Fremsat den {FREMSAT} af økonomi - og erhvervsminister (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
Lov om Energinet Danmark
[den 8.oktober 2004, høring]
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Økonomi - og erhvervsministeren kan oprette Energinet Danmark som en selvstænd ig
offentlig virksomhed.
Stk. 2. Den overordnede infrastruktur på el - og gasområdet, som varetages af Energinet Danmark,
skal forblive i offentligt eje.
§ 2. Energinet Danmarks formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede
infrastruktur på el - og gasområdet, og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.
Stk. 2. Energinet Danmark varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om
elforsyning og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og
helhedsorienteret planlægning systemansvarlig -, eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed.
Energinet Danmark kan endvidere varetage gasdistributionsvirksomhed.
Stk. 3. Energinet Danmark kan oprette datterselskaber, eje ejerandele i andre selskaber med
begrænset ansvar samt indgå samarbejdsaftaler o.l. i forbindelse med udøvelsen af sin vir
ksomhed
efter stk. 2.
Stk. 4. Aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, og som virksomheden varetager i
medfør af denne lov, lov om elforsyning elle r lov om naturgasforsyning, skal udøves i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 5. Loven gælder på land - og søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk
kontinentalsokkel.
§ 3. Energinet Danmark varetager statens købepligt til t ransmissionsnet på mellem 100 kV og 200
kV og til ejerandele i transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net, i henhold til § 35 i lov om
elforsyning. Energinet Danmark varetager ligeledes statens købepligt til distributionsnet og til
ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net, efter § 34 i lov om naturgasforsyning.
Kapitel 2
Udbygning af transmissionsnet
§ 4. Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der
er et tilstrækkeligt behov for udbygnin gen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget
forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder