EPU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 29: Talepapir fra samråd i Engergipolitisk udvalg 20/10-04 (B-D), fra miljøministeren

Jeg vil gerne starte med at takke for muligheden for at deltage her i udvalget og rede-gøre for denne vigtige sag.Som jeg allerede har redegjort for overfor Miljø- og planlægningsudvalget samt Eu-ropaudvalget, så er regeringen som udgangspunkt positiv overfor, at der på EU plangennemføres en regulering til begrænsning af de fluorholdige drivhusgasser.Kommissionens forslag var imidlertid ganske enkelt for dårligt. Det levede ikke op tilde muligheder, som moderne teknologi giver for at reducere emissionerne af de flu-orholdige drivhusgasser. Der eksisterer faktisk langt mere miljøvenlige alternativer tilen lang række anvendelser af gasserne, så reguleringen på fællesskabsplan burde væ-re meget mere ambitiøs. Kommissionen forslag levede heller ikke op til Rådets (mil-jø) opfordring fra 1998 til at udarbejde en ramme for begrænsning og Eller reduktionaf disse gasser – som kan suppleres af medlemsstaterne.

Vi har derfor under forhandlingerne sat ind på to fronter. For det første at få hævetambitionsniveauet – herunder først og fremmest at få flere anvendelser forbudt. Fordet andet at få ændret hjemmelsgrundlaget fra traktatens artikel 95 til 175, således atder så var tale om en miljøforordning og ikke en indre markedsforordning.På begge fronter er vi nået et stykke vej, men langt fra tilstrækkeligt. Formandskabetsforslag, der lå på bordet på rådsmødet i sidste uge var stadig ikke tilstrækkeligt ambi-tiøst og selv om vi havde fået ændret hjemmelen til artikel 175 for store dele af for-slaget – var de centrale artikler om mærkning og markedsføringsforbud forsat hjemleti artikel 95.Regeringen har arbejdet på de to fronter under forhandlingerne i rådets miljøarbejds-gruppe og COREPER. Vi har arbejdet med bilaterale kontakter mellem Københavnog en række hovedstæder. Jeg har sammen med min østrigske og svenske kollegasendt et brev til de andre ministerkolleger forud for rådsmødet. Jeg har forsøgt at vin-de tilslutning til vores synspunkter ved indlæg om sagen i Financial Times og Frank-furter Allgemeine.På rådsmødet forsøgte jeg gennem en politisk debat at vinde forståelse for de danskesynspunkter om at Europas miljøministre ikke kunne komme ud til Europas befolk-ninger med et resultat, der ikke alene var miljømæssigt uambitiøst, men som samtidigikke gav sikkerhed for, at der ikke samlet set ville ske en forringelse til et lavere ni-veau for reduktionen af CO2 ækvivalenter fra de fluorholdige drivhusgasser i Dan-mark og andre lande, som allerede har vedtaget nationale regler. Dette er et vigtigtsignal i forhold til EU’s opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen, og det er vigtigt for Dan-marks målopfyldelse under den første forpligtelsesperiode.Jeg foreslog så et kompromis, hvorefter der i forordningen blev indføjet en undtagel-se for eksisterende strammere nationale lovgivninger.En lang række ministre – og formanden og kommissæren - udtrykte deres forståelseog sympati for den danske situation (Østrig, Sverige, Finland, Portugal, Belgien, Slo-vakiet, Tyskland, England, Italien og Spanien), og der var ikke nogen, som direkte2

modsagde mig. Rådets Juridiske Tjeneste redegjorde imidlertid for, at hvis Rådetvalgte artikel 95 som hjemmel for markedsføringsforbudene så var der i traktaten ensærlig procedure for, hvorledes man kunne opretholde nationale regler efter vedtagel-sen af en harmoniseringsforanstaltning. Man kunne således kun sætte en undtagelses-bestemmelse ind i forordningen, hvis denne var suppleret med en bestemmelse omnotifikation til og kontrol af Kommissionen. Dette svarer til traktatens miljøgarantieller beskyttelsesklausul.Kommissionen ville ikke acceptere at man ændrede hjemlen til artikel 175 og derkunne ikke skabes enighed i Rådet om en sådan ændring, hvorefter denne option varudelukket.En undtagelsesbestemmelse som foreslået af Rådets Juridiske Tjeneste ville ikke giveDanmark sikkerhed for, at vi ville kunne opretholde vores nationale regler og ville iøvrigt svare til, hvad vi allerede har ifølge Traktaten, hvorfor denne mulighed blevafvist af Danmark.Flere ministre foreslog herefter, at Kommissionen afgav en erklæring om de danskeregler, men Kommissionen afviste af formelle grunde at afgive en erklæring, somville give Danmark sikkerhed for opretholdelse af de danske regler.Da et overvældende flertal af medlemslandene – som jo ikke allerede har nationaleregler på området – opfattede formandskabets forslag som en klar forbedring af be-skyttelsesniveauet i EU valgte de i sidste ende at støtte en vedtagelse af en politiskenighed om en fælles holdning. Det er en forståelig logik, da forslaget trods alt vil gi-ve en forbedring i deres lande, og alternativet var at disse lande ingen regler havdeoverhovedet. Østrig og Danmark stemte imod forslaget. Sverige, Belgien og Portugalundlod at stemme.Danmark afgav en erklæring, som anerkendte, at forslaget ville føre til en reduktionaf gasserne i EU, men at Danmark ikke kunne acceptere, at forslaget forhindredemedlemsstater i at opretholde skærpede nationale regler, samt at Danmark forbeholdtsig ret til at tage alle passende midler under Traktaten i brug med henblik på at opret-3

Som det fremgik af mit svar på spørgsmål B er forslaget til regulering af F-gassernefortsat under forhandling. Mulighederne for en politisk løsning er endnu ikke lukket.I henhold til det forhandlingsoplæg, som jeg forelagde Folketingets Europaudvalgfredag den 8. oktober lægger regeringen afgørende vægt på, at der ikke samlet set vilske en forringelse af niveauet for reduktionen af CO2 ækvivalenter fra de fluorholdi-ge drivhusgasser i Danmark, dvs. en reduktion af fluorholdige drivhusgasser svarendetil 5-700.000 tons CO2 ækvivalenter i perioden 2008-12, som er den første forpligtel-ses periode under Kyoto Protokollen.Alle i Folketingets Europaudvalg gav tilslutning til regeringens forhandlingsoplæg ogregeringen arbejder forsat på baggrund af dette forhandlingsoplæg.Sagen overgår nu til 2. læsning i Europa Parlamentet. Jeg havde onsdag et møde medden nye formand for Parlamentets miljøudvalg Karl Heinz Florence om sagen, oggjorde ham bekendt med Danmarks synspunkter. Miljøudvalget i det tidligere parla-ment var enig med Danmark i at hjemlen burde være artikel 175, men Plenaren i Par-lamentet valgte artikel 95.Jeg er opmærksom på de begrænsninger, der ligger i at Parlamentet ikke i første læs-ning har stillet ændringsforslag med hensyn til hjemmelen. Imidlertid er forslaget ef-terfølgende i Rådet blevet splittet op i et forslag til direktiv om bilers air-conditioneringsanlæg og en forordning om brugen af visse fluorholdige drivhusgas-ser. Der foreligger således teknisk formelt et nyt forslag, som Parlamentet ikke i før-ste læsning har forholdt sig til, og som jeg mener Parlamentet i 2. læsning kan og måforholde sig til. Her ville Parlamentet kunne gøre krav på at artikel 95 alene gælderfor direktivforslaget om biler air-conditioneringsanlæg, hvorimod forordningen efteropsplitningen bør baseres på artikel 175.5

Jeg har derfor skrevet til de danske medlemmer af Europa Parlamentet og opfordretdem til at arbejde for en sådan løsning, der vil gøre det muligt at få et forbedret EU-beskyttelsesniveau uden at dette sker på bekostning af Danmark og Østrig. Kopi afbrevet er fremsendt til Folketinget til orientering. Jeg håber at vi i samarbejde med dedanske europaparlamentarikere kan komme videre af denne vej.Som jeg nævnte i besvarelsen af samrådsspørgsmål B har Danmark afgivet en erklæ-ring til rådsmødeprotokollen, hvori vi bl.a. forbeholder os at ret til at tage alle pas-sende midler under Traktaten i brug med henblik på at opretholde det danske beskyt-telsesniveau.Vi er nu i gang med at undersøge de forskellige midler – i første omgang de mulighe-der vi har under den videre politiske behandling af forslaget i Europa-Parlamentet ogen eventuel forligsprocedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet.Afhængigt af hvor langt vi er nået ad denne vej når vi står med det endelige resultataf forhandlingerne, vil vi naturligvis også vurdere de retlige muligheder vi har for atopretholde det danske beskyttelsesniveau. I disse vurderinger vil også indgå omDanmark i givet fald skal anvende miljøgarantien.Jeg skal nok i den forbindelse oplyse, at vi er bekendt med, at Kommissionen for ti-den behandler en klage indgivet af EPEE ( European Partnership for Energy and theEnvironment) over den danske bekendtgørelse om F-gasserne. Vi ved endnu ikke omKommissionen vil sende en åbningsskrivelse til Danmark i sagen, men det er klart, atresultatet af Kommissionens overvejelser, vil give os et kendskab til, hvorledesKommissionen vurderer de danske regler i forhold til reglerne om det indre marked.På nuværende tidspunkt er det imidlertid for tidligt at lægge sig fast på, hvorledes vivil forholde os til en EU-regulering, som vi endnu ikke endeligt kender. Det vi harlagt os fast på er, at det - for regeringen og Folketingets Europaudvalg - er afgørende,at vi samlet set kan opretholde en reduktion på 5-700.000 tons CO2-ækvivalenter frade fluorholdige drivhusgasser i Danmark i perioden fra 2008-12.

Det kan jo konstateres, at der generelt er et stort ønske blandt EU landene for at styr-ke fokus på vækst og beskæftigelse i Europa. En interesse som findes i alle EU lan-dene, stort set upåagtet af farven på landenes regeringer.Det er som følger heraf også naturligt at miljøministrene har en tæt fokus på hvordannatur- og miljøbeskyttelse spiller sammen med vækst og beskæftigelse.Dette spørgsmål var også på dagsordenen til miljøministrenes rådsmøde i sidste uge.Rådet vedtog således konklusioner som et bidrag til forberedelsen af Forårstopmødetnæste år. En drøftelse vi vender tilbage til på miljøministrenes rådsmøde til decem-ber.Der er blandt miljøministrene stor enighed om betydningen af miljøteknologi, sompositivt bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse i EU. Rådets konklusioner læg-ger vægt på de klare muligheder der er for at opnå win-win situationer mellem miljø-beskyttelse, miljøteknologi og økonomisk vækst – det er absolut ikke altid modsæt-ninger. Jeg mener det er absurd at se det som modsætninger.Jeg havde forud for rådsmødet et møde med ledere fra en række store virksomheder iDanmark, for at høre hvad deres synspunkt er. Jeg fik klart bekræftet, at virksomhe-derne ikke kun ser miljøbeskyttelse som omkostninger, men i lige så høj grad som eninvestering i fremtidigt vækst. I fredags var køleskabsvirksomheden GRAM også udemed et klart budskab om, at selvom EU forordningen i fremtiden måtte tillade brugenaf fluorholdige drivhusgasser, så vil GRAM ikke bruge dem. Der er ganske simpelten betydelig efterspørgsel efter produkter uden fluorholdige gasser. Miljøteknologi ersåledes for GRAM en positiv konkurrenceparameter. At være miljøteknologisk foraner altså en adgang til markedet.

SAMRÅDSNOTITS

Notits til brug for miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B, C og D

(EPU alm. del – Samrådsspørgsmål B, C og D) i Folketingets Energipolitiske Udvalg den 20.

oktober 2004.

Spørgsmål B:

Svar:

Spørgsmål C

Svar:

Spørgsmål D

Svar