller der gennemføres eftersyn af kedel-,varme  -, ventilations- og klimaanlæg. Oplysningerne i registeret vil være   tilgængelige for ejeren, sål   edes at oplysningerne også kan ny t- tiggøres i fo rbindelse med drift, vedligeholdelse og forbedring af bygningerne.Oplysninger om ejendommen vil også være tilgængelige for energikonsulenter eller tekniske eksperter, der efter aftale med ejeren skal gennemfø re energimærkning   eller eftersyn af tekniske anlæg  .Ejeren kan endvidere vælge at gøre oplysningerne tilgængelige for andre. Registeret vil samtidig blive brugt til registrering af oplysninger om en bygnings beregnede energi- behov, som vil være indeholdt   i ansøgning om byggetilladelse om eller anmeldelse af et nybyggeri indgivet til den kommunale bygningsmyndighed. Disse oplysninger skal ifølge de nye energib e- stemmelser i bygningsreglementet indberettes til ordningen og kan anvendes i energikonsulenters energimærkning   af den nye bygning og kontrol af, om bygningen opfylder energikravene i byg-

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 64 af 71 ningsreglementet. Endvidere kan oplysningerne fra byggesagen indgå i fremtidig  energimærkning af bygningen og eftersyn af tekniske anlæg  . Registeret vil blive anvendt i forbindelse med tilsyn og kvalitetssikring af energikonsulenters og tekniske eksperters arbejde. Registreret vil blive oprettet og drevet af Energistyrelsen, og det er hensigten, at den Offentlige In- formationsServer, OIS, skal kunne hente oplysninger fra registeret. Centrale oplysninger som dato for energimærkning, navn og registreringsnummer på    energikonsulent, der har gennemført energ i- mærkning  en, resultatet af energimærkning  en samt de tilsvarende oplysninger om eftersyn af tekni- ske anlæg   vil blive gjort tilgængelig for alle   registerets brugere. Disse oplysninger ventes også at fremgå af ejerens  BBR-meddelelse. Der er med stk. 2 åbnet mulighed for, at register et kan bruges til at registrere andre oplysninger om ejendommens energiforbrug f.eks. fra byggesagsbehandling, fra kollektive forsyningsselskaber samt fra den rådgivning, der ge nnemføres som offentlige service forpligtigelser  (PSO) af disse selskaber, Ejere af ejendomme kan endvidere få mulighed for at  indberette aflæsninger   af energiforbrug til registeret og anvende disse i forbindelse med energistyring m.v. Hensigten er, at oplysninger om eksisterende energiforbrug og anden rådgivning skal  kunne indgå i energ imærkning   og eftersyn m.v. Bestemmelsen i stk. 3 skal anvendes til at sikre, at de oplysninger, der allerede er indhentet i forbin- delse med en byggesag, en energimærkning   eller eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klima- anlæg kan anvendes af andre   energikonsulenter og tekniske eksperter ved efterfølgende energ i- mærkning eller e  ftersyn af tekniske anlæg  . Se i øvrigt de almindelige bemærkninger. Til § 23 Bestemmelsen afløser den nuværende hjemmel i § 12, stk. 2, i lov om fremme af energi   - og vandbe- sparelser i bygninger. Denne bestemmelse giver mulighed for, at der ved bekendtgørelse  kan indføres lempelser for  byg- ninger, bygningskategorier, dele af bygninger eller tekniske anlæg, hvis de opfylder særlige fastsa t- te krav, f.eks. vedrørende energieffektivitet, lavt energiforbrug eller få besparelsesmuligheder. Lempelserne kan ske for eksempel ved, at intervallet ved regelmæssig energimærkning forlænges, eller i form af en længere   gyldighed for energimærkning  en. Gyldigheden vil dog ikke kunne over- stige bygningsdirektivets mindstekrav. Målet er at sk abe øget incitament til at gennemføre ene  rgibesparelser og øge energieffektiviteten i bygningerne. Endvidere skal bestemmelsen medvirke til at reducere forbruget af ressourcer på energimærkning og eftersyn   for de bygninger, hvor der ikke kan opnås  væsentlige energi  besparel- ser. Dermed skal bestemmelsen medvirke til at effektivisere ordningerne. Til § 24

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 65 af 71 Bestemmelsen, der er ny, fastslår, at ved ejendomme med flere ejere, påhviler forpligtelserne efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven ejerne i forening.  For ejendomme med ejerlejligheder vil det være ejendommens ejerforening. Til § 25 Bestemmelsen i stk. 1 svarer til de nuværende regler i lov om fremme af energi  - og vandbesparelser i bygninger § 4, stk. 8, og § 6, stk. 8, og er parallel til lejelovens § 46 a, stk. 1. Det er dog præ  cise- ret, at også andelshavere har ret til at blive orienteret om udarbejdede energimærkninger og    til på forlangende at få adgang til at gennemgå den. Der er i stk. 2 fastsat en tilsvarende ret for ejere af ejerlejligheder også uden for den situation, hvor ejerlejligheden skal sælges. Dette er hensigtsmæssigt, idet energimærkning af lejligheder nu sker i forbindelse med energimærkning af ejendommen. Til § 26 Bestemmelserne afløser nuværende hjemler i § 12, stk. 1 og § 13 a, stk. 6, i lov om fremme af ene   r- gi- og vandbesparelser i bygninger. Ifølge stk. 1 kan økonomi  - og erhvervsministeren og Energiklagenævnet pålægge de i bestemme l- sen nævnte personer, virksomheder, myndigheder m.v. at udarbejde og meddele alle sådanne oply   s- ninger, som skønnes nødvendige fo  r varetagelsen af opgaver efter loven eller regler udstedt i hen- hold til loven. Oplysningspligten omfatter bl.a. energimærkninger   med tilhørende dokumentation og beregninger, resultater fra eftersyn af tekniske anlæg, oplysninger om opkrævede honorarer omf at- tet af § 21, stk. 3, uanset om oplysningerne findes som dokumenter eller elektronisk lagrede data. Pligten omfatter også udarbejdelse af materiale, f.eks.  statistikker, indberetninger, m.v. Oplysnin- gerne kan indhentes til brug for såvel tilrettelæggelse, admini stration, kontrol og tilsyn med opgaver og ordninger omfattet af loven som for behandling af klager. Med stk. 2 vil der fremover kunne fastsættes regler om, at elnetvirksomheder, naturgasdistribution  s- selskaber og kollektive varmeforsyningsanlæg ska  l stille oplysninger om registrerede energiforbrug for en ejendom til rådighed for energikonsulenter, der har indgået aftale med en ejer om udarbejde  l- se af energimærkning på en ejendom.    Formålet med denne bestemmelse er at skabe mulighed for , at forsyningsselskabernes data kan nyttiggøres i forbindelse med energimærkning og eftersyn   , samt at udgå dobbelt arbejde med aflæsning og indtastning m.v. af oplysninger om forbrug, når disse data allerede findes elektronisk. Der vil ligeledes kunne fastsættes regl  er om, at de nævnte forsyningsvirksomheder skal indberette registrerede energiforbrug til det register, der vil blive oprettet i medfør af § 22. Der henvises he r- ved til de generelle bemærkninger samt bemærkningerne til § 22. Økonomi  - og erhvervsministeren kan ifølge stk.  3 fastsætte regler om, meddeles. Der vil bl.a. kunne opstilles regler om, at nærmere angivne oplysninger skal indsendes på nærmere angivet måde eller på nærmere fastsatte tidspunkter. Til § 27

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 66 af 71 Bestemmelsen,der er ny,   skal give mulighed for at fastsætte regler om, at tekniske eksperter har adgang til at foretage lovpligtig kontrol omfattet af kapitel 7. Udformningen af de enkelte eftersyns- og kontrolordninger vil blive afgørende for, i hvilket omfang de r vil blive behov for at bruge ad- gangsbestemmelser. I alle tilfælde   forudsættes det, at adgang   forinden søges aftalt med ejeren eller brugeren af den p å- gældende bygning eller det pågældende tekniske anlæg. Anvendelse af adgangsbestemmelsen vil i givet fald altid ske under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendel- se af tvangsindgreb og oplysningspligter. Bestemmelserne giver ikke hjemmel til ved adgang at foretage efterforskning af strafbare forhold. Til § 28 Bestemmelserne om klageadgang svarer til de nugældende klageregler i § 13 a, stk. 1  -5, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser. I stk. 4, nr. 2, er der dog foretaget en tilpasning, så der er overensstemmelse med bemyndigelsesbestemmelsen i § 30, stk. 1. Det findes fortsat mest hensigtsmæssigt, at afgørelse   r, der er truffet af økonomi - og erhvervsmini- steren efter loven eller regler fastsat i medfør af loven, ifølge stk. 1 kan indbringes for Energiklag  e- nævnet, som er uafhængigt af ministeren. Ligeledes findes det som hidtil mest hensigtsmæssigt, at muligheden for at indbringe en sag ved domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger,   afskæ  res ved stk. 2. Der vil ifølge stk. 3 fortsat være en klagefrist på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klag efristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem til Energiklagenævnet inden udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som meddelelsen er nået frem. Når klagefristens sidste dag   falder på en lørdag eller helligdag, anses fristen først at udløbe på den påfølgende hverdag. Ved bestemmelsen i stk. 4 bemyndiges økonomi - og erhvervsministeren til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser som nævnt i stk. 1. Ifølge  stk. 4, nr. 1, kan der fastsættes regler om adgangen til at klage til Energiklagenævnet, heru n- der at visse afgørelser ikke skal kunne påklages til nævnet. Det forudsættes, at nogle afgørelser kan afgøres endeligt i første instans. Endvidere vil kredsen af   klageberettigede kunne præciseres nærm e- re. Klager over udbud, som foretages som led i gennemførelsen af aktiviteter efter loven, behandles efter de almindelige regler om klage over offentlige udbud. Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, om afskæring af den gene  relle administrative rekurs skal ses i sam- menhæng med bestemmelserne i §   30, hvorved økonomi - og erhvervsministerens beføjelser til at træffe afgørelser i medfør af loven helt eller overvejende tænkes delegeret. Klager over afgørelser  truffet af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisa- tion i henhold til en bemyndigelse efter § 30, stk. 2, vil først kunne indbringes for Energiklagenæ   v-

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 67 af 71 net, når klagen har været behandlet af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil efter    § 30, stk. 1. Der kan ifølge  stk. 4, nr. 3, tillige fastsætte  s regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. Herunder vil der bl.a. kunne fastsættes regler om gebyrets størrelse og b e- regning. Økonomi  - og erhvervsministeren kan ifølge stk. 5 fastsætte regler om Energiklagenævnets samme n- sætning ved behandlingen af de her omhandlede klager. Derved kan det sikres, at nævnet i disse sager har den fornødne økonomiske og tekniske sagkundskab omkring energibesparelsesforhold.   Til § 29 Bestemmelsen er ny, idet der ikke hidtil har været fastsat særlige regler om ministerens tilsyn med overholdelse af regler om energimærkning af bygninger og kontrol af tekniske anlæg i bygninger. Det påtænkes at henlægge udøvelsen af tilsynsbef øjelserne til Energistyrelsen. Til § 30 Bestemmelserne afløser § 14 i lov om fremme af energi - og vandbesparelser i bygninger. Bestemmelsen i stk. 1 giver økonomi - og erhvervsministeren adgang til at bemyndige en under mi- nisteriet oprettet institution, et udvalg eller en anden offentlig myndighed til at udøve min isterens beføjelser efter loven. Det forventes, at ministeren i vidt omfang vil henlægge sine beføje lser efter loven til Energistyrelsen. Ifølge stk. 2 kan økonomi  - og erhvervsministeren endvidere bemyndige en virksomhed eller en sag- kyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, ko n- trol, godkendelse, registrering, drift af registre eller lignende i henhold til loven. Dette skal åbne mulighed for f.eks. at kunne inddrage sagkyndig kompetence, etablere en fleksibel og enkel admini- stration, få udført kontrolopgaver af teknisk art, m.v.   Bestemmelserne om udbud af offentlige tjene- steydelser vil finde anvendelse på området. Ved etableringen af den nye energimærkningsordning ventes   Energistyrelsen i højere grad end i de eksisterende ordninger at stå for godkendelse af energikonsulenter, tilsyn med kvaliteten i konsule n- ternes arbejde og øvrige beslutninger om ordningens drift. Der forventes dog fortsat a t være et   eller flere udvalg til drøftelse af  principielle og strategiske spørgsmål  . Endvidere forventes der at blive etableret et eksternt sekretariat, der kan stå for forberedelse af sager og den løbende kontakt til energikonsulenter og brugere af ordningen. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at etablere akkrediterings -/certificeringsordninger fra starten, da der fortsat vil foregå et arbejde med etablering og tilpasning af reglerne for ordningerne i de kommende år, herunder et fælleseu   ropæisk arb  ejde med at lave CEN-standarder i forbindelse med bygningsdirektivet. Der vil derfor blive igangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for samt eventuelt forberede og implementere akkrediterings-/certificeringsordninger for energimær  k- ning. Dette vil ske i samarbejde med huseftersynsordningen, der administreres af Erhvervs - og Byggestyrelsen. Såfremt  det vurderes at være hensigtsmæssigt, vil der blive etableret akkredite-

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 68 af 71 rings-/certificeringsordninger for energimærkning, huseftersyn og eftersyn af tekni  ske anlæg på lidt længere sigt. Til § 31 Bestemmelsen afløser straffebestemmelserne i § 15 i lov om fremme af energi - og vandbesparelser i bygninger. Strafbestemmelser skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Der vil således efter stk. 1, nr. 1,  være mulighed for bødestraf, hvis en udlejer undlader at sørge for, at en lejer inden lejeaftalens indgåelse er gjort bekendt med og har fået udleveret energimærkning for lejemålet.  Der er ikke fastsat en tilsvarende sanktion ved salg eller overdragelse af brugsret, idet køberen eller erhververen i disse situationer i stedet kan lade energimærkning udarbejde på he n- holdsvis sælgers eller overdragers vegne. Efter stk. 1, nr. 2, er der åbnet mulighed for bødestraf for at undlade at afgive pligtige oplysninge r efter § 26, stk. 1. Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser for ø   konomi- og erhvervsministeren til at fastsæ  t- te nærmere regler. Derfor kan ministeren ligeledes   ifølge stk. 2  fastsætte bestemmelser   om bød e- straf for overtrædelse af regler udstedt m  ed hjemmel i loven. Til § 32 Ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2006 skal sikre, at bygningsdirektivet er gennemført senest den 4. januar 2006, jf. direktivets artikel 15, stk. 1. Der er i stk. 1 givet ministeren adgang til at fastsætte, at dele   af loven træder i kraft inden denne dato. Dette vil bl.a. give mulighed for at fastsætte regler om godkendelse og registrering af energ  i- konsulenter og andre tekniske eksperter, så disse  kan være   parat til at fungere fra lovens ikrafttræ- den den 1. januar 2006. Bestemmelserne i § 5 om fremlæggelse af energimærkning ved udleje og § 6 om fremlæggelse af energimærkning ved overdragelse af brugsret vil først træde i kraft et år efter lovens ikrafttræden. Denne bestemmelse skal medvirke til at undgå flaskehalspr oblemer i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning for lejligheder  , der skal udlejes, eller hvor brugsretten skal overdrages. Det for- ventes, at der efter et år med regelmæssig energimærkning af store boligejendomme, hvor der sam- tidig sker energimærkn  ing af ejendommens lejligheder, vil være   et tilstrækkeligt stort antal eje  n- domme med energimærkede lejligheder, så de værste flaskehalsproblemer er overstået. Den senere ikrafttræden vil ikke være i modstrid med b ygningsdirektivet, idet direktivets artikel 15, stk. 2, gi- ver mulighed for en periode på tre år  , inden bestemmelserne i artikel 7 om energiattestering ved salg og udleje bringes i fuld anvendelse, hvis der er mangel på kvalificerede og/eller godkendte eksperter. Ifølge stk. 2 ophæves lov nr. 485    af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i byg- ninger ved lovens ikrafttræden.

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 69 af 71 Bestemmelserne i stk. 3 indebærer   dog , at bekendtgørelser og cirkulærer, der er fastsat i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, forbliver i kraft, indtil de afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov. Stk. 4 og 5 tager højde for den kommende kommunalreform, der forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2007 . Ved kommunalreformen nedlægges amtskommunerne, der oprettes regioner, og der sker en ny fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder. Til § 33 Bestemmelserne indeholder overgangsbestemmelser for fortsat kvalitetssikring af energimærkni  n- ger samt kontrolmålinger af oliefyringsanlæg, hvis de er    udført i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser eller regler fastsat i medfør heraf. Stk. 1 skal sikre, at ejere eller andre, som har ladet energimærkning udarbejde efter de hidtidige regler, fortsat kan klage over faglige og kvalitetsmæs  sige forhold vedrørende energikonsulenters eller ELO-konsulenters ydelser, selv om reglerne er ophævet. Det vil ligeledes blive sikret, at igangværende klagesager kan færdigbehandles. Bestemmelsen skal dermed sikre, at ejere af ejen- domme, der energimærkes   umiddelbart inden, at de nye regler træder i kraft  , får den samme besky t- telse som øvrige brugere af  de hidtidige ordninger. Stk. 2 skal sikre fortsat mulighed for at kontrollere og følge op på energimærkninger og kontrolm å- linger udført i henhold til lov o m fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger eller regler fast- sat i medfør heraf. Til § 34 Bestemmelsen i stk. 1 er en overgangsordning, så  energimærkninger, der er udarbejdet og gyldige   i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger eller regler fastsat i medfør heraf, fortsat kan anvendes ved salg af en ejendom eller ejerlejligheder. Dette sker for ikke at på- lægge ejere med ellers gyldige energimærkninger en urimelig forpligtelse til at lade udarbejde ene r- gimærkning efter de   nye regler. Samtidig vil en sådan overgangsbestemmelse medvirke til at min d- ske flaskehalsproblemer i starten af den nye energimærkningsordning  . Stk. 2 giver mulighed for at forlænge gyldigheden for energimærkninger udarbejdet efter de hidtid i- ge regler. Dette vil i særlig grad være tilfældet for regelmæssig energimærkning af eje ndomme, hvor gennemførelsen af  energimærkning   dermed vil blive udjævnet  , så ikke alle ejendomme skal energimærkes det første år Dette skal ligeledes medvirke til mindske flaskehalsproblemer. Se i øvrigt de almindelige bemærkninger. Til § 35 Bestemmelsen indeholder en række konsekvensændringer i lejeloven som følge af de nye regler i lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger og ophævelsen af lov om fremme af energi  - og vandbesparelser i bygninger.

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 70 af 71 I § 36, stk. 2, er der alene tale om en konsekvensændring vedrørende    henvisningen til energimær  k- ningen og den tilhørende energiplan . Ud over udgifterne til den nuværende kontrolmåling, rensning og justering af oliefyringsanlæg   vil også udgifterne til de fremtidige ordninger om kontrol og efte r- syn af kedel- og varmeanlæg, der vil blive etableret i medfør af lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger, bl.a. med henblik på at opfylde bygningsdirektivets krav,  fremover kunne medta- ges i varme- og varmtvandsregnskabet. I § 46 a er der alene tale om redaktionelle ændringer vedrørende henvisningen til energimærkningen og den tilhørende energiplan. Til § 36 Bestemmelsen indeholder en række konsekvensændringer i lov om leje af almene boliger som følge af de nye regler i lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger og ophævelsen af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. I lov om leje af almene boliger § 52, stk. 2, om opgørelse af udgifter i forbrugsre gnskabet er der alene tale om en konsekvensændring vedrørende energimærkning med den dertil hørende energ i- plan. Ud over udgifterne til den nuværende kontrolmåling, rensning og justering af oliefyringsanlæg vil også udgifterne til de fremtidige ordninger om  kontrol og eftersyn af kedel- og varmeanlæg, der vil blive etableret i medfør af lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger, bl.a. med he n- blik på at opfylde bygningsdirektivets krav,  fremover kunne medtages i forbrugsregnskabet. Ændringerne i §§    52, stk. 3, 53 stk. 1, 54, stk. 1 og 56, stk. 1, går alene ud på, at henvisningen til udgifter, som følger af lov om fremme af energi - og vandbesparelser i bygninger ændres til udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger. Til § 37 Bestemmelsen indeholder en række konsekvensændringer i lov om leje af erhvervslokaler (e r- hvervslejelov) som følge af de nye regler i lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger og ophævelsen af lov om fremme af energi  - og vandbesparelser i bygninger. I erhvervslejelovens § 11, stk. 1, om lejeforhøjelse ved nye eller forøgede udgifter er der alene tale om en konsekvensændring for så vidt angår udarbejdelse af energimærkning med den dertil hørende energiplan. Den hidtidige henvisning til kontrolmåling, justering og rensning af fyringsanlæg udv   i- des til at omfatte kontrol, eftersyn, justering og rensning af tekniske anlæg i medfør af lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger. I erhvervslejelovens § 45 , stk. 2, om opgørelse af udgi fter i forbrugsregnskabet er der alene tale om en konsekvensændring vedrørende energimærkning med tilhørende energiplan . Ud over udgifterne til den nuværende kontrolmåling, rensning og justering af oliefyringsanlæg vil også udgifterne til de fremtidige ordninger om kontrol og eftersyn af kedel - og varmeanlæg, der vil blive etableret i me  d- før af lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger, bl.a. med henblik på at opfylde by  g- ningsdirektivets krav, fremover kunne medtages i forbrugsregnskabet.

UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 71 af 71 Ændring   erne i §§ 45, stk. 4,46 stk. 1, 47, stk. 1 og 49, stk. 1, går alene ud på, at henvisningen til udgifter, som følger af lov om fremme af energi - og vandbesparelser i bygninger ændres til udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser m.v. i byg ninger. Til § 38 Ifølge lovforslagets § 21 kan økonomi  - og erhvervsministeren fastsætte regler om registrering, godkendelse, beskikkelse eller certificering m.v. af energikonsulenter. På baggrund heraf foreslås § 4 i lov om forbrugerbeskyttelse ved er  hvervelse af fast ejendom m.v. ændret, således at der åbnes mulighed for, at økonomi - og erhvervsministeren kan fastsætte regler om enten beskikkelse eller certificering m.v. af bygningssagkyndige. Det vil blive overvejet nærmere, hvorvidt der fortsat ska  l gælde regler om offentlig beskikkelse af bygningssagkyndige, eller om det eventuelt vil være mere hensigtsmæssigt at etablere en certific e- ringsordning. I de omtalte overvejelser vil hensynet til at sikre en høj grad af koordination mellem energimær   k- nings- og huseftersynsordningen indgå med betydelig vægt, jf. de almindelige bemærkninger. Udnyttes bemyndigelsen til at fastsætte regler om certificering m.v., vil dette ske efter tilsvarende retningslinjer, som er beskrevet vedrørende energikonsulenter, j f. bemærkningerne til § 21. Til § 39 Ingen bemærkninger.