ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET FINANSMINISTERIET Notat om fordele og ulemper ved etablering af Energinet Dan- mark med inddragelse af Gastra   Disposition 1. Baggrund og formål 2. Beskrivelse af det danske elsystem og Energinet Danmark 2.1 Det danske elsystem 2.2 Beskrivelse af Energinet Danmark 2.2.1 Energinet Danmarks opgaver 2.2.2 Energinet Danmarks organisation 2.2.3 Energinet Danmarks medarbejdere 3. Beskrivelse af det danske naturgassystem og Gastra   3.1 Det danske naturgassystem 3.2 Beskrivelse af Gastra 3.2.1 Gastras opgaver 3.2.2 Gastras organisation 3.2.3 Gastras medarbejdere 4. Fordele og ulemper ved eventuel sammenlægning af Energinet Danmark og Gastra 4.1 Sammenhængen mellem el- og gasmarkedet 4.2 Fordele og ulemper ved en eventuel sammenlægning 4.3 Øvrige forhold 5. Konklusion 6. Bilag 6.1 Gastra 6.2 Elkraft/Eltra 8. oktober 2004

2/36 1. Baggrund og formål Økonomi-   og   erhvervsministeren   gav   under   samrådet   i   Folketingets Energipolitiske Udvalg den 2. juni 2004 tilsagn om at udarbejde en rede- gørelse om fordele og ulemper ved en eventuel sammenlægning af Gastra og  Energinet  Danmark,  der  etableres  som  ny  virksomhed  den  1.  januar 2005¹. Energinet  Danmark  etableres  som  statslig  virksomhed  under  Økonomi- og  Erhvervsministeriet  og  får  til  formål  at  varet  age  en  række  centrale samfundsmæssige  hensyn  på  elområdet.  Virksomheden  skal  sikre  en  e  f- fektiv  drift  og  udbygning  af  den  overordnede  el-infrastruktur  samt  en åben og lige adgang for alle brugere af el -nettet. Endelig skal virksomhe- den  sikre  en  sammenhængende  og  helhedsorienteret  planlægning,  hvori der  indgår  miljøforhold,  markedsforhold,  forsyningssikkerhed,  energib e- sparelser samt forskning og udvikling. Gastra  A/S  blev  etableret  ved,  at  DONG  Transmission  A/S  blev  udskilt fra  DONG-koncernen  den  1.  januar.  Formålet  med  udskille lsen  var  at etablere et selvstændigt statsligt gasselskab, der var klart adskilt fra kon- kurrenceudsatte aktiviteter på gasområdet. Statens ejerskab af Gastra A/S varetages af Finansministeriet. Gastra  A/S  skal  på  gasområdet  bidrage  t  il  at  realisere  en  række  af  de samme  overordnede  formål  som  Energinet  Danmark.  Gastra  skal  sikre forsyningssikkerheden via transporten af naturgas gennem det landsdæk- kende transmissionsnet og skal medvirke til at etablere et velfungerende og konkurrencepræget naturgasmarked. 1  Energinet  Danmark  etableres  konkret  ved,  at  staten  i  henhold  til  aftalen  af  29.  marts 2004 mellem økonomi- og erhvervsministeren og Elfor overtager Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission fra de nuværende ejere (netvirksomhederne). Et andet element i etableringen er vedtagelsen af den tilknyttede lovgivning m.v.

3/36 I det følgende præsenteres fordele og ulemper ved en eventuel sammen- lægning  af  Gastra  og  Energinet  Danmark.  Først  præsenteres  el-  og  gas- systemerne samt de væsentligste aktører (kapitel 2 og 3), dernæst redegø- res der for de mulige fordele og ulemper samt for eventuelt andre forhold, der  kan  spille  ind  på  overvejelserne  om  en  sammenlægning  (kapitel  4). Endelig konkluderes der i kapitel 5.      Gastra og Elkraft/Eltra er blevet bedt om at bidrage med deres vurderin- ger  af  fordele  og  ulemper  ved  en  sammenlægning.  Selskabernes  syns- punkter  fremgår  af  de  vedlagte  bilag.  Elkraft/Eltra  ser  overvejende  en række  fordele  ved  en  sammenlægning,  mens  Gastra  påpeger  en  række mulige  ulemper.  Både  Elkraft/Eltra  samt  Gastra  har  tilkendegivet,  at  de vil arbejde for den løsning, der er politisk flertal for.

4/36 2. Beskrivelse af det danske elsystem og Energinet Danmark 2.1 Det danske elsystem Det  danske  elsystem  er  geografisk  opdelt  i  Øst-  og  Vestdanmark.  De  to elsystemer  hænger  ikke  sammen  fysisk  og  opererer  derfor  teknisk  uaf- hængigt af hinanden². På grund af den geografiske adskillelse indgår Øst  - og Vestdanmark i hvert sit vekselstrømssystem. El-nettet i Østdanmark er koblet  til  det  nordiske  Nordel-system,  mens  el-nettet  i  Vestdanmark  er koblet til det centraleuropæiske UCTE-system. Med  etableringen  af  Energinet  Danmark  samles  det  danske  system-  og transmissionsansvar  på  el -området.  I  dag  er  Elkraft  Transmission  og  E l- kraft  System³  ansvarlig  for  system  og  transmission  i  Østdanmark,  mens Eltra er ansvarlig for Jylland/Fyn. Den danske elproduktion er i modsætning til gasområdet kendetegnet ved mange  forskellige  producenter  og  udgør  således  et  meget  komplekst  s y- stem. En væsentlig del af elproduktionen sker på de centrale kraftværker. Derudover  produceres  el  på  en  række  forskellige  decentrale  værker,  der er spredt rundt omkring i hele landet. Dertil kommer, at en stadig stigen- de  el-produktion  stammer  fra  vindmøller,  hvis  produktion  afhænger  af skiftende vejrforhold. Gas er et væsentligt brændsel i elproduktionen. Et yderligere element, der bidrager til elsystemets komplekse struktur er, at der også er et betydeligt kraft -varme-element i produktionen.   Figur 2.1 viser en oversigt over elstrukturen i Danmark. Figur 2.1 Den danske elstruktur 2 Begge systemer er via relativt stærke jævnstrømsforbindelser elmæssigt forbundne til henholdsvis det Nordiske og det kontinentale elsystem. 3 De to selskaber er selvstændige juridiske enheder med hver sin bestyrelse. Men selska- berne  har  fælles  organisation,  og  trækker  derfor  på  de  samme  medarbejdere.  Elkraft Transmission ejer 400 kV-nettet øst for Storebælt og de elektriske forbindelser til Sveri- ge og Tyskland.

5/36 Forklaring Eltra’s  område Elkraft’s  område Centrale kraftværker (E2) Centrale kraftværker (Elsam) Regional eltransmission150 Kv  og132 Kv  ejet af vestdanske og østdanske   netselskaber El-transmissionslinier 400Kv og udlandsforbindelser ejet af Elkraft  og Eltra (Østkraft ) 2.2 Beskrivelse af Energinet Danmark Energinet Danmark er endnu ikke etableret, og derfor vil beskrivelsen af Energinet  Danmarks  opgaver,  organisation  og   medarbejdere  tage  ud- gangspunkt i elementerne fra den politiske aftale af 29. marts. I det om- fang der endnu ikke er taget stilling til Energinet Danmarks funktionsmå- de  mv.  vil  beskrivelsen  blive  suppleret  med  den  måde,  Elkraft  og  Eltra fungerer på i dag. 2.2.1. Energinet Danmarks opgaver Energinet Danmark får de samme opgaver som  Elkraft og Eltra i dag va- retager⁴. Det vedrører følgende hovedopgaver:   Sikring af infrastruktur Energinet Danmark skal sikre en effektiv drift og udbygning af den over- ordnede  danske  infrastruktur  på  el -området.  Det  o mfatter  blandt  andet udbygning, drift og vedligeholdelse af 400 kV-nettet, samt mulig etable- ⁴Ud  over  en  begrænset  egen  forsknings-  og  udviklingsindsats  administrerer  de  to  sel- skaber i dag den forskningsindsats, der er PSO-finansieret, men som varetages af forsk- ningsmiljøer uden for de to selskaber.

6/36 ring  af  forbindelser  til  nabolandene.  Opgaven  kan  for  eksempel  bestå  i håndtering  af  reservationer  af  arealer  til  stationer  og  i  tilknytning  hertil spørgsmålet om håndtering af lodsejere. Infrastrukturopgaverne relaterer sig også til ilandføring af eksisterende og kommende havmølleparker. Forsyningssikkerhed og systemdrift Det  er  en  væsentlig  opgave  for  Energinet  Danmark  at  opretholde  forsy- ningssikkerhed og sikre tilstrækkelig kapacitet i el-systemet.   Derudover  skal  Energinet  Danmark  stå  for  en  sikker  systemdrift,  heru n- der  balancering  af  forbrug  og  forsyning  samt  opretholde  den  tekniske kvalitet af el-nettet. Dertil  kommer  en  vigtig  opgave  med  hensyn  til  at  overvåge  transmiss i- onssystemet.  Konsekvenserne  af  fejl  i  eltransmissionsanlæg  kan  være særdeles  alvorlige  for  samfundet.  Overvågningen  baseres  på  online  m  å- linger af net, produktion og udveksling med udlandet. I  relation  til  sikringen  af  forsyningssikkerheden  og  systemdriften  skal Energinet  Danmark  også  udarbejde  og  administrere  tekniske  forskrifter for systemforhold. Det gælder både krav til systemtjenester og samarbe j- det med elsystemets aktører. Sikring af markedets funktion Energinet  Danmark  skal  sikre,  at  markedsaktørerne  har  mulighed  for  at indgå  handler  og  benytte  elforsyningsnettet  til  at  ge nnemføre  aftaler  om produktion, handel og forbrug af el på objektive og gennemsigtige beti n- gelser. Derudover  skal  Energinet  Danmark  udarbejde  og  administrere  markeds- forskrifter, der skaber de bedst mulige betingelser for konkurrence på e l- markedet. Planlægning

7/36 Energinet  Danmark  skal  gennemføre  en  sammenhængende  og  helheds- orienteret  planlægning.  Planlægningen  relaterer  sig  både  til  transmiss i- onsplanlægning i relation til det fremtidige behov for transmissionskapa- citet, herunder forbindelser til udlandet. Planlægningsopgaven omfatter også analyser af langsigtet forsyningssi k- kerhed samt udarbejdelse af effekt- og energibalancer samt prognoser for el- og varmeforbrug. Endelig omfatter opgaven også  miljøberetning om miljøforhold inden for det samlede elforsyningssystem. 2.2.2 Energinet Danmarks organisation Energinet Danmark er endnu ikke etableret og den nærmere organisering af virksomheden er ikke besluttet. Det er dog forventningen, at Energinet Danmarks  organisering  i  større  eller  mindre  omfang  vil  indeholde  de samme elementer som Elkraft og Eltra, og derfor er disse selskabers rela- tivt ensartede organigram illustreret i figur 2.2⁵. Der er med beskrivelsen ikke taget stilling til, hvordan den kommende ledelse vil vælge at organi- sere Energinet Danmark. Figur 2.2 Elkrafts og Eltras organisation 5 Elkraft ejes i dag af netselskaber på Sjælland, og den øverste myndighed er bestyre l- sen, der består af 7 (ordinære) medlemmer. Eltra ejes af netselskaber i Jylland/Fyn, og her  er  repræsentantskabet  Eltra's  øverste  ledelse.  Repræsentantskabet  består  af  to  me d- lemmer fra hver af netselskaberne, dvs. 86 repræsentanter. HR, kommunikation, Direktionssek- retær Bestyrelse Direktion System Økonomi Marked Transmission Drift

8/36 2.2.3 Energinet Danmarks medarbejdere På  samme  måde  som  ved  organiseringen  af  Energinet  Danmark  er  der endnu ikke taget stilling til, hvilke medarbejdere, virksomheden skal be- stå af.  Igen er det dog forventningen, at Energinet Danmarks medarbe j- der-kompetencer  i  større  eller  mindre  omfang  vil  indeholde  de  samme elementer  som  i  Elkraft  og  Eltra,  og  disses  medarbejdere  er  derfor  be- skrevet nedenfor. På samme måde som ved organiseringen foregriber b  e- skrivelsen  ikke  den  kommende  medarbejdersammensætning  i  Energinet Danmark. Der er i dag 105 ansatte i Elkraft og 236 i Eltra. Forskellen i antal ansatte skyldes primært, at Elkraft i vidt omfang har udliciteret drift og vedlige- hold af transmissionsnettet, samt telekommunikationsområdet. Derudover er el-produktionen i Eltras område mere end 50 pct. større end i Elkrafts områ de, og den jysk-fynske struktur mange mindre netselskaber, hvilket har medført en højere grad af centralisering af en række afregnings-, data- og registerfunktioner hos Eltra. Geografisk er langt de fleste medarbejdere ansat i hovedsæderne i Skær- bæk og Ballerup. For Eltras vedkommende er en mindre del af transmis- sionsafdelingens  medarbejdere  ansat  på  jævnstrømsstationer  i  henhold s- vis  Tjele  ved  Viborg  (11  medarbejdere,  primært  installatører)  og  Vester Hassing  ved  Aalborg  (10  medarbejdere,  ligeligt  fordelt  på  installatører, maskinmestre  og  montører).  Elkraft  har  103  ansatte  i  Ballerup,  mens  to arbejder i Litauen Medarbejderstaben  i  Eltra  og  Elkraft  besidder  i  store  træk  de  samme kompetencer. Der er en vis overvægt af ingeniører, der med tiden har til- egnet sig en høj specialiseringsgrad inden for de særlige opgaver, som sy- stemansvaret  på  el -området  varetager.  Ingeniørerne  er  for  størstedelens vedkommende uddannet på henholdsvis DTU og Ålborg Univers   itet.

9/36 I takt med at opgavernes omfang er tiltaget og blevet mere komplekse, er der ansat flere faggrupper med andre kompetencer. Se bilag 6 for en uddybning af Elkraft og Eltras organisation og nettyper.

10/36 3. Beskrivelse af det danske naturgassystem og Gastra   3.1 Det danske naturgassystem Det   danske   naturgasområde   udgør   ét   sammenhængende    geografisk transmissionssystem.  Transmissionssystemet  kan  beskrives  som  natur- gassens "motorvej" gennem Danmark og er et rørsystem, der er forbundet med  DONG  Naturgas'  ledninger  i  Nordsøen  og  de  tyske  og  svenske transmissionssystemer. Gastra A/S er systemansvarlig for hele det danske gasområde. Gastra opkræver betaling for brug af transmissionsnettet hos de kommercielle aktører på engrosmarkedet (transportkunder). Endvidere køber Gastra lagerkapacitet i DONG's naturgaslagre. Distributionssystemerne  udgør  ”bivejene”  fra  transmissionssystemet  og viderefører naturgassen til den endelige forbruger. I Danmark er der 5 di- stributionsområder: Sønderjylland, Midt - og Nordjylland, Fyn, Nordsjæl- land og København samt Øvrige Sjælland. De  fire  regionale  distributionsselskaber  -  Naturgas  Midt-Nord  I/S,  Ho- vedstadens Naturgas I/S og Naturgas Fyn I/S samt Dong Distribution A/S - ejer og driver distributionssystemerne. Distributionsselskaberne opkræ- ver betaling for brug af distributionssystemerne og energiafgifter direkte hos forbrugerne. Naturgassen  leveres  ind  i  transmissionssystemet  gennem  tre  "indgangs- punkter"  og  tages  ud  ved  40  M/R  stationer  (måler -regulatorstationer). Indgangspunkterne  er  placeret  i  Nybro  ved  Esbjerg,  Dragør  på  Amager og Ellund ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Figur 3.1 giver en oversigt over det danske naturgassystem.  

11/36 Figur 3.1 Det danske naturgassystem Der  er  to  gaslagre  i  Danmark,  hvor  naturgas  opbevares  efter  aftale  med transportkunderne. Lagrene ligger ved Ll. Torup i Nordjylland og Stenlil- le på Midtsjælland. Naturgassen er kendetegnet ved: Gas  kan  oplagres  i  egentlige  gaslagre  og  i  et  vist  omfang  også  i selve transportsystemet. Forbruget af naturgas er svingende, dels som følge af konkurren- cen fra andre energiprodukter, dels som følge af at gas i også a n- vendes  til  varmeproduktion,  og  forbruget  derfor  er  sæsonafhæn- gigt. Det skal nævnes, at produktionen kan tilpasses det svingende forbrug.    Gasproduktionen i Danmark er koncentreret på få enheder plac  e- ret i Nordsøen. Gas kan erstattes af andre energiprodukter, såsom kul og olie, og er derfor i direkte konkurrence med disse i markedet, i de tilfælde

12/36 hvor forbrugerne har mulighed for at skifte, og hvor det økono- misk kan betale sig. 3.2 Beskrivelse af Gastra Gastra er organiseret som et statsligt aktieselskab og havde i 2003 en om- sætning på godt 900 mio. kr. Det er en målsætning for Gastra, at der skal genereres  overskud  til  staten.  I  2003  var  årets  resultat  61  mio.  kroner  (i 2003  indgik  selskabet  i  DONG-koncernen).  Ifølge  den  politiske  aftale skal Energinet Danmark ikke genere overskud til staten. Der blev i 2003 transporteret mere end 7 mia. m³ naturgas. Heraf var ca. 60 pct. til det danske gasmarked og ca. 40 pct. transit af gas til eksport. 3.2.1 Gastras opgaver Gastra  skal  bidrage  til  realiseringen  af  de  politiske  mål,  som  fremgår  af naturgasforsyningsloven. Det betyder, at Danmarks naturgasforsyning til- rettelægges  og  gennemføres  i  overensstemmelse  med  hensynet  til  forsy- ningssikkerhed,  samfundsøkonomi,  miljø  og  forbrugerbeskyttelse.  Inden for disse målsætninger skal der særligt sigtes på at fremme en bæredygtig energianvendelse og en effektiv anvendelse af de økonomiske ressourcer samt skabe konkurrence på mark eder for handel med naturgas.   Med udgangspunkt i disse overordnede målsætninger har Gastra tre ke r- neopgaver Transmission og forsyningssikkerhed Gastra skal sikre transport af gas gennem det landsdækkende højtryksnet – transmissionsnettet – herunder transit af gas gennem Danmark til Tysk- land og Sverige, og har ansvaret for udbygning af det danske transmissi- onssystem. Det omfatter både måler  - og regulatorstationer til forsyning af distributionssystemerne  samt  kunder  koblet  direkte  på  transmissionss y- stemet. Det danske transmissionsnet er i store træk fuldt udbygget. Gastra  gennemfører  kontinuerlig  sikkerhedskontrol  af  de  tekniske  anlæg og løbende sikkerhedsmæssig uddannelse af medarbejderstaben.

13/36 Gastra  er  ansvarlig  for  forsyningssikkerheden  til  det  danske  gasmarked og  for  den  daglige  fysiske  balance  i  det  danske  naturgassystem.  Gastra har derudover det koordinerende ansvar for det danske gasberedskab. For  at  kunne  opfylde  forsyningsforpligtelsen  har  Gastra  indgået  aftal er med  DONG  Lager  om  lagerkapacitet  i  naturgaslagrene  i  Stenlille  og  Ll. Torup  og  med  DONG  Naturgas  om  nødforsyning  fra  Nordsøen  gennem Syd-Arneledningen. Sikre et effektivt marked Gastra  skal  fremme  konkurrencen  på  naturgasmarkedet,  først  og  fre m- mest  ved  at  sikre  lige  og  åben  adgang  for  brugerne  til  nettet.  Det  sker blandt  andet  ved,  at  Gastra  fastsætter  tarifferne  på  gasmarkedet.  Gastra fastlægger  sine  tariffer  med  udgangspunkt  i  opgørelse  af  omkostninger knyttet  til  transmissionssystemet,  herunder  driftsomkostninger  og  kapi- talomkostninger.  Tarifferne  skal  endvidere  tage  hensyn  til,  at  indtægts- grundlaget  i  transmissionsselskabet  over  investeringens  samlede  levetid skal give en rimelig forrentning og et rimeligt afkast. Energitilsynet kon- trollerer  selskabets  tariffer  og  sammenligner  dem  med  tariffer  på  tilsv a- rende markeder i EU. EU-gasmarkedsdirektivet fra juni 2003 betyder, at liberaliseringen af det europæiske gasmarked er fremskyndet. Fra 1. januar 2004 har alle danske naturgaskunder  frit  kunnet  vælge  gasleverandør.  Gastra  har  i  den  sam- menhæng haft det overordnede ansvar for den konkrete  gennemførsel af liberaliseringen af naturgasmarkedet, som pr. 1. januar 2004 gav de over 300.000 danske naturgaskunder mulighed for frit at vælge leverandør. 3.2.2 Gastras organisation Gastra er organiseret som et aktieselskab og ejes 100 pct. af staten. Gastra ledes af en bestyrelse, der består af seks medlemmer, hvoraf fire er valgt på generalforsamlingen og har en baggrund i dansk erhvervsliv. De rest e- rende to medlemmer er medarbejderrepræsentanter. Organisatorisk  er  Gastra  sammensat  af  en  direktion  og  tre  funktioner: Marked, Net og Administration, jf. figur 3.2.

14/36 Figur 3.2 Gastras organisation Direktionssekretær HR, Kommunikation, QA Kunder & Markedsudvikling Regulering & Priser Måling & Afregning Marked IT Teknisk Sekretariat Drift & Vedligehold Systemdrift Teknik Net Økonomi & Jura Regnskab Intern Service Administration Direktion Bestyrelse 3.2.3 Gastras medarbejdere Gastra  har  til  huse  i  Birkerød  og  beskæftiger  i  dag  108  medarbejdere. Heraf  er  67  ansat  i  Birkerød,  og  8  på  det  øvrige  Sjælland  i  forbindelse med nettets vedligehold. I Egtved er der 14 ansatte, og i Vejen er der 19 ansatte, alle inden for overvågning og vedligeho ldelsen af nettet. Medarbejderstaben  i  Gastra  består  først  og  fremmest  af  personer  med kompetencer,  der  er  tilpasset  Gastras  rolle  som  operatør  for  naturgas- transmissionssystemet.  Gruppen  af  ingeniører  og  universitetsuddannede (ca.  40  pct.  af  medarbejderne),  og  gruppen  af  teknikere  (ca.  25  pct.  af medarbejderne) udgør samlet et fagligt miljø med en række specialkom- petencer,  hvoraf  en  stor  del  er  gassektor-specifikke,  eksempelvis  viden om  transmissionsledninger  ved  højt  tryk  indenfor  projektering,  indkøb, svejsning,  korrosion,  risikobetragtninger,  brandbekæmpelse,  gaskvalite- ter, måleteknik, mv. Tabel 3.1 viser fordelingen Gastras medarbejdere på de forskellige funktioner.

15/36 Tabel  3.1  Fordeling  af  medarbejdere  på  funktioner  og  kontorer  i Gastra Se bilag 6 for en uddybning af Gastras organisation.

16/36 4. Fordele og ulemper ved en eventuel sammenlægning af Energinet Danmark og Gastra Dette afsnit vurderer de fordele og ulemper, som vil være forbundet med at  skabe  et  samlet  dansk  system-  og  transmissionsansvar  for  både  el  og gas ved at integrere Gastra i Energinet Danmark. Vurderingen baserer sig blandt  andet  på  de  skriftlige  bidrag,   der  er  modtaget  fra  henholdsvis Eltra/Elkraft og Gastra, samt drøftelser på opfølgende møder med selsk a- berne. Inden fordele og ulemper beskrives, er det valgt at give en beskrivelse af nogle overordnede træk ved sammenhængen mellem el- og gasmarkedet samt  et  indblik  i,  hvordan  andre  lande  har  organiseret  transmissions-  og systemansvaret  inden  for  el  og  gas.  Vurderingen  af  fordele  og  ulemper ved en sammenlægning af system- og transmissionsansvaret for el og gas må s å ledes ses i lyset af, hvordan markederne hænger sammen. 4.1. Sammenhængen mellem el- og gasmarkedet samt udenlandske er faringer El-  og  gasområderne  adskiller  sig  ganske  vist  på  flere  måder  fra  hina   n- den, men tendensen går i retning af stadig større integration af de to o m- råder. Et eksempel herpå er, at naturgas vinder stadig større indpas som bræn d- sel  i  elproduktionen.  Den  gasbaserede  elproduktion  udgør  mere  end  25 pct.  af  den  samlede  danske  elproduktion.  Denne  udvikling  må  forventes at fortsætte fordi naturgas sammenlignet med olie og kul giver et lavere et CO2-udslip. Et andet eksempel på de to områders stigende integration er, at de ko  m- mercielle  aktører i stadig større omfang integrerer både  el,  gas og  andre energiformer i deres forretningsområder. Dette ses også i Danmark, hvor fx muligheden for en fusion af Elsam og DONG drøftes.

17/36 For  elproducenterne  vil  både  eltransporttarifferne  ved  salg  af  elprodu k- tionen og naturgastransporttarifferne ved køb af  naturgas være af betyd- ning.    Derfor    påvirker    forholdene    på    gasmark  edet,    herunder    især gastransporttarifferne, elmarkedets funktionsmåde i form af bl.a. konku r- rencen. Derimod er gasmarkedets funktionsmåde i væsentlig mindre grad afhængig af situationen på elmarkedet. Der er ingen tvivl om, at integrationen af el og gas blandt de kommerciel- le aktører på energimarkederne vil øge udfordringerne for myndigh ederne og de systemansvarlige virksomheder i de kommende år og den øgede i n- tegration  indeholder  derfor  også  både  argumenter  for  og  i  mod  at  sa  mle el- og gasområderne i et fælles offentligt system - og transmissionsansvar. Ser man på andre EU -landes organisering af system- og transmissionsan- svaret, så er der ikke nogen entydige erfaringer at trække på. Ganske vist er el- og gastransmissionsselskaberne som hovedregel ikke lagt sammen, men der spiller ofte særlige forhold ind som for eksempel ejerforhold.. Det overvejes at sammenlægge el- og gastransmissionen i Sverige, mens el- og gastransmissionsvirksomhederne i Storbritannien nu er samlet i et fælles selskab (de var tidligere separate). Sammenlægningen i Storbritan- nien skete dog ikke som følge af et politisk valg, men fordi de privatejede el-  og  transmissionsselskaber  ønskede  at  fusionere  ud  fra  kommercielle overvejelser.  Det  britiske  energitilsyn,  Ofgem,  tilkendegav  i  deres  god- kendelse af fusionen, at det ikke så nogen nævneværdige ulemper ved f u- sionen, der derfor blev godkendt. Der har også vist sig at være visse fo r- dele i Storbritannien ved en fusion. 4.2. Fordele og ulemper ved en eventuel sammenlægning Det er ikke nogen helt nem opgave at vurdere fordele og ulemper ved at samle  de  offentlige  monopolaktiviteter  for  el  og  gas.  Vurderingen  be- sværliggøres af, at det i praksis ikke er muligt at kvantificere fordele og ulemper og ad den vej komme til et færdigt resultat. Derfor er der tale om

18/36 skøn og vurderinger af potentielle gevinster samt en udpegning af vigtige problemområder, som det er afgørende at være opmærksom på og i videst muligt omfang håndtere, hvis systemansvar og transmission samles for el og gas. Det  er  overordnet  vurderingen,   at  en  sammenlægning  af  system-  og transmissionsansvaret for el og gas ikke vil resultere i store omkostnings- besparelser.  De  omkostningsbesparelser  en  sammenlægning  kan  føre  til, kan  derfor  ikke  alene  begrunde  en  sammenlægning.  Det  skyldes  for  det første, at de kompetencer, der kræves til drift af henholdsvis eltransmis- sions- og  gastransmissionssystemet,  er så forskelligartede,  at de ikke  g i- ver grundlag for nævneværdige effektiviseringsgevinster. For det andet er energitransmissionsnet en meget kapitalintensiv opgave, hvor lønudgifter mv.  udgør  en  meget  begrænset  andel  af  de  samlede  omkostninger  og dermed grundlaget for transporttariffernes niveau. Dog må der på en ræ  k- ke administrative funktioner være mulighed for på sigt at opnå en række effektiviseringsgevinster. Det er også klart, at der  på kort sigt kan der forventes at være engang  s- omkostninger i forbindelse med en sammenlægning af el og gas. Det føl- ger  naturligt  af,  at  eksisterende  selskaber  skal  samles  og  fremover  vil indgå  i  en  fælles  statslig  virksomhed.  De t  gør  sig  især  gældende  for transmissionsansvaret for gas, hvorimod den kommende sammenlægning af det øst- og vestdanske eltransmissions- og systemansvar skal gennem- føres  og  under  alle  omstændigheder  vil  indebære  en  overgangsperiode med omstilling, indtil en ny virksomhed er etableret. Beslutningen om, hvorvidt der skal ske en sammenlægning af systeman- svar  og  transmission  for  el  og  gas,  synes  derfor  i  højere  grad  at  skulle træffes ved en afvejning mellem følgende overordnede fordele og ulem- per.

19/36 Ved at sammenlægge de offentligt ejede naturlige monopoler for system- ansvar  og  transmission  for  el  og  gas  i  én  samlet  vil  der  være  mulighed for:   At  styrke  den  samlede  planlægning  og  håndtering  af  forsyning s- sikkerhed og beredskab. At bidrage til effektiv konkurrence på elmarkedet, blandt andet på baggrund af øget indsigt i samspillet mellem el- og gasområderne.   At skabe stærkere faglige miljøer. Omvendt kan en sammenlægning indebære en risiko for: At  gennemsigtigheden  i  fx  tariffastsættelsen  på  henholdsvis  el -  og gasmarkedet mindskes, idet den vil kunne ske på grundlag af en sa m- let  afvejning  af  begge  markeders  funktionsmåde,  såfremt  der  ikke sikres en effektiv regulering af tarifferne. At der vil kunne ske en uhensigtsmæssig omfordeling af tarifbetalin- gen mellem de forskellige gaskunder, hvor nogle kommer til at betale mere og andre mindre, såfremt der ikke sikres en effektiv regulering af tarifferne. Nedenfor  er  de  hovedområder  gennemgået,  hvor  det  vurderes  at  være særlig relevant at se på fordele og ulemper v ed en sammenlægning. I ta- bel 4.1 er konklusionerne for hvert af de gennemgåede o mråder gengivet.

20/36 Tabel  4.1  Vurdering  af  mulige  fordele  og  ulemper  ved  sammenlæg- ning af Gastra og Energinet Danmark Grad af synergi           Område Visse fordele Visse ulemper Planlægning  og  forsy- ningssikkerhed X Drift,    vedligehold   og udbygning X Beredskab X Effektive markeder X Reduceret   gennemsig- tighed X Risiko for omfordeling X Forskning    og    udvik- ling X Administration X Planlægning og forsyningssikkerhed Såvel Energinet Danmark som Gastra har ansvar for at sikre en samme n- hængende og helhedsorienteret planlægning, der dels sikrer tilstrækkelig kapacitet i transmissionsnettet, dels sikrer et tilstrækkeligt udbud af ener- gi. I forhold til den kortsigtede forsyningssikkerhed, vil der være en gevinst ved en samordning af el- og gassiden i situationer, hvor balanceringen af elsystemet er under pres som følge af uventet stor efterspørgsel eller lille udbud,  og  hvor  en  prioritering  af  den  tilgængelige  gas  til  elproduktion ville kunne afbøde situationen. I dag er det blandt andet den svingende elproduktion fra vindmøller, der udgør  udfordringen  for  de  systemansvarlige  på  elsiden.  Frem  over  kan den mulige kommercielle anvendelse af nye teknologier bidrage yderlige-

21/36 re  til  at  decentralisere  elproduktionen,  eksempelvis  af  brændselsceller. Denne  yderligere  decentralisering  kan  gøre  det  vanskeligere  for  system- ansvaret  at  sikre  den  helt  afgørende  balance  i  elsystemet,  og  her  vil  et fælles systemansvar mellem el og gas kunne være en fordel. I sådanne situationer, hvor elsystemets balance er under pres, kræves der øjeblikkelig  handling  for  at  opretholde  balancen  i  elsystemet.  I  situatio- ner, hvor der er behov for øjeblikkelig handling  kan en sammenlægning være en fordel, idet det kan være vanskeligt at opnå det samme gennem fx et forøget aftalebaseret samarbejde mellem to uafhængige selskaber. En  samlet  planlægningsfunktion  vurderes  også  at  bidrage  til  et  bedre samlet grundlag for de mere langsigtede politiske beslutninger om større udbygninger af energiinfrastrukturen, når man i planlægningen både in  d- drager el- og gasområdet. Drift, vedligehold og udbygning Transmissionsanlæggene  på  el -  og  gassiden  er  teknisk  set  forskellige. Som konsekvens heraf er de medarbejdere, der er knyttet til driften af an- læggene  på  begge  områder,  specialiserede,  og  det  vil  derfor  kun  i  b  e- grænset omfang   være  muligt at lade disse medarbejdere varetage opga- ver i relation til både el og gas. De tekniske forskelle indebærer også, at der kun vurderes at være en b e- grænset  gevinst  ved  eksempelvis  at  samordne  indkøb  og  leverancer  af komponenter til el- og gasnettet. Omvendt synes der dog at være visse fordele forbundet med fælles vedli- gehold  af  el-  og  gassystemet  i  forbindelse  med  det  gravearbejde,  der  er knyttet til vedligehold og udbygning af nettene, og som udgør en betyde- lig del af selskabernes driftsomkostninger. En samling af denne funktion i en virksomhed kan skabe større volumen og gøre det muligt at indgå m e- re fordelagtige kontrakter med entreprenører.

22/36 Etableringen af ny transmissionskapacitet vil i de kommende år primært være relevant for elsektoren. Der forventes at være rigelig kapacitet i den landsbaserede del af naturgasnettet, mens behovet for etablering af uden- landsforbindelser  for  nærværende  først  vil  opstå,  efterhånden  som  ga  s- produktionen i den danske del af Nordsøen aftager. Det vil derfor særligt være i forbindelse med det løbende vedligehold, der vil kunne opnås vi s- se fordele. Beredskab I  kritiske  situationer,  som  for  eksempel  ekstreme  vejrforhold  eller  ved større nedbrud kan der være fordele ved håndteringen af beredskabet i en fælles organisation med en samlet koordinering af indsatsen. De systemansvarlige har i dag en koordinerende rolle i beredskabsarbej- det, og i forbindelse med bl.a. sårbarhedsanalyser har der været efterlyst scenarier  og  øvelser,  som  belyser  sammenhængen  mellem  forskellige sektorer,  f.eks.  el  og  gas.  Hvis  systemansvar  for  el  og  gas  lægges  sam- men, kan sådanne scenarier og øvelser opstilles og gennemføres mere e f- fektivt. Effektive markeder Som  tidligere  nævnt  er  el-  og  gasmarkederne  forbundne,  idet  naturgas anvendes  som  et  af  flere  brændsler  i  elproduktionen.  Sål edes  anvendes ca. 25 pct.  af den samlede mængde  gas, der transporteres i  gastransmis- sionssystemet, til el- og varmeproduktion. Denne andel forventes generelt at ville stige fremover. Denne  forbindelse  mellem  markederne  betyder,  at  der  kan  være  sam- fundsmæssige   gevinster   ved   at   tilrettelægge   adgangsvilkår,   herunder transporttariffer,  på  gasmarkedet,  så  de  understøtter  konkurrencen  på  e   l- markedet. I de nuværende gastariffer er der en forholdsvis stor vægt på kapacitet s- betalingen. Denne tarifstruktur er valgt fordi langt den overvejende del af

23/36 omkostningerne  i  forbindelse  med  gastransmissionsnettet  består  af  kap i- talomkostninger, der hidrører fra anlægsudgifterne ved at etablere den ek- sisterende kapacitet. De marginale omkostninger ved at transportere gas- sen til kunderne er forholdsvis begrænsede. Det er nødvendigt, at samtli- ge  omkostninger,  inkl.  kapitalomkostninger,  betales  af  brugerne.  Men måden hvorpå tari  fstrukturen skrues sammen  for  at opnå dette kan være anderledes end i dag. Set  fra  kundernes  side  har  den  forholdsvis  store  vægt,  kapacitetsbetalin- gen har i den samlede gastarif, som konsekvens, at det er en fordel, hvis man har et jævnt gasforbrug henover fx døgnet, fordi den kapacitet, man betaler for udnyttes bedst muligt. Dette vil blandt andet gælde de dele af industrien,  der  har  et  jævnt  gasforbrug,  samt  de  større  gasleverandører, der sender store gasmængder gennem systemet, enten til eksport eller in- denlandsk  forbrug  eller  via  adgang  til  lagerfaciliteter.  Den  store  kunde- base giver mulighed for i et vist omfang at udligne den variation, der må t- te være i den enkelte kundes gasforbrug. Tarifstrukturen  kan  være  til  ulempe  for  mindre  gasleverandører  og  for- brugere med et ujævnt og uforudsigeligt gasforbrug, der ikke har mulig- hed for samme fleksibilitet i aftaget af gas. Idet kapaciteten skal bestilles, før  den  skal  anvendes,  løber  sådanne  kunder  en  risiko  for  at  besti lle  og dermed betale for kapacitet i transmissionen, som det viser sig, der ikke er brug for. Tilsvarende kan der opstå situationer, hvor man ikke har b e- stilt tilstrækkelig kapacitet i forhold til det gasforbrug, der ville have væ- ret optimalt i en given situation. Elproducenterne hører til kategorien af kunder med at varierende gasfor- brug.  Det  skyldes,  at  den  gasbaserede  elproduktion  har  karakter  af  sup- plement  til  fx  den  kulbaserede  elproduktion,  vindmølleproduktionen  og den svensk/norske vandkraft. Derfor vil gasforbruget til elproduktion va- riere betragteligt afhængigt af elprisen på et givent tidspunkt, der igen a f- hænger af elefterspørgslen, og hvilken øvrig elproduktion, der finder sted.

24/36 Elproducenterne har derfor en interesse i, at gastariffen i så høj grad som muligt afhænger af det faktiske forbrug og så lidt som muligt af kapac i- tetsbetaling. I  en  række  situationer  vil  det  kunne  tage  ”toppen”  af  elprisen,  hvis  der som følge af en ændring i tariferingen for gastransmission kom mere gas- baseret elproduktion, og dermed ville der sikres et mere effektivt elmar- ked.  Dette  kunne  også  indebære  en  samfundsøkonomisk  gevinst,  da  e l- markedet kunne fungere mere effektivt. Isoleret set vil de systemansvar- lige på elområdet på den baggrund kunne have interesse i at justere gast   a- rifferne til fordel for elproducenterne og elmarkedets funktion. Det vurde- res således, at det kan være en fordel ved en tættere koordinering og sa m- let  optimering  af  el-  og  gastarifferne  med  henblik  på  at  opnå  den  sa  m- fundsøkonomisk optimale udnyttelse af el- og gassystemet set under ét. Hvorvidt  en  sammenlægning  vil  medføre  om  justeringer  af  den  eksiste- rende  tarifstruktur  er  uvist.  Mens  der  således  potentielt  kan  være  en   ge- vinst for elmarkedet ved ændringer i gastarifferne, er det vanskeligere at vurdere omfanget af den mulige gevinst. Det afhænger bl.a. af den eksi- sterende fleksibilitet i gassystemet. Internationale  sammenligninger  tyder  på,  at  de  adgangsvilkår,  herunde  r tarifferne, til gasnettet, der er resultatet af Gastras seneste justeringer, be- tyder, at adgangen til det danske naturgasnet er  blandt de mest fleksible og billigste i EU. Eksempelvis består gast arifferne i flere EU-lande alene af  en  kapacitetsbetaling,  og  kun  i  Storbritannien  er  kapacitetsbetalingen en anelse lavere end i Danmark. Ligeledes vil det fremover være muligt at bestille kapacitet for meget korte perioder, ligesom der åbnes op for, at bestilt kapacitet kan sælges videre til tredjepart, hvis det viser sig, at man har bestilt for meget, eller andre er villige til at betale en tilstrækkelig høj pris.