20. oktober 2004
F15 ABA
Talepunkter til samråd om DONG -Elsam
Spørgsmål:
E. Vil ministeren give en orientering om de igangværende fusi-
onsforhandlinger mellem DONG og Elsam?
F. Ministeren bedes redegøre for de drøftelser, Finansministe-
riet indkaldte Elsams ledende aktionærer til i efterårsferien, med
henblik på at få afklaret, om der i den forbindelse blev udøvet
et politisk pres fra ministeriets side, der er uforeneligt med mi-
nisteriets myndighedsrolle.
Talepunkter:
Jeg er blevet stillet to samrådsspørgsmål til de igangværende
fusionsforhandlinger mellem DONG og Elsam. I det første
(spørgsmål E) anmodes om en orientering om fusionsfor-
handlingerne. I det andet (spørgsmål F) anmodes om en re-
degørelse for de drøftelser, der har været mellem Finansmi-
nisteriet og Elsams aktionærer på et møde i sidste uge.
Som bekendt har DONG og Elsam forhandlet om fusion
siden midten af september.
Jeg er af den klare opfattelse, at en fusion mellem DONG og
Elsam vil være en god løsning, der kan skabe værdi for begge
parter.
Samtidig vil en fusion efter min mening være god for det
danske samfund. Især når den ses i sammenhæng med den
børsnotering af DONG og salg af aktier til en bred ejer-
kreds, som et bredt politisk flertal i Folketinget står bag.
Dette var udgangspunktet for det møde, Finansministeriet
afholdt med en række større aktionærer i Elsam i sidste uge.