UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 12 af 71 Forslag om lov om fremme af energibesparelser m.v. i bygninger Bemærkninger   til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget, som skal fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger, omfatter regler om energimærkning af bygninger og eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg   samt andre energiforbrugende anlæg, der anvendes i forbindelse med by  gninger. Lovforslaget skal implementere de dele af Europa-Parlamentets og Rådets d irektiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne, der omhandler energiatt  estering for bygninger og lejligheder, eftersyn af kedler og klimaanlæg i bygninger samt vu  r- dering af varmeanlæg. Samtidig ophæves de nuværende regler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, der trådte i kraft den 1. januar 1997. Endvidere følger lovforslaget op på regeringens handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser ”Færre regler    –  flere muligheder” fra oktober 2003, på reg  e- ringens initiativ om bedre og billigere bolighandler og regeringens initiativer til at forøge kvaliteten i byggeriet. Samtidig søges de eksisterende ordninger på området effektiviseret. 2. Lovforslagets baggrund 2.1. Bygningsdirektivet Lovforslaget er et led i gennemfø relsen i dansk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygninger energimæssige ydeevne (også kaldet bygningsd irektivet). Direktivet skal være implementeret senest den 4. januar 2006. Formålet med bygningsdirektivet  er ifølge  artikel 1 at fremme bygningers energi- mæssige ydeevne i Fællesskabet under hensyntagen til udeklima og lokale fo rhold, samt indeklimakrav og omkostningseffektivitet. Bygningsdirektivet indeholder krav vedrø – en overordnet ramme for en metode til beregning af bygningers samlede energi- mæssige ydee  vne, – anvendelse af mindstekrav til nye bygningers energimæssige ydeevne, – anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for store eksist  erende bygninger, der skal gennemgå omfattende renovering sarbejder, – energiattestering for bygninger og – regelmæssigt eftersyn af kedler og klimaanlæg i bygninger samt vurdering af va r- meanlægget, når dets kedler er ældre end 15 år.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 13 af 71 Regler om mindstekrav for nye og renoverede bygninger fastsættes i byggelovgivni  n- gen ved ændringer af bygningsreglementerne.   En metode til beregning af energimæ  s- sig ydeevne i bygninger skal fastsættes på nationalt eller regionalt n   iveau. En ny dansk metode til beregning af energimæssig ydeevne er derfor   udarbejdet. Metoden tager hø jde for eksisterende og påbegyndte europæiske standarder. Dette lovforslag skal implementere de dele af bygningsdirektivet, der vedrører ene r- giattestering af bygninger, eftersyn af kedler og klimaanlæg samt vurdering af varm  e- anlæg.   Endvidere skal lovforslaget implementere bygningsdirektivets bestemmelser om alternative opvarmnings- og kølesystemer i forbindelse med nye bygninger.  Der er tale om et direktiv, der sætter mindstekrav  . Medlemsstaterne har derfor mulighed for at stille mere vidtgående  krav end direktivet. 2.1.1. Alternativ køling og opvarmning i nye bygninger Ifølge bygningsdirektivets artikel  4 skal det sikres, at nye bygninger opfylder mind- stekrav til energimæssig ydeevne, samt at muligheden for at anvende alternative s  y- stemer til køling og opvarmn ing overvejes, inden byggeri af bygninger med et samlet nytteareal på  over 1.000 m² påbegyndes. Såvel tekniske, økonomiske som miljømæ s- sige muligheder skal vurderes. De alternative systemer omfatter blandt andet decentrale systemer baseret på vedv a- rende energi, kraftvarme, fjernvarme, gruppeopvarmning, fjernkøling eller gruppek ø- ling samt i visse tilfælde varmepumper. .1. 2. Energiattest Ifølge bygningsdirektivets  artikel 7, stk. 1, skal det sikres, at der ved opførelse, salg eller udleje af bygninger forelægges en energiattest for ejeren, eller at ejeren forelæ g- ger den potentielle køber eller lejer en sådan attest, alt efter omstændighederne. Att e- stens gyldighed må ikke overstige ti år. Attestering for lejligheder eller enheder til særskilt brug i ejendo  mme kan baseres på – en fælles attestering for hele bygningen for ejendomme med fælles varmea nlæg, eller – en vurdering af en anden repræsentativ lejlighed i samme ejendom. Det vil være muligt at undtage de kategorier af bygninger, der er angivet i bygning  s- direktivets artikel 4, stk. 3, fra krav om energiattestering, dvs. – bygninger og mindesmærker, der er offentligt beskyttet som en del af et sæ rligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller histor iske værdi, hvis overholdelse af kravene ville indebære en uacceptabel ændring af deres k a- rakter eller udseende, – bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formål, – midlertidige bygninger, som det er planlagt at anvende i højst to år, industria  nlæg, værksteder og landbrugsbyg  ninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt landbrugsbygninger, der ikke anvendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den energimæssige ydeevne, – boliger, der er beregnet til at blive benyttet højst fire måneder om året, og – fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m².

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 14 af 71 En bygnings energiattest skal ifølge bygningsdirektivets  artikel 7, stk. 2, indeholde referenceværdier som f.eks. aktuelle lovpligtige normer og benc  hmarks, så forbruge r- ne kan sammenligne og vurdere bygningers energimæssige ydeevne. Attesten skal være ledsaget af råd om, hvordan den energimæssige ydeevne kan forbedres ud fra en vurdering af omkostningseffektiviteten. Formålet med attesterne er at give  informati- on, og eventuelle følger af disse attester i form af retsforfølgning eller andet afgøres i overensstemmelse med de nationale bestemmelser. Ifølge bygningsdirektivets  artikel 7, stk. 3, skal der træffes foranstaltninger for at si  k- re, at der i bygninger med et samlet nytteareal på over 1.000 m², som anvendes af offentlige myndigheder og af institutioner, som yder offentlig service til en lang ræ  k- ke personer, og hvor de pågældende derfor kommer ofte, opslås en højst ti år gammel energiattest på et st ed, der tydeligt kan ses af alle. Intervallet af de anbefalede og fak- tiske indendørstemperaturer og i givet fald andre relevante indeklimaparametre kan vises tydeligt i disse bygninger. 2.1. 3. Eftersyn af kedler Bygningsdirektivets artikel 8 indeholder bestemmelser om eftersyn af kedler og var- meanlæg, hvor   der for så vidt angår nedsættelse af energiforbruget og begrænsning af kuldioxidemissionerne kan vælge  s mellem to metoder. Enten skal der ifølge  artikel 8, litra a, træffes de nødvendige foranstaltninge   r til at gennemføre regelmæ   ssigt eftersyn af kedler, som opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel, med en nominel nytteeffekt på 20   -100 kW. Et sådant eftersyn kan også foretages af kedler, som bruger andre former for brændsler. Kedler med en nominel nytteeffekt på mere end 100 kW efterses mindst hvert andet år. For gaskedler kan denne periode udvides til fire år. For varmeanlæg med mere end 15 år gamle kedler med en nominel nytteeffekt på over 20 kW træffes de nødvendige foranstaltninger t   il gennemførelse af et engangse f- tersyn af hele varmeanlægget. På grundlag af dette eftersyn, der skal omfatte en vu   r- dering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens op- varmningsbehov, rådgiver de autoriserede eksperter brugerne  med hensyn til udskift- ning af kedlen, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger. Som alternativ til regelmæssige eftersyn af kedler og engangseftersyn af hele varm  e- anlægget kan der ifølge bygningsdirektivets    artikel 8, litra b, tages skridt til at sikre rådgivning af brugerne med hensyn til udskiftning af kedlen, andre ændringer af va   r- meanlægget og alternative løsninger, som kan indebære eftersyn for at vurdere ke d- lens effektivitet og passende størrelse. Den samlede vir kning af denne metode skal i store træk svare til   virkningen af bestemmelserne i litra a. Medlemsstater, der vælger denne mulighed, skal hvert andet år sende Kommissionen en rapport om ækvivale   n- sen af deres metode. 2.1. 4. Eftersyn af klimaanlæg Bygningsdirektivets artikel 9 indeholder bestemmelser om eftersyn af klimaanlæg. For så vidt angår nedsættelse af energiforbruget og begrænsning af kuldioxidemissi o- nerne skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der regelmæssigt

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 15 af 71 foretages eftersyn af klimaanlæg m  ed en nominel effekt på over 12 kW. Dette efte r- syn skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimension  ering i forhold til bygningens køleb ehov. Brugerne skal have passende rådgivning om mulig forbedring eller udskiftning af klimaanlæ  gget og om alternative løsninger. I den danske oversættelse står der    ” en nominel køleeffekt over 12 kW ” , mens der i den engelske version og andre versioner står  ” en nominel effekt over 12 kW” . Dan- mark skal derfor implementere direktivet i overensstemmelse de andre sprogversio- ner, hvilket indebærer  , at såvel klimaanlæg med køling som større ventilationsanlæg med opvarmning af indblæsningsluft vil være omfattet . 2.1.5. Uafhængige eksperter Ifølge bygningsdirektivets  artikel 10 skal det sikres, at attestering af bygninger og udarbejdelse af ledsagende råd samt eftersyn af kedler og klimaanlæg udføres uvi ldigt af kvalificerede og/eller godkendte eksperter, hvad enten de er selvstændige eller a  n- sat i offentlige organer eller private virksomheder. 2.1. 6. Oplysn ing Medlemsstaterne skal ifølge bygningsdirektivets  artikel 12 træffe de fornødne fora   n- staltninger for at oplyse brugerne af bygninger om de forskellige måder, der kan b i- drage til at forbedre den energimæssige ydeevne. Kommissionen skal, når medlem   s- staterne anmoder herom, bistå med gennemførelsen af sådanne oplysningskampa   gner, der kan indgå i fællesskabsprogrammer. 2.1. 7. Overgangsperiode Ifølge bygningsdirektivets  artikel 15, stk. 2, kan medlemsstaterne, som følge af ma n- gel på kvalific erede og/eller godkendte eksperter, få en yderligere periode på tre år til at bringe bestemmelserne i artikel 7, 8 og 9 i fuld anvendelse. Når medlemsstaterne benytter sig af denne mulighed, underretter de Kommissionen og fremlægger den fornødne begrundelse samt en tidsplan  for den videre gennemfø 2.2. Regelforenkling Lovforslaget følger endvidere op på regeringens handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser ”Færre regler    –  flere muligheder” fra oktober 2003, hvor pkt. 157 omhandler udvidet gyldighedsperiode for energimærkning. Det foreslås heri at udvide gyldighedsperioden for energimærkningen af små bygni n- ger, så mærket kommer til at gælde i 10 år i stedet for de nuværende 3 år   . Samtidig foreslås det, at mærkningsfrekvensen for sto   re bygninger (ELO-ordningen) også æn   d- res, så energimærket kommer til at gælde i længere tid end det ene år, det er gyldigt på nuværende tid   spunkt. Det anføres i handlingsplanen, at udvidelsen vil være i overensstemmelse med muli   g- hederne i et nyligt vedtaget EU-direktiv og vil afspejle en passende balance mellem belastningen af den enkelte husejer og mulighederne for energibesparende foranstalt- ninger i lyset af den teknologiske udvikling. Formålet er at udnytte energimærkni   n- gens fulde potentiale ved at forlænge mærkningens gyldighedsp eriode. Initiativet skal gavne borgere og virksomheder.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 16 af 71 2.3. Bedre og billigere bolighandler I forbindelse med regeringens initiativ om bedre og billigere bolighandler er det fremhævet  , at energimærkning og tilstandsrapporter   skal give køberen  troværdig i  n- formation om bygningen og dens energiforbrug. En styrkelse og samordning af kvali- tetskontrollen i de to ordninger er derfor blandt de igangsatte initiativer. Desuden tilstræbes   øget gennemsigtighed af ydelser og priser, hvilk et sker gennem de igangsatte initiativer om øget brug af internet og friere valg af konsulenter. Endelig indeholder initiativet om bedre og billigere bolighandler en indsats for øget samor d- ning af ordningerne om huseftersyn og energimærkning af bygninger. Disse initiativer skal fortsættes og udbygges yderligere i forbindelse med impleme  n- teringen af de nye regler i lovforslaget. Grundlaget og de nødvendige hjemler er de r- for indbygget i lovforslaget, herunder ændringer i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 2.4.Effektivisering   af de eksisterende ordninger Den eksisterende lovgivning på området energibesparelser i bygninger er en videref  ø- relse af den indsats, som startede med de energibesparelsesordninger, der blev gen- nemført i f orbindelse med energikriserne i midten og slutningen af halvfjerdserne, og blev udbygget med lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, også kaldet varmesynsloven, der var gældende fra juni 1981 til u  dgangen af 1996. Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, der trådte i kraft den 1. januar 1997, har til formål at fremme energi - og vandbesparelser og øge effektivit eten inden for al anvendelse af energi og vand i bygninger. Loven omfatter regler om energimærkning   ved salg af små ejend omme under 1.500 m², årlig energ imærkning af store ejendomme på 1500 m² eller derover, energieffektivisering i offentlige bygnin- ger samt regler om drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg m.v. Den eksisterende energimærkningsordning   for små  ejendomme gælder for by  gninger på  under 1.500 m², som anvendes til bolig, offentlig service, privat handel og service samt administration i erhvervsvirksomheder. I ordningen stilles krav om, at sælger fremlægger energimærkning ved salg af en ejendom, samt at denne energimærkning ikke er over 3 år gammel på salgstidspunktet. Energimærkningen skal fremlægges, inden aftalen om salg indgås. Energimærkning af små ejendomme udføres af en godkendt energikonsulent, der u d- færdiger et energimærke og en energiplan i nklusive dokumentation. Energimærkni  n- gen omfatter opvarmning, elforbrug og vandforbrug. Kravet om energimærkning ved salg gælder tilsvarende for alle ejerlejligheder, hvor sælger skal fremlægge energimærkning, inden aftale om salg af lejli gheden indgås. Energimærkningen af ejerlejligheder kan baseres på en energim   ærkning af den sa  m- lede ejendom. Den eksisterende ordning med energimærkning   af og energiledelse i store ejendomme (også kaldet ELO -ordningen) gælder for alle ejendomme på 1.500 m² eller derover,

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 17 af 71 som anvendes til beboelse, offentlig service, privat handel og service samt administra tion i erhvervsvirksomheder. Desuden gælder ordningen for store erhvervslejemål på 1.500 m² eller derover. I ordningen stilles krav om regelmæssig energimærkning af disse   ejendomme og erhvervslejemål  hvert år. I 2002 blev der gennemført en lempe lse af ordningen, så  store ejendomme eller erhvervslejemål  med et lavt energiforbrug eller få besparelsesmuligheder kun skal energimærkes hvert tredje år.  Desuden kan ejendomme, hvis administration har akkrediteret certifikat for energiledelse af ejendommen, fritages for mærkningspligten i op til fire år. Energimærkning   af store ejendomme eller erhvervslejemål  udføres af en godkendt energiledelseskonsulent (ELO-konsulent), som udfæ  rdiger et energimærke og en energiplan for ejendommen eller erhvervslejemålet . Desuden er der krav om, at ejere af store ejendomme og lejere af store erhvervslejemål  regelmæssigt reg  istrerer sit energi- og vandforbrug samt foretager periodisk registrering af de tekniske installati- oners driftsforhold. Ved salg af store ejendomme gælder der ligeledes et krav om, at sælger skal fremlægge ejendommens energimærkning for køber, inden salgsaftalen indgås. For offentlige bygninger er der fastsat krav om, at energimærkningen s  kal være o  f- fentligt tilgængelig  . For alle oliefyringsanlæg   er der fastsat krav om årlig kontrolmåling   . Denne kontrol- måling udføres af skorstensfejeren. Hvis husejeren har en aftale med en godkendt oliefyrservicevirksomhed om at lave årlige eft ersyn på oliefyringsanlægget, kan se   r- vicevirksomheden i stedet gennemføre den årlige kontrolmåling som led i eftersynet. Ordningen kaldes også OR -ordningen. Der er endvidere krav om, at ejer eller bruger skal sørge for årlig   rensning af oliefyringsanlægget   samt om justering af brænderen  , hvis kontrolmå lingen overstiger visse grænseværdier. De eksisterende ordninger om energimærkning af bygninger har   blandt andet været under kritik for, at de fører til for få energibesparelser, at konsulenterne i visse tilf  æ  l- de kommer for ofte i ejendommene, og at ordningerne derfor ikke leverer resultater, der står mål med indsatsen. End  videre er det fremført, at  de eksisterende ordninger ikke i tilstrækkelig grad tage  r højde for de energib esparelser, der kan gennemføres i forbindelse med renovering af bygninger, udskiftning ogmindre forbedringsarbejder, hvor energibesparelser typisk kan gennemføres til lavere omkos tninger. Der lægges derfor med lovforslaget op til, at ordningerne effektiviseres, at der   i sam- menhæng med   andre initiativer lægges   øget  vægt på realisering af energibesp   arelser og på koordinering med den indsats, der gennemføres af andre aktører på energieffe k- tiviseringsområdet.  Den information, der tilvejebringes via energimærkningen skal kunne indgå i grundlag et for den indsats, som gennemføres i andre sammenhæ   nge, f.eks. af de kollektive energiforsyningsselskaber. 2.5.K  valitet i byggeriet Regeringen har taget forskellige initiativer, der skal øge kvaliteten i byggeriet . Her- under er der igangsat tiltag, der skal forbedre den energimæssige kvalitet af nye by  g- ninger. Et af disse initiativer er de nye energikrav i bygningsreglementet, som skal

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 18 af 71 forbedre den energimæssige ydeevne   både  i nye bygninger ogi forbindelse med r e- novering m.v. Forskellige undersøgelser  har imidlertid vist, at gældende krav til bl.a. rø   risolering, isoleringen af varmebeholdere samt isolering af varme- og kølekanaler ikke  overhol- des i en stor del af de nye bygninger. Der er også problemer med overholde lsen af krav i forbindelse med kantisolering ved fundamenter, omkring gulve med gulvvarme eller i forbindelse med lavenergivinduer m.v. Dette medfører  en væsentlig forri  ngelse af den energimæssige ydeevne i de nye bygninger og medfører et forøget energifo r- brug i en lang årrække    fremover for mange nye bygninger. En del af grunden til, at energikravene ikke overholdes, er, at nybyggeri er en ko m- pliceret proces, hvor det er vanskeligt at overskue og kontrollere de mange krav, der skal opfyldes. Desuden er der lav fokus omkring energiforbruget, da bygningerne ofte opfø typehusfirmaer eller professionelle byggefirmaer og ikke af dem, der skal anvende bygningerne og betale driftsomkostningerne. I andre tilfælde er   der kasse- tækning  , hvor anlægsbudgetter og drift er   heltadskilt. Derfor er der i projekterings- og opførelsesfasen  mere opmærksomhed   på  anlægsomkostninger end på driftso   m- kostninger eller på de samlede omkostninger i de nye bygninger.  Alle di s se forhold medvirker til en skæv konkur  rence mellem håndværkere og byggefirmaer,    hvor der kan opnås konkurrencemæssige fordele ved at slække på isol ering m.v. Det lægges derfor i lov  forslaget op til, at energimærkning af nye bygninger skal me  d- virke til at sikre, at de gældende energikrav bl  iver overholdt. 2.6. Lavenergihuse I mange andre lande er huse med meget lavt energiforbrug i kraftig fremgang. I Tysk- land og Østrig opføres der årligt flere tusind bygninger som ”passivhuse”. For disse huse vil et typisk enfamiliehus kun have et opvarmningsbehov svarende til nogle få hundrede liter olie eller kubikmeter gas om året. Med de nye energikrav i bygningsreglementet indføres  lavenergikategorier for nye bygninger, der opføres med bedre energimæssig ydeevne end    bygningsreglementets mindstekrav. Der anvendes lavenergiklasse 1, som er 50 pct. af grundkravet, og lav- energiklasse 2, som er 75 pct. af kravet. Lovforslaget lægger op til  , at energimærkningen af nye bygninger skal medvirke til fremme anvendelsen af disse lavenergiklasser. Dette kan ske, ved at energikonsulen- ten medvirker til at kontrollere, om de færdige   bygninger opfylder de skærpede krav til disse bygninger. Dermed skal energikonsulenterne medvirke til at skabe tillid og troværdighed omkring disse nye begreber. 2.7. Handlingsplan og klimamål I den politiske aftale af 29. marts 2004 om fremtidssikring af energiinfrastrukturen nævnes, at handlingspl  anen for øget energieffektivisering og besparelser skal ses i sammenhæng med implementeringen af bygningsdirektivet og stramningen af by  g- ningsreglementet.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 19 af 71 Lovforslagets ordninger vil være   et vigtigt element i forhold til realisering af de mål , der opstilles i handlingsplanen. Herunder skal energimærkning af bygninger og efte  r- syn af kedelanlæg  , varmeanlæg, ventilations  - og klimaanlæg være grundlag for en del af handlingsplanens tiltag over for eksisterende bygninger. De nye ordninger, der etableres som følge af lovforslaget , skal derfor i sammenhæng med eksisterende initiativer og de nye initiativer ifølge  handlingsplanen bidrage til at realisere energibesparelser og energieffektivisering i forbindelse med såvel nye som eksisterende bygninger. Derigennem skal lovforslaget bidrage til realisering af rege- ringens samlede klimamål om reduktion af  drivhusgasser. 3. Lovforslagets hovedindhold Loven skal fremme energibesparelse og øget effektivitet inden for  al anvendelse af energi i bygninger. Loven skal endvidere medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger. Som led i gennemførelse af loven etableres ordninger om energimærkning af bygni   n- ger samt kontrol og eftersyn af olie-, fastbrændsels  - og gaskedler samt ventilations- og klimaanlæg, enten i form af nye eller af reviderede ordninger. Der vil blive fastsat særlige krav for offentlige bygninger, og der vil blive fastsat krav om godke  ndelse og tilsyn med de eksperter og virksomheder, der udfører konsul ent-, kontrol- og efter- synsfunktioner i ordninger etableret i medfør af loven. 3.1. Energimærkning af bygninger og lejligheder m.v. Bygningsdirektivets krav om energiattest ved opførelse, salg eller udleje af by gninger og lejligheder samt kravene til offentlige bygninger svarer i høj grad til den energ i- mærkning, der allerede foretages af bygninger i Danmark  . Derfor vil betegnelsen energimærkning fortsat blive anvendt i dette lovforslag.   En yderligere grund til at fastholde betegnelsen energimærkning er, at   betegnelsen energiattest tidligere har været anvendt i varmesynsloven i en anden betydning end bygningsdirektivets ene  r- giattest. Desuden er begrebet energimærkning særdeles udbredt gennem EU -ordningerne om energimærkning af en række husholdningsapparater , f.eks. køleskabe, frysere, v a- skemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner og elovne , samt biler, lyskilder (elpæ- rer) og klimaanlæg. Endelig er der ved at blive etableret frivillige danske energ  i- mærkningsor  dninger for blandt andet vinduer, oliekedler og gaskedler. Der stilles i lovforslaget krav om energimærkning af såvel    nye som eksisterende byg- ninger og lejligheder. I forbindelse med energimærkningen skal der udarbejdes et energimærke, en energiplan  , dokumentation for energimærkningen   samt anden in- formation til realisering af energibesparelser. Energimærkning af bygninger omfattende energimærke og energiplan er kendt fra de eksisterende ordninger om energimærkning af små ejendomme på under 1.500 m 2 og energiledelse i store ejendomme og erhvervslejemål.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 20 af 71 Energimærkningen   af bygninger skal gennemføres af en uvildig og  godkendt energi- konsulent, som skal være i stand til at foretage en kvalificeret gennemgang af bygni  n- gen og give en kvalificeret rådgivning om energibesparelser. Ifølge lovforslaget vil energi mærkning af bygninger blive obligatorisk i lighed med de eksisterende danske ordninger og som krævet i bygningsdirektivet.   De nye ordnin- ger vil opfylde direktivets mindstekrav, og for visse typer af bygninger vil lovforsla- get fastholde eller indføre  krav til energimærkning af bygninger, der er mere vidtg  å- ende end direktivets min d stekrav. 3.1.1. Energimærkning, energimærke og energiplan En energimærkning   af en bygning er en anerkendt attest, der blandt andet viser byg- ningens energimæssige ydeevne   beregnet efter en metode, som bygger på de genere l- le rammebestemmelser, der er angivet i bilaget til bygningsdirektivet. Denne metode vil i øvrigt  være i overensstemmelse med den metode, der er udviklet   i Danmark, og som anvendes i forbindelse med bygningsreglementet ved beregning af energieffekti- vitet i nye bygninger og ved renovering af eksisterende bygninger. Energimærkni  n- gen skal ligeledes indeholde forslag til forbedring af den energimæssige ydeevne. Energimærkningen kan indeholde informationer om   vandforbrug. Energimærkning udføres normalt samlet for en ejendom og kan indeholde energ   i- mærkning af   bolig- og erhvervsenheder. Ved nybyggeri og i visse særlige tilfælde vil energimærkning dog kunne   udføres for bygningen. Energimærkni  ngen, som skal være udført af en    godkendt og registreret energikonsu- lent, består af energimærke,    energiplan, dokumentation samt anden relevant informa- tion. Energimærke Ved energimærke   forstås ifølge lovforslaget en standardiseret   og dokumenteret opgø- relse over en bygnings energimæssige t  ilstand beregnet ud fra en normal anvendelse af bygningen. I forbindelse med energimærket   beregnes energiforbruget til opvarm- ning, varmt brugsvand, bygningskøling, ventilation og belysning samt energiforbr u- get i øvrige tekniske install ationer, apparater m.v. Energimærket   omfatter såvel  energiforbrug vedrørende  opvarmning som el forbrug til belysning, ventilation og køling .E  nergimærket   kan ligeledes indeholde information om vandforbrug og CO₂-udledning afhængig af ejendommens a  nvendelse. Energimærke  t skal indeholde referenceværdier  , som gør det muligt at  sammenligne energiforbruget med bl.a. kravene til nye bygninger og typiske værdier for by  gninger med tilsvarende udformning og anvendelse. Energimærket   vil derfor i lighed med den nuværende energimærkning af bygninger og andre energimærker   indeholde en skala, som gør det  let at sammenligne ejendommen med andre tilsvarende ejendomme. Energimærket  s formål  er at give ejere, købere, lejere, andre brugere af  bygningen samt administratorer og andre beslutningstagere en hurtig og overskuelig information om bygningens nuværende energimæssige ydeevne , om energiforbruget i bygningen og om de omkostninger, der er forbundet med dette forbrug. Det skal desuden være

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 21 af 71 muligt at sammenligne dette forbrug med forbruget i andre bygninger med tilsvarende anvendelse, så brugeren . Energiplan Ved energiplan forstås i lovforslaget en dokumenteret oversigt over forslag til ene r- gibesparende foranstaltninger, der kan forbedre bygningens energimæ  ssige ydeevne. Energiplanen kan endvidere indeholde forslag til vandbesparende foranstaltninger. Energiplanen skal supplere energimærket og give information om de rentable tiltag, der kan gennemføres for at reducere energi - og vandforbruget i bygningen. Energi- planen skal herunder indeholde information om de energibesparelser, der kan gen- nemføres ,om   omkostninger ved at gennemføre  tiltagene, om den besparelse, der kan opnås , og om rentabiliteten for de enkelte tiltag. Energiplanen skal være handlingsorien  teret og være et redskab for ejere, lej  ere og andre brugere, der ønsker at gennemføre energibesparelser og dermed forbedre   byg- ningens energimæssige ydeevne. Energiplanen skal kunne anvendes ved realisering af de anviste energibesparelser. Der vil derfor blive gennemført en revision og forbe d- ring af de nuværende   skemaer, så energiplanen og den tilhørende dokumentat  ion i videst mulig omfang kan anvendes direkte som grundlag for at gennemføre energib e- sparelser. Desuden er det hensigten, at energimærkningen s  kal kunne fungere som grundlag for energirådgivning  og andre energibesparelsestiltag, der gennemføres af f.eks.  kollekti- ve energiforsyningsselskaber, Elsparefonden eller af kommercielle aktører som pr o- ducenter og håndværkere   , der kan medvirke til realisering af de anviste besparelser. Energibesparelser og ø get energieffektivitet er i særlig grad omkostningseffektivt   i forbindelse med renovering, ved forbedringsarbejder, nødvendig  reparation eller ved udskiftning. I disse situationer er omkostningerne ved energibesparelser typisk lavere, end hvis forbedringer foretages alene ud fra et ønske om energieffektivisering . Dette skyldes, at arbejdet bliver lettere at gennemføre, samt at  der kun skal betales margina- le omkostninger ved at forbedre energieffektiviteten. Energiplanen skal ligeledes sikre, at ejere, købere , lejere og lignende brugere af byg- ningen har de nødvendige oplysninger om mulige energibesparelser i forbi ndelse med vedligeholdelse og renovering, så energi effektivisering kan indgå i tilrettelægge   lsen af renoverings-, vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder. Energiplanen skal herun- der indeholde forslag, der kan udføres i forbindelse med f.eks. udskiftning af et ne d- slidt tag, ved udskiftning af punkterede termoruder eller ved udskiftning af en æ  ldre olie- eller gaskedel. I forbindelse med energimærkningen skal der gives råd om rigtig anvendelse af    byg- ningen og om adfærdsmæssige besparelser , så unødvendigt ene  rgispild så vidt muligt undgås, og der opnås en effektiv drift af   bygningen. Dokumentation Energikonsulenten skal som led i energimærkningen aflevere en   standardiseret do- kumentation for såvel energimærke som for energiplan.    Dokumentationen skal give

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 22 af 71 information om energikonsulenternes registreringer og om grundlaget og forudsæ  t- ninger for beregninger af såvel  energiforbrug som besparelsesmuligheder. Dokumentationen skal give potentielle ejere, købere, lejere og andre brugere yderlig e- re information om bygningens og installationernes energimæssige ti  lstand, så dette kan indgå i driften af  bygningen, overvejelserne om køb af ejendomme eller i pla n- lægni  ngen af forbedringer i bygningen. Dokumentationen skal herunder indeholde informationer om energikonsulentens registreringer og vurderinger af den energimæ  s- sige tilstand for de forskellige bygningsdele, varmeanlægget, ventilationsanlægget, eventuel bygningskøling , energiforbrugende udstyr og belysning. Dokumentationen skal samtidigt gøre processen omkring energimærkningen genne   m- sigtig for brugerne og give brugerne bedre mulighed for at forstå og k ontrollere ener- gimærkningen og   energikonsulenternes rådgivning.  Dokumentationen skal derigen- nem være med til give energimærkningen   den nødvendige  troværdighed   og kvali- tet,så    brugerne vil realisere de anviste besparelser. Energimærkningen vil desuden   omfatte anden relevant og aktuel information, f.eks. oplysninger om aktuelle kampagner, tilskudsordninger, informationsordninger, rele- vante hjemmesider, oplysninger om gode løsninger osv. Informationen vil blive ti l- passet brugerne. Endvidere vil energimærk  ningen indeholde informationer, der for- bedrer ejerens mulighed for at vurdere, om energiforbruget udvikler sig, som det kan forventes. Indrapportering og indhold Der vil blive fastsat regler om indrapportering af energimærke  , energiplan og doku- mentation for energimærkningen  , enten til Energistyrelsen eller til en anden instituti- on eller organisation, se også afsnit 3.5 . Kravene til energimærkning af bygninger, energimærke og energ iplan svarer i høj grad til de eksisterende ordninger, men der sker en opprioritering af kravene til do- kumentation for energimærkningen   og tilpasning til direktivets krav om anvendelse af energimæssig ydeevne  . Der vil blive foretaget en videreudvikling af de nuværende koncepter, således at oplysninger fremstår på en hensigtsmæ ssig måde i forhold til dem, der skal bruge oplysningerne. Der vil ved videreudviklingen blive lagt vægt på, at energimærke, energiplan og d o- kumentation integreres i et samlet energimærkningskoncept, og at der udvikles ko  n- cepter på grundlag af forskellige  målgruppers behov. Energimærkningen kan derfor blive forskellig afhæng  igt af, om energimærkningen omfatter en ny bygning, energ  i- mærkning af et parcelhus ved salg, energimærkning af en ejendom med lejligheder eller en regelmæssig energimærkning af en handel s- og servicevirksomhed. Der vil dog blive tilstræbt en ensartet opbygning og layout for de forskellige typer af energ  i- mærkning. For så vidt angår   vandforbrug vil behandlingen heraf i energimærk  ning af boliger blive reduceret i forhold til de eksisterende ordninger, mens vandbesparelser fortsat vil indgå i  energiplanens forslag til forbedringer, da forslagene i visse tilfælde   kan reducere udgifterne til såvel vand som opvarmning af brugsvand.  Dermed kan vand- besparelsen være med til at forbedre rentabilitet  en i forslagene. Endelig må vand i

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 23 af 71 mange tilfælde betragtes som en begrænset ressource, hvorfor vandbesparelser kan være med til at   sikre en hensigtsmæssig anvendelse af disse ressourcer. 3.1.2. Energimærkning ved opførelse af nye bygninger Ifølge de gæ   ldende regler skal der kun foretages energimærkning   af nye bygninger, hvis bygningen sælges efter opførelsen   .Bygningsdirektivet stiller krav om energiatt  e- stering af alle nye bygninger. Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser om, at alle nye bygninger skal energi- mærkes umiddelbart efter fæ rdiggørelsen, og inden bygningerne tages i brug.  Dette gælder også ved så omfattende ombygninger, at dette må sidestilles med n ybyggeri. Energimærkningen   af nye bygninger skal give bygherrer og købere af nyopførte b  yg- ninger information om det fremtidige energiforbrug og om energirigtig brug af den nye bygning. Endvidere skal energimærkning af nye bygninger indgå i den kommunale byggesag   s- behandling ved, at der i forbindelse med færdigmeldingen af byggeriet fremse  ndes en kopi af energimærkningen til den kommunale bygningsmyndighed   senest sammen med færdigmeldingen  . Det vil være en betingelse for ibrugtagning af nybyggeri, at der foreligger en energimærkning for bygningen. Energimærkningen bliver der med et redskab for kommunerne til at vurdere, om de energimæssige krav til bygningen er overholdt. Kravet om energimærkning af nye bygninger indgår    ligeledes i den seneste revision af energibestemmelserne i bygningsreglementet, der træder i kraft 1. j  anuar 2006. Det er hensigten, at der skal skabes sammenhæng mellem den energib  eregning, der skal indgå som dokumentation i byggesagsbehandlingen i forbindelse med a nsøgning om tilladelse til at opføre en ny bygning , og energimærkning  en af den nye bygning. Beregningerne i forbindelse med byggesagen skal derfor indberettes til det register, der nævnes i   afsnit 3.5. , og genbruges i videst muligt omfang ved energimærkni  ngen. Hensigten er at undgå dobbeltarbejde og at tilstræbe, at betragtninger om energimæ s- sig ydeevne indgår allerede  under de tidlige faser af projekteringen, hvor der er de bedste muligheder for at reducere energiforbruget i de nye bygninger. For yderligere at tilskynde til at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne u  nder projekteringen giver lovforslaget endvidere mulighed for at stille krav om, at rådgiv e- re og udførende skal oplyse om mulighederne for forbedret energieffektivitet og for at anvende alternative systemer til opvarmning og kølig. Det er ejeren af bygningen, der har ansvaret for, at der gennemføres  og fremsendes en energimærkning i forbindelse med færdigmelding af byggeriet. Energimærkningen af nye bygninger vil   være baseret   på en gennemgang af bygni n- gen suppleret med materiale fra projektering og ansøgning om byggetilladelse . Ener- gikonsulenten kan herunder kontrollere, at bygningsreglementets energibestemmelser er opfyldt. Det vil f.eks. blive kontrolleret, om der er den krævede isolering af tekn  i- ske installationer, om bygninger, installationer og produkter generelt har den energi-

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 24 af 71 effektivitet, som blev forudsat ved ansøgning om byggetilladelse , samt om der er fo- retaget indregulering af tekniske anlæg osv. Ved gennemgangen af en ny bygning vil det kun være muligt for   energikonsulenten at kontrollere tilgængelige konstruktioner, f.eks.   isolering af synlige rør, valg af k e- del, automatik, loftsisolering, vinduer og belysningsinstallationer. Kontrol af skjulte konstruktioner vil i mange tilfælde   forudsætte   destruktive indgreb, som beskadiger konstruktionen. Dette gælder f.eks. kontrol af isolering i gul  ve, kantisolering omkring gulve med gulvvarme og isolering af skjulte rør.  For at undgå sådanne indgreb vil energimærkningen i nogen grad skulle baseres på oplysninger fra rådgivere og hån d- værkere. Denne dokumentation skal indgå som en del af energimær kningen. Energikonsulentens ansvar vil derfor blivebegrænse t i forhold til tilgængelighed for de forskellige konstruktioner eller installationer m.v. og i forhold til oplysninger, der kræ  ver anvendelse af destruktive kontrolmuligheder. Lovforslaget indeholder derfor hjemmel til at fastsætte krav til dokumentation fra håndværkere og    udførende og projekterende  virksomheder for isolering m.v. i visse skjulte konstruktioner. Så fremt der ikke foreligger den nødvendige dokumentation , skal energikonsulenten anføre  det i energimærkningen, hvorefter den kommunale bygningsmyndighed må afgøre, om betingelserne for at opnå ibrugtagningstilladelse er opfyldt. Energikonsulenten skal ved energimærkningen   sammenholde den nye bygnings ener- gimæssige ydeevne   med kravene i bygningsreglementet og så vidt muligt ident ificere og beskrive områder, hvor bygningsreglementet ikke er overholdt, eller  hvor væsen  t- lige afvigelser fra projekteringen medfører  øget energiforbrug nergimær  kningen skal derigennem give ejeren oplysning om, hvorvidt den nye bygning har den forven- tede energimæssige ydeevne  . Ved at gennemføre energimærkningen og oplyse bygningsejeren eller køberen om mangler umiddelbart efter opførelsen bliver det muligt for bygningsejeren eller køb  e- ren af en ny bygning at stille krav om lovliggørelse eller opfyldelse af man glende arbejder i henhold til kontraktforpligtigelser. Kravet om energimærkning   af nye byg- ninger skal derfor medvirke til at øge kvalit eten i nybyggeriet.Dette vurderes i særlig omfang at påvirke manglende o pfyldelse af kravene til isolering af rør og beholdere, som er dokumenteret som et særligt problem for nybyggeriet. Energimærkningen   af nye bygninger vil desuden bidrage til mere fair konkurrence mellem byggeriets parter, idet reglerne om energimærkning a  f nye bygninger vil til- skynde alle entreprenører til at overholde bygningsreglementets  energikrav, så der ikke længere kan opnås konkurrencemæssige fordele ved ikke at overholde energ i- kravene. Energimærkningen skal endvidere sætte fokus på og synliggøre bygninger, der byg- ges i bedre kvalitet end bygningsreglementets mindstekrav, idet energimærkningen kan bruges til at dokumentere bygninger, der opføres som lavenergiklasse 1 og 2 ,som er defineret i de kommende energikrav i bygningsreglementet. Energimærkn  ingen skal her være brugerens dokumentation og en uvildig vurdering af, at bygningen også er opført med så lavt et energiforbrug, som den er pr  ojekteret.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 25 af 71 Energimærkning af nye bygninger  , der opfylder energikravene, vil normalt ikke inde- holde forslag til forbedringer. Energiplanen for nye bygninger må derfor forventes at være kort eller helt blank.   I forbindelse med energiplanen for nye bygninger, skal der gives information om energirigtig drift af den nye bygning og om brug af installeret udstyr og automatik. .1. 3 . Energimærkning ved salg  , udleje og overdragelse af brugsret Energimærkning ved salg af ejendomme og ejerlejligheder Ved salg af ejendomme eller ejerlejligheder skal der som hidtil, og som angivet i byg- ningsdirektivet, foreligge en energimærknin  g. Det vil fortsat påhvile  sælger at sørge for, at køber, inden aftale om salg indgås, er gjort bekendt med henholdsvis eje  n- dommens eller ejerlejlighedens energimærkning.   Energimærkningen skal være udført af en energikonsulent, der er godkendt til at energimærke den pågældende type af bygning. Kravet om at fremlægge en energimærkning ved salg skal som hidtil sikre, at potent i- elle købere er gjort bekendt med  bygningens energiforbrug og energimæssige ti  lstand, inden beslutningen om at købe tages, så energifo  rhold kan indgå i beslu tningen om valg af ejendom eller lejlighed, og så den energimæssige tilstand kan indgå i forhan d- lingen om fastsættelse af ejendommens   eller lejlighedens pris. Samtidig vil køberen i energiplanen  blive orienteret om de besparelsesmuligheder, der er i den pågældende ejendom, så rentable energibesparelser kan indgå i istandsæ   t- telsesarbejder, der gennemføres efter overtagelse. Endvidere skal energiplanen give mulighed for at foretage en prioritering og planlægning af energimæssige vedlig ehol- delses- og forbedringsarbejder over en længere årrække . Kravet om energimærkning ved salg gælder fortsat også for ejerlejligheder, hvor sæ  l- ger skal fremlægge en energimærkning for ejendommen, som også indeholder  ener- gimærkning af og   information om lejlighede rne, for køber, inden aftalen om salg in d- gås. I lighed med de gældende regler skal lo  vforslagets regler om energimærkning ved salg kun gælde for ejendomme eller ejerlejligheder, der omsættes i almi ndeligt frit salg. Arv, gave, tvangsauktion, overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægt  efælle eller samlever anses fortsat ikke som salg. Hvis en køber af en ejendom eller ejerlejlighed ikke er gjort bekendt med og har fået udleveret energimærkningen inden aftalens indgåelse, og sælger ikk e efter påkrav udleverer energimærkningen, er køber som hidtil berettiget til at lade energimærkni n- gen udarbejde for sælgers regning inden en rimelig frist. Købers ret til at få udleveret energimærkning inden aftalens indgåelse og efterfølgende kan heller ikke fremover ved aftale mellem parterne fraviges til skade for køberen. Lovforslagets regler om energimærkning ved salg af ejendomme og ejerlejligheder svarer stort set til de gældende regler. Dog kan ejere af ejerlejligheder nu kræve at få en gyldig energimærkning for lejligheden   stillet til rådighed  af ejendommens ejerfor- ening, så ejeren af ejerlejligheden kan opfylde sine forpligtelser som sælger. Udlev   e-

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 26 af 71 rer ejerforeningen ikke energimærkningen, kan ejeren af ejerlejligheden lade energ  i- mærkningen udfør   e for ejerforeningens regning. Baggrunden herfor er, at energi- mærkningen af lejligheder fre  mover vil indgå i energimærkningen for ejendommen. Energimærkning ved udlejning Lovforslaget indeholder nye bestemmelser om energimærkning ved   udleje af ejen- domme, bolig - eller erhvervsenheder eller andre erhvervslokaler. Dette er en udvidel- se af kravene i forhold til de gældende energimærkningsordninger for bygninger. B e- stemmelserne indføres for at i mplementere bygningsdirektivets krav om, at der ved udleje af bygninger, lejligheder og enheder til særskilt brug skal forelægges en ene r- giattestering for lejeren. Ved udleje af ejendomme, bolig- eller erhvervsenheder eller andre erhvervslokaler skal der derfor foreligge en energimærkning for henholdsvis ejendommen elle  r enhe- den. Det påhviler udlejer at sørge for, at lejer, inden lejeaftalen indgås, er gjort b   e- kendt med og har fået udleveret  energimærkni  ngen for lejemålet.  Lejers ret hertil kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for lejeren. Energimærkni  ng ved andelsboliger og anden overdragelse af brugsret Lovforslaget indeholder også nye bestemmelser om energimærkning ved overdrage   l- se af en andel, anpart eller en aktie i et boligfællesskab  , jf. lov om andelsboligfor- eninger og andre boligfællesskaber, hv  or der til andelen, anparten eller aktien er knyt- tet brugsret til en boligenhed. En sådan overdragelse af brugsret til en andelsbolig eller bolig i et andet boligfællesskab indeholder aspekter af både salg og leje og må derfor anses for at være omfattet af   bygningsdirektivets krav om energimærkning af bygninger og lejligheder ved salg eller udleje. Bestemmelsen medvirker derfor til implementeringen af bygningsdirektivet. Det påhviler overdrageren af andelen, anparten eller aktien at sørge for, at erhverv  e- ren er gjort bekendt med og har fået udleveret energimærkningen for den pågældende boligenhed. Reglen om, at specielle overdragelsessituationer ikke anses som salg, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af brugsret til andelsboliger m.v. Ligesom ved salg og udleje får erhververen ret til at lade energimærkning udarbejde for overdragers regning, hvis energimærkningen ikke er udleveret inden aftalens in  d- gåelse , og overdrageren ikke forinden efter påkrav har udleveret energimærkningen. Også i dette ti lfælde kan erhververens rettigheder ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for erhverver. Andelshavere, anpartshavere eller aktionærer i boligfællesskaber får i lighed med ejere af ejerlejligheder mulighed for at kræve, at boligfællesskabet st iller en gyldig energimærkning til rådighed, så vedkommende kan opfylde sine forpligtelser som overdrager. Udleverer boligfællesskabet ikke energimærkningen, kan den pågælde nde andelshaver, anpartshaver eller aktionær lade energimærkningen udføre for bolig fæ lesskabets regning. Ifølge lovforslaget vil regler om energimærkning ved overdragelse af andelsboliger og andre boliger i boligfællesskaber finde tilsvarende anvendelse ved   overdragelse af brugsret til en bygning eller en del af en bygning ejet af andre selskaber, foreninger, samejer og fællesskaber, hvor der er til deltagelsen er knyttet brugsret til den pågæ l-

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 27 af 71 dende bygning eller del af bygning. Tilsvarende gælder for forbrugsaftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis. 3.1. 4. Energi mærkning af ejendomme med lejligheder Ifølge lovforslaget skal der fremlægges en energimærkning for lejligheder både  ved salg, udlejning og overdragelse af brugsret. Kravet gælder alle former for lejligheder og såvel le jligheder, der anvendes til bolig, som erhvervsenheder. I den eksisterende ordning kan energimærkningen af ejerlejligheder gennemføres enten som en individuel energimærkning af lejligheden   baseret på en summarisk vu r- dering af den samlede ejendom eller som en supplerende energimærkning til e  n ener- gimærkning af hele ejendommen. I store ejendomme er supplerende energ  imærkning baseret på en ELO -rapport, mens den i små eje ndomme under 1.500 m² er baseret på en frivillig energimærkning af hele ejendommen. Fremover vil energimærkningen af lejlighe  der eller andre enheder til individuel an- vendelse blive baseret på en samlet energimærkning af hele ejendommen   . Energi- mærkning af   lejligheder vil blive gennemført som en energimærkning af hele eje   n- dommen suppleret med, at der gives information om energiforbruget og besparelser i typiske lejligheder, der kan anvendes som energimærkning ved udlejning eller salg af alle tilsvarende lejligheder. Denne mulighed er også  angivet i bygningsdirektivet. For store ejendomme på 1.000 m² og derover vil kravet om energimærkning af lejli  g- heder og individuelle enheder blive en del af kravet om regelmæssig energimær kning som nævnt under afsnit   3.1.5. Energimærkningen vil være gyldig og kunne anvendes ved udleje af alle lejligheder indtil den næste r  egelmæssige energimærknin g. I ejendomme på  mindre end 1.000 m² skalder gennemføres en energimærkning in- klusive energimærkning af og   information om typiske lejligheder eller enheder, når der er en lejlighed eller enhed, som skal lejes ud eller sælges, og der ikke eksisterer en energimærkni  ng, som er under 10 år gammel. Ved energimærkning af bygninger med lejligheder er det ejendommens ejer, der skal lade energimærkningen udføre. I bygninger med ejerlejligheder vil det være ejerfor e- ningen og ved andelsboliger andelsboligforeningen, der skal gennemføre energ i- mærkningen. Kravet om, energimærkning af lejligheder skal være en del af en energimærkning af hele ejendommen, skyldes erfaringer fra den eksisterende energimærkning af ejerle  j- ligheder, der viser, at det ikke er hensigtsmæssigt   at gennemføre en energ imærkning alene baseret på den enkelte lejlighed. Baggrunden er, at der  normalt vil være en d  i- rekte sammenhæng mellem det samlede energiforbrug i hele ejendommen og energ  i- forbruget i den enkelte lejlighed, idet forbruget i de fleste etageejendomme afregnes samlet for hele ejendommen med fordeling af udgifterne i et varmefordelingsregn- skab. I mange ejendomme sker der en udjævning af varmeforbruget mellem lejligh  e- derne. Hvis forbruget beregnes ud fra den enkelte lejlighed, opnås  derfor ikke et retvi- sende resultat.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 28 af 71 Endvidere skal mange energibesparelser i forbindelse med lejligheder gennemfø fællesskab og gennemføres af ejerforeningen, andelsfo   reningen eller udlejere. Dette gælder f.eks. isolering af hulmur, udvendig isolering af e  n gavl, udskiftning af kedel, forbedring af varmeanlægget og automatik til reg  ulering af varmen. Besparelsen af de enkelte tiltag kan derfor kun vurderes ved at vurdere besparelsen samlet for hele byg- ningen. Derimod er den enkelte ejers, andelshavers og lejers mulighed for at gennem- føre besparelser  normalt mere begrænset. Energimærkning af hele ejendommen vurderes derfor at være den mest hensigtsmæ s- sige måde at opnå   energibesparelser på frem for en energimærkning af den enkelte lejlighed. Samtidigt vurderes en samlet energimærkning af hele ejendommen typisk at være den billigste løsning set i forhold til at gennemføre efterfølgende energimær k- ninger af enkelte lejligheder i forbindelse med salg eller udlejning. Energimærkningen af etageejendomme vil derfor   blive rettet mod hele ejendommen, mens der kun vil være en meget lille del af informationerne, der retter sig mod den enkelte lejlighed. I den energimærkning, der bruges til lejligheden, vil der være he n- visning til den fælles energimærkning af hele ejendo mmen og de forslag, der er i den tilhørende energiplan. Ejendomme med lejligheder og enheder til særskilt brug er meget forskellige, og der findes derfor også ejendomme, hvor energ iforbruget i en enkelt lejlighed eller enhed og mulige energibesparelser med fordel kan bestemmes uden at se på hele ejendo m- men, f.eks. i forbindelse med rækkehuse eller sammenbyggede enheder med indiv  i- duelle og adskilte opvarmningssystemer. Lovforslaget åbner derfor mulighed for  at undtage visse typer af ejendomme fra kravet om fælles energimærkning og for at fast- sætte krav til disse ejendomme baseret på en individuel energimærkning af lejligh e- derne eller enhederne. Kravet om energimærkning af lejligheder ved salg og udlejning ventes at få det sa   m- lede omfang af energimærkning f  or lejligheder til at stige, men tilsvarende forventes der også at blive identificeret forøgede muligheder for energib  esparelser. For ejendomme på 1.500 m² eller derover med lejligheder vil de nye regler betyde en reduktion af omkostningerne, da der vil være sjældnere energikonsulent besøg  end efter den nuvæ  rende ELO-ordning, hvor der typisk er besøg  af en ELO-konsulent hvert år. For ejendomme på under 1.500 m² med udlejningslejligheder eller andelsbo- liger vil der omvendt komme øgede omkostninger.  Samlet set ventes udgifterne for ejendomme med lejligheder at være stort set uændret. For erhvervslejemål  vil lovforslaget tilsvarende resultere i en ændret fordeling af u  d- gifterne, idet store ejendomme over 1.500 m² og store erhvervslejemål vil have den største r eduktion i omkostninger i forhold til den nuværende ELO    ordning. Omvendt vil der være forøgede udgifter for erhvervslej   emål  i ejendomme under 1.500 m² og i forbindelse med de nye eftersynsordninger. Samlet vurderes udgifterne for erhvervs- lejemål  at blive reduceret. For ejerlejligheder eksisterer der allerede i dag krav om energimærkning af den enke  l- te lejlighed ved salg. Set samlet for ejendomme med ejerlejligheder ventes en reduk- tion i omkostningerne til energimærkning med de nye regler.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 29 af 71 Der vil efter en kortere årrække blive igangsat undersøgelser og foretaget en evalu e- ring af energimærkningen af lejligheder. Det vil herefter blive vurderet, om kravet til regelmæssig energimærkning skal udvides til at omfatte flere ejendomme med lejli g- heder. 3.1. 5. Re gelmæssig energimærkning af bygninger I den nuværende   energiledelsesordning (ELO-ordningen) er der krav om, at alle store ejendomme med 1.500 m² etageareal eller derover samt store erhvervslejemål  på 1.500 m² eller derover skal energimærkes årligt.    Dog kan den regelmæssige energ  i- mærkning i visse tilfælde nedsættes til energimærkning hvert tre dje år. Bygningsdirektivet kræver  , at alle offentlige bygninger over 1.000 m² skal have en regelmæssig energimærkning, men indeholder ellers ikke krav om, at andre bygninger skal energimærkes regelmæssigt. Ifølge lovforslaget  bemyndiges økonomi - og erhvervsministeren til at fastsætte krav til regelmæssig ene  rgimærkning af   vissebygninger. Formålet med den regelmæssige energimærkning er at sikre, at viden om energiforb  rug og om mulige energi- og vandbesparelser indgår i den løbende drift, vedligeho  ldelse og forbedring af disse bygninger. Der vil blive fastsat mere omfattende krav om regelmæssig energimær k- ning end bygningsdirektivets minimumskrav, og kravene vil omfatte flere bygninger. Den regelmæssige energimærkning vil gennemføre  bygningsdirektivets krav om, at store offentlige bygninger skal have en energiattest, der er højst 10 år gammel  .Sam- tidig vil der blive indført  mere vidtgående krav til offentlige bygninger e nd krævet i bygningsdirektivet. De nærmere regler for offentlige bygninger fremgår afsnit 3.1.   6. om offentlige bygninger. Der vil ligeledes blive fastsat krav om, at store etageejendomme med lejligheder skal energimærkes regelmæssigt. Som led i denne energimærkning sker der som beskrevet i afsnit 3.1.4en energimærkning af lejlighederne i ejendommen.Den regelmæssige energimærkning af store ejendomme med lejligheder vil sikre  , at bygningsdirektivets krav om, at der skal fremlægges energimærkning for lejlig heder i forbindelse med salg eller udlejning, altid kan opfyldes i disse ejendomme . Store bygninger indenfor handel og service samt administrationsbygninger i industri- en minder i høj grad om offentlige bygninger, og der er tilsvarende et stort p otentiale for energibesparelser i disse bygninger. Det vurderes, at den regelmæssige energ  i- mærkning af bygninger til handel og service m  .v. kan tilrettelægges så   ledes, at der vil være god bruge  røkonomi i ordningen, så besparelserne over en kortere årrække vil kompensere for udgifter i forbindelse med såvel investering som konsulentydelse. Det vurderes således  at være hensigtsmæssigt at fastholde , at store bygninger til handel og service samt administrationsbygninger i industrien i lighed med den nuvære  nde ELO- ordning skal have gennemført regelmæssig ene   rgimærkning. Der vil blive fastsat regler om regelmæssig energimærkning af alle eje ndomme med et samlet bruttoetageareal på 1.000  m² eller derover. Det forventes, at en hyppighed for regelmæssig på  mellem 5 og 10 år  vil være hensigt  smæssig  .

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 30 af 71 Hyppigheden vil eventuelt blive fastsat afhæng  ig af bygningens størrelse, type eller anvendelse. Bygninger, der anvendes til industriel eller anden erhvervsmæssig produktion eller til energifremstilling, vil som hidtil blive undtaget. Kravet om regelmæssig energimær k- ning vil derfor i lighed med den eksisterende ELO-ordning omfatte beboelsesbygnin- ger, offentlige bygninger, institutioner og bygninger, der anvendes til handel og ser- vice eller til administration i forbindelse med fremstillingsvirksomhed. Regelmæssig e  nergimærkning skal være udført af en energikonsulent, der er go d- kendt til at energimærke den pågældende type af bygning. Den regelmæssige energimærkning vil starte med en indledende energimærkning  , som vil være noget mere omfattende end den eksisterende   ELO-ordning, idet den indledende energimærkning vil bygge på en mere detaljeret gennemgang    og opmåling af bygningen og registrering af de tekniske installationer i bygningen end den byg- ningsrundgang, der er kendt fra ELO-ordningen. Dette skyldes et krav i bygningsdi- rektivet om, at forbruget i bygningerne skal beregnes efter en standardiseret metode, og et ønske om at systematisere og forbedre  energikonsulentens gennemgang af byg- ningen og de tekniske installationer. Endelig skyldes det et ønske om at give flere informationer om den eksisterende bygning og dens installationer samt om at forbed- re rådgivningen i energipl anen. Herefter vil energimærkningen fremover ske ved   regelmæssig energimærkning af bygningen. Deefterfølgende regelmæssige energimærkning vil være mindre omfa t- tende end den indledende energimærkning  , da registreringer, opmålinger og resultater fra den første indledende energimærkning vil blive genbrugt i forbindelse med de efterfølgende  regelmæssig  e energimærkning  er.Energikonsulenten   skal derfor ved de efterfølgende besøg gennemgå bygningen og registrere ændringer i forhold til den foregående ene rgimærkning  , således at oplysninger ne opdateres på grundlag af  byg- ningens aktuelle stand. Der vil endvidere blive lagt vægt på at inddrage resultaterne af f.eks.    eftersyn af ventilations- og klimaanlæg,   eftersyn af olie-, gas- og fastbrændsels  kedler og varmeanlæg   samt den rådgivning, der er gennemført af andre aktører som el   -, gas- og fjernvarmeselskaber i forbindelse med PSO-forpligtelser. Hyppigheden af den regelmæssige energimærkning vil blive fastsat , så der vil være længere   mellem besøgene end efter  den nuvæ rende ELO-ordning, hvor ejendommene normalt energimærkes hvert år.    Omvendt vil energimærkni  ngen ske hyppigere end de 10 år , der er brugt i direktivet. Ved den endelige fastlæggelse af frekvensen for den regelmæ  ssige energimærkning vil der blive taget hensyn til, at   ordningen skal være omkostningseffektiv set i forhold til de besparelser, der kan opnå s i de forskellige typer af bygninger. Der vil eventuelt blive indført differentierede krav til mærkning   s- frekvensen, så  nogle bygninger skal mærkes oftere og andre sjældn ere. I forbindelse med salg eller udleje af store ejendomme på 1.000 m² og derover, v il der være krav om at fremlægge den seneste regelmæssige energimær kning, da der altid vil eksistere en energimærkning, som er under 10 år gammel.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 31 af 71 Fastholdelse af en hyppigere energimærkning end bygningsdirektivets krav om ene  r- giattestering hvert 10. år  ventes endvidere at bidrage til at realisere flere energibespa- relser, fordi grundlaget bliver mere aktuelt og anvendeligt. Endeligt ventes det at medvirke til, at brugerne i højere grad beva rer fokus på energ ibesparelser. Samlet set vil udgiften til regelmæssig   energimærkning over en årrække blive reduc e- ret i forhold til den eksisterende ordning.D  er vil dog være en anderledes fordeling af udgifterne, idet der vil komme øgede udgifter  blandt andet for ejendomme på mellem 1.000 m² og 1.500 m²,der ikke   i dag er omfattet af krav om regelmæssig energ  i- mærkning.    Reduktionen i omkostningerne til energimærkning skal ses i samme  n- hæng med, at en del af d  isse ejendomme også vil blive omfattet af nye krav til rege l- mæssig kontrol og eftersyn af ventilationsanlæg og st ore gaskedler. Ved kommende evalueringer af energimærkningsordningen, se også afsnit 3.7, vil det blive vurderet, om de anvendte afgrænsninger af ejendomme omfattet af krav om regelmæssig energimærkning og den fastsatte gyldighed er hensigtsmæssig eller b  ør ændres. 3.1.6 . Offentlige bygninger Store offentlige bygninger vil i lighed med den eksisterende ordning være omfattet af krav om regelmæssig energimærkning. Dette skyldes bygningsdirektivets krav om , at der i offentlige bygninger altid skal være en h  øjst 10 år gammel energimærkning , samt at denne skal være synlig for alle bruger  e af bygningen. Ifølge direktivet kan energimærkningen foretages    sjældnere end i den nuværende or d- ning, hvor energimærkningen skal gennemføres årligt, men omvendt vil der være flere bygninger, som er omfattet af kravet, idet direktivets grænse for energimær kning er over 1.000 m²samlet nytteareal mod det nuværende krav om   energimærkning af alle bygninger på  1.500 m²samlet etageareal eller derover. Arealet i direktivet opgø- res på en anden måde en  d den danske opgørelse a f bruttoetageareal, idet direktivet anvender nyttearealer, hvor ydervægge, skillerum og skorstene m  .v. trækkes fra.   Be- regningen af nyttearealet er kompliceret for eksisterende bygninger og vil være fo  r- bundet med væsentlige omkostninger for bygnin  gsejerne. Et samlet etageareal for en ejendom kan derimod hentes direkte fra BBR-registret. Derfor indeholder lovforslaget et krav om, at alle offentlige bygninger med et samlet etageareal på over 1.000 m² skal energimærke  s regelmæssigt  , samt at energimær  k- ningen skal opsættes i bygningen eller på anden vis gøres offentligt tilgængelig for bygningens brugere og offentligheden generelt. Offentlige myndigheder bør være særlig påpasselige med energiforbruget, og der gi- ves derfor med lovforslaget mulighed for at fastsætte regler, om at offentlige bygni  n- ger skal gennemføre de  identificerede energibesparelser. Endvidere indeholder lov- forslaget bestemmelser, der gør det muligt at indføre krav om  , at alle offentlige byg- ninger skal have en energiansvarlig, skal indberette overordnede forbrugstal og skal synliggøre energiforbruget m .v.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 32 af 71 Reglerne om offentlige bygninger i lovforslagets kapitel 6 skal supplere de nugæ  l- dende regler om energibesparelser i offentlige institutioner m.v. i kapitel 4 i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget. 3.1.7. Gyldighed Med lovforslaget forlænges gyldighedsperioden for energimærkning af små bygni n- ger fra de nuværende 3 år til   , at energimærkningen højst    må  være 10 år gamm   el, når en aftale om salg, udlejning eller overdragelse af brugsret indgås. For store ejendomme vil der tilsvarende ske en udvidelse af gyldigheden, så den n u- værende årlige energimærkning i fremtiden får en længere gyldighed. Den ændrede gyldighedsperiode på højst 10 år svarer til bygningsdirektivets mindstekrav, men    der vil kunne fastsættes   en kortere gyldighed, bl.a. afhængig af bygningens type og a  n- vendelse samt indhentede erfaringer om energimærkning. Energimærkningen skal dog altid  , som krævet i di  rektivet, svare til bygningens nuvæ- rende energimæssige tilstand. Derfor vil   der blive fastsat krav om ajourføring eller ny energimær  kning, såfremt der er gennemført væsentlige forbedringer, tilbygninger eller andre ændringer, som i væsentligt omfang påvirk er bygningens energimæssige ydeevne. Der ventes at blive fastsat en særlig og forenklet metode for en   opfølgende energimærkning   af en ejendom, hvis mærkningen energibesparende tiltag er gennemført. Dermed skabes øget inci  tament til at gennem- føre  de energibesparelser, som energikonsulenten har foreslået. En ejer kan til enhver tid gennemfør e energimærkning af en ejendom  , også selv om der eksisterer en gyldig energimærkning af ejendommen.   Foreligger der flere energi- mærknin  ger for samme ejendom,hvor   gyldigheden ikke er udløbet, skal den senest udarbejdede energimærkning fremlægges ved salg , udlejning eller overdragelse af brugsret. Baggrunden for at forlænge   gyldigheden for energimærkningen   er et ønske om rege l- forenkling og effektivisering af ordningerne samt en vurdering af, at det er de færr  este bygninger, der ændrer sig markant energimæssigt over en kortere årrække. Større ændringer af bygningers energimæssige ydeevne vil typisk være fo rbedringer, f.eks. ved renovering, og her vil sælger   eller udlejer have en interesse i at lade udfærdige en ny opfølgende energimærkning, der dokumenterer ejendommens energimæssige yd e- evne efter forbedringerne. 32. Omfattede bygninger Lovforslaget omfatter alle bygninger, der udgør en kon struktion med tag og mur, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Der kan være tale om en by  gning som helhed eller en del af en bygning, der er udformet eller ændret til særskilt beny t- telse. Opgørelsen af arealer vil blive opgjort samlet fo r en ejendom som summen af arealerne for de bygninger, der ligger på ejendommen. I lovforslaget og i de regler, der vil blive nærmere fastsat i medfør heraf, vil afgræn s- ningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR) i ø vrigt finde anvendelse, medmindre andet er angivet.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 33 af 71 Der gives mulighed for, at visse bygninger, bygningskategorier eller dele af bygnin- ger kan undtages i regler fastsat i medfør af loven. I forbindelse med den energ i- mærkning,   som er omfattet af bygningsdirektivets krav, vil der dog kun være m  ulig- hed for at undtage de kategorier af bygninger, der er angivet i bygningsdirektivets artikel 4, stk. 3, se ovenfor afsnit 2.1.1. 3.2.1. Somme rhuse Lovforslaget vil som følge af bygningsdirektivets krav komme til at omfatte nye  ka- tegorier af bygninger.H  erunder vil sommerhuse være omfattet   af krav om energi- mærkning   både  ved opfø relse, salg ogudlejning, idet bygningsdirektivet kun åbner mulighed for at undtage disse bygninger, såfremt de er  fritliggende bygninger på u n- der 50 m² nytteareal eller kun er beregnet til at blive benyttet i højst fire mån  eder om året . Energimærkning af såkaldte luksussommerhuse og    af sommerhuse, som anvendes en stor del af året, vente s at kunne identificere væsentlige besparelser  , der er i samme størrelsesorden som  i enfamiliehuse. Omvendt forventes mulighederne for at gennem- føre energibesparelser at være meget beskedne i små sommerhuse, der kun a nvendes i en begrænset del af året i sommerperioden. Endv   idere vil påvirkningen af lejere af sommerhuse gennem energimærkning være beg rænsede for de brugere, der kun lejer disse sommerhuse i nogle få uger. For sommerhuse vil der derfor blive fastsat særlige   regler om en forenklet energi- mærkning  , og små sommerhuse vil helt blive undtaget fra krav om energimærkning. Tilsvarende vil kortvarig udlejning af sommerhuse blive undtaget i det omfang, dette er muligt i henhold til bygningsdirektivet. 3.2.2 . Undtagelser, b ygninger med lav t energiforbrug Bygningsdirektivet indeholder kun begrænsede muligheder for at undtage by  gninger fra kravene om energimærkning  , og der er ikke mulighed for at undtage bygninger alene på grundlag af et lavt energiforbrug i bygningen . Bygninger, der slet ikke anvender energi til regulering af indeklimaet, vil dog være undtaget som følge af definitionen af de bygni nger, der er omfattet, dvs. at bygninger og konstruktioner, hvor der hverken anvendes opvarmning eller køling , generelt vil være   udtaget fra kravene om energimærkning.   Det vil være muligt at undtage andre kategorier af bygninger fra de regler   om energi- mærkning  , der er mere vidtgående end direktivets mindstekrav . Herunder ventes byg- ninger indenfor handel og service med meget lavt energiforbrug ogfå energibespare l- sesmuligheder at blive undtaget fra kravene om regelmæssig energimær kning. Endelig vil muligheden for at undtage visse anvendelser eller visse typer af bygnin- ger, herunder kirker, særligt bevaringsværdige bygninger , midlertidige bygninger og bygninger, der anvendes mindre end 4 måneder om året, blive udnyttet. Bygningsdirektivets undtagelsesmuligheder gælder ikke i forbindelse med direktivets krav om eftersyn af kedler, varmeanlæg og klimaanlæg.

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 34 af 71 3.3. Eftersyn af kedelanlæg  , varmeanlæg   samt ventilations- og klimaanlæg   m.v. Bygningsdirektivet indeholder en række krav om eftersyn   af oliekedler, fastbræn  d- selskedler, gaskedler, varmeanlæg   og klimaanlæg,   se afsnit 2.1.2 og 2.1.3. Lovforsla- get vil derfor give mulighed for, at der kan fastsætte  s krav om eftersyn og kontrol af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg.   Lovforslagets bemyndigelser vil give mulighed for at fastsætte regler, der ligger ud over bygningsdirektivets mindstekrav. Endvidere indeholder lovforslaget mulighed for, at der senere kan fastsætte  s krav om eftersyn, kontrol og vedligeholdelse af andre energiforbrugende anlæg  , der anvendes i forbindelse med bygninger. Der eksisterer allerede en ordning om kontrol af oliefyr, og denne ordning forventes at blive videreført med de fornødne ændringer. De kommende ordninger vil opfylde mindstekravene i bygningsdirektivet og vil på visse o åder gå videre end disse krav. Behovet for og kravene til energiforbrugende installationer og udstyr i bygninger vil løbende blive forandret, og der fo rventes derfor at være behov for at   kunne tilpasse kravene vedrørende  kontrol og eftersyn af installationer og udstyr. Derfor vil lovfors- laget videreføre og udvide den eksisterende hjemmel i lov om fremme af energi - og vandbesparelser i bygninger til at fastsætte krav om drift og vedligeholdelse af   tekni- ske anlæg i bygni  nger, dvs. kedel-,varme  -, ventilations- og klimaanlæg og andre energiforbrugende anlæg.   Ifølge lovforslaget vil der kunne fastsættes regler om efte   r- syn, kontrolmåling, justering, rensning, drift og forbedring af de tekniske anlæg samt om rådgi vning om anlæggene. Det vil løbende blive vurder et, om der er behov for justeringer af de ordninger, der etableres, således at ordningerne er omkostningseffekt ive. Registreringer, resultater og rådgivning fra eftersyn af  tekniske anlæg vil blive indb  e- rettet til et centralt register, se afsnit 3.5, så o plysningerne kan anvendes ved efterfø l- gende eftersyn af anlæg eller energimærkning af bygninger. 3.3.1. Regelmæssigt eftersyn af   kedelanlæg På kedelområdet findes der i dag en kontrolordning for oliefyringsanlæg . Reglerne omfatter årlig kontrolmåling af   alle oliefyrede anlæg,   der anvendes til bygningsop- varmning. Hvis kontrolmålingen overstiger visse grænseværdier, er der krav om ju- stering og rensning. Kontrolmålingen udføres   af skorstensfejeren, medmindre ejeren eller brugeren har indgået aftale om et årl  igt serviceeftersyn med et oliefyrservicefir- ma (OR-firma), der er registreret i OR-ordningen (Oliefyrservicebranchens Registre- ringsordning). Den eksisterende kontrolordning for oliefyrede anlæg   opfylder bygningsdirektivets minimumskrav med hensyn til regelmæssigt eftersyn af oliekedler, men er mere o  m- fattende. Ordningen vil blive videreført, men der vil blive foretaget  justeringer for at sikre en effektiv drift af ordningen og samspil med de øvrige eftersynsordninger og energimærkningsor  dningen. Oliekedler under 20 kW vil fortsat være omfattet af ordningen, da beregni  nger viser, at der er god brugerøkonomi i dette. Der vil fortsat  være krav om   kontrolmålinger  af

                                                     UDKAST 8. december 2004 030203/30010-0014 Side 35 af 71 oliefyrene, ligesom der forsat vil blive stillet krav om fornøden rensning og justering af oliefyr. Desuden vil der blive foretaget opstramninger af ordningen. Det nye efter- syn skal i højere grad end i den nuværende ordning give    oliefyrets ejer eller bruger information om anlæggets   tilstand og energiøkonomi samt om , hvilke muligheder ejeren/brugeren har for at opnå besparelser . Der findes ca. 300.000 oliekedler, der vil være omfattet af ordni  ngen. For at implementere direktivets krav vil der blive etableret en ny ordning om regel- mæssigt eftersyn af   fastbrændselsfyr  , der anvendes til rumopvarmning, og som an- vender typer af fastbrænds  el, der ikke er biobrændsel  . Antallet af fyr, hvori der an- vendes kul og koks m.v., er dogmeget beskedent i Danmark. Der påtænkes etableret en ordning, som ligner eftersynsordningen for oliefyr, og som administreres sammen med denne. Der vil ligeledes blive etableret en ny ordning, der sikrer, at store gaskedler, der an- vendes til rumopvarmning og har en effekt på over 100 kW, får foretaget regelmæ s- sigt eftersyn mindst hver fjerde år . Kravet gælder også for anlæg med flere gaskedler, der tilsammen har en samlet effekt på over 100 kW.  Kravene til gaskedler svarer til bygningsdirektivets mindstekrav. Dette skyldes, at behovet for at gennemføre ko n- trolmåling og service på gaskedler vurderes at være mindre en d behovet på olieke d- ler, samt at der forventes at kunne opnås mi ndre besparelser. Det forventes, at eftersynet vil blive foretaget sammen med de regelmæssig  e sikker- hedseftersyn og vedligeholdelse af store gaskedler. Eftersynet vil omfatte kontrolmå- ling af kedlen og en vurdering af kedlens tilstand og energiøkonomi samt  af besparel- sesmuligheder. Eftersynet skal foretages af en teknisk ekspert, der er go dkendt til at foretage eftersyn af gaskedler. Når ordningerne har været i drift nogle år , påtænkes det undersøgt, om der er grund- lag for at ændre kravene, herunder   om grænsen for regelmæssig eftersyn af gaskedler kan nedsættes, om det regelmæssige eftersyn af store gaskedler bør være oft ere end hvert fjerde år , og om der kan være baggrund for og god brugerøkonomi i at etablere en eftersynsordning for biobrændsels  anlæg. 3.3.2. Engangseftersyn af varmeanlæg Som følge af bygningsdirektivets krav etableres en ordning med engangseftersyn af alle varmeanlæg   med kedler, der er ældre end 15 år   . Eftersynet omfatter vurdering af varmeanlæg  get og kedelanlæggets   effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Eftersynet skal indeholde anbefalinger om forbedrin- ger som udskiftning af kedel eller ændringer på varmeanlægget samt indeholde rå d- givning om alternative løsninger. Engangseftersynene skal udføres af en   teknisk eks- pert, der er godkendt til at efterse varmeanlæg  . I Danmark er der et stort antal olie- og gaskedler, der er ældre end 15 år.    Det skø nnes, at dette vil gælde   ca. 150-200.000 oliefyrede kedelanlæg   og ca. 50-100.000 gasfyrede kedelanlæg   pr. 1. januar 2006, og at der derfor vil være behov for   en overgangsord- ning over nogle år med henblik på at få alle disse    kedelanlæg   gennem engangsefter- synet.