Invitation til seminar om
langsigtet energipolitik frem mod 2025
Den 29. marts 2004 indgik regeringspartierne en aftale med Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Kristendemokraterne om fremtidssikring af energiinfrastrukturen.
Det aftaltes bl.a., at økonomi - og erhvervsministeren senest d. 1. marts
2005 skal fremlægge en national handlingsplan for den fremtidige infr a-
struktur for el-transmission frem mod 2010, samt belyse perspektiverne for
den fremtidige energiforsyning frem mod 2025.
På den baggrund er Økonomi - og Erhvervsministeriet nu ved at udarbejde
en langsigtet energistrategi, der skal række frem mod 2025. Strategien vil
identificere langsigtede udfordringer og perspektiver på energiområdet.
Økonomi - og Erhvervsministeriet er i en løbende dialog med energisekto-
rens interessenter om disse problemstillinger og inviterer derfor til semi-
nar.
tirsdag d. 23. november 2004 i Eigtveds Pakhus.
På seminaret vil ø konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen præsent e-
re sine forventninger til den kommende energistrategi. Derefter vil der bli-
ve lejlighed til at diskutere de langsigtede udfordringer på baggrund af op-
læg fra bl.a. Energistyrelsen.
En række organisationer, virksomheder og uafhængige eksperter vil på
seminaret give deres bud på de vigtigste udfordringer, perspektiver og
løsninger for den danske energifors yning.
Program for seminaret er vedlagt. Tilmelding kan ske til Carina Herluf,
Energistyrelsen på [email protected].
Materiale udsendes på e-mail direkte til de tilmeldte forud for seminaret og
vil desuden blive offentlig tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside un-
der www.ens.dk/energistrategi.
Med venlig hilsen
Ib Larsen
Direktør