9. november 2004 J.nr.: Ref.: SVF Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg. Energidelen af Rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi), den 29. november 2004, Bruxelles Dagsorden Dagsorden 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer Politisk enighed 1. Kommissionens meddelelse om vedvarende energi Rådskonklusioner 2. Forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  om  energieffektivisering  på slutbrugerniveau og om energitjenester Orienterende debat

1/13 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer KOM (2003) 740 endelig Revideret notat. Resumé Med direktivforslaget pålægges medlemslandene i samråd med nabolande at sikre fastlæggelse af minimumsstandarder for elnettets drifts- og forsyningssikkerhed. Det pålægges medlemsstaterne at skabe incitamenter til, at balancen mellem udbud og efterspørgsel af el opretholdes. Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag som generelt indebærer en svækkelse af medlemsstaternes forpligtelser og en begrænsning af Kommissionens rolle, sammenlignet med Kommissionens forslag. De systemansvarlige virksomheder pålægges regelmæssigt at udarbejde redegørelser for deres investeringsplaner med henblik på at tilvejebringe en passende sammenkoblingskapacitet over grænserne. Redegørelsen skal indsendes til de kompetente myndigheder, som informerer Kommissionen herom med henblik på koordination med nabolandene af udbygningsplanerne. 1. Status og baggrund Kommissionen sendte den 15. januar 2004 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 95 i EF-traktaten og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i EF-traktaten. Baggrunden for forslaget er behovet for forsyningssikkerhed på det indre marked for elektricitet. Det hidtil vigtigste skridt mod etableringen af dette marked blev taget med vedtagelsen den 26. juni 2003 af elmarkedsdirektivet (Direktiv 2003/54/EF) samt grænsehandelsforordningen (forordning (EF) nr. 228/2003). 2. Formål og indhold Kommissionen anfører, at forslagets formål er at sikre, at der findes en stabil ramme for at realisere integrering af energimarkederne. Denne integration af energimarkeder vil både forbedre effektiviteten og bidrage til forsyningssikkerheden. Det indre marked er en central del af Fællesskabets strategi for forsyningssikkerhed. Konkret omfatter forslaget bestemmelser om følgende centrale emner: Medlemslandene pålægges i samråd med nabolande at sikre fastlæggelse af minimumsstandarder for elnettets driftsssikkerhed. De regulerende myndigheder skal desuden fastsætte præstationsnormer for transmissions- og distributionsoperatører med hensyn til forekomsten af afbrydelser hos forbrugerne. Det pålægges medlemsstaterne at skabe incitamenter til, at balancen mellem udbud og efterspørgsel af el opretholdes. I den forbindelse gælder det ifølge Kommissionen først og fremmest om at sætte grænser for de uønskede tendenser med hensyn til det stigende energiforbrug. Når der er behov for investering i ny produktion, bør

2/13 denne i vidt omfang bygge på vedvarende energikilder eller kombineret kraftvarme. Medlemsstaterne pålægges at sikre, at der gives forrang til en styrkelse af efterspørgselsstyrende foranstaltninger i det omfang, de kan træde i stedet for investeringer i net eller produktionskapacitet. De systemansvarlige virksomheder pålægges regelmæssigt at udarbejde redegørelser for deres investeringsplaner med henblik på at tilvejebringe en passende sammenkoblingskapacitet over grænserne. Redegørelsen indsendes til den regulerende myndighed, som rådfører sig med Kommissionen herom. Med henblik på denne rådgivning og koordinering rådfører Kommissionen sig på sin side med gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder¹ om de samlede virkninger af investeringsplanerne i alle medlemslandene. Den regulerende myndighed skal godkende investeringsplanen eller et alternativ hertil. 3. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse i første læsning. Der kan tidligst forventes en udtalelse omkring maj-juni 2005. 4. Nærhedsprincippet og  proportionalitetsprincippet Kommissionen anfører, at målene for den foreslåede foranstaltning, som er oprettelse af et velfungerende indre marked for elektricitet der bygger på lige konkurrencevilkår og elforsyningssikkerhed, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af foranstaltningens omfang og virkninger og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne. Efter Kommissionens opfattelse begrænser direktivet sig til det omfang, der er nødvendigt for at nå målene, og går ikke ud over hvad der er nødvendigt for at nå disse. Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 5. Gældende dansk ret Direktivforslagets område er i dag delvis reguleret med: Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003, som er ændret ved lov nr., lov nr. 458 af 10. juni 2003, bekendtgørelse nr. 1196 af 18. december 2003 og lov nr. 1232 af 27. december 2003. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 444 af 11. juni 2002 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v.   6. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige, administrative og statsfinansielle konsekvenser  : Gennemførelsen af direktivet vurderes at ville medføre behov for ændringer i lov om elforsyning og bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v. Gennemførelse af direktivet forventes ikke at medføre finansielle konsekvenser for stat, amter eller kommuner. Samfundsøkonomiske konsekvenser: Der kan som følge af direktivforslaget blive tale om, at transmissions- og netvirksomheder og som følge heraf forbrugere skal afholde udgifter til investeringer m.v. i forbindelse med effektivisering af energianvendelsen og tilskyndelse til øgede investeringer i elproduktionskapacitet samt etablering af elforsyningsnet, herunder udlandsforbindelser. Eventuelle udgifter forbundet hermed forventes helt eller delvist at blive neutraliseret for

3/13 forbrugernes vedkommende over en kortere årrække som følge af reduceret elforbrug og forbedret konkurrence i elmarkedet. Den øgede konkurrence kan medføre reduceret indtjening hos elproducenterne, men lavere elpriser for det øvrige erhvervsliv. Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark i det omfang, implementeringen afstedkommer gennemførelse af effektivisering af energianvendelsen. Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU i det omfang implementeringen medfører effektivisering af energianvendelsen. Øget kapacitet kan dog medføre belastning af landskaber i det omfang, udbygning med luftledninger bliver et resultat af implementeringen. 7. Høring Forslaget har været udsendt i høring den 26. januar 2004 til 86 interessenter. Elsam, Elkraft System, Eltra, Københavns Kommune , Dansk Industri, Foreningen for slutbrugere af Energi, Vindmølleindustrien  og Affald Danmark finder det overordnet positivt, at EU-kommissionen sætter fokus på forsyningssikkerhed. Dansk Energi forstår derimod ikke formålet med det nye direktivforslag, der snarere bidrager til den regulatoriske ustabilitet, som er den værste trussel mod nyinvesteringer. Da forsyningssikkerhed, teknologivalg og brændselsvalg indtil videre er nationale kompetencer ifølge EU-traktaten, er det urealistisk at gennemføre en egentlig harmonisering. Det Økologiske Råd    finder overordnet set, at begrundelsen for direktivet er fejlagtigt, og at direktivet derfor får et forkert indhold og vil føre til forkerte beslutninger og investeringer i EU. Energitilsynets sekretariat finder, at hensynet til den overordnede forsyningssikkerhed er et af de indsatsområder, hvor indgreb i markedsmekanisme er legitim ud fra overordnede samfundsøkonomiske hensyn. 8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen forelagdes til orientering for Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2004. Grundnotat fremsendtes til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2004. Kommissionens meddelelse om vedvarende energi KOM (2004) 366 Revideret notat. Resumé Fremme af vedvarende energi spiller en vigtig rolle i indsatsen for at imødegå Den Europæiske Unions voksende afhængighed af energiimport fra nogle få steder i verden, samt i indsatsen for at imødegå klimaændringerne. Unionen har en vejledende målsætning om at vedvarende energis andel skal udgøre 12 % af det samlede energiforbrug i 2010, og at 22 % af elektricitetsproduktionen i 2010 baseres på vedvarende energi. I direktivet om fremme af vedvarende energi i elproduktionen er de 22 % fordelt individuelt med forskellige byrder på medlemslandene med udgangspunkt i landenes vidt forskellige VE-potentialer.

4/13 Meddelelsen udgør, i henhold til artikel 3 i direktiv 2001/77/EF om fremme af el fra vedvarende energi, den officielle rapport om fremskridtet hen imod at opfylde de nationale målsætninger samt en vurdering af mulighederne for at nå målsætningen om 12 % vedvarende energi i det samlede energiforbrug i 2010. Endvidere indeholder meddelelsen forslag til konkrete foranstaltninger på nationalt og fællesskabsplan som skal sikre, at EU opfylder målsætningerne i 2010, samt hvilke retningslinier der på dette grundlag skal opstilles for 2020. 1. Status og baggrund Kommissionen fremsendte den 26. maj 2004 ovennævnte meddelelse til medlemslandene, som grundlag for Kommissionens bidrag til verdenskonferencen om vedvarende energi i Bonn den 1-4. juni 2004. Fremme af vedvarende energi spiller en vigtig rolle i indsatsen for at imødegå Den Europæiske Unions voksende afhængighed af energiimport fra nogle få steder i verden, samt i indsatsen for at imødegå klimaændringerne. Unionen har en vejledende målsætning om at vedvarende energis andel skal udgøre 12 % af det samlede energiforbrug inden 2010. Som led i at nå denne overordnede vejledende målsætning har EU i direktivet om fremme af el fra vedvarende energikilder vedtaget en vejledende målsætning om at 22 % af EU 15´s elektricitetsproduktion i 2010 skal baseres på vedvarende energi.  Det skal finde sted gennem implementering af medlemsstaternes individuelt fastsatte nationale målsætninger for vedvarende energi i elproduktionen. 2. Formål og indhold Meddelelsen er en vurdering af den vedvarende energis udvikling i Den Europæiske Union og tjener tre formål: 1. Meddelelsen udgør, i henhold til artikel 3 i direktiv 2001/77/EF om fremme af el fra vedvarende energi, den officielle rapport om fremskridtet hen imod at opfylde de nationale målsætninger. Meddelelsen vurderer at kun 4 lande – herunder Danmark – vil kunne opfylde de nationale målsætninger med den nuværende politik, og at vedvarende energi derfor kun vil udgøre 18-19 % af elektricitetsproduktionen i EU 15 i 2010, hvis ikke indsatsen styrkes. 2. Meddelelsen er endvidere en vurdering af mulighederne for at nå målsætningen om 12 % vedvarende energi i det samlede energiforbrug i 2010. De tendenser der ses i udviklingen af vedvarende energi til opvarmning, elektricitet og transport er, at man ikke med den nuværende politik vil kunne opfylde målsætningen om 12 %, men kun 9-10 % af det samlede energiforbrug i EU 15 i 2010. 3. Endvidere indeholder meddelelsen forslag til konkrete foranstaltninger på nationalt og fællesskabsplan som skal sikre, at EU opfylder målsætningerne i 2010. Der foreslås en række medlemsstatsinitiativer for at styrke finansiering af vedvarende energi, som afregningstariffer, grønne certifikater, markedsbaserede ordninger mm. samt, at der skabes ensartede vilkår i energisektoren. Endvidere forslås det at man undersøger mulighederne for supplerende foranstaltninger på fællesskabsplan for at fremme vedvarende energi og energieffektivitet på en række områder, herunder mindskelsen af afstanden mellem vellykkede programmer for demonstration og innovation og den faktiske udbredelse på markederne, prioritering af støtte til fjernelse af ”ikke tekniske” barrierer under ”Intelligent Energi Europa” støtteprogrammet, øget støtte til forskning i vedvarende energi og energieffektivitet, lade fællesskabets øvrige politikområder understøtte udviklingen af vedvarende energi samt initiativer på biomasseområdet, havvindmøller, solceller

5/13 mm. Afslutningsvis beskriver meddelelsen den internationale politiske sammenhæng og udsigterne i EU efter 2010, hvor udviklingen af vedvarende energiteknologier nævnes som et vigtigt bidrag til opfyldelsen af Lissabon-processen, samt hvilke retningslinier der på dette grundlag skal opstilles for 2020. Et vigtigt emne op til Bonn-konferencen var betydningen af kvantitative målsætninger for vedvarende energi. Kommissionen finder, at det er nødvendigt at opstille målsætninger for et længere tidsperspektiv end 2010, men mener at ressourcerne og de økonomiske virkninger skal vurderes grundigere, inden der opstilles målsætninger for tiden efter 2010. Kommissionen vil senest i slutningen af oktober 2005 fremlægge en vurdering af udviklingen af vedvarende energi, herunder inddrage aspekter som EU’s økonomiske konkurrencedygtighed, forsyningssikkerhed, teknisk gennemførlighed samt bidraget til EU’s målsætninger på klimaområdet. 3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet Meddelelsen omfatter ikke forslag til nye retsforskrifter, men alene tilkendegivelser om foranstaltninger som er nødvendige, hvis man i takt med øgede VE andele i energiforsyningen skal modvirke ensidige nationale foranstaltninger, herunder støtteordninger, der kan medføre konkurrenceforvridning. Med forbehold for det konkrete indhold af kommende initiativer finder regeringen derfor, at øget regulering på fællesskabsniveau af foranstaltningerne til fremme af VE principielt vil være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. 4. Gældende dansk ret Meddelelsen indeholder ikke forslag til retsakter. 5.  Konsekvenser for Danmark Meddelelsen har ikke i sig selv direkte lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller samfunds- og privatøkonomiske konsekvenser. 6.  Høring Meddelelsen er sendt til 22 myndigheder og organisationer. Der er kommet 5 høringssvar, som kort er sammenfattet nedenfor. Generelt Dansk Energi (DE) - En nyttig oversigt over status. Elsam - Rapporten stadfæster at Danmark fører an i anvendelsen af VE og stadig er på rette vej. Vindmølleindustrien  (VI) - Positivt med en fælles EU politik for offshore vindkraft, at man fastholder ambitionsniveauet og foreslår, at der etableres guidelines for rammelovgivningen. Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) - Danmarks bør støtte forslag til foranstaltninger. Kvantitative målsætninger for andelen af vedvarende energi DE – En redegørelse for de økonomiske forhold og omkostningseffektiviteten af de kvantitative målsætninger mangler. VI - Foreslår at 2010-målsætningerne gøres bindende og nye indikative målsætninger for EU 25 på 20 % af bruttoenergiforbruget i 2020. OVE - Støtter en målsætning om 25 % VE i det samlede energiforbrug i EU 25 i 2020, og en tilsvarende dansk målsætning. Det europæiske elmarked

6/13 DE - Ikke tilstrækkelig fokus på markedshåndtering af VE, og hæmmende for handelen med VE-el, hvis producentlandet skal bestemme om modtagerlande kan indregne importeret VE-el i opfølgningen af deres målsætninger. Elsam - Oprindelsesgarantier bør have en større rolle i fremtiden. En harmoniseret ordning for grønne certifikater har en lang række fordele. Vedvarende energi til opvarmning og transport OVE - Dansk bidrag til at opfylde målsætning om 12 % VE gennem øget VE til opvarmning, og i transportsektoren. Elsam - Stort uudnyttet potentiale for anvendelse af biobrændsler i den danske transportsektor. Ændringer i danske VE målsætninger bør også indeholde særskilte mål og incitamenter for transportsektoren. Støtteordninger, subsidier mm. DE – Princippet om at etablerede energiforsyningsvirksomheder ”tilbagebetaler” tidligere subsidier ved bidrag til finansiering af VE udviklingen er ikke i overensstemmelse med rationalet bag subsidier. OVE - Støtter øget bæredygtig anvendelse af biomasse gennem landbrugsreformer, herunder energiafgrøder. Forskning, udvikling og markedsindpasning Dansk Energi - Substantiel fremme af VE på internationalt niveau forudsætter analyser af VE-teknologiernes rolle og indpasning i det samlede elsystem. OVE – Tilslutter sig øget støtte til VE. Danmark bør støtte, at forskningsmidler overflyttes fra atomkraft til vedvarende energi. Elsam - Opfordrer til øget støtte til VE tiltag og forskning og støtter anvendelsen af en harmoniseret certifikatordning. Klimaproblemer, CO2 kvoter og emissionshandel VI - Emissionshandel ikke designet til fremme af VE. Foreslår at tildeling af udledningstilladelser senest i næste Kyoto-periode foregår efter auktionsprincippet. 7. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Udvalget er blevet orienteret i sagen gennem fremsendelse af grundnotat den 4. november 2004. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivisering på slutbrugerniveau og om energitjenester. KOM (2003) 739 endelig Revideret notat. Resumé Formålet med direktivforslaget om energieffektivitet i slutanvendelser og om energitjenester er todelt: Dels at reducere energiforbruget af hensyn til forsyningssikkerheden og miljøet, dels at få energimarkedet til at fungere bedre, så markedskræfterne får mulighed for at allokere de økonomiske ressourcer og naturressourcer effektivt. Målet søges opnået ved at forpligte medlemsstaterne til at iværksætte energispareaktiviteter med en samlet årlig effekt på 1 % af energiforbruget i et givent basisår (gennemsnit af de seneste 5 år), hvor eksisterende tiltag siden 1991 godskrives. Her skal den offentlige sektor

7/13 gå foran med 1,5 % årlige besparelser. Et andet element er at skabe et marked for energitjenester, hvor der sælges varmekomfort og belysningskomfort i stedet for blot el og varme. Dette skal bl.a. ske ved at pålægge leverandører af energi at udbyde energitjenester som led i deres distribution og salg af energi. Ydermere fremhæves behovet for statslige energieffektiviseringsprogrammer for at rette op på de markedssvigt, der er på energimarkederne. 1. Status Kommissionen sendte d. 12. december 2003 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF, og det skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF. Forslaget fokuserer på effektivisering i slutanvendelserne, og skal ifølge Kommissionen ses som et nødvendigt supplement til de nylig vedtagne regler om åbning af det indre energimarked, som ifølge Kommissionen først og fremmest medfører effektivisering på forsyningssiden. Liberaliseringen har ifølge Kommissionen ikke ført til nogen betydelig konkurrence om produkter og tjenester, der kunne have givet effektiviseringer på efterspørgselssiden. Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens grønbog fra 2000 "På vej mod en europæisk strategi for forsyningssikkerhed" og som et bidrag til at mindske udledningerne af CO₂ og andre drivhusgasser. Forslaget skal følge op på Meddelelsen om iværksættelse af første fase af det europæiske klimaændringsprogram (ECCP), hvor en af de vigtigste foranstaltninger på EU-plan er et direktiv om styring af energiefterspørgslen. I resolutionen af 7. december 1998 om energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab tilsluttede Rådet sig et indikativt mål for Fællesskabet som helhed gående ud på, at det endelige forbrugs energiintensitet frem til år 2010 skulle forbedres med gennemsnitligt yderligere et procentpoint årligt. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd d. 25-26. marts 2004 bemærkes, at en forbedring af energieffektiviteten er et afgørende element som led i virkeliggørelsen af Lissabon-målene om bl.a. bæredygtig vækst, samt at et vejledende energieffektivitetsmål for hele EU er vigtigt i målretning af indsatsen. Endvidere fremgår det af Rådets konklusioner af 5. december 2000, at fremme af energitjenester er et hovedindsatsområde i en strategi for energieffektivisering. Hvilket også er fremhævet i Kommissionens handlingsplan for større energieffektivitet fra d. 26. april 2000. 2. Formål og indhold Hovedformålet med dette forslag er at sikre, at energien udnyttes mere effektivt, primært ved at få energimarkederne til at fungere bedre ved at fjerne barrierer, så markedskræfterne får mulighed for at allokere de økonomiske ressourcer og naturressourcerne effektivt. Konkurrence fra energieffektiv teknik i slutanvendelserne kan ifølge kommissionen øge den økonomiske effektivitet i den igangværende reform af det indre energimarked. Som middel til at nå målet om større energieffektivitet i slutanvendelserne pålægges medlemsstaterne bl.a. at; - fjerne barrierer og tilvejebringe mekanismer og incitamenter, som kan få energileverandører, -distributører og andre til at udbyde og aktivt fremme energitjenester og energieffektiviseringer, - vedtage nationale energisparemål med en årlig besparelseseffekt på 1 % af det endelige energiforbrug og sikre, at den offentlige sektor går foran og bidrager med årlige besparelser på 1½ %,

8/13 - etablering af kvalifikations-, certificerings- og godkendelsesordninger for leverandører af energitjenester, samt overvåge og kontrollere energisparemålene og energitjenesteforpligtelserne, - fjerne incitamenter i tarifstrukturer og lignende som hindrer udbredelsen af energitjenester og andre energieffektiviseringstiltag, - sørge for at slutbrugerne på en omkostningseffektiv måde får individuel forbrugsmåling der viser energiforbrug og tidspunkt. 3. Europa-Parlamentets holdning Europaparlamentet forventes at have sin første læsning klar i maj eller juni 2005 4. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Kommissionen anfører, at målene med direktivet om at fremme energieffektivitet i slutanvendelserne og udvikle et marked for energitjenester ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Derfor er de foranstaltninger, der foreslås, i overensstemmelse med nærhedsprincippet i traktatens artikel 5. Desuden er forslaget, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, ikke mere vidtgående end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Kommissionen anfører, at forslaget erstatter tre operationelle artikler i SAVE-direktivet (direktiv 93/76/EØF) om, individuel forbrugsmåling og fakturering af energiforbruget (artikel 3), tredjepartsfinansiering af energieffektiviseringsinvesteringer i den offentlige sektor (artikel 4) samt energisyn af industrivirksomheder (artikel 7). Derfor kan SAVE-direktivet ophæves, når forslaget vedtages. Forslagets bestemmelser opstiller rammen for en national udfyldning, og regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 5. Gældende dansk ret Lov om fremme af energibesparelser (energispareloven) fastlægger de overordnede rammer for prioritering og planlægning af de fremtidige energispareaktiviteter, således der kan opnås størst mulig effekt i forhold til indsatsen. Net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme og naturgas er med hjemmel i henholdsvis elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og lov om naturgasforsyning med tilhørende bekendtgørelser pålagt at arbejde for fremme af energibesparelser hos forbrugerne. Kommunernes adgang til låntagning og herunder muligheder for tredjepartsfinansiering er reguleret ved lov om kommunernes styrelse med tilhørende bekendtgørelser. Bestemmelser om individuel måling af el, gas, vand og varme er fastsat i bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 med hjemmel i byggeloven, og vedrørende varme og varmt brugsvand i lejeloven, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler m.v. Desuden virker en lang række danske love og bekendtgørelser for en øget energieffektivisering og energibesparelser, der alle vedrører initiativer der indirekte falder ind under direktivforslagets mål om 1 % besparelser pr. år. 6. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser Forslaget forventes at medføre behov for mindre ændringer af forskellige love og bekendtgørelser afhængigt af omfanget af nye initiativer, der skal til for at sikre realiseringen af de opstillede mål, samt af udformningen af det endelige direktiv.

9/13 Administrative konsekvenser Forslaget kan medføre reducerede administrative byrder for virksomheder og borgere gennem udviklingen af et velfungerende marked for energitjenester. Det kan ikke udelukkes, at det vil have administrative konsekvenser for amter og kommunerne. Statsfinansielle konsekvenser Forslaget har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Det skønnes, at forslaget samlet set kan indebære administrative omkostninger i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Energistyrelsen. Disse omkostninger afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets rammer. Samfunds- og privatøkonomiske konsekvenser Udgangspunktet er, at de forslag der iværksættes som følge af direktivet er samfunds- og privatøkonomisk attraktive. Forslaget vil derfor ikke medføre samfundsøkonomiske omkostninger, men kan tværtimod medføre samfundsøkonomiske gevinster. Tilsvarende vil en omkostningseffektiv energieffektiviseringsindsats have neutrale eller positive privatøkonomiske konsekvenser for virksomheder og borgere. Beskyttelsesniveau Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. 7. Høring Forslaget har været sendt i høring den 26. januar 2004 til 88 interessenter. Der er indkommet 22 høringssvar, som nedenfor kort resumeres. Det generelle 1 % mål København Kommune  finder, at vedtagelse af konkrete energisparemålsætninger er positiv. Dansk Industri, Dansk Energi og Foreningen for Energi og Miljø  betragter målet som ambitiøst, og  Det Økologiske Råd   , Greenpeace, Organisationen for Vedvarende Energi mener, at målsætningen er uambitiøs. Ejendomsforeningen Danmark mener, at målet er urealistisk. HNG og Naturgas Midt-Nord forudsætter, at energisparemålene udmøntes, således de grundlæggende konkurrenceforhold mellem brændslerne ikke bliver forrykket. Målsætningen for den offentlige sektor på 1,5 % Ejendomsforeningen Danmark mener, at målet er urealistisk, og  Det Økologiske Råd    mener, at målet skal strammes.  Dansk Energi vurderer, at målet er realistisk, men at det vil kræve en ekstra indsats og udvikling af nye virkemidler. Økonomiske omkostninger Dansk Energi påpeger, at en forceret udskiftning af apparater og udstyr i forhold til den normale økonomiske levetid, kan det betyde store drifts- og samfundsøkonomiske omkostninger, og de Danske Fjernvarmeværkers Forening   mener, at det er vigtigt at fastholde, at udgifterne til at nå målet ikke må overstige udbyttet. Organisationen for Vedvarende Energi påpeger, at eftersom direktivet indebærer at kun omkostningseffektive energibesparelser skal gennemføres, er det uden omkostninger at sætte en højere målsætning. Dansk Industri er enig i, at der i enkelte sammenhænge kan være barrierer i forhold til realisering af samfundsøkonomiske og privatøkonomiske effektive energibesparelser, og mener at disse barrierer bør identificeres i den relevante lovgivning og løses der.

10/13 Fleksibelt energiforbrug og måling af energiforbrug Vindmølleindustrien  og Elkraft System ønsker, at indsatsen for energieffektivisering bliver koblet med en indsats for at forbedre fleksibilitet i elforbruget. Dansk Energi, HNG og Naturgas Midt-Nord finder det forhold, at alle forbrugere udstyres med timemålere er en meget omfattende og dyr ”satsning” og påpeger meromkostningerne ved forceret udskiftning. Relation til CO2-kvotedirektivet Dansk Energi påpeger, at kvote-systemet må understøttes af bl.a. initiativer på energispareområdet. Omvendt mener  Dansk Industri, at kvotesystemet og direktivet om minimumsenergiafgifter skal have effekt , før der fra EU's side iværksættes administrative virkemidler og støtteordninger. Energitjenester Københavns Kommune  og Dansk Energi fremhæver, at erfaringer med energitjenester i Danmark har været, at der ikke er særlig stor efterspørgsel efter disse produkter. Omvendt påpeger  Elsparefonden, at mange af eksemplerne på nationale foranstaltninger i direktivet mere eller mindre findes i Danmark, mens Foreningen for Energi og Miljø  fremhæver, at flere eksemplerne på energitjenester i direktivet forekommer urealistiske. Ejendomsforeningen Danmark og Dansk Energi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at der opstilles kvantitative mål for udbredelsen af energitjenester, og  Dansk Fjernvarmeværkers Forening mener ikke, at EU skal påtvinge bestemte forretningsområder på forsyningsselskaber. Dansk Industri og Foreningen for Slutbrugere af Energi mener, at markedet for energitjenester kan etableres på frivillig basis og på kommercielle vilkår, hvor evt. barrierer nedbrydes via information. Organisering af indsatsen Københavns Kommune  finder, at netselskabernes lovpligtige energirådgivning stadig er et vigtigt og nødvendigt virkemiddel.  Dansk Energi ønsker, at energispareinitiativer på reguleret basis generelt pålægges de neutrale netselskaber, og ønsker en skelnen mellem de opgaver, som bør varetages af energidistributører (netselskaber) på reguleret basis, og de som bør varetages af andre aktører på kommerciel basis. Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI   , Foreningen af Slutbrugere af Energi og Det Økologiske Råd    mener, at fremme af udbudet af energitjenester skal ske uafhængigt af energidistributører og energileverandører, og krydssubsidiering skal undgås. 8. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 4. juni 2004. Grundnotat om direktivforslaget blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2004.

11/13 1 Gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder blev nedsat af Kommissionen ved afgørelse 2003/796/EF