ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
23. november 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax
33 12 37 78
CVR-nr.
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
Folketingets Energipolitiske Udvalg
Energistatistik 2003
Hermed fremsendes til udvalgets orientering publikationen Energistatistik 2003. Statistikken
indeholder faktuelle oplysninger om udviklingen i Danmarks energiforsyning,
energiforbrug, CO2-udledning og energipriser m.m. Der vil på Energistyrelsens hjemmeside
blive offentliggjort en mere omfattende statistik.
Det fremgår af statistikken, at Danmarks energiforbrug steg fra 2002 til 2003 med 5 %.
Stigningen skyldes især en stor nettoeleksport, som kun er overgået af nettoeleksporten i
1996. Hertil kommer, at vejret var koldere i 2003 end i 2002. Korrigeret for vejr og
nettoeleksport steg energiforbruget i 2003 med 0,2 %.
Forbruget af vedvarende energi steg i 2003 med mere end 10 %. Produktionen af el baseret
på vedvarende energi og affald svarede i 2003 til 24,8 % af den indenlandske elforsyning,
heraf kom de 15,8 % fra vindkraft. Energiforbruget til transport steg i 2003 med 2,3 % efter
et fald i 2002 og er derefter tilbage på niveauet i 2000. Det klimakorrigerede energiforbrug i
produktionserhverv og husholdninger faldt i 2003 henholdsvis 1,3 % og 0,9 %, mens
forbruget i handels- og serviceerhverv steg 0,1 %.
Som følge af den store nettoeksport af el i 2003 steg de faktiske CO2-emissioner med 9,3 %.
Korrigeret for vejr og nettoeleksport faldt CO2-emissionerne i 2003 med 1,2 %.
Som noget nyt i energistatistikken for 2003 indgår omkostninger til PSO. Der er tidligere i
svar til EPU fremsendt oversigter over omkostningerne til PSO, jf. svar på svar på
spørgsmål 68 fra 2002 stillet af EPU (Alm. del - bilag 202) og svar på spørgsmål 79 fra 2003
stillet af EPU (Alm. del - bilag 277). Opgørelsesmetoden for beregningen af PSO er ændret i
forhold til tidligere opgørelser af PSO. Dette betyder, at tallene for 2001 og 2002 er
opdateret i forhold til de tidligere opgørelser, således at begrebsafgrænsninger er blevet
konsistente, og beregningsmetoderne er blevet mere præ cise.
Med venlig hilsen